MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE. Årsberetning 1999/2000

Transkript

1 MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 1999/2000

2 INDHOLD Tiderne skifter 4 Computerspil Ingen reklamer med alkoholholdige drikke til børn Globalisering - specialimporterede videoer/ DVD er Rapport om mærkater på film- og trailerkassetter Medierådet for Børn og Unge står ikke alene 6 Børnerådet Konferencer Bulletin Board Tv-stationerne og Det Danske Filminstitut Den administrative virkelighed 8 Medierådet for Børn og Unges møder Vurderingsudvalgets møder Sekretariatet Resultataftale Hjemmeside Rigsarkivet Navision Stat Teknisk udvikling i Nåleøjet Hvilke film har vurderingsudvalget klassificeret i 1999 Reklamer Film Video DVD er Revurderinger Rapporter fra to afgåede medlemmer 12 Rapport af Jens Rykær Rapport af Gitte Vejlby Oversigt over gennemførte aktiviteter i Resultataftalens periode 14 Bilag 1 Medierådet for Børn og Unge og vurderingsudvalgets medlemmer 16 Bilag 2

3 FORORD Inger Høedt-Rasmussen Formand for Medierådet for Børn og Unge Både billeder og børn ændres, så Medierådet for Børn og Unges fokus har i det forløbne år flyttet sig fra de traditionelle opgaver med at vurdere film til nye medier som computerspil. Dette sker samtidig med, at målgruppen for vores arbejde i stigende omfang bliver børn og unge selv og i mindre grad de bekymrede forældre. Vi skal til at forstå, at her er der noget, vi ikke forstår - at det begrebsapparat og den forståelsesramme, vi bruger til film og video, er for snæver til computerspil. Når jeg ser tilbage på Medierådets diskussioner det seneste år, har de - i takt med at vi fik set flere spil, fik læst mere og hørt oplæg fra forskere - markant ændret indhold og grad af bekymring omkring computerspil. Det har været dejligt at se, at overgangen fra Statens Filmcensur og til Medierådet nu er faldet på plads, og at både film og videovurderinger kører efter et nyrevideret kriteriebegreb i en driftsorganisation, der er bred tilfredshed med. Medierådet siger med udløbet af dette 3. år farvel til to brancherepræsentanter og en forbrugerrepræsentant, da deres beskikkelsesperiode udløber. To af dem har sammenfattet deres oplevelser af Medierådet, som er en del af denne årsberetning.

4 TIDERNE SKIFTER Computerspil Computerspil spiller en stor rolle i børn og unges fritidsliv og er en udbredt og populær beskæftigelse, som børn bruger meget tid på. Medierådet for Børn og Unges 2. rapport om børns holdninger til computerspil blev udgivet 8. februar 2000 under stor mediebevågenhed. Rapporten hedder "Det er bare noget, der er lavet Børn, computerspil, vold og virkelighed" og er udarbejdet af lektor Birgitte Holm Sørensen og lektor Carsten Jessen, begge Danmarks Lærerhøjskole. Rapportens hovedkonklusioner er : Børns fascination af voldelige elementer i computerspil kan ikke snævert betragtes som en fascination af vold Der er ikke noget der tyder på, at børn bliver ensomme af at spille Herved erhvervede rådet et velunderbygget dokumentationsmateriale, som gør op med mange af de myter, der har været omkring computerspil. F.eks. at påvirkningen skulle være stærkere på grund af spillenes interaktivitet. Birgitte Holm Sørensens og Carsten Jessens undersøgelse viser, at computerspil skal anskues fra en legevinkel. Når børn under spil råber, "du er død", er der tale om drengelege, og forældre behøver ikke få søvnløse nætter, fordi børnene gyser og griner af de splattereffekter, som computerspil er så rige på. Spillene skal selvfølgelig være mærkede, og næsten 90 % af alle spil er mærkede, når de kommer til Danmark. Medierådet for Børn og Unge ønsker derfor at informere på baggrund af den eksisterende mærkning, ELSPA. Rådet finder ikke, der er behov for en særlig dansk mærkning. Medierådet for Børn og Unge har orienteret kulturministeren om undersøgelsens resultater, og skal i det kommende år intensivere oplysninger om computerspil. "Det er bare noget, der er lavet Børn, computerspil, vold og virkelighed" kan ses på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside under computerspil. Rapporten kan også købes hos Statens Information for kr. 75 på tlf Ingen reklamer med alkoholholdige drikke til børn Holdningerne til reklamefilm til børn har været debatteret kraftigt i det forløbne år. På tv området arbejdes der på at fjerne reklamer rettet direkte til børn omkring børneprogrammer. Netop dette tiltag berører ikke biograferne, som ikke er detailreguleret på samme måde som TV2. Men der er også sket ændringer for reklamer på biografområdet. Fra 1. marts 2000 vises der ikke længere reklamer med alkoholholdige drikke i forbindelse med børnefilm. Ændringen er baseret på aftale mellem Erhvervsministeriet og de store organisationer, der handler med øl, vin og spiritus. 4

5 Dansk Reklame Film, som står for stort set næsten alle 35 mm reklamer, sammensætter nu særlige filmruller, som kun skal vises i forbindelse med børnefilm. Det antages, at der er ca. 15 børnefilm årligt, som vil være relevante i denne sammenhæng. Globalisering - specialimporterede videoer/dvd er Ifølge Videogramforeningens oplysninger køber stadig flere og flere videoer og DVD er på originalsproget. Det er en tendens, som ikke alene viser sig på filmområdet, men som også kan konstateres på andre områder. F.eks. købes flere og flere bøger også på originalsproget. Ca. 4 % af den samlede omsætning i 1999 gik til specialimporterede videoer/dvd er mod 2 % i Branchen har ikke pligt til at indsende film - herunder videoer/dvd er. Det betyder, at branchen kan undlade at indsende en video/dvd, hvis bare den bliver annonceret eller mærket som "tilladt for børn over 15 år". Medierådet kan acceptere, at branchen fravælger Medierådet for Børn og Unges vurderinger for videoer/dvd er, som branchen selv anser som skadelige for børn, idet sandsynligheden taler for, at videoerne/dvd erne alligevel ville have fået "15" af vurderingsudvalget. Rådet ser dog et problem, hvis produkterne helt generelt distribueres med "15", fordi vurderingsgebyret skal spares. Dette gør sig især gældende ved specialimporterede videoer/dvd er. Der importeres et forholdsvist lille antal pr. titel, hvorved vurderingsomkostningerne kommer helt ud af proportion med indtjeningen. Hvis videoer/dvd er med et åbenbart harmløst indhold mærkes "15", har det den uheldige effekt, at forbrugeren mister tilliden til Medierådet for Børn og Unges symboler. Det fremgår nemlig ikke, at rådet slet ikke har været involveret i denne afgørelse. Medierådet for Børn og Unge har drøftet konsekvenserne af den manglende indsendelsespligt, men finder det ikke ønskeligt at forslå en stramning af reglerne lige nu. Medierådet for Børn og Unge øger på denne baggrund vejledningen om netop dette forhold via rådets hjemmeside. Rapport om mærkater på film- og trailerkassetter Medierådet for Børn og Unge har sendt spørgeskema til ca. 150 biografer. Biograferne blev spurgt, om informationsniveauet for film- og trailervurderinger er godt nok. Det er ikke Medierådet for Børn og Unge, der underretter biograferne herom. Det gør filmudlejerne, som alene ved, hvilke biografer, der viser filmen. Rapporten viser, at der er behov for en modernisering af eksisterende ordninger, idet vurderingen af trailers bliver oplyst for sent eller slet ikke. Medierådet for Børn og Unge er indstillet på en nærmere drøftelse med filmudlejerne og Biografernes Fællesforening herom. Én mulighed for at løse problemet vil være udvidet adgang for biograferne til at søge efter trailervurderinger på rådets hjemmeside. En anden vil være underretning via direkte af Medierådet for Børn og Unge. 5

6 MEDIERÅDET STÅR IKKE ALENE Medierådet har gennem flere år arbejdet på at have tætte relationer til andre offentlige og private organisationer, institutioner eller myndigheder, der arbejder med børn som målgruppe. Det være sig nationale som internationale. Dette har dels den fordel, at viden om børn koordineres og forskellige fagligheder kan mødes, dels ligger der her en ressourcebesparelse, da Medierådet ved flere lejligheder har lavet arrangementer eller undersøgelser i samarbejde med andre. Børnerådet Både børn og voksne har behov for information, men det er ikke den samme type information, de eftersøger. Det viste den spørgeskemaundersøgelse om børn og computerspil, som Børnerådet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge har fået udarbejdet. Rapporten " Børn og Computerspil", som udkom februar 2000, bygger på besvarelser fra klasser med ca elever fordelt over hele landet. Rapporten er gratis og fås ved henvendelse til Børnerådet. Teksten kan også hentes på Børnerådets hjemmeside: Rapportens resultater viser, at computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 af de adspurgte børn spiller. Ca. 40% af dem, der spiller, spiller dagligt. Næsten alle børn ønsker, at computerspil bliver mærket med oplysninger, der henvender sig til børn. De 4 højst prioriterede oplysninger, børn ønsker sig er: Hvad handler spillet om, hvilken slags genre, hvilken aldersgruppe retter spillet sig mod, fornødne engelskkundskaber. Medierådet for Børn og Unge vil drøfte rapportens resultater med Multimedieforeningen og Multimediabranchen. Informationen om computerspil bliver en opgave, der skal løses i fællesskab mellem Medierådet for Børn og Unge, Børnerådet, det nye Børnekulturråd, Dansk Biblioteks Center og branchen. Konferencer Behovet for udveksling af erfaring og oplysning på både nordisk og europæisk plan er stort. Der foregår et udbytterigt og informativt samarbejde mellem de nordiske lande, hvor de indhøstede erfaringerne har vist sig at have stor værdi for det videre arbejde. Medierådet for Børn og Unge har afholdt en konference i januar 2000 om mærkning af computerspil for Våldskildringsrådet (Sverige) og Filmtilsynet (Norge). Medierådet for Børn og Unge har desuden deltaget i konferencer i Oslo og Stockholm med andre europæiske censurinstitutioner. Bulletin Board Selv om lovgivningen ikke er ens i de forskellige nordiske lande, har den nordiske vurderingstradition stor betydning for Medierådets virksomhed, hvor de nordiske kontakter 6

7 og sammenholdet har fået fornyet betydning i det udvidede europæiske samarbejde. Klassifikation af film og videoer udvikler sig løbende, og der er behov for drøftelser herom. Medierådet for Børn og Unge har sammen med de øvrige nordiske lande oprettet et Bulletin Board på Filmtilsynet i Norges hjemmeside. Boardet skal være diskussionsforum for de nordiske landes censorer. Bulletin Board blev taget i brug marts Tv-stationerne og Det Danske Filminstitut Medierådet for Børn og Unge har udsendt "Kriterier for Filmvurdering" og har drøftet kriterierne med tv-stationerne og børnefilmkonsulenterne fra Det Danske Filminstitut. Der var bred enighed om disse kriterier. Skadelighedskriterierne fremgår af filmloven. Her står, at Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering af, om filmen kan antages at være skadelig. Det er Medierådet for Børn og Unges opgave at udfylde dette skadelighedsbegreb og forklare, på hvilket grundlag vurderingerne gives. Skadelighedskriterierne er ikke statiske, de følger andre normændringer. Nogle forsvinder eller får mindre betydning, mens andre kommer til. Det foregår som en glidende proces, der følger af samfundsudviklingen, den teknologiske udvikling, børns mediekompetence og forskning om børn. Rådet arbejder med et begreb om "typiske børn". Det dækker udvikling og kompetencer, der er karakteristiske for, hvad mange børn kan på et givet alderstrin. I rapporten præsenteres vurderingskriterierne, der er baseret på teorier om børns udviklings- og betydningsdannelse kombineret med filmteoretisk viden om filmeffekternes betydning. Vurderingen af en film afsluttes med en afgørelse, der træffes på baggrund af et helhedsindtryk af de forskellige faktorer. Kriterierne for filmvurdering kan ses på hjemmesiden under bibliotek. 7

8 DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED Medierådet for Børn og Unges møder Medierådet for Børn og Unge har haft 6 møder fra 1. maj 1999 til 18. april 2000, hvor 4 af rådets i alt 7 medlemmers beskikkelsesperiode udløb. Vurderingsudvalgets møder Udover rådsmøderne har der været afholdt et antal møder i vurderingsudvalget, der består af formanden for Medierådet, rådets to børnesagkyndige medlemmer samt tre suppleanter. Møderne i vurderingsudvalget bruges til at koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere praksis og forberede sager om vurderingskriterier m.m. til rådet. Sekretariatet Den daglige drift styres af sekretariatet, der er bemandet med to faste stillinger - en sekretariatsleder og en film- og IT-ansvarlig medarbejder, samt en student. Oversigt over rådets og vurderingsudvalgets medlemmer samt af sekretariatets ansatte fremgår af bilag 2. Resultataftale Der er indgået resultataftale mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge. Oversigt over gennemførte aktiviteter i aftaleperioden fremgår af bilag 1. Hjemmeside Medierådet for Børn og Unge bruger internettet til rådets informations- og vejledningsvirksomhed. I februar 2000 blev en ny hjemmeside taget i brug. Medierådet for Børn og Unges formidlingsstrategi er dels at udbrede kendskabet til siden og dels at udbrede baggrunden for mærkernes eksistens. Budskabet er, at ansvar må baseres på viden. Det vil sige, at en vurdering af hvad børn skal se, må baseres på forældrenes og/eller barnets egen vurdering, og på erfaring og viden fra Medierådet for Børn og Unge. Forbrugerne må have større kendskab til symbolerne, hvis de skal have betydning for valget af medier. Derfor er formålet med formidlingen at gøre opmærksom på Medierådet for Børn og Unges symboler og de bagvedliggende belæg for Medierådet for Børn og Unges eksistens og arbejde. Hjemmesiden er velbesøgt, og sekretariatet henviser mange skoleelever hertil. Rigsarkivet Medierådet for Børn og Unges sekretariat har afleveret elektroniske data for film, der er registreret i Medierådet for Børn og Unges filmdatabase, for perioden til til Rigsarkivet. Det drejer sig om ca titler, der nu er bevaret for eftertiden. 8

9 Navision Stat Medierådet for Børn og Unges sekretariat har forberedt overgangen til Navision Stat et nyt statsligt regnskabssystem pr. 1. august Det Danske Filminstitut er driftscenter for Medierådet for Børn og Unges regnskabsforhold. Teknisk udvikling i Nåleøjet Nåleøjets - Medierådet for Børn og Unges biograf - tekniske installationer bliver løbende justeret og opdateret under hensyntagen til den teknologiske udvikling. Det fremgår af rådets kriterier for filmvurdering, at filmvurderingen er en helhedsvurdering, hvori lydeffekter spiller en væsentlig rolle. Det er målet at holde samme standard som de førende biografer, således at censorerne vurderer film ud fra de samme præmisser, som de bliver set under. Hvilke film har vurderingsudvalget klassificeret i 1999 Vurderingsudvalget har vurderet 116 film, 124 trailers, 227 videoer, 110 DVD er og 1 reklame i Reklamer Dansk Reklame Film har udarbejdet en rapport over viste reklamer i Der har været 88 reklamefilm, heraf er 1 blevet vurderet af Medierådet for Børn og Unge. Dansk Reklame Film oplyser, at der næsten ingen klager har været. Dansk Reklame Film formoder, at dette klageaspekt vil blive elimineret yderligere, når de tidligere omtalte børnefilmruller for alvor introduceres. Film Der vil altid være usikkerhed ved at sammenligne afgørelserne fra tidligere år med indeværende års, da titlerne kan være helt forskellige. Men det er konstaterbart, at procentsatsen for 15 års vurderingerne er faldende i Det skyldes sandsynligvis, at repertoiret er ændret. Mange voldsfilm udkommer nu kun på video, fordi voldsfilm ikke tiltrækker det nuværende biografpublikum i samme grad som tidligere. Den aldersmæssige fordeling har ændret karakter de sidste år grundet de små årgange i 80 erne. Der "mangler" ca unge, som statistisk set er de mest ivrige biografgængere. Branchen satser derfor på det lidt ældre publikum, og søger bl.a. også at tiltrække de kritiske tv kiggere, der ønsker mere kvalitet. Gruppen "alle" og "7" tegner sig for ca. 60% af afgørelserne. "11"og "15 "dækker ca. 40%. I 1998 var fordelingen stort set omvendt. I 1997 var fordelingen 50/50. Oversigten på næste side viser alene de film, der er vurderet af rådet. Danmarks Statistik oplyser, at der har været 176 premiere i Heraf har Medierådet for Børn og Unge vurderet de 116 film. Rådet vurderede i 1999 altså ca. 2/3 af de film, der fik premiere. 9

10 Oversigt over antal film og deres fordeling på kategorier i perioden Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier (i alt=100 %) Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 21% 40% 11% 13% 100% % 25% 28% 25% 3% 100% % 29% 28% 24% 3% 100% % 27% 40% 24% 1% 100% % 36% 23% 16% 2% 100% Video Som oversigten viser ligger hovedvægten af afgørelserne ligesom filmafgørelserne på "alle" eller "7". Tilsammen tegner disse grupper sig for 75 % af alle afgørelser. "11" års afgørelserne ligger på 12 % og "15" års afgørelser udgør 11 %. Der er igennem perioden sket en stigning i "15" års afgørelserne fra 3 % til nu 11 %. Videogramforeningen har oplyst, at der i 1999 blev udgivet 740 titler mod i de to forudgående år. Selv om en del videoer vil kunne "overtage" vurderingen via spillefilmene, er der stadig omkring 400 titler, der ikke bliver vurderet, og som distributørerne udsender med en 15 års grænse. Hertil kommer de specialimporterede videoer, hvis antal er ukendt. Det er således en langt større del af de årligt udgivne videotitler, der ikke runder Medierådet for Børn og Unge. Oversigt over antal video og deres fordeling på kategorier i perioden Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt

11 Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier (i alt =100%) Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 31% 13% 3% 2% 100% % 31% 14% 2% 4% 100% % 26% 12% 3% 1% 100% % 29% 21% 8% 1% 100% % 22% 12% 11% 1% 100% DVD er Medierådet for Børn og Unge rådgiver ministeriet i en sag, der vedrører importerede DVD er. Sagen er anlagt ved Østre Landsret med påstand om, at Bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge er ugyldig, idet den er i strid med EF traktatens regler om varernes fri bevægelighed. Sagen forventes først optaget til domsforhandling i løbet af efteråret Der er et mindre fald i antallet af DVD titler, der er indsendt til vurdering i Dette antal siger ikke nødvendigvis noget om det antal titler, der udgives. I dette tilfælde er der tale om en vis form for "genbrug" af rådets vurderinger. Det er nemlig ikke nødvendigt at få en titel vurderet to gange, hvis titlen udgives på samme format. En klassificering af en video kan altså også bruges til en DVD. Oversigt over antal DVD er og deres fordeling på kategorier DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier (i alt =100%) DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 28% 33% 9% 0% 100% % 29% 13% 5% 0% 100% Revurderinger Der har ikke været klaget over Medierådet for Børn og Unges afgørelser i

12 RAPPORTER FRA TO AFGÅEDE MEDLEMMER Rapport af Jens Rykær Brancherepræsentant i Medierådet for Børn og Unge. 18. april april 2000 Der har per tradition og tilbøjelighed altid, også efter voksencensurens afskaffelse i 1969, hersket et noget køligt forhold mellem Statens Filmcensur og de censurerede - filmbranchen. Den kendsgerning skyldtes naturligvis, at censuren stækkede branchens kommercielle råderum. Statens fjerne, ophøjede censurinstans opfattedes om ikke direkte fjendtligt, så dog som en fortidig og formynderisk institution ganske ude af trit med de faktiske forhold, man som biografdirektør oplevede dem blandt biografens gæster - publikum. Med den nye lov om censur, og dermed oprettelsen af Medierådet for Børn og Unge, rykkede branchen og statens kulturpolitiske instrument til beskyttelse af børn, som Medierådet jo er, tættere på hinanden. Og det har været en rigtig god ide, især da den nye lov fortsat kan forbyde, men også skal vejlede de voksne, der reelt har ansvaret for, hvad dette samfunds børn og unge udsættes for i biograferne. Set med branchens øjne har det nye makkerskab gjort censurinstansens vurderinger mere forståelige samtidig med, at samme instans har fået forståelse for, at biograferne reelt ikke er interesserede i at vise "de forkerte film til det forkerte publikum". Især ledsagereglen har løst det presserende og idiotiske problem, det vitterligt var, at farmand ikke kunne tage sin 12-årige knægt med til harmløse action løjer a la James Bond og Indiana Jones. Skrækvisionen om, at børn ville line op til eksplicitte voldsfilm har aldrig været og er fortsat ikke et problem i danske biografer. Det har derfor været naturligt for branchens repræsentant i Medierådet at være med til at tegne det reelle billede af dagens mediesituation, som den præsenterer sig for vor tids ungdom - et billede hvor biografen kun repræsenterer et lille, om end vigtigt hjørne. Vi har den vifte af medier, vi fortjener, men vi må også acceptere og forstå, at børn udvikler sig med dem. Vi ønsker alle at stimulere de unge og bibringe dem forståelse for mediernes fortællemæssige virkemidler og teknikker, så det mediekompetente barn ikke blot er en floskel, men en kendsgerning. Og det er her samarbejdet mellem branchen og "censurens vogtere" er frugtbart. Det drejer sig nemlig også om information. Information om hinanden og udadtil - til borgerne. I samarbejde med branchen udarbejdede Medierådet, som en sine første synlige aktiviteter, informationsmateriale om den nye lov om censur til biograferne i form af enkelt designede mærkater til opklæbning på steder, hvor publikum færdes samtidig med, at biografejerne fik fyldig information (og belæring om ansvar!) i deres fagblad. Næste store og ret komplicerede opgave bestod i at få konstrueret et system, der sikrede en ensartet, tydelig og konsekvent angivelse af Medierådets vurderinger i avisernes biografannoncer. Denne opgave faldt lykkeligvis sammen med avisernes eget behov for en mere enkel og mindre fejlfuld procedure, hvad angik indsamlingen af disse mange og konstant skiftende informationer. Dette arbejde er nu for de største avisers vedkommende tilendebragt på en for biograferne særdeles smidig facon, idet det er lykkedes at centralisere denne indsamling. Denne forenkling og tydeliggørelse sammenholdt med oplysninger på Medierådets hjemmeside gør det bekvemt og enkelt for publikum til hver en tid at orientere sig. Den vigtige 12

13 dialog mellem branchen og Medierådet har også resulteret i en snarlig introduktion af en særlig børnereklamerulle helt i samklang med et politisk krav om, at børn ikke i biograferne skal konfronteres med reklamer for øl og spiritus. For at modvirke et betydeligt indtægtstab, der især ville være mærkbart i de små biografer, introduceres til sommer en specielt designet reklamerulle til visning foran deciderede børnefilm. Denne rulle tænkes udskiftet hvert kvartal, og den vil sandsynligvis også være kortere end de gængse ruller, vi kender i dag. Der kan med andre ord ikke sættes spørgsmålstegn ved vigtigheden af, at branchen for tre år siden blev inviteret med til bords, da det nye Medieråd blev konstrueret. Dialogen har været nyttig, den nære kontakt har udviklet til fagligt, praktisk samarbejde, hvor begge parter har lyttet og lært. Rapport af Gitte Vejlby Forbrugerrepræsentant i Medierådet for Børn og Unge. 18. april april 2000 I den første session Medierådet har siddet siden april 1997 til dette forår, har en af nyskabelserne været en forbrugerrepræsentant. Som medlem af rådet i al almindelighed har det været spændende at være med til at bygge institutionen op fra bunden. Som forbrugerrepræsentant i særdeleshed må jeg konstatere at visse grundlæggende ting blev sat på plads, mens andre stadig ligger og venter. En af de vigtigste ting forbrugerrepræsentanten opnåede, var at alle de store dagblade nu fast bringer Medierådets aldersgrænser i forbindelse med biografannonceringen, således at det som forældre og andre nu er let at orientere sig i forhold til planlægning af en hvilken som helst biograftur. Denne annoncering kom i stand efter et forbilledligt samarbejde mellem repræsentanter fra udlejerne, dagspressen og Medierådet. Den beredvillighed, som ikke mindst branchen lagde for dagen i bestræbelserne på at lette overskueligheden for almindelige dagbladslæsere, var uventet stor. En anden ting, som den almindelige forbruger kan glæde sig over, er muligheden for at læse vurderingsudvalgets begrundelser for fastlæggelse af aldersgrænser i forbindelse med enhver film, der bedømmes. Det kan man gøre på Medierådets hjemmesider. Selvfølgelig kan man mene, at formidlingen gennem denne medieform tilgodeser bestemte grupper, men statistikken viser, at stadig flere (og her sikkert især børnefamilier) kobler sig på internettet, og dermed i det mindste har muligheden. En af de opgaver, der ligger og venter på den næste forbrugerrepræsentant og på Rådet som sådant, er, at forlange at Danmarks Radio og TV2 for alvor rydder op i de annonceringer for decideret børneuegnede udsendelser i umiddelbar forlængelse af børneudsendelser, eller underholdningsprogrammer så tidligt på aftenen, at mange børn ganske sikkert ser med. Der bliver med jævne mellemrum serveret uacceptabelt voldelige trailere i synet på børn, der ikke har en chance for at forsvare sig i skrivende stund tæppebombes vi på DR TV med trailers for Edderkoppen. De ansvarlige hos public service kanalerne bør forholde sig anstændige på dette punkt og ændre politik på dette område. I den sammenhæng virker det grotesk, at vi har en institution, der holder fanen højt i biografen, mens tv-stationerne med deres kæmpe gennemslagskraft bringer ting, som dementerer Medierådets arbejde. 13

14 Gennemførte aktiviteter i Resultataftalens periode, bilag 1 INFORMATION OG SYNLIGHED Aktivitet Handling Forventes færdigt Gennemført Information om symbolerne og deres betydning i samarbejde med Forbrugerstyrelsen. Artikel i "Råd og Resultater" nr. 3'99, Helse April/maj 1999 Materiale til filmundervisning om hvordan man skal vælge børnefilm til forskellige aldersgrupper. Materialet vil blive udarbejdet i samarbejde med bl.a. Det Danske Filminstitut, som distribuerer til skoler, biblioteker m.v. 1999/2001 Information til biograferne om korrekt annoncering i aviserne. Samarbejdsprojektet om central indrykning af annoncer i de Københavnske dagblade. 1999/2000 Information til biografer om brug af Medierådets mærkater om vurdering m.m. Spørgeskema om biografernes kendskab til rådets mærkater, der skal sidde på kassetter til trailers og spillefilm. Juni 1999 BRANCHENS ANVENDELSE AF REGLER Aktivitet Handling Forventes færdigt Gennemført Undersøge brugernes kendskab og holdninger til Medierådet for Børn og Unge's symboler på videoer, jf. bilag 2 og 3. Spørgeskema udsendt til forretninger, der udlejer/ sælger videoer. April 1999 Udarbejdelse af rapport. Maj/juni 1999 Evaluering af biografernes og forbrugernes holdning til ledsagereglen. Spørgeskema til biografer, filminstruktører samt forbrugere. Maj 2000 Oktober 2000 Undersøgelse af domstolenes håndtering af distributørernes overtrædelse af mærkningsreglerne mv Samarbejdsprojekt med Foreningen af Danske Videogramdistributører om henvendelse til samtlige politikredse 1999/

15 COMPUTERSPIL Aktivitet Handling Forventes færdigt Gennemført Evt. mærkningsordning af computerspil. Konsulentundersøgelse om kategorisering af computerspil April/maj 1999 Forskningsprojekt om børn og unges anvendelse af voldelige computerspil med særlig vægt på det interaktive elements betydning. Januar/februar 2000 Ok Undersøgelse af børns brug af og holdninger til computerspil. Samarbejdsprojekt med Børnerådets børnepaneler for at undersøge forbrug af computerspil og kendskab til eksisterende mærkning. September 1999 DBC medier om computerspil. Seminar med DBC medier om erfaringer og kriterier ved at vurdere computerspil. November 1999 DIALOG MED ORGANISATIONER OG INSTITUTIONER Aktivitet Handling Forventes færdigt Gennemført Branchemøde med Dansk Reklame Film A/S. Seminar for producenter af danske reklamefilm om vurdering af reklamer. Maj/juni 1999 Branchemøde med danske filminstruktører. Seminar for danske filminstruktører om Medierådets skadelighedskriterier. Efteråret 2000 Børnerådet- Kulturens Børn. Stormøde med deltagelse af medlemmer fra Medierådet, Kulturens Børn samt Børnerådet. Juni 1999 De Danske Børnefilmklubber. Seminar om børnefilm. Efteråret 2000 Det Danske Filminstituts Center for Børne- og Ungdomsfilm. Drøftelse af begrebet egnethed. Efteråret 1999 Løbende Tv-stationerne. Drøftelse om film. 1999/2000 Løbende 15

16 Medierådet for Børn og Unge og vurderingsudvalgets medlemmer, bilag 2 Medierådet for Børn og Unges sammensætning 1. maj 1999 til 18. april 2000 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, lektor, cand.psych. (x) Karsten Gynther, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Jens Rykær, biografleder. (x) Tom Elmskov Hansen, video manager. (x) Beth Juncker, lektor, mag.art. Gitte Vejlby, projektleder. (x) Vurderingsudvalgets sammensætning 1. maj 1999 til 15. maj 2000 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, lektor, cand.psych. (x) Karsten Gynther, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Lars Gjerlufsen, højskolelærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Jette Risgaard Hansen, lærer, pædagogisk konsulent. (x) Susanne Gjessing, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab De medlemmer, der har "(x)" er stoppet enten pr. 18. april 2000 eller pr. 15. maj 2000, da deres beskikkelsesperiode er ophørt. Dog døde Tom Elmskov Hansen, hvis beskikkelsesperiode også ophørte i april, pludseligt den 8. marts Sekretariatet Susanne Boe, sekretariatschef, cand. jur. Michael Carving Isaksen, Film- og IT ansvarlig Emily Hartz Kaplers, Student 16