Sjællandsgadekvarteret 4.9

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9

2 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret ved Prinsesse Charlottes Vej, Stevnsgade og Sjællandsgade. Det afgrænses af Prinsesse Charlottes Gade, Nørrebro Lilleskole, Asnæsgade, Udbygade, Lynæsgade og bebyggelser langs Guldbergsgade og Meinungsgade. Periode Industrialiseringen Industrialiseringen og landbrugets mekanisering gav sammen med de militære restriktioner et pres på København, der lå fastlåst inden for sine volde. Tiden var præget af vandring fra land til by og deraf følgende befolkningsvækst og boligspekulation. Forholdende for de nye borgere var lønarbejde præget af vilkårlighed, dårlige boligforhold, samt dårlig sundhed og levestandard. Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.9 Sjællandsgadekvarteret, markeret med den blå cirkel. 2

3 Begrundelse Skolen i Sjællandsgade er sammen med badeanstalten, kirken og de kommunalt opførte boliger et sammenhængende kulturmiljø. Miljøet afspejler den samfundsmæssige situation i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Kulturmiljøets bevaringsværdier Det samlede område med skole, badeanstalt og arbejderboliger danner et sammenhængende kulturmiljø, hvor samspillet mellem disse funktioner udgør den bærende bevaringsværdi Kulturhistorie Baggrund og grundtræk Sjællandsgadekvarterets historie og udvikling kan opdeles i to perioder, en før sløjfningen af Københavns Volde i 1852, og en efter. Bebyggelsen mod Prinsesse Charlottes Gade Før 1852 var området landligt og den større lystejendom Ravnsborg lå, hvor Nørrebros Teater ligger i dag. Ejendommen har lagt navn til Ravnsborggade. Fællederne prægede området, her græssede kvæg på store græsarealer. Området var et populært mål for søndagsudflugter og Skt. Hans Torv fungerede som malkeplads og holdeplads for kapervogne. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader I området ligger også Mosaisk begravelsesplads, der blev grundlagt i I dag vidner begravelsespladsen og den 3

4 Luftfoto af kulturmiljøet nærtliggende Assistens Kirkegård om, at områder blev betragtet som liggende langt udenfor København. I 1852 nedlagde Københavns Kommune voldene omkring byen, og det blev da muligt at bebygge områderne udenfor voldene med etagebyggeri og industri og dermed opfylde de moderne tiders behov for arbejdspladser og boliger til den nye samfundsklasse arbejderne. Områderne på det omgivende Nørrebro, blev overladt til spekulationsbyggeri, og det blev bebygget fra 1850'erne til 1880'erne. Det var området omkring søerne som først blev bebygget. Områdets præges udover etagespekulationsbyggeri også af småindustri og håndværkegårde, hvor den Bebyggelse midt i området langs Stevngade og med Simeons Kirken for enden. 4

5 trange plads tillod det. Enkelte offentlige bygninger som Almindelig Hospital blev også opført i dette område. Langs med Sjællandsgade ligger beboelsesbyggeri af en helt anden karakter. Delelementer Kommunalt velfærdsbygger Københavns Kommune opførte for at højne både arbejdernes levestandard og sundhed en række karréer uden baggårde og sidehuse. Da bygherren var offentlig i modsætning til privat, blev grundene ikke udbygget med henblik på økonomisk gevinst. På bygningerne ses Købehavns Kommunes våbenskjold over dørene. Bebyggelsen er udtryk for statslig og kommunal omsorg. Boligerne blev suppleret med en badeanstalt, skole og kirke og er dermed et tydeligt udtryk på den begyndende velfærdsstat. Sjællandsgade Skole (I dag Guldberg Skole) Den store befolkningstilvækst betød, at der i alt blev bygget 6 skoler i området. Skolerne blev placeret på offentlige grunde, og derfor blev de første skoler placeret omring Skt. Hans Torv. Sjællandsgade Skole, som i dag kaldes Guldberg Skole, har en opbygning som vidner om datidens pædagogik. Skolen var delt i en drenge - og pigedel. Denne adskillelse forsatte på lærerniveau, da der både var et lærerværelse og lærerindeværelse. Da skolen havde flest elever (ca. Guldberg Skole, tidliger Sjællandsgade Skole 2000) var undervisningen fordelt på formiddags og eftermiddagshold, så børnene kunne passe deres arbejde. Holddelingen viser, at datidens samfund var afhængig af børenes arbejde, og skolen vidner om en begyndende holdningsændring. Havde man ikke lavet holdundervisning havde mange elever sikkert forsømt meget mere Stikvej fra Sjællandsgade bag ved kirken 5

6 de oprindelige funktioner er til stede i de oprindelige bygninger. Karréernes arkitektur er meget sårbar overfor tilfældige og utilpassede ombygninger som f.eks. ophængning af altaner. Træfældinger og manglende vedligeholdelse af de grønne anlæg kan ændre områdets kvalitative særpræg. Udviklingsmuligheder Legepladsen mellem Lynæsgade og Sjællandsgade med den karakteristiske beplantning af stynede træer. end de gjorde, og det var ikke fordelagtigt for deres uddannelse. Velfærdstatens fokus på uddannelse til alle bliver tydelig ved dette eksempel. Badeanstalten Badeanstalten blev opført som led i Københavns Kommunes indsats for at hæve sundheden hos arbejderne. Stort set alle boliger i Sjællandsgadekvarteret var uden bad. På badeanstalten fik arbejderne mulighed for - til en overkommelig pris - at få et varmt bad. Sårbarhed Det er positivt, at de oprindelige funktioner alle er til stede i dag. Områdets historie formidles bedst, så længe Badeanstalten i Sjællandsgade. 6 Området er et attraktivt boligområde, og med den rigtige fornyelse og vedligeholdelse af bygninger og grønne anlæg samt trafiksanering er det fortsat et attraktivt område. Nuværende sikring Sjællandsgades Bad er fredet Den sydligste del af området med bl.a. Guldberg Skole og Sjællandsgades Bad er omfattet af en lokalplan. Lignende eksempler - Kilder Bydelsatlas Nørrebro København 2014

7 Den centrale plads på Sjællandsgade foran kirken, badeanstalten og skolen efter byrumsrenoveringen i 2011 Bebyggelsen har store, åbne og grønne gårdrum, som her hvor en gård åbner sig ud mod Prinsesse Charlottes Gade 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk