I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer."

Transkript

1 Et fælles overblik over it-arkitekturen UDKAST Baggrund I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer. Status Dette dokument giver en første samlet præsentation af arbejdet med at skabe sammenhæng mellem itarkitekturværktøjer, og præsenterer den samlede model for overbliksarbejdet. Herunder også de ændringer som arbejdet har medført i de bagvedliggende modeller, herunder OIO EA, FORM og STORM. Dette lægges hermed ud til kommentering i en såkaldt beta-version, og Digitaliseringsstyrelsen inviterer interessenter til at kommentere på det foreliggende arbejde. At det er en beta-version indikerer, at der er tale om det foreløbige arbejde og den foreløbige vejledning, som vi ønsker at afprøve hos potentielle brugere af modellen. Så alle kommentarer, både til vejledning og model er meget velkomne. Dokumentet giver ikke en detaljeret beskrivelse af OIO EA, FORM og STORM, men fokuserer på at beskrive den nye sammenhæng, samt opstille eksempler for en faktisk benyttelse. Dog indeholder dokumentet beskrivelser af værktøjerne i det omfang arbejdet med at skabe sammenhæng mellem værktøjerne også har medført ændringer i indholdet af OIO EA, FORM og STORM. For detaljerede beskrivelser af OIO EA henvises der til og for FORM og STORM henvises der til Formål Det overordnede formål for arbejdet med it-arkitekturværktøjerne er at sikre overblik, sammenhæng ogeffektiv systemudvikling i det offentlige. It-arkitekturværktøjerne skal dermed understøtte itprojektledere, it-chefer, it-arkitekter og udviklere, herunder også eksempelvis Statens IT-projektråd, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Statens It, som alle har en rolle i vurderingen af og styringen af den offentlige digitalisering. Fokusområder for arbejdet beskrevet i dette dokument kan opsummeres til: - Skabe sammenhæng mellem OIO EA, FORM og STORM - Forbedre og understøtte sammenhængen til den faktiske benyttelse af produkter, altså at beskrive værktøjerne og mulighederne i en samlet og sammenhængende benyttelseskontekst - At imødekomme ønsker til forbedringer til de enkelte værktøjer Tidligere har de enkelte værktøjer især været velegnede til at beskrive delelementer af EA i en bestemt kontekst, fx det offentliges opgaver via FORM, applikationer og teknologi via STORM og arkitekturleverancer via OIO EA. Med arbejdet, der præsenteres nedenfor, sættes de enkelte dele ind i én model, hvor fokus er på at beskrive relationerne mellem delene.

2 Metamodelarbejdet er inspireret af det arbejde der er pågået i The OpenGroup (http://www3.opengroup.org/) omkring Archimate standarden, samt forskellige offentlige parters arbejde med it-porteføjlestyring på baggrund af FORM og STORM. Et samlet overblik Metamodel Figur 1 viser den samlede metamodel, som samler og fokuserer på sammenhænge mellem de eksisterende it-arkitekturværktøjer OIO-EA, FORM og STORM. OIO EA danner den samlede overordnede ramme for arbejdet med opdelingen i Strategi, Forretning, Information, Applikation, Teknologi og Styring. Figur 1: Metamodel Metamodellen skal sikre at man fra forskellige perspektiver kan finde relevante informationer på baggrund af en ensartet og sammenhængende dokumentation. Klassifikation Til beskrivelsen af elementerne i rammen kommer FORM, STORM, OIO XML og også fremadrettet Grunddatabeskrivelserne i spil. FORM understøtter beskrivelsen af forretnings- og strategisøjlerne ved at understøtte kategoriseringen af forretningsservices, -processer og funktioner, samt ved at vedligeholde reference til informationer om organisering og lovgivning, der understøtter beskrivelsen af aktører og strategi. Hvis man opmærker

3 forretningsservices, -processer og funktioner kan man altså fra FORM-online (http://formonline.dk/soegning) finde relateret information om den bagvedliggende lovgivning og finanslov for opgaven, samt information om hvilke parter, der deltager i den opgave i offentligt regi. & [GRUNDDATA IKON] OIO XML og Grunddataarbejdet danner grundlaget for beskrivelsen af informationssøjlen via beskrivelser af begrebsmodel og datastandarder. Ved at dokumentere hvilke informationer eller data en forretnings-, applikations- eller teknologiservice er afhængig af, kan man struktureret opsamle informationer om relationer på dataniveau. Fx få overblik over at en forretningsservice kan være afhængig af en applikationsservice, fordi forretningsservices bruger de data som applikationsservicen udstiller. STORM understøtter beskrivelsen af applikations- og teknologisøjlerne ved at kategorisere applikations- og teknologiservices, samt ved at levere en model til beskrivelsen af it-lagene. Kategoriseringen kan både benyttes til at give information om, hvor mange af den samme type systemer man har i sin it-portefølje, men med relationen til forretningsservices også benyttes til at danne overblik over hvor man måske mangler it-understøttelsen. Derudover afspejler de forskellige lag fra den konceptuelle applikation til den fysiske node en ensartet model til systembeskrivelsen, hvor forskellige aktører kan beskrive deres dele af overblikket. Fx kan forretningen fortælle, at en forretningsfunktion benytter en økonomi- og betalingsservice, hvorefter it-afdelingen kan detaljere informationen til, at det handler om en specifik installation af fx Navision Stat på en given fysisk server. Alle disse klassifikationer kan desuden anvendes i forhold til relevante dele af Styring (den liggende, tværgående søjle ). Anvendelse Eksempler på den faktiske benyttelse af sådan et overblik kunne være: En it-supporter har behov for at lukke en teknikservice på grund af vedligehold, og har derfor behov for at finde ud af præcis hvilke forretningsprocesser der berøres af lukningen, så han/hun kan henvende sig til relevante aktører i forretningen. For at gennemføre en risikovurdering af hvor vigtige enkelte systemer er for en given forretning er der behov for at finde ud af præcis hvilke forretningsservices der trækker på de enkelte systemer. Hvis forretningsservicen understøtter et forretningskritisk mål, så vil de applikationer og it-services der understøtter denne forretningsservices også være kritiske. En lovproces ønsker at undersøge hvilke forretningsopgaver, der findes på baggrund af en given lov. En virksomhed ønsker at have et overblik over hvilke opgaver de løser, samt hvilken itunderstøttelse der er til opgaveløsningen

4 En virksomhed ønsker at få et overblik over hvor mange af en type løsningstyper, de har, og undersøge hvilke forretningsopgaver der bruger disse, men henblik på at vurdere om det kunne være muligt at spare penge på licenser og software. Modellen tænkes altså både at kunne benyttes som basis for it-porteføljeoverblik, it-governance og også som bedre grundlag for økonomiske beslutninger relateret til it. OIO rammeværkets hovedelementer OIO rammeværket er den samlede ramme og struktur som udgør den fællesoffentlige metode til arbejdet med it-arkitektur og enterprise arkitektur. I de følgende afsnit beskrives de underliggende rammeværk overordnet, samt de justeringer der er foretaget for at understøtte disse overordnede sammenhængstanker. Som tidligere skrevet henvises der til hjemmesider for yderligere oplysninger. Rammeværket (OIO EA) Kernen i OIO rammeværket er arkitekturmetoden og arkitekturreolen. Disse definerer til sammen den overordnede struktur de er så at sige to sider af samme sag, men med hvert sit fokus på henholdsvis aktiviteter i en proces og strukturering af dokumentation i en reol. I forhold til OIO metamodellen er det Arkitekturreolen, der definerer den grundlæggende struktur. OIO arkitekturmetoden en procesorienteret metoderamme, der definerer en række aktiviteter, dokumentationsopgaver og dokumentationstyper. Metoden er delt op i en række aktivitetsområder: Strategi, Forretning, Teknik, Gap analyse, Forandring, Krav, Trends og Styring. OIO arkitekturreolen er en dokumentationsramme. Det vil sige en strukturering (klassifikation) af de produkter, der produceres og anvendes i de projekter, der anvender arkitekturmetoden. Arkitekturreolen er delt op i fem lodrette søjler : Strategi, Forretning, Information, Applikation og Teknologi. Disse er alle delt op i tre niveauer konceptuelt, logisk, fysisk, hvor detaljeringsgraden typisk er højest på det fysiske niveau. Desuden er der den vandrette og tværgående søjle Styring, der bl.a. omfatter styring vedr. projekter, governance, økonomi, sikkerhed, krav og kontrakter.

5 Strategi Forretning Information Applikation Teknologi Implementerbart Overordnet Konceptuel Logisk Fysisk Mål og strategi Principper Forretningsregler Processer Workflow Logiske datamodeller Fysiske datamodeller Forretningsstruktur Applikationsstrategi Forretningsobjekter Applikationsstruktur Applikationsdesign, kode Teknologistrategi Teknologistruktur Teknologikatalog Styringsrammer Trends og projektgrundlag Gap analyse og forandring Sikkerhed Governance Kontrakter, budget, drift Figur 2: Arkitekturreol Forretningsreferencemodellen (FORM) FORM er den fællesoffentlige forretningsreferencemodel. Kernen i FORM er et opgavekatalog over det offentliges opgaver, både i forhold til borgere og virksomheder, vedrørende internationale relationer og samfundsforhold, og endelig vedrørende de interne administrative opgaver. Opgavekataloget er et analyseog struktureringsredskab, som skaber overblik og et fælles sprog på tværs af den offentlige sektor. Tværoffentlige projekter og enkelte myndigheder kan anvende modellen, når de skal beskrive og analysere it-investeringer, samarbejde på tværs af myndighedsskel og i fællesskab understøtte moderniseringen og digitaliseringen af en samlet borgervendt og effektiv offentlig sektor. FORM er velegnet til brug i analyser og som et overblik på tværs af en helt koncern, et domæne/sektor eller hele den offentlige sektor. Koblingen mellem det fælles sprog og myndighedernes eller domænernes egne klassifikationssystemer sker ved, at de enkelte myndigheder refererer egne lokale klassifikationer op mod FORM. Det er fx sket for det kommunale område, hvor der er oprettet referencer mellem FORM og KLE (KL s journalplan). Således etableres et fælles sprog eller referencepunkt, der giver mulighed for sammenhæng samt mulighed for udveksling af data og oplysninger i en fælles referenceramme, også i forhold til andre myndigheder som har refereret deres lokale klassifikationer til FORM.

6 Figur 3 beskriver konceptuelt den overordnede struktur i FORM, hvor opgaver er struktureret i Serviceområder, Hovedområder, Opgaveområder og Forvaltningsopgaver, hvor detaljen i information bliver større og større jo længere man bevæger sig ned i hierarkiet. FORM indeholder på øverste niveau 34 serviceområder og på nederste niveau over forvaltningsopgaver. For at understøtte fremsøgning af de korrekte emner eller opgaver er der koblet omkring søgeord til FORM, og emner og opgaver kan derved fremsøges via kendte termer og populærbetegnelser. Disse søgeord kan også bruges af portaler og hjemmesider til at understøtte deres interne søgning. FORM vedligeholder også relationer til hvilken den lovgivning, der er grundlaget for opgaven, samt opgavens relation til finansloven. Endelig er der i FORM beskrevet relationen til de udførende offentlige myndigheder. Figur 3: FORM Der er udarbejdet en informationsmodel for FORM som kan ses i figur 3.1. I informationsmodellen indgår også forvaltningshandlinger. Der findes nærmere beskrivelser af hvordan disse kan benyttes til at udarbejde mere specifikke forretningstjenester, da FORM altid vil bevæge sig på et mere overordnet niveau, der ikke kan understøtte alle detaljer i den offentlige forretning. Et eksempel kunne være forskellen

7 mellem den tjeneste der handler om at udlevere pas og den tjeneste der handler om at inddrage pas. Her beskriver FORM opgaven eller emnet pas, men ikke de to forskellige handlinger, der kan foretages i forhold til pas. Figur 3.1: FORM informationsmodel

8 Service- og Teknologireferencemodellen (STORM) STORM (Service- og teknologi referencemodel) er et rammeværk til beskrivelsen af de offentlige it-services og teknologiservices. STORM er grundlaget for et fælles sprog til beskrivelsen af it-systemer i den offentlige sektor og giver mulighed for genbrug og sammenligning af it-beskrivelser. På samme måde som FORM beskriver det offentliges opgaver, er STORM udviklet til at give en overordnet klassifikation og beskrivelse af de it-systemer, der bruges i den offentlige forvaltning. STORM definerer og beskriver lagene i den offentlige it-portefølje, og STORM tilbyder en kategorisering af it-services. Et it-system i det offentlige vil altid understøtte en eller flere forvaltningsopgaver i FORM. STORM anvendes til konsistent at klassificere og beskrive it-systemerne, så specifikke egenskaber ved de enkelte it-lag defineres entydigt, herunder blandt andet hvilket teknisk fundament it-systemet er baseret på. Figur 4 illustrerer, hvordan STORM klassificerer løsninger/it-services. Med version 2.2 af STORM er de væsentligste ændringer at lagdelingen fra STORM er understøttet via OIO- EA rammen og den fælles metamodel, og derfor ikke længere er en selvstændig kvalitet ved STORM rammeværket. Derudover er de øverste niveauer i STORM it-service kataloget blevet revideret, for at sikre en mere logisk sammenhæng til hvad it-løsningstyper rent faktisk kaldes i den daglige offentlige praksis. For illustration af lagdelingen henvises der til beskrivelsen af metamodellen ovenfor. STORM løsningstyper / it-services Kontor og visualisering Kontorunderstøttelse Løsninger med fokus på generelle applikationer til understøttelse af kontoropgaver, fx tekstbehandling, regneark, præsentation. Web og kommunikation Kommunikation Løsninger der understøtter kommunikation, fx mail, telefon, chat, videokommunikation, sms. Omfatter fx beskedfordeling og digital post. Opgave- og processtøtte ESDH og journalisering Løsninger med fokus på lagring, fremsøgning samt workflow i forbindelse med sager og dokumenter. Økonomi og ressourcer Økonomi og betaling Løsninger der understøtter økonomi, herunder regnskab, budget, ud- og indbetalinger og inddrivelse. Omfatter også e- handelsløsninger. Informations- og data mangement BI, forretningsanalyse og ledelsesinformation Løsninger der understøtter analyse af forskellige generelle typer af forretningsopgaver, fra statistisk analyse over simuleringer til ledelsesinformation. Infrastruktur og sikkerhed Integration og basal infrastruktur Løsninger til generel understøttelse, fx operativsystemer, servere, servicebus, netværk og databaser Skanning, kopiering og print Løsninger med fokus på at indskanne, kopiere og printe dokumenter og lignende materialer. Hjemmesider og portaler Løsninger til at redigere, organisere og vise indhold på nettet. Specialsystemer Løsninger udviklet til at løse forvaltnings- eller forretningsspecifikke opgaver, som ikke helt eller delvist kan understøttes af standardsystemer, Fx laboratoriesystemer Løn, personale og HR Løsninger med fokus på alt der har med personalet at gøre. Kan fx omfatte timeregistrering, lønbehandling, aftaler, personalesager mv. Master data og registre Løsninger med fokus på vedligehold og registrering af information (data). Omfatter fx grunddataregistre som person, indkomst, virksomhed, organisation, bygning, retskilder. Bruger- og rettighedsstyring Løsninger med fokus på styring af brugere og deres rettigheder, samt sikring af privatlivet. Omfatter identity management og fuldmagt. Design, visualisering og grafik Løsninger med fokus på at skabe visuelle produkter, herunder visning af data. Omfatter billed- og videobehandling og CAD. Selvbetjening og indberetning Løsninger med fokus på brugernes løsning af veldefinerede og strukturerede opgaver (interaktivt). Omfatter blanketter og formularer til fx indberetning og ansøgning. Processtyring Løsninger med henblik på at modellere og styre processer, der er vigtige for forretningen. Herunder procesmodellering, forretningsregler, projektstyring og planlægning. Lagerstyring og logistik Løsninger der understøtter styring af fysiske ressourcer, herunder bygninger, lager, transport og logistik. Søgning og opmærkning Løsninger med fokus på opmærkning (indeksering / metadatadata) og fremsøgning (søgemaskiner). Omfatter klassifikation og metadata. Sikkerhed og overvågning Løsninger med fokus på sikker og stabil drift af it-løsninger. Fx overvågning, logning, firewall, virusfilter. E-læring It-management Kundehåndtering GIS Løsninger med fokus på at understøtte indlæringsprocesser, herunder fx planlægning, undervisning, øvelser, dialog, organisering af materialer. Løsninger til styring og monitorering af it-porteføljen, fx CMDB, servicedesk, monitoreringssystemer. Løsninger til at understøtte styring af kunderelationer, CRM Customer Relations Management. Omfatter fx borgerkontakt og callcenter. Geografisk informationsløsninger. Løsninger med fokus på stedbestemte og rumlige data samt evt. visualisering. Figur 4: STORM løsningstyper På it-service niveau er disse løsningstyper fortsat opdelt i funktions- eller komponentdel. Som det fremgår af figur 3.1 indeholder Sikkerhed og overvågning følgende kategorier:

9 V Sikkerhed og overvågning 549 Adgangskontrol 650 Kryptering 652 Indtrængningsforebyggelse 653 Indtrængningsopdagelse 654 Hændelsesreaktion 655 Revisionsspor og analyse 656 Certificering og akkreditering 657 ISO27001 /DS Virusbeskyttelse Figur 4.1: STORM it-servicetyper Ændringen i det overordnede niveau har medført, at en række it-services er blevet flyttet rundt, så de ligger i de rigtige kategorier i den nye struktur. Der er dog forsøgt at sikre gennemsigtighed i forhold til version af STORM ved at nummereringen på nederste niveau er bibeholdt. Vi har dog også valgt at tilføje og slette enkelte it-services, enten fordi vi fandt at de manglede eller fordi vi mente at de var for detaljerede i den funktionelle beskrivelse. En mere detaljeret gennemgang af ændringer vil blive publiceret som en ændringslog til version 2.2 af STORM. Ønsker man at anvender korte koder, kan man fremadrettet referere til en løsnings-/it-servicetype ved at angive et bogstav (fx V hvis man tager afsæt i figur 4.1) og hvis man også ønsker den ekstra detalje, som beskrives på it-serviceniveau, så kan man tilføje denne ved at tilføje it-servicenummeret. Eksempelvis kan man med V 549 referere til en it-service i løsningstypekategorien Sikkerhed og overvågning, der funktionelt understøtter adgangskontrol. Som nævnt er de ny løsningstypekategorier udtryk for, hvordan man rent faktisk kategoriserer systemer den daglige offentlige praksis og kategorierne er blevet valideret op mod en række it-analyser gennemført i det offentlige, og de arkitekturbeskrivelser vi har kunnet finde rundt omkring. På den baggrund kan løsningstyperne langt hen ad vejen opfattes som COTS, altså standard it-systemer man kan gå ud og købe. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig kategorien Specialsystemer. Kategorien tager højde for at der både nu, og formentlig også i mange år fremover vil eksistere systemer, som er specialudviklet til at understøtte en eller flere forretningsprocesser. Typisk kunne der være tale om ældre systemer, men også systemer som er så specialiserede at de aldrig kan falde i en standardsystem-kategori er omfattet af disse. For både ældre systemer og meget specialiserede systemer er det dog vigtigt at uddybe beskrivelsen med information om hvilke forretningsservices, der understøttes, da det fortæller hvad systemet kan. Og for ældre systemer, der ofte kan være monolitter med rigtig meget forskellig funktionalitet, anbefales det at man fx opmærker den primære løsningstype i en tilsvarende kategori hvor der findes relevante standardsystemer, men udnytter muligheden for at opmærke sekundære løsningstyper til at beskrive delfunktionalitet i løsningen. Altså fx beskrive at Specialsystemet også ud over meget andet kan journalisere og gennemføre betalinger. Der henvises til dokumentationsmodeller nedenfor for hvordan man kan registrere disse oplysninger.

10 Data og objektreferencemodel (Grunddata og OIOXML) På baggrund af digitaliseringsstrategien og aftale indgået mellem Regeringen og KL er der også kommet stort fokus på de fællesoffentlige grunddata. Sammen med OIO-XML arbejdet, vil Grunddata danne fundamentet for informationssøjlen i metamodellen. Altså informationen om hvilke forretningsopgaver og applikationer der bruger hvilke data, samt information om hvilke applikations- og teknologiservices der stiller hvilke data og informationer til rådighed. Figur 5: Grunddata overordnet begrebsmodel Arbejdet med grunddata og den specifikke sammenhæng i modellen er stadig i en tidlig fase, men figur 5 beskriver de forretningsobjekter som er omfattet af grunddataprogrammet, samt forretningsobjekternes interne relationer. Denne model vil blive detaljeret yderligere og sikre at der også kan beskrives sammenhæng mellem it-systemer og forretningsopgaver på data -niveau, altså den sammenhæng som ligger i at flere forretningsopgaver er afhængige af de samme data, eller at it-systemer har direkte eller indirekte relationer fordi de benytter de samme datasæt. Dokumentationsmodeller For at sikre en ensartet beskrivelse af oplysninger er der udarbejdet to eksempler på dokumentationsmodeller på baggrund af metamodellen. Dokumentationsmodellerne er i figur 6 og figur 7 beskrevet som UML diagrammer. Figur 6 har fokus på at beskrive relationerne mellem løsninger. Altså dokumentationsmodellen, der beskriver sammenhængen mellem forretningsservicen og applikationsservices. Modellen for løsningsrelationer er på nuværende tidspunkt ikke udfoldet til teknologi laget.

11 Bør tegnes i eget diagram kaldet Forretning primær primær4 FORM Hierarki primær Løsning 1..1 udstiller/tilbyder4 Forretningsservice 3 realiserer bruges af4 3 bruges af Forretningsproces Forretningsfunktion bruges af4 Rolle bruges af4 Aktør bruges af4 3 bruges af 3 bruges af består af4 udstiller4 Applikationsinterface -Vises ja/nej -Type har 1.. Applikationsservice -Modelstatus 1 realiserer4 3 bruger STORM Hierarki X primær 3 primær 0..1 Applikationskomponent -Modelstatus bruger Figur 6: Løsningsrelationer I modellen er der fokus på at beskrive mulige relationer, samt kardinaliteten for disse, og igen sikres klassificeringen af elementerne via FORM og STORM. Altså kan en applikationsservice eller et applikationskomponent være af løsningstypen x eller af it-service typen x 999 og en forretningsservice, en forretningsproces eller en forretningsfunktion, klassificeres via FORM på relevant niveau (som er så dybt som det overhovedet er muligt). Figur 6.1 viser en dokumentationsmodel for et overblik over en eller flere løsninger. Denne anvendes til at beskrive en it-løsning, herunder henvise til relevant dokumentation for denne. Modellen er grundlaget for de stamkort, Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet for hvert enkelt af de fællesoffentlige systemer i følgende overblik: Udover de informationer, der registreres om selve løsningen, fx navn, kort beskrivelse og funktionalitet, klassificeres en it-løsning også via STORM og STORM, således at det beskrives hvilke forretningsopgaver itløsningen understøtter. Ideelt set burde dette være beskrevet på forretningsservicesiden altså en beskrivelse af hvilke applikationer en forretningsservice bruger men da dokumentationsmodellen i første omgang tager afsæt i beskrivelsen af it-løsninger, har vi på nuværende tidspunkt valgt at lade it-løsningen vedligeholde informationen om hvilke forretningsservices, som den understøtter, i selve løsningsbeskrivelsen.

12 Løsningsoverblikket lægger også op til at man kan henvise til fx arkitekturtegninger og videobeskrivelser, men forventningen er, at disse beskrivelser vil have en mere frivillig karakter, alt efter den sammenhæng løsningen beskrives i. Løsningsoverblikket er som sagt brugt til at beskrive de fællesoffentlige løsninger, hvor vurderingen var at disse oplysninger fx var med til at sikre genbrug. It-service klassifikationen er i denne dokumentationsmodel opdelt i en primær løsningstype, og ingen eller mange sekundære løsningstyper. Formålet er at sikre, at man som udgangspunkt fokuserer på at beskrive, hvilken løsningstype it-løsningen især understøtter, men derefter kan angive mere sekundære løsningstyper, som løsningen også understøtter. "FOA kontaktperson" afhænger af4 Løsning "Platform" Arkitektur Artefakt primær4 1 OIO EA dokumenttype [1] -Alternativt navn[0..1] -Kort beskrivelse[1] -Funktionalitet[1] -Rationale/Værdi[1] -Krav til anvendelse[1] -Anvendelsestype[1] -Løsningsarkitektur[1] -Arkitekturtegning URL[1..3] -Video URL[1..2] -Status[1] -Tidspunkt for ibrugtagning[1] -Tilslutningskrav[1] -Sprog[] -Afhængighed - platform[1] -Afhængighed - andre løsninger[1] -Krav til tekniske standarder[1] -SLA[1] -Ejer-information[1] -Kontaktinformation[1] -Link - projekthjemmeside[1] -Link - hjemmeside[1] -Link - teknisk dokumentation[1] -Link - kildekode[1] -Link - community[1] -Link - referenceimplementering[1] -Link - SLA information[1] -Link - driftsstatus [1] primær4 sekundær4 3 udvikler understøtter4 anvendes til FORM Hierarki STORM Hierarki X 999 Opmærk så dybt som muligt Relation til Myndighed, Finanslov, Lovgivning Figur 6.1: Løsningsoverblik

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST)

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Digitaliseringsstrategiens initiativ 9.4 - Fælles overblik over it-arkitekturen Formål: At levere rammen og grundlaget for et fælles overblik over it-arkitekturen

Læs mere

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

GetOrganized for SharePoint

GetOrganized for SharePoint GetOrganized for SharePoint Case: Forsikring & Pension, Effektive sagsgange og smidig formidling af information på én platform Michael Ekegren Manager mek@netcompany.com Søhuset, Hørsholm 11.11.2008 Version

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver E-BUSS konference 14. september 2007 Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.dk ZEBRANET Serviceorienteret SOA og Enterprise Architechture Definitioner

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. DDV integrationsmetoden. Version 1.0 23. oktober 2012

Referencedatamodelprojektet. DDV integrationsmetoden. Version 1.0 23. oktober 2012 Referencedatamodelprojektet DDV integrationsmetoden Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: DDV integrationsmetoden DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Udarbejdet af: Peter Huber,

Læs mere

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller

Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller 15. april 2010 Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller Kristian Hjort-Madsen Chefarkitekt, Den Digitale Taskforce Arkitekturstyring er en del af dagsordenen Digitaliseringsstrategien

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Overordnede principper og best practice

Overordnede principper og best practice Overordnede principper og best practice Version 1.0, april 2009 Fællesoffentlige it-arkitekturkrav Fællesoffentlige it-arkitekturkrav Overordnede principper og best practice Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration

Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration 1. april 2009 Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration Kristian Hjort-Madsen Den Digitale Taskforce Integration for forretningen Integration skaber bedre digital

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...

Læs mere

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna. Inspirationsseminar SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.dk) Formål Inspiration til udnyttelse af

Læs mere

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps Wizdom med forretningsapplikation 1 Wizdom Business Apps Dan Thomsen 1 Dan Thomsen Har arbejdet med forretnings applikationer til SharePoint med store danske og internationale virksomheder Har arbejdet

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning DK CERT Sårbarhedsdatabase Brugervejledning Februar 2003 Indhold Velkommen til DK CERTs sårbarhedsdatabase...3 Kom hurtigt i gang...4 Gode råd om masker...7 Mangler jeres applikation?...8 Generel vejledning...9

Læs mere

EasyIQ ConnectAnywhere Release note

EasyIQ ConnectAnywhere Release note EasyIQ ConnectAnywhere Release note Version 2.4 Der er over det sidste år lavet en lang række forbedringer, tiltag og fejlrettelser. Ændringer til forudsætningerne: o Klienten skal ved førstegangs login

Læs mere

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder TM - er NEM IT til alle virksomheder Introduktion Virksomheder bør ikke stræbe efter de alt omfattende visioner og tro, at de med analyse og projektmodeller kan udvikle den optimale digitale løsning. I

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10

Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10 Informationssikkerhed Version 2.0 29.09.10 Retningslinjer for retablering af systemer og data (Ændringer i forhold til tidligere version er markeret med Understregning) Disse retningslinjer beskriver de

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

VM Line aps & Convergent Media Systems aps

VM Line aps & Convergent Media Systems aps VM Line aps & Convergent Media Systems aps deltog på Den 10. og 11. marts 2010 i Bella Center I dette hæfte kan du se de produkter vi præsenterede på udstillingen På standen var der sat en TriCaster TCXD300

Læs mere

SKI s vejviser til it- og teleaftaler

SKI s vejviser til it- og teleaftaler SKI s vejviser til it- og teleaftaler Juni 2010 SKI tilbyder offentlige enheder en flersporet motorvej af rammeaftaler inden for it og telekommunikation. Brug vejviseren til at speede processen op og hurtigt

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur. Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm

OIO Enterprise Arkitektur. Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm OIO Enterprise Arkitektur Aalborg 29. oktober 2007 Århus 30. oktober 2007 København 5. november 2007 Odense 5. november 2007 Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Sikkerhed i cloud computing

Sikkerhed i cloud computing Sikkerhed i cloud computing Databeskyttelsesdagen 2012 Morten Jørsum Center for Digitalisering Digitaliseringsstyrelsen mjrsm@digst.dk Hvad er cloud computing It som en service: Leveres og betales efter

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Jan Hansen, AMP CMDB Specialist

Jan Hansen, AMP CMDB Specialist Jan Hansen, AMP CMDB Specialist Hansen@ampartner.com Hvad er en CMDB? Et register over enheder (ITIL sk: Configuration Items eller CIs) CIs indeholder relevante oplysninger: attributter Sammenhænge eller

Læs mere

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant Modtagelseserklæring Modtagelseserklæring for AAU ITS Infrastruktur version 4. Anvendelse Modtagelseserklæringen skal anvendes i forbindelse med projekter drevet af PMO, AIU eller IFS. Projektlederen er

Læs mere

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang dagens program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang informations arkitektur informations arkitektur er: * Strukturering og organisering af

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus 4. oktober 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y DEVOTEAM i Danmark og i Europa 2 Devoteam

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Skatteministeriet - Digitale arkiver. Peter Hansen, 13. maj 2014

Skatteministeriet - Digitale arkiver. Peter Hansen, 13. maj 2014 Skatteministeriet - Digitale arkiver Peter Hansen, 13. maj 2014 ESDH i Skatteministeriet Skatteministeriet gennemførte i 2012 et stort konsolideringsprojekt, hvor en række ESDH-systemer blev samlet i én

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0

Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0 Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0 Om Netmester Netmester A/S 10 års erfaring med web-udvikling Vinder af Bedst til Nettet 2006 og nomineret i 2007

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre udviklingen af it arkitekturen i Miljøministeriet

Bilag 1: Beskrivelse af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre udviklingen af it arkitekturen i Miljøministeriet MIM EA Principper og målarkitekturer Bilag til foranalyse Digital Forvaltning og GIS (DIG) J.nr. 079-00046 Ref. thrav. Den 29.03.2011 Bilag 1: af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre

Læs mere

Uddannelse: Født: 1973

Uddannelse: Født: 1973 Uddannelse: Bopæl: HD Smørum Født: 1973 Civilstand: Sprog: Gift, 2 børn Dansk, engelsk, svensk og norsk Introduktion: NJ er certificeret projektleder med fokus på infrastruktur-, implementerings-, migrerings-,

Læs mere

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Krav Beskrivelse Prioritet Krav opfyldt -krav til integration med fagsystemer 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 Ejendoms- og Miljødatabasen,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere