Forsikring eller fatamorgana

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikring eller fatamorgana"

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Master i Professionel Kommunikation Modul 1 Forsikring eller fatamorgana Redelighedsanalyse af brochure fra stamcellebanken StemCare Maj 2005 Anne Gregersen Anne Cathrine Gjærde Erwin Næs Lisbeth Moliin Michael Vitell Trine Boe Christensen Vejleder: Leslie Fleming

2 i Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 11 Problemfelt 1 12 Relevans 1 13 Problemformulering 2 14 Begrebsafklaring 3 15 Beskrivelse af brochuren 3 16 Læsevejledning 4 2 Empirisk metode 5 21 Undersøgelsesmetoder 5 22 Målgruppe og interviewpersoner 7 23 Bearbejdning af empirisk data 9 24 Metodernes reliabilitet Delkonklusion 11 3 Teoretisk metode Redelighed som analysefelt Formidlingsetikkens område Redelighedsanalysens tre fokusområder Delkonklusion 16 4 Redelighedsanalyse Kommunikationssituationen Analyse af brochurens argumentative funktionsmåde Delkonklusion 25 5 Konklusion 26 6 Perspektivering 28 7 Litteraturliste 30 Stemcare-endelig rapportdoc

3 ii Bilagsfortegnelse Bilag 1: Brochure fra StemCare Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Brev til interviewpersoner Bilag 4: Meningskondensering og kategorisering af interviews Bilag 5: Transskription af interviews Den elektroniske version af rapporten indeholder ikke bilag Stemcare-endelig rapportdoc

4 iii Forord Denne rapport handler om en brochure fra stamcellebanken StemCare, som vi rekvirerede i januar 2005 For nylig er der imidlertid sket ændringer i firmaets markedsføringsprofil Dels er der udarbejdet nyt brochuremateriale, og dels er der sket en markant omlægning af StemCares hjemmeside både i indhold og design Når vi i rapporten kort omtaler StemCares hjemmeside og fortæller, at den indholdsmæssigt stort set er identisk med den brochure, vi analyserer, er det altså en tidligere version af hjemmesiden, vi refererer til Hvis man i dag besøger StemCares hjemmeside, vil man derfor ikke finde et indhold, der svarer til den brochure, der er vedlagt rapporten som bilag 1 Stemcare-endelig rapportdoc

5 1 1 Indledning 11 Problemfelt Udtagning, nedfrysning og opbevaring af stamceller fra navlestrengsblod er et forretningsområde i vækst (Berlingske Tidende, 26 september 2004) I denne rapport ser vi nærmere på en brochure fra stamcellebanken StemCare (bilag 1) Vores interesse for området opstod, da en anden dansk stamcellebank, Copy- Gene, i november 2004 via direct mail henvendte sig til 2400 gravide norske kvinder Brevenes overskrift var Husk at opbevare dit barns stamceller (Urban Århus, 14 december 2004) Det startede en større offentlig diskussion også i Danmark om det rimelige i at reklamere for nedfrysning af stamceller Diskussionen gik især på, om CopyGene benyttede sig af "uetisk og aggressiv markedsføring", som nævnt i samme artikel Man satte spørgsmålstegn ved, om man med brevet pressede modtagerne, så det kompromitterede deres ret til selvbestemmelse og til at kunne vælge på et oplyst og tilstrækkeligt grundlag Stamcellebankerne selv forsvarer markedsføringen med argumenter som Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, fordi det sætter debatten i gang" (Urban Århus, 14 december 2004) Lægevidenskabelige forskere kritiserer imidlertid stamcellebankerne for at give folk falske forhåbninger Det hævdes, at stamcelleforskningen er på et så tidligt stadium, at det er usikkert, om stamceller fra navlestrengsblod overhovedet kan bruges til behandling af sygdomme i fremtiden Hvor tilhængere af stamcelleudtagning taler om barnets biologiske forsikring mod sygdomme, taler modstandere om spekulativ information og sammenligner det med at sælge byggegrunde på Mars (Ingeniøren, 25 februar 2005) I lyset af denne debat fandt vi det interessant at se på, om andre stamcellebanker i Danmark markedsfører sig på en måde, der kunne give anledning til beskyldninger, som dem CopyGene har været udsat for Her faldt valget på StemCare, der er en af Danmarks største stamcellebanker 12 Relevans Markedsføringslovens paragraf 2 siger, at man ikke må anvende "urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af tjenesteydelser" Netop formuleringen "urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser" danner afsæt for at se nærmere på StemCares brochure med kommuni- Stemcare-endelig rapportdoc

6 2 kationsfaglige briller Formuleringen indeholder nemlig begreber, som er omdrejningspunkt for flere teoretikeres behandling af feltet redelig formidling (Mikkelsen, 2002, og Jørgensen og Onsberg, 1999) Men hvorfor interesserer kommunikationsfaglige teoretikere sig for redelig formidling? Og hvorfor har vi en lov, der bestemmer, at man fx ikke må vildlede? Der er to hovedårsager til, at redelighed er interessant ud fra en kommunikationsfaglig vinkel Den ene har med afsenderforhold at gøre, idet afsløring af uredelig og manipulerende formidling kan undergrave afsenders troværdighed Og en tabt troværdighed kan være vanskelig at genopbygge (Mikkelsen, 2002, s 28) Den anden hovedårsag har med modtagerforhold at gøre En modtager, der konfronteres med et budskab, som fx er baseret på mangelfulde og utilstrækkelige oplysninger, er udsat for manipulation Det betyder, at modtageren fratages muligheden for selvbestemmelse og for at tage det fulde ansvar for sine beslutninger Dette er, ifølge Jan Foght Mikkelsen, "i strid med fundamentale etiske principper i vores vestlige kultur, først og fremmest vores humanistiske menneskesyn, hvor et menneske er karakteriseret ved at have værdighed, selvbestemmelsesret og ansvar" (Kommunikatøren, nr 1, 2002) Uden at vi skal bevæge os ind i en ren juridisk vurdering af markedsføringsloven, så forestiller vi os, at når man lovgivningsmæssigt interesserer sig for spørgsmålet om fx vildledning, så sker det med afsæt i en almengyldig regel En regel som siger, at det er urimeligt, at en part skal have økonomisk fortjeneste ved salg af en vare eller tjenesteydelse til en anden part, som ikke har fået mulighed for at træffe beslutning om køb på et tilstrækkeligt oplyst grundlag Dette bringer os tilbage til brochuren fra StemCare For vi stillede os selv spørgsmålet, om man så med loven i hånd kan markedsføre et produkt som en biologisk forsikring, når flere lægevidenskabelige forskere sammenligner det med salg af byggegrunde på Mars Det inspirerede os til at lade omdrejningspunktet for denne rapport være en undersøgelse af, om brochuren er redelig i sin formidling om det produkt, Stem- Care sælger, nemlig et abonnement på udtagning og opbevaring af stamceller fra navlestrengsblod 13 Problemformulering På baggrund af ovenstående har vi valgt følgende problemformulering: Benytter brochuren fra StemCare en redelig formidlingsform, og hvordan opleves brochuren af målgruppen? Problemformuleringens første halvdel er inspireret af vores hypotese om, at brochuren netop ikke formidler redeligt Anden del, hvor vi inddrager målgruppens opfattelse af brochuren, tjener som rygdækning til støtte for be- eller afkræftelse af vores hypotese Stemcare-endelig rapportdoc

7 3 Umiddelbart kunne det se ud so om, vi opererer med en problemformulering, der kan besvares med et simpelt ja eller nej Det er imidlertid ikke tilfældet, fordi - som vi vil redegøre detaljeret for i afsnit 32 - så kan netop spørgsmål om redelighed ikke besvares entydigt Her vil der altid være tale om at foretage et kvalificeret skøn, og det er sådan et skøn, vi agter at foretage 14 Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi afklare nogle af de centrale begreber, som vi anvender i rapporten Med "redelighed" menes her krav om at undgå usandheder, fortielser, fordrejninger og suggestion, (Mikkelsen, 2002, s 80) Dette uddyber vi i kapitel 3 Det centrale i begrebet "formidlingsetik" er afsenders kommunikative behandling af modtager Det er samtidig det grundlag, vi tager afsæt i, når vi anskuer redelighed i denne rapport Det uddyber vi også nærmere i kapitel 3 Vi benytter en række ord, der kan opfattes som synonyme alt efter konteksten Det gælder ordene "målgruppe" og "modtager", og det gælder "interviewperson" og "informant" I denne rapport benytter vi ordet "målgruppe", når vi taler om målgruppen for StemCares brochure, som vi nærmere afgrænser i afsnit 221 Når vi benytter ordet "modtager", sker det i sammenhæng med diskussion af Jan Foght Mikkelsens teori, fordi det er det ord, han benytter "Interviewperson" bruger vi, når vi refererer til deltagerne i vores fokusgruppe- og enkeltinterviews Ordet "informant" benytter vi, når vi i mere generelle sammenhænge refererer til deltagere i kvantitative eller kvalitative undersøgelser Når vi benytter ordet oplever i problemformuleringen, dækker det over de spørgsmål, vinkler og perspektiver, som vores interviewpersoner bringer på banen i mødet med brochuren Udtrykket sundhedsoplysning benytter vi som overbegreb for brochurer og foldere med oplysning om sundhedsydelser og patientinformation allerbredeste forstand 15 Beskrivelse af brochuren Brochuren fra StemCare (bilag 1) indgår i en pakke sammen med et velkomstbrev, et indstik med oplysninger om priser, fem løsblade, der beskriver emner fra brochuren og en aftaleformular Materialet markedsføres fra en internetside, der i store træk svarer til indholdet i brochuren I vores analyse har vi valgt at koncentrere os om brochuren Vores interviewpersoner fik derfor ikke hele pakken, men kun selve brochuren og prisindstikket, der fortæller, at et opbevaringsabonnement koster minimum kr Indstikket har karakter af rettelsesblad og fortæller, at StemCare har åbnet egen stamcellebank i Danmark og derfor sænker priserne Stemcare-endelig rapportdoc

8 4 Brochuren er trykt på kraftigt papir med halvblank overflade Forsiden domineres af et stort billede af en ung gravid kvinde Brochurens overskrift "Dit barn fødes med uendelige muligheder Pas godt på dem" er trykt hen over billedet Brochuren har 5 opslag Fælles for alle opslag er, at venstre side består af et stort billede af en gravid kvinde samt en overskrift, der er indsat i en blå firkant med hvid tekst Højre side består af tekst, faktabokse og mindre billeder Sidste opslag er udvidet med en flap, udformet som en svarkupon, man kan klippe af og sende til StemCare for at bestille yderligere informationer Brochuren har ikke sidenummerering Når vi refererer til brochuren, regner vi forsiden som side 1, første opslag som side 2-3 osv 16 Læsevejledning Rapporten er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 2, Empirisk metode: Her begrunder vi valget af kvalitative interviews som metode til i produktafprøvningen at få indsigt i målgruppens oplevelse af brochuren fra StemCare Kapitlets teoretiske afsæt er bøgerne "Fokusgrupper" af Bente Halkier (2002), og Steinar Kvales "InterView" (1994) Kapitel 3, Teoretisk metode: Her beskriver vi kort det teoretiske grundlag for vores analysefelt, som er redelig formidling Mere præcist gør vi rede for den teori, som Jan Foght Mikkelsen præsenterer i bogen "Formidlingsetik" (2002) I samme kapitel argumenterer vi for valget af Mikkelsens tilgang til analysefeltet til fordel for den tilgang Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg benytter i deres bog "Praktisk Argumentation" (1999) Kapitel 4, Redelighedsanalyse: Her starter vi med at se på den kommunikationssituation, brochuren indgår i Med afsæt i de fire kategorier af vildledning, som Mikkelsen definerer (Mikkelsen, 2002, s 80), foretager vi en redelighedsanalyse af brochuren fra StemCare Til slut giver vi ved hjælp af Toulmins argumentmodel et overblik over den globale argumentation i brochuren Gennem hele kapitlet anvender vi citater fra vores interviews til at underbygge analysen Kapitel 5, Konklusion: I dette kapitel samler vi op på hovedpointerne i projektet, således at vi ender med at besvare spørgsmålene i vores problemformulering Kapitel 6, Perspektivering: I rapportens sidste kapitel åbner vi en diskussion om markedsføringslovens rolle i forhold til spørgsmål om redelig og ikke redelig formidling Når vi i teksten refererer til citater fra vores interviews, gør vi det ved hjælp af et navn og et referencenummer For at sikre interviewpersonernes anonymitet, bruger vi fiktive navne, som starter med "F" for fokusgruppedeltagere og "E" for deltagere i enkeltinterviews Referencenumrene henviser til den samlede kondenserede og meningskategoriserede transskription i bilag 4 Stemcare-endelig rapportdoc

9 5 2 Empirisk metode Som et led i vores redelighedsanalyse af StemCares brochure har vi valgt at foretage en produktafprøvning Formålet var at afdække interviewpersonernes oplevelse af brochuren, og benytte udsagn fra produktafprøvningen til at understøtte vores teoretiske analyse i kapitel 4 Vores produktafprøvning er baseret på kvalitative undersøgelsesmetoder og kombinerer to forskellige typer af kvalitative interviews, nemlig fokusgruppeog enkeltinterviews I de følgende afsnit redegør vi for de valg, vi har truffet i forbindelse med Undersøgelsesmetoder for produktafprøvningen Udvælgelse af interviewpersoner Bearbejdning af det empiriske datamateriale Til sidst vurderer vi metodernes reliabilitet 21 Undersøgelsesmetoder Den første metodiske afgrænsning, vi foretog, var at vurdere om kvalitative eller kvantitative undersøgelsesmetoder - eller en kombination - bedst kunne understøtte undersøgelsens formål Vi vurderede, at kvalitative metoder ville egne sig bedst og valgte at gennemføre kvalitative interviews Det gjorde vi, fordi formålet med produktafprøvningen var at undersøge, hvordan vores interviewpersoner oplever StemCares brochure Fordelen ved den kvalitative interviewform i en sådan undersøgelse er, at man, i modsætning til kvantitative metoder, ikke er bundet til en række forudbestemte spørgsmål og svarmuligheder Man har tværtimod mulighed for at forfølge udsagn fra interviewpersonerne og på den måde afdække nye perspektiver og vinkler 211 Interviewform Fordi vores primære mål var at afdække interviewpersonernes oplevelse af brochuren, tilstræbte vi i overensstemmelse med principperne for halvstrukturerede interviews (Kvale, 1994, s 133) - at fremme en positiv interaktion og skabe plads til spontanitet i interviewsituationen Derfor var vi indstillet på at lade interviewpersonerne debattere frit inden for nogle overordnede rammer I vores interviewguide (bilag 2) definerede vi et antal hovedtemaer, som vi ønskede belyst af interviewpersonerne Ved kun løst Stemcare-endelig rapportdoc

10 6 at skitsere nogle overordnede temaer, havde vi frihed til at stille uddybende spørgsmål, skabe rum for debat og dermed et godt udgangspunkt for nye vinkler på emnet Vi anvendte en eksplorativ tilgang, hvor kun de mest overordnede spørgsmål var formuleret på forhånd Dermed undgik vi, at vores egen forforståelse og umiddelbare vurdering af brochuren kom til at præge interviewpersonernes holdning Uanset den eksplorative tilgang var det et væsentligt succeskriterium for samtlige interviews, at alle interviewguidens overordnede temaer blev diskuteret Med dette ville vi sikre, at vi fik den fornødne viden om interviewpersonernes holdninger til nogle specifikke forhold, som var relevante for vores analyse af brochuren Spørgeguiden er således tematisk med hensyn til relevans for forskningstemaet og dynamisk med hensyn til det mellemmenneskelige forhold i interviewet (Kvale, 1994, s 134) Den er med andre ord udformet med henblik på både at opnå produktion af viden inden for specifikke områder og at skabe en dynamisk interviewinteraktion Interviewguiden er opdelt i følgende temaer: Indledning Indkredsning af emnet Brochurens visuelle fremtræden Indholdsvurdering Holdninger før og efter læst brochure Afrunding Med udgangspunkt i disse emner formulerede vi også et antal supplerende spørgsmål, som skulle fungere som en hjælpende hånd, hvis der skulle opstå afmatning i debatten Vi var både forud for og under vores interviews opmærksomme på, at disse spørgsmål ikke måtte blive styrende for diskussionen under interviewet 212 Kombination af interviewtyper Som udgangspunkt for vores kvalitative undersøgelser valgte vi en kombination af to typer af interviews: fokusgruppeinterview og enkeltinterview Formålet med at vælge en kombination var at skabe både dybde og bredde i datamaterialet og tilvejebringe så mange perspektiver på brochuren som muligt Vi vurderede, at et fokusgruppeinterview ville være særligt anvendelig, fordi vi skulle undersøge et ukendt, komplekst område, nemlig målgruppens oplevelse af StemCares brochure Og fordi fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og værdifællesskaber Desuden er der, som tidligere nævnt, den sidegevinst, at der via interaktionen i gruppen afdækkes områder og temaer, man som interviewer kunne have overset (Halkier, Stemcare-endelig rapportdoc

11 7 2002, s 17) Fokusgruppeinterviewet var i vores øjne vellykket, idet der var god interaktion i gruppen, alle kom til orde, og vi fik et værdifuldt datamateriale til vores analyse Under fokusgruppeinterviewet gjorde flere af interviewpersonerne opmærksom på, at gruppediskussionen havde haft indflydelse på deres holdninger Gennem diskussionen var de blevet mere bevidste om, at de havde ændret holdning, og de nævnte selv, at deres besvarelse kunne have været anderledes, hvis de havde deltaget i et enkeltinterview Deltagerne i fokusgruppeinterviewet kommenterede også gruppens homogenitet på områder som uddannelsesniveau og alder, samt hvilke konsekvenser dette eventuelt kunne have for holdningen til brochuren Disse tilkendegivelser fra interviewpersonerne bestyrkede os i at følge op på fokusgruppeinterviewet med to enkeltinterviews Ud over at give dybde og bredde, som nævnt ovenfor, kunne de give os et indtryk af, om interviewpersonerne i enkeltinterviews forholdt sig anderledes til emnet Det skal dog understreges, at vi på ingen måde kan sige noget generelt alene på baggrund af to enkeltinterviews De kan udelukkende give os et fingerpeg Forud for hvert af de tre interviews, fastlagde vi roller baseret på litteraturens anbefalinger (Halkier, 2002, s 53 ff og Kvale, 1994, s 129 ff) I alle interviews deltog en moderator og en co-moderator, og under fokusgruppeinterviewet var der også en referent Ved fordelingen af roller sørgede vi for, at det altid var gruppemedlemmer, der ikke kendte interviewpersonerne, som gennemførte interviewene Denne fremgangsmåde anbefales af flere årsager Dels for at undgå, at den eksisterende relation mellem interviewperson og interviewer påvirkes af selve interviewet, og dels fordi det kan være svært, når man kender hinanden i forvejen, at stille de banale spørgsmål om indlysende emner, som er nødvendige for interviewet (Halkier, 2002, s 36) 22 Målgruppe og interviewpersoner 221 Afgrænsning af målgruppen Brochurens udformning tyder på, at StemCare har gravide som målgruppe Brochuren appellerer i særlig grad til kvinder, fordi de formentlig kan identificere sig med modellen på billederne Derudover bruges tiltaleformen "du" og ikke "I", som ville signalere, at den henvendte sig til begge vordende forældre Brochuren er os bekendt ikke tilgængelig hos fx praktiserende læger og på hospitaler, hvor målgruppen ellers må formodes at færdes regelmæssigt under graviditeten Målgruppen må altså selv rekvirere den enten via internettet eller ved personlig kontakt, og i den forbindelse skal man opgive både termin og fødested Herved udelukker virksomheden andre, der kunne være interesseret, ikke blot vordende fædre og bedsteforældre, men også gravide, der ikke har en særlig forhåndsviden om brochurens eksistens, og som derfor ikke er aktivt opsøgende Stemcare-endelig rapportdoc

12 8 222 Udvælgelse af interviewpersoner Fordi vi vurderer, at StemCare har gravide som målgruppe, har vi også udvalgt vores interviewpersoner blandt gravide Vores interviewpersoner adskiller sig dog væsentlig fra StemCares målgruppe på et enkelt punkt, nemlig ved at de ikke selv har opsøgt informationen, men har fået materialet udleveret af os op til interviewet Et forhold som vi kommer nærmere ind på i vores vurdering af metodernes reliabilitet (afsnit 242) Deltagerne i vores interviews fandt vi blandt gravide i vores netværk Det gjorde vi ikke kun af praktiske hensyn, men for at udnytte de fordele, der ifølge Halkier er ved at rekruttere gennem sit sociale netværk, nemlig at deltagerne dels føler sig lidt tryggere på forhånd, og dels føler sig forpligtet til at møde op (Halkier, 2002, s 37) Fokusgruppens sammensætning Da vi skulle sammensætte en fokusgruppe, var vi opmærksomme på den risiko, der er, hvis man samler mennesker, som kender hinanden, nemlig at de udspiller en masse underliggende sociale relationer, som kan forplumre de indholdsmæssige mønstre i deres udtalelser (Halkier, 2002, s 34) Derfor var det vigtigt for os at sammensætte en fokusgruppe af interviewpersoner, der ikke kendte hinanden på forhånd Samtidig anfører Halkier, at folk kan have svært ved at kommunikere med hinanden, hvis der er store forskelle i deres erfaringsgrundlag (Halkier, 2002, s 32) For at opnå en vis homogenitet, rekrutterede vi deltagere med en ensartet uddannelsesmæssig baggrund Forud for interviewet sikrede vi os, at alle som minimum kendte til emnet ved at sende dem StemCares brochure i god tid før interviewet, sammen med et følgebrev, der fortalte lidt om interviewet og baggrunden (bilag 3) Vi gjorde os også overvejelser omkring størrelsen af fokusgruppen Ifølge Halkier bør man overveje større grupper, når fokusgrupper bruges eksplorativt som i dette projekt, og når hensigten er at fokusere på indholdet af det, der bliver sagt, frem for interaktionsprocesserne Samme sted nævner Halkier dog også, at større grupper kan være svære at styre som interviewer (Halkier, 2002, s38-39) Da vores erfaring som interviewere er begrænset, valgte vi at stile efter en gruppe, der ikke var for stor På baggrund af disse overvejelser gennemførte vi et fokusgruppeinterview med fem gravide kvinder, der var nogenlunde jævnaldrende (27-35 år) Vi fandt dem blandt kolleger og kærester til kolleger fra samme arbejdsplads, men en arbejdsplads der er så stor, at deltagerne højst havde et overfladisk kendskab til hinanden på forhånd Alle deltagere havde eller var i gang med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, tre inden for naturfag, én inden for samfundsfag og én inden for kommunikation Deltagerne i enkeltinterviews Deltagerne i vores to enkeltinterviews fandt vi også gennem vores netværk Begge var i samme aldersgruppe som deltagerne i fokusgruppeinterviewet Stemcare-endelig rapportdoc

13 9 I det ene enkeltinterview deltog en 30-årig kvinde, som er tæt på at afslutte en lang videregående samfundsvidenskabelig uddannelse og samtidig arbejder i et større fagforbund Hun har tidligere gennemført en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse Denne interviewpersons profil mindede dermed en del om deltagerne i fokusgruppeinterviewet I det andet enkeltinterview deltog en 33-årig kvinde med en kort sundhedsfaglig uddannelse Hun er beskæftiget i plejesektoren Denne interviewperson adskilte sig dermed fra de øvrige ved at have en kortere uddannelse 23 Bearbejdning af empirisk data Vi valgte at afsætte betydelige ressourcer til bearbejdning af det empiriske datamateriale, dels fordi det består af tre interviews og dermed er ret omfattende, dels fordi vi afviklede vores tre interviews i undergrupper, hvilket gjorde en grundig videndeling mellem undergrupperne særligt nødvendig Selvom vi alle fik en lydoptagelse af vores interviews på cd-rom, vurderede vi, at det ville være nemmere for os som gruppe at samarbejde om bearbejdningen af data, hvis vi også havde et konkret, skriftligt produkt Vi valgte derfor at transskribere alle interviews og derefter lave en samlet kondensering og kategorisering (bilag 4 og 5) 231 Meningskondensering og kategorisering Vores datagrundlag blev bearbejdet i følgende tempi: Alle interviews blev transskriberet De transskriberede interviews blev opdelt i analyseenheder Datamaterialet blev meningskondenseret Det meningskondenserede materiale blev kategoriseret og opdelt i temaer og undertemaer Oprindeligt havde vi til hensigt kun at meningskondensere og kategorisere udvalgte dele af vores interviews Når vi alligevel valgte at kondensere og kategorisere hele datamaterialet, var det for at kunne: Udarbejde en oversigt over samtlige de temaer, interviewpersonerne fandt interessante Foretage en fordeling af interviewpersonernes udsagn under hvert af disse temaer Udarbejde en prioriteret liste over de hyppigst forekommende temaer, det vil sige en form for kvantificering af interviewpersonernes udsagn Temaerne var ikke udarbejdet på forhånd, men blev hentet fra interviewpersonernes egne udsagn Stemcare-endelig rapportdoc

14 10 Vi har i arbejdet med meningskondensering fulgt Kvales anvisninger (Kvale, 1994, s 190) 24 Metodernes reliabilitet 241 Den kvalitative metode I vores metodevalg har vi taget udgangspunkt i den videnskabsteoretiske konstruktivisme, som bygger på antagelsen om, at mennesker konstruerer deres individuelle forståelser i forhold til deres sociale relationer (Halkier, 2002, s 15 ff) På den baggrund fandt vi, at det kvalitative interview var den metode, der ville producere de mest sande og reliable data i forhold til vores undersøgelsesfelt Metodens styrke var særligt udtalt under fokusgruppeinterviewet nok af den årsag, at der var flere at konstruere individuelle forståelser med end i vores enkeltinterviews Interviewet tilførte dermed vores problemfelt mange nye vinkler Svagheden ved metoden er det, Halkier betegner som social kontrol (Halkier, 2002, s 16) Det vil sige, at ikke alle forskelle i perspektiver og forståelser er kommet frem Dette kan også have været tilfældet i vores interview Den negative opfattelse af brochuren og dens afsender blev tydeligvis forstærket i løbet af interviewet Det kan skyldes en konsensus i gruppen som følge af social kontrol: Vi er veluddannede, vi gennemskuer afsenders virkemidler og vi lader os ikke manipulere Men det kan også skyldes, at der via interaktionen i gruppen er opstået mange nye perspektiver, der alle peger i samme retning, uden at dette er et resultat af social kontrol 242 Målgruppe De deltagere, vi udvalgte til vores interviews, adskiller sig som nævnt fra Stem- Cares målgruppe på et væsentligt punkt: Mens StemCares målgruppe må gøre en aktiv indsats for at komme i besiddelse af brochuren, har vores interviewpersoner fået den tilsendt og er blevet bedt om at læse den Dette kan have konsekvenser for, hvordan brochuren opleves Når man aktivt opsøger brochuren, er stamcelleopbevaring formentlig et område, man har stiftet bekendtskab med og har overvejet i en eller anden udstrækning Der kan således være en asymmetri i målgruppens og vores interviewpersoners forhåndsviden, og dette kan have konsekvenser både i forhold til faktuel viden, graden af interesse i og holdninger til såvel problematikken omkring stamcelleopbevaring som indholdet af StemCares brochure Denne forskel betyder formentligt, at de holdninger til brochuren, som vores interviewpersoner giver udtryk for, ikke nødvendigvis er identiske med de holdninger, der ville være kommet til udtryk, hvis vi havde interviewet repræsentanter for StemCares målgruppe Når vi alligevel vurderer, at det er relevant at inddrage udsagn fra vores interviews i analysen, skyldes det, at der trods alt er lighedspunkter mellem de to grupper, i og med de er gravide, og fordi de med en enkelt undtagelse er fra Storkøbenhavn, hvor nogle stamcellebanker henter størstedelen af deres kunder (Jyllands-Posten, 13 maj 2004) Udsagn fra vores interviewpersoner om bro- Stemcare-endelig rapportdoc

15 11 churen er derfor egnede som rygdækning i analysen, når blot man er opmærksom på forskellene mellem de to grupper og tager højde for denne forskel i analysens konklusioner Ser vi isoleret på vores interviewpersoner er der en række områder, hvor de ikke er repræsentative for gravide som helhed Med tre kvalitative interviews har vi kun talt med et meget lille udsnit af gravide, og dette kan have haft konsekvenser for resultaterne af vores undersøgelse Vi ville gerne have gennemført flere interviews med deltagere, der dækkede et bredere udsnit af målgruppen med hensyn til uddannelse, bopæl (land eller by), livsstil, alder, økonomi, tidligere graviditet og/eller fertilitetsbehandling, oplevelser med alvorlig sygdom i familien, fordi vi har en formodning om, at disse forhold kunne påvirke gravides reaktion på StemCares brochure Eksempelvis ved vi, som netop nævnt i en anden sammenhæng, at nogle stamcellebanker har flere kunder i hovedstadsområdet end i resten af landet (Jyllands-Posten, 13 maj 2004) Rammerne for denne rapport tillod imidlertid ikke at lave flere interviews, og det er heller ikke sikkert, at et bredere udsnit af gravide ville have gjort en forskel på resultaterne Halkier påpeger netop, at når emnet er forbundet med en bestemt livssituation (fx graviditet), kan dét, at deltagerne alle er i denne livssituation, overskygge forskelle i social baggrund (Halkier, 2002, s 32) 243 Afvikling af interviews Selvom interviewguiden var nøje overvejet, skete der diverse mindre spørgsmålsfejl under afvikling af interviewene Dette skyldtes sandsynligvis, at vi kun i begrænset omfang har prøvet at interviewe før og derfor mangler rutine Blandt andet blev der stillet enkelte ledende og upræcise spørgsmål, og i nogle få tilfælde talte intervieweren selv for længe De ledende spørgsmål havde dog ikke en sådan karakter, at de styrede interviewet i en bestemt retning I de tilfælde, hvor vi har vurderet, at interviewpersonen måske er blevet ledt til at svare på en bestemt måde, har vi valgt at se bort fra svaret De upræcise spørgsmål havde stort set kun den konsekvens, at der gik tid med at uddybe og præcisere tid, som gik fra selve interviewet Vi kunne forudgående have foretaget testinterviews og have trænet spørgeteknikker, men det er ikke sikkert, at det ville have elimineret spørgsmålsfejlene Ideen med eksplorative interviews er jo netop, at man kan improvisere spørgsmål ud fra situationen, og denne evne opnås kun ved rutine 25 Delkonklusion Forud for vores produktafprøvning gjorde vi os forskellige overvejelser omkring valg af metode Vi konkluderede, at halvstrukturerede kvalitative interviews ville være bedst til at belyse vores problemfelt Vi valgte at kombinere to typer af interviews for at sikre både bredde i undersøgelsesresultaterne og mange perspektiver på brochurens indhold Stemcare-endelig rapportdoc

16 12 Deltagerne i vores undersøgelse blev alle rekrutteret gennem vores eget netværk De er, i lighed med målgruppen for StemCares brochure, gravide På en række områder er vores interviewpersoner imidlertid ikke repræsentative for gravide som helhed På områderne uddannelse, livsstil, alder, bopæl og økonomi er der en relativt stor homogenitet blandt vores interviewpersoner, og en større spredning på disse områder ville måske have afdækket andre holdninger til brochuren Vores interviewpersoner adskiller sig fra StemCares målgruppe, fordi StemCares distributionsform forudsætter, at målgruppen aktivt opsøger brochuren Dette er ikke tilfældet for vores interviewpersoner, som har fået brochuren tilsendt og læst den på opfordring Dette kan gøre en forskel i forhold til de to gruppers forhåndsviden om og interesse i såvel stamcelleopbevaring som virksomheden StemCare Vi mener dog stadig, at vores interviewpersoner har tilstrækkelig meget til fælles med StemCares målgruppe til, at deres udsagn kan give os et fingerpeg om brochurens virkning på målgruppen Interviewpersonernes udsagn indgår derfor som rygdækning i vores analyse Stemcare-endelig rapportdoc

17 13 3 Teoretisk metode I det følgende præsenterer og diskuterer vi det teoretiske grundlag, som danner udgangspunkt for vores redelighedsanalyse Vi redegør for vores valg af teori og afklarer centrale begreber, herunder især definitionen af begrebet redelighed 31 Redelighed som analysefelt Vi har valgt at anvende Mikkelsens definition af redelighed, sådan som den fremstår i bogen "Formidlingsetik" (Mikkelsen, 2002, s 80), som udgangspunkt for vores analyse af brochuren Her defineres redelighed negativt, det vil sige som fraværet af uredelighed Uredelighed er ifølge Mikkelsen, når afsenders argumentationsmåde er så uigennemskuelig, at modtager ikke har mulighed for at gennemskue det vildledende grundlag han giver sin tilslutning på (Mikkelsen, 2002, s 79) Ifølge Mikkelsen er vildledning for det meste karakteriseret ved bevidst eller ikke-bevidst: 1 Løgn eller usandhed 2 Udeladelse af noget, som er meget relevant for modtager 3 Fordrejning ved hjælp af forenkling, overdrivelser eller underdrivelse 4 Suggestion I forlængelse af dette skal det nævnes, at redelighed ikke kan sidestilles med saglighed I kravet om redelighed ligger altså ikke et krav om rationel og logosappellerende kommunikation Afsender må gerne benytte alle former for retoriske og stilistiske virkemidler i bestræbelserne på at vinde modtagers tilslutning til sit budskab Mikkelsen tager udgangspunkt i dette for at aflive det, han kalder fem typiske fordomme, og slår fast, at en afsender gerne må (Mikkelsen, 2002, s 23): Forsøge at overtale og påvirke modtager Være kreativ og bruge fiktionens fortælleformer og virkemidler Appellere til følelser Kommunikere indirekte, ikke-gennemsigtigt og mystificerende Formidle gennem maven Imidlertid nedtoner Mikkelsen aflivningen af de fem fordomme Det sker når han pointerer, at brugen af fx følelsesappel skal vurderes i den konkrete situation og ses i forhold til en given genres formål og spilleregler (Mikkelsen, 2002, Stemcare-endelig rapportdoc

18 14 s 90) Formål og spilleregler er nemlig bestemmende for modtagers forventninger med hensyn til for eksempel brug af humor, altså patosappel, i en tekst Med andre ord er genrekarakteristika afgørende for modtagers forforståelse og forventningshorisont Det betyder, at brud på de spilleregler, der gælder for den genre, man signalerer tilhørsforhold til, kan karakteriseres som et løftebrud og - måske - nærme sig vildledning Sammenfattende kan vi slå fast, at der er tale om redelig formidling, så længe den argumentation og de retoriske virkemidler, der benyttes, ikke er vildledende, og beslutningsgrundlaget er gennemskueligt - også i forhold til at overholde genrens spilleregler Det gælder om, at modtager bevarer sin ret til selvbestemmelse og ikke ledes til at drage forkerte beslutninger på et urigtigt eller uigennemskueligt grundlag Med valget af Mikkelsens syn på redelighed har vi samtidig fravalgt Jørgensen og Onsbergs tilgang til begrebet (Jørgensen og Onsberg, 1999, s 97 f) Deres tilgang knytter sig til afsenders bevidste intention og holdning til modtager Det betyder, at man i vurderingen af redelighed ikke alene skal se på selve teksten, men også vurdere afsenders bevidste hensigt Netop dette er udslagsgivende for fravalget af disse teoretikere, fordi vi mener, det i praksis er umuligt at dokumentere afsenders hensigt Vi har på den baggrund fravalgt en undersøgelse af StemCares intentioner med selve brochuren, fordi vi finder, det er indlysende, at den som reklame har salg for øje Men vi har også fravalgt at beskæftige os med afsenders intentioner med brochurens argumentationsmåde En analyse heraf ville kræve interview med repræsentanter for StemCare, og selv på baggrund af et sådan interview ville det være vanskeligt at underbygge en påstand om, at afsender eventuelt er bevidst uredelig Når vi derimod synes, at Mikkelsen er særligt velegnet som teoretisk udgangspunkt for vores redelighedsanalyse, er det fordi, vi finder, at hans analyseperspektiv er mere operationelt Som vi gør nærmere rede for i afsnit 33, har han primært fokus på selve tekstens argumentative funktionsmåde Det vil sige, at han lægger hovedvægten på en kommunikationsfagligt begrundet vurdering af spørgsmålet om redelighed Samtidig har han fokus på hensynet til modtager, og det harmonerer godt med vores problemformulering, hvor vi netop ønsker at inddrage modtagers oplevelse af brochuren fra StemCare En anden årsag til valget af Mikkelsen er, at han definerer retorik meget bredt, så det i hans forståelse omfatter alt fra "følelsesappellerende og holdningspåvirkende æstetiske virkemidler til eksplicitte, rationelle argumenter samt argumentation ved hjælp af fortielser (Mikkelsen, 2002, s 51) Det betyder, at vi med hans perspektiv kan foretage en redelighedsanalyse af brochuren, hvor vi anskuer tekst og billeder under et Det mener vi er relevant, fordi brochurens implicitte argumentation gennem billederne spiller en væsentlig rolle i formidlingen af brochurens budskab Stemcare-endelig rapportdoc

19 15 32 Formidlingsetikkens område Hvordan kan man afgøre, hvornår afsenders argumentationsmåde er så uigennemskuelig, at modtager bliver vildledt og manipuleret? Hvordan kan man overhovedet foretage en vurdering af redelighed, der ikke blot kommer til at fremstå som et meningsløst postulat; en subjektiv vurdering uden substans? Det er her, at Mikkelsens formidlingsetik spiller en vigtig rolle Redeligheden af et medieprodukt skal nemlig ifølge Mikkelsen vurderes ud fra formidlingsetiske normer Formidlingsetik refererer til afsenders kommunikative behandling af modtager, sætter budskabet i parentes og ser i stedet på selve kommunikationsmåden: Hvilke midler er acceptable og med hvilken begrundelse? (Mikkelsen, 2002, s 49) Formidlingsetikken tager afsæt i et ideal for, hvordan man bør behandle sin modtager, og er forankret i humanistiske grundværdier som fx autonomi, selvbestemmelsesret og værdighed Ifølge Mikkelsen udgør de formidlingsetiske normer et fælles udgangspunkt og en kritisk målestok som vi kan vurdere vores handlinger ud fra Formidlingsetikken er altså en generel norm, ud fra hvilken man kan vurdere, hvorvidt noget er redeligt (Mikkelsen, 2002, s 65) Mikkelsen understreger, at formidlingsetikken aldrig kan bruges som en facitliste for redelig kommunikation Ligesom der er nuancer i folks opfattelser og prioriteringer af humanistiske grundværdier, er der også forskellige opfattelser af redeligt og uredeligt (Mikkelsen, 2002, s 95) Vores redelighedsanalyse skal sandsynliggøres ved Ricoeurs konvergerende indiciers metode, hvilket ifølge Mikkelsen vil sige, at tekstens redelighed ikke verificeres empirisk, men vurderes på grundlag af et kvalificeret skøn baseret på indicier, der peger i samme retning (Ricoeur refereret fra Mikkelsen, 2002, s 125) 33 Redelighedsanalysens tre fokusområder En redelighedsanalyse kan tage afsæt i tre fokusområder (Mikkelsen, 2002, s 117): Afsenders intentioner Tekstens argumentative funktionsmåde Tekstens faktiske virkning på modtager I vores redelighedsanalyse har vi valgt at tage udgangspunkt i tekstens argumentative funktionsmåde, altså spørgsmålet om hvorvidt retorikken i teksten fungerer på en manipulerende måde Vi vil derudover vurdere tekstens virkning på modtager ved hjælp af tolkning af udsagn fra vores interviews Som nævnt ovenfor, inddrager vi ikke afsenders intentioner i vores analyse For at tydeliggøre tekstens argumentative funktionsmåde har vi valgt at inddrage Toulmins argumentmodel, som den er beskrevet i "Praktisk argumentation" (Jørgensen og Onsberg, 1999, s 12 ff) Stemcare-endelig rapportdoc

20 16 Mikkelsen anbefaler imidlertid at se bort fra tekstens faktiske virkning på modtager fordi: Det i praksis vanskeligt lader sig gøre at dokumentere, hvordan modtager oplever et givent medieprodukt, ved hjælp af en empirisk undersøgelse En modtager kan have en opfattelse af at blive manipuleret af en tekst, men forveksler manipulation med krænkelse af en eller anden moralfølelse Modtager vil da give udtryk for at være blevet manipuleret, uden at dette er tilfældet ifølge en kommunikationsfaglig definition En modtager kan blive manipuleret uden at opdage det, og vil derfor ikke give udtryk for, at et medieprodukt opfattes manipulerende Fordi modtager ikke giver udtryk for at føle sig manipuleret, selvom det reelt er tilfældet, kan man ikke bruge modtagers oplevelse i en redelighedsanalyse Alligevel vil vi i vores redelighedsanalyse inddrage modtagerperspektivet, herunder eksempler på tekstens virkning på modtager For måske refererer Mikkelsen, når han taler om empiriske undersøgelser, primært til kvantitative undersøgelsesmetoder og ikke så meget til kvalitative (Mikkelsen, 2002, s 118) Vores vurdering er imidlertid, at kvalitative undersøgelser netop er velegnede til fx at afdække årsagerne til, at en informant føler sig manipuleret eller ikke manipuleret, fordi man i sådanne undersøgelser har mulighed for at spørge i dybden (se kapitel 2, afsnit 21) Her må man som kommunikationsfaglig analytiker være i stand til at vurdere, om en informant forveksler manipulation med noget andet eller bliver manipuleret uden at vide det Man går altså videre end til blot at lytte til eller at læse et udsagn og tyr i stedet til en fortolkning af informantens reaktion Vi vælger derfor at se bort fra ovenstående forbehold over for modtagerperspektivet og inddrager det i vores redelighedsanalyse af StemCares brochure 34 Delkonklusion Det teoretiske afsæt for vores analyse af StemCares brochure er Mikkelsens definition af redelighed, som den fremstår i Formidlingsetik (Mikkelsen, 2002, s 80) En af Mikkelsens helt centrale pointer er, at en vurdering af redelighed aldrig kan være objektiv, da der ikke findes nogen facitliste for redelighed Formidlingsetikken, som den defineres af Mikkelsen, sikrer imidlertid et fælles udgangspunkt for diskussion, som er anerkendt af både afsender og modtager Vi vil med udgangspunkt i Mikkelsens optik bestræbe os på at skabe et kvalificeret grundlag for en redelighedsanalyse af StemCares brochure Analysens konklusioner vil formentlig kunne give en indikation af, om der overvejende er tale om redelig eller uredelig formidling Vores redelighedsanalyse skal således sandsynliggøres ved de konvergerende indiciers metode, og vores vurdering vil bygge på et skøn Stemcare-endelig rapportdoc

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 13. januar 2006

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 13. januar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 13. januar 2006 Klage over tv-reklame for TDC, Webspeed sendt på TV 2/Danmark A/S Mediesekretariatet Karsten Pedersen har

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere