Køretøjer på el fra vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køretøjer på el fra vedvarende energi"

Transkript

1 Seniorforsker Kaj Jørgensen Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, DTU Køretøjer på el fra vedvarende energi Baggrund og problemstilling De vigtigste energibærere for vedvarende energi i transportsektoren er elektricitet, brint, biobrændstoffer og biogas. Af disse kan brint og el opfattes som hørende til en samlet gruppe med mange fællestræk, og det fælles karakteristikum at de kan baseres på mange energikilder og også at de i praksis efter al sandsynlighed vil indgå i et system. En af de vigtigste veje til fremstilling af brint går via el og tilsvarende for den modsatte vej. De to er fælles om at være særdeles fleksible med hensyn til energikilder, og de repræsenterer begge muligheden for energieffektiv udnyttelse af ressourcerne med særdeles gode virkninger for lokalmiljø, herunder støj. Heroverfor står ikke mindst biobrændstofferne som muligheder der hænger sammen med biomassen (eller fossile energikilder) som ressource. På den anden side har både el og brint som drivmiddel en del ulemper der ligger hindringer i vejen for deres udbredelse, i hvert fald som generel drivmiddel. Disse gør for det første at det ikke er uproblematisk at satse på disse drivmidler i fremtidens transport, eller med andre ord at det ikke er sådan at disse drivmidler overflødiggør andre virkemidler til reduktion af transportens miljøproblem, som fx. reduktion af transportmængden, skift til mere miljøvenlige transportmåder og længere-på-literen foranstaltninger for de enkelte transportmidler. For det andet betyder det at det er vigtigt at analysere el- og brintdriftens problemer med henblik på dels at finde den bedste løsning, dels at få et realistisk vurdering af de nødvendige virkemidler for at realisere disse løsninger. I dag er der ikke én løsning der tegner sig som den bedste hverken mellem el og brint eller inden for disse. Og heller ikke for den fremtidige udviklinginden for de forskellige felter tegner der sig nogen entydig udvikling, der kan forventes at afklare situation så meget som der er tale om mange dimensioner i valget. Udviklingen er fx afhængig af de instrumenter der bringes i spil for at fremme de forskellige løsninger, udover af udviklingen inden for andre felter. For el-, hybrid- og brintdrift beskrives de centrale muligheder overbliksmæssigt her. Der tages udgangspunkt i elektriciteten som den leveres fra elnettet, mens der ikke gås i dybden med hvorledes denne el fremstillers og distribueres. For det første er der i den stationære del af energikæden en forskel mellem om elektriciteten anvendes direkte som drivmiddel eller om den konverteres til brint, normalt ved elektrolyse. I dag anvendes der almindeligvis alkalisk elektrolyse med en relativt lav effektivitet, men der er mulighed for langt højere effektiviteter i avancerede elektrolysetyper som polymer-elektrolyse (SPE) eller højtemperatur-elektrolyse. Med el som drivmiddel er de vigtigste muligheder batteri-elkøretøjet (BEV) og pluginhybridkøretøjet (PHEV). Sidstnævnte dækker over en række meget forskellige drivsystemer. Ved siden af PHEV er der de ikke-nettilsluttede hybridbiler (HEV), fx Toyota Prius. De hverken kan eller skal tilsluttes elnettet, og hører derfor i princippet ikke hjmme i nærværende sammenhæng. De kan dog i princippet drives med brint (eller andre alternative drivmidler) som brændstof, selvom det ikke har været på tale hidtil. Man kan dog forestille sig det som en mulighed på længere sigt, specielt hvis brændseslcellen ikke får sit gennem Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Med brint som drivmiddel er de vigtigste muligheder anvendelse i almindelige forbrændingsmotor (ICE) eller i køretøjer drevet af brændselscelle-elmotor-systemer (FCEV). På tværs af dette kan brinten lagres ombord på en række forskellige måder med den hovedskillelinje at brinten kan være på enten gasformig eller flydende form (LH2). Sidstnævnte giver mulighed for de største rækkevidder og kan også give nemmere drift af brintdrift af ICE, men samtidig har den en særdeles dårlig energiøkonomi først og fremmest pga. energitab ved flydendegørelsen. En variant af FCEV-løsningen er at benytte indirekte brintdrift, hvor et flydende drivmiddel, fx benzin, diesel, metanol, konverteres til brint ombord i køretøjet. Denne mulighed har dog indtil nu haft begrænset succes og har også et betydeligt energitab. Det gælder for alle de nævnte energibærere at de ikke i sig selv giver nogen garanti for at være baseret å vedvarende energi. De kan alle tænkes baseret helt eller delvist på fossile energikilder i stedet for vedvarende, og dette er i høj grad aktuelle muligheder, fx af økonomiske eller ressourcemæssige hensyn. Vedvarende energi i transportsektoren - el eller biobrændstoffer Med henblik på indførelse af vedvarende energi i transportsektoren har biobrændstoffer flere fordelagtige sider der principielt tillader hurtig introduktion af dem og uden større krav til infrastruktur. Til forskel herfra tegner eldrift og især brintdrift sig som langsigtede muligheder med store krav til infrastruktur. De forudsætter at der gøres en store indsats for fremme udviklingen, og selv i tilfælde heraf er det usikkert om der kommer et gunstigt udfald. Biobrændstoffer er på den anden side væsentligt mindre fleksible hvad angår mulige vedvarende energiressourcer end både el og brint. Derfor er det centralt at vurdere det ressourcemæssige grundlag. I praksis er det kun biomasse der kan danne grundlag for det blandt de vedvarende energiressourcer. I denne sammenhæng har der været en del fokus på specielt etanolens konkurrence med føde gennem at være baseret på korn eller lignende. Derfor har der været fokus på at den teknologiske udvikling gennem fremme af 2G-anlæg skal eliminere dette problem. Imidlertid er der ved siden at denne konflikt også en mere grundlæggende begrænsning, der hænger sammen med at biomassen er en begrænset ressource selv hvad angår de teoretiske ressourcer. Derfor er det vigtigt at vurdere disse ressourcer, hvilket bl.a. Det Europæiske Miljøagentur har gjort (European Environmental Agency 2006). EEA har vurderet biomasse-potentialet der kan anvendes til energiformål på et bæredygtigt grundlag for hvert enkelt land i EU-25 samt for EU-25 og EU-15 som helhed. Figur 1 viser dette potentiale sat i forhold til de pågældende enheders primærenergiforbrug. For Danmark svarer potentialet til ca. 14% af vores energiforbrug, mens det for EU som helhed drejer sig om ca. 10%. Der er således under alle omstændigheder tale omk en begræsnet ressource Trafikdage på Aalborg Universitet

3 EU-25 SK SI PL LV LT HU EE CY CZ EU-15 UK SE PT NL IT IE EL FR FI ES DK DE BE AT 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 1 Biomassepotentiale som andel af primærenergiforbrug (EEA) Sammenligning af el og brint med hensyn til energiudnyttelse Figur 2 illustrerer en af papirets centrale problemstillinger, nemlig beregnede konverteringseffektiviteter for el fra elnettet der så udnyttes til enten eldrift eller brintdrift i enten ICEkøretøjer eller FCEV. For brint ses på ombordlagring som dels flydende brint (LH2) og i tryktanke. For alle 5 muligheder ses på dels det aktuelle teknologiske niveau, dels et avanceret niveau der kan opfattes som mulighederne på års sigt, hvis der gøres en indsats for at fremme udviklingen. Det er vigtigt at være opmærksom på at der er stor usikkerhed på beregningerne og at de for begge teknologiniveauer skal opfattes som eksempel på et bredt spektrum. Følgende hovedforudsætninger er brugt (Horstmann & Jørgensen 1997, Nielsen & Jørgensen 1997, Gaines & Cuencia 2000, Graham 2001, Delucchi & Lipman 2001, Ogden et al 2001, Sørensen et al 2001, Duvall 2002, Lipman & Delucchi 2003, Delucchi 2003, Koljonen et al 2004, Ogden et al 2004, Edwards et al 2007): brint-elektrolyse: 75-92% effektivitet af opladning af batterier: 95% batteri-effektivitet: 70-85% (stærkt afhængigt af batteritype) elmotor-effektivitet: 80-85% for dagens motorer og 90-92% for fremtidens (for både eldrift og FCEV) el-effektivitet for brændselsceller: 40-58% (ekskl. tab i elmotorerne) effektivitet af ICE, inkl. tomgangstab og tab i transmission: 15-18% effektivitet af brintlagre ombord: % effektivitet af brinttankning: % effektivitet af flydendegørelse af brint 70-72% regenerering af bremseenergi for elbilerne svarer til en forbedring af den samlede energieffektivitet for køretøjet med 15-20% for FCEV antages bremseregenerering af forbedret køretøjets samlede effektivitet med mellem 0% (i dag) og 15% (på langt sigt). Trafikdage på Aalborg Universitet

4 2,5 2 elforbrug fra net - kwh/km 1,5 1 Aktuel Avanceret 0,5 0 Elbil FC, CH2 FC, LH2 ICE, CH2 ICE, LH2 Figur 2 Det ses af figuren at brint-alternativerne over en kam er langt mindre effektive end elbilen. For et givet teknologiniveau er den dårligste brintløsning, ICE og flydende brint, en faktor 10, eller mere, dårligere end elbilen. Skift til FCEV og CH2-ombordlagring forbedrer hver især brintløsningen med ca. en faktor 2, og kombinationen af de to FCEV med CH2- ombordlagring er ca. 2-3 gange dårligere end elbilen for et givet teknologisk niveau. Det er værd at notere at det eksempel på brintdrift i personbiler der aktuelt er længst fremme, nemlig BMW, er kendetegnet ved såvel ICE som flydende brint. Det hører dog med til denne historie, at dette er en luksusmodel, hvor høje omkostninger spiller en mindre rolle. I forbindelse med en bredere udbredelse af brintdrift i transportsektoren vil der dog efter al sandsynlighed være et betydeligt fokus på omkostningsniveauet, ikke mindst i den indledende periode med høje brintomkostninger. Der er generelt ikke fokus på tabene i forbindelse med fremstilling af el i dette papir, men for at sætte de beregnede tal ind i en sammenhæng viser figur 3 estimerede CO2-emissioner hvis strømmen tænkes at komme fra gennemsnitlig dansk elproduktion (Energistyrelsen 2007). Her elbilen væsentlig bedre end konventionelle benzin- og dieseldrevne biler, mens hovedparten at brintmulighederne er ringere. På kortere sigt er det dog mere sandsynligt at brintbaseret transport i større omfang vil blive baseret på andre fremstillingsmåder en elektrolyse ved hjælp af el fra elnettet, først og fremmest ved reformering af naturgas. Derfor viser figuren også dette. Det hænger bl.a. sammen med at elektrolyse-brint på alle måder er en kostbar løsning. På længere sigt forventes det den gennemsnitlige danske elproduktion at blive betydeligt renere hvad angår CO2-udledning. Desuden er det med henblik på anvendelse i både el- og brintdrift rimeligt at antage at den benyttede el er bedre end gennemsnittet fordi de muliggør udnyttelse af en større andel vedvarende energi i elsystemet. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 gram CO2 pr. km mdl. dansk el fra elnet NG-brint steam-reform Benzin Diesel Elbil, aktuel Elbil, avanceret FC, CH2, aktuel FC, CH2, avanceret FC, LH2, aktuel FC, LH2, avanceret ICE, CH2, aktuel ICE, CH2, avanceret ICE, LH2, aktuel ICE, LH2, avanceret Konventioenl bil, WtW Figur 3 Rækkevidde-spørgsmålet Figur 4 viser beregnet vægt af energilager for forskellige batterityper og brintlager for en typisk dansk personbil med forskellige rækkevidde. De viste batterityper er hhv. bly (Pb/acid), NiMH 2. generation, NiMH 4. generation og Li/ion. Rækkevidden er bestemt af dels energitætheden i ombordlageret, dels køretøjets effektivitet med hensyn til energiforbrug. Elbilens drivsystem er i størrelsesordenen en faktor 2 mere effektiv en typisk brintbaserede drivsystemer (væsentlig mere ved sammenligning med ICE-baserede system). Men samtidig er forskellen i det specifikke energiindhold i batterierne endnu større. Selv avancerede batterier vil formentlig være en faktor 10 ringere i så henseende end CH2-lagring. Figuren viser konsekvensen: med CH2-lager vil kunne opnås rækkevidder af samme størrelsesorden som konventionelle biler med moderate vægtforøgelser, hvis ellers de kan indpasses fysisk i bilen. Dette gælder i særdeleshed hvis lagre med højere tryk kan bliv standard. For batterierne derimod vil der være tale om dramatiske vægtforøgelser selv for begrænsede rækkevidder. De viste eksempler på batterier til biler skal opfattes som tænkte eksempler, der næppe lader sig udføre i praksis. Selv med avancerede batterier (NiMH 4G og lithium-batterier) tegner en rækkevidde på meget over km ikke realistisk på denne baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 vægt af energilager, kg Pb/acid NiMH 2G NiMH 4G Li/ion CH2/FC 300 bar alu CH2/FC 600 bar comp Figur rækkevidde, km Omkostningsniveau batteri, brændselscelle De centrale omkostningselementer for el- og brint/brændselscelledrift er henholdsvis batteriet for eldrift og til dels for plugin-hybriddrift og brændselscellen for sidstnævnte. Der er dog også andre vigtige faktorer, fx elmotoren, kontrol- og effektelektronik samt ombordlagring af brint. For flere af disse andre elementer er der faktisk sket markante fremskridt i denne periode. Dette gælder i særdeles for kontrol-/effektelektronik og i forlængelse heraf de elmotorer der kan anvendes, hvilket er af betydning for både el- og brændselscelledrift. For både brændselsceller og (især) batteriet er det udover selve produktionsomkostningerne også levetiden der har givet alvorlige problemer for bilens omkostninger. For batterierne er der sket en vis udvikling, men det drejer sig først og fremmest om at bedre, men også dyrere, batterityper har taget over nemlig NiMH-batterier i stedet for bly-batterier, med NiCd-batterier som mellemtrin i Europa (Kalhammer et al 2000, Duvall 2004). Derudover er der også sket en udvikling for den nye batteritype, NiMH. Figur 5 viser beregnede omkostninger for samme energilagerudvalg. Her tegner sig samme billede som for vægten at batterier har høje omkostninger samtidig med lave rækkevidder. Ganske har elbilerne dog også meget lavere løbende omkostninger, men dette er ikke nok til at opveje forskellen. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 pris for energilager, DKr Pb/acid NiMH 2G NiMH 4G Li/ion CH2/FC 300 bar alu CH2/FC 600 bar comp rækkevidde, km Figur 5 Batterierne anvendes også til mange andre anvendelser end som traktionsbatteri, fx elværktøj, bærbare computere, telefoner, fotoapparater og meget andet. Også for disse anvendelser er der naturligvis et pres for at reducere omkostningsniveauet, der kunne tænkes at smitte af på udviklingen af traktionsbatteriet. Dette undergraves dog af den omstændighed at omkostningsniveauet, opgjort pr. energienhed, for disse anvendelser generelt ligger flere gange over niveauet for traktionsbatterier, selv når man sammenligner med dagens omkostninger, og ikke eventuelle fremtidige omkostningsmål. Med PHEV kan man reducere problemerne omkring batterierne betydeligt og måske også nok til at finde en vej frem for denne mulighed (Duvall 2004). Man har dog ikke ubegrænsede muligheder herfor, idet man ved at reducere batteriet for meget risikerer at en uforholdsmæssigt stor del af kørslen sker med forbrændingsmotoren. Mulighederne for at undgå dette kan også begrænses ved andre hensyn, fx at man undgår opladning af batteriet ombord af energieffektivitetshgensyn. Figur 6 illustrerer problemstillingen om batterilevetiden for elbiler. Den viser beregnet typisk levetid for forskellige batterityper i en typisk personbil med gennemsnitlig årskørsel for dansk personbil, nemlig km. Nøglefaktoren der bestemmer dette er antallet af afladningscykler for batteriet, og dermed kan man øge batterilevetiden (pr. km eller pr. år) ved at sikre at elbilen er så energieffektiv som mulig. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 år 15 Pb/acid NiMH 2G NiMH 4G Li/ion 10 5 Figur rækkevidde, km For brændselsceller er der sket en dramatisk forbedring hvad angår både fysiske forhold (især vægt/volumen), energimæssige, driftsmæssige og omkostningsmæssige forhold. Hvis brændselscellen skal være umiddelbart konkurrencedygtig med de konventionelle drivsystemer, kræves der dog en massiv yderligere udvikling specielt for omkostningsniveauet. Dette kan tænkes reduceret dels gennem teknologisk udvikling, dels gennem volumenproduktion. I forlængelse af den voldsomme udvikling for brændselscellen har der nærmest været stilstand for H2 i ICE i transportmidler med undtagelse af den nævnte BMW-model. Sammenligning af el og brint Figur 7 illustrerer problemstillingerne omkring rækkevidde og energieffektivitet for el- og brintkøretøjer. Elkøretøjerne er væsentligt mere energieffektive end brintmulighederne, men samtidig risikerer man at deres rolle begrænses eller direkte a forsøg på at udbrede dem slår fejl, hvis man overser der begrænsninger. Der er tilsyneladende væsentlig større muligheder hvis man kombinerer el-/hybridbiler (BEV/PHEV) med de mest effektive brintløsninger - forudsat at udviklingen af disse lykkes. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 2,0 power kwh/km 1,5 LH2, ICE 1,0 CH2/MeH ICE LH2 FC 0,5 Present EV Advanced EV CH2/MeH FC Range (km) Figur 7 Referencer Amos, Wade, Costs of Storing and Transporting Hydrogen (TP ), NREL, Department of Energy, Golden, Colorado. Crawley, G., Fuel Cell Today Market Survey: Light Duty Vehicles, Delucchi, Mark A., A lifecycle emissions model (LEM): lifecycle emissions from transportation fuels, motor vehicles, transportation modes, electricity use, heating and cooking fuels, and materials - documentation of methods and data". Institute of Transportation Studies, UC Davis, Californien. Delucchi, Mark A. & T. Lipman, An Analysis of the Retail and Lifecycle Cost of Battery-Powered Electric Vehicles, Transportation Research Part D, Vol. 6, pp Duvall, M., Comparing the Benefits and Impacts of Hybrid Electric Vehicle Options for Compact Sedan and Sport Utility Vehicles, EPRI, Palo Alto, California. Duvall, M., Advanced Batteries for Electric-Drive Vehicles, EPRI, Palo Alto, California. Edwards, R. et al, Well-to-Wheels Analysis of Future Automotive Fuels and Powertrains in the European Context (the JEC Study): CONCAWE, EUCAR and the Joint Research Centre of the EU Commission (Version 2c), Ispra, Italien. Energistyrelsen, 2007: Energistatistik ( European Environmental Agency (2006), How much bioenergy can Europe produce without harming the environment (EEA Report 7/2006). København. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Gaines, Linda & Roy Cuenca, Costs of Lithium-Ion Batteries, Center for Transportation Research, Argonne National Laboratory, Illinois. Graham, R., Comparing the Benefits and Impacts of Hybrid Electric Vehicle Options, EPRI, Palo Alto, California Horstmann, Jørgen, Elbiler i Danmark - Miljøprojekt nr (in Danish), Miljøstyrelsen, København. Horstmann, Jørgen & Kaj. Jørgensen, Perspektiver for elbiler i Danmark (in Danish), Orientering fra Miljøstyrelsen, København. Jørgensen, Kaj, 2006, Perspektiver for biomassen i transportsektoren. Kalhammar, F et al, 2000, Advanced Batteries for Electric Vehicles: an assessment of performance, cost and availability, State of California Air Resources Board, Koljonen, Tiina et al, Systems Analysis and Assessment of Technological Alternatives for Nordic H2 Energy Foresight, Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, Roskilde, Kempton, Willett & Jasna Tomié, 2005a. Vehicle-to-grid power fundamentals: calculating capacity and net revenue, Journal of Power Sources, Vol. 144, pp Kempton, Willett & Jasna Tomié, 2005b. Vehicle-to-grid power implementation: from stabilizing the grid to supporting large-scale renewable energy, Journal of Power Sources, Vol. 144, pp Lipman, Timothy & Daniel Sperling, Forecasting Electric Vehicle Costs with Experience Curves, University of California, Berkeley. Lipman, Timothy & Mark A. Delucchi, Hybrid-Electric Vehicle Design Retail and Lifecycle Cost Analysis. Final Report. Energy and Resources Group, University of California, Berkeley, California. Nielsen, Lars H. & Kaj Jørgensen, Electric Vehicles and Renewable Energy in the Transport Sector Energy System Consequences, Forskningscenter Risø, Systemanalyse, Roskilde. Ogden, Joan et al, Toward a Hydrogen-Based Transportation System. Center for Energy and Environmental Studies, Princeton University, New Jersey, Ogden, Joan et al, Societal Lifecycle Costs of Cars with Alternative Fuels/Engines. Energy Policy, Vol. 32, pp Padró, C.E.G. & V. Putsche, Survey of the Economics of Hydrogen Technologies (NREL/TP ). NREL, Department of Energy, Golden, Colorado. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Sørensen, Bent et al, Scenarier for samlet udnyttelse af brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem (in Danish, English summary). IMFUFA, Roskilde Universitetscenter, Roskilde. Trafikdage på Aalborg Universitet

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Co-Management of Energy and Transport Systems (COMETS)

Co-Management of Energy and Transport Systems (COMETS) Co-Management of Energy and Transport Systems (COMETS) Kenneth Karlsson Head of Energy System Analysis Group DTU Management Engineering Project leader of COMETS Aalborg Trafikdage 2015 Modellering af transport

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København www.ens.dk Alternative drivmidler Energistyrelsen Januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 1.1 Formål og baggrund 3 1.2 Analyseramme og afgrænsning

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren

Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren Resumé Henrik Duer, hdu@cowi.dk Mads Paabøl Jensen, mpn@cowi.dk Afdelingen for Miljøøkonomi og Velfærd, COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Birte Busch Thomsen Københavns Kommune Grønne biler i praksis, Trafikstyrelsen, 16. januar 2015 København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate

Læs mere

Fjerde Generation Fjernvarme

Fjerde Generation Fjernvarme Dansk Fjernvarmes 56. landsmøde Aalborg Kongres & Kultur Center, 30-31. oktober 2014 Fremtidens fjernvarmesystem Fjerde Generation Fjernvarme Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet 4DH Forskningscenter

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1 Kan vi flyve på vind? 05-11-2016 Energinet.dk 1 outline Introduktion Energinet.dk Velkommen til organisk kemi biofuel byggesten Gaslager Mega Mega lager Kan vi få det til at ske? 2 Om Energinet.dk 05-11-2016

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Evaluerings resultater fra Test af Elbiler i Aalborg / Danmark Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Jens Mogensen, Region Nordjylland! Agenda ( Forudsætninger ) Mål Projektet - set up Centrale

Læs mere

Drivmidler baseret på vedvarende energi

Drivmidler baseret på vedvarende energi Drivmidler baseret på vedvarende energi Kaj Jørgensen, Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet Lars Henrik Nielsen, Systemanalyseafdelingen, Forskningscenter Risø Abstract Konflikten

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark VE II and the

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen Community Power and Renewable Energy Storage in Denmark and in the EU Community power og vedvarende energi lagring i Danmark og i EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup, Denmark, 12.12.2016

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

DONG Energy, Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, cvrnr. 20214414, herefter kaldet DONG Energy

DONG Energy, Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, cvrnr. 20214414, herefter kaldet DONG Energy Partnerskabsaftale mellem Frederikshavn Kommune, Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn, cvr-nr. 29189498, herefter kaldet Frederikshavn Kommune Og DONG Energy Sales & Distribution A/S Nesa Allé 1 2820

Læs mere

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er Indenfor ELEKTRONIKbatterier er der flere kategorier. Læs her, hvad forskellen er. Batterityper Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU Energipolitiks Fjernvarmedag Landstingssalen, Christiansborg den 30. marts 2017 Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Heat Roadmap Europe

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Vedvarende energi - rollefordelinger

Vedvarende energi - rollefordelinger Vedvarende energi - rollefordelinger Stine Grenaa Jensen, Dansk Energi Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller 18. april 2012 Dansk Energi Dansk Energi Net - 69 net- og transmissionsselskaber

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere