I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer."

Transkript

1 Et fælles overblik over it-arkitekturen UDKAST Baggrund I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer. Status Dette dokument giver en første samlet præsentation af arbejdet med at skabe sammenhæng mellem itarkitekturværktøjer, og præsenterer den samlede model for overbliksarbejdet. Herunder også de ændringer som arbejdet har medført i de bagvedliggende modeller, herunder OIO EA, FORM og STORM. Dette lægges hermed ud til kommentering i en såkaldt beta-version, og Digitaliseringsstyrelsen inviterer interessenter til at kommentere på det foreliggende arbejde. At det er en beta-version indikerer, at der er tale om det foreløbige arbejde og den foreløbige vejledning, som vi ønsker at afprøve hos potentielle brugere af modellen. Så alle kommentarer, både til vejledning og model er meget velkomne. Dokumentet giver ikke en detaljeret beskrivelse af OIO EA, FORM og STORM, men fokuserer på at beskrive den nye sammenhæng, samt opstille eksempler for en faktisk benyttelse. Dog indeholder dokumentet beskrivelser af værktøjerne i det omfang arbejdet med at skabe sammenhæng mellem værktøjerne også har medført ændringer i indholdet af OIO EA, FORM og STORM. For detaljerede beskrivelser af OIO EA henvises der til og for FORM og STORM henvises der til Formål Det overordnede formål for arbejdet med it-arkitekturværktøjerne er at sikre overblik, sammenhæng ogeffektiv systemudvikling i det offentlige. It-arkitekturværktøjerne skal dermed understøtte itprojektledere, it-chefer, it-arkitekter og udviklere, herunder også eksempelvis Statens IT-projektråd, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Statens It, som alle har en rolle i vurderingen af og styringen af den offentlige digitalisering. Fokusområder for arbejdet beskrevet i dette dokument kan opsummeres til: - Skabe sammenhæng mellem OIO EA, FORM og STORM - Forbedre og understøtte sammenhængen til den faktiske benyttelse af produkter, altså at beskrive værktøjerne og mulighederne i en samlet og sammenhængende benyttelseskontekst - At imødekomme ønsker til forbedringer til de enkelte værktøjer Tidligere har de enkelte værktøjer især været velegnede til at beskrive delelementer af EA i en bestemt kontekst, fx det offentliges opgaver via FORM, applikationer og teknologi via STORM og arkitekturleverancer via OIO EA. Med arbejdet, der præsenteres nedenfor, sættes de enkelte dele ind i én model, hvor fokus er på at beskrive relationerne mellem delene.

2 Metamodelarbejdet er inspireret af det arbejde der er pågået i The OpenGroup (http://www3.opengroup.org/) omkring Archimate standarden, samt forskellige offentlige parters arbejde med it-porteføjlestyring på baggrund af FORM og STORM. Et samlet overblik Metamodel Figur 1 viser den samlede metamodel, som samler og fokuserer på sammenhænge mellem de eksisterende it-arkitekturværktøjer OIO-EA, FORM og STORM. OIO EA danner den samlede overordnede ramme for arbejdet med opdelingen i Strategi, Forretning, Information, Applikation, Teknologi og Styring. Figur 1: Metamodel Metamodellen skal sikre at man fra forskellige perspektiver kan finde relevante informationer på baggrund af en ensartet og sammenhængende dokumentation. Klassifikation Til beskrivelsen af elementerne i rammen kommer FORM, STORM, OIO XML og også fremadrettet Grunddatabeskrivelserne i spil. FORM understøtter beskrivelsen af forretnings- og strategisøjlerne ved at understøtte kategoriseringen af forretningsservices, -processer og funktioner, samt ved at vedligeholde reference til informationer om organisering og lovgivning, der understøtter beskrivelsen af aktører og strategi. Hvis man opmærker

3 forretningsservices, -processer og funktioner kan man altså fra FORM-online (http://formonline.dk/soegning) finde relateret information om den bagvedliggende lovgivning og finanslov for opgaven, samt information om hvilke parter, der deltager i den opgave i offentligt regi. & [GRUNDDATA IKON] OIO XML og Grunddataarbejdet danner grundlaget for beskrivelsen af informationssøjlen via beskrivelser af begrebsmodel og datastandarder. Ved at dokumentere hvilke informationer eller data en forretnings-, applikations- eller teknologiservice er afhængig af, kan man struktureret opsamle informationer om relationer på dataniveau. Fx få overblik over at en forretningsservice kan være afhængig af en applikationsservice, fordi forretningsservices bruger de data som applikationsservicen udstiller. STORM understøtter beskrivelsen af applikations- og teknologisøjlerne ved at kategorisere applikations- og teknologiservices, samt ved at levere en model til beskrivelsen af it-lagene. Kategoriseringen kan både benyttes til at give information om, hvor mange af den samme type systemer man har i sin it-portefølje, men med relationen til forretningsservices også benyttes til at danne overblik over hvor man måske mangler it-understøttelsen. Derudover afspejler de forskellige lag fra den konceptuelle applikation til den fysiske node en ensartet model til systembeskrivelsen, hvor forskellige aktører kan beskrive deres dele af overblikket. Fx kan forretningen fortælle, at en forretningsfunktion benytter en økonomi- og betalingsservice, hvorefter it-afdelingen kan detaljere informationen til, at det handler om en specifik installation af fx Navision Stat på en given fysisk server. Alle disse klassifikationer kan desuden anvendes i forhold til relevante dele af Styring (den liggende, tværgående søjle ). Anvendelse Eksempler på den faktiske benyttelse af sådan et overblik kunne være: En it-supporter har behov for at lukke en teknikservice på grund af vedligehold, og har derfor behov for at finde ud af præcis hvilke forretningsprocesser der berøres af lukningen, så han/hun kan henvende sig til relevante aktører i forretningen. For at gennemføre en risikovurdering af hvor vigtige enkelte systemer er for en given forretning er der behov for at finde ud af præcis hvilke forretningsservices der trækker på de enkelte systemer. Hvis forretningsservicen understøtter et forretningskritisk mål, så vil de applikationer og it-services der understøtter denne forretningsservices også være kritiske. En lovproces ønsker at undersøge hvilke forretningsopgaver, der findes på baggrund af en given lov. En virksomhed ønsker at have et overblik over hvilke opgaver de løser, samt hvilken itunderstøttelse der er til opgaveløsningen

4 En virksomhed ønsker at få et overblik over hvor mange af en type løsningstyper, de har, og undersøge hvilke forretningsopgaver der bruger disse, men henblik på at vurdere om det kunne være muligt at spare penge på licenser og software. Modellen tænkes altså både at kunne benyttes som basis for it-porteføljeoverblik, it-governance og også som bedre grundlag for økonomiske beslutninger relateret til it. OIO rammeværkets hovedelementer OIO rammeværket er den samlede ramme og struktur som udgør den fællesoffentlige metode til arbejdet med it-arkitektur og enterprise arkitektur. I de følgende afsnit beskrives de underliggende rammeværk overordnet, samt de justeringer der er foretaget for at understøtte disse overordnede sammenhængstanker. Som tidligere skrevet henvises der til hjemmesider for yderligere oplysninger. Rammeværket (OIO EA) Kernen i OIO rammeværket er arkitekturmetoden og arkitekturreolen. Disse definerer til sammen den overordnede struktur de er så at sige to sider af samme sag, men med hvert sit fokus på henholdsvis aktiviteter i en proces og strukturering af dokumentation i en reol. I forhold til OIO metamodellen er det Arkitekturreolen, der definerer den grundlæggende struktur. OIO arkitekturmetoden en procesorienteret metoderamme, der definerer en række aktiviteter, dokumentationsopgaver og dokumentationstyper. Metoden er delt op i en række aktivitetsområder: Strategi, Forretning, Teknik, Gap analyse, Forandring, Krav, Trends og Styring. OIO arkitekturreolen er en dokumentationsramme. Det vil sige en strukturering (klassifikation) af de produkter, der produceres og anvendes i de projekter, der anvender arkitekturmetoden. Arkitekturreolen er delt op i fem lodrette søjler : Strategi, Forretning, Information, Applikation og Teknologi. Disse er alle delt op i tre niveauer konceptuelt, logisk, fysisk, hvor detaljeringsgraden typisk er højest på det fysiske niveau. Desuden er der den vandrette og tværgående søjle Styring, der bl.a. omfatter styring vedr. projekter, governance, økonomi, sikkerhed, krav og kontrakter.

5 Strategi Forretning Information Applikation Teknologi Implementerbart Overordnet Konceptuel Logisk Fysisk Mål og strategi Principper Forretningsregler Processer Workflow Logiske datamodeller Fysiske datamodeller Forretningsstruktur Applikationsstrategi Forretningsobjekter Applikationsstruktur Applikationsdesign, kode Teknologistrategi Teknologistruktur Teknologikatalog Styringsrammer Trends og projektgrundlag Gap analyse og forandring Sikkerhed Governance Kontrakter, budget, drift Figur 2: Arkitekturreol Forretningsreferencemodellen (FORM) FORM er den fællesoffentlige forretningsreferencemodel. Kernen i FORM er et opgavekatalog over det offentliges opgaver, både i forhold til borgere og virksomheder, vedrørende internationale relationer og samfundsforhold, og endelig vedrørende de interne administrative opgaver. Opgavekataloget er et analyseog struktureringsredskab, som skaber overblik og et fælles sprog på tværs af den offentlige sektor. Tværoffentlige projekter og enkelte myndigheder kan anvende modellen, når de skal beskrive og analysere it-investeringer, samarbejde på tværs af myndighedsskel og i fællesskab understøtte moderniseringen og digitaliseringen af en samlet borgervendt og effektiv offentlig sektor. FORM er velegnet til brug i analyser og som et overblik på tværs af en helt koncern, et domæne/sektor eller hele den offentlige sektor. Koblingen mellem det fælles sprog og myndighedernes eller domænernes egne klassifikationssystemer sker ved, at de enkelte myndigheder refererer egne lokale klassifikationer op mod FORM. Det er fx sket for det kommunale område, hvor der er oprettet referencer mellem FORM og KLE (KL s journalplan). Således etableres et fælles sprog eller referencepunkt, der giver mulighed for sammenhæng samt mulighed for udveksling af data og oplysninger i en fælles referenceramme, også i forhold til andre myndigheder som har refereret deres lokale klassifikationer til FORM.

6 Figur 3 beskriver konceptuelt den overordnede struktur i FORM, hvor opgaver er struktureret i Serviceområder, Hovedområder, Opgaveområder og Forvaltningsopgaver, hvor detaljen i information bliver større og større jo længere man bevæger sig ned i hierarkiet. FORM indeholder på øverste niveau 34 serviceområder og på nederste niveau over forvaltningsopgaver. For at understøtte fremsøgning af de korrekte emner eller opgaver er der koblet omkring søgeord til FORM, og emner og opgaver kan derved fremsøges via kendte termer og populærbetegnelser. Disse søgeord kan også bruges af portaler og hjemmesider til at understøtte deres interne søgning. FORM vedligeholder også relationer til hvilken den lovgivning, der er grundlaget for opgaven, samt opgavens relation til finansloven. Endelig er der i FORM beskrevet relationen til de udførende offentlige myndigheder. Figur 3: FORM Der er udarbejdet en informationsmodel for FORM som kan ses i figur 3.1. I informationsmodellen indgår også forvaltningshandlinger. Der findes nærmere beskrivelser af hvordan disse kan benyttes til at udarbejde mere specifikke forretningstjenester, da FORM altid vil bevæge sig på et mere overordnet niveau, der ikke kan understøtte alle detaljer i den offentlige forretning. Et eksempel kunne være forskellen

7 mellem den tjeneste der handler om at udlevere pas og den tjeneste der handler om at inddrage pas. Her beskriver FORM opgaven eller emnet pas, men ikke de to forskellige handlinger, der kan foretages i forhold til pas. Figur 3.1: FORM informationsmodel

8 Service- og Teknologireferencemodellen (STORM) STORM (Service- og teknologi referencemodel) er et rammeværk til beskrivelsen af de offentlige it-services og teknologiservices. STORM er grundlaget for et fælles sprog til beskrivelsen af it-systemer i den offentlige sektor og giver mulighed for genbrug og sammenligning af it-beskrivelser. På samme måde som FORM beskriver det offentliges opgaver, er STORM udviklet til at give en overordnet klassifikation og beskrivelse af de it-systemer, der bruges i den offentlige forvaltning. STORM definerer og beskriver lagene i den offentlige it-portefølje, og STORM tilbyder en kategorisering af it-services. Et it-system i det offentlige vil altid understøtte en eller flere forvaltningsopgaver i FORM. STORM anvendes til konsistent at klassificere og beskrive it-systemerne, så specifikke egenskaber ved de enkelte it-lag defineres entydigt, herunder blandt andet hvilket teknisk fundament it-systemet er baseret på. Figur 4 illustrerer, hvordan STORM klassificerer løsninger/it-services. Med version 2.2 af STORM er de væsentligste ændringer at lagdelingen fra STORM er understøttet via OIO- EA rammen og den fælles metamodel, og derfor ikke længere er en selvstændig kvalitet ved STORM rammeværket. Derudover er de øverste niveauer i STORM it-service kataloget blevet revideret, for at sikre en mere logisk sammenhæng til hvad it-løsningstyper rent faktisk kaldes i den daglige offentlige praksis. For illustration af lagdelingen henvises der til beskrivelsen af metamodellen ovenfor. STORM løsningstyper / it-services Kontor og visualisering Kontorunderstøttelse Løsninger med fokus på generelle applikationer til understøttelse af kontoropgaver, fx tekstbehandling, regneark, præsentation. Web og kommunikation Kommunikation Løsninger der understøtter kommunikation, fx mail, telefon, chat, videokommunikation, sms. Omfatter fx beskedfordeling og digital post. Opgave- og processtøtte ESDH og journalisering Løsninger med fokus på lagring, fremsøgning samt workflow i forbindelse med sager og dokumenter. Økonomi og ressourcer Økonomi og betaling Løsninger der understøtter økonomi, herunder regnskab, budget, ud- og indbetalinger og inddrivelse. Omfatter også e- handelsløsninger. Informations- og data mangement BI, forretningsanalyse og ledelsesinformation Løsninger der understøtter analyse af forskellige generelle typer af forretningsopgaver, fra statistisk analyse over simuleringer til ledelsesinformation. Infrastruktur og sikkerhed Integration og basal infrastruktur Løsninger til generel understøttelse, fx operativsystemer, servere, servicebus, netværk og databaser Skanning, kopiering og print Løsninger med fokus på at indskanne, kopiere og printe dokumenter og lignende materialer. Hjemmesider og portaler Løsninger til at redigere, organisere og vise indhold på nettet. Specialsystemer Løsninger udviklet til at løse forvaltnings- eller forretningsspecifikke opgaver, som ikke helt eller delvist kan understøttes af standardsystemer, Fx laboratoriesystemer Løn, personale og HR Løsninger med fokus på alt der har med personalet at gøre. Kan fx omfatte timeregistrering, lønbehandling, aftaler, personalesager mv. Master data og registre Løsninger med fokus på vedligehold og registrering af information (data). Omfatter fx grunddataregistre som person, indkomst, virksomhed, organisation, bygning, retskilder. Bruger- og rettighedsstyring Løsninger med fokus på styring af brugere og deres rettigheder, samt sikring af privatlivet. Omfatter identity management og fuldmagt. Design, visualisering og grafik Løsninger med fokus på at skabe visuelle produkter, herunder visning af data. Omfatter billed- og videobehandling og CAD. Selvbetjening og indberetning Løsninger med fokus på brugernes løsning af veldefinerede og strukturerede opgaver (interaktivt). Omfatter blanketter og formularer til fx indberetning og ansøgning. Processtyring Løsninger med henblik på at modellere og styre processer, der er vigtige for forretningen. Herunder procesmodellering, forretningsregler, projektstyring og planlægning. Lagerstyring og logistik Løsninger der understøtter styring af fysiske ressourcer, herunder bygninger, lager, transport og logistik. Søgning og opmærkning Løsninger med fokus på opmærkning (indeksering / metadatadata) og fremsøgning (søgemaskiner). Omfatter klassifikation og metadata. Sikkerhed og overvågning Løsninger med fokus på sikker og stabil drift af it-løsninger. Fx overvågning, logning, firewall, virusfilter. E-læring It-management Kundehåndtering GIS Løsninger med fokus på at understøtte indlæringsprocesser, herunder fx planlægning, undervisning, øvelser, dialog, organisering af materialer. Løsninger til styring og monitorering af it-porteføljen, fx CMDB, servicedesk, monitoreringssystemer. Løsninger til at understøtte styring af kunderelationer, CRM Customer Relations Management. Omfatter fx borgerkontakt og callcenter. Geografisk informationsløsninger. Løsninger med fokus på stedbestemte og rumlige data samt evt. visualisering. Figur 4: STORM løsningstyper På it-service niveau er disse løsningstyper fortsat opdelt i funktions- eller komponentdel. Som det fremgår af figur 3.1 indeholder Sikkerhed og overvågning følgende kategorier:

9 V Sikkerhed og overvågning 549 Adgangskontrol 650 Kryptering 652 Indtrængningsforebyggelse 653 Indtrængningsopdagelse 654 Hændelsesreaktion 655 Revisionsspor og analyse 656 Certificering og akkreditering 657 ISO27001 /DS Virusbeskyttelse Figur 4.1: STORM it-servicetyper Ændringen i det overordnede niveau har medført, at en række it-services er blevet flyttet rundt, så de ligger i de rigtige kategorier i den nye struktur. Der er dog forsøgt at sikre gennemsigtighed i forhold til version af STORM ved at nummereringen på nederste niveau er bibeholdt. Vi har dog også valgt at tilføje og slette enkelte it-services, enten fordi vi fandt at de manglede eller fordi vi mente at de var for detaljerede i den funktionelle beskrivelse. En mere detaljeret gennemgang af ændringer vil blive publiceret som en ændringslog til version 2.2 af STORM. Ønsker man at anvender korte koder, kan man fremadrettet referere til en løsnings-/it-servicetype ved at angive et bogstav (fx V hvis man tager afsæt i figur 4.1) og hvis man også ønsker den ekstra detalje, som beskrives på it-serviceniveau, så kan man tilføje denne ved at tilføje it-servicenummeret. Eksempelvis kan man med V 549 referere til en it-service i løsningstypekategorien Sikkerhed og overvågning, der funktionelt understøtter adgangskontrol. Som nævnt er de ny løsningstypekategorier udtryk for, hvordan man rent faktisk kategoriserer systemer den daglige offentlige praksis og kategorierne er blevet valideret op mod en række it-analyser gennemført i det offentlige, og de arkitekturbeskrivelser vi har kunnet finde rundt omkring. På den baggrund kan løsningstyperne langt hen ad vejen opfattes som COTS, altså standard it-systemer man kan gå ud og købe. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig kategorien Specialsystemer. Kategorien tager højde for at der både nu, og formentlig også i mange år fremover vil eksistere systemer, som er specialudviklet til at understøtte en eller flere forretningsprocesser. Typisk kunne der være tale om ældre systemer, men også systemer som er så specialiserede at de aldrig kan falde i en standardsystem-kategori er omfattet af disse. For både ældre systemer og meget specialiserede systemer er det dog vigtigt at uddybe beskrivelsen med information om hvilke forretningsservices, der understøttes, da det fortæller hvad systemet kan. Og for ældre systemer, der ofte kan være monolitter med rigtig meget forskellig funktionalitet, anbefales det at man fx opmærker den primære løsningstype i en tilsvarende kategori hvor der findes relevante standardsystemer, men udnytter muligheden for at opmærke sekundære løsningstyper til at beskrive delfunktionalitet i løsningen. Altså fx beskrive at Specialsystemet også ud over meget andet kan journalisere og gennemføre betalinger. Der henvises til dokumentationsmodeller nedenfor for hvordan man kan registrere disse oplysninger.

10 Data og objektreferencemodel (Grunddata og OIOXML) På baggrund af digitaliseringsstrategien og aftale indgået mellem Regeringen og KL er der også kommet stort fokus på de fællesoffentlige grunddata. Sammen med OIO-XML arbejdet, vil Grunddata danne fundamentet for informationssøjlen i metamodellen. Altså informationen om hvilke forretningsopgaver og applikationer der bruger hvilke data, samt information om hvilke applikations- og teknologiservices der stiller hvilke data og informationer til rådighed. Figur 5: Grunddata overordnet begrebsmodel Arbejdet med grunddata og den specifikke sammenhæng i modellen er stadig i en tidlig fase, men figur 5 beskriver de forretningsobjekter som er omfattet af grunddataprogrammet, samt forretningsobjekternes interne relationer. Denne model vil blive detaljeret yderligere og sikre at der også kan beskrives sammenhæng mellem it-systemer og forretningsopgaver på data -niveau, altså den sammenhæng som ligger i at flere forretningsopgaver er afhængige af de samme data, eller at it-systemer har direkte eller indirekte relationer fordi de benytter de samme datasæt. Dokumentationsmodeller For at sikre en ensartet beskrivelse af oplysninger er der udarbejdet to eksempler på dokumentationsmodeller på baggrund af metamodellen. Dokumentationsmodellerne er i figur 6 og figur 7 beskrevet som UML diagrammer. Figur 6 har fokus på at beskrive relationerne mellem løsninger. Altså dokumentationsmodellen, der beskriver sammenhængen mellem forretningsservicen og applikationsservices. Modellen for løsningsrelationer er på nuværende tidspunkt ikke udfoldet til teknologi laget.

11 Bør tegnes i eget diagram kaldet Forretning primær primær4 FORM Hierarki primær Løsning 1..1 udstiller/tilbyder4 Forretningsservice 3 realiserer bruges af4 3 bruges af Forretningsproces Forretningsfunktion bruges af4 Rolle bruges af4 Aktør bruges af4 3 bruges af 3 bruges af består af4 udstiller4 Applikationsinterface -Vises ja/nej -Type har 1.. Applikationsservice -Modelstatus 1 realiserer4 3 bruger STORM Hierarki X primær 3 primær 0..1 Applikationskomponent -Modelstatus bruger Figur 6: Løsningsrelationer I modellen er der fokus på at beskrive mulige relationer, samt kardinaliteten for disse, og igen sikres klassificeringen af elementerne via FORM og STORM. Altså kan en applikationsservice eller et applikationskomponent være af løsningstypen x eller af it-service typen x 999 og en forretningsservice, en forretningsproces eller en forretningsfunktion, klassificeres via FORM på relevant niveau (som er så dybt som det overhovedet er muligt). Figur 6.1 viser en dokumentationsmodel for et overblik over en eller flere løsninger. Denne anvendes til at beskrive en it-løsning, herunder henvise til relevant dokumentation for denne. Modellen er grundlaget for de stamkort, Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet for hvert enkelt af de fællesoffentlige systemer i følgende overblik: Udover de informationer, der registreres om selve løsningen, fx navn, kort beskrivelse og funktionalitet, klassificeres en it-løsning også via STORM og STORM, således at det beskrives hvilke forretningsopgaver itløsningen understøtter. Ideelt set burde dette være beskrevet på forretningsservicesiden altså en beskrivelse af hvilke applikationer en forretningsservice bruger men da dokumentationsmodellen i første omgang tager afsæt i beskrivelsen af it-løsninger, har vi på nuværende tidspunkt valgt at lade it-løsningen vedligeholde informationen om hvilke forretningsservices, som den understøtter, i selve løsningsbeskrivelsen.

12 Løsningsoverblikket lægger også op til at man kan henvise til fx arkitekturtegninger og videobeskrivelser, men forventningen er, at disse beskrivelser vil have en mere frivillig karakter, alt efter den sammenhæng løsningen beskrives i. Løsningsoverblikket er som sagt brugt til at beskrive de fællesoffentlige løsninger, hvor vurderingen var at disse oplysninger fx var med til at sikre genbrug. It-service klassifikationen er i denne dokumentationsmodel opdelt i en primær løsningstype, og ingen eller mange sekundære løsningstyper. Formålet er at sikre, at man som udgangspunkt fokuserer på at beskrive, hvilken løsningstype it-løsningen især understøtter, men derefter kan angive mere sekundære løsningstyper, som løsningen også understøtter. "FOA kontaktperson" afhænger af4 Løsning "Platform" Arkitektur Artefakt primær4 1 OIO EA dokumenttype [1] -Alternativt navn[0..1] -Kort beskrivelse[1] -Funktionalitet[1] -Rationale/Værdi[1] -Krav til anvendelse[1] -Anvendelsestype[1] -Løsningsarkitektur[1] -Arkitekturtegning URL[1..3] -Video URL[1..2] -Status[1] -Tidspunkt for ibrugtagning[1] -Tilslutningskrav[1] -Sprog[] -Afhængighed - platform[1] -Afhængighed - andre løsninger[1] -Krav til tekniske standarder[1] -SLA[1] -Ejer-information[1] -Kontaktinformation[1] -Link - projekthjemmeside[1] -Link - hjemmeside[1] -Link - teknisk dokumentation[1] -Link - kildekode[1] -Link - community[1] -Link - referenceimplementering[1] -Link - SLA information[1] -Link - driftsstatus [1] primær4 sekundær4 3 udvikler understøtter4 anvendes til FORM Hierarki STORM Hierarki X 999 Opmærk så dybt som muligt Relation til Myndighed, Finanslov, Lovgivning Figur 6.1: Løsningsoverblik

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST)

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Digitaliseringsstrategiens initiativ 9.4 - Fælles overblik over it-arkitekturen Formål: At levere rammen og grundlaget for et fælles overblik over it-arkitekturen

Læs mere

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens

Læs mere

Bilag 3: Initiativbeskrivelse for 9.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi: Fælles overblik over it-arkitekturen.

Bilag 3: Initiativbeskrivelse for 9.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi: Fælles overblik over it-arkitekturen. STS Bilag [] Bilag 3: Initiativbeskrivelse for 9.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi: Fælles overblik over it-arkitekturen. (Bilag til dagsordenspunkt 5: Initiativ 9.4 i Den fællesoffentlige

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur NOTAT Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT EFTER FROKOST Del 2 - EA Use case Når forretningen driver teknikken. EA USE CASE Dansk produktionsvirksomhed Producerer og sælger elektronikkomponenter til Droner

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO relateret til andre metoder og rammeværk Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO EA roller Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

GetOrganized for SharePoint

GetOrganized for SharePoint GetOrganized for SharePoint Case: Forsikring & Pension, Effektive sagsgange og smidig formidling af information på én platform Michael Ekegren Manager mek@netcompany.com Søhuset, Hørsholm 11.11.2008 Version

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

Arkitektur i projekter

Arkitektur i projekter lederdag i staten, Eigtveds Pakhus, den 3. oktober 2013 Hvad betyder det, at vi kan indarbejde it-arkitektur i vores projekter tidligt, og hvordan kan vi gøre det?, enterprise arkitekt, Dagsorden Præsentation

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

System Arkitekt Practitioner

System Arkitekt Practitioner System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelsee DISAC Danish IT Society s Architectural Certification DANSK IT 2012 1 IT arkitekt Practitioner System Arkitekt Denne certificering repræsenterer det

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den 23. 25. november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Emner INSPIRE direktivet GI lov Status på implementering Lille demo

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Mdoc - dit fremtidige ESDH system

Mdoc - dit fremtidige ESDH system Mdoc - dit fremtidige ESDH system Dokumenthåndteringssystemet Mdoc samler alle organisationens dokumenter i ét system. Mdoc håndtere alle typer af dokumenter, e-mails, kontrakter, referater m.v. Samtidig

Læs mere

Governance - borgervendt selvbetjening

Governance - borgervendt selvbetjening Governance - borgervendt selvbetjening KL netværksmøde, april 2014 /Anna Sofie Almegaard 1 Hvad sker i Københavns Kommune Historien bag Organisering og samarbejde Governance overblik over løsninger, principper,

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur Introduktion til OIO Enterprise Arkitektur metoden (OIO ) Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver E-BUSS konference 14. september 2007 Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.dk ZEBRANET Serviceorienteret SOA og Enterprise Architechture Definitioner

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. DDV integrationsmetoden. Version 1.0 23. oktober 2012

Referencedatamodelprojektet. DDV integrationsmetoden. Version 1.0 23. oktober 2012 Referencedatamodelprojektet DDV integrationsmetoden Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: DDV integrationsmetoden DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Udarbejdet af: Peter Huber,

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer 1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Næste generation Digital Post, 2016 Indhold Indledning... 2 Kap. 1 Formelle rammer... 3 Kap. 2 Vision og formål... 3 Kap. 3 Næste generation

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Grunddataprogrammet Side 1 af 11 Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Side 1 af 11 11. oktober 2013 SAR Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Formål Formålet med aftalen er at sikre

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna. Inspirationsseminar SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.dk) Formål Inspiration til udnyttelse af

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller

Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller 15. april 2010 Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller Kristian Hjort-Madsen Chefarkitekt, Den Digitale Taskforce Arkitekturstyring er en del af dagsordenen Digitaliseringsstrategien

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

SPOR 3. Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter. V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT)

SPOR 3. Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter. V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT) SPOR 3 Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT) I dag Et fremtidigt opfølgningsværktøj til implementeringen af

Læs mere

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...

Læs mere

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 5: Initiativ 9.4 i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: Et fælles overblik over it-arkitekturen).

(Bilag til dagsordenspunkt 5: Initiativ 9.4 i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: Et fælles overblik over it-arkitekturen). N O TAT Bilag 8: Høringssvar fra netværket af kommunale it-arkitekter til udkast til beskrivelse af initiativ 9.4 i den fællesoffentlige di gitaliseringsstrategi (Fælles overblik over itarkitekturen).

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening 1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Side 1 af 5 Målsætning På de områder, hvor al kommunikation foregår digitalt, skal borgerne kunne få effektiv support

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side

Læs mere

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere