Opfølgning på Integrationspolitikkens handleplan 2012

Transkript

1 Opfølgning på Integrationspolitikkens handleplan

2 Indholdsfortegnelse Integrationspolitikkens indsatsområder Unge og Uddannelse S. 3 Beskæftigelse S. 8 Familier og Boliger S. 13 Kultur og Fritidslivet S. 28 Evaluering og Dokumentation S. 45 Udenfor indsatsområderne S. 47 2

3 Opfølgning på integrationspolitikkens handleplan 2012 Unge og Uddannelse 3

4 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde (hvilket indsatsområde i Integrationspolitikken projektet hører under): Børn og unge Projektets titel: Forældrerollemodeller Projektets integrationspolitiske formål (hvilket mål i Integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå): Styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati blandt forældre med udenlandsk baggrund. Projektets organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) : SSA-Området Projektejer: SSA-området, Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Tosprogskonsulenten for henholdsvis skole- og daginstitutionsområdet, repræsentant fra UU og integrationskoordinator Projektleder: Integrationskoordinator Ansvarlig: Integrationskoordinator og boligsocial koordinator Kontaktoplysninger: Integrationskoordinator Dorthe Greve dogr02@frederiskberg.dk Projektets vigtigste leverancer/aktiviteter (hvordan vil vi nå vores målsætning? )Ved at. Uddanne min. 10 forældrerollemodeller Afholde min. 15 forældrerollemodelsbesøg for forældre og fagprofessionelle (påvirkere) på folkeskoler, i daginstitutioner, in ungdomsskoler, ved ungdomsuddannelsesinstitutioner, i boligområderne, i kvindenetværk etc. Teste forskellige måder at afholde forældrerollemodels besøg på Milepæle/delmål (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter/ nået vores målsætninger): Eksempler: I midten af 2012 at have rekrutteret og uddannet min 10 forældrerollemodeller Med udgangen af juni 2013 at have gennemført 15 forældrerollemodelsbesøg på udvalgte steder, som fx i folkeskole-, daginstitutions-, klub eller SFO regi Senest 1. juni 2013 at have været i kontakt med 200 forældre og påvirkere i forbindelse med rollemodelsbesøgene. 4

5 Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Forældremålgruppen får større viden om uddannelses- og daginstitutionssystemet og om hvordan de kan støtte deres børn i de forskellige institutioner og i fritidslivet Påvirkerne får større indsigt i og forståelse for målgruppens forudsætninger og ressourcer Effekt på mellemlangt sigt (måles hvornår?): Forældrene deltager mere aktivt i deres børns daginstitutioner, skolegang og fritidsliv og støtter op om uddannelsesvalg. Derved får børnene større udbytte af skolegangen Påvirkere anvender i højere grad deres viden om forældrenes og børnenes ressourcer og behov i deres arbejde Effekt på langt sigt (måles hvornår): Projektet skal bidrage til, at flere unge, særligt med udenlandsk baggrund, gennemfører en ungdomsuddannelse Måleindikatorer (Hvordan kan der måles på/ er der målt på effekten af indsatsen?: Der måles på følgende: Fremmødefrekvens Evalueringsskema, som udfyldes af fagprofessionelle Evalueringsskema udfyldes i nogle sammenhænge af forældremålgruppen andre gange bliver der lagt postkort på bordene, hvor målgruppen bliver bedt om at skrive 3 ting, som de har fået ud af at deltage Andre gange evalueres / gives der feed back mundtligt, da ikke alle forældre ønsker at skrive, men derimod vil de gerne fortælle, hvad de har fået ud af at høre forældrerollemodellens historie Uddybende kommentarer: Generelt har det været en udfordring, at flere af de besøg, der har været planlagt og forberedt af såvel koordinator som rollemodeller, er blevet aflyst eller udskudt af oplægsstedet. Dette har betydet, at vi ikke har fået gennemført så mange besøg, som vi ønskede på nuværende tidspunkt i projektet. Der er dog planlagt flere besøg, som vi forventer vil blive gennemført i 2013, således at vi opnår målsætningen om de 15 forældrerollemodels besøg. Nogle forældre har svært ved at besvare evalueringsskemaerne, da deres sprogkundskaber ikke er tilstrækkelige. Vi har forsøgt at lægge op til at forældre evt. hjælper hinanden eller spørger koordinator eller rollemodeller, hvis der er spørgsmål, de ikke forstår. Alternativt er det koordinatoren, som mundtligt spørger deltagerne, hvad de har fået ud af rollemodelsbesøget. Projektet er blevet udskudt til 1. juni

6 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Unge og Uddannelse Projektets titel: Tidlig indsats for forbedret forældresamarbejde i dagtilbud Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå): At styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati blandt forældre med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) Børne- og Ungeområdet Projektejer: Dagtilbudsafdelingen Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Integrationskoordinator, koordinator for tosprogede småbørn fra dagtilbudsafdelingen, Planeten, Kloden, ad hoc bydelsmødre og konsulent firma Amondo Projektleder: Integrationskoordinator Kontaktoplysninger: Integrationskoordinator Dorthe Qwist Greve dogr02@frederiksberg.dk og tosprogskonsulent Susanne Schiødt susc03@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Møderække afholdt med de deltagende dagtilbud med deltagelse af bydelsmødre og Amondo Pilotværktøjskasse udviklet Pilotværktøjskasse testet i dagtilbud Et evalueringsmøde afholdt Værktøjskassen revideret og færdigtrykt Udbredelsesstrategi - Brugt konsulenterne Tine(Planeten) og Tony (Kloden) i ledernetværk samt i sprognetværk til udbredelse af mødeguiden Konsulenterne Tine og Tony har holdt oplæg på personalemøder i de daginstitutioner, som har efterspurgt deres konsulent bistand Spørgeskema udarbejdet og sendt ud Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Pilotværktøj udarbejdet dette mål er nået Pilotværktøj testet dette mål er nået Værktøjskasse udarbejdet til udbredelse dette mål er nået Udbredelsesstrategi udarbejdet - dette mål er nået Spørgeskema udarbejdet og sendt ud dette mål er nået 6

7 Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: At personalet i de medvirkende dagtilbud føler sig opkvalificeret og bedre rustet til dialogen med forældre, der har udenlandsk baggrund. At personalet benytter sig af de nye værktøjer Effekt på mellemlangt sigt: At udenlandske forældres mødefrekvens ved arrangementer i dagtilbud stiger markant Effekt på lang sigt: At flere forældre med udenlandsk baggrund deltager i forældrebestyrelser Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Der er udarbejdet et spørgeskema, som er sendt ud til alle daginstitutionslederne. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om hvorvidt det pædagogiske personale oplever, at mødeguiden har været med til at forbedre forældresamarbejdet med de tosprogede forældre. Uddybende kommentarer: I henhold til spørgeskemaet, som er er udsendt til alle kommunens daginstitutioner (73), har 42 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 57,5 % 50% af lederne har svaret, at de ikke bruger mødeguiden i deres institution og denne procentdel er højere end forventet. 14% har svaret, at de bruger mødeguiden i høj grad mens 29 % har svaret, at de anvender den i mindre grad. Det skal tilføjes, at de institutioner som i høj grad bruger mødeguiden er de institutioner, som har en meget høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Mødeguiden bruges primært på personalemøder (23%). Citat: Det gav anledning til, at vi debatterede vores måde at møde de ikke-danske familier. Vi fik talt om gode og mindre gode erfaringer, hvor vi med guidens hjælp måske kan møde dem med større forståelse og enshed i hele huset. Endnu et citat Guiden har virket som inspirator til udvikling af samarbejdet med de tosprogede børn. Der arbejdes videre med introduktion og videre implementering af værktøjet i

8 Opfølgning på integrationspolitikkens handleplan 2012 Beskæftigelse 8

9 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Beskæftigelse Projektets titel: Fra øvelse til mester Fritidsjob og virksomhedspraktik med et uddannelsesperspektiv Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande øges til henholdsvis 68% for mænd og 58% for kvinder inden udgangen af Herunder, at flere unge mellem år bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller sekundært opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA- Området, Jobcenter. Det bemærkes, at dette projekt, som integrationspuljen har ydet støtte til, var et 10 måneders projektforløb støttet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden. Støtten gav mulighed for ansættelse af en projektleder. Projektet udløb den 15/7 2012, men er efterfølgende blevet driftet i UU- Frederiksberg. UU-vejlederne er i deres praksis opmærksomme på muligheden for at tilbyde fritidsjob til unge under 18 år, for hvem det kan understøtte motivering for uddannelse og udarbejdelse af en realistisk uddannelsesplan. Integrationspuljen gør det muligt at støtte op omkring de unge via finansiering af en mentor i virksomheden. Projektejer: Det oprindelige projekt var forankret i SSA-Området Styregruppe: Der var i det oprindelige projekt en styregruppe. I forbindelse med driftningen af projektet er der ikke nogen styregruppe. Ansvaret for videreførelsen ligger hos lederen af UU-Frederiksberg. Arbejdsgruppe: Ingen Projektleder: Projektlederen i projektet var en UU-vejleder, som i forbindelse med driftningen er tovholder på forbruget af midler til mentorstøtte. Kontaktoplysninger: Kontakt til UU-vejlederen, der er tovholder på forbruget af mentormidler: Henrik hebe05@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Det oprindelige projekt er afsluttet. I forbindelse med driften er det målet at kunne tilvejebringe fritidsjob til en gruppe svage elever, for hvem dette vil understøtte deres orientering mod uddannelse. Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: 9

10 Se besvarelsen under vigtigste leverancer. Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: De unge visiteres til og fastholdes i fritidsjob Effekt på mellemlangt sigt: De unge bliver via tilknytningen til arbejdsmarkedet motiveret for uddannelse og arbejde Effekt på lang sigt: På sigt bidrager fritidsjob til gennemførsel af en ungdomsuddannelse Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Løbende evalueringer og sikring af at de unge får udarbejdet en realistisk uddannelsesplan, som de kan holde. Uddybende kommentarer: Status på antallet af unge, som er visiteret til fritidsjob, herunder med mentorstøtte: Der har i 2012 været 14 unge tilknyttet fritidsjobprojektet med en betalt mentorordning i Dansk Supermarked. Desuden har projektet ført til mulighed for praktik og ordinære fritidsjob uden en betalt mentorordning for flere unge (ca.5). De involverede unge er primært skolesøgende unge i klasse; de fordeler sig på 11 drenge 3 piger, primært unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge er visiteret af UU-vejledere; i nogen tilfælde via gademedarbejdere. Mentorordningen har til formål at fastholde de unge i beskæftigelse eller lede dem videre i uddannelse, og der har været gode erfaringer med samarbejdet med Dansk Supermarked i forbindelse med tilbagemeldinger på evalueringer omkring de unge. 10

11 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Beskæftigelse Projektets titel: Redegørelse om beskæftigelsesfrekvens Redegørelse Nydanskeres beskæftigelsesfrekvens er kun på cirka 2/3 af niveauet for etniske danskere. Det er endnu ikke muligt at opgøre frekvenserne for 2012, men den generelle tendens for frekvenserne for både danskere, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er, at frekvenserne var stigende indtil 2008 for derefter at være stadigt faldende. For danskere er beskæftigelsesfrekvensen i Frederiksberg Kommune således faldet fra 81,6 % i 2008 til 76,9 % i 2011; for indvandrere er faldet fra 52,3 % til 46,0 % og for efterkommere er faldet fra 67,8 % til 51,1 %. Her er det værd at bemærke, at der har været en voldsom stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de seneste år. Fra januar 2008 til oktober 2011 er antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande steget med 17 % til 6886 personer (på landsplan er stigningen 10 %), mens antallet af efterkommere er steget med 13 % (på landsplan er det 14 %) til 2372 personer. Til sammenligning er antallet af personer med dansk oprindelse steget med ½ % på Frederiksberg. Da langt de fleste af de tilkomne indvandrere er i den erhvervsaktive alder, stiller det store krav til jobcentret i en tid med lavkonjunktur at integrere de mange nytilkomne på arbejdsmarkedet. Set i det lys er det ikke så foruroligende, at de ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er faldet med 6,3 procentpoint fra 2008 til 2011 (fra 52,3% til 46,0 %), da danskernes beskæftigelsesfrekvens til sammenligning er faldet med 6,1 procentpoint i perioden (fra 81,6 % til 75,5 %). På trods af lavkonjunkturen og de mange nytilkomne indvandrere, hvoraf en del er flygtninge, der ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, har jobcentret høje ambitioner på området og finder det ikke tilfredsstillende, at beskæftigelsesfrekvensen er under de 50 %. Beskæftigelsesfrekvens År Område Personer med dansk oprindelse Region Hovedstaden 78,1 75,9 75,5 København ,7 Frederiksberg 78,7 77,1 76,9 Høje-Taastrup 79,3 76,6 75,5 Ishøj 75,3 71,7 71,4 Vallensbæk 83, Ringsted 79,3 76,7 75,7 Vejle 79,8 76,3 75,8 Aabenraa 75,8 72,9 72,4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Region Hovedstaden 54, ,6 København 51,2 48,3 46,9 Frederiksberg 49,6 47,9 46,0 Høje-Taastrup 58,6 53,9 51,7 Ishøj 63 58,2 57,2 Vallensbæk 69,8 65,1 66,2 11

12 Ringsted 52,8 47,8 47,2 Vejle 56,4 49,5 46,7 Aabenraa 54,4 48,7 44,4 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Region Hovedstaden 63,9 58,1 55,8 København 61,1 55,7 53,3 Frederiksberg 64 58,1 57,1 Høje-Taastrup 67 57,4 56,7 Ishøj 65,5 58,5 56,4 Vallensbæk 70,6 67,5 63,6 Ringsted 70,5 64,7 63,7 Vejle 63,1 50,5 52,3 Aabenraa 60,1 45,6 41,6 Sammenligner man Frederiksberg med de jobcentre, som vi deler klynge med (og København, der er interessant at sammenligne med, fordi Frederiksberg i nogle sammenhænge deler de samme storbysproblematikker som København), er der nogle markante træk. Frederiksberg er den kommune, der har den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, men er samtidig den kommune, hvor faldet i beskæftigelsesfrekvensen har været lavest fra 2009 til Faldet i beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande har været meget markant fra 2008 til 2010 for alle kommuner, men udviklingen fra 2010 til 2011 har budt på et mindre fald på 1,0 procentpoint, så udviklingen er forhåbentlig ved at vende. Bemærk at beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerne i Frederiksberg er faldet markant mindre fra 2010 til 2011 end i region Hovedstaden. Indvandrernes og efterkommernes beskæftigelse er koncentreret i bestemte brancher. Indvandrere fra ikkevestlige lande er hovedsagligt beskæftiget indenfor offentlig og privat serviceerhverv, f.eks. Handel, Hotel og restauration samt Transport (inkl. post og tele) og når disse brancher bliver ramt, ses det meget tydeligt på beskæftigelsesfrekvensen hos indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Når man betragter uddannelsesmønstret særskilt hos nydanskere, kan man konstatere, at færre unge efterkommere fra ikke-vestlige lande får en erhvervskompetencegivende uddannelse end etniske danske unge. Nogle er måske i gang med en uddannelse, men der er en stor restgruppe blandt unge indvandrere og efterkommere uden uddannelse. Det er disse unge, som i højkonjunkturen har fået et arbejde, der i dårlige tider har svært ved at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Der er derfor et vigtigt uddannelses- og beskæftigelsespolitisk indsatsområde for at undgå overledighed blandt efterkommerne på længere sigt. Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande øges til henholdsvis 68% for mænd og 58% for kvinder inden udgangen af Herunder, at flere unge mellem år bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller sekundært opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontaktinfo: Tom K Nielsen: toni01@frederiksbeg.dk 12

13 Opfølgning på integrationspolitikkens handleplan 2012 Familier og Boliger 13

14 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og boliger Projektets titel: (titel som angivet i opfølgning til Integrationsrådet) Familiecenter Danmarksgården Integrations politiske formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund med særlig fokus på kvinder og støtte familierne i deres aktive deltagelse i lokalsamfundet og brug af sociale netværk. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret): SSA-Området Projektejer: SSA-området Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Der nedsættes arbejdsgrupper ad hoc. Projektleder: Integrationskoordinator samt den boligsociale projektleder i Lejerbo Frederiksberg Kontaktoplysninger: Integrationskoordinator Dorthe Greve dogr02@frederiskberg.dk og projektleder i Lejerbo claus.ratcliffepedersen@net.lejrbo.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Workshopforløb for og med beboerne i DK - gården: Der er siden 2009 fast blevet arbejdet med indsatsen Temaaftener for forældre. I år 2012 har der været fokus på SUNDHED -, hvilket helt konkret har udmøntet sig i diverse forløb for kvinder og børn i herunder praktisk madlavningsforløb med emnet SUND MAD TIL BILLIG PENGE Der er bydelsmor og kvindeaktiviteter hver anden uge Fritidsjobformidling: Der henvises til projektlederen af fritidsjobprojektet, således at der sikret synergi og kontakt mellem de unge og eventuelle fritidsjob Pigeklub: 20 piger (17 i alderen - 12 år og 3 alderen 13 år+) deltager i pigeklubben en gang ugentligt Ambassadørkorps: At 10 børn i alderen 6-14 år deltager fast i aktiviteterne og at 4 af disse børn viser tegn på SSP kategori 1 (evt. 2) adfærd Foreningsguiding: At der fortsat og kontinuerligt henvises til foreningsguiden, således at flest muligt benytter sig af ordningen Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Workshops med SUND MAD er afholdt og gennemført forår og efterår og mindst 8 kvinder har deltaget pr. forløb i projekt SUND MAD. Halvdelen af kvinderne har tabt sig i vægt. En kvinde har tabt sig 11 kg. Kvinderne støtter op om den etablerede kvindecafé og mindst 10 kvinder deltager pr. gang i 14

15 kvindecafeen. Der er flere nye kvinder, som er begyndt at deltage aktivt Bydelsmødrene deltager aktivt i DK-gården og er fx med til at arrangere temaaftener og andre workshopforløb. Derudover hjælper og guider de andre kvinder, som er mindre ressourcerige og bygger på den måde bro mellem familier med få ressourcer og kommunen eller andre samarbejdspartnere At så mange unge som muligt bliver bekendt med ordningen om fritidsjob, og at de unge, der har udtrykt et behov, er blevet guidet videre af den boligsociale projektleder Det er målet, at der minimum kommer 10 piger i pigeklubben. I gennem 2012 har der i gennemsnit kommet 15 piger Der er blevet arrangeret 2 ture til biblioteket, hvor pigerne fra pigeklubben har deltaget, således at de har fået information om foreningsguiding. Der har været 12 piger med pr. gang Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Opstart af nye netværk/nye kontakter blandt beboerne i DK-gården De deltagende kvinder og deres familier samt deres øvrige netværk har fået ny viden om samfundsrelevante emner fx har bydelsmødrene haft besøg af borgerservice, besøgt et plejehjem, været på Immigrantmuseet i Farum etc. De deltagende kvinder og deres børn og unge får en større viden og en sundere livsstil De deltagende får en større tilknytning til DK-gården Effekt på mellemlangt sigt: De deltagende kvinder i henholdsvis kvindecafeerne og i bydelsmor regi får stabiliseret deres sociale netværk De deltagende har gennem ovenstående indsatser fået nye sociale og kulturelle kompetencer til at begå sig i samfundet Danmarksgården bliver et bedre sted at bo for beboerne Effekt på lang sigt: At halvdelen af de deltagende kvinder har mindsket deres risiko for livsstilssygdomme De deltagende kvinder i sund mad forløb og deres familier får en sundere livsstil Forbedre sit image Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Fremmøde registreringer Evaluering af forløb Samtaler / interviews med kvinderne og andre deltagere i projekterne MHT Consult har evalueret integrationsindsatsen Dialog og Deltagelse, hvor Danmarksgården var en del af indsatsen Uddybende kommentarer: Danmarksgården var et af de boligområder, som ikke fik forlænget sin boligsociale helhedsplan, som blev afsluttet med udgangen af Der er efterfølgende blevet indgået en 1 årig partnerskabsaftale gældende for 2013 i samarbejde med Lejerbo, Ffb og Kommunen. I samarbejdsaftalen lægges der op til, at de gode igangværende initiativer for børn og unge bibeholdes. Derudover arbejdes der med konfliktmægling og godt nabostab. 15

16 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og boliger Projektets titel: Kvarterhuset Søndermarken Integrationspolitisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlansk baggrund med særlig fokus på kvinder samt støtte familierne i deres aktive deltagelse i lokalsamfundet og brug af sociale netværk. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-området Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: USK gruppen (udvikling, strategi og koordinering) for Søndermarkskvarteret med repræsentanter fra FfB, samt kommunale medarbejdere fra områdefornyelsen, den boligsociale koordinator og integrationskoordinator. Arbejdsgruppe: Der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper. Projektleder: Integrationskoordinator og boligsocial koordinator Kontaktoplysninger: Integrationskoordinator Dorthe Greve dogr02@frederiksberg.dk og boligsocial koordinator Hanne Hørlyck haho02@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Målet var etablering af et familie- og aktvivitetscenter, Kvarterhuset. Kvarterhuset blev indviet sommeren Formålet med huset var at etablere et mødested i lokalområdet hvor hele familien kunne mødes, deltage i og initiere aktiviteter samt være med til at fremme dialog og deltagelse mellem alle områdets beboere børn, unge, forældre og ældre. De fire aktører i USK-gruppen for Søndermarksvkarteret har gennem de tre indsatser 1)Integrationsindsatsen Dialog & Deltagelse, 2) Områdefornyelse (FK) og 3) den boligsociale helhedsplan (FfB) siden 2008 arbejdet tæt sammen om at iværksætte og koordinere, udvikle og samarbejde strategisk om den boligsociale indsats i området. Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Ved udgangen af 2012 var målsætningerne om følgende aktiviteter i huset opnået: Caféfaciliteter ( Åbent Kvarterhus ) 1 gang om ugen Lektiecafé 2 gange om ugen Træffetid hos sundhedsplejerskerne 1 gang om ugen Aktiviteter for børn og unge 2 gange om ugen Syning for kvinder 1 gang om ugen 16

17 Motion for ældre 2 gange om ugen Motion for kvinder 1 gang om ugen Fars legestue 1 gang om ugen Sund mad-forløb Kreaværksted for børn mellem 6 og 12 år Kvindecafé/Kvindenetværk 1 gang om måneden Bydelsmor aktiviteter hver anden uge Temaaftener ca. 1 gang hver anden måned Tilbagevendende begivenheder som fx: kvindefest, Kvarterhusets fødselsdag, sommerfest, Eidfest Ad hoc-aktiviteter som fx særlige pige-aktiviteter, familiesjov på Søndermarkskolen, fællesspisning, fodboldskole, sundhedstjek Tilbagevendende aktiviteter som fx samarbejdsseminar Løbende udvikling af kommunikationsmuligheder, herunder nyhedsbrev for Søndermarkskvarteret, SMS-kæder og velkomstbesøg En fortsættelse af ordningen med den sociale vicevært i Kvarterhuset Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Beboerne i Søndermarkskvarteret får et beboerhus Gennem Kvarterhuset sikres der lokalt adgang til mange forskellige og målrettede aktiviteter Beboerne får indflydelse på aktiviteterne i Kvarterhuset Større netværk og kendskab til andre beboere Større kendskab til kommunens tilbud generelt Effekt på mellemlangt sigt: Øget beboerdrevne aktiviteter Effekt på lang sigt: Kvarterhusets tilbudsrække udvides på baggrund af beboernes egen medvirken og interesser Beboerne er aktive i driften af huset Den øgede involvering, dialog og deltagelse smitter af på børnene og deres fremtidsmuligheder og perspektiver på demokrati, uddannelse og arbejdsmarked Måleindikatorer (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Eksempler: Kvarterhuset er blevet evalueret af Rambøll samt ved årlige statusnotater til Integrationsministeriet MHT har desuden evalueret integrationsindsatsen Dialog og Deltagelse, hvor Kvarterhuset var en del af den helhedsorienterede integrationsindsats Der er blevet lavet årlige trafiktællinger, der viser, at antallet af brugere er stigende Der er flere selvbårne og beboerdrevne aktiviteter fx strikkeklub og kreaværksted Uddybende kommentarer: Kvarterhuset var støttet af Integrationsministeriet fra 2009 til udgangen af SSA afsluttede afrapporteringen til ministeriet med udgangen af Kvarterhusets er siden 2012 blevet drevet af den boligsociale helhedsplan for Søndermarken/Søndermarksvkarteret. Koordineringsgruppen for Søndermarkskvarteret er stadig eksisterende og integrationsindsatsen er fortsat involveret i husets aktiviteter. 17

18 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og boliger Projektets titel: (titel som angivet i opfølgning til Integrationsrådet) Bydelsmødre og Kvindecafeer Integrations politiske formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund med særlig fokus på kvinder samt støtte familierne i deres aktive deltagelse i lokalsamfundet og brug af sociale netværk. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret): SSA-Området Projektejer: SSA-Området - Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Der nedsættes arbejdsgrupper ad hoc. Derudover deltages der i Københavner-netværkt med de øvrige bydelsmor-indsatser Projektleder: Integrationskoordinator Dorthe Greve Kontaktoplysninger: Dorthe Greve dogr02@frederiskberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Ud af de 23 uddannede bydelsmødre fra 2009 og 2010, er mindst 12 af dem aktive i henholdsvis Søndermarken og Danmarksgården Bydelsmødrene hjælper/guider/besøger andre mindre ressourcerige kvinder mindst en gang om måneden Bydelsmødrene og andre aktive kvinder afholder Kvindecafé mindst en gang om måneden, som er åben for andre kvinder Bydelsmødrene deltager i aktiviteter med Landsorganisationen og sammen med bydelsmødrene fra København Bydelsmødrene og andre aktive kvinder tager selv initiativer til udvikling af deres kompetencer i form af oplæg fra relevante fagpersoner Bydelsmødrene og andre aktive kvinder deltager i forskellige sammenhænge som fx ved udarbejdelse af Mødeguiden, i et projektarbejde under Kultur og Fritid (SKIS), til debatmødet om den nye ældre politik, ved arrangementer på Café Cadeau Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Jævnfør ovenstående leverancer 18

19 Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Kvinderne får etableret et godt lokalt netværk, hvor de kan søge hjælp og sparring At flere kvinder med udenlandsk baggrund deltager i byens liv Effekt på mellemlangt sigt: Færre ensomme familier Trygheden øges i boligområderne Effekt på lang sigt: Færre familier med udenlandsk baggrund lever isoleret i boligområderne Familierne får gennem deltagelse i skole og foreningssammenhænge større indsigt i- og kendskab til - egne muligheder og kompetencer Øget viden om uddannelsessystemet, som fremmer gennemførelsesprocenten og medfører at flere kommer på arbejdsmarkedet Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Bydelsmorprojektet på landsplan blev evalueret i 2012 af MHT Consult. Lokalt er indsatsen blevet evalueret af CFBU samt ved årlige statusnotater til Integrationsministeriet og den afsluttende evaluering til integrationsministeriet i starten af Derudover har MHT evalueret integrationsindsatsen Dialog og Deltagelse, hvor bydelsmorprojektet var en del af den helhedsorienterede integrationsindsats. Uddybende kommentarer: Bydelsmorprojektet og kvindecafeerne er forankret under integrationskoordinator i SSA-området. Der aflønnes en såkaldt overbydelsmor 5 timer om ugen. Overbydelsmoren er ansvarlig for kvindecafeen i Danmarksgården samt rekruttering og mobilisering af kvinder til arrangementer i kommunen samt arrangementer i forbindelse med Bydelsmødrenes Landsforening. I 2013 arbejdes der på at få etableret bydelsmødrene fra Danmarksgården som en selvstændig frivillig social forening. 19

20 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og Boliger Projektets titel: Drengeklub (En del af partnerskabsaftalen med Dansk Flygtningehjælp) Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-Området Team Kvalitet og Modernisering Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Integrationskoordinator, boligsocial koordinator, regionskonsulent fra Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Projektleder: Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Kontaktoplysninger: Hanne Hørlyck haho02@frederiksberg.dk, Lise Hauge lise.hauge@drc.dk og Dorthe Greve dogr04@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Opstart af ny drengeklub (maj 12) Afholde ugentlige drengeklubaktiviteter i boligområdet Stjernen Give drengene mulighed for at have positiv voksenkontakt Introducere drengene til kultur-, fritids- og foreningslivet Give drengene et frirum Give drengene et alternativt ungdomstilbud, som forældrene billiger Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Etableret 1 drengeklub Mobiliseret et tilstrækkeligt antal engagerede og mødestabile frivillige Motiveret drengene til at komme i klubben Etableret systematisk koordinering med samarbejdsparter (Frivillignet, boligorganisationer og områdefornyelsen) Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Inaktive (foreningsfremmede) drenge deltager i drengeklubben Drengene får udvidet deres kendskab til kommunale tilbud 20

21 Drengene får udvidet deres sociale netværk Effekt på mellemlangt sigt: Mindst en tredjedel af de deltagende drenge bliver aktive og lever et mere udadvendt liv Effekt på lang sigt: Drengene vil som voksne sikre, at deres børn lever et aktivt børne- og ungdomsliv Drengene vil som voksne selv engagere sig i eller støtte op om frivilligt/foreningsarbejde i lokalområdet Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) I slutningen af 2012 er der foretaget: Spørgeskemaundersøgelse, som indikerer, at drengeklubben siden sin opstart i marts har haft besøg af 25 forskellige drenge, hvoraf cirka 15 kommer fast i klubben. Drengeklubben har i løbet af 2012 haft 6 aktive frivillige. Der er endvidere lavet kvalitative undersøgelser via: Samtaler / interviews med drengene (se nedenfor) Samtaler / interviews med de frivillige Uddybende kommentarer: Der blev primo 2013 foretaget interviewundersøgelser både blandt drengene og de frivillige. I september 2012 blev der foretaget rundspørge blandt drengene, hvorfra følgende citat stammer: Er det ikke bare et fedt sted? I 11 år har jeg gået og kedet mig, og nu er der endelig kommet det her sted jeg kan være. Her er så fedt! 21

22 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og Boliger Projektets titel: Pigeklubber (En del af partnerskabsaftalen med Dansk Flygtningehjælp) Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA- Området Projektejer: SSA-Området Team Kvalitet og Modernisering Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Integrationskoordinator, boligsocial koordinator, regionskonsulent fra Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Projektleder: Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp Kontaktoplysninger: Hanne Hørlyck haho02@frederiksberg.dk, Lise Hauge lise.hauge@drc.dk og Dorthe Greve dogr04@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Afholde ugentlige, faste pigeklubaktiviteter i Lindevangsparken, Danmarksgården og Flintholm Allé Give pigerne mulighed for at have positiv voksenkontakt Introducere pigerne til kultur-, fritids- og foreningslivet Give pigerne et frirum fra hjemmets pligter Give pigerne et alternativt ungdomstilbud, som forældrene billiger Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Etableret 3 pigeklubber (jvf. statusnotat hvoraf det fremgår, at Pigeklubben Lindevang pt er lukket) Mobiliseret et tilstrækkeligt antal engagerede og mødestabile frivillige Etableret systematisk koordinering med samarbejdsparter (Frivillignet, boligorganisationer og områdefornyelsen) Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Inaktive (foreningsfremmede) piger deltager i pigeklubberne Pigerne får udvidet deres kendskab til kommunale tilbud (Ungdomsskolen, Hovedbiblioteket, den lokale fritidsklub, lokalpolitiet, foreninger) Pigerne får udvidet deres sociale netværk 22

23 Effekt på mellemlangt sigt: Mindst en tredjedel af de deltagende piger bliver aktive og lever et mere udadvendt liv Effekt på lang sigt: Pigerne vil som voksne sikre, at deres børn lever et aktivt børne- og ungdomsliv. Som mødre vil de engagere sig i eller støtte op om frivilligt/foreningsarbejde i lokalområdet Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) I slutningen af 2012 er der lavet kvantitative målinger via spørgeskemaer, som fortæller, at pigeklubberne har haft besøg af i alt 43 piger, hvoraf 11 har været over 12 år. 24 frivillige har været aktive i pigeklubberne. Uddybende kommentarer: Pigeklubben i Lindevangsparken blev i foråret 2012 nomineret til Frederiksbergs Kommunes Integrationspris. Pigeklubberne har deltaget i fællesarrangementer med andre Frivillignet Pigeklubber i Københavnområdet, bl.a. sommerfest og julefest. De frivillige formår at sætte et generelt fokus på kultur aktiviteter på Frederiksberg, bl.a. gennem VIPaftener på Frederiksberg Hovedbibliotek. De frivillige deltager aktivt i Frivillignets temamøder. 23

24 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og Boliger Projektets titel: Sproghjælpen Frederiksberg (En del af partnerskabsaftalen med Dansk Flygtningehjælp) Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-Området - Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Integrationskoordinator, VUF, Regionskonsulent fra Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Projektleder: Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Kontaktoplysninger: Lise Hauge lise.hauge@drc.dkd og Dorthe Greve dogr02@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Give støtte til sprogtræning og lektiehjælp i en bedømmelsesfri og fleksibel ramme Facilitere én-til-én match mellem frivillige og voksne med etnisk minoritetsbaggrund Lette adgangen til at danne netværk, stille spørgsmål og søge råd om det danske samfund Sikre at de frivillige sproghjælperne er klædt særligt godt på til opgaven, da aktiviteten foregår i et én-til-én forløb Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Etableret 40 match i 2012 Etableret samarbejdsplatform mellem de, der leverer brugere til aktiviteten (primært VUF, men også boligområderne, F86, Diakonissen m.fl) samt integrationskoordinatoren og Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Opkvalificeret frivilliggruppen gennem halvårlige tema-møder Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Bedre danskkundskaber hos brugerne Bedre mulighed for at bestå eksamen Bedre mulighed for uddannelse Bedre mulighed for job 24

25 Effekt på mellemlangt sigt: Bedre læring på uddannelsesinstitutionerne Mere kvalificerede arbejdstagere Øget deltagelse i det danske samfund Effekt på lang sigt: Øget støtte til egne børn i forhold til skolegang og videre uddannelse Mulighed for selvforsørgelse Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) Der er i slutningen af 2012 foretaget spørgeskemaundersøgelse blandt de frivillige, som blandt andet viser at Sproghjælpen Frederiksberg pt tæller over 50 match, idet flere af de 54 registrerede frivillige kører med 2 eller 3 sideløbende match. Blandt de frivillige er der endvidere foretaget fokusgruppeinterviews, som viser, at hovedparten af de frivillige er i pensionsalderen, har været aktive i mere end 1 år (nogle i 4 5 år), at de fleste bor på Frederiksberg, og at de oplever en stor forbedring af det danske sprog hos den studerende, de er blevet matchet med. Uddybende kommentarer: Pt arbejdes der på mulighed for fysisk forankring af Sproghjælpen Frederiksberg på relevant sted i kommunen, fx VUF, Domus Vista eller lignende. Denne fysiske forankring skal køre sideløbende med aktiviteten i sin nuværende form, da fokusgruppeinterviewet med de frivillige indikerede, at der er brug for forskellige tilbud for at nå flest mulige brugere. Undervisere fra VUF har været med til at afholde temamøde for de frivillige sproghjælpere, som fik mulighed for at høre om danskundervisning, samt om de udfordringer, man som sproghjælper skal være særlig opmærksom på. Der arbejdes pt på et nyt temamøde for sproghjælpere, som kommer til at involvere Frederiksberg Kommunes Forældrerollemodelkorps. 25

26 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Familier og Boliger Projektets titel: (titel som angivet i opfølgning til Integrationsrådet) Lektiecaféer i boligområderne (En del af partnerskabsaftalen med Dansk Flygtningehjælp) Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-Området, Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Integrationskoordinator, boligsocial koordinator og regionskonsulent Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Projektleder: Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Kontaktoplysninger: Hanne Hørlyck haho02@frederiksberg.dk, Lise Hauge lise.hauge@drc.dk og dogr04@drc.dk og Dorthe Greve dogr02@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Afholde ugentlige, faste lektiehjælpstilbud for børn og unge i Lindevangskvarteret og på Flintholm Allé Sikre deltagere Sikre frivillige Sikre frivillige med rette kompetencer gennem opkvalificerende kurser og materialer Milepæle/delmål: (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Sikre at de børn, der har brug for tilbudet får viden derom. Lægge rekrutteringsstrategi i forhold til børnene for begge lektiecaféer Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Børnene laver lektier Børnene forbedrer deres faglige kompetencer Børnene føler glæde ved at være velforberedte i skolen Effekt på mellemlangt sigt: Børnenes forbedrede forhold til skolen fører til større sandsynlighed for et rigtigt studievalg 26

27 Effekt på lang sigt: Flere unge fra udsatte boligområder med tilknytning til arbejdsmarkedet Måleindikatorer: (hvordan kan der måles på / er der målt på effekten af indsatsen) I slutningen af 2012 er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der viser, at: 30 børn og 5 unge (over 13 år) har fået hjælp i de to lektiecaféer Hjælpen er givet af i alt 15 aktive frivillige Der har endvidere været afholdt et fokusgruppeinterviews med tidligere (nu voksne) brugere af lektiecaféen. (Se nedenstående) Uddybende kommentarer: Der er primo 2013 foretaget et fokusgruppeinterview med 6 tidligere brugere (nu voksne) af lektiecaféen i Lindevangsparken. Undersøgelsen indikerer en delvis effekt på uddannelsesvalg og direkte effekt på lektielæsningen i skoletiden. Derudover stærke indikatorer på, at lektiecaféen fungerer som fundament for socialt netværk for børnene fra området. Et socialt netværk, der er med til at skabe en positiv oplevelse af lektielæsning og skolegang. Der er tidligere foretaget brugerundersøgelse af lektiehjælpen på bibliotekerne, som også bemandes af frivillige fra Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp. Besvarelserne viser, at børnene har det bedre med sig selv, når de har været i lektiecaféen, de kan bedre deltage i skolen, og nogle hjælper sågar andre kammerater i klassen. Der er i efteråret 12 udarbejdet en rekrutteringsstrategi til den ene lektiecafé med det formål at få flere børn til at komme i lektiecaféen i Lindevangsparken. De frivillige er selv aktivt gået ind i strategiudviklingen og rekrutteringsindsatsen og motiveres ved den tanke, at ekstra udsatte børn skal have en ekstra udstrakt hånd for at starte i en lektiecafé. 27

28 Opfølgning på integrationspolitikkens handleplan 2012 Kultur- og Fritidslivet 28

29 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Kultur og Fritidslivet Projektets titel: Foreningsguider Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) At borgere med udenlandsk baggrund deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som borgere med dansk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) Serviceområdet Projektejer: Kultur og Fritid Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Ingen Projektleder: Foreningsguidekoordinator i samarbejde med foreningsguidekonsulent (sidstnævnte i et samarbejde mellem Københavns og Frederiksberg kommuner) Kontaktoplysninger: Projektkoordinator Nina Haggren Nielsen nini05@frederiksberg.dk eller frederiksberg@foreninmgsguiderne.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: Det overordnede mål er at guide børn med anden etnisk baggrund end dansk i i foreningslivet. Det sker gennem: Åben guidning på Hovedbiblioteket Kontakt til aktører (sundhedsplejersker, lærere, pædagoger m.fl.) som kan spotte børn, der vil kunne profitere af det aktuelle fritidsguidetilbud At skabe kontakt til foreningslivet med henblik på at skabe plads til de børn, som ønsker at blive hjulpet ind i foreningerne At guide de børn, der skabes kontakt til, ind i foreningslivet Milepæle/delmål: Eksempler: Siden projektets begyndelse er der guidet ca. 210 børn og unge 87 alene i Af disse har ca. 100 efterfølgende meldt sig ind i en forening (de fleste understøttet med fritidspas) Alene i 2012 har der været 15 frivillige foreningsguider Den åbne guidning fortsætter på Hovedbibliotekets børnebibliotek en gang om ugen og fungerer absolut tilfredsstillende 29

30 Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Flere børn i foreningslivet Bedre samspil mellem etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund samt deres forældre Effekt på mellemlangt sigt: Større kendskab hos børn og forældre om det danske foreningsliv, og som en afledt effekt heraf også større viden om de demokratiske processer Effekt på lang sigt: Bedre integration af børn og forældre med anden etnisk baggrund med forståelse for, hvordan det danske samfund fungerer. Det gælder f.eks. viden om og forståelse for de demokratiske processer som bidrager til aktive medborger Måleindikatorer: Antallet af børn som bliver guidet ind i foreningerne. Uddybende kommentarer: 30

31 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: Indsatsområde: Kultur- og Fritidslivet (nu forankret i det boligsociale under Familier og Boliger) Projektets titel: Fodboldskole i uge 42 Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) At der iværksættes initiativer der skal fremme deltagelse i kultur- og fritidslivet blandt borgere med udenlandsk baggrund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-området, Team Kvalitet og Modernisering Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Frederiksberg Boldklub v/ Martin Busk, boligsocialmedarbejdere fra Danmarksgården, Søndermarken, Lindevangskvarteret, Stjernen, gadepiloter, SSP konsulent, repræsentanter fra klubber, foreningsguider, boligsocial koordinator og integrationskoordinator. Projektleder: Der er delt projektledelse mellem Frederiksberg Boldklub, boligsocial koordinator og integrationskoordinator Kontaktoplysninger: Hanne Hørlyck haho02@frederiksberg.dk og Dorthe Greve dogr02@frederiksberg.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter (hvordan vil vi nå vores målsætning) På Fodboldskolen i 2012 deltog 62 børn og unge fra Frederiksberg, langt størstedelen af deltagerne kom fra Lindevangskvarteret, Danmarksgården, Søndermarken og Stjernen. Derudover kom en mindre gruppe på baggrund af henvisning fra foreningsguiderne. Deltagerne bestod af børn og unge med en bred vifte af kulturelle og etniske baggrunde. Igen i år var Frederiksberg Boldklub en vigtig aktør på fodboldskolen og de formåede igen i år at give deltagerne et fint billede af deltagelse i foreningslivet på Frederiksberg. Både forældre og børn gav udtryk for, at det var en god oplevelse for deltagerne at møde foreningslivet på Frederiksberg. Milepæle/delmål (hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Uge 42 Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Flere end 3 af deltagerne kunne umiddelbart efter fodboldskolen starte til fodbold i Frederiksberg Boldklub 31

32 Effekt på mellemlangt sigt: 6 deltagere er blevet skrevet på venteliste til at starte i Frederiksberg Boldklub samt foreningsguiderne har fået skrevet 4 børn på venteliste Effekt på lang sigt: Fodboldskolen kan være med til at fasteholde børn og unge i positive fritidsaktiviteter Fodboldskolen kan være med til at danne positive relationer mellem børn og unge på tværs af Frederiksberg Måleindikatorer: Der kan måles på både antallet af deltagere, men måske endnu vigtigere fordelingen af deltagere fra de forskellige boligområder. Det har en stor effekt på integreringen af børn og unge, at de har mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor der ikke kun er deltagere fra nærområdet. Derudover kan der måles på, hvor mange af deltagerne, der efterfølgende bliver optaget i Frederiksberg Boldklub og sekundært hvor mange der bliver skrevet på venteliste til fodbold. Det sidste er en anelse mere usikkert måleinstrument, da deltagerne måske ikke umiddelbart efterfølgende skrives på ventelisten, og der kan også være nogle, der ryger fra, hvis de finder andre fodboldklubber at spille i. Uddybende kommentarer: I år var der 62 deltagere - og det antal børn passer godt til faciliteterne i Frederiksberg Boldklub. Målet er ikke nødvendigvis at sikre det højest mulige antal børn men derimod at sikre, at de børn der deltager, får en god og sjov efterårsferie sammen med andre børn og voksne, hvor de får spillet en masse fodbold. 32

33 OPFØLGNING PÅ INTEGRATIONSPULJEN 2012 Indsatsområde: (hvilket indsatsområde i integrationspolitikken projekter hører under) Kultur og Fritidslivet Projektets titel: Lektiecaféer på bibliotekerne (En del af partnerskabsaftalen med Dansk Flygtningehjælp) Integrations politisk formål: (hvilket mål i integrationspolitikken projektet arbejder for at opnå) At styrke kulturformidling, dialog og brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper igennem bibliotekerne, som kan hjælpe borgere med udenlandsk baggrund til en bedre forståelse af det danske samfund. Organisering: (i hvilket forvaltningsområde/afdeling er projektet forankret) SSA-Området Projektejer: SSA-området, Team Modernisering og Kvalitet Styregruppe: Ingen Arbejdsgruppe: Medarbejdere fra biblioteket og Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Projektleder: Delt projektledelse mellem Frederiksberg Bibliotek og Frivillignet En del af Dansk Flygtningehjælp Kontaktoplysninger: Hanne Hess Larsen hala02@frederiksberg.dk, Anna Skov Fougt anfo03@frederiskberg.dk og Lise Hauge lise.hauge@drc.dk Vigtigste leverancer/aktiviteter: (hvordan vil vi nå vores målsætning) Afholde ugentlige, faste lektiecafeer på Hovedbiblioteket og i biblioteket Domus Vista Give et bedømmelsesfrit tilbud om lektiehjælp i et neutralt rum Give teknologisk støtte, så alle uanset økonomisk formåen kan udføre opgaver via pc At give de forældre, der kommer sammen med deres børn, metoder til at hjælpe med lektier At lektiehjælperne er frivillige, der har lyst til at bruge fritid på at hjælpe Milepæle/delmål:(hvornår har vi leveret / udført de planlagte aktiviteter / nået vores målsætninger) Eksempler: Afholdt to ugentlige lektiecafeer undtaget i skoleferieperioder Bemandet cafeerne tilstrækkeligt med frivillige Sikret de fysiske rammers kvalitet Sikret adgang til relevante undervisningsmaterialer og IT Etableret mulighed for øget netværksdannelse ud til øvrige frivilliggrupper Forventede effekter: Umiddelbare resultater/output: Brugerne får lavet deres lektier Brugerne får forøget selvtillid og selvværd 33