CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi (bachelor) er en tværvidenskabelig uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsens tværvidenskabelighed opnås ved koblingen mellem fagelementer fra Det Tekniske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Civilngeniører i Velfærdsteknologi (bachelor) vil kunne få ansættelse i offentlige og private virksomheder i funktioner, som relaterer til formidling af teknologi, maskiner og apparater, eller i sundheds - eller plejefunktioner, hvor interaktion mellem teknologi og slutbruger spiller en rolle. Det er endvidere muligt, at bachelorerne kan varetage udviklings- og projektstyringsfunktioner i forbindelse med mindre avancerede udviklingsopgaver. På overbygningen civilingeniør i Velfærdsteknologi (kandidat) er der mulighed for at vælge mellem profilerne automation/robotteknologi eller IT/softwareteknologi.

3 Udannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i Velfærdsteknologi er baseret på Den Danske Kvalifikationsramme, og uddannelsen er tilrettelagt efter uddannelseskonceptet Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI). Udover tilvejebringelsen af et forskningsbaseret og teknisk-videnskabeligt grundlag, hvorpå bacheloren i Velfærdsteknologi er kvalificeret til selvstændigt at identificere, forstå og reflektere over ingeniørfaglige opgaver, hviler konceptet på den studerendes tilegnelse af specifik viden om praktiske færdigheder i samt generelle kompetencer inden for projektledelse. På ovennævnte baggrund er bacheloren kvalificeret til at indgå fagligt og tværfagligt i videnskabeligt udviklingsarbejde og anvende fagets metoder og redskaber til at opstille løsningsmodeller inden for området. Efter endt uddannelse som bachelor i Velfærdsteknologi besidder dimittenderne en for uddannelsen relevant og forskningsbaseret viden om brugerinteraktion, sundhedsvidenskab, teknologi samt matematisk analyse og modellering samt færdigheder i at integrere og bringe disse vidensområder i kvalificeret anvendelse i krydsfeltet mellem det sundheds- og ingeniørfaglige område, hvor patienter/brugere interagerer med sundheds- og/eller plejesektoren. En bachelor i Velfærdsteknologi kan: forstå menneskets anatomi og fysiologi. forstå og reflektere over forhold ved bevægeapparatet, der relaterer til interaktion med maskiner og teknologi. forstå og reflektere over aspekter af menneskelig adfærd, evner og mentalitet, som relaterer til uddannelsens domæne. forstå og anvende metoder til brugerundersøgelser, procesundersøgelser og idégenerering ud fra disse. forstå, anvende og integrere grundlæggende aspekter af mekanik, sensorer, signaler, signalbehandling, elektronik, dataopsamling og programmering, der relaterer til uddannelsens domæne. forstå og anvende matematik, matematiske metoder og computerbaserede matematiske værktøjer, til at beskrive, modellere og beregne fænomener, som relaterer til udannelsens teknologi og metoder. forstå og reflektere over videnskabsteori, den videnskabelige sammenhæng mellem uddannelsens fagsøjler og de grundlæggende vilkår for forskning og udvikling indenfor uddannelsens domæne. Herunder etiske - og samfundsmæssige hensyn samt myndighedskrav i relation til uddannelsens metoder og teknologier. arbejde gruppeorienteret såvel selvstændigt som med tværfaglige projekter. dokumentere og præsentere proces og resultater af projekter og undersøgelser, både mundtligt og skriftligt. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler De kompetencer, som en bachelor i Velfærdsteknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra fire fagsøjler. Progressionen indenfor hvert af de fire faglige områder leder hen imod de endelige kompetencer. Fagsøjlerne er: 1. Brugerinteraktion. Sundhedsvidenskab 3. Teknologi 4. Matematisk analyse og modellering 1. Brugerinteraktion Mentale aspekter af brugerinteraktion 1. Situationsbestemte roller og kultur i forhold til sundhed og teknologi. Analyse af brugerbehov, præferencer, evner, situation og forløb 3. Brugerdreven idéudvikling 4. Kognitive evner og deres indflydelse på brugerinteraktion 5. Etik i forhold til velfærdsteknologi Fysiske aspekter af brugerinteraktion 1. Bevægeapparatets egenskaber, begrænsninger og deres indflydelse på brugerinteraktion (ergonomi). Brugerinteraktion i forhold til mekanisk design 3. Måling og aflæsning af parameter hos brugeren 4. Personsikkerhed i forhold til interaktion med teknologi 5. Videnskabsteori i forhold til velfærdsteknologi. Sundhedsvidenskab Det menneskelige legemes grundlæggende anatomi og fysiologi Bevægeapparatets specifikke anatomi og fysiologi Årsager til og virkninger af kognitive funktionsnedsættelser Sygdomslære 4

5 3. Teknologi Opsamling, behandling og præsentation af data 1. Sensorer, signaler og I/O. SCADA 3. Elektronik til signalkonditionering 4. Signalanalyse og signalbehandling Programmering 1. Procedural programmering i forhold til matematikprogrammer. Grafisk programmering i forhold til SCADA-systemer 3. Grundlæggende objektorienteret applikationsprogrammering Mekanik 1. Beregning og modellering i forhold til mekanisk fysik og bevægelse. Mekanik i forhold til det menneskelige legeme 3. Mekanisk design 4. Matematisk analyse og modellering Grundlæggende matematisk analyse Matematik på computer Statistik Lineær algebra Tidsafhængige funktioner og transformationer i relation til signaler 5

6 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Civilingeniør i Velfærdsteknologi Temaer 6. semester Bachelorprojekt 5. semester Experts in teams 4. semester Dynamiske systemer 3. semester Mekanik, modeller og målinger. semester Udviklingsmetoder og mennesker 1. semester Menneske, maskine og samarbejde 6

7 5 Modulernes Placering Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknologi bachelordel, Version 1.0, Bachelordel Semester 6. Valgfag (5 ECTS) Teknologi i sundhedssektoren (10 ECTS) VB-TIS6 Struktur Bachelorprojekt (15 ECTS) VB-BACH 5. Valgfag (5 ECTS) Applikations udvikling(15 ECTS) VB-APU5 Experts in Teams (10 ECTS) VB-EIT5 4. Dynamiske systemer (30 ECTS) VB-VT4 3. Mekanik, modeller og målinger (30 ECTS) VB-VT3. Udviklingsmetoder og mennesker (30 ECTS) VB-VT 1. Menneske, maskine og samarbejde (30 ECTS) VB-VT1 ECTS:

8 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Menneske, maskine og samarbejde Temaet for 1. semester er den grundlæggende viden og færdighed indenfor uddannelsens fagsøjler samt sammenhæng mellem dem - menneskers og maskiners fysik og matematikken til at beskrive den, menneskers situationsbestemte interaktion med hinanden, og måleopstillinger hvor en computer måler på mennesker. VÆRDIARGUMENTATION Det første semester er afgørende for at give de nye studerende den bedst mulige start på uddannelsen, både fagligt, pædagogisk og socialt. For at formidle den tværfaglige sammenhæng og tankegang til de studerende helt fra første dag lægges der vægt på, at alle fagsøjler er repræsenteret på højt kvalificeret niveau, og at der er en meget klar integration mellem dem. Derfor tilrettelægges semestret med stor vægt på inddragelse og aktivering af de studerende, ved at alle fagligheder tager udgangspunkt i de studerendes egen krop, situation, arbejdskultur og færdigheder, ved at lade semesterprojektet handle om at eftervise centrale pointer fra hver enkelt fagsøjle, og ved at inddrage metoder fra de andre. Den naturlige sammenhæng mellem funktionel anatomi og matematisk modellering af fysiske fænomener og signaler understreges ved koordinering af undervisningens temaer, eksempler og øvelser med maksimalt overlap. Forståelsen af mennesket som socialt kommunikerende væsen inddrages ved at tage udgangspunkt i de studerende selv og deres egen situation. Dels som studerende og deres roller indbyrdes og i forhold til undervisere, institutionen og uddannelsen, dels som forsøgspersoner, forsøgsstillere og teknikere i forbindelse med øvelser og semesterprojekt, og dels som projektdeltagere med forskellige roller, i forbindelse med semesterprojektet. KOMPETENCEMÅL Efter 1. semester kan den studerende indenfor Anatomi: o beskrive de grundlæggende cellulære biokemiske byggesten o beskrive den grundlæggende opbygning af cellemembranen o beskrive cellens grundlæggende opbygning og funktion o beskrive anatomiens discipliner og overordnede begreber i anatomisk terminologi o forklare principperne bag muskler og leds opbygning, virkemåde og funktion o beskrive de forsynende systemers opbygning og virkemåde, herunder nervesystemet o beskrive det cardio-respiratoriske systems opbygning o beskrive opbygningen af det perifere motoriske og sensoriske nervesystem o beskrive bevægeapparatets anatomi o forklare principper inden for funktionel anatomi indenfor Fysik og matematik på computer: o redegøre for grundlæggende begreber inden for den mekaniske fysik o redegøre for grundlæggende begreber inden for kredsløbsteori o redegøre for grundlæggende begreber inden for signalbehandling 8

9 o udvikle simple matematiske modeller inden for mekanisk fysik, kredsløbsteori og signalbehandling o vise forståelse af den grundlæggende teori for Fouriertransformationen o vise forståelse af den grundlæggende teori for Laplacetransformationen o vise forståelse af elementær vektorregning o vise forståelse af den grundlæggende teori for komplekse tal o anvende et computerbaseret, matematisk værktøj indenfor Roller, kultur og kommunikation: o beskrive overordnede forhold i opbygningen af det danske sundhedssystem o opstille og evaluere egne læringsmål o identificere og anvende gruppens og gruppemedlemmernes styrker o demonstrere kendskab til udvalgte projektstyringsværktøjer o demonstrere forståelse af forskellige kommunikationsformer og virkemidler indenfor Signaler og dataopsamling: o demonstrere forståelse og respekt for basale sikkerhedsmæssige aspekter ved måling på den menneskelige krop o instrumentere en simpel biomekanisk måleopstilling o opsamle, behandle og præsentere måledata ved hjælp af et programmerbart værktøj SEMESTERINDHOLD VB-VT1 Menneske, maskine og samarbejde (30 ECTS) Modulet er obligatorisk og udgør førsteårsprøven. Faglighed Fagsøjle Undervises på Undervises i klassen projektet Anatomi Sundhedsvidenskab 7,5,5 Fysik og matematik på computer Matematisk Analyse og 5,5 Modellering Roller, kultur og kommunikation Brugerinteraktion 5,5 Signaler og dataopsamling Teknologi,5,5 9

10 SAMMENHÆNG Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Velfærdsteknologi bachelordel, Version 1.0, 1. semester undervises og evalueres som et modul. 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Velfærdsteknologi, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

11 8 Semesterbeskrivelse. semester SEMESTERTEMA Udviklingsmetoder og mennesker VÆRDIARGUMENTATION KOMPETENCEMÅL SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG 9 Modulbeskrivelser. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Velfærdsteknologi, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud forår

12 10 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Mekanik, modeller og målinger VÆRDIARGUMENTATION KOMPETENCEMÅL SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG 11 Modulbeskrivelser 3. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Velfærdsteknologi, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

13 1 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Dynamiske systemer VÆRDIARGUMENTATION KOMPETENCEMÅL SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG 13 Modulbeskrivelser 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Velfærdsteknologi, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud forår

14 14 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Experts in teams VÆRDIARGUMENTATION KOMPETENCEMÅL SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG 15 Modulbeskrivelser 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Velfærdsteknologi, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

15 16 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelorprojekt. Bachelorprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed eller en forskningsgruppe og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en faglig problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder samt en eventuel ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning, der er relevant for en bachelor i Velfærdsteknologi. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder at foretage en kompleks problemanalyse, at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier at formulere og afgrænse et problem at planlægge sin tid og sine ressourcer at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem at formidle den opnåede viden og resultater at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen. SEMESTERINDHOLD SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større projekt får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 15

16 17 Modulbeskrivelser 6. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Kemi, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 010, ligger i Fagbasen under udbud forår

17 18 Ikrafttræden Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 16. juni 010. Godkendt af Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 7. juli

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Dagsorden: aftagerpanelmøde for civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi

Dagsorden: aftagerpanelmøde for civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi Dagsorden: aftagerpanelmøde for civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi Mandag d. 30. november 2015, kl. 12.30-15.30 Mødet afholdes: O TEK Seminarrum 30-603-2 Deltagere til mødet er: Calle Thøgersen

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi.

Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. e-mail til: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

Master of Science in Engineering (Physics and Technology)

Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik

Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik Godkendt af dekanen for den 28. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Universitet 2011 1 Forord I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere