Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup

Transkript

1 Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede areal Tofteengen, foretog Roskilde Museum i foråret 2008 en arkæologisk undersøgelse. Ved en forudgående prøvegravning havde museet lokaliseret forhistoriske anlægsspor i form af et langhus på op mod 50 meters længde samt kogestensgruber og affaldsgruber, som skulle undersøges nærmere. Således blev to udgravningsfelter etableret, Felt 1 og Felt 2 (fig. 1). 1 På Felt 1 fandtes spor efter et treskibet langhus fra jernalderen samt et vådområde, der indeholdt genstande fra yngre stenalder. På Felt 2 fandtes et tilsvarende vådområde, et treskibet langhus samt tre økono- Fig. 1: Oversigtskort med udgravningsfelterne. Kort- & Matrikelstyrelsen. 7

2 Fig. 2: Felt 1. mibygninger. Sporene efter de forhistoriske aktiviteter fandtes på små forhøjninger plateauer naturligt afgrænset af det relativt kuperede landskab, der præges af vådområder. Mod nord afgrænses Tofteengen af Kildemose Å og mod vest af Maglemose Å. I området nord for Kildemose Å er der registreret en boplads, en dobbeltjættestue samt otte jordfæstegrave fra yngre stenalder. Og fra samme periode er der vest for St. Valby, ca. to km fra udgravningsområdet, registreret flere gravhøje. Udgravningen var beliggende i det, der i regionplanen er udpeget som kulturhistorisk interesseområde. 2 I zonen ved Kildemose Å er fremkommet offerfund af flinteredskaber fra yngre stenalder og mere end 20 bronzegenstande, der ligeledes stammer fra moseofferfund. 8

3 Fig. 3: Hus I. Felt 1 Tættest ved Ågerupvej fremkom 105 anlægsspor i form af stolpehuller, gruber, et kulturlag og et opfyldt vådområde. Anlægssporene afspejlede en gårdtomt fra yngre germansk jernalder. 3 (fig. 2). Hus 1 Centralt på Felt 1 fandtes et ca. 41 meter langt øst-vest orienteret treskibet langhus med otte sæt tagbærende stolper. Disse huse, hvis tagkonstruktion bæres af parvise stolper, kendetegnes generelt ved en betydelig variation og kan stamme fra store dele af forhistorien, bronzealder såvel som jernalder og vikingetid. Langhusene har været anvendt til beboelse såvel som til stald- og driftsbygninger. Stolpehullerne i det pågældende langhus var cm dybe og ensartede i form og fyld. Der blev ikke fundet genstande i stolpehullerne, der kunne underbygge den typologiske datering til yngre germansk jernalder, ca. 530 e. Kr. (fig. 3). 9

4 Fig. 4: Felt 2. Affaldsområdet A10 Ved muldafrømningen fremstod dette anlæg som et stort sammenhængende, amorft fyldskifte, ca. 22,5 m langt og ca. 11,5 m på det bredeste sted. I toppen var fylden mørk, gråbrun med brændte sten. Ved første indtryk fremstod anlægget meget sterilt, med enkelte dyreknogler og flinteafslag. En længere periode med tørt vejr betød, at det vand, der ellers konstant havde ligget på overfladen, nu forsvandt. Keramik, flinteskrabere og flere dyreknogler blev så at sige vasket frem således, at de nu kunne registreres i fladen. Et øst-vest gående tværsnit blev lagt igennem anlægget. Ud fra de stratigrafiske lag og den meget sandede fyld tydede alt på, at der her var tale om et vådområde, hvor der igennem yngre stenalder var blevet smidt affald som keramik, dyreknogler, flinteafslag og enkelte flintered - skaber som skrabere og knive. Der blev opsamlet genstande fra hele vådområdet, men overvejende var koncentrationen størst omkring vådområdets nordlige og vestlige del. Dette blev konstateret ud fra 10

5 Fig. 5: Hus II. kvadrater af 1x1 m størrelse, anlagt i en større del af vådområdet. Keramikken kan dateres inden for yngre stenalder, mere præcist til tragtbægerkultur: ca f. Kr. 4 Felt 2 På Felt 2 fandtes 182 anlægsspor i form af stolpehuller, gruber, kulturlag og et opfyldt vådområde. Anlægssporene afspejlede en gårdsenhed fra jernalderen samt et opfyldt vådområde fra yngre stenalder (fig. 4). Hus II Centralt på Felt 2 fandtes en ca. syv meter lang bygning, bestående af 3 sæt tagbærende stolper og orienteret nordøst-sydvest. Stolpehullerne var mellem cm dybe og ensartede i form og fyld. Typologisk dateres huset bredt til jernalder, og der fandtes ingen genstande i stolpehullerne, som kunne indsnævre dateringen (fig. 5). Udhuse På Felt 2 blev udgravet tre konstruktioner, der kan tolkes som udhuse/økonomibygninger. Der var tale om to konstruktioner bestående af 3x4 stolper samt en med 3x3 stolper. Konstruktionerne lå omkring Hus II og skal sandsynligvis knyttes til dette. I enkelte af stolpehullerne fandtes mindre stykker af lerklining, der ikke kan dateres nærmere end til oldtid. Konstruktionsformen er alment kendt især fra jernalderens bopladser, hvor den ofte ses i sammenhæng med gårdskomplek- 11

6 Fig. 6: Udhus I. ser, der dateres inden for tidlig ældre romersk jernalder til ældre germansk jernalder (0-530 e. Kr). Bygningerne har formentlig fungeret som en art forråds- eller økonomibygninger. Der er tale om en bygningstype med gulvet hævet over jorden, hvilket konkluderes på baggrund af stolpekonstruktionen, hvor stolperne har stået for tæt til, at gulvfladen ville kunne udnyttes funktionelt. 5 Sydvest for Hus II fandtes en kvadratisk 3x4 stolpebygget konstruktion: Udhus I. De 12 stolpehuller, der indgik i konstruktionen kendetegnedes ved stejle sider og flad bund. Hullerne var cm dybe, og fylden bestod af gråt til brungråt sandblandet ler (fig. 6). Fig. 7: Udhus II. 12

7 Fig. 8: Udhus III. Nord for Hus II fandtes en kvadratisk 3x3 stolpebygget konstruktion: Udhus II. De ni stolpehuller, der indgik i konstruktionen, var relativt ens, med flade bunde og gråbrunt lerblandet muld. Dybden var dog meget forskellig, svingende fra 5-20 cm. Der var intet umiddelbart erkendeligt system i fordelingen af dybe og mindre dybe stolpehuller (fig. 7). Nordøst for Hus II fandtes en kvadratisk 3x4 stolpebygget konstruktion: Udhus III. De 12 stolpehuller, der indgik i konstruktionen, fremstod ens med runde bunde, gråbrunt lerblandet muld og med en gennemsnitsdybde på ca. 10 cm (fig. 8). Gruber 31 gruber blev registreret på Felt 2. Heraf er seks dateret til yngre stenalder nærmere bestemt tragtbægerkultur: ca f. Kr., på grundlag af den keramik, der blev fundet i gruberne. Bortset fra én grube, der formentlig var en del af A6, var de resterende gruber med tragtbægerkeramik reelle nedgravninger. Gruberne er koncentreret på feltets vestlige og nordlige del. Tre gruber kunne på baggrund af keramikken dateres bredt til jernalder, hvorimod de resterende gruber placeres inden for oldtid. Affaldsområdet A6 Ved muldafrømningen fremstod anlægget som et stort sammenhængende amorft fyldskifte. Anlægget, der ikke blev frilagt mod nord, var 13

8 ca. 7,5 m langt og ca. 6 m på det bredeste sted. Anlægget var cm dybt, hvor bunden flere steder var meget ujævn. Fylden bestod overvejende af grå, sandblandet ler, som indeholdt betydelige mængder af keramik, flinteredskaber og afslag samt dyreknogler. Et øst-vest gående snit blev lagt igennem anlægget. De stratigrafiske lag og den meget sandede fyld antydede, at der her er tale om et vådområde, hvor der igennem yngre stenalder var blevet smidt affald. Hele den frilagte del af anlægget blev udgravet, og der blev opsamlet genstande fra hele vådområdet. Keramikken, der daterer A6, kan placeres inden for yngre stenalder, tragtbægerkultur: ca f. Kr. Der er i alt registreret 800 genstande fra A6. Mulige hegnsforløb Vestligst på Felt 2 blev registreret to stolpeforløb, som kan være spor efter to hegnsforløb. Nordligst et forløb bestående af fem stolpehuller, beliggende øst-vest. Der var ca. 2,5 m imellem de enkelte stolpehuller, der var ca. 20 cm dybe og ensartede i fyld med gråbrunt ler - blandet muld og relativt flade bunde. Umiddelbart syd herfor var et forløb ligeledes med fem stolpehuller, beliggende øst-vest. Der var her ca. 3 m mellem de enkelte stolpehuller, der var cm dybe og ensartede i fyld med brungråt sandblandet muld. Faconen på stolpehullerne var dog meget uensartet. Fund Der blev i alt registreret 285 x-numre. Hvert x-nummer kan dække over adskillige genstande/fragmenter, når der er tale om ukarakteri stisk keramik, flotationsprøver, faunamateriale o. lign. Størstedelen af disse fund er gjort i de opfyldte vådområder (A6 og A10). Den mest markante fundgruppe er keramik, men der er også gjort fund af flinteredskaber og afslag, dyreknogler samt brændt ler og lerklining. Kun ét stykke metal blev fundet: En lille bronzenål (fra A172). Anlæg og bunkerne med afrømmet muldjord blev gentagne gange afsøgt med metaldetektor, uden der herved blev fundet metalgenstande fra oldtiden. Keramik (ca stk.) Størstedelen af keramikken er fundet i de opfyldte vådområder A6 og 14

9 Fig. 9: Lerkar fra yngre stenalder. Skår fra lignende kar og med samme type ornamentik er fundet på Tofteengen. Dette kar er fra Søndergårde, Allerslev. Foto: Henrik Jørgensen. A10. Keramikken karakteriseredes især ved skår fra fladbundede kar med runde sider og tragtformede halse. Men fragmenter fra dekorerede hanke samt bageplader og lerskiver var også repræsenteret. Dele af keramikken var generelt hårdt brændt, groft magret og havde et dagligdags præg. Andet var ligeledes hårdt brændt, men finere magret og ornamenteret med typer af dekoration i forskellige kombinationer (fig. 9). Flint (Ca. 973 stk.) Den største repræsentation af flint fandtes, som keramikken, i de opfyldte vådområder (A6 og A10). Overvejende var det flinteafslag 15

10 (ca. 951 stk.), der er affald fra fremstillingen af flinteredskaber, der forekom hyppigst, men flinteknive, flinteskrabere og et enkelt fragment fra en sleben flinteøkse fandtes også. Konklusion På de udgravede arealer Felt 1 og Felt 2 på Tofteengen vest for Ågerup fandtes spor efter to bebyggelser fra jernalder og to udsmidsområder fra yngre stenalder. To treskibede langhuse blev lokaliseret, hvoraf det ene (Hus I) blev dateret til yngre germansk jernalder dette var i øvrigt et betydeligt langhus på over 40 meters længde. Hus II var derimod en mindre bygning, som givetvis skal ses i sammenhæng med de tre udhuse, der blev fundet i umiddelbar nærhed. Omkring bebyggelserne fandtes affaldsgruber, hvori der fremkom enkelte keramikskår, der ikke kan dateres mere præcist end blot jernalder. Om der har været en sammenhæng mellem de to bebyggelser er uvist. Ud fra de iagttagelser og regi - streringer, der blev gjort under den arkæologiske udgravning, var der imidlertid ikke noget, som antydede en sammenhæng. De få affaldsgruber og de relativt få genstande, der blev fundet i forbindelse med Hus I, afspejler ikke en traditionel bebyggelse, som har fungeret i længere tid. Her ville man forvente en større mængde af genstande og anlæg. Muligheden foreligger dog, at de affalds- og koge - stensgruber, der forventeligt findes i forbindelse med en gårdsenhed, har ligget under selve Ågerupvej eller under det boligkvarter mod øst, der blev bebygget i 1960 erne. To affaldsområder med genstande fra yngre stenalder blev også udgravet på Tofteengen. De stratigrafiske lag, anlæggenes uregelmæssige facon og den meget sandede fyld tyder på, at der er tale om vådområder, der i perioden ca f. Kr. er blevet opfyldt med keramik, dyreknogler, flinteafslag og enkelte flinteredskaber som skrabere og knive. Keramikken var stærkt fragmenteret, og alt tyder på, at der er tale om dagligdagens ituslåede potter og kar. Ituslået keramik kendes fra samtidens systemgrøfter bl.a. fra Sarup og ved indgangene til jættestuerne, hvor den opfattes som ødelagt som led i ritualer. 6 Samme kultiske funktion skal dog ikke tillægges A6 og A10. Var der tale om en primær destruktion, som det er tilfældet ved systemgrøfterne og jættestuerne, ville man forvente at kunne sammensætte og gen- 16

11 skabe større dele af den ødelagte keramik. Ved gennemgangen af keramikken fra Tofteengen var det imidlertid kun en lille del, der kunne samles. Resultaterne fra den arkæologiske udgravning på Tofteengen kan føje endnu en brik til det store puslespil over stenalderens lokaliteter, som egnen er så rig på. Mange af egnens stenalderlokaliteter er dog ikke fremkommet ved arkæologiske udgravninger, men registreret ved herredsberejsningerne i slutningen af 1800-tallet samt ved overfladerekognosceringer foretaget af amatørarkæologer. Amatørarkæologer har igennem en lang årrække gennemvandret området omkring Tofte - engen og har samlet store mængder af flinteredskaber op på de tilstødende marker. De senere års udstykning af byggegrunde har, modsat Roskildes umiddelbare opland, ikke været så fremherskende på østsiden af Roskilde Fjord. Det medfører, at der ikke har været foretaget så mange større arkæologiske undersøgelser på egnen, hvilket formentlig kan forklare den faktuelle mangel på bronzealderens og ikke mindst jernalderens bopladser, vi ser her. Vidnesbyrd om aktivitet fra henholdsvis bronze- og jernalder i området er derimod overvejende belyst gennem depotfund og løsfund. Gårdskomplekserne fra jernalderen ved Tofteengen er derfor en af de første jernalderbebyggelser, der er udgravet i den del af Roskilde Museums undersøgelsesområde, som er beliggende øst for fjorden. Disse fortidsminder giver dermed et helt nyt bidrag til udforskningen af jernalderens bosættelsesmønstre øst for Roskilde Fjord. Litteraturliste Aarsleff, E Strandsegård velbevarede, men problematiske oldtidsgårde. NoMus 2007:4, s Andersen, N. H The Sarup Enclosures. Jysk Arkæologisk Selskab. Björhem, N. & U. Säfvestad. Fosie IV. Bebyggelsen under brons- och järnålder. Malmöfynd 6. Arlöv. Glob, P. V Danske Oldsager. Yngre stenalder. Gyldendal. København. Jensen, J Danmarks Oldtid. Stenalder f. Kr. Gyldendal. København. 17

12 Koch, E Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nordiske Fortidsminder Serie B, Vol. 16. Madsen, M Udhuse på ben i oldtidens landskab. Køge Museum 2006, s Noter 1. Ansvarlig leder var museumsinspektør Tom Christensen, Roskilde Museum. Daglig leder: Arkæolog, cand. mag. Lisbeth Gernager Langkjær. Assistenter: Stud. mag. Katrine Ibsen Kjær fra SAXO-Instituttet, Københavns Universitet, samt arbejdsmand Niels W. Nielsen. Fra 28. januar til 30. januar deltog endvidere stud. mag. Julie Nielsen fra SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Museums - tekniker Cille Krause, Roskilde Museum, stod for GPS-opmålinger. Maskinfører Finn fra J. L. Entreprenørfirma ApS., Køge, stod for afrømning med gravemaskine, CAT 312 på larvefødder med 2 meter rabatskovl. Bygherre var Klemens Kofod og Jørgen Andersen, St. Valby. Udgravningens originaldokumentation opbevares på Roskilde Museum under j.nr.: ROM 2518 Tofteengen Ågerupvej. 2. De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtiden, dels fra nyere tid. Eksempelvis kan nævnes: Stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde. Kulturhistoriske interesser kan også indbefatte områder, hvor der ikke ses synlige spor, men derimod er stor sandsynlighed for at gøre kulturhistoriske fund i jorden. 3. Tegninger og fotos skyldes forfatteren, hvor intet andet er anført. 4. Glob 1952; Andersen Madsen 2006; Aarsleff Andersen