Bukser. Nr.64 Genstand

Transkript

1 Nr.64 Iljemsted Nr.65 Nr.66 Nr.67 Silkebind. SM 860/1959 Silkeborg Fdrste halvdel af 1800-d,rene Silkeb6ndet har sort, satinvrevet midte. Mgrk gammelrosa taft pi hver side af midten. Yderkantern er gyldne. Der er brocherede ranker med >drueklaser< og bred kant med huller og picoter. Mil: 6,9 X 61,8 cm. Silkebind. SM Bomholtgird, Laven Gennemsigtigt, lrerredsvaevet silkebend med brocheret mpnster, 3 r6hvide, fortlgbende striber i midten og bort langs hver side. Bundfarven er gullig og mgnsteret blegrosa og mandel. MAI: 5 X 28 cm. BAnd af halvsilke. SM 99/1911 Hirby, Skanderborg Anden halvdel af 1800-irene Halvsilkebind med en ca. I mm bred lilla bort i hver side, rihvid bund med lilla og gul blomst/blad og lilla og gul >bombe< eller plet. MAI:6Xl37cm. 2 silkebind. SM Bomholtgird, Laven Taftbind med grenmbnster og brocheret blomst og blad pi langs pi hver side af midten. Yderst i hver side en 2 mm bred satinvevet kant. Farve: Bliviolet. MAl: 8,5 X 44 cm. Skjorte Skjorten var det klrcdningsstykke, manden havde inderst pi kroppen. Det var dels undertpj, dels natt@j. Snittet er enkelt og bestir afene firkanter og trekanter. I slutningen af rene var skjorterne vide og lange, og de var starkt rynkede ved hals og hindlinninger. Kraven var si bred, at den kunne bukkes et stykke ned over halskluden. Slidsen var lang og uden anden lukning end knap og knaphul i kraven. I l6bet af 1800-irene aftog skjortens vidde lidt, iprmerne blev smallere, slidsen blev kortere og kraven smallere. Den ibne slids aflostes af en belegning til at knappe. Nr.68 Fljemsted Skjorte. SBM 16/85 h HylkeMOlle,Skanderborg Nr. 68 skjorte Skjorten er syet af tet h@rlerred, den har to skulderstykker, som er syet over halskilerne (sikaldt Fynsk Skulder). Kraven er 6,7 cm bred. Den 35 cm lange slids er kantet pi vrangen med en belaegning af stoffet og forstarket med en trense 5 mm fra bunden. Herunder er der en navnemarkning i skriskrift, syet med korssting og r@d bomuldstrid: MF for Mads Friis og nedenunder tallet 6. pynt bestar af bagstingsrekker. Slidsen og kraven lukkes med knapper syet af h@rtrhd, 1,4 cm i diameteq og knaphuller. Armet har 3 leg pi hver side af skulderstykket og knap og knaphul i hver hindlinning. Skjorten er afbildet i Gudrun Andresen: Danske Bondeskjorter fra ca til ca Bukser. SBM 205/82 d har haft samme erer. Mandstoj Det udstillede mandstpj hbrer alt sammen hjemme sidst i perioden. Desvaerre mangler der bide sko, korte str@mper, frakke og hpj hat til en komplet pikladning. Bukser Knebukser var almindelige pi landet indtil ca De unge var dog allerede mellem begyndt at bruge lange bukser, som stadig havde klap. I midten af 50 51

2 1800-6rene var benene ret lange, sa der dannedes en fold over vristen. De kunne have ofransk fodvidde", hvilket vil sige, at de er skiret en anelse videre forneden end til resten af benet. (Som de udstillede bukser). Omkring midten af 1800-irene endrer buksernes lukning sig efterh6nden fra klap til gylp. Nr.69 Lange bukser med bred klap. SBM d Hylke Mglle, Skanderborg Ca.l Bukserne er af kraftig, sort klade. Lommer, overkanter og skridt er Bemarkn. Vest foeret med et tret, kipervevet bomuldsstof. Linningen har indlag af groft hpr- og halvlrerred og er foeret med stribet bomuldsstof. Klappen og buksebenenes underkanter fortil er foeret med brun shirting. I hver side sidder en lomme pa skri og der er kile og spandetamp midt bag. Bukseknapperner afhorn, 1,6 cm i diameter. Knaphullerne er sorte. Buksebenene har ekstra vidde i underkanten oe er lidt kortere foran end bagp6. Alle yderstoffets@mmer maskinsyede. Skjorte. SBM 16/85 h har haft samme ejer. De eldste brystduge/veste fra midten af tallet er enradede med ryg og forstykker af samme stof og har lange, 6bne slidser. Lengden pi disse aftager op gennem tiden og sidst i 1700-tallet er vesten lige afskiret forneden, dobbeltradet og med lerredsryg og revers. Under empiremoden blev vesten meget kort og kraven unaturlig hgj. Senere forpges lengden til lidt under taljen og danner en spids midt for. Underkanten skrflr op i taljen i siden og bagp6. I 1850'erne fir vesten en lige underkant og den bliver lidt kortere. Senere vender soidserne tilbage igen. Nr. 69 lange bukser Nr.70 Bemarkn Nr.7l Kort, enradet vest. SM 38il953 Fogstrup, Them t Vestens forstykker, 4,5 cm hgje krave, lommelister og reversbelregninger foroven ved forkanterne er af >regnbuestof,,. Ryggens yderstof og forstykkernes foer er af hvidt, glittet bomuldsstof. Der er mellemfoer i kraven, men ingen polstring i forstykkerne. I hgjre side er der ll knapper, 1,3 cm i diameter, messinglignende, med gennembrudt mpnster og rpd bund. Den 12. knap mangler. Knaphullerne er rpdbrune. Lommelisten, der er 3 cm bred, er skflret pfl skrfl af stoffet. Vesten har lige underkant, store rermegab og forkanterne skriner. Vestens ryg mangler, men s@mmener bevaret, si man kan se, at den ikke har vreret foeret. Kort, toradet vest. SM 130/1962 Ngrre Vissing, Skanderborg Ca Vestens forstykker, 4 cm hgje krave, 2 cm brede lommelister og reversbelagninger langs begge forkanter er af brun halvsilke med bl6t mpnster. Ryg og sprendetamp er af brun, glittet shirting. Bide forstykker og ryg er foeret med lysebrun, glittet shirting. Der er mellemfoer i krave og revers og forstykkerne er polstrede. Knapperne er sorte possementknapper, 1,4 cm i diameter og knaphullern er sorte. Vestens forkanter runder forneden. Nr. 7l vesl 52 53

3 Bemrerkn. Nr.72 Vesten er pi et senere tidspunkt Og"t med et sidestykke. Kort, enradet vest med nedfaldskrave. SM 116/1911 Ca Vestens forstykker, krave, I,5 cm hoje lommelister og reversbeleg_ ninger langs for- og underkanter er af ternet halvsilke, der er sort- og brunnistret med smalle sorte striber p6 langs, og rode og bl6 striber pi tvrers. Ryggen er af sort, blank shirting. Vesten er fberet med bomuldsstof. Der er mellemfoer i krave og forstykker. Forstykkerne erdesudenpolstrede. Knapperne, derer l,l cm i diameterersyetover en trzeskive med sort, blank tred som bund og m@nstertred af snoet r@d, hvid og bl6 trid. Knaphullerne er sorre. Ryg, sprendetamp og bageste del af kraven er omsyet. kistentai/dibstoj IfBlge den modemaessige udvikling i kristent@jet brugtes dibspose indtil slutningen af rene, hvor den aflostes af brerekjole med liv og langt skgrt. Begge typer i silkestoffer og med bandpynt. Lige efter empiren, sikkert inspireret af empirens lette' hvide kjoler med h@j talje, opstod den hvide dibskjore, der var lige op og ned. Hvid kjole med markeret talje opstod i Biedermeiertiden. Den lyser@de og rysebli pynt vi kender i dag opstod ca Nr.73 Dibshue til dreng. SM 1754 Huen er syet sammen af 6 dele (hvid taft, glittet, lysebli, lrerredsvaevet uld og mprker@d satin), som modes midt pi nakken. Her sidder en roset af hvidt og lyseblit silkeband med solvtrad. p5 venstre side af huen sidder en roset af et beige silkebind med en gr@n stribe langs begge kanter, rosettens midte er langluvet, r@dbrun silkeflojl. Huen er kantet med et lysebl6t, groft taftb6nd. Langs huens kanter sidder et 2.5 cm bredt, griblat silkebind, der er lagt i Wienerleg. Huen er foeret med groft h6rlrerred og polstret med papir og blir. Bindeb6ndener 1,25 cm bredt, falmet taftbind. Nr.74 Dibshue til pige. SM 1758 Puldhue af repsvrevet silke med mellembli pimaling p6 issestykket og mellembli halvsilke med et lille, tret m@nster p6 pulden. Foer af groft hgrlrerred og polstring med et gammelt dokument med laksegl og bl6r. Huen er kantet med r@dbrunt silkestof og et lyst b6nd. Der har varet silkebindsbesretning langs huens kant, men der er kun stingene og en lille rest tilbage. Der er possementbesretning langs puldens s@m. Midt bag sidder en nakkeslgjfe af lys, gazeagtig silke f-ast med en gammel knappenil. Bindebindene er af h@r oe uld med et opplukket m@nster. Nr.75 Nr.76 Dibshue. SM Sonderstrupgirden, Aggersborg-Bejstrup ved Limfjorden Har varet brugt i 1838 Puldhue i cremefarvetaft med et lille lyserpdt prikm@nster og bro_ deri i veveimitation af spredte blomster i grbnt og brunligt. Foeret er af fint, hvidt bomuldsstof. Huen er kantet med cremefarvet taft og pyntet med metalknipling og rosetter af silkesrof. Bindebind af l.g cm bredt, cremefarvet silkeb6nd. Dibshue. 5lr4262/1959 Vibors amt Nr. 78 ddbstrp.je Nr. B0 ddbspose </l 55

4 Huen er sandsynligvis fra efter Empiretiden. rpdt taftbend med 2 cm bred metalknipling ovenp6. Pigd slgjfe af 4,2 Huen, der har rund puld, er syet af flnt mol med tamburering, flad- cm bredt taftbflnd, med metalknipling i midten. Rosetter af 2,2 cm syning og syede huller. Den er pyntet med 2 lag tyl lagt i wienerlag bredt, rpdt taftbind med metalknipling. Mil: 48,5 X 155 cm. og et 4 mm bredt, lysergdt satinbind. Nr.80 Nr.77 Kristent@j / dibspose. SM 260/1959 DibstrOje. SM 48/1959 Viborg amt Spnderstrupgirden, Aggersborg-Bejstrup ved Limfjorden Dibsposens overdel har ibning fortil, som dakkes af en smrek. Har veret brugt i 1838 Yderstoffet er det samme som dibstrbje SM , men i smalle Trpje af satinvavet, oprindeligt starkt gul, silke. Foer af fint larred. strimler. Posens foer er gammelrosa hprlerred og smakkens er fint, 3 set cremefarvede, satinvavede bindebind af silke, 2,3 cm brede. hvidt hprlerred. Dibsposens smek, over- og underdel er pyntet langs Armets underkant er pyntet med wienerlegget silkebind og gaze kanterne med 1,5 cm brede agramaner, 2 cm bred knipling og 1,2 cm med et lille broderi. bred maskinknipling. Bemarkn Den lange berekjole med liv og skprt afloste modeme ssigt dibsposen Nr.78 i slutningen af 1700-tallet. Syteknikken i denne dflbspose tyder dog DibstrBje. SM pi, at den er yngre, end den umiddelbart ser ud til. Viborg amt Syteknikken tyder p6, at tr@jen er syet i 1800-tallet. Tr@jen er syet af et 1700-tals silkestof med kniplingsmpnster og blomsterranker. Gr6 bund med et rgdlilla sker og r@d, gul, bla, grgn Nr.81 Fljemsted Kristentpj / dflbspose. SM 50/1959 SBnderstrupgirden, Aggersborg-Bejstrup ved Limfjorden og violet i blomsterrankerne. Foeret er fint, hvidt hgrlrerred. Langs halsudskreringen sidder en knipling med indlagstrfld (ca.1800) og langs rermets underkant en grov, lysebla maskinknipling (tidligst 1835). Har varet brugt i 1838 Dibsposen er af brocheret silke i 1700-tals m@nster, oprindeligt changerende og sterkere i farverne, nu med vissengrpn bund, med Nr.79 Kristent@j / dibspose. SM 3194 Iljemsted Holtum, Grejs sogn Slutningen af rene Dibspose med tvaergs,ende slids af brocheret silke i 1700-tals mpnster. Bundfarven er grgn med store blomsterbuketter i sort, hvidt og gult, kniplingsmgnster og slyngede bind. Foer og bagbeklaedning er ubleget hgrlaerred. Pynt langs kanterne: 4,2 cm bredt, r@dtaftbind med 2 cm bred metalknipling ovenp6. Pynt midt pil 2,2 cm bredt, Nr. Bl ddbspose 56 51

5 og store blomsterbuketter i rpdt, blit, gr@nt, gyldent, brunt, gult og hvidt. Foer og bagbeklrcdning er afubleget, fint hprlerred. Langs kanterne er der en 3 cm bred tylsstrimmel med trakkesyning og et 2,6 cm bredt silkebind i ombr6 teknik (1800-6rene), hvidt med gr@nne borter i begge sider. Dibsposen bestir afen over- og en underdel. Overdelen erforoven formet som en hatte. SilkebSndet. der sidder langs ibningens kant, ender i en slbjfe forneden, hvor slidsen slutter. TVaers over sammensyningen mellem over- og underdel er der 2 strimler tyl med silkebind pi midten, arrangeret som >bblger< (plastisk besretning, som var moderne i Biedermeier tiden). Mil: overdelen er 57,5 cm lang, underdelen er 73 cm lang. Nr.83 pamalet blomsterranke. Foer af fint bomulds- og hbrlarred. Mil: Ca. 120 cm lang. D6bskjole. SM41/1959 S6nderstrupgirden, Aggersborg-Bejstrup ved Limfi orden Har vreret brugt i 1838 Dibskjolen er af cremefarvet silke og uden pynt. Foeret er af meget fint hprlarred. I halsudskaringens- og livets lpbegang er der en snoet bomuldssnor. Slidsen i ryggen er 31 cm lang. Lregget pi underdelen er sandsynligvis en senere endring. Mil: 108 cm lang. Nr.82 Kristentpj / lang barekjole med liv og skprt. SM 3193 Begyndelsen af rene Den lange baerekjole har en forside og en bagside. Forsiden bestir af silkestof med repsm@nster i grgnne, rpde og gule nuancer. Bagsiden af livet bestir af hprlerred med et trykt, diagonalt ternet m@nster og bassiden af resten bestir af storblomstret kattun. som er et tals stof. Armerne er af cremef-arvet silke og ermekanterne er pyntet med tylsstrimler med trekkesyning, drekket af en gazestrimmel. Den lange brerekjole er pyntet med rosetter af laerredsstrimler, uldstrimler, silkeband og silkesnore, slgjfer, glasperler og pailletter, silkebind, knipling, tylstrimler og bagpi sidder to silkebind med Nr. 81 navneklud Navneklude Navneklude er broderede lrereklude, som piger broderede som et led i deres opdragelse og uddannelse til voksne, gifte kvinder. Navnekludene fungerede som m@nsterb@ger til at sy efter, nflr der var brug for det. De fleste danske navneklude stammer fra og 1800-irene, de aeldst er udfbrt af piger fra overklassen, som i reglen blev undervist hjemme eller i private institutter. Nr Navneklud.SM2l4/1962 Bemrerkn. Nr.85 Navnekluden, der er 31 cm bred og 33,5 cm hpj, er broderet pi leerredsvavet uldstof med silke i mange farver. Alfabet, talrekke, borter, forskellige figurer og monogrammer er broderet med trllesyning, korssting, dronningesting, perlesting (kvadrathulsbm), fladsyning og kontursting. Langs siderne er der en stoppet bort, syet med rgdt uldgarn. Korsstingeneharforskelligretning. Navneklud. SM l8l2 Navnekluden, der er 31 cm bred og 30,5 cm hgj, er broderet pi lrer

6 redsvevet uldstof med silke i mange farver. Alfabet i flere st@rrelser, gamle motiver og monogrammer er broderet med korssting. Navne- meanderbort pi alle fire sider, figurer og monogrammer er broderet kluden er foroven og forneden kantet med groftvevet repsband, mens med korssting, petit point, dronningesting og huls@m. Langs siderne siderne stir med regkanter. er der stoppede borter med rbdt og sort uldgarn. Langs navnekludens Syet af Maren Andersen. kanter er der pa forsiden syet laksefarvede silkebind. Lagen Nr.86 Nr.89 Navneklud. SM 361/1984 Lagen. SBM 13/85 p Silkeborg Ris, Skanderborg 1833 I 870 Navnekluden, der er 31 cm bred og 20 cm hgj, er broderet pi laer- Lagen af hvidt hbrlrrred. MFi: 240 cm langt og 130 cm bredt, syet redsvaevet uldstof med silke i mange farver. Alfabet, talrakke, borter, sammen af 2 vrevebredder. Der er en I/2 cm bred s@m i den ene figurer og monogrammer er broderet med korssting og dronninge- ende og en 3,4 cm bred s@m, der er syet op med enkelt hulsgm, i den sting. anden ende. Navnemerkning med r4dh4rfted og korssting i gotiske Navnekluden har formodentlig vreret hgjere, da det ser ud som om, bogstaver og skri tal: JAS der mangler afslutning i underkanten. JAS star for Jacob Andersen. Nr.87 Nr.88 Navneklud. SM 360/1984 Silkeborg 1861 Navnekluden, der er 30 cm bred og 30 cm hgj, er broderet pi larredsvrevet bomuldsstof med uldgarn i mange farver. Alfabet, talraekke, bort, rammebort pi alle fire sider, figurer og monogrammer er broderet med korssting, dronningesting og perlesting (kvadrathuls0m). Navneklud. S]llI Bomholtgird, Laven 1868 Navnekluden, der er 54,5 cm bred og 51 cmh@j, er broderet pi laerredsvrevet bomuldsstof med uldgarn i mange farver. Alfabet med skrevne og gotiske bogstaver, talraekke, borter, mange bide nye og Efterskrift Til kataloget Som det fremgir af kataloget er ikke alle udstillingsnumre fra det ostjyske omr6de. Der er udstillet tekstiler fra andre egne af landet. Tgrkleder, sjaler, silkebind, livband var krremmervarer, som i perioden blev forhandlet pi markeder over det ganske land. Vi har vurderet, om det pigaldende tekstil var reprresentativ for perioden og siledes kunne hjrelpe med til at udvide billedet af folks muligheder ved piklaedning. Bide empirekjolen (nr.6) og den sorte silkekjole (nr.7-10) med mantille (nr.39) kunne have veret brugt i hele landet. Det samme galder mandstgjet: Bukser (nr.69) og veste (nr.10-12). Med hensyn til huer og huetilbehgr er det tydeligt, at de tilhprer det gstjyske dragtomride. Vi har her ikke vaeret i tvivl i vor udvrelgelse i museets samling, selv om der ikke var opgivet hjemsted. 60 6l