Projektinitieringsdokument (PID) Anskaffelse af fælles praktikportal til professionshøjskolerne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektinitieringsdokument (PID) Anskaffelse af fælles praktikportal til professionshøjskolerne i Danmark"

Transkript

1 Projektinitieringsdokument (PID) Anskaffelse af fælles praktikportal til professionshøjskolerne i Danmark 29. april 2013 Projektinitieringsdokument Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Stamdata Den forretningsmæssige begrundelse for projektet Baggrund Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Forretningens mål med projektet Den nuværende situation Situationen hvis ikke projektet gennemføres Projektets forretningsmæssige mål og succeskriterier Projektets business case Projektets økonomiske nøgletal Projektets finansiering Projektets gevinstrealisering Projektets gevinster Projektets tekniske løsning Løsningens målarkitektur Praktiksystemet Praktikportal Samlet overblik over den fælles praktikportal Velafprøvet teknologi Genanvendelse af komponenter og muligheder for et standardsystem Integrationer, snitflader og placering af data Sikkerhed Begrebsmodellen Brugerstyring Datakonvertering Driften Projektets leverancer Projektets hovedleverancer Projektets tidsplan Tidsplan Strategier for projektets gennemførelse Opgaven som udbydes Udbudsstrategi Udviklingsstrategi Projektinitieringsdokument Side 2

3 9.4 Valgt kontraktform Implementeringsstrategi og overdragelse til forretningen Strategi for overdragelse af system Projektets risici Projektets risikostyring Projektets vigtigste risici Kvalitetsplanlægning Tolerancer og rapporteringskrav Tolerancer i projektet Rapporteringskrav Projektets afgrænsninger og afhængigheder Afgrænsning Projektets afhængigheder Organisering Projektorganisation Styregruppe Projektleder Øvrige roller og bemanding Systemansvarlig Interessent- og aktørhåndtering Kommunikation og hovedbudskaber Hovedbudskaber Kommunikationsaktiviteter Projektets anvendelse af de 5 overordnede principper for de statslige it-projekter Bilag Revisionshistorik Projektinitieringsdokument Side 3

4 1 Stamdata Projektnavn Anskaffelse af fælles praktikportal til professionshøjskolerne i Danmark Projektnummer - Journalnummer - Projektleder Styregruppeformand (projektejer) Seniorbruger (Gevinstejer) Mette Thorsen <Den primære beslutningstager i projektet. Udfyldes når organiseringen for anskaffelsen er på plads > <Skriv navn på vedkommende i styregruppen, der har ansvar for at de nødvendige ændringer i forretningen foretages, så gevinsterne kan realiseres. Udfyldes når organiseringen for anskaffelsen er på plads > Seniorleverandør Opgaveområder <Udfyldes først efter anskaffelsesfasen> <Indsæt FORM og STORM kategori. Kategorier kan hentes på Udarbejdes af projektleder når anskaffelse går i gang se vejledning til PiD på IT projektrådets hjemmeside.> Projektinitieringsdokument Side 4

5 2 Den forretningsmæssige begrundelse for projektet 2.1 Baggrund Professionshøjskolerne står over for et aktuelt effektiviseringskrav og har behov for at gennemføre projekter, der kan bidrage til indfrielse heraf. I denne sammenhæng er der dannet et effektiviseringsprogram med en programstyregruppe og indsatsprogramstyregrupper, som skal igangsætte og godkende effektiviseringsprojekter. Et af projekterne vedrører anskaffelsen af en praktikportal, som skal effektivisere administrationen af praktikpladser for de 7 professionshøjskoler, herunder gør det nemmere at søge blandt praktikpladser for de studerende. Den første udgave af dette projektinitieringsdokument er udarbejdet som resultat af en foranalyse til projektet om en praktikportal. Foranalysen blev gennemført for at give beslutningstagerne i programmet, herunder foranalysens styregruppe, det nødvendige grundlag for at kunne vurdere om projektet skulle fortsætte samt give grundlag for en leverandør-uafhængig specifikation i forbindelse med udbud af praktikportalen. Foranalysen har resulteret i, at projektet vurderes som økonomisk rentabelt, på baggrund af projektudgifter (anskaffelse og den efterfølgende realisering, herunder udgifter til konsulentbistand) å ca. 14 mio. kr, og en samlet driftsmæssig nettobesparelse på ca. 8 mio. kr. pr. år. Alt i alt viser business casen en samlet gevinst over den forventede levetid på ca. 35 mio. kr. (nutidsværdi). Foranalysen har omfattet følgende analyser og resultater: En målarkitekturanalyse, hvor 3 mulige overordnede målarkitekturer for praktikportalen blev analyseret og som resulterede i en anbefalet overordnet målarkitektur. Den anbefalede målarkitektur er beskrevet i kapitel 6 (Projektets tekniske løsning) og vurderes at være det udgangspunkt, der gør praktikportalen til professionshøjskolerne mest økonomisk rentabelt. En business case, der har omfattet en kortlægning af gevinster, herunder konkrete økonomiske besparelser på kort og på lang sigt ved at indføre en praktikportal samt estimeret den forventede kontraktværdi og øvrige projektudgifter forbundet med anskaffelsen, gennemførslen og realiseringen af projektet. Casen kan læses i kapitel 4. Det forventes at business casen opdateres under hele projektet eftersom estimater på gevinster og projektudgifter præciseres eller ændres. En udbudsstrategi, der har resulteret en tilrettelagt udbudsproces med en afklaring af de primære elementer til udbudsbekendtgørelsen og identificering af risici til projektinitieringsdokumentets risikolog. Det blev i denne sammenhæng besluttet at gennemføre et begrænset EUudbud med anvendelse af et agilt kontraktparadigme baseret på et agilt udviklingsforløb. Tidsplanen for udbuddet er angivet i kapitel 8 og oplæg til risikologgen kan læses i underbilag 1 og skal således indarbejdes i projektinitieringsdokumentet i starten af anskaffelsesfasen. Det blev endvidere besluttet at ordregivende myndighed skal angives som alle 7 professionshøjskoler inkl. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og at praktikportalen driftes i én driftsinstans. Det er endnu ikke afklaret om praktikportalen driftes internt eller ekstern, og det er besluttet at driften skal udbydes som en option. Projektinitieringsdokument Side 5

6 Foranalyse Projektstart Behovsafdækning, herunder rammer for målarkitektur og identificering af gevinster Markedsanalyse og estimering af udgifter Udarbejdelse af business case (gevinster og udgifter) Udarbejdelse af PiD Beslutte om anskaffelse skal gennemføres Figur 1 Den overordnede proces for foranalysen 2.2 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Den fremtidige situation for praktikhåndteringen vil være, at professionshøjskolernes erhvervs-akademi, professionsbachelor- og merituddannelser kan effektivisere praktikhåndteringen med et fælles administrativt it-system med selvbetjeningsmuligheder via en ekstern adgang til studerende og praktiksteder (omtalt i det følgende som praktikportalen ). Løsningen skal være én fælles løsning med én fælles database og dermed én fælles leverance til alle professionshøjskoler. Der er identificeret 6 overordnede processer/behov, som praktikaftalen skal it-understøtte, se Figur 2 Overordnede processer som praktikportalen skal it-understøtte. Figur 2 Overordnede processer som praktikportalen skal it-understøtte De forventede brugergrupper vil overordnet set være følgende: personalet på uddannelsen (administratorer, undervisere, ledere og evt. økonomiansvarlige) studerende (også internationale, e-learning og studerende i hold) personalet på praktikstederne (diverse personale som er involveret i praktikhåndtering, herunder bl.a. koordinatorer og vejledere) De overordnede brugerbehov, som skal it-understøttes er mere detaljeret beskrevet i det følgende, som vil være udgangspunktet for de user stories, som skal indgå i udbudsmaterialets kravspecifikation. Praktikportal skal opfattes som en udvidelse til den eksisterende primære kommunikationsplatform som pågældende uddannelse anvender i forhold til den øvrige undervisning. Uddannelsens personale, praktikstedernes personale og de studerende vil således have en indgang til systemet fra fx uddannelsens hjemmeside. For et samlet overblik over arkitekturen i løsningen se Figur 7 Målarkitektur for en fælles praktikportal under afsnit 6.1Løsningens målarkitektur.6.1 Praktikportalen vil i stor udstrækning baseres på en fælles begrebsmodel og fælles funktionalitet på tværs af uddannelser og professionshøjskoler, men vil også være kombineret med funktionalitet som enten vil have Projektinitieringsdokument Side 6

7 forskellige variationer eller i nogen udstrækning vil kunne tilpasses den enkelte uddannelse. Nogle begreber vil være fælles for alle uddannelser og nogle vil være fælles inden for en uddannelse eller inden for en uddannelsesgruppe (fx kunne en uddannelsesgruppe være alle sundhedsfaglige uddannelser). Overordnet proces A: Vedligeholde skabeloner og information om praktikophold B: Oprette praktiksted og vedligehold tildelte pladser på praktiksted C: Match og fordel studerende blandt tildelte praktikpladser Beskrivelse af delbehov som indgår i processen Uddannelsen skal kunne vedligeholde generel information om praktikophold som læses af de studerende og praktiksteder Uddannelsen skal kunne vedligeholde stamdata for praktikforløb og krav til praktik, som anvendes når praktiksteder og grundaftaler (praktiksteder med gentagne praktiktilbud) med praktiksteder skal registreres Uddannelsen skal kunne oprette og vedligeholde skabeloner til breve, kvitteringer o.l. som bruges i dialogen mellem uddannelse, praktiksted og den studerende Uddannelsen skal kunne oprette og vedligeholde skabeloner til dokumenter som bruges som dokumentation under praktikforløbet, fx evalueringsdokumentation. Uddannelsen skal kunne tildele et praktiksted et login til praktikportalen Uddannelsen en, praktikstedet eller/og den studerende skal kunne oprette et praktiksted, herunder vedligeholde stamdata Uddannelsen, praktikstedet eller/og den studerende skal kunne oprette og vedligeholde en grundaftale mellem en uddannelse og et praktiksted ud fra et i forvejen registreret praktiksted (eller i samme proces som et praktiksted oprettes). Herunder vedligeholde specificering af tilbudte praktikpladser forbundet med grundaftalen på en given praktikperiode. Uddannelsen skal kunne godkende/afvise et oprettet praktiksted og kunne godkende/afvise en oprette grundaftale mellem uddannelse og praktiksted Uddannelsen skal kunne korrespondere (mail eller gennem brevskabeloner og ved hjælp af automatiserede påmindelser) med den studerende og praktikstedet omkring oprettet praktiksted og oprettet grundaftale. Korrespondancen skal logges i praktikportalen. Praktikportalen skal støtte (ved fx at sende påmindelser) uddannelsen og praktiksted omkring manglende registrering af oplysninger. Uddannelsen skal kunne lave et check af om antallet af studerende på et semesteret svarer til det antal tilgængelige praktikpladser der er inden fordelingen udføres, for at kunne få oprettet flere praktikpladser inden fordelingen gennemføres. Den studerende skal kunne angive ønsker om til/fravalg af praktikpladser (også betegnet som prioriteringsønsker) Den studerende eller uddannelsen skal kunne kvalitetssikre den studerendes status på praktikforløbet ift orlov, flyttet praktikperiode o.l. Praktikstedet skal kunne præcisere tildelingen af praktikpladser (fx på afdeling) før og efter den automatiserede fordelingsproces Den studerende skal kunne tilknytte sig selv til en ad hoc praktikplads uden brug af automatiseret fordelingsprocedure Uddannelsen skal kunne lave en manuel tilknytning af praktikpladser før og efter den automatiserede fordelingsproces Uddannelsen skal kunne lave en automatiseret fordelingsproces ud fra en for Projektinitieringsdokument Side 7

8 D: Fastlæg indhold i studerendes aftale om praktikplads E: Opfølgning på praktikforløb (praktikforløb i gang) F: Søg, trække statistik og generer rapporter uddannelsen defineret algoritme som matcher kriterier for et praktiksted (og evt præcisering af kriterier for praktikplads ift fx geografi eller afdelingsspeciale) med den studerendes prioriteringsønsker (herunder til og fravalgsønsker). Uddannelsen skal kunne lave et automatiseret match mellem vejleder/underviser på uddannelsen og den studerendes tildelte praktikplads, så at vejledere/undervisere fordeles optimalt i forhold til den opfølgning de skal lave under praktikforløbet (samme vejleder tilknyttes flere studerende på samme praktiksted, hvis muligt). Praktikstedet skal kunne registrere den tilknyttede vejleder fra praktikstedet til den studerendes praktikplads. Vejlederens profil skal matche de krav der stilles fra uddannelsen. Underviser på uddannelsen, studerende og evt. vejleder på praktikstedet skal i fællesskab kunne registrere forventningsafklaring om det specifikke praktikophold fx læringsmål på praktikaftalen mellem studerende og praktiksted. Evt. med en godkendelsesproces for alle involverede parter. Praktikstedet skal kunne registrere andre detaljer omkring praktikopholdet, så den studerende fx præcis ved hvor og hvornår de skal møde første dag. Uddannelsen skal kunne godkende/afvise indholdet i aftalen inden praktikforløbet kan gå i gang, herunder kunne godkende/afvise den tilknyttede vejleder fra praktikstedet eller kunne kontrollere om vejlederens profil opfylder de for uddannelsen efterspurgte krav. Praktikportalen skal kunne generere et dokument med indholdet af praktikaftalen som den studerende og praktiksted kan printe eller gemme digitalt. Uddannelsen skal kunne korrespondere med praktikstedet og den studerende ifm fastlæggelsen af praktikaftalen Praktiksted, uddannelsen og den studerende skal kunne registrere opfølgning på fx læringsmål under praktikopholdet Praktiksted, uddannelsen og den studerende skal kunne evaluere et praktikophold med værktøjer fra praktikportalen. Uddannelsen og praktiksted skal kunne godkende/afvise praktikforløbet/opholdet Afgrænsning (eller lav prioritering): Uddannelsen skal kunne håndtere afregning ved brug af praktikportalen eller med input fra praktikportalen (for de uddannelser hvor afregning er relevant) Praktiksteder skal kunne modtage information om afregning gennem praktikportalen (for de uddannelser hvor afregning er relevant) Uddannelsen og den studerende skal kunne føre en dialog gennem praktikportalen under praktikopholdet Praktikstedet skal kunne registrere en opfølgning på fravær/tilstedeværelse. Uddannelsen, praktikstedet og den studerende skal kunne trække statistik ud fra de registrerede data i praktikportalen. Det skal være muligt for den enkelte uddannelse at få nogle faste statistikrapporter Projektinitieringsdokument Side 8

9 Kravspecifikationen vil blive udarbejdet ud fra en agil metodetilgang, hvor de bearbejdede behov (i form af user stories) bliver prioriteret samt grupperet i delleverancer. Dette betyder, at praktikportalen forventes at kunne blive taget i brug efter første delleverance og herefter løbende udvides i de følgende delleverancer. Det vil under specificeringsarbejdet desuden vurderes om visse behov skal specificeres som optioner eller evt skal udskydes til en senere udviklingsfase af praktikportalen. Det skal i specificeringsarbejdet afklares i hvor høj grad, der kan opnås fælles begreber, samt om der er særlige behov for variationer af funktionaliteter i forhold til visse uddannelser eller uddannelsesgrupper på tværs af professionshøjskoler. Det vil i denne forbindelse skulle vurderes, hvad værdien i så fald er, hvis der gøres plads til en variation af en funktionalitet eller et begreb, i det flere variationer i funktionalitet og begreber vil medføre større udgifter ifm udviklingen. For en samlet oversigt over områder, hvor det er nødvendigt at afklare behovet for variationer i funktionalitet/begreber se bilag 2. Det forventes dog, at praktikportalen skal kunne rumme individualitet/fleksibilitet på hver uddannelse/hver professionshøjskole i forhold til følgende elementer: Rettighed til at udføre forskellige opgaver (brugerroller) skal kunne tildeles individuelt på hver uddannelse/professionshøjskole, så man selv styrer hvilke roller, man arbejder med på en uddannelse/ professionshøjskole, fordi det antages, at uddannelserne bedst selv optimerer opgavefordelingen på uddannelsen/ professionshøjskole. Indhold i dokumenter (generel information, brevskabeloner, praktikdokumenter o.l.) skal kunne tilrettelægges af hver uddannelse/ professionshøjskole, fordi uddannelsen gerne vil kunne skræddersy formidlingen ift den kultur, der er på uddannelsen/ professionshøjskole en samt give frihed til at kunne differentiere sig fra andre uddannelser på bl.a. formidlingen omkring og i praktikforløbet. Graden af hvordan opgaver fordeles mellem uddannelsens personale og selvbetjeningsmuligheder (hvor meget praktiksteder/studerende selv opretter og vedligeholder stamdata) vil skulle besluttes per uddannelser/ professionshøjskole, fordi det vil være kulturbestemt og afhænge af relationen til praktikstedet. Godkendelsesprocedure (flow) af praktiksted og praktik-grundaftale 1 skal kunne opsættes individuelt per uddannelse/ professionshøjskole, fordi det antages, at uddannelserne bedst selv optimerer opgavefordelingen på uddannelsen/ professionshøjskole. Godkendelsesprocedure (flow) af den specifikke praktikaftale med den pågældende studerende og tildelt praktiksted skal kunne opsættes individuelt per uddannelse/ professionshøjskole, fordi det antages at uddannelserne bedst selv optimerer opgavefordelingen på uddannelsen/ professionshøjskole. Det skal endvidere være muligt at ændre på fordeling af praktikpladser manuelt efter/før automatisk fordeling, fordi fordelingsproceduren ikke vil kunne automatiseres 100% og det dermed giver fleksibilitet til den enkelte uddannelse/professionshøjskole. Det skal være muligt at definere individuelle faste statistikrapporter, fordi der skal være frihed til at ledelsen vælger hvilke informationer der gavner den pågældendes ledelsesstil/behov (hver uddannelse vil formentlig betale for udvikling af individuelle faste rapporter). Praktikportalen skal leveres af en samlet hovedleverandør og driftes et sted (internt eller eksternt - afklares i anskaffelsesfasen). Der vil blive etableret en help desk til praktikportalens brugere i forbindelse med fejlindberetninger, og den øvrige kontakt til leverandøren i forbindelse med videreudvikling og generel kontraktsty- 1 Grundaftale skal forstås som aftalen mellem uddannelse og praktiksted om diverse praktikpladser og dermed ikke den konkrete aftale mellem den studerende og praktikstedet. Projektinitieringsdokument Side 9

10 ring vil ske gennem en for professionshøjskolerne fælles projektleder ledet af en fælles styregruppe. Projektlederen vil endvidere skulle samarbejde med en eller flere brugergrupper og en teknikgruppe på tværs af professionshøjskolerne. Ibrugtagningen vil kunne ske i forskellige tempi for de forskellige uddannelser, så at der er plads til fx at nogle uddannelser kan omstille sig i forhold til en udfasning af andre eksisterende praktikrelaterede systemer eller/og kan vente til at komme på Løsningen til sektorens beslutning omkring studieadministrativt system er truffet. 2.3 Forretningens mål med projektet Det er projektets mål at anskaffe og implementere en praktikportal ud fra følgende vision: En fælles praktikportal skal effektivisere og standardisere praktikhåndteringen og styrke samarbejdet mellem praktikstederne, den studerende og uddannelsen. Effektiviseringsmålet er det primære formål ved projektet, og det er målet at opnå en effektivisering af praktikhåndteringen, som muliggør en frigørelse af administrative ressourcer på uddannelserne, svarende til netto ca. 5,3 mio. kr, pr. år. Foranalysen har identificeret en række gevinster for alle tre nævnte brugergrupper, se bilag 2. Det er blevet vurderet, at de største effektiviseringsgevinster er at finde hos personalet på uddannelsen, og at de største gevinster for denne brugergruppe er: Registrering af studerendes ønsker og fordeling af pladser Korrespondance med praktikstedet og anden styring under praktikforløbet Oprettelse og vedligeholdelse af aftaler med praktiksteder Effektiviseringen skal ske igennem en målsætning om, at praktikportalen har følgende egenskaber: Øget selvbetjeningsmuligheder i forhold til registreringer fra studerende og praktiksteder. Funktionaliteter, der automatiserer manuelle processer, herunder til pladsfordeling og til generel dokumentation af processen for praktikforløbet Et flowstyringssystem, som gør processen for praktikforløbet synlig samt muliggør en godkendelsesprocedure og som kan hjælpe brugerne undervejs til at se hvilke trin, de mangler for at understøtte hele processen. Systemet skal fx kunne sende påmindelser ud til brugerne, hvis en deadline for en opgave nærmer sig (fx at et praktiksted skal huske at angive præcisering af praktikpladser for et specifikt semester). Øget integration med de studieadministrative systemer Nem fremfinding af dokumenter Der er i foranalysen identificeret en række sekundære gevinster, hvoraf de væsentligste er følgende (se den samlede liste i bilag 2): Forbedret tildelingsproces (ligebehandling og transparens), hvilket øger kvaliteten af resultatet på tildelingen, som kan medføre en øget tilfredshed og motivation omkring praktikopholdet, herunder mindske frafald. Projektinitieringsdokument Side 10

11 Øget tværprofessionelt samarbejde ved at det bliver muligt at oprette praktiksteder, som går på tværs af professioner (forskellige behov og forskellige tilbud), dvs et praktiksted kan nemmere og mere koordineret tilbyde praktikpladser til forskellige uddannelser Øget kvalitet af praktikopholdet/aftalen ved at strømline arbejdsgange og dialog omkring det praktiksted eller de praktikforhold, der tilbydes de studerende Forbedret oplevelse af praktikopholdet (for studerende og praktiksted) via bedre kommunikation mellem praktiksted og uddannelse/studerende før praktikstart med en bedre forventningsafstemning herunder en bedre start uden misforståelser og klar information til studerende om fx, hvor de skal møde op og hvem der tager imod dem. Ensrettet (og lettet) administration for praktikstederne i forhold til indberetninger til uddannelserne omkring praktikpladser/aftaler, der hvor praktiksteder har relationer til flere forskellige uddannelser inden for en professionshøjskole Effektiviseringen kunne i princippet opnås uden en løsning baseret på et fælles datagrundlag eller/og ensretning af arbejdsgange, men den mest økonomisk rentable løsning er at skaffe en fælles løsning 2, for at spare anskaffelsesomkostninger (specificeringsarbejde og mere kompleks kontrakt) og udviklingsomkostningerne ved implementering, men også i forbindelse med de løbende udgifter (vedligeholdelse og videreudvikling) af løsningen for at undgå, at uddannelserne hver især bruger ressourcer på at vedligeholde og videreudvikle lignende funktionalitet. Det er endvidere vurderet, at der ved anvendelsen af en fælles løsning og dermed et fælles datagrundlag (herunder fælles begreber) og ensrettede arbejdsgange også kan opnås andre sekundære gevinster 3, som uddannelserne kan have glæde af, herunder blandt andet: Øget tværprofessionelt samarbejde blandt andet for: at arbejde ens på en uddannelse på tværs af professionshøjskoler at det bliver muligt at dele og vedligeholde oplysninger om samme praktiksted på tværs af professionshøjskoler at ensrette (og lette) praktikstedernes administration i forhold til indberetninger til uddannelserne omkring praktikpladser/aftaler, der hvor praktiksteder har relationer til både flere uddannelser og til flere professionshøjskoler Muliggøre statistiske udtræk på tværs af uddannelser og på tværs af professionshøjskoler afhængigt af det fælles udgangspunkt i begrebsmodellen. Delte løbende omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og videreudvikling 4 af løsningen. 2 Det vil sige at praktikportalen skal være en af alle professionshøjskolerne (herunder alle tilknyttede uddannelser) fælles udviklet løsning. 3 Se også bilag 2 om opsamling på identificerede gevinster 4 Omkostninger forbundet med videreudvikling kunne i princippet også koordineres på tværs af professionshøjskoler og man kunne evt blive enige om at dele videreudviklingsomkostninger hvis man bliver enige om indholdet. Det kan dog vise sig at være en udfordring at håndtere organisatorisk, især hvis man ikke er forpligtet til det på samme måde som en i udgangspunktet fælles løsning forpligter. Projektinitieringsdokument Side 11

12 2.4 Den nuværende situation Samtlige af professionshøjskolernes erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser indeholder praktik. Praktikhåndteringen, herunder planlægningen og administrationen af praktik er vigtige og tidskrævende aktiviteter hos de omfattede uddannelser og omfatter både administrative medarbejdere såvel som undervisende medarbejdere og i forskelligt omfang også ledelsen på uddannelsen. Praktikhåndteringen rækker også længere end de interne administrative aktiviteter, idet uddannelserne har et samarbejde med de praktiksteder som udbyder praktikpladserne, såvel offentlige som private institutioner. En samlet oversigt over de overordnede processer relateret til praktikhåndtering er vist i Figur 3 Overordnede processer i praktikhåndtering. Figur 3 Overordnede processer i praktikhåndtering Det er estimeret, at der anvendes ca. 90 årsværk til praktikadministration på tværs af sektoren. Professionshøjskolerne har i dag en række systemer, der understøtter deres arbejdsgange, herunder studieadministrative systemer og elevsystemer (SIS, STADS, LMS, etc.). Der er kun begrænset understøttelse for praktikområdet i det studieadministrative system SIS. Der er ingen, eller kun meget få, integrationer mellem professionshøjskolernes it-systemer. It-understøttelsen af arbejdsprocessen relateret til praktikhåndtering er forskelligt dækkende og rækker fra brugen af excel ark til lokalt udviklede it-systemer, dog stærkt præget af manuelle processer. De lokalt udviklede it-systemer dækker som oftest kun delelementer af de samlede processer, der er omfattet af praktikhåndteringen og er ikke integreret til professionshøjskolens studieadministrative system. De lokalt udviklede it-systemer kan både være administrative systemer såvel som fx jobbanker. De studieadministrative systemer er en central datakilde til praktikhåndteringen i forbindelse med opslag om den studerende og medarbejdere, herunder den studerendes praktikstatus men også i forhold til registrering/indberetning af oplysninger om det gennemførte praktikophold. Uddannelsernes administrative medarbejdere bruger meget tid på i forbindelse med praktikhåndtering til at slå data op i de studieadministrative systemer samt til at taste data ind i de studieadministrative systemer. Praktikforløb varierer fra uddannelse til uddannelse, dvs blandt andet: hvor mange praktikforløb der er, hvor lang tid praktikforløbet varer, om praktikforløbet sker hos en privat eller offentlig institution om praktikopholdet er lønnet om der er afregning med praktikstedet i forbindelse med hvert praktikophold om den studerende selv skal finde praktikstedet eller om uddannelsen fordeler praktiksteder ud fra aftalte praktikpladser hos offentlige institutioner. For de største uddannelser (størst antal studerende) på professionshøjskolerne er fordelingen af praktikpladser en ressourcekrævende aktivitet. I denne aktivitet indgår, at uddannelsen skal indsamle prioriteringsønsker Projektinitieringsdokument Side 12

13 og fravalgsønsker fra de studerende og matche disse til de kriterier, som de eksisterende praktikpladser kan opfylde. Denne aktivitet er således i hvert semester (fra et administrativt perspektiv) en særligt ressourcetung aktivitet for pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, og alle de sundhedsfaglige uddannelser. For T&B uddannelserne (teknisk merkantile uddannelser), som udgjorde 14 pct. af de samlede STÅ på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i 2012, er praktikhåndtering derimod præget af, at den studerende selv skal finde sit praktiksted, hvor fordelingsaktiviteten ikke er en administrativ aktivitet, men hvor uddannelsen stadig bruger ressourcer på at hjælpe den studerende med kontakt til potentielle praktiksteder samt fortsat skal følge op på den indgåede aftale mellem den studerende og praktikstedet. De administrative ressourcer som anvendes i forbindelse med praktikhåndtering vurderes at være mere begrænset for denne gruppe studerende. Praktikhåndtering rummer for nogle uddannelsers 5 vedkommende endvidere et stort flow af penge ind og ud af professionshøjskoler til Praktik-STÅ, refusion til praktiksteder etc. 2.5 Situationen hvis ikke projektet gennemføres Såfremt projektet ikke gennemføres vil professionshøjskolerne skulle: A) Fortsætte med praktikhåndteringen, som den foregår i dag og gå glip af potentielle effektiviseringsgevinster, herunder at skulle finde andre effektiviseringstiltag. B) Anskaffe eller udvikle egne it-løsninger til at understøtte praktikhåndteringen, hvor af der er stor risiko og allerede gjorte erfaringer med, at de udviklede it-løsninger kun dækker delelementer af den samlede praktikhåndtering samt med en konsekvens, af at flere uddannelser bruger ressourcer til at udarbejde kravspecifikationer, gennemføre eventuelle udbud samt generelt til at udvikle lignende løsninger. Hertil vil professionshøjskolerne højst sandsynligt skulle supplere opnåede gevinster med andre effektiviseringstiltag. Professionshøjskolerne vil forbigå en anledning/mulighed for at ensrette processer inden for praktikhåndtering på tværs af uddannelserne i sektoren, herunder at danne et ensartet begrebsgrundlag som letter og muliggør ensartet dataopsamling samt dataanvendelse på tværs af professionshøjskolerne eller/og på tværs af uddannelserne. 5 Ergo- og fysioterapeut, jordemoderuddannelser samt læreruddannelsen Projektinitieringsdokument Side 13

14 3 Projektets forretningsmæssige mål og succeskriterier [Vejledning: Beskriv kort de overordnede mål for projektet. Mål skal være SMART e (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte). Beskriv også et eller flere succeskriterier for hvert mål, dvs. hvordan det mere konkret kan opgøres om målet er nået. Disse forretningsmål skal præciseres under specificeringsfasen og det agile forløb vil skulle styre efter disse mål.] Projektets mål Beskrivelse Succeskriterium For praktikstedet: Praktikportalen skal understøtte praktikstedernes tilrettelæggelse af praktikforløb samt styrke kommunikationen mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsen For den studerende: Praktikportalen skal styrke kommunikationen mellem den studerende, praktiksted og uddannelsen samt styrke oplevelsen af en professionel praktikhåndtering. For uddannelsen og UC et: Praktikportalen skal bidrage til en professionel praktikhåndtering og frigøre ressourcer på uddannelserne ved øget regelstyring og mere automatisering samt selvbetjening for studerende og praktiksteder. Projektinitieringsdokument Side 14

15 4 Projektets business case Der er udarbejdet en business case for projektet. Den er nærmere dokumenteret i særskilte dokumenter. Hovedlinjer for casen gengives i det følgende. 4.1 Projektets økonomiske nøgletal (mkr.) Udgifter er negative Omstilling Drift pr år Nutidsværdi Interne Eksterne Leverandør I alt Interne Leverandør Omk Gevinst Netto over 8 år Forretning Gevinst, sparet arbejde 9,7 Idriftsættelse lokalt -3,5 0,0-3,5 (inkl. tabt produktion) -3,5 0,0 0,0-3,5 9,7 It-omkostninger Spc. og udbud -0,5-1,2-1,7 Udviklingsfase -0,1-0,3-0,4 Leverandøromk. inkl. 3. part -5,9-5,9 Egne projektomkostninger -1,9-1,9 Etablering af drift -0,9-0,9 Vedligeholdelse -0,5-1,5-2,0 Drift og support -0,2-0,2-3,5-1,5-5,9-10,8-0,6-1,5-2,1 I alt -7,0-1,5-5,9-14,3-0,6-1,5-2,1 9,7 7,6 49,0 Casens resultat 34,6 (går i nul, hvis forventet gevinst kun er 4,3 mkr.) Worst case (30% højere omkostning og 30% mindre gevinst) -18,6-2,7 6,8 4,0 26,1 Casens resultat 7,5 (går i nul, hvis forventet gevinst (før reduktion med 30%) er 8,0 mkr.) Figur 4 Projektets økonomiske nøgletal Det fremgår af Figur 4 ovenfor, i venstre side under overskriften Omstilling, at projektet har udviklings- og implementeringsomkostninger, som er estimeret til i alt ca. 14,3 mio. kr. Heraf udgøres ca. 3,5 mio. kr. af lokale implementeringsomkostninger, og ca. 10,8 mio. k. af omkostninger til udviklingsprojektet. Det fremgår endvidere, at omkostninger til en ekstern løsningsleverandør er estimeret til ca. 5,9 mio. kr. (inkl. omkostninger til tilpasning af SIS og STADS). Omkostningsestimater er beskrevet i et særkilt dokument, jf. Bilag 3. Af højre side af figuren fremgår, at det er estimeret, at praktikportalen vil effektivisere og medføre besparelser i praktikadministrationen på ca. 9,7 mio. kr. pr. år. Fratrukket driftsudgifter mv. på ca.2.1 mio. kr. pr. år, vil portalen give en nettobesparelse pr. år på ca. 7,6 mio. kr. Estimeringen af gevinster er omtalt nærmere nedenfor. Opgjort som nutidsværdi over portalens forventelige levetid (8 år og 5% diskontering p.a.iht. finansministeriets regler om afskrivninger) svarer den årlige nettobesparelse på ca. 7,6 mio. kr. til en samlet driftsgevinst ved portalen på ca. 49,0 mio. kr. Fratrukket omstillingsomkostningerne på ca. 14,3 mio. kr. er nettoværdien af business casen ca. 34,6 mio. kr. over portalens forventelige levetid. Nederst i Figur 4 fremgår en beregning af en worst case, hvor de omkostninger bliver 30% højere end estimeret, og gevinsterne 30% lavere end estimeret. Det fremgår heraf, at business casen i denne situation vil have en værdi på 7,5 mio. kr. Projektinitieringsdokument Side 15

16 Estimering af gevinster Business casen er baseret på en estimeret baseline for det nuværende arbejdstidsforbrug til praktikadministration og en skønnet effekt her på af portalen. Baseline er estimeret ud fra følgende En skønsmæssige opgørelser af den tid, der i dag bruges til praktikadministration ved 10 praktikadministrationer ved UC VIA viser, at der bruges ca. 2 timer i gennemsnit pr. studerende sendes, der sendes i praktik. Ud fra STÅ-indberetninger er beregnet hvor mange studerende (personer) der har været sendt i praktik. Det samlede ressourceforbrug er herefter beregnet ved indfaktorering af antal praktikperioder. Beregner på denne måde bruges ca. 93 årsværk til praktikadministration i sektorern. Det forretningsmæssige gevinstpotentiale er skønnet på grundlag af drøftelserne i wokshoppen om portalens funktionaliteter (jf. Figur 2 Overordnede processer som praktikportalen skal it-understøtte). Nedenstående Figur 5 illustrerer fremgangsmåden bag dette skøn. Område Oprettelse og vedligeholdelse af aftaler med praktiksteder Portalegenskab, som giver effekt Selvbetjeningsmuligheder for praktiksteder ved vedligeholdelse af stamdata Andel af arb.tid Bedste skøn pot. 20% 10% Nedjust. skøn Registrering af studerendes ønsker og fordeling af pladser Selvbetjening for studerendes med til- og fravalgsønsker. Automatiserede processer ifm. pladsfordeling 40% 50% Korrespondance med praktikstedet og anden styring under praktikforløbet Automatiseret flowstyring med bl.a. påmindelser, godkendelser og korrespondance i øvrigt 20% 20% Der regnes ikke med effekter Andre områder 20% 0% på disse områder I alt 100% 26% 21% Estimeret antal årsværk til hele processen Etimeret omkostning (mio. kr.) Figur 5 Skønnet potentiale ved praktikportalen 93,1 24,2 19,4 46,6 12,1 9,7 Ved workshoppen blev det anslået, at 80% af arbejdsindsatsen ved praktikadministration anvendes til de opgaveområder, der udgør de tre øverste rækker i figuren, samt at fordelingen på opgaveområder er som angivet, % (mens 20% af arbejdsindsatsen anvendes til andre områder)(kolonne 3). Projektinitieringsdokument Side 16

17 På baggrund af de planlagte funktionaliteter er herefter indhentet forskellig skøn over, hvor stor en andel af arbejdsindsatsen, der vil falde væk ved digitaliseringen. Efter drøftelse i styregruppen er man nået frem til det anførte bedste skøn, der alt i alt ville medføre en besparelse på 26% af den samlede arbejdsindsats til praktikadministration (kolonne 4). Skønnene er behæftet med ret store usikkerheder fx i opgørelsen af det nuværende ressourceforbrug, og tager ikke højde for visse bagved liggende forhold, så som hvor hurtigt brugerne lærer at udnytte portalen optimalt. Business casen baseres derfor på en gevinst, der udgør 80% af det beregnede (kolonne 5). Der er ikke set på gevinster på andre områder end de tre omtalte i Figur 5. Estimeringen af baseline og gevinstpotentialer er dokumenteret i et særskilt dokument, jf. Bilag Projektets finansiering [Beskriv hvordan projektet påtænkes finansieret i projektets levetid (ekskl. drift) fx STS, egen ramme, direkte bevilling mv.. Skriv også om finansieringen er afklaret eller ej.] Finansieringskilde År 3 År 4 År 5 Effektiviseringspuljen 1,7 Mkr. 9,2 Mkr Lokalt 3,5 Mkr. Samlede projektudgifter i mio.kr. (jf. afsnit 4.2) 1,7 Mkr 12,7 Mkr. Projektinitieringsdokument Side 17

18 5 Projektets gevinstrealisering Kommentar [PPH1]: afventer afklaring på BC ved styregruppemøde 24.4 [Der ] 5.1 Projektets gevinster Projektinitieringsdokument Side 18

19 6 Projektets tekniske løsning 6.1 Løsningens målarkitektur Målarkitekturen for praktiksystemet beskriver ét fælles system for alle aktører. Systemet har integrationer til eksisterende systemer og giver mulighed for yderligere integrationer. Alle integrationer baserer sig på åbne standarder samt OIO specifikationer for SOAP og REST, i det omfang det er muligt. Den logiske model i Figur 6 Logisk model for Fælles praktikportal viser forholdet mellem professionshøjskolerne (angivet som UC er ) og den fælles praktikportal, der i dette tilfælde skal betragtes som en logisk komponent, der består af en række mindre komponenter. Disse beskrives senere. Figur 6 Logisk model for Fælles praktikportal Den Fælles praktikportal indeholder udelukkende data vedrørende praktikområdet. Relaterede data om de studerende hentes fra de relevante systemer, som fx det studieadministrative system SIS. SIS indeholder ensartede stamdata om den studerende på tværs af professionshøjskolerne. Man kan dog ikke forvente at andre meta-data om den studerende er ensartet på tværs af professionshøjskolerne, og den Fælles praktikportalen benytter sig derfor ikke af disse data. Den fælles praktikportal består logisk set af to komponenter, en portal (herefter praktikportal og en forretningssystem (herefter praktiksystemet ). Projektinitieringsdokument Side 19

20 6.1.1 Praktiksystemet Praktiksystemet håndterer opbevaring, regler, hændelser og valideringer af masterdata for praktikområdet. Masterdata i praktiksystemet tilgås via en servicegrænseflade, der baserer sig på åbne standarder, f.eks. OIO REST. Stamdata vedrørende de studerende hentes fra de studieadministrative systemer (fx SIS), der skal udvides med relevante servicegrænseflader. Resultater, samt evt. delmål, registreres via services i de studieadministrative systemer. De studieadministrative systemer skal udvides med services, der understøtter modtagelse af disse data. Praktiksystemet fremstår som en selvstændig systemkomponent, som understøtter enhver type brugergrænseflade idet relevante praktikdata udstilles via en åben servicegrænseflade (f.eks. via SOAP eller REST). Dette giver understøttelse for praktikportalen beskrevet nedenfor, men også at der senere kan udvides med grænseflader til mobile enheder, el.lign. Login via Nem-Id kan dog være begrænsende i forhold til at benytte mobile enheder Praktikportal Der udvikles en praktikportal, der understøtter de use cases, der er beskrevet i afsnit 2.2 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen. Portalen udvikles som den del af anskaffelsen, da der i dag ikke findes ét system, der understøtter de use cases, der skal understøttes. Praktikportalen henvender sig til de overordnede brugerroller, der er beskrevet i afsnit Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Samlet overblik over den fælles praktikportal De eksisterende systemer, der benyttes i dag på professionshøjskolerne, kunne i fremtiden med fordel udvides til at understøtte den funktionalitet, der findes i praktikportalen. Således kan en professionshøjskole udvide funktionaliteten for en eksisterende komponent (studieadministrative systemer, LMS 6 o.l.), så at use cases for praktikområdet håndteres her. F.eks. kunne uddannelsens LMS system hente data direkte fra praktiksystemet. Det studieadministrative system SIS kunne udvides med brugergrænseflader til håndtering af de data, der ligger i praktiksystemet. Således kan hele eller dele af praktikportalen erstattes af eksisterende komponenter, hvis deres brugergrænseflader udbygges. Dette kan på sigt betyde mere simple arbejdsgange, da en brugerrolle ikke skal arbejde i flere systemer for at udføre sine opgaver. Praktikdata og forretningslogik vil stadig ligge i praktiksystemet. Login i praktikportalen foregår via WAYF, hvor alle brugere er registreret. Roller og rettigheder administreres af hver professionshøjskole. 6 LMS = Learning management system Projektinitieringsdokument Side 20

21 Figur 7 Målarkitektur for en fælles praktikportal 6.2 Velafprøvet teknologi Løsningen består af kendte velafprøvede komponenter, herunder: En portal, med CMS lignende funktionalitet Et servicelag til udstilling af praktikdata Valideringskomponent med forretningsregler for praktikområdet Hændelses- og adviseringskomponent Database Ingen af disse komponenter indeholder nævneværdig kompliceret logik. Det der er kompliceret for dette system er, at det skal indgå i en heterogen sammenhæng, hvor der findes mange forskellige arbejdsgange på uddannelserne/professionshøjskolerne, der i et vist omfang skal ensartes før systemet kan udvikles. Projektinitieringsdokument Side 21

22 6.3 Genanvendelse af komponenter og muligheder for et standardsystem Der er ikke identificeret nogle eksisterende komponenter hos professionshøjskolerne, der kan genbruges uden for store omkostninger i forbindelse med tilpasninger. Den fælles praktikportal kan dog bygges op af mere generiske komponenter, f.eks. CMS, CRM eller lignende grundkomponenter. Det vil være muligt, og en fordel, for leverandører at byde ind med disse standardkomponenter. Der er ikke identificeret nogle standardsystemer, der kan understøtte området. Der er leverandører der har leveret lignende systemer til praktikhåndtering i andre dele af undervisnings/uddannelsessektoren, men de vurderes ikke som værende standardsystemer til decideret praktikhåndtering. Dog vil det være muligt at benytte eksisterende systemkomponenter, som beskrevet ovenfor. 6.4 Integrationer, snitflader og placering af data Der er for den beskrevne målarkitektur integrationer mellem praktiksystemet og de studieadministrative systemer, hvor elevstamdata hentes og opdateres med nøgledata om elevernes praktikforløb. Derudover er der integrationer til NemID, WAYF og , som alle teknologier, der er velafprøvede og ikke særligt komplicerede at implementere. Praktikportalen skal således, som minimum, kunne arbejde sammen med: Hjemmesider eller primære kommunikationsplatform mellem studerende og personalet på uddannelsen (mange forskellige) Mailsystemer (mange forskellige) Brugerstyringssystem (fx WAYF) Uddannelsens studieadministrative system (SIS, STADS, EASY) Det kan også forventes at der vil være et stigende myndighedskrav om rapportering inden for praktikområdet, og der kan således formentligt også forventes at blive behov for integration til økonomidata i Navision Stat (NS) efterhånden som både SIS og NS får flere fælles snitflader f.eks. fakturering, ØS LDW. Praktikrelateret data, som genereres af praktikportalen, forventes at blive opbevaret i én fælles database. Denne database kan muligvis blive overflyttet til det kommende fremtidige studieadministrative system, når dette er fastlagt i sektoren. Data vedrørende den studerende, som hentes fra et studieadministrativt system ligger fortsat i det studieadministrative system. Enkelte praktikrelaterede data (som fx godkendt praktik ) kan føres tilbage til det studieadministrative system til brug for rapporteringer i forbindelse med bevillinger fra ministeriet samt i forbindelse med generering af eksamensbeviser o.l. gennem det studieadministrative system. 6.5 Sikkerhed Der gemmes ikke personhenførbare data i systemet, men udvikling og drift skal foregår under de krav, der stilles til de eksisterende studieadministrative systemer. Projektinitieringsdokument Side 22

23 6.6 Begrebsmodellen Begrebsmodelleringen 7 vil være en stor opgave i forbindelse med specificeringen af den tekniske løsning. Det er i begrebsmodelleringen, at det afklares hvor mange begreber der kan ensrettes på tværs af professionshøjskolerne og på tværs af uddannelserne. Processen for denne del af specificeringen vil især være organisatorisk udfordrende. Begrebsmodelleringen skal i så lang udstrækning som muligt være færdig i anskaffelsesfasen, men vil bearbejdes videre som en del af den agile proces under gennemførsels/udviklingsfasen. Selve datamodellen 8 vil udarbejdes af den valgte leverandør i gennemførsels/udviklingsfasen. Begrebsmodellen vil blandt andet skulle definere: Hvilke data beskriver et praktiksted Hvilke data beskriver den generelle praktikaftale mellem uddannelse og praktiksted Hvilke data beskriver den specifikke praktikaftale mellem praktiksted og studerende Hvilke data beskriver en praktikplads Hvilke data beskriver en studerendes prioriteringsønsker/tilvalgsønsker Hvilke data forventes at blive hentet fra de studieadministrative systemer Hvilke data forventes at blive sendt tilbage til de studieadministrative systemer Hvilke data beskriver et praktikophold for en uddannelse, herunder hvilke kriterier der stilles til et specifikt praktikophold Hvilke data beskriver opfølgningen på et praktikophold Begrebsmodellen skal blandt andet kunne tage højde for: At håndtere forskellige typer af praktiksteder, fx praktiksteder som enten er private eller offentlige eller som har faste praktikpladser eller ad hoc pladser. At have en klar definition, af hvilke praktikpladser, der hører til hvilke professionshøjskoler/uddannelser, så fordelingen sker korrekt ift hvilke praktikpladser en professionhøjskole har ret til. 6.7 Brugerstyring Foranalysen anvender brugere fra tre brugergrupper: uddannelsen, studerende, praktiksted. Brugerrollen specificeres på nuværende tidspunkt (og måske fortsat i gennemførslen) ikke yderligere, i det der fra uddannelse til uddannelse er stor forskel på, hvordan opgaverne fordeles mellem personalet på uddannelsesinstitutionen. Derudover betegnes de i praktikhåndteringen involverede brugerroller med meget forskellige titler, herunder bl.a. praktikkoordinator, praktiksekretær, praktikadministrator osv. Der lægges op til, at praktikportalens brugere individuelt vil få tildelt rettigheder (til opgaveudførsel), og således vil en uddannelse (og praktiksteder) selv kunne definere sin rollefordeling i praktikhåndteringen. Den tekniske løsning vil desuden gøre det muligt at tilknytte forskellige rettigheder/opgaver til brugerne af praktikportalen, som den enkelte uddannelse selv kan konfigurere. Således kan den individuelle uddannelses interne rollefordeling/opgavefordeling tilpasses. 7 Begrebsmodellering er: definitioner af centrale begreber og deres indbyrdes relationer. Begrebsmodellen har til formål at skabe en fælles forståelse for og anvendelse af begreber inden for et domæne 8 Datamodellen udarbejdes i forbindelse med det konkrete databasedesign med afsæt i begrebsmodellen. Datamodellen har til formål at vise, hvilke oplysninger der skal være i databasen, og hvordan de hænger sammen (datamodellen viser klasser, attributter og relationer ). Datamodellen indeholder ikke oplysninger om begrebernes betydning. I nogle tilfælde arbejder man med tre detaljeringsgrader af datamodellen; en konceptuel datamodel, en logisk datamodel og en fysisk datamodel. Projektinitieringsdokument Side 23

24 6.8 Datakonvertering Behovet for datakonvertering fra eksisterende lokale praktiksystemer vil skulle vurderes af hver uddannelse i specificeringsfasen. Eventuelle udgifter forbundet med datakonvertering kunne fx tages som en videreudviklingsopgave, som hver uddannelse/professionshøjskole vurdere på de individuelle lokale praktiksystemer når udviklingen af systemet går i gang og i dialog med Leverandøren, når omkostningerne forbundet med datakonverteringen bedre kan estimeres. Det kunne tænkes, at man for nogle lokale praktik-systemer i stedet vil vælge at arbejde parallelt, så man slår op i det gamle system (når og hvis der er behov for det) og nye registreringer foregår i den nye praktikportal. Datakonvertering kan også tænkes at være relevant i en sådan forstand at det drejer sig om at scanne en række papirdokumenter eller overføre en række digitale dokumenter til den fælles praktikportal. Om en sådan tilknytning af dokumenter håndteres teknisk eller manuelt vil skulle vurderes i specificeringsfasen eller senest i afklaringsfasen på udviklingsfasen. Datakonvertering vil bl.a. skulle tage højde for den begrebsmodel, der skal udarbejdes til praktikportalen samt vil skulle renses for at sikre god datakvalitet, og det skal i denne forbindelse vurderes, om datakonvertering kan betale sig i forhold til gevinsten i at have historiske data med i portalen. 6.9 Driften Praktikportalen skal driftes ét samlet sted og det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret om driften (herunder hosting) kan lægges internt i professionshøjskolernes regi eller hos en ekstern driftsleverandør. Driften medtages som option i udbuddet og det afklares i gennemførselsfasen/udviklingsfasen om driften lægges internt eller eksternt. Projektinitieringsdokument Side 24

25 7 Projektets leverancer 7.1 Projektets hovedleverancer Nedenfor er projektets hovedleverancer beskrevet. Leverancerne er opdelt i hhv. projektstyringsrelaterede, processuelle, organisatoriske og tekniske leverancer. Leverance Beskrivelse Leverancens milepæle Projektstyringsrelaterede leverancer Projektinitieringsdokument med tilhørende underbilag. Rapportering til styregruppe Samarbejdsaftale med eksterne rådgivere Teststrategi Procesuelle leverancer Udbudsbekendtgørelse. Udbudsmateriale. Indstillingsrapport for prækvalifikation samt meddelelsesbreve til leverandører Spørgedokumentation i perioden for udarbejdelse af tilbud Vejledning til tilbudsevaluering Udarbejdes med udgangspunkt i den fællesstatslige it-projektmodel. Selve PiD og bilag skal bruges som projektstyringsdokumenter, herunder: - Tidsplan - Risikolog - Business case - Interessentanalyse/håndtering - Kvalitetssikringsplan Der vil skulle rapporteres til styregruppen i forhold til: - Oplæg til styregruppemøder med bl.a. status på projektet samt emner som skal afklares - Referater fra styregruppemøder Samarbejdsaftaler med angivelse af de aftalte leverancer, forudsætninger samt estimater. En teststrategi der sikrer at løsningen testes så den er dækkende for alle de involverede interessenter. Udbudsbekendtgørelse i forbindelse med EU-udbud. Udbudsbetingelser og kontrakt med tilhørende bilag inklusiv kravspecifikationen. Dokumentation for prækvalifkationens proces samt resultater Dokumentation for spørgeperiodens proces samt resultater Vejledning til projektgruppens deltagere som drejebog for tilbudsevalueringen, herunder rollefordeling, metode og detalje- Første udkast i forbindelse med foranalysens afslutning. Første færdige version i forbindelse med anskaffelsesfasens indledende afklaringsaktiviteter. Opdateres inden udsendelse/offentliggørelse af udbudsmaterialet. Løbende i hele projektet. Udarbejdes inden opstart på anskaffelsesfasen. Udarbejdes i løbet af anskaffelsesfasen. Afklaringsfasen, se tidsplan. Anskaffelsesfasen, se tidsplan. Anskaffelsesfasen, se tidsplan. Anskaffelsesfasen, se tidsplan. Anskaffelsesfasen, se tidsplan. Projektinitieringsdokument Side 25

26 Indstillingsrapport for tilbudsevaluering (inkl bilag) samt meddelelsesbreve til leverandører Organisatorisk Kommunikationsstrategi og formidlingsmateriale ret tidsplan for aktiviteterne forbundet med tilbudsevaluering. Dokumentation for tilbudsevalueringens proces samt resultater Til intern brug ifm formidling af projektet til interessenter. Anskaffelsesfasen, se tidsplan. Anskaffelsesfasen, tidsplan ikke præciseret endnu Juridisk dokumentation for professionshøjskolernes tilslutning til projektet Interne aftale dokumenter mellem professionshøjskoler eller mellem uddannelser omkring beslutninger vedrørende ensretning/begreber og andre forhold relateret til praktikportalen. Konsulentbistand ifm udbud og i forbindelse med gennemførselsfasen (udvikling af praktikportalen) Juridisk rådgivning ifm udbud Teknisk Software Implementeringsydelser fra leverandøren Systemdokumentation Uddannelse Uddannelsesmateriale Dokumenter relateret til Herunder formidlingsmateriale som skal præciseres. Dokumentation i relation til identificering af ordregivende myndighed til brug for udbudsbekendtgørelsen og kontrakten. Det skal i opstarten på anskaffelsen (og løbende) vurderes om der skal udarbejdes leverancer af denne art. Konsulentbistand ifm udbudsprocessen generelt, herunder til udarbejdelse af udbudsmateriale (begrebsmodel, kravspecifikation, kontraktbilag og udbudsbetingelser) og til gennemførsel samt dokumentation af tilbudsevalueringen. Juridisk assistance ifm udbudsprocessen generelt, herunder til udarbejdelse og offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, kontrakten samt til generel kvalitetssikring af udbudsdokumenter. Udviklet software til praktikportalen med tilhørende produktions og testmiljøer. Herunder projektledelse, test osv. Diverse systemdokumentation i henhold til det definerede i udbudsmaterialet Leverandørens uddannelse af superbrugere og systemadministratorer Uddannelsesmateriale til brug for intern uddannelse af brugere samt brugermanualer. Før opstart af anskaffelsesfasen. Anskaffelsesfasen, se tidsplan og for gennemførselsfasen vil bistanden gives løbende. Anskaffelsesfasen, se tidsplan Gennemførselsfasen Gennemførselsfasen Gennemførselsfasen Gennemførselsfasen Gennemførselsfasen Gennemførselsfasen, måske allerede i an- Projektinitieringsdokument Side 26

27 den valgte driftsmodel skaffelsesfasen afh af driftsmodel Projektinitieringsdokument Side 27

28 8 Projektets tidsplan 8.1 Tidsplan Tidsplanen er angivet i de følgende figurer på tre niveau: - Det den samlede overordnede tidsplan for hele projektet fra foranalysens start (idefase) til realiseringsfasen starter (det vil sige til og med gennemførsels/udviklingsfasen) - Tidsplanen for anskaffelsesfasen - Tidsplanen for udarbejdelsens af udbudsmaterialet under anskaffelsesfasen Overblik over det samlede forløb Foranalyse + Udbudsstrategi Evt. forelæg gelse til program bestyrel sen Anskaffelse - Specificering og udbud Gennemførsel (udvikling) Indledende behovsopgørelse og business case Udbudsstrategi fastlagt og udbudsproces Er tilrettelagt Programbestyrelsen tilbagemelding Kontrakt med leverandør underskrevet Projektstart Systemovertagelsesdag 0 mdr jan mdr 1-1,5 mdr 2-4 uger 6,5-7 mdr ~ 9-12 mdr* + 3 mdr + 4-4,5 mdr + 5-5,5 mdr ,5 mdr mdr ~ Q3-Q Beslutningspunkt go-no/go Beslutningspunkt go-no/go Figur 8 Samlet overordnet tidsplan for hele projektet Beslutningspunkt go-no/go Div. beslutningspunkt er ifm udbudsproces Gennemførsels/udviklingstiden er estimeret til at tage 9-12 måneder afhængigt af den valgte kompleksitet i den endelige kravspecifikation. Det vil være muligt at arbejde med flere delleverancer inden for den estimerede udviklingstid sådan så dele af Løsningen tages i brug efter fx 6 måneder, hvorefter Løsningen udvides med fx flere funktionaliteter. Dette vil blive afgjort i prioriteringsøvelserne under specificeringsarbejdet. Tidsplanen forudsætter: Aktiv deltagelse fra Kundens styregruppe og projektleder samt faglige specialister i arbejdsgrupperne Valg af den agile udviklingsmetode, herunder det agile kontraktparadigme og en mellem kompleksitetsgrad i udbudsmaterialet De eksterne konsulenter har ansvar for fremdriften i udbudsprocessen, hvor styregruppen og projektlederen har ansvar for fremdriften i de interne beslutninger omkring det faglige indhold. Projektinitieringsdokument Side 28

29 Anskaffelsen: overordnet tids- og aktivitetsplan FASE 1: Prækvalifikation Prækvalifikation, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og udbudsannonce FASE 2: Tilbudsfase Tilbud udarbejdes af leverandører og herefter tilbudsevaluering (valg af leverandør) Udformning af udbudsmateriale (herunder specificering af målarkitektur og begrebsmodellering, udarbejdelse af funktionelle og øvrige krav, kontrakt og øvrige kontraktbilag) Spørgeperiode Tilbud evalueres Kontrakt indgås med valgt leverandør Leverandører anmoder om at blive prækvalificeret Valg af fx 5 leverandører til at kunne afgive tilbud annonceres Fx 14. okt 2013 Dokumentation af spørgeperiode + evt. opdatering af dokumenter i udbudsmateriale Tilbud udarbejdes af leverandører Stand-still periode Annoncering i EU-tidende Fx 15. aug 2013 Anmodninger modtages Fx 30. sept 2013 Udsende udbudsmateriale Fx 14. okt 2013 Tilbud modtages Fx 18. nov 2013 Leverandørvalg annonceres Fx 18. dec 2013 Kontrakt-indgåelse tidligst Fx 29. dec 2013 Startdato Fx 3. juni 2013 Min 30* kalenderdage ca. 2 uger Min 35* kalenderdage ca. 4-5 uger 10 kalenderdage (ekskl. Annoncerings-dag og kontraktdag) Udbudsbekendtgørelse Indstilling til valg af tilbudsgivere til opfordring om afgivelse af tilbud + tildelings/afslagsbreve Kontrakt, kontraktbilag (herunder kravspecifikation) og udbudsbetingelser Tilbudsevaluering/ Indstillingsrapport Tildelings- og afslagsbreve Endelige kontraktdokumenter styregruppemøder Dokumentation af spørgeperiode + evt.opdateringer af udbudsmateriale Projektinitieringsdokument Side 29

30 Projektinitieringsdokument Side 30

31 Devoteam justerer udbudsmateriale og samler alle dokumenter Endelig godkendelse af udbudsmateriale Indledende afklaringer: - Organisering til i specificeringsfase - Tidsplan for udbuddet - Afklare udeståender til udbudsbekendtgørelse - Gennemgå risikolog og udarbejde samt imødegåelsestiltag Forudsætter valg er truffet om valg af målarkitektur og valg af driftsmodel (oplæg fra foranalyse) Involveret: projektleder og styregruppe styregruppemøder Startdato: 3. juni 2013, gerne før Opdateret PiD Udbudsmateriale: udbudsbekendtgørelse, kravspecifikation, kontrakt, øvrige kontraktbilag og udbudsbetingelser Devoteam udarbejder oplæg til: Afklaring om tilgang, afgrænsning og estimater for begrebsmodel (forudsætter dialog med valgt product owner) Forretningsmål med succeskriterier User stories baseret på definerede behov i foranalyse Præcisering af målarkitektur Non-funktionelle krav og driftskrav Klargøring af udbudsbekendtgørelse Devoteam/BvHD udarbejder kontrakt og kontraktbilag Devoteam/BvHD udarbejder oplæg til tildelingskriterier Afklaringsmøder omkring prismodel, intern afregning og intern organisering under udvikling samt efter overtagelse af systemet. 3 workshops med verificering/præcisering af user stories samt prioriteringsøvelse, herunder definering af optioner medio til ultimo august Begrebsmodellering afhængigt af resultat fra indledende afklaring. 2 workshops med verificering/præcisering af målarkitektur og nonfunktionelle krav samt driftskrav, herunder reviewproces medio til ultimo august Møde med projektleder og styregruppe om tildelingskriterier og indhold i kontraktbilag Mindre høring med ref-gruppe Devoteam færdiggør kontraktbilag og udarbejder udbudsbetingelser og tilbudsevalueringsmodel Projektleder faciliterer og opsamler på høringsproces med referencegruppe og styregruppe, herunder opsamling på ændringer i dokumenter BvHD kvalitetssikrer kontrakt og kontraktbilag. Devoteam indarbejder ændringer. BvHD, Devoteam samt projektleder - prækvalifikation Annoncering i EU-tidende Fx 15. aug 2013 Anmodninger modtages Fx 30.sept 2013 Udsende udbudsmateriale Fx 14. okt 2013 sommerferie Opstart efter ferie 15. august 1. sept 1. okt 14. okt Udbudsbekendtgørelse Opdateret PiD/business case Udbudsbetingelser, kontrakt,kravspecifikation med bilag, og øvrige kontraktbilag Projektinitieringsdokument Side 31

32 Projektinitieringsdokument Side 32

33 9 Strategier for projektets gennemførelse 9.1 Opgaven som udbydes Følgende elementer forventes at sætte rammerne for opgaven, som skal udbydes: Udvikling og vedligeholdelse/videreudvikling af praktikportal, der kan Oprette og vedligeholde stamdata om praktiksteder Oprette og vedligeholde stamdata om grundaftale med et praktiksted Fordel praktiksteder Præciser konkret praktikaftale mellem studerende og fordelt praktiksted/plads Registreringer i løbet af praktikophold mellem studerende, praktiksted og uddannelse frem til godkendt/afsluttet praktik Andre overordnede egenskaber: UC intern indgang og ekstern indgang ift selvbetjening, generere dokumenter/skabeloner, integration med studieadministrative systemer og mailsystemer, statistiske udtræk Optioner Håndtering af afregning med praktiksteder, herunder integration til økonomi- og faktureringssystemer Tidsregistrering i forhold til tilstedeværelse/fravær Dialogværktøj mellem studerende og underviser under praktikophold Håndtering af internationale studerende Videreudviklingspulje Konvertering af data (evt. omfattet af videreudviklingspulje) Hosting/drift Evt. applikationsforvaltning ifm tekniske opgaver, fx 3. partsleverandører mv Evt. tillæg til pris for at udvikling forgår i UC s lokaler. Implementering i alle UC er Uddannelse 9.2 Udbudsstrategi Det er blevet vurderet om anskaffelsen skal gennemføres som et begrænset eller et offentligt udbud. Det er blevet besluttet at gennemføre anskaffelsen som et begrænset EU-udbud og at der prækvalificeres mindst 5 virksomheder til at afgive tilbud. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at prækvalificere et større antal virksomheder vil blive vurderet i starten af anskaffelsesfasen. Dette giver mulighed for at begrænse antallet af tilbudsgivere og dermed begrænse ressourceforbruget for Ordregiver, idet Ordregiver alene bruger sine ressourcer på evaluering af tilbud fra de tilbudsgivere, som Ordregiver har fundet egnede til at løse opgaven. Projektinitieringsdokument Side 33

34 Dette er understøttet af at udarbejdelsen af tilbuddet vil være ressourcekrævende for tilbudsgiverne og det dermed vil derfor være mere attraktivt for tilbudsgiverne at anvende ressourcer på tilbudsgivning, når de ved, at kredsen af tilbudsgivere er begrænset til de prækvalificerede tilbudsgivere. Som led i udarbejdelsen af en udbudsbekendtgørelse skal der endvidere foretages en afgrænsning af, hvilken eller hvilke uddannelsesinstitutioner, der optræder som ordregiver. Uanset valg af kontraktform (leverancekontrakt eller en rammeaftale) og uanset om alle deltagende uddannelsesinstitutioner optræder som kontraktpart eller om én enhed køber ind på vegne af andre enheder, skal udbudsbekendtgørelsen tage stilling til, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan foretage anskaffelser under den udbudte kontrakt. Alene de uddannelsesinstitutioner, som ifølge udbudsbekendtgørelsens afgrænsning kan aftage ydelser under kontrakten, kan efterfølgende afløfte deres udbudspligt ved at foretage anskaffelser under den udbudte kontrakt. Ifølge udbudsreglerne er det derfor ikke muligt for en uddannelsesinstitution på et senere tidspunkt at tilslutte sig en allerede udbudt og indgået kontrakt. Udbudsbekendtgørelsen skal således indeholde en entydig afgrænsning af, hvilke uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af udbudsforretningen og som har ret/pligt til at foretage anskaffelser under den udbudte kontrakt. Det er blevet besluttet at samtlige 7 professionshøjskoler med tilhørende uddannelser samt Danmarks Medieog Journalisthøjskole gennemfører et fælles udbud, hvor de nævnte institutioner alle angives som ordregivende myndigheder. Der udbydes således én fælles leverancekontrakt, hvor de nævnte institutioner alle vil være kontraktparter i forhold til den valgte leverandør. Forud for udbudsbekendtgørelsen skal der indhentes tilsagn fra de omfattede institutioner om at stå angivet som ordregivende myndigheder i bekendtgørelsen. Dette vil ske pr. eller via et mødereferat. Institutionerne forpligter sig ikke med dette tilsagn til at tildele en kontrakt på baggrund af udbuddet, men en eventuel beslutning om at aflyse udbuddet må dog ikke være usaglig. Der skal derfor i tilknytning til tilsagnet om at deltage i udbuddet (eller i en eventuel samarbejdsaftale) fastlægges kriterier og procedurer for beslutningen om den efterfølgende kontrakttildeling. F.eks. i form af en given økonomisk ramme inden for hvilken institutionerne på forhånd giver mandat til at tildele en kontrakt til den vindende tilbudsgiver. 9.3 Udviklingsstrategi Det er blevet vurderet om udviklingen skulle anvende en vandfaldsmodel eller en agil udviklingsmetode. Det er blevet besluttet at udviklingen gennemføres ved anvendelse af en agil metode ud fra følgende karakteristika for projektet: Der er et ønske om hurtig idriftsættelse Krav til løsningen kan skifte ofte Det er et forandringsprojekt Projektinitieringsdokument Side 34

35 Det kan blive svært for alle parter at komme til enighed om konkrete krav uden at se delelementer af den endelige løsning. Der er større sikkerhed for projektøkonomi, da behov løbende kan præciseres og omprioriteres Processen og metoden håndterer løbende mulighed for at omprioritere behov, herunder at præcisere/justere eksisterende behov eller at trække behov fra eftersom forretningen også udvikler sig. Dette vurderes som værende godt egnet til dette multipartsprojekt, hvor flere parter skal blive enige om fælles funktionalitet og fælles begreber. Løbende afprøvning/demo i drift samt mulighed for løbende ibrugtagning af delleverancer vil dermed tidligt i forløbet kunne give forretningen bedre forståelse for, hvordan løsningen kan dække de af forretningen stillede behov. Den valgte organisering til anskaffelsen og til udviklingsfasen (se kapitel 14) tager således udgangspunkt i de roller, der anvendes i et agilt udviklingsforløb. Omfanget og kvaliteten af den endelige leverance, forudsætter at product owner har godt styring over, at de vigtigste behov/krav er opfyldt, når budgettet er nået, samt at der funktionaliteten holdes op mod de definerede forretningsmål/behov. Dette vil der være særligt fokus på i forbindelse med bemandingen af rollen som product owner samt i den løbende opfølgning hos styregruppen. 9.4 Valgt kontraktform Der vil som nævnt blive indgået én fælles kontrakt omfattende samtlige de institutioner, der er omfattet af udbuddet. Heri vil formentlig én af institutionerne eller Rektorkollegiet optræde som administrator/kontaktpunkt for leverandøren. Kontrakten vil blive baseret på kontraktskabelonen for agile anskaffelser, 01i. Denne kontraktskabelon er udarbejdet af BvHD i samarbejde med et andet advokatfirma på baggrund af den offentlige standardkontrakt K01. Der er således foretaget en række ændringer i K01 for at få den til at passe på en agil metode. Kontraktparadigmet 01i er anvendt i en række EU-udbud, herunder udbud, som er gennemført af BvHD og Devoteam og som disse parter har gode erfaringer med, herunder at der er udarbejdet en række bilagsskabeloner, som der tages udgangspunkt i. Der forventes at blive anvendt følgende bilagsstruktur, som følger systematikken i 01i: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Tidsplan Leverancebeskrivelse Betalingsmodel og plan samt Målpris Specifikation af udstyr, programmel og dokumentation Udgår Kundens deltagelse Specifikation af vedligeholdelse og evt. drift med priser. Prøver Licensbetingelser Servicemål og incitamenter Samarbejdsorganisation og beskrivelse af metode Ændringsprocedure Udgår Projektinitieringsdokument Side 35

36 Bilag 14: Parternes modenhed (bør evt. udgå) Der foreligger en statslig standardkontrakt for it-projekter baseret på en agil metode kaldet K03. Det er vurderet, at der ikke tages udgangspunkt i denne standardkontrakt bl.a. henset til kontraktens og bilagenes omfang og kompleksitet. 9.5 Implementeringsstrategi og overdragelse til forretningen [Beskriv den overordnede udrulning- og implementeringsstrategi i projektet og hvordan den sikres udmøntet. Herunder hvordan der følges op på implementeringen. Henvis evt. til særskilt dokument for yderligere detaljer] 9.6 Strategi for overdragelse af system [Beskriv den overordnede strategi for overdragelse til drift (selve it-systemet og driftskontrakten) og hvordan den sikres udmøntet. Henvis evt. til særskilt dokument for yderligere detaljer] Kommentar [PPH2]: Udarbejdes i forbindelse med anskaffelsen se også under organisering, Det vil i den forbindelse være muligt at lade eksempelvis Rektorkollegiet optræder som administrator på vegne af de deltagende institutioner, både i forhold til udbudsforretningens gennemførelse og den efterfølgende koordination af opgavens udførelse, så leverandøren oplever de deltagende institutioner som én kunde snarere end et mangehovedet uhyre. Kommentar [PPH3]: Udarbejdes i forbindelse med anskaffelsen Projektinitieringsdokument Side 36

37 10 Projektets risici 10.1 Projektets risikostyring Projektet identificerer og håndterer risici i eget regi. Risikostyringen involverer alle aktiviteter, leverancer og interessenter, der er omfattet af projektet. Risikostyringen tager sigte på hvad, der truer hovedmilepæle og gevinster i projektet. Det er projektledelsens ansvar, at alle risici håndteres aktivt. Projektlederen træffer de nødvendige beslutninger og igangsætter aktiviteter, der kan imødegå risici og håndtere aktuelle hændelser. Såfremt projektlederen eller projektets styregruppe ikke kan håndtere risikoen eskaleres denne til programchefen. I forbindelse med eskaleringen indrapporteres også idéer til modforanstaltninger. På styregruppemøder reviewes og vurderes såvel eksisterende som nye risici og hændelser. Hvis håndtering af risici og hændelser ligger uden for projektlederens råderum eskaleres disse til styregruppen. Ligger risici udenfor styregruppen ansvar eskaleres til programchefen Projektets vigtigste risici [Udfyld tabellen med de 5-10 væsentligste risici ud fra den samlede risikoanalyse.] Kommentar [PPH4]: Indsættes af projektleder ved opstart af anskaffelsesfase. Der tages udgangspunkt i regneark med risikolog udarbejdet af Devoteam Risiko id Indhold Risikoværdi (S*K)=X Reducerende tiltag Evt. pris fra BC [Aktiviteter til reducerende tiltag af risici bør være tænkt ind i projektets samlede tids- og aktivitetsplan. Henvis evt. til risikoanalyse.] Projektinitieringsdokument Side 37

38 11 Kvalitetsplanlægning Herunder er beskrevet projektets kvalitetskrav med angivelse af, hvad der kontrolleres i projektet samt hvilke aktiviteter, der gennemføres af hensyn til denne kontrol. Kommentar [PPH5]: Bør bearbejdes af projektleder i starten af anskaffelsesfasen Produkt Kvalitetskrav (kriterier) Kvalitetsaktivitet (metode) Ansvarlig Udbudsbekendtgørelse. Prækvalifikation - proces og indstillingsrapport samt meddelelsesbreve Udbudsmateriale, herunder kravspecifikation Opfyldelse af udbudsdirektivet. Materialet skal være udarbejdet i overensstemmelse med projektets behov og indhold. Opfyldelse udvælgelseskriterier og gældende lovgivning. Prækvalifikation sker på baggrund af de udarbejdede udvælgelseskriterier og i henhold til gældende lovgivning. Materialet skal være udarbejdet således, at produktet er i overensstemmelse med forretningens skitserede behov og således, at der er veldefinerede acceptkriterier der kan verificere at de definerede krav efter implementering er opfyldt. Review af juridiske rådgivere og udbudskonsulent Godkendelse: Styregruppe. Review af juridiske rådgivere og udbudskonsulent Godkendelse: Styregruppe. Processen skal styres af eksterne konsulent med ekspertise i udarbejdelse af udbudsmateriale (hhv juridiske rådgivere og udbudskonsulenter). De eksterne konsulenter skal endvidere kvalitetssikre dokumenterne og processen ift opfyldelse af udbudsreglerne. Høringsproces: Referencegruppe Projektleder Projektleder Projektleder (product owner har ansvar for at de forretningsmæssige mål opnås) Godkendelse: Styregruppe. Tilbudsevaluering - proces og indstillingsrapport Opfyldelse af krav og gældende Proces og dokumentation gennemføres af Projektleder Projektinitieringsdokument Side 38

39 samt meddelelsesbreve lovgivning. udbudskonsulent Kvalitetssikring af dokumenter gøres af juridiske rådgivere og udbudskonsulent Intern reviewproces skal defineres afhængigt af den valgte bemanding i organisationen. Godkendelse: Styregruppe. Projektinitieringsdokument Side 39

40 12 Tolerancer og rapporteringskrav Kommentar [PPH6]: Afklares ved start af anskaffelsesprojektet 12.1 Tolerancer i projektet I dette projekt er følgende tolerancer tildelt. [Udfyld nedenstående skema med kvantitative eller kvalitative tolerancer. Såfremt der ikke opereres med tolerancer anføres det i tabellen. NB! Ingen tolerancer betyder, at alle afvigelser skal behandles af styregruppen.] Tolerance Projektudgifter Interne ressourcer Tid Kvalitet Afvigelser godkendes af: Råderum for projektleder <Indsæt grænsen for projektlederens råderum indenfor budgetrammen i kr. og %. Såfremt tolerancerne er forskellige på udgiftsstyper eller faser beskrives dette> <Indsæt grænsen for projektlederens råderum i timer/årsværk eller i %. Såfremt tolerancerne er forskellige på roller, enheder eller faser beskrives det> <Indsæt grænsen for projektlederens råderum i tid eller i % af tiden. Såfremt tolerancerne er forskellige på faser eller dele af projektplanen beskrives det> <Indsæt grænsen for projektlederens råderum i form af et udsagn eller i en målbar størrelse af et specialistprodukt > Styregruppe <indsæt eventuelt yderligere godkendende instans> 12.2 Rapporteringskrav Følgende rapporteringskrav er gældende for dette projekt: [Udfyld nedenstående skema med de rapporteringskrav, projektet skal opfylde. Fx. krav til afrapportering til intern porteføljestyring, styregruppen og Statens it-projektråd]. Kommentar [PPH7]: Afklares ved start af anskaffelsesprojektet Rapport Modtager Formål Frekvens Projektinitieringsdokument Side 40

41 13 Projektets afgrænsninger og afhængigheder 13.1 Afgrænsning Estimaterne for udviklingen omfatter alle de i foranalysen berørte behov, men der er i nedenstående tabel angivet hvilke behov der er lavt prioriteret i anskaffelsen ift udviklingen samt ibrugtagningen af løsningen. Det er tanken at nedenstående opgaverdermed kan lavt prioriterede behov blive udviklet (hvis behov fortsat eksisterer) ud fra en optionel videreudviklingspulje. Kommentar [PPH8]: Udspecificeres yderligere af projektleder. Har Jakob noget at tilføje her? Afgrænsning Kommentar/uddybning Begrundelse for afgrænsning Håndtering af afregning med praktiksteder, herunder integration til økonomi- og faktureringssystemer Tidsregistrering i forhold til tilstedeværelse/fravær Dialogværktøj mellem studerende og underviser under praktikophold Håndtering af internationale studerende Håndteres også som option i anskaffelsen. Håndteres også som option i anskaffelsen. Håndteres også som option i anskaffelsen. Dette behov er ikke analyseret i foranalysen og vil skulle vurderes under videreudviklingen af løsningen, dvs. som en del af videreudviklingspuljen Projektets afhængigheder Kommentar [PPH9]: Udarbejdes af projektleder i starten af anskaffelsesprojektet Afhængighed Interne afklaringer i sektoren omkring valg af fælles fremtidigt studieadministrativt system Kort beskrivelse af afhængighed Projektejer/ systemejer Håndtering af afhængighed Programmet Udbudsbekendtgørelser for uddannelser Projektinitieringsdokument Side 41

42 14 Organisering Organiseringen af projektet følger en PRINCE2 organisering, som vist i nedenstående figur indsatsprogramstyregruppe for det studieadministrative program Ledelsesniveau Styregruppe Praktikportal Referencegruppe Styringsniveau Udbudsprocesspor (it-og udbudsrådgiver samt juridisk rådgiver) Agil projektledelse (projektleder og product owner) Udførende spor (forretningsspecialister) Udbudsprocesspor (it-og Behovsspor udbudsrådgiver / Brugergruppeforum samt juridisk rådgiver) Udbudsprocesspor (it-og udbudsrådgiver samt Begrebsspor juridisk rådgiver) Udbudsprocesspor (it-og Tekniskspor udbudsrådgiver / samt juridisk rådgiver) Teknikgruppe Figur 9 Projektets organisering 14.1 Projektorganisation I det følgende beskrives først det overordnede ansvar for de forskellige organisationsniveauer. Efterfølgende beskrives den mere specifikke opgavefordeling mellem de involverede parter. Organisationen skal have repræsentanter der dække 7 professionshøjskoler med 45 forskellige uddannelser, hvor af visse uddannelser vil kunne grupperes i forhold til fælles behov omkring praktikhåndtering (fx de sundhedsfaglige uddannelser). Det skal i denne forbindelse understreges, at projektet anses for at være et multipartsprojekt, hvilket i sig selv er et komplicerende element for både anskaffelses- og udviklingsproces. Den valgte projektorganisation vil være præget af den valgte agile udviklingsmetode. Den agile udviklingsmetode er valgt blandt andet for at muliggøre dialog med dels leverandøren og dels med de involverede brugergrupper mens løsningen udvikles og mens parterne bliver klogere på hvilke konkrete løsninger der tilgodeser brugernes behov. Der vi i anskaffelsesfasen være behov for at arbejde på klare definitioner og formidling af ansvarsfordeling omkring blandt andet vedligeholdelse af stamdata, fejlrapportering, kommunikationskanaler generelt o.l. Ledelsesniveau et Styregruppen har det overordnede ansvar for projektets vellykkede realisering. Projektinitieringsdokument Side 42

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K.

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K. Praktikportal Professionshøjskolerne i Danmark Roadshow Præsentation af projekt Praktikportal Hvorfor har vi valgt at udvikle en portal på tværs af alle UC er og alle uddannelser? Fra start til slut går

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID) AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Vejledning til Praktikportalen

Vejledning til Praktikportalen Socialrådgiveruddannelsenddannelsen Vejledning til Praktikportalen Brugerguide for praktikstedet andre aktører Udarbejdet af Projektgruppen, september 2015 side 0/18 Support Hvis du oplever problemer ved

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Praktikportalen. Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17, st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk - +45 3338 2200

Praktikportalen. Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17, st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk - +45 3338 2200 Praktikportalen 2015 Præsentation Helle Doktor Simonsen Product owner VIA Lone Madsen Product owner assistent VIA Anne Eskildsen Programleder Tak for sidst Roadshow forår 2014. På besøg på alle UC og præsentere

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

EN QUICKGUIDE TIL PRAKTIKPORTALEN - BRUGERGUIDE FOR PRAKTIKLÆRER -

EN QUICKGUIDE TIL PRAKTIKPORTALEN - BRUGERGUIDE FOR PRAKTIKLÆRER - EN QUICKGUIDE TIL PRAKTIKPORTALEN - BRUGERGUIDE FOR PRAKTIKLÆRER - INTRODUKTION TIL PRAKTIKPORTALEN Praktikportalen er en landsdækkende portal, der bruges til alle uddannelser, der hører ind under De Danske

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DITMERS DIGAAALE PROJEKTER I UDDANNELSESSEKTOREN

DITMERS DIGAAALE PROJEKTER I UDDANNELSESSEKTOREN DITMERS DIGAAALE PROJEKTER I UDDANNELSESSEKTOREN 2013-2016 VI KENDER UDDANNELSESSEKTOREN INDEFRA I Ditmer udvikler vi sammen med vores kunder digitale løsninger, der gør de administrative arbejdsgange

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Opgaven...3 3. Begreber...3 4. Udgifter til gennemførelse af fællesudbud...4

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe NY skabelon til beskrivelse af projekter i UCL Følgende skabelon anvendes af projektlederen til at dokumentere projektet. Afhængig af hvilken fase projektet er i, stilles der større og større krav til

Læs mere

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Business Case for Business Intelligence Motivation Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov Hvilke eksterne og interne udfordringer står forretningen overfor Hvordan bidrager det

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC 1 FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 IMPLEMENTERINGEN AF MANGE ERP

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

BILAG 1 TIDS- OG AKTIVITETSPLAN

BILAG 1 TIDS- OG AKTIVITETSPLAN BIAG 1 TIDS- OG AKTIVITETSPAN INDHODSFORTEGNESE 1. Hovedtidsplan... 5 1.1 Ændring af tidsplanen... 6 2. Underbilag 1.a Milepæle for levering af licenser og evt. hardware... 6 3. Underbilag 1.b Detailplan

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Faktaark for Byg og Miljø

Faktaark for Byg og Miljø 14. juni 2016 Faktaark for Byg og Miljø Overordnet beskrivelse og baggrund for Byg og Miljø Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 Byg og Miljø består af tre dele... 3 Byg og

Læs mere

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10 Afgjort den 10. december 2009 164 Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Overvejelser ved valg af IT system

Overvejelser ved valg af IT system Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014.

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 114 Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når forsyningsselskaber har en klar

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM UDBUDSSTRATEGISK AFKLARING

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM UDBUDSSTRATEGISK AFKLARING FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM UDBUDSSTRATEGISK AFKLARING ØKONOMI- OG LØNSYSTEM UDBUDSSTRATEGISK AFKLARING Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Læs mere