Sandheden og Vigtigheden af Profeten Joseph Smiths literære Virksomhed

Transkript

1 ikandinåvtens

2 78 Sandheden og Vigtigheden af Profeten Joseph Smiths literære Virksomhed Af Ældste Niels. F. Green. Vi har stor Grund til at være taknemlige til de af vore sproglære, ædle Forfædre, gennem hvem Bibelens særskilte Bøger er kommet til os i Oversættelser fra Hebraisk og Græsk. De mange Enkeltheder vedrørende de særskilte Oversættelser kan ikke gives her. Oversættelserne af Bibelen paa de nordiske Sprog er nærmest taget fra Luthers Oversættelse til det tyske Sprog. En god Oversættelse af Bibelen paa vellydende Engelsk blev udgivet under Kong Jakob den Førstes Regering, Aar 1611; men Oversættelsen var ikke den første Oversættelse til Engelsk. Ved at læse det 5. Vers i det første Kapitel af Jakobs Brev i det ny Testamente, blev den sandhedssøgende 13-aarige Dreng Joseph Smith paavirket til at henvende sig i inderlig Bøn til Gud om at blive bekendt med Evangeliets hellige Lærdomme og modtage evangelisk Oplysning angaaende, hvilken af de forskellige Kirkesamfund, der var Kristi sande Kirke; thi han mente, at trods de religiøse Stridigheder fandtes Kristi sande Kirke og Præstedømme paa Jorden; men heri tog han fejl, som det blev ham meddelt af Jesus Kristus personligt. Som Svar paa sin inderlige Bøn til Gud, modtog Drengen Joseph til sin store Forundring, men til usigelig Glæde for ham, den vidunderlige herlige Aabenbarings-Tilkendegivelse fra Gud og hans enbaarne Søn, Jesus Kristus, hvorom Joseph Smith direkte og indirekte bar Vidnesbyrd til Amerikas Befolkning og alle Verdens Indvaanere. Gud vor himmelske Faders og Jesu Kristi Meddelelser til den sandhedssøgende Joseph Smith ved hin Lejlighed saa nøje knyttet til hans Bøn til Gud, var Indledningen til Joseph Smiths Kaldelse til, som Guds beskikkede Profet, at genoprette Jesu Kristi Kirke paa Jorden. Det store og verdensomfattende Frafald fra Efterlevelsen af Jesu Kristi og hans udvalgte tolv Apostles Lærdomme, som blev forkyndt for Menneskene i fordums Tid, skyldtes Menneskenes Uvillighed til al omvende sig fra deres Synder

3 79 og blive delagtiggjorte i Daab til Syndernes Forladelse og i den Helligaandsgave ved Haandspaalæggelse af Kirkens Ældster, samt den Modstand, som Kirkens Apostle og Præste- mange led Martyrdøden. dømmet mødte, saa at Men i Henhold til saavel Profetierne i det gamle som det nye Testamente skulde Evangeliets hellige Lærdomme førend Jesu Kristi andet Komme atter forkyndes for Jordens forskellige Folkeslag og Slægter ved et bemyndiget Præstedømme, idet Gud atter i sin store Kærlighed som meddelt i Johannes' Aabenbaring vilde lade Evangeliets Lærdomme blive forkyndt for»alle Slægter, Stammer, Tungemaal og Folk«; og Jøder saavel som Hedninger vilde atter faa Lejlighed til at faa Evangeliets hellige, dyrebare Lærdomme forkyndt for sig til Antagelse eller Forkastelse. Ligesom de israelitiske Profeter fordum blev vejledte ved Guds Aabenbaringer til dem, og ligesom Kristi fordums Apostle efter Kristi Himmelfart blev det, saaledes blev Joseph Smith det fra sin tidligste Ungdom af, indtil han, som Herrens Tjenere fordum, led Martyrdøden. Joseph fik som berørt til Opgave at udføre en overmaade vigtig litterær Virksomhed i Forbindelse med hans Profetgerning, idet han blev kaldet til at genoprette»jesu Kri'ti Kirke af Sidste Dages Hellige«her paa Jorden blandt Menneskenes Millioner, i Overensstemmelse med Kirkens Organisation ved Kristus fordum. Joseph Smiths literære Virksomhed som Frembringer af evangeliske Skrifter som Mormons Bog og Pagtens Bog og Smaabøgerne i Den kostelige Perle sætter ham fuldtud i Rang med det gamle Testamentes og det ny Testamentes Historieskrivere, ligesom han ved sine omfattende mundtlige evangeliske Belæringer og som Udfører af evangelske Ordinancer staar i Rang med Fortids Profeter, Højpræster og Apostle, som havde modtaget deres præstelige Fuldmagt fra Gud, vor himmelske Fader og fra Jesus Kristus. De nævnte Bøger har vi modtaget gennem Joseph Smiths literære Virksomhed. Joseph Smith staar som Oversætter af Mormons Bog fra hieroglyfiske Indskrifter paa Guldplader, overgivet ham af Englen Moroni til Oversættelse ved Hjælp

4 so at det hellige Instrument»Urim og Thummim«, som vi læser om i det gamle Testamente, at jødske Ypperstepræster i Embedsmedfør anvendte ved visse Lejligheder, naar de i Forbindelse med deres Bønner gjorde Forespørgsler til Gud. Mormons Bog indeholder højst vigtige historiske og evangeliske Meddelelser angaaende de Folkefærd, som levede i Amerika fra ca. Aar 2200 f. Kr. til Aar 420 eft. Kr.; nemlig for den jareditiske Nations Vedkommende fra ca f. Kr. til ca. Aar 600 f. Kr. Denne Nation blev udryddet ved indbyrdes Borgerkrig; og for de israeltiiske Oldtidsfolks Vedkommende, der kom til Amerika og boede der fra ca. 590 f. Kr. indtil godt og vel 400 Aar efter Kristi Fødsel, paa hvilken Tid det nephitiske Folk (den hvide Race) paa Grund af tiltagende Ugudelighed, der herskede blandt dem, som Straf fra Herren blev udryddet i Krig med Lamaniterne (Indianerne), der oprindeligt stammede fra den samme israelitiske Koloni som Nephiterne, der ca. 200 Aar f. Kr. i det nordlige Sydamerika var stødt paa det israelitiske Folk, Mulekiterne, hvis Oprindelse var en anden israeltisk Koloni, en jødisk Koloni fra Jerusalem, der af Herren blev ført til Amerika ganske kort Tid efter, at den nephtiske Koloni landede der. Paa denne Maade undgik Medlemmerne af dis-e to Kolonier at blive bortført til Babylon. Bortførelsen fra Jerusalem, omkring Aar 587 f. Kr. Mormons Bog giver yderst vigtige Beretninger om, hvorledes Jesus Kristus snart efter sin Opstandelse og Himmelfart, fyrretyve Dage efter sin Opstandelse, steg ned paa det amerikanske Fastland til Folket i Bountiful til de andre Folk, de andre Faar, han havde omtalt, som ogsaa skulde høre Hyrdens Røst, saa at de med Kristi Disciple i den gamle Verden, fjernt fra deres Land, kunde blive»een Hjord og een Hyrde,«og hvorledes han i denne vestlige Verdensdel, ukendt indtil Amerikas Opdagelse ved Kristoffer Kolumbus, organiserede sin Kirke med tolv Disciple (eller Apostle) som i Palæstina, og forkyndte Evangeliets hellige Lærdomme for Folket. Idet vi i Bibelens Bøger belæres om, at der ikke er noget andet Navn givet under Himlen, ved hvilket Menneskene kan

5 81 blive frelste, end Jesu Kristi Navn, saa kan vi let forstaa, at Evangeliets Lærdomme nødvendigvis maa forkyndes for Millioner, der levede i Amerika i Oldtiden saavel som til de israelitiske Slægter i Palæstina og for Hedningerne i den saakaldte gamle Verden. Foruden Bibelen og Mormons Bog, hvilke Bøger l>egge i deres særskilte Smaabøger indeholder mange yderst vigtige, hellige Oldtidsoptegnelser vedrørende Guds aabenbarede Vilje til Fortidsslægter, og indirekte til Nutidsslægter, hvad Verdensdele de end lever, er der i vor Tidsalder efter Jesu Kristi Kirkes Genoprettelse paa Jorden gennem Guds beskikkede Profet Joseph Smith fremkommet andre hellige Optegnelser Pagtens Bog, der fremsætter de af Gud, vor himmelske Fader og hans Søn Jesu Kristi givne Aabenbaringer til Profelen Joseph Smith og Kirkens Præstedømme til Kirkens Medlemmer vedrørende Saliggørelsens Principper; vedrørende sand Religion, vedrørende Præstedømmet og præstelig Fuldmagt, vedrørende Evangeliets hellige Ordinancer saasom Neddyppelsens eller Begravelsens Daab til Syndernes Forladelse og vedrørende Haandspaalæggelse af Kirkens Ældster paa de døbtes Hoveder for at delagtiggøre dem i den Helligaands Gave efter Vanddaabens Modtagelse; og videre til al anden herlig evangelisk Belærelse. Som udpræget hellige Skrifter præsenterer Kirken til evangelisk Oplysning for Menneskene, saaledes Pagtens Bog og Den kostelige Perle. Smaabøgerne Moses og Adams Bog i Den kostelige Perle er begge af betydelig historsk og evangelisk Vigtighed. Førstnævnte Bog fremsætter Syner og Aabenbarings-Tilkendegivelser, som Moses modtog fra Gud vedrørende, at Adam, Set, Enok og Noa havde været forkyndt Frelsen ved Jesus Kristus og vedrørende Evangeliets frelsende Principper; Bogens otte Kapitler maa læses, hvis man rigligt vil fatte Storheden, Ypperligheden og Vigtigheden af de evangelisk-historiske Oplysninger, som gives i Bogen og især angaaende Evangeliets frelsende Principper, som fordum forklaret af Jesus Kristus til hans Apostle og de Halvfjerds og til Befolkningen i Palæstina var i nøjagtig Overensstemmelse med Lærdommene, som af Gud, vor him-

6 82 melske Fader, blev forklaret for vore første Forældre Adam og Eva og for Menneskeslægterne, der levede paa Jorden indtil Profeten Noas Dage og Syndflodens Tid og fremdeles efter Syndflodens Tid. At Gud tilkendegav Joseph Smith de mange herlige evangeliske Oplysninger, som for ca Aar tilbage i Tiden blev givet i Udførlighed af ham til Profeten Moses burde være et stort Bevis for Kirkens Medlemmer og alle sandhedssøgende Mennesker om, hvor elsket og æret hans Nutidsprofet Joseph Smith var af ham og af hans elskelige enbaarne Søn, Jesus Kristus vor Frelser.»Abrahams Bog«s fem Kapitler giver en Oversættelse ved Joseph Smith af en ægyptisk Papyrusskrivelse, taget fra en Mumie, i en Mumiesamling i Ægypten. Det overmaade historisk interessante ved Papyrusdokumentet var, at de historiske Beretninger deri, givet i Hieroglyfer, med Afbildninger, var nedskrevet af Abraham selv.»abrahams Bog«giver flere historiske Oplysninger angaaende Patriarken Abraham, som ikke findes i I. Mos. i Bibelen. Abraham blev ikke alene af Herren delagtiggjort i stor evangelisk Kundskab, men ved Hjælp af det hellige Budskab»Urim og Thummin«, der af Herren blev ham givet til Afbenyttelse i Ur i Kaldæa, blev det muligt for ham at beskue Stjernehimlen og give en yderst interessant, astronomisk Beskrivelse af samme i Forbindelse med Belæringerne, han modtog vedrørende Stjernehimlen fra Gud personligt. (Abrahams Bog 3. Kap.). Ligesom Moses, der blev født 250 Aar efter Abrahams Død, og som gav os Beretnnigen om Verdens Skabelse i I. Moses, giver Abraham os i Abrahams Bog, som indeholder Joseph Smils Oversættelser af Abrahams egenhændige Skrivelser, sluttelig en Beskrivelse af Verdens Skabelse, der er meget lig Beretningen i I. Mos. i Bibelen, hvilket peger hen til, at Moses, saa vel som Abraham modtog deres Oplysninger angaaende Skabelsen fra samme historiske Fælleskilde og blev nedskrevet i Henhold til de af Gud givne Aabenbarings-Meddelelser til Adam som en første Begyndelse til Meddelelserne, der er givet os i de hellige Skrifter vedrørende Guds Skaberværk.

7 83 Kristi Død og Opstandelse Ved Frelserens Død Mørket hersker, Vinden tuder, Regnen slaar paa skøre Huder, Jorden skælver, Klipper revner, Gud til Ansvar Folket stævner! Han, som var i Klude svøbt, Skyldfri Mand, da han var døbt, Han, Guds egen, kære Søn, Død paa Korset fik som Løn; Men han vandt en herlig Sejr, Midt i Fjendens egen Lejr! Paa Opstandelsens Morgen Engle ned fra Himlen stiger; Stormen stilles, Mørket viger, Solen skinner klar i Øster: Herrens Aand de ædle trøster; Herlig Kundskab til dem bringer; Giver Sindets Tanker Vinger! Skaber Fryd i Sind og Hjerte, Hvor der for var Sorg og Smerte. Engle klædt i hvide Klæder, Hen til Jesu Gravsted træder, Huller Stenen fra hans Kammer, Hugget ud med Mejselhammer! Ud gaar Jesus, Livets Konge, Højt lad Jubeltoner runge! Syng til vor Forløsers Ære; Pris ham, alle Englehære! Pris ham, alle frelste Skarer, Herlig han sig aabenbarer! Niels F. Green.

8 84 Det indre Vidne Af Ældste Charles A. Callis af de Tolvs Raad. Paulus vidste, at Modtagelsen af den Helligaand kom efter Omvendelse og Daab, hvorpaa vi finder Bevis ved, at han lader de tolv Mænd i Efesus døbe paany, fordi han ikke var sikker paa Gyldigheden af deres første Daab. Derpaa skænkede han dem denne store Gave, som han selv paa lignende Maade havde modtaget. Og da Paulus lagde sine Hænder paa dem, kom den Helligaand paa dem; og de talte i Tunger og profeterede. Apost. Gern. 19 : 6. Frelseren bragte efter sin Opstandelse det vestlige Fastlands Indbyggere det samme Evangelium, som han havde lært til Folket paa det østlige Kontinent.»Kristi Ord, som han talte til sine Disciple, de tolv, som han havde udvalgt, da han lagde sine Hænder paa dem. Og han kaldte dem ved Navn, sigende:»i skal paakalde Faderen i mit Navn; i kraftig Bøn; og efter at I har gjort dette, skal I have Kraft til at give den Helligaand til dem. hvorpaa I lægger eders Hænder, og I mit Navn skal i med dele den, for saaledes gør mine Apostle. Nu Kristus talte disse Ord til dem, da han første Gang viste sig for dem; og paa saa mange, som de lagde deres Hænder, faldt den Helligaand.«Moroni 2. Og dette er mit Evangelium Omvendelse og Daab ved Vand, og derpaa kommer Daaben med Ild og den Helligaand, ja Trøsteren, som viser alle Ting og underviser om alle Rigets fredsommelige Ting.«Pagtens Bog 39: 6. Det er Præstedømmets Pligt at»bekræfte dem, som er døbte, som Medlemmer af Kirken ved at lægge deres Hænder paa dem, og meddele dem den Helligaands Gave i Følge Skrifterne.«(Pagtens Bog 20:41). Kornelius, den fromme og bedende Hedning, en frem ragende Person, hvis Bønner og Almisser»var opsteget til Gud«, blev af den Almægtige udvalgt til at være Evangeliets første Frugt blandt Hedningerne. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet,«Apost. Gern,

9 TIDERNES TEGN 25 Nu, fra Adams Fald og indtil i Dag og saaledes videre frem, indtil Kristus kommer, er denne Jord underkastet telestiale Tilstande, og disse behersker Jorden* Den telestiale Verdens Indvaanere nyder i l);ig flesl Goder. Og derfor siger jeg til mig selv, naar jeg sidder i Bussen eller i en Vogn paa Vej til en Konference og en eller anden snavset og smudsig Mand eller Kvinde sidder i Nærheden af mig og begynder at puste Røg i mit Ansigt:»Aa, vel, det er deres Verden. Dette er den telestiale Verden..leg er i den. Jeg er ikke af den; men jeg er i den, og 1 har eders Dag. Og saaledes vil del fortsætte, indtil Kristus kommer. En ny Himmel og Jord. Nu, naar Kristus kommer, vil vi faa en ny Himmel og en ny Jord, og alle disse forgængelige Ting vil blive fjernet. De vil blive fortæret af Ild; og en sagde: >< Broder Smith, mener du, at dette vil ske ved bogstavelig Ild? Jeg svarede:»aa, nej, det vil ikke være mere bogstavelig Ild end det var bogstavelig Vand, der dækkede Jorden ved Floden.«Nu, naar Kristus kommer, vil vi faa en ny Himmel og en ny Jord, og alle fordærvelige Ting vil blive tilintetgjort. Alt, hvad der henhorer til det telestiale Rige, enhver, som har levet efter en telestial Lov, vil blive bortfejet. Læs de første Vers i det sidste Kapitel af Malakias. Han fortæller eder, at Jordens Indbyggere vil blive opbrændte, naar Jesus kommer, og at alle de onde. som ikke bliver tilintetgjorte, førend han kommer, skal være som Halm og blive fortæret. De kan ikke blive her. Hvorfor? Fordi denne Jord gaar fra telestial til terrestrial Orden. Dette er Aarsagen. Jorden vil være en terrestrial Verden i tusinde Aar, og det er derfor, at Døden ophæves. Vi lærer nu af Aabenbaringerne, at Johannes. Herrens Apostel, endnu er paa Jorden. Han er ikke død. Han blev forvandlet, og Jordens Indbyggere vil gennemgaa en Slags Forvandling. De vil blive overført til den Tilstand, der hersker i den terrestriale Verden, og saaledes vil de have

10 26 Magt over Sygdom, og de vil have Kraft til at leve, indtil de naar en vis Alder, og derpaa vil de dø; og hvis en Mand ikke holder Befalingerne og ikke vil adlyde Evangeliet, vil det, naar han dør, komme til at gaa trist for ham, for under disse Forhold burde alle Mennesker modtage Sandheden, og til Slut vil de det, for Esajas siger, at den Tid vil komme, da Kundskaben om Gud vil dække Jorden som Vandene Havet. Nu, ved I, hvorledes Vandene dækker Havet? Ja, enhver ved det. Og saaledes vil vi gennem et tusinde Aar have en dejlig Verden, gengivet de Tilstande, som herskede, førend Døden kom ind i Verden. Hvorledes Døden kom. Nu for at komme til Sagen, hvordan Døden kom ind i Verden, vil jeg læse for eder fra disse Skrifter igen. Her er, hvad Herren lærte Adam i Begyndelsen:»Derfor lær eders Børn, at alle Mennesker, overalt, maa omvende sig, ellers kunne de ingenlunde arve Guds Rige, thi intet urent kan bo der eller være i Guds Nærværelse. Derfor giver jeg eder den Befaling, at I skulle frit lære eders Børn disse Ting og sige: Formedelst Overtrædelse kom Faldet, hvilket Fald bringer Død; og eftersom I blev født til Verden ved Vand og Blod og Aanden, som jeg har skabt, og blev af Støvet en levende Sjæl, saaledes maa I ogsaa fødes igen til Guds Rige af Vand og Aand og renses ved Blod, ja, Blodet af min enbaarne.«her har vi et tydeligt Udsagn af Herren selv, at pa:i Grund af Overtrædelse kommer Faldet, hvilket Fald brin ger Døden. Nu, hvis Faldet bragte Død, saa var Døden her ikke førend Faldet, vel? Jeg vil give eder et andet Citat: For ligesom Døden er kommet over alle Mennesker for at opfylde den store Skabers barmhjertige Plan, saa maa der nødvendigvis være en Opstandelses Kraft og Opstandelsen maa nødvendigvis paa Grund af Faldet komme til Mennesket.«Jeg bryder mig ikke om, hvad Sir Oliver Lodge siger: Men Faldet kom paa Grund af Overtrædelse, og fordi Menneskene faldt, blev de bortvist fra Herrens Nærværelse.«Dette er Evangeliets Lærdomme.

11 27 Nu for at komme til nogle af disse Tidernes Tegn i vore Dage, og hvad Herren har sagt om Genoprettelsen: For Herren er alle Ting aandelige. I det 29. Kapitel i Pagtens Bog læser vi:»derfor, sandelig siger jeg eder, at for mig er alle Ting aandelige, og ikke paa noget Tidspunkt har jeg givet eder en Lov, som var timelig; ej heller noget Menneske, ej heller Adam, eders Fader, som jeg skabte.«hvad drager I ud heraf? Adam blev ikke skabt timeligt. Ej heller blev noget andet det. Herren fortæller os i det 133. Kapitel i Pagtens Bog, hvorledes Jøderne skal vende tilbage til Jerusalem. Del er dertil, de skal rejse. Hvorledes Israels Stammer skal komme her til Efraims Børn for at modtage deres Velsignelser. Vi vil maaske have mere at sige om Israels Indsamling, baade Jødernes til Palæstina og Israels her og de ti tabte Stammers Komme. I ved, at en Del Mennesker har den Idé, at disse Stammer, som er tabte, i det hele taget ikke er tabte; de er kun spredt iblandt os. Men de er ikke iblandt os. Vi indsamler det adspredte Israel, men disse Stammer er endnu ikke kommet. De vil komme, naar Herren bliver rede dertil. I ved, at de laver en Landevej herfra gennem Kanada til Alaska. I ved ikke nøjagtigt. hvorfor de gør det antageligt for at bekæmpe Japaneserne. Dette er kun en Tanke; gaa ikke bort og sig, at Faktum men jeg har undret jeg stadfæstede det som et mig over, om de ikke laver denne Landevej for at opfylde Forjættelsen, Herren gav, som en Landevej til disse tabte Folk, som de kan benytte, naar de kommer til Efraims Børn? Herren udfører mange vidunderlige Ting paa en forunderlig Maade. Lad os se, hvad han siger. / Nordenlandene.»Og de, som er i Nordenland, skulle ihukommes for Herren; deres Profeter skulle høre hans Røst og ikke længere holde sig tilbage, men de skulle slaa klipperne, og Isen skal flyde ned folderes Aasyn.

12 28 Og der skal være en banet Vej i det store Dyb. Deres Fjender skulde vorde et Rov for dem.«pagtens De vil komme i Bog 133: en sluttet Flok fra det Sted, hvor de er. Nogle vil maaske komme og sige:»broder Smith, de kan ikke være i Nordenland, fordi der er Mænd, der har været paa Nordpolen.«Jeg har ikke sagt, at de var paa Nordpolen. Herren har ikke sagt, at de er paa Nordpolen. Jeg ved ikke, hvor de er. Hvis jeg gjorde det, kunde det ikke være tabte Stammer. Men nu, her er nogle af de Ting, som Herren har aabenbaret, og som kaster Lys paa de Ting, som jeg henledte Opmærksomheden paa i Begyndelsen af mine Bemærkninger, den Tilstand, som herskede paa denne Jord førend Adams Overtrædelse. Lyt til, hvad Herren her siger:»derfor, bereder eder til Brudgommens Komme; gaar ud at møde ham. Thi se, han skal staa paa Oliebjerget og paa det mægtige Hav, endog paa det store Dyb, paa Øerne i Havet og paa Zions Land. Han skal lade sin Røst høre ud af Zion; han skal tale fra Jerusalem, og hans Røst skal høres blandt alle Folk. Det skal være en Røst som mange Vandes Lyd og som en stærk Tordens Røst, hvilken skal nedbryde Bjergene, og Dalene skulle ej findes.«pagtens Bog 133: Øerne skal blive eet Land.»Han skal byde det store Dyb, og det skal drives tilbage til de nordlige Egne, og Øerne skulle blive til eet Land. Pagtens Bog 133: 23. Hvorledes kan det komme tilbage, hvis det ikke var der før? Besvar dette for mig.»og Øerne skal blive eet Land. Dette er en Del af Genoprettelsen. Hvis Præstedømmets Nøgler ikke først var her, vilde det ikke gøres. Her er et andet Udsagn i 49. Kapitel, Vers 23.

13 10: og bekræftede paa overnaturlig Vis Sandheden af Ordet. Tilsyneladende var dette i Kontrast med den hidtidige Orden først at blive døbt og derpaa modtage den Hellig' aand ved Haandspaalæggelse. Denne mirakuløse Begavelse var en særlig Manifestation i en speciel Hensigt. Den aabnede Troens Dør for Hedningerne gennem den fromme Kornelius. Nephi profeterede, at Messias»skulde opstaa fra de døde og aabenbare sig for Hedningerne ved den Helliijaand.«1. Nephi 10: 11. Og Herren sagde:»hedningerne skulde ikke paa noget Tidspunkt høre min Røst at jeg skulde aabenbare mig for dem undtagen ved den Helligaand.«III Nephi 15: 23. Profeten Joseph Smith henviste i en Afhandling, givet i Nauvoo den 20. Marts 1942, til Kornelius's særlige Tilfælde og sagde:»der er Forskel mellem den Helligaand og den Helligaands Gave. Kornelius modtog den Helligaand, førend han blev døbt, hvilket var Guds overbevisende Kraft til ham om Sandheden af Evangeliet; men han kunde ikke modtage den Helligaands Gave, førend efter at han var blevet døbt. Havde han ikke paataget sig dette Tegn eller modtaget denne Ordinance, vilde den Helligaand, som overbeviste ham om Guds Sandhed, have forladt ham.«- Kirkens Historie, IV. Bind, Side 555.»Det vil sige,«bemærkede Præsident B. H. Roberts,»dømmende fra hele Skriftstedets Indhold en Forskel mellem den ærlige Manifestation af den Helligaand i Kornelius' Tilfælde i 85 en særlig Hensigt og den permanente Besiddelse af den Helligaand som en Gave fra Gud parret med Rettigheden til Manifestationer af dens Kraft, der følger efter Iagttagelse af disse Love og Ordinancer, som under den nødvendige Forberedelse for den Helligaands stadige Fællesskab med Mennesket.Utvivlsomt blev Ordinancen Meddelelsen af den Hellig-

14 86 aands Gave paa disse omvendte Hedninger tilbørligt administreret. Men der kunde spørges, hvorfor en saadan Ordinance var nødvendig, naar Modtagerne allerede var blevet velsignet ved den Helligaands direkte Administration. Det er indlysende og praktisk talt sikkert, at havde Cornelius og hans Familie ikke efterkommet Peters Befaling, saa vilde den Helligaand være blevet taget fra dem.«dr. James E. Talmadge.»Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilket I have fra Gud, og at I er eders egne? Thi I blev købt dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!«1. Kor. 6: Dette er en ædel og ophøjet Erklæring! Hvilken vidunderlig Skat i et jordisk Tabernakel. Skulde der tillades noget ondt at komme ind i dette Tabernakel? Den Helligaand dvæler i Hjertet. Intet Under, at Profeten gav denne Advarsel:»Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.«Ordsprog 4: 23.»Gud! skabte mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig! Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!«aanden vil ikke altid strides med Mennesket. Lyset trækker sig tilbage fra Synd; og tæt Mørke staar paa Lur for at trænge sig ind, hvor Lyset har været, ligesom Natten følger Dagen. I uskikkede og uværdige Tabernakler vil den Helligaand ikke bo. Det menneskelige Legeme er en hellig udset Bolig for den Helligaand. I dette Legeme udøves den helliggørende Indflydelse for at frelse Sjælen. I alle Ting skulde Gud herliggøres ved det Legeme, som han har skabt, bevaret, forløst og helliggjort. Vi er ikke os selv, for vi blev købt ved Kristi dyrebare Blod. For ham er vi ansvarlige; vi tilhører ham. Den Mand, som besmitter sit Tempel, saar Dødens Sæd,,for Gud vil ødelægge den, som besmitter det Tempel, i hvilket

15 87 en saadan hellig Indflydelse dvæler.«se I. Kor. 3: 17; P. B. 93: 35. Jesus sagde til Farisæerne:»Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.«lukas 17: 20. Det kommer ikke ved ydre Tilkendegivelse, for Verden bedrages ved ydre Ting og Prydelser.»Mennesket ser paa det ydre; men Herren ser paa Hjertet.«1. Sara. 16: 7.»Uden nogen bliver født paany,«sagde Frelseren,»kan han ikke se Guds Rige. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, uden nogen bliver født af Vand og Aand kan han ikke komme ind i Guds Rige.«Johs. 3: 3,5. Øjet ser, hvad Sindet gør det muligt for det at se. Vi ser ikke mere end det, vi har udviklet vor Evne til at se. Der findes en Kraft bagved Øjet. Den talentfulde Kunstner, som præsiderer ved Verdens berømte Tabernakelorgel, læser Musiknoderne og overfører dem til vidunderlige, harmoniske Lyde. Jeg kan se de sorte Noder lige saa vel som han, men jeg kan ikke fortolke dem, fordi jeg ikke ejer denne Kraft i mig. Jeg er ikke Musiker. Organisten besidder denne tekniske Kundskab, og derfor giver hans Forstand ham Kraft til at fortolke de kolde Noder, saa de bliver til en varm, inspirerende og himmelsk Melodi. Aandelige Ting opdages ikke gennem naturlig Visdom og Lærdom.»Vor Kundskab er en Fakkel af en rygende Fyr, som kun oplyser Vejen et Trin frem.«oberst Lawrence, en arabisk Berømthed, fortæller om en arabisk Sheik, som efter at have hørt Vestens lærde berette om Vidunderne, der afsløres af Teleskopet, sagde:»i fremmede ser Millioner af Stjerner, men intet hinsides. Vi Arabere ser kun nogle faa Stjerner og Gud.Men det naturlige Menneske tager ikke imod de Ting, som hører Guds Aand til; thi de er ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt. Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi har Kristi Sind.«I. Kor. 2: 14, 16. Det naturlige Menneske mangler simpelthen Evne til foretage aandelige Bedømmelser. Den, der ikke er født at

16 88 aandeligt, lever ikke aandeligt. Han har ingen aandelig Dømmekraft og modtager ingen andre Indtryk end dem, der kommer gennem hans Sanser.»Det, som er af Jorden, kan kun fatte det, som er af Jorden. Vore Sanser kan kun fatte, hvad der er beslægtet med dem.«alle nye Sandheder er langsomme i Udvikling. Menneskeheden i Almindelighed ser i Begyndelsen uklart paa nye Sandheder, ligesom Manden, vi læser om i Skriften, som var blevet født blind, da han fik gengivet sit Syn, først saa Menneske som Træer. Menneskehedens Frelser stod foran den fejge Pontius Pilatus. Skeptisk stillede Pilatus Jesus dette Spørgsmaal:»Hvad er Sandhed?«Foran Dommersædet, legemliggjort i Jesus Kristus, var»vejen, Sandheden og Livet«. Men Pilatus kunde ikke genkende Sandheden, fordi»guds Riee kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa«, og»øjnene og Ørene er daarlige Vidner, naar Hjertet er barbarisk«. Kødets og Blodets Metoder kan ikke uhjulpet af guddommelig Aabenbaring skelne Guds Søns Herlighed.»Jesus spurgte sine Disciple, sigende:»hvem sige Folk, at Menneskesønnen er? Men de sagde: Nogle sige Johannes Døberen; andre Klias; andre Jeremias eller en af Profeterne.«Han siger til dem: Men I, hvem sige T, at jeg er? Da svarede Simon Peter og sagde:»du er Kristus, den levende Guds Søn.«Og Jesus svarede og sagde til ham:»salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.«Matt. 16: Den Heligaand bærer Vidnesbyrd om Jesus, og»jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand«.»Intet Menneske kan sige, at Jesus er Kristus uden ved den Helligaand.«I. Kor. 12: 3.»Kan du ved at søge naa Guds Dybheder?«Job 11: 7.»Thi aldrig er nogen Profeti blevet fremført ved et Menneskes Vilje; men drevne af den Helligaand talte hellige Guds Mænd.«II. Peter 1: 21. Den Almægtiges Indflydelse af den Helligaand bringer hjem til Hjertet og frembringer i Sjælen en urokkelig

17 86 Kundskab om Sandheden og Værdien af den. Dette indre Vidne er et Anker for Menneskenes Sjæle, som vil gøre dem sikre og urørlige. Den Helligaand levendegør Menneskets Indre. Denne guddommelige Personlighed indvirker paa Menneskets Aand, som derved fornyes, levendegøres og fra Gud modtager en daglig Forøgelse af Lys og Liv. Mellem Skaberen og Mennesket dannes en evig Enhed ved denne guddommelige Kraft. De Sidste Dages Helige har den Helligaand i deres Hjerter, og vi kan gennem den Helligaand bevidne bedre Ting.»Fordi vi har den Helligaands vedblivende Fællesskab kan vi klart se alle Evangeliets vidunderlige Sandheder. Evangeliets Sandhed kommer til Hjertet saavel som til Forstanden. Denne Kundskab eller dette Vidnesbyrd om Evangeliet er, naar alt kommer til alt, for hvert Individ, som besidder den, det stærkeste og mest direkte Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed. Hos den, som lever i nøje Fællesskab med Gud og derfor i Harmoni med hans Love, vil dette Vidnesbyrd dagligt vokse sig klarere og klarere. tet. Talsmanden er Aabenbaringens Gud, som dvæler i Hjer- Han er det indre Vidne, det stærkeste Bevis paa Evangeliet. Styrken af dette indre Vidnesbyrd paavirkes ikke af de svundne Aar. Det kommer direkte fra Gud til den troende Sjæl. I vore Hjerter erfarer vi Sandheden af Guds Ord. Ja, se, jeg vil fortælle eder i eder Sind og i eders Hjerte ved den Helligaand, som skal komme over eder, og som skal dvæle i eders Hjerte. Nu se, dette er Aabenbarelsens Aand; se, dette er den Aand, hvorved Moses bragte Israels Børn gennem det røde Hav paa tør Grund.«Pagtens Bog 8: 2 3. Overmaade lykkelig er det Menneske, til hvis Hjerte Evangeliets Sandhed virkeligt bringes i Berøring gennem Aandens ufejlbare Operation. Det bliver fyldt med den Helligaands Glæde. Det bliver helliggjort og fornyet i sit Indre gennem Modtagelsen af den Helligaand. (Fortsættes).

18 90 Fra Missionsmarken ORDINATIONER: KØRENHAVN: Den 3. Februar 1947 blev følgende to ordinet til Præster: Jørgen Hyllested Jonassen af Ældste Orson R. West og Knud Hentzen Jensen af Ældste Jacob Jensen. Samme Dag modtog Herbert Aver Børsting det aronske Præstedømme, idet han blev ordineret til Diakon af Missionær Chris. A. Petersen. DØDSFALD: KØRENHAVN: Den 20. Januar 1947 afgik Københavns Grens ældste Medlem, Søster Sline Kirstine Rasmussen, ved Døden, knap 88 Aar gammel. Æret være hendes Minde! VELSIGNELSE: KØRENHAVN: Den 2. Februar 1947 blev Rroder Henning Egil Sørensens og Hustrus, Martha Irene, født Rasmussen's lille Datter, født i København den 29. Dec. 1946, velsignet af Missionær Hans C. Werner og fik Navnet Judy Lisbeth Sørensen. Feruar 1947 blev Karla Ahlgren Larsen ind- Kirken ved Daab, idet hun blev døbt af Ældste Thorvald Jensen og fik Haandspaalæggelse for den Helligaands Gave af Missionær Kay Andersen. DAARSHANDLING: AARHUS: Den 9. lemmet i FØDSELSDAGE: AARHUS: Den 2. Februar 1947 fyldte en af Aarhus Grens gamle Søstre, Kirstine Jacobsen, 80 Aar. Skønt det er blevet lidt sent, ønsker vi gennem»stjernen«str. Jacobsen hjertelig til Lykke og beder Herren velsigne hende med en fredfyldt Alderdom. RANDERS: Den 4. Marts 1947 fyldte Rroder Thomas Ørum Christensen 60 Aar. Vi ønsker her gennem»stjernen«at sige Familien Christensen Tak, fordi de stillede deres Hjem til Raadighed for Afholdelse af Møder, efter at Randers Gren gennem en Tid ikke havde været virksom. F. T. SILKERORG GREN: Mange har sikkert ikke tænkt sig, at der i Den danske Mission var en Mand, der havde været Grensforstander i over fyrretyve Aar. Manden er Ældste Emil Thomsen, Silkeborg.

19 91 Naar dette Navn nævnes, ved alle, hvem det er. Alle, der har besøgt Silkeborg af Søskende og Venner ved, at større Gæstfrihed end den, som Broder og Søster Thomsen viser, næppe kan findes. Vi vil gerne her gennem»stjernen«sige dem Tak for alt. Broder Emil Thomsen har for Silkeborg Gren været som en Fader, der kendte sit Ansvar, og har gennem de mange Aar været en absolut loyal Mand overfor Kirken. Naar Silkeborg Gren nu faar en ny Grensforstander, skyldes det, at Broder Thomsens Hørelse bliver daarligere, og han har derfor foreslaaet, at en anden kunde tage hans Plads. I hans Sted er indsat Ældste Aage Pedersen, Gem, og som Baadgivere: Orvill Hess Thomsen og Frode Sørensen; Sekretær og Kasserer Emil Thomsen. Vi ønsker alle i det nye Forstanderskab hjertelig til Lykke og beder Gud velsigne dem i deres Arbejde. F. T. FESTEB Fredag den 14. Febr afholdt Odense Grens Medlemme-- en lille Fest i Anledning af, at det er 10 Aar siden, at flere af Medlemmerne blev indlemmet i Kirken. Udgifterne ved Festen blev afholdt af de jubilerende Medlemmer samt Brd. Viggo Christensen, der denne Dag fyldte 74 Aar. Der blev udført et udmærket Program og serveret Forfriskninger i Form af Cacao med Lagkage, Kringler og Boller. MISSIONÆREB Ankomst og Beskikkelser: 25. Februar 19*7. Ældste Aage Boeslund beskikket til at arbejde i København; Ældste Jay Norman Jeppsen beskikket til at arbejde i København; Ældste Edsel Jørgensen beskikket til at arbejde i Aalborg og Ældste John Jørgensen, beskikket til at arbejde i Hjørring. 11. Marts 19*7. Ældste Bobert H. Christensen beskikket til at arbejde i Esbjerg og Ældste Merlin Meyer beskikket til at arbejde i Esbjerg. OBDINATIONEB: AABHUS: Den 23. December 1946 modtog følgende det aronske Præstedømme, idet de blev ordineret til Diakoner: Martin Peter Thomsen af Ældste Th. Jensen; Harry Peter Jensen af Distriktspræsident Frede Thomsen og Tage Ingvard Davidsen af Distriktspræsident Frede Thomsen. ESBJERG: Den 29. December 1946 blev Holger Carl Otto Christensen ordineret til Lærer af Villiam Pedersen.

20 92 AARHUS: Den 30. December 1946 blev Pauli Vohlert Nielsen ordineret til Diakon af Ældste Thorvald Jensen. DAABSHANDLINGER ESBJERG: Den 28. December 1946 døbtes følgende: Maren Kristine Jensen af Ældste Chris. A. Petersen, Haandspaalæggelse Ældste Chris. A. Petersen, Alice Thomsen af Faderen, Ældste Erik R. S. Thomsen, Haandspaalæggelse af Ældste Chris. A. Petersen, og Junice Christensen af Ældste Bertel Julius Olsen, Haandspaalæggelse af Chris. A. Petersen. KØBENHAVN: Den 29. December 1946 blev Edith Talka Antonie Larsen døbt af Ældste Orson B. West; Haandspaalæggelse af Grensforstander Rich. Gregersen. AARHUS: Den 19. Januar 1947 døbtes følgende: Aase Bitten Jørgensen af Missionær Enoch Henriksen, Haandspaalæggelse af Ældste Lyle Hintze; Bente Joan Jørgensen af Missionær Enoch Henriksen, Haandspaalæggelse af Missionær Francis Benton; Ilma Jytte Jørgensen, døbt af Missionær Enoch Henriksen, Haandspaalæggelse af Missionær Elvin Lunt; Anna Margrethe Thomsen døbt af Ældste Laur. Christiansen, Haandspaalæggelse af Missionær Lars P. Jensen og Leo Arnold Thomsen døbt af Missionær Edvard Larsen, Haandspaalæggelse af Missionær Enoch Henriksen. INDHOLD: Side Sandheden og Vigtigheden af Profeten Joseph Smiths literære Virksomhed 78 Kristi Død og Opstandelse 83 Det indre Vidne 84 Fra Missionsmarken 90 Tidernes Tegn, SKANDINAVIENS STJERNE, Organ for Den danske Mission af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen, Priorvej 12, København F. Klostertrykkeriet, København.