Projektoplysninger. Projektets navn: KUNSTFRAGT Fragtmandshaller som kunst- og kulturinstitution på Ydre Nørrebro

Transkript

1 Projektoplysninger Projektets navn: KUNSTFRAGT Fragtmandshaller som kunst- og kulturinstitution på Ydre Nørrebro Indsendt af YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau) Baldersgade 70 st. tv København N T: info@ynkb.dk Projektets formål: At skabe en kunst- og kulturinstitution af internationale dimensioner, der kan tilføre Ydre Nørrebro prestige og international anerkendelse. Institutionen skal slås op i et format, der gør den konkurrencedygtig i forhold til andre store kulturinstitutioner i øresundsregionen. Ydre Nørrebro har brug for en institution, som borgerne kan være stolte af og som kan give høj livskvalitet. En kunst- og kulturinstitution med internationalt format vil ligeledes være et aktiv for borgere i hele Øresundsregionen. (se kort bilag1.) Etablering af en kunstinstitution i Fragtmandshallerne vil sammen med den planlagte Aktivitetspark i tilknytning til hallerne kunne tilføre Ydre Nørrebro et sammenhængende område med kulturelle tilbud samt grønne og rekreative arealer (se kort bilag 2.) Behovet herfor skal ses i lyset af, Ydre Nørrebro har en meget høj bebyggelsesprocent og næsten ingen grønne og rekreative arealer. Fragtmandshallernes placering tæt ved Nørrebro Station har endvidere stor betydning, idet den kommende Cityring(se kort bilag3.) forventes at have daglige passagerer. Med denne infrastruktur vil besøgende fra hele øresundsregionen have optimale adgangsforhold til den nye Kunstinstitution. For bydelen vil det betyde en øget opmærksomhed samt langt flere besøgende med fordele for byens forretningsliv og trivsel i det hele taget. ( se situationsplan bilag 4.) Kunst- og kulturinstitution skal være et eksperimenterende center for samtidskunst af en hel ny type, der inddrager lokalområdets beboere i dialog og aktiviteter med lokale og internationale kunstnere. Denne sociale kunstpraksis, der er en del af samtidskunsten, har egenskaber som socialt kit og kan virke som løftestang for integration. I den forbindelse bør det understreges, at bydelens blandede sammensætning af mennesker med forskellig etnisk baggrund samt Ydre Nørrebros mange undergrunds- og græsrodsbevægelser udgør et optimalt vækstlag for en social kunstpraksis. Det formodes, at dialogen og projekter mellem kunstnere og lokale aktører vil udvikle deres kulturelle resourcer og betyde øget aktivitet i områdets kulturliv Kunstfragt er tænkt som et tværkunstnerisk center, der integrerer fx billedkunst, musik og teater med områdets øvrige kulturelle tilbud. Centeret vil endvidere have faciliteter som udstillings/koncert/ og teater sal, biograf, genbrugsværksteder, café og restaurant. En særlig målgruppe for centerets aktiviteter er børn og unge i området.(se 3Dmodel bilag 5.)

2 Projektet lægger vægt på, at kunst- og kulturinstitutionen på den ene side har en meget stærk lokal forankring. Netop nu opstår der kloden over kunstnergrupper, der beskæftiger sig med urbanitet, lokalsamfund og bæredygtig udvikling. Fragtmandshallerne bør ligeledes indgå i et sådan globalt netværk. Betydningen af at arbejde med et højt ambitionsniveau kombineret med lokale kræfter, vil kunne gør stedet kendt og søgt langt udenfor bydelens og landets grænser. Projektets forudsætning: En realisering af projektet forudsætter, at der findes en byttegrund til DSB, som er ejer af grunden eller en anden måde at erhverve den på. Prisen er på nuværende tidspunkt sat til 30 mio. kr. YNKB s projektforslag forudsætter, at man erhverver grunden. YNKB vil arbejde på at finde løsninger, men kan ikke gøre dette arbejde alene. Derfor anmoder vi Mimersgadekvarterets områdeløft s styringsgruppen om hjælp og støtte til denne del af projektet. Projektets målgruppe: Kunst- og kulturinstitutionen henvender sig til flere målgrupper: Børn og unge, de lokale borgere på Ydre Nørrebro samt kunst- og kulturinteresserede i hele Øresundsregionen. Institutionens kulturtilbud vil gå på tværs af alder, køn, etnicitet og social tilhørsforhold. Forankring af projektet: Der lægges stor vægt på, at projektet bliver tilstrækkeligt solidt forankret i lokalområdet. Dette ses som en nødvendig forudsætning for succes. Centeret vil således aktivt inddrage områdets institutioner og foreninger som fx skoler, daginstitutioner, ungdomsklubber, politiske og kulturelle foreninger, beboer- og boligforeninger, pensionistforeninger og handelsforeninger alt efter projektets karakter. Projektets Aktiviteter: Centeret vil være kendetegnet ved mangfoldighed. Nedenstående liste angiver en ramme for mulige aktiviteter. Et nøgleord i denne forbindelse er fleksibilitet. I det ligger, at hallernes indretning skal tage højde for behovet for at ændre et lokales funktion, indhold og størrelse i takt med, at aktiviteterne skifter karakter.(se Snit bilag 6.) Forskningscenter Der etableres en forskningsenhed under centret, der skal forske i socialkunst. Forskningsområdet defineres af en styregruppe, der omfatter kunstnere og kunstteoretikere med kendskab til nyere socialkunst samt repræsentanter for lokalområdet. Forskningscentret dokumenterer centerets aktiviteter samt står for erfaringsopsamling (Arkiv og bibliotek) og formidlingsaktiviteter. Centeret kan henvende sig til kunstnere og bede dem om at lave et projekt til området eller omvendt: forslag kan komme fra kunstnere og fra beboere, der i samarbejde med kunstnere videreudvikler ideerne til projekter.

3 Værksteder Udadvendt aktivitet Dokumentation Børn og unge Residens Service Hallerne indrettes også med faciliteter for eksempelvis multimedieproduktion, video/audiovisuelt værksted. IT produktion station m. gamle computere etc. og genbrugsstationer med biler er og cykler, hvor der kan laves nye designproduktioner af skrot, Også et drivhus med planteproduktion til aktivitetsparken kunne være en del af centrets faciliteter. Alle værksteds tiltag interagerer med baggrund i projektets overordnede kunstneriske praksis. (Se interaktionsdiagram bilag 7.). Til centret vil også høre faciliteter til udstillinger, koncerter, teater, Biograf, Tv og Radio station og Net radio og tv. Med til centret hører et lokalhistorisk arkiv med tilhørende Museum, der er et tilbud til byens borgere samt et vigtigt arbejdsredskab for kunstnere. Det foreslås endvidere, at centeret kommer til at indeholde et egentligt kunstbibliotek. Aktiviteterne i centret vil i særlig grad blive tilrettelagt for at få inddraget børn og unge. Der etableres billede-, musik/sang- og teater/danseskoler for børn, således at der skabes et vækstlag for fremtidig interesse og aktivitet.(se Børnebilledskole bilag 8. og Hvamæmusikken bilag 9.) Der knyttes gæsteboliger til centeret, hvortil udenlandske (eller udenbys) kunstnere kan søge om et ophold i forbindelse med projekter i området. Centret skal selvfølgelig også give mulighed for at besøgende kan få mad og drikke via en café, en restaurant med spændende multietnisk mad eller et folkekøkken.(se foto visualiseringer bilag 10.) Er der i projektet indtænkt en: Miljøvinkel: Istandsættelse af fragtmandshallerne vil ske ud fra økologiske principper med fx solenergi og externe glasvægge og tænkes udført som beskæftigelsesprojekt. Desuden indtænkes miljøet i den daglige drift f.eks vandrensningsanlæg og jordlunge. Integrationsvinkel: a. Socialkunst som social kit Socialkunst er kendetegnet ved, at kunstneren bevæger sig ud af de traditionelle museums- og udstillingsmiljøer og arbejder med projekter, der involverer lokale aktører. Projekterne skal fx henvende sig til beboere i Mjølnerparken eller skolebørn på Rådmandsgade skole. Centralt er, at de lokale aktører indgår på lige fod med kunstneren, og mødet og dialogen mellem disse er en væsentlig del af processen. Som kunstart er socialkunst intuitiv, uforudsigelig, eksperimentel og lader sig ikke styre i nogen bestemt retning. Kunstformen bærer mange værdifulde integrationselementer i

4 sig, fordi den muliggør et fordomsfrit møde mellem kunstnere og lokale beboere om projekter, som de selv er med til at udtænke (se eksempler på social og økologisk kunst bilag 11.). b. Integration via ansættelsespolitik Kunstcentret skal have en ansættelsespolitik, der fremmer integration ved at ansætte halvdelen med personer af anden etnisk herkomst. c. En indbydende bygning Fragtmandshallerne med den tilhørende hovedbygning har form som et lokomotiv, der trækker en lang række af vogne efter sig. Bygning signalerer energi, udveksling, åbenhed og tilgængelighed. 38 brede porte langs den 160 meter lange halbygning skaber et billede af en demokratisk og flad struktur, hvor mange ting kan ske sideordnet og uafhængigt af hinanden. De humane og demokratiske proportioner, som kendetegner bygning og beliggenheden i en aktivitetspark, hvor alle generationer færdes dagligt, vurderes som betydningsfulde i forhold til at tiltrække både danskere og indvandrer og er i den forstand integrationsfremmende. Unge/børnevinkel: Børn og unge er en helt central målgruppe for kunstinstitutionens aktiviteter. Der vil være særlige aktiviteter og tilbude til børn og unge fx billed-, teater- og musikskole for disse. Betydningen heraf skal ses i lyset af, at der af det samlede beboerantal er en høj procentdel af børn og unge på Ydre Nørrebro: 18,5 % og at 60 %, dvs. ca af af beboere i Mjølnerparken er børn og unge. Disse tal er højere end i resten af København hvor den er på 16%. I lyset af dette demografiske aldersbilled er det presserende at der gøres en fremadsynet indsats nu. Andre vinkler: a. Bevarelse af historisk vigtige bygninger Fragtmandshallerne blev bygget i begyndelsen af århundredet, da arealet ved Nørrebro Station var et jernbaneknudepunkt i København. Fragt til og fra bydelen kom ind her på et tidspunkt, hvor stedet markerede grænsen mellem by og land og blev derved et center for vækst og udvikling af Ydre Nørrebro. Projektet sigter på at bevare og istandsætte de smukke fragtmandshaller og derved sikre en vigtig del af Ydre Nørrebros kulturhistorie og identitet. (Se bilag fra Lokalhistorisk Forening udtalelse fra Københavns Bymuseum) b. Modvirke tendens til social marginalisering Gennem udviklingen af social kunst i dialog med deltagernes kuturelle resourcer vil vi invitere mennesker med forskellig økonomisk, etnisk uddannelsesmæssig og bopælsmæssig baggrund til at deltage i en række aktiviteter, og på den måde bidrage til at opbygge tværgående sociale netværk der modvirker tendenserne til marginalisering af beboerne i Mimersgadekvarteret (Se De bolig sociale problemer bilag 12.)

5 Projektets forløb (tidsplan) eller relevante milepæle: 1. fase/skitseprojekt Kunst- og kulturprojektet er meget stort og kompleks og indtil videre kun beskrevet meget overfladisk. Derfor har projektets første fase har til formål at kvalificere forslaget og udforme et beslutningsgrundlag, der er beskrevet i et sådan omfang, at det kan danne grundlag for en beslutning om at realisere eller stoppe projektet. Skitseprojektet skal bl.a. give svar på følgende spørgsmål og temaer: Behovet for en kunst- og kulturinstitution som Kunstfragt i forhold til øvrige store kunstinstitutioner i øresundsregionen Bruger- og publikumsanalyse og grundlag Strategier for, hvordan man sikrer en forankring af projektet i lokalområdet Afgrænse og definere institutionens indhold og aktiviteter Tage stilling til driftsform og ledelsesforhold Udarbejde budgetter for driften af institutionen herunder hvordan centeret selv kan genere indtægter Give pris og tidsplan for istandsættelse Udforme model for finansiering herunder identificere fondskilder Påbegynde etablering af et netværk af relevante interessenter Få forhåndstilsagn om samarbejdsaftaler i det omfang det er muligt Visualisering og pr. Et kunst- og kulturcenter som Kunstfragt vil have meget stor betydning for Ydre Nørrebros beboere. Derfor bør skitseprojektet udarbejdes igennem en åben og demokratisk proces, hvor beboere og andre interessenter kan øve indflydelse og debattere ideerne. Dette hensyn kan tilgodeses ved, at der lægges fx fire offentlige møder ind under skitseprojektets udarbejdelse. Endvidere skal der være mulighed for, at interesserede kan tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev. Skitseprojektet forudsættes afsluttet med en åben konference, hvor resultaterne fremlægges og debatteres. Vi forestiller os, at der etableres en projektgruppe bestående af to YNKB-kunstnere samt to akademisk uddannede medlemmer. Udarbejdelsen af skitseprojektet skønnes at tage ca. fire måneder. Projektgruppen vil have brug for støtte, rådgivning og sparring i processen fra kapaciteter inden for kunstverdenen samt repræsentanter fra lokalområdet. Der bør derfor nedsættes en baggrundsgruppe til dette formål. 2. fase/hovedprojekt Projektet beskrives i detaljer og projekteres. 3. fase/anlægsfase Bygning istandsættes og indrettes. Anlægsfasen bør følges op med PR-virksomhed og offentlighedsaktiviteter forud for ibrugtagning. 4. fase/drift af kunst- og kulturinstitution Centeret tages i brug.

6 Økonomi: Budget for skitseprojekt Projektledelse 4 halvtidsstillinger i 4 måneder Honorar baggrundsgruppe 4 møder/5 pers./2000 kr Arkitektforslag, pris på istandsættelse + visualisering Svampeundersøgelse Konference og offentlige møder Husleje, kontorhold, telefon og IT Total inkl. moms Områdefornyelsen ansøges om midler til at lave skitseprojektet ud af puljen på 30 mio. kr. Områdefornyelse søges om det fulde beløb til skitseprojekt på: kr. Pris for anlæg Prisen på istandsættelse og indretning af fragtmandshallerne er meget usikker. Den bærende konstruktion anses for at være i nogenlunde stand. Man regner med, at istandsættelsen vil koste det samme som at bygge nyt og ligger i en størrelsesorden på mio. kr. Selve realiseringen af kunst- og kulturinstitutionen Kunstfragt forudsættes finansieret via Real Dania og Københavns Kommunes pulje på 100 mio. kr. samt andre kilder. Driftsomkostning Driftsomkostninger afhænger selvfølgeligt af centerets aktiviteter. Vi har undersøgt andre kultur- og kunstinstitutioner og på det grundlag udformet nedenstående budget. Lønninger til ca. 18 ansatte: Personale ansættelser i tværkulturelt Kunst & Kultur center: Funktioner antal Kunstnerisk leder Administrativ leder Formidling/pr Kunstteoretiker/arkiv for social kunst IT tekniker forvalter 1 sekretær 2 Børneskolerne M+B+T (undervisere) 6 genbrugsstation 1,5 rengøring 2 vagt 1 projektmedarb. Lokalhist arkiv, bibliotek/museum 1 I alt 19,5 Residensprogram: 2 stk Børneskoler M+B+T materialer og udstyr Værksteder, diverse Skat, el, varme, vedligeholdelse, kontorhold Budget til aktiviteter, arrangementer og udstillinger I alt Kr

7 Finansiering Indtægter ved Café, Restaurant, entreer ved produktioner og særarrangementer, elevbetaling fra billede-, musik- og teater- skoler og fra kursusvirksomhed for skoler og andre offentlige og private virksomheder Indtægter ved restaurant, café, entré: Indtægter ved børneskoler og kursustilbud til virksomheder I alt International Festival for Nutidskunst i Danmark i Det er en oplagt mulighed at den kunne finde sted i Fragtmandshallerne som vil skabe opmærksomhed om stedet men også give en intægt. 6 mil. (se International Kunstfestival bilag 13) Resten af driften søges dækket gennem offentlige og private fonde og sponsorer. Der skal satzes på at finde nye indtjeningsmåder hvorfor vi foreslår en fuldtids ansat fondraiser. Samarbejdspartnere : Lokale : Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek, Lokalhistorisk Forening, Mjølnerparken, Ynitivgruppen, Superflex, (super channel) kunstinstitution ww. Superflex.net Det Frie Universitet, kunstinstitution Kunstsalonen, Mads Egelund Jensen, formand f. Dansk Tonekunstner Forening, TVTV, kunstnerdrevet tv fra 1. marts 05 på Københavner kanalen Station 2000 lokal radio Medborgerhuse i området. København: Anja Franke/ Instant Herlev kunstprojekt Københavns Bymuseum Globale: Rooseum, Centre for Contemporary Art, Malmø. NIFCA (Nordic Institute for Contemporary Art), Helsinki, www. Nifca.org The Experimental Station, Chicago Blackstone Bicycle Works, Public Globality Gardens, Malmöv wwwkoloni.dbskane.se Kontoret for Jordforbindelse(Office of Sustainable Societies)/Arkiv (København-Malmø Sørfinsetskolen Kunstneriske forstyrrelser Kunst i Nordlandet.Norge In the Field, Chicago Messhall, a Center for art and Culture. Chicago

8 Bilag: Visualiseringer og tekster: B1 Kort med kulturinstitutioners placering i København. B2 Beliggenhed, kort. B3 Cityring, kort B4 Situationsplan B5 3D Modelfoto B6 Snit B7 Interaktionsdiagram for aktiviteterne i kunst og kulturcentret B8 Børnebilledskole B9 HVAMÆMUSIKKEN af Erik Moseholm B10 Fotovisualiseringer ved stud.ark. Filip Lipinsky B11 Social kunst og nogle eksempler B12 De boligsociale problemer B13 International Kunstfestival 2007 Udtalelser: B14 Rooseum, Center for Samtidskunst, Malmö, udtalelse B15 NIFCA (Nordic Institute For Contemporary Art), udtalelse B16 Lokalhistorisk Forening, udtalelse B17 Københavns Bymuseum, udtalelse B18 Mads Egelung-Jensen, formand f. Dansk Tonekunstner Forening, udtalelse B19 Anja Franke, billedkunstner, Instant Herlev kunstprojekt 2004, udtalelse B20 Public Globality Garden, kunstprojekt, udtalelse