Læsevanskeligheder, Helle Bonderup Grene. December 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010"

Transkript

1 0 Bilag 1A - Opgaveforside OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejle Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Læsevanskeligheder, Helle Bonderup Grene December 2010 Titel på opgaven: Naturfaglig læseundervisning for elever i læsevanskeligheder Problemformulering: Hvordan kvalificerer vi læseundervisningen i naturfagene for elever i læsevanskeligheder, således at eleverne bliver kompetente fagtekstslæsere. Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) et skriftligt oplæg (max. 5 sider) x en skriftlig opgave (max 12 sider (for én studerende) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Jens Chr. K. Jensen Cpr (første 6 cifre): Navn: Navn: Cpr (første 6 cifre): Cpr (første 6 cifre): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja el. nej) ja Dato, forfatterens / forfatternes underskrift (med denne underskrift bekræftes, at det skriftlige produkt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp) Jens Chr. K. Jensen

2 1 Indhold Naturfaglig læseundervisning for elever i læsevanskeligheder... 2 Problemstilling:... 3 Metodeafsnit... 3 Pc læsere, elever i læsevanskeligheder... 4 Ordforråd og læseforståelse... 5 Læsebegrebet set i en naturfaglig kontekst Om at læse og forstå naturfaglige tekster og PC læseres møde med multimodale tekster... 6 Læsestrategier og kunsten at finde den røde tråd i multimodale tekster... 6 Læseundervisning ind i fysiklokalet... 7 Lyst og motivation til faglig læsning Konklusion Litteraturliste... 13

3 2 Naturfaglig læseundervisning for elever i læsevanskeligheder Læseundervisning ind i fysiklokalet. Undervisning i læseforståelse og læsestrategier har igennem de senere år haft høj prioritet i de danske skoler. Videnssamfundets stigende krav til fleksible læsestrategier, sammenholdt med PISA rapporternes noget dystre billeder af danske elevers læsekundskaber har for alvor sat fokus på at opkvalificere læseundervisningen. På samme måde har den naturfaglige undervisning også været i fokus, da elevernes fravalg af de naturvidenskabelige uddannelser bekymrer regeringen. De giver blandt andet udtryk for at styrke naturfagene igennem hele uddannelseskæden. Det vil sige fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. På folkeskoleområdet indebærer det blandt andet at styrke fagligheden inden for de fire naturfag i folkeskolen (UVM, 2010) I mit arbejde på en efterskole for elever i læsevanskeligheder oplever jeg at disse elevers drømme og ønsker ikke adskiller sig væsentligt fra andre unge menneskers. Det er fx. drømmen om et godt og indholdsrigt liv, der står højest på ønskesedlen. Et naturligt og stort ønske er at forbedre deres læsefærdigheder, så de får mulighed for at deltage i ungdomsuddannelser på lige fod med alle andre unge mennesker. Eleverne møder på den ene side op med et stort ønske om at blive bedre til at læse, mens de på den anden side også ofte møder op med en bagage fyldt af dårlige læseoplevelser. Hvor læseundervisningen traditionelt har været knyttet til danskfaget og dermed været en opgave for dansklæreren er læseundervisningen nu blevet en opgave for hele faggruppen. Tilegnelse af læsestrategier er eksplicit nævnt i de enkelte fags fælles mål, hvor det i slutmål for fysik efter 9. klasse under punktet Arbejdsmåder og tankegange hedder at elven skal udvikle kundskaber der sætter dem i stand til at. læse, forstå og vurdere faglige tekster (Fælles mål Fysik/ Kemi, 2009) At undervise i fysikfaglige læsestrategier er med andre ord en del af fysiklærerens ansvarsområde. Det at læse og forstå en informationstæt fysiktekst stiller andre krav til elevens læsekompetencer, end en fortællende tekst i dansk gør. Skal vi optimere børnenes læsekompetencer, er det hele teamets ansvar - fysiklæreren har ansvar for at lære dem at læse fysiktekster, natur- og tekniklæreren for at lære dem at læse natur- og tekniktekster osv. (Bülow-Olsen, i publikationen; Lyst til faglig læsning, Biblioteksstyrelsen, 2006) Udfordringen i arbejdet med elever i læsevanskeligheder bliver således at få enderne til at nå sammen, at hjælpe eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier som ruster dem til mødet med ungdomsuddannelserne. Fælles mål er mål for alle elever i den danske grundskole, også for elever i læsevanskeligheder. Ligesom konventionelle læsere, må anvende forskellige læsestrategier i mødet med forskellige teksttyper, må eleverne i læsevanskeligheder også tilegne sig passende strategier. At udvikle gode læsestrategier er selvsagt en stor udfordring for disse elever, men ikke desto mindre en opgave vi lærer må tage på os. Med udgangspunkt i videnssamfundets krav om fleksible læsestrategier og regeringens ønske om flere naturfaglige studenter, ønsker jeg med nedenstående problemstilling at sætte fokus på hvilke udfordringer og muligheder dette kræver af elever i læsevanskeligheder.

4 3 Problemformulering Hvordan kvalificerer vi læseundervisningen i naturfagene for elever i læsevanskeligheder, således at eleverne bliver kompetente fagtekstslæsere. Metodeafsnit Til at belyse problemformuleringen har jeg valgt at dele opgaven op i tre hovedafsnit omhandlende læseforståelse, multimodale tekster og læsemotivation. I opgavens første afsnit ønsker jeg at sætte fokus på, hvilke udfordringer eleven i læsevanskeligheder sættes over for i mødet med naturfaglige tekster. Med udgangspunkt i Carsten Elbros definition af læsebegrebet og hvilke vanskeligheder eleven i læsevanskeligheder oplever i mødet med skriftsproget, ønsker jeg at koncentrere mit fokusområde til at omhandle læseforståelse af naturfaglige tekster. I mit arbejde med elever i læsevanskeligheder tager jeg udgangspunkt i et inkluderende læsebegreb (Holmgaard, Saaby Jensen, 2008), hvilket jeg kort vil argumentere for ud fra rapporten, Pc-læsning, Ordblindhed og ithjælpemidler af Erik Arendal, Bent Saabye Jensen og Åse Brandt. For at få en forståelse af hvilke komponenter læseforståelse består af, har jeg valgt at benytte Ivar Bråtens definition af læseforståelse. Afslutningsvis og som afsæt til andet afsnit om naturfaglige tekster vil jeg se nærmere på sammenhænge mellem ordforråd og læseforståelse. Til at belyse dette benytter jeg Anna Steenberg Gellerts artikel, Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse. Her vil jeg kigge nærmere på mulige forklaringer på elevernes forståelses vanskeligheder i mødet med naturfaglige tekster. I mødet med tekster generelt og fagtekster i særdeleshed stilles pc læseren overfor en række udfordringer og valg, som adskiller sig markant fra konventionelle læsere. Da computeren er elevens afkodningsværktøj, ligger der flere aktive valg og handlinger mellem teksten og elevens forarbejdningsproces. Disse udfordringer vil jeg stille skarpt på i afsnittet Læsebegrebet set i en naturfaglig kontekst, hvor jeg vil kigge nærmere på hvilke kompetencer man må mestrer for at opnå læseforståelse af fagtekster, og hvor disse kompetencer yderligere udfordres som pc læser. Eva Maagerø og Elise Seip Tønnessens bog, At Læse i alle fag vil danne baggrund for afsnittet. Mødet med naturfaglige tekster er også mødet med multimodale tekster. Til at belyse modalitetsbegrebets betydning for fagtekster og hvilke udfordringer eleven i læsevanskeligheder her sættes over for, vil jeg støtte mig til Ivar Bråtens; læseforståelse, læsning i videnssamfundet- teori og praksis. I forlængelse heraf vil jeg ud fra VØL-modellen, beskrevet af Elisabeth Arnbak, komme med konkrete forslag til at arbejde med naturfaglige tekster. I afsnittet, Lyst og motivation til faglig læsning, vil jeg med udgangspunkt i de oplevelser elever i vanskeligheder møder, stille skarpt på elevernes motivation og lyst til faglig læsning. Med afsæt i Læsedidaktik efter den første læseundervisning af Astrid Roe, vil jeg således se på hvilke faktorer som påvirker elevernes motivation. I artiklen læsemotivation og motiverende læseundervisning, bliver der givet konkrete bud på aktiviteter som kan styrke elevernes læselyst blandt andet i arbejdet med undervisningsprogrammet; Begrebsorienteret læseundervisning (beskrevet af Øistein Anmarkerud og Ivar Bråten og oversat af Torben Christiansen, læselyst og læring, 2010 ). Dette følges op med eksempler fra artiklen: Overse ikke drengenes store appetit på faglig læsning! (Inger Lise Moos, 2006)

5 4 Pc læsere, elever i læsevanskeligheder At læse naturfaglige tekster er selvsagt en udfordring for elever i læsevanskeligheder, ligesom al anden læsning er en udfordring for denne elevgruppe. Elever i læsevanskeligheder vil i denne opgave defineres som normalt begavede elever med skrive og læsevanskeligheder, en elevgruppe der er kendetegnet ved svære afkodnings vanskeligheder, herunder ordblinde elever. Ifølge Elbro kendetegnes denne gruppe elever ved at have markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lyd princip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. (Elbro, 2007, s.72) Set ud fra et naturfagligt ståsted hvor naturfaglige læsekompetencer kan forstås som evnen til at læse og forstå fagtekster, jf. OECD`s definition af læsebegrebet som værende, evnen til at forstå, bruge og reflektere over skrevne tekster for at opnå sine mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og deltage i samfundet. (Maagerø og Tønnesen,2009, s. 17) vil det være af stor betydning at elever i læsevanskeligheder, kompenseres for afkodning, således at de kan samle energien om at forstå teksten. I naturfaglig læsning stilles der store krav til læserens evne til at forstå, bruge og reflektere, alene på baggrund af det faktum at eleven her præsenteres for en række fagudtryk og fagtermer som knytter sig specifikt til faget og som eleven sjældent møder i hverdagen (Ibid, 2009, s.88). Med støtte fra kompensatoriske IT hjælpemidler, vil eleven kunne afkode alderssvarende tekster og hermed som udgangspunkt, tage del i alderssvarende undervisning. Dette tydeliggøres med følgende citat fra projekt pc-læsning Ordblindhed og IT-hjælpemidler ; Når ordblinde får oplæst kortere tekster af en computerstemme, får de som pc-læsere umiddelbart adgang til tekstens indhold og forstår det læste (Arendal, Saaby Jensen og Brandt, 2010, s.7) Projektet giver eksempler på hvordan ordblinde elever i uddannelse oplever hvordan it-støtten giver øgede muligheder for at tilegne sig fagligt stof ved at :.. være forberedt til timerne samt en større faglig fordybelse og forståelse af teksterne nævnes af flere som vigtige faktorer. Et stort flertal mener, at de lettere har kunnet overkomme læsemængden, og at de har fået en bedre eksamen med anvendelse af it-støtte (Ibid, s.7) Erik Arendal, Bent Saabye Jensen og Åse Brandt konkluderer således at effekten ved anvendelse af kompensatoriske hjælpemidler er markant.(ibid) Ud fra dette perspektiv vælger jeg at præcisere faglig læsning for elever i læsevanskeligheder til: PC læsning af faglige tekster for elever i læsevanskeligheder. Afkodning med kompensatoriske hjælpemidler giver eleven i læsevanskeligheder adgang til et naturfagligt tekstunivers som ellers ville være et lukket land. Et tekstunivers hvor forståelse af indholdet i teksten bliver det essentielle og samtidig den store udfordring. Læseforståelse er ifølge Bråten en kompleks sammensat størrelse, som indeholder en række komponenter, der hver især bidrager til en samlet forståelse (Bråten 2008, s.47) Ivar Bråten definerer således læseforståelse som; det at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skrevet tekst. (Ibid, s.47). Dette stiller krav til læserens evne til at drage konklusioner, som går ud over tekstens bogstavlige mening. Udover afkodningskompetencen fordrer læseforståelse således en række mundtlige og sproglige kompetencer såsom sproglig bevidsthed, ordforråd, grammatisk viden og verbal hukommelse. (Ibid, s. 57) For en del af vores elever i læsevanskeligheder er det kendetegnende, at de også oplever vanskeligheder med sprogforståelse, hvilket med andre ord vil sige, at de har; sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. (Elbro, 2007, s.70)

6 5 I arbejdet med naturfaglige tekster bliver manglende sprogforståelse særligt tydeligt, da eleverne her møder fagspecifikke ord og fagterminologier som netop knytter sig til det specifikke fag. Ord og begreber som ikke naturligt indgår som del af daglig tale. Elevernes evne og muligheder for at skabe sammenhæng og forståelse af det læste, er af stor betydning for elevens mulighed for at tilegne sig nyt stof, Hvis en elev virkelig skal lære noget af det han eller hun læser, på en måde som gør, at eleven kan bruge det læste i nye sammenhænge, er det nødvendigt, at information fra teksten smeltes sammen med det, eleven ved om indholdet fra tidligere. Kun når dette finder sted, kan det læste føre til dyb forståelse og problemløsning i nye situationer. (Kintsch 1998, i Bråten 2008, s. 63) Ordforråd og læseforståelse At læse og forstå naturfaglige tekster stiller med andre ord krav til elevens viden om emnet og hermed også viden om fagets sprogbrug. Anna Gellert har beskæftiget sig med forholdet mellem ordforråd og læseforståelse (Gellert 2007). Hun opstiller således fire hypoteser, som samlet giver et bud på årsags virknings forholdet mellem ordforråd og læseforståelse. (Gellert, 2007) De fire hypoteser beskriver, hvordan et relevant ordkendskab, viden om emnet, elevens generelle læse vaner og evnen til at læse fra konteksten, tilsammen er med til at danne grundlag for læseforståelse. I naturfaglige tekster sættes disse kompetencer konstant på prøve. Som tidligere nævnt støder eleverne her på en række fagord og fagbegreber som eleverne sjældent støder på i deres dagligdag. Ord som ozonlag, molekyler og svovldioxid, er ord som naturligt indgår i et fysikemne om forbrænding og luftforurening, men samtidig ord som sjældent optræder i elevernes daglige sprogbrug. Elever i læsevanskeligheder som på grund af deres vanskeligheder ikke har oparbejdet gode læsevaner og som følge heraf ikke har udviklet et passende ordkendskab, udfordres voldsomt i mødet med de naturfaglige tekster. Eleverne mangler ofte både bredde og dybde i sproget, hvilket betyder at eleverne ofte ikke kender så mange fagord, og de fagord, de kender kan de have lidt eller begrænset forståelse af. En udfordring vi som undervisere må være os meget bevidste om, og som betyder, at vi må bestræbe os på at præsentere nye ord og begreber i et passende omfang for eleverne, således at eleven motiveres til læsning af fagteksten, og at de ikke oplever opgaven så voldsom at de helt mister lysten til at læse. Bliver hullet mellem elevernes sprogforståelse og fagtekstens ordlyd for stor risikerer vi, at de forsøger at undgå at læse, og dermed risikerer de at ende i det Gellert betegner som en ond cirkel hvor de vil forsøge at undgå læsning hvilket yderligt vil bidrage til at de ikke udvikler et alderssvarende ordforråd, hvilket igen medvirker til at begrænse elevernes læselyst. (Gellert, 2007, s.5) Ud over forståelse på ordniveau af naturfaglige tekster. Har viden om emnet, samt evnen til at læse fra konteksten også stor indflydelse på elevernes mulighed for at opnå læseforståelse. Elevernes forforståelse og viden om emnet før læsningen medfører, at nye ord kan sættes ind i en allerede eksisterende

7 6 sammenhæng. Disse faktorer vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit, hvor jeg ud fra fagteksters opbygning vil kigge på hvilke læsestrategier disse tekster fordre. Læsebegrebet set i en naturfaglig kontekst. Om at læse og forstå naturfaglige tekster og PC læseres møde med multimodale tekster Informationstæthed, multimodale tekster og øgede krav til selektiv læsning er blot nogle af de udfordringer den faglige læser må forholde sig til i mødet med naturfaglige tekster. Dette gør sig gældende hvad enten man er konventionel læser eller pc læser. At læse og forstå faglige tekster stiller krav til læserens evne til at finde og uddrage væsentlige informationer i teksten. Vi læser faglige tekster for at lære noget nyt og sjældent for at hygge læse. At kunne forstå naturfaglige tekster, bruge og reflektere over dem (jf. OECDs læsebegreb) fordre således ikke nødvendigvis at teksten må læses fra start til slut. Naturfagstekster er ofte en kombination af flere modaliteter, tekster, billeder, modeller mm. Modaliteter der til sammen skal formidle et givet stofområde. Disse modaliteter stiller krav til læserens læsestrategier, da det er op til den enkelte læser at planlægge sin vej igennem teksten. Et billede eller en model kan ofte sige mere end et tekststykke. Hvor den konventionelle læser lader øjnene afsøge teksten, billederne og modellerne, udfordres pc læseren yderligere, da det visuelle indtryk skal styre musens bevægelse for dernæst at markere og trykke play på cd ord. Denne øvelse gentages for hver gang læsningen skal finde sted. Som underviser til elever i læsevanskeligheder spørger jeg nogen gange spørgsmålet til mine elever; hvordan de vil i læse en given tekst? Eleverne vil komme med forskellige bud på læsestrategier og en del vil sige at de læser overskriften først og derefter kigger på billeder og illustrationer mm. I praksis oplever jeg dog, at mange af eleverne vælger at anvende marker alt strategien de markere hele teksten, lade Carsten eller Per læse op og herefter bebude, at nu har de læst teksten, hvilket de vel delvist har ret i. Cd ord har afkodet teksten, og de har lyttet til teksten. Første del af læsebegrebet er opfyldt, men hvad med forståelsen? En af udfordringerne i at undervise elever i læsevanskeligheder må derfor være at give eleven mulighed for at tilegne sig hensigtsmæssige læsestrategier, således at eleven ikke passivt lader ordstrømmen passere igennem ørerne. Kunsten at finde en hensigtsmæssig og lærende læsesti gennem fagteksten kræver andet og mere end blot at trykke play på cd ord. Læsestrategier og kunsten at finde den røde tråd i multimodale tekster Naturfaglige tekster kendetegnes ved deres stærke brug af tekniske begreber og deres specifikke fagterminologi, hvor tekst, illustrationer, tabeller og billeder i et fællesskab er med til at formidle emnets budskab. For at kunne forstå og skabe sammenhæng i fagteksternes multimodale struktur må vi som læser af disse tekster forsøge at kæde de enkelte delelementer sammen til et fælles hele. En måde at skabe sammenhæng på, i naturfaglige tekster er gennem inddeling i kategorier, hvor over- og undergrupper kædes sammen (Maagerø og Tønnesen, 2009, s.88). At læse og forstå fagtekster stiller med andre ord krav til at PC læserens aktive deltagelse i læseprocessen og at læseren løbende gennem læseprocessen stiller spørgsmål til egen forståelse af teksten. En eksplicit undervisning i læseforståelse vil kunne kvalificere elever i læsevanskeligheders læseproces. I det følgende eksempel vil jeg med udgangspunkt i VØL-modellen (Arnbak, 2008, s.96) komme med et bud på en

8 7 struktureret læseundervisning i fysiktimen. I arbejdet med VØL-modellen finder jeg det hensigtsmæssigt at anvende en reciprok og begrebsorienteret læseundervisning (Bråten, 2008, s.258 og 270) i afsnittet Lyst og motivation til faglig læsning vil jeg komme nærmere ind begrebsorienteret undervisning. Læseundervisning ind i fysiklokalet I arbejdet med emnet forbrænding og luftforurening i fysik 9 kl. vil arbejdet med VØL-modellen eksempelvis forberede eleven på mødet med fagtekstens informationstætte og fagtekniske form. (NY PRISMA fysik kemi, 2007) VØL-modellen går ud på at dele læsningen op i tre afdelinger. En før læsningsdel hvor eleverne skal forholde sig til, hvad de allerede ved om emnet, her forbrænding og luftforurening. Dette arbejde kan foregå enkeltvis, i mindre grupper og samlet på klassen. Det er her vigtigt, at læreren støtter og søger at uddybe og udfordre i et dialogisk samspil med eleverne (reciprok). Målet er at eleverne virkeligt får åbnet op for de indre skuffer som kan have noget med forbrænding og luftforurening at gøre. Næste trin er spørgsmålet, hvad ønsker jeg at vide? At forholde sig spørgende til en fagtekst, skærper opmærksomheden til læsningen. Igen er det afgørende at læreren er aktiv udfordrende på spørgsmålet. Det vil ikke være svært at forestille sig at nogle elever ikke har de store ønsker i at vide noget om luftforurening. Efter teksten er læst følges der op på klassen ud fra spørgsmålet, hvad har jeg lært? Igennem hele arbejdet med teksten er det således vigtigt at eleven aktivt forholder sig til egen læring. Dette støttes af læreren igennem kvalificerende samtaler. Nedenstående skema kan anvendes som arbejdsskabelon for eleverne. Inden læsningen udfyldes kolonnen, Hvad ved jeg allerede osv. I arbejdet med de tre spørgsmål vil eleven i læsevanskeligheder være støttet af en overskuelig struktur, ligesom muligheden for at benytte andre medier end skriftsproget vil lette

9 8 arbejdet. Eksempelvis kan billeder og andre visuelle udtryk indgå, ligesom eleven kan indtale lydfiler eller linke til korte filmklip eller animationer, som dækker elevens tanker. Hvad ved jeg allerede? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L (Arnbak, 2008, s. 96) De to sider på foregående side fra Ny Prisma 9 fysik kemi illustrerer hvorledes tekst, billeder og tabeller, stiller krav til læserens kompetencer og evner til at læse forskellige modaliteter og kæde disse informationer til et fælles hele. Som illustreret oven for vil arbejdet med VØL- modellen skærpe opmærksomheden på det faglige emne som behandles. I selve læseprocessen udfordres eleven ikke kun på viden om emnet og kendskab på ordniveau, men også i høj grad på evnen til at læse og udlede vigtige informationer af de enkelte modaliteter. At læse og forstå naturfaglige tekster stiller således krav til elevernes metakognitive læsestrategier, hvilket vil sige evnen til løbende at vurdere og reflektere over det læste. Noget af det der kendertegner læsesvage elever er netop manglende refleksive kompetencer, hvilket betyder at de bliver passive læsere. (Roe, 2010, s.62) Eleverne må bevidstgøres om, hvordan de forskellige modaliteter i fagteksterne læses, og hvorledes de forskellige modaliteter i fagteksten spiller sammen, således at eleven oparbejder en intertekstuel læsekompetence (Bråten 2008, s.174) En dygtig læser skal nemlig ikke bare kunne forstå enkelte tekster og informationskilder isoleret; han eller hun skal også kunne evaluere troværdigheden af forskellige typer kildemateriale og binde denne mangfoldighed af tekster sammen til en helhedsforståelse af bestemte temaer. (Bråten, 2008, s.173) Konkret kunne en gang klippearbejde på computeren tydeliggøre kompleksiteten i teksten. Ved eksplicit at klippe tekster og billeder fra hinanden, får eleverne mulighed for helt konkret at forholde sig til den enkelte modalitet og vurdere hvilke informationer der kan trækkes ud af eksempelvis billederne. De to fysik sider fra Ny Prisma kan således deles op i overskrift, billeder, billedtekst, tabeller og brødtekst, se næste side. Jeg har valgt at medtage to sider for at illustrerer vigtigheden i at forholde sig til mere end en side af gangen.

10 9 (NY PRISMA fysik kemi, 2007, udsat for saks) Ved konkret at modellere en læsesti for eleverne får eleverne mulighed for at skabe struktur i læseprocessen af naturfaglige tekster. Når strukturen er skabt, kan fokus rette sig mod forståelse af de enkelte kilder, og hvad der indvirker på kildernes troværdighed. (Bråten, 2008, s 183) I arbejdet med at forstå og vurdere de enkelte kilder, og deres betydning for helhedsforståelsen, stilles der igen krav til elevens begrebsforståelse og elevens intertekstuelle kompetencer, hvilket kræver en klar og tydelig undervisning fra læreren, således at eleven oplever sammenhæng. Strategiundervisning der sigter mod forståelse af multiple tekster, bør lægge særlig vægt på intertekstuelle strategier, det vil sige strategier, som kan bidrage til at knytte forbindelser mellem information fra flere tekster. ( Bråten 2008, s.193). Ved at tage udgangspunkt i VØL-modellen i en reciprok læseundervisning, hvor der eksplicit undervises i intertekstuelle strategier og hvorledes der dannes inferens, vil eleverne få mulighed for at tilegne sig hensigtsmæssige læsestrategier i læsning af fagtekster. At læseforståelse er andet og mere end at tillære sig gavnlige strategier, skal der ikke herske tvivl om. Som nævnt i beskrivelsen af VØL- modellen er det ønskeligt, at eleven aktivt forholder sig til, hvad eleven ønsker at lære, og som beskrevet kan det indimellem være vanskeligt for eleven i læsevanskeligheder at forholde sig til at skulle ønske at lære noget om eksempelvis forbrænding og luftforurening. Udfordringen at skabe motivation hos eleven vil således være et kardinalpunkt i undervisningen i faglig læsning for elever i læsevanskeligheder.

11 10 Lyst og motivation til faglig læsning Topmotiverede elever der bare tager fra, læser en naturfaglig tekst, forholder sig kritisk til den, mestre intertekstuelle læsestrategier og slår de ord op de ikke forstår. Er det ønsketænkning eller et realistisk mål i arbejdet med faglig læsning for elever i læsevanskeligheder? Fælles for vores elevgruppe er, at de er topmotiveret for at blive bedre til at læse. Et andet fælles træk er desværre også, at mange af vores elever har haft så mange dårlige læseoplevelser, at de på trods af, at de er motiverede for at lære at læse, har mistet gnisten og troen på egne evner til at lære. Ved individuelle samtaler i forbindelse med skolestart spørger vi vores elever. I hvilken situation lærer du bedst? Hvortil mange svarer: Hvis jeg sidder sammen med en voksen, eller hvis jeg har en voksen tæt på, som jeg lige kan spørge, hvis jeg er i tvivl. Eleverne giver tydeligt udtryk for manglende tro på sig selv, ofte i udtalelser, som: Det kan jeg ikke, jeg er jo ordblind. Elevernes udtalelser kommer til at stå i kontrast til deres egentlige ønske om at blive bedre til at læse. Astrid Roe beskriver, hvordan en positiv selvopfattelse har stor indflydelse på chancen for at opleve succes, hvilket giver mod og lyst til at kaste sig ud i vanskeligere tekster og udfordringer. På den måde kommer de ind i en god cirkel, som vil gøre dem til stadig bedre læsere. (Roe, 2010, s57) Tilsvarende har elever med dårlige læsekompetencer og dårlige selvopfattelser, risiko for at ende i en ond cirkel, som kan resultere i at eleven helt mister mod og lyst til at læse. Selvopfattelse kan ses som en blandt seks centrale faktorer, som påvirker elevernes motivation i læringssituationer.(ibid, s.55) Positive holdninger til læring Selvopfattelse, det vil blandt andet sige at tro på succes eller at frygte for fiasko Klare mål for, hvad der skal læres, og hvorfor det skal læres Egen deltagelse i læringsprocessen Støtte fra læreren og fra andre elever Personlige erfaringer og kundskaber Elever i læsevanskeligheder udfordres på flere af ovenstående faktorer. Som nævnt har de ofte en dårlig selvopfattelse som følge af dårlige læseerfaringer. Derudover oplever vi, at eleverne har vanskeligt ved at have overblik over egen læringsproces, hvilket medføre, at de har vanskeligt ved at overvåge egen læsning og forholde sig aktivt og kritisk under læseprocessen, jf. manglende metakognitive læsestrategier. En af de helt store udfordringer i at arbejde med elever i læsevanskeligheder ligger netop i at få eleverne til at tro på sig selv og egne evner. Netop elevernes ringe forventninger til egne mestringsmål kan virke demotiverende for at kaste sig ud i læsning af faglige tekster. I arbejdet med at skabe motivation og lyst til faglig læsning vil en klar og tydelig struktur støtte eleverne og give eleverne mulighed for at overskue læseprocessen. Et arbejde med at skabe læsefremmende motivationelle komponenter (Øistein Anmarkrud og Ivar Bråten, Læsemotivation og motiverende læseundervisning, oversat af Torben Christiansen, Madsbjerg og Lund, 2010 s. 27) kunne tage udgangspunkt i undervisningsprogrammet Begrebsorienteret læseundervisning BLU, (Ibid, s. 31) Programmet opsætter ni kendetegn på et klasseværelse med engagerede læsere.

12 11 Læring- og kundskabsmål Klare og tydelige kundskabsmål, hvor elevernes selvformulerede spørgsmål giver retning for læsningen. Praktiske erfaringer Fagligt stof skal opleves som relevant i forhold til elevernes virkelighed Elevautonomi Elevernes reelle valg muligheder inden for et nærmere defineret område Interessante tekster Bogpakke indeholdende kvalitets tekster, med god tekstbinding og kohærens Strategiundervisning Eksplicit undervisning i læsestrategier Engagerede læsere Samarbejdserklæring Struktureret gruppearbejde Ros og belønning Anerkendende og kvalificerende ros Evaluering Som redskab til at blive bevidst om egen mestring Lærerinvolvering Autentiske lærer, der tør give eleverne reel medindflydelse (BLU, frit efter: Øistein Anmarkrud og Ivar Bråten, Læsemotivation og motiverende læseundervisning, oversat af Torben Christiansen) At skabe engagerede og motiverede elever stiller krav til en engageret og nærværende lærer, ligesom undervisningsmaterialet må være meningsfuldt og relevant for eleverne. Ideen om at give eleverne medindflydelse på valg af tekster, bakkes op af Inger Lise Moos. I artiklen, Overse ikke drengenes lyst til faglig læsning (Moos, 2006), argumenterer hun for at udnytte elevernes umiddelbare lyst og nysgerrighed. Frem for at tage udgangspunkt i lærebogen vil det være befordrende for eleverne at tage udgangspunkt i det, der virkelig optager dem og lade dem levere varen og så kan du sætte fagudtrykkene på. som hun siger. Det gennemgående tema i artiklen, at bevare drengens læselyst for faglig læsning, giver stof til eftertanke. Læselysten har med andre ord været der også hos elever i læsevanskeligheder, da de ligesom de fleste andre børn som vokser op i et skriftsprogligt samfund har et naturligt ønske om at lære at læse. At genfinde eller bevare lysten til faglig læsning kan ifølge Moos motiveres gennem medier og tekster som taler i et sprog eleverne kan forholde sig til, eleverne er vant til at bevæge sig rundt på nettet, ligesom de er vant til forholde sig til komplicerede spil og en udnyttelse af disse kompetencer vil bringe eleven aktivt på banen. At tage udgangspunkt i elevernes verden flytter ikke ansvaret fra lærerens skuldre. Tværtimod stiller det store krav til lærerens overblik og evne til at vurdere og vejlede elevernes valg samt at kunne knytte relevante fagtermer og begreber til teksterne.

13 12 Konklusion Sigtet med denne opgave har været at sætte fokus på hvilke udfordringer elever i læsevanskeligheder møder i arbejdet med naturfaglige tekster. Læseundervisningen af elever i læsevanskeligheder må tage udgangspunkt i en anerkendelse af disse vanskeligheder og tilrettelægges på en måde så de ruster eleverne bedst muligt til videre uddannelse og til et liv i videnssamfundets kompleksitet. Dette har jeg undersøgt ud fra problemformuleringen; Hvordan kvalificerer vi læseundervisningen i naturfagene for elever i læsevanskeligheder, således at eleverne bliver kompetente fagtekstslæsere? I opgaven har jeg således forsøgt at give et billede af hvilke opmærksomhedsfelter en sådan kvalificering må indebære. Som udgangspunkt vil det være af afgørende betydning, at elever i læsevanskeligheder kompenseres for deres afkodningsvanskeligheder ved hjælp af it kompenserende hjælpemidler. Ligeså tydeligt er det, at evnen til at udvikle gode pc læsestrategier af naturfaglige tekster kræver stor opmærksomhed og eksplicit tilrettelagte undervisningsforløb, hvor eleverne konkret guides gennem teksterne. At tilrettelægge og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i mødet med naturfaglige tekster, handler blandt andet om at finde den røde tråd og tilrettelægge en fornuftig læsesti gennem fagtekstens multimodale univers. En sådan læsesti kan eksemplificeres ved konkret at klippe de enkelte modaliteter ud af teksten og efterfølgende sortere og kategorisere dem, efter hvilke informationer man kan læse ud af dem. Igennem en reciprok undervisning hvor samtalen er i fokus, og hvor læreren helt konkret modellerer læsestien, vil eleverne i læsevanskeligheder således stifte kendskab til alternativer til marker alt strategien. I arbejdet med en faglig tekst vil VØL-modellen ligeledes medvirke til at fastholde og støtte eleverne i forståelsesprocessen. Ved at anvende modellens skabelon vil eleverne have mulighed for at fastholde viden og erfaringer fra teksten. Anvendelse af konkrete og eksplicitte metoder støtter således eleverne i læsevanskeligheder til at oparbejde hensigtsmæssige læsestrategier. Elevernes lyst og motivation til at læse naturfaglige tekster er naturligvis grundlæggende egenskaber for at opnå læseforståelse. At støtte elever i læsevanskeligheder til at blive engagerede og motiverede fagtekstslæsere stiller store krav til underviserens tilgang til eleverne. Undervisningsprogrammet BLU kommer med konkrete bud på hvordan der bevidst kan arbejdes med at skabe engagerede læsere. At kvalificere læseundervisningen i naturfagene for elever i læsevanskeligheder, er således en kompleks størrelse, som kræver indsigt i elevernes vanskeligheder, bevidsthed om fagteksternes struktur, eksplicit undervisning af læsestrategier og en anerkendende tilgang til eleverne.

14 13 Litteraturliste Arnbak, Elisabeth (3.oplag, 2008): Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendalske Boghandel Bråten, Ivar, (RED.), (2008): Læseforståelse, Læsning i videnssamfundet teori og praksis, Klim, Elbro, Carsten (2007), læsevanskeligheder, Gyldendalske Boghandel Maagerø, Eva og Tønnesen, Elise Seip, (RED.) (2009): At læse i alle fag, Klim Madsbjerg, Sigrid og Lund, Henriette Romm (2010): Læselyst og læring, Forfatterne og psykologisk forlag Roe, Astrid (2010): Læsedidaktik efter den første læseundervisning, Klim Bülow-Olsen, Lena (2006): Når børns faglige læselyst slår gnister,(lyst til fagliglæsning) Biblioteksstyrelsen Gellert, Anna steenberg (2007): Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse, Tidsskriftet viden om læsning nr. 2 Moos, Ingelise (2006): Overse ikke drengenes store appetit på faglig læsning,(lyst til fagliglæsning) Biblioteksstyrelsen Saaby Jensen, Bent og Holmgaard Aase (2008): På vej mod et inkluderende læsebegreb, Tidsskriftet viden om læsning nr. 3 Fælles mål 2009, Fysik Kemi, faghæfte 16, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Ny prisma Fysik / Kemi 9 (2007) Malling Beck A/S Arendal, Erik og Saaby Jensen, Bent og Brandt Åse (2010) Pc læsning Ordblindhed og ithjælpemidler, projektrapport, Hjælpemiddelinstittutet

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Læsevejlederkonference 2014

Læsevejlederkonference 2014 Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere