Virksomhedsregnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsregnskab 2001"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab

2 Virksomhedsregnskab 2001 Statens Institut for Folkesundhed Copyright Statens Institut for Folkesundhed. København, april 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Thomas Høirup Grafisk tilrettelæggelse: Statens Institut for Folkesundhed Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center Kbh. Aps Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Telefon Telefax ISBN:

3 Forord Statens Institut for Folkesundhed er en selvstændig forskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Instituttet er et sektorforskningsinstitut og omfattet af loven om sektorforskningsinstitutioner. Instituttets formål er ifølge vedtægterne at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Instituttet deltager i uddannelse af forskere og giver postgraduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. Instituttet har i år 2000 indgået en kontraktstyringsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement gældende for perioden Kontraktstyringsaftalen omfatter kun dele af Instituttets funktioner og aktiviteter ikke alle virksomhedsområder. Instituttets målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalen afrapporteres i nærværende virksomhedsregnskab. Virksomhedsregnskabet dækker tillige regnskabsmæssige forklaringer, der skal aflægges til Rigsrevisionen samt driftsregnskab og Instituttets organisation. Instituttet udgiver hvert år en arbejdsplan for året. Arbejdsplanen indeholder tillige en strategisk flerårsplan. Desuden udgives årligt en beretning om Instituttets virksomhed. Instituttet har siden 1998 haft sin egen hjemmeside på internettet Hjemmesiden indeholder information om Instituttets virksomhed og produkter og àjourføres løbende med Instituttets seneste publikationer. København, april 2002 Finn Kamper-Jørgensen Direktør 3

4 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Beretning Formål og hovedfunktioner... 6 Ekstern evaluering af Instituttet... 7 Forskning og udredningsarbejde... 9 Mål og strategier for 2002 og kommende år Årets regnskabsresultat Driftsregnskab, bevillingsafregning, akkumuleret resultat Organisation og personale Resultatanalyse Påtegning

5 Beretning Formål og hovedfunktioner Statens Institut for Folkesundhed er en selvstændig forskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fra den 1. januar 1996 er Instituttet omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner. Instituttet skiftede navn pr. 1. oktober 1999 fra DIKE Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi til det nuværende navn. Statens Institut for Folkesundhed er et sektorforskningsinstitut med følgende hovedfunktioner: Forskning Registerdrift Udredningsarbejde Formidling Forskningsbaseret rådgivning Forskeruddannelse Postgraduat undervisning. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinjer for Instituttets virksomhed og udvikling, og godkender Instituttets budget inden for de rammer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt. Bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsen blev første gang nedsat pr. 1. april Den daglige ledelse varetages af Instituttets direktør. Instituttet er organiseret i tre forskningsafdelinger. Forskningsafdelingerne er fordelt på afdeling A: Epidemiologi og biostatistik, afdeling B: Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, sundhedsadfærd og forebyggelse samt afdeling G: Grønlandsforskning. Endvidere findes en tværgående miljømedicinsk sektion. Derudover består Instituttet af sektion for IT, økonomi, personale og administration. Kontraktstyringsaftalens resultatmål omfatter ikke hele Instituttets virksomhed, men kun udvalgte virksomhedsområder. Da Instituttet har indgået en to-årig kontraktstyringsaftale for årene med departementet, fungerer virksomhedsregnskabet 2001 samtidig som endelig afrapportering for denne to-årige periode. 5

6 Ekstern evaluering af Instituttet Instituttet er blevet evalueret i 2000, bestyrelsen har taget stilling til evalueringen, og der er iværksat opfølgning og implementering fra Evaluering af Instituttets virksomhed gennemføres inden udløbet af år Der er i år 2000 gennemført en evalueringsproces ved SIF efter følgende trin: 1. Basal beskrivelse af SIF og SIFs s arbejde 2. Intern evaluering af Instituttet som helhed og evaluering af seks udvalgte forskningsprogrammer. Evalueringen er sammenfattet i den såkaldte SWOT-analyse: Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats i en engelsksproget rapport 3. Ekstern evaluering gennemført af et internationalt (nordisk) panel. Panelet har fået stillet materialet fra de foregående trin til rådighed samt haft site-visit med interviews af ledelse og personale og har gennemført strukturerede programevalueringer. Den eksterne evaluering er samlet i en rapport 4. Opfølgning af de ansvarlige instanser: SIFs bestyrelse og ledelse. Sammenfatningen af den eksterne evalueringsrapport i den originale version indledes således: The evaluation panel was very impressed with the high quality of work carried out at NIPH and with the dedication and enthusiasm of the staff in aiming to inform health policy and improve population health in Denmark. A major asset of NIPH is its competent staff, dynamic leadership and obvious and close access to the public health policy level. NIPH should be acknowledged for its key role as a public health knowledge producer in Denmark and for being influential on public health matters in the other Nordic countries and potentially at a global level. The major recurrent issues identified by the panel when trying to assess the overall structure and performance of NIPH, and in its evaluation of the six specific programmes relate to: A. Mechanisms for research priority setting B. Funding and support structure of NIPH C. Balance between an international profile and a national institute for health policy D. Relationship to universities and other health policy and research agencies. 6

7 Der formuleres en handlingsplan til opfølgning af evalueringen inden udløbet af år SIFs bestyrelse behandlede den eksterne evalueringsrapport ved et bestyrelsesmøde i slutningen af Bestyrelsen tog den eksterne evalueringsrapport til efterretning og fremhævede i øvrigt følgende punkter: Der er tale om en positiv evaluering af Instituttets arbejde Mere international publicering i peer-reviewede tidsskrifter er vigtig Det er relevant, at Instituttet fremover tager initiativet til en national»public Health Report«Et bedre samarbejde med universitetet bør udvikles, herunder udveksling af forskningspersonale Det er ønskeligt at Instituttets forskning bevæger sig lidt mere mod analytisk og eksperimentelt arbejde inden for folkesundhed Den aktuelle finansieringssituation er problematisk, fordi en for stor del af arbejdet finansieres med tidsbegrænsede fondsmidler SIF bør samles på én adresse og den optimale løsning er at flytte til Kommunehospitalet sammen med beslægtede institutioner. Der formuleres en ny strategiplan for Instituttets virksomhed inden 1. juli Strategiplanen skal indgå i drøftelserne af en revideret kontraktstyringsaftale fra år Bestyrelsen har vedtaget en ny strategiplan, som er omtalt senere i et særligt afsnit, side 24. Kontraktstyringsaftale for 2002 er under overvejelse. 7

8 Forskning og udredningsarbejde Instituttets forskningsområder omtales oversigtsmæssigt. Kontraktstyringsaftalens indsatsområder bliver i det efterfølgende afrapporteret inden for de relevante forskningsområder. Forskning ved SIF Forskningen ved SIF kan grundlæggende opdeles i forskning vedrørende befolkningens sundhedstilstand og forskning vedrørende den forebyggende og behandlende indsats. Hovedparten af Instituttets forskning har karakter af strategisk forskning med fokus på udviklingen af folkesundheden, men inden for Instituttets forskningsprogrammer gennemføres også mere grundforskningsprægede opgaver med fokus på teori- og metodeudvikling. En betydelig del af forskningen foregår i samarbejde med universitetsinstitutter i ind- og udland og med andre sektorforskningsinstitutioner. Forskning vedrørende befolkningens sundhedstilstand Forskningen ved SIF tager udgangspunkt i et bredere sundhedsbegreb omfattende både sygdom og dødelighed, konsekvenser af sygdom, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet, samt befolkningens egen vurdering af forskellige aspekter af deres sundhed og helbred. Der forskes i årsagsforholdene bag sundhed og sygdom, bl.a. befolkningens livsstil og sundhedsadfærd, befolkningens levekår og påvirkninger fra miljøet. De centrale forskningsprogrammer er følgende: - Befolkningens almene sundhedstilstand, herunder middellevetid, dødelighed, sundheds- og sygelighedsundersøgelser, børnesundhed - Epidemiologisk forskning om udvalgte sygdomme, ulykker og helbredsproblemer - Sundhedsvaner, livsstil og levekår, herunder alkoholforskning - Arktisk samfundsmedicinsk forskning. Forskning vedrørende den forebyggende og behandlende indsats Her fokuseres på evaluering af den forebyggende og behandlende indsats, og der gennemføres sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering. Aktiviteterne er samlet i et forskningsprogram med overskriften: - Sundhedstjenesteforskning og evaluering. Udredningsopgaver ved SIF En vigtig opgave for Instituttet er at skabe et fagligt grundlag for politiske og administrative beslutninger inden for sektoren. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af notater og udredninger om aktuelle emner. Udredningerne kan være iværksat på anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, fra andre ministerier, amtskommuner eller kommuner - eller kan være initieret af Instituttet mhp. at beskrive den eksisterende viden inden for et aktuelt emne på en form, som er forståelig for en bredere kreds. 8

9 Mere detaljerede forskningsområder Flere af resultatstyringskontraktens mål går på tværs af Instituttets økonomiske opgørelser af forskningsområderne eller udskiller særlige emneområder. Der er derfor kun delvis overensstemmelse mellem de her præsenterede forskningsområder og den senere økonomiske opgørelse. I det følgende omtales de mere detaljerede forskningsområder kort. De specifikke resultatmål, som indgår i kontraktstyringsaftalen rapporteres i denne sammenhæng. Forskningsområder: 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Sundhedsprofiler 2. Sygdomsepidemiologi 3. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser 4. Miljømedicinske undersøgelser 5. Undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd 6. Børns sundhed 7. Ulighed i sundhed 8. Arktisk samfundsmedicinsk forskning 9. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering 10. Metode- og udviklingsprojekter 11. Alkoholforskning. Opfølgning på Folkesundhedsprogrammet Opfølgning af Folkesundhedsprogrammet har haft høj prioritet i Instituttets forskning og udredning. Kontraktstyringsaftalen indeholder flere resultatmål, der går på tværs af de nævnte forskningsområder, og aktiviteterne på dette område rapporteres derfor indledningsvis. Instituttet bidrager til departementets arbejde med opfølgning på Folkesundhedsprogrammet, bl.a. ved i foråret 2000 at bidrage med særkørsler fra SUSY-registret efter anmodning. Der er udarbejdet de aftalte notater og data Der arbejdes med videreudvikling/færdiggørelse af projekt vedr. indikatorudvikling angående Folkesundhedsprogrammets målsætninger i samarbejde med departementet. Der er udarbejdet de aftalte bidrag. SIF har deltaget i arbejdsgruppe om færdiggørelse af indikatorkataloget. 9

10 Opfølgning på Folkesundhedsprogrammet. Instituttet gennemfører i aftaleperioden forsknings- og udredningsprogrammer, som understøtter Folkesundhedsprogrammet mht. vidensudvikling. Her tænkes især på analyser vedr. middellevetid og dødelighed, livsstil, ulighed i sundhed, effekten af forebyggelsesinitiativer samt fortsat udvikling af databasen: Effektive forebyggelsesmetoder. Dataindsamlingen til SUSY-2000 er afsluttet, og analyser er i fuld gang med henblik på offentliggørelse i begyndelsen af Der er produceret diverse arbejdsnotater til departementet til støtte for opfølgningsnotatet om folkesundhedsprogrammet. Der er udarbejdet en speciel rapport om forekomst i befolkningen og i forskellige befolkningsgrupper af risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Der er leveret data om befolkningens brug af narkotiske stoffer til Sundhedsstyrelsen, ligesom der er foretaget en række udtræk af SUSY-databasen til forskellige planlægningsmæssige og udredningsmæssige formål, f.eks. data om befolkningens alkoholforbrug til brug for Sundhedsstyrelsens uge-40 kampagne. Der er gennemført en række analyser af danskernes dødelighed med særlig fokus på livsstilens og levekårenes betydning. Der er i perioden publiceret artikler om: - middellevetiden i Danmark i forhold til andre landes - betydningen af rygning, højt alkoholforbrug og stofmisbrug for danskernes dødelighed - tabte gode leveår på grund af rygning - danske kvinders høje dødelighed - forskelle i dødelighedsudviklingen blandt mænd og kvinder - udvikling i astmadødelighed. Der er publiceret seks artikler, en er afsendt og to er under udarbejdelse. Forventet effekt af forebyggelsesinitiativer er beregnet ved anvendelse af Preventmodellen. To artikler er publiceret i , og en artikel er accepteret til publikation. En undersøgelse af social ulighed i tabte gode leveår blev publiceret i En ny undersøgelse om denne problemstilling baseret på SUSY-data for 2000 forventes afsluttet i Lungecancer-dødeligheden de sidste ca. 50 år i Holland og Danmark er analyseret i en alderskohorte-model med henblik på at estimere kohortespecifik rygeintensitet. En artikel publiceres i Som en indikator for den tidsmæssige udvikling i rygningens betydning for brug af sundhedsvæsenet er publiceret en artikel om lungesygdommenes belastning. Der er foretaget dødelighedsanalyser af forskellige kræftformer til brug for arbejdet i Kræftstyregruppen. fortsættes Databasen: Effektive forebyggelsesmetoder er offentliggjort og tilgængelig 10

11 via SIFs hjemmeside. Databasen omfatter otte gennemarbejdede eksempler på effektive forebyggelsesinitiativer. Det er aftalt med Sundhedsstyrelsen, at Center for Forebyggelse viderefører databasen i Sundhedsstyrelsens regi. På børneområdet har SIF i 2000 og 2001 offentliggjort omfattende publikationer om danske børns sundhed: Børns sundhed ved slutningen af skolealderen samt en rapport til hver af de deltagende 23 kommuner omhandlende kommunens børn. Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udvikling siden 1984 Tværfaglige grupper i kommunerne om børn og unge med særlige behov - erfaringer fra fem kommuner. Tosprogede småbørn i Danmark (i samarbejde med Socialforskningsinstituttet).. Instituttet deltager efter nærmere aftale i aftaleperioden i projekt vedrørende murstensløst dokumentationscenter om forebyggelse. Databasen: Effektive forebyggelsesmetoder er udviklet og offentliggjort og tilgængelig via SIFs hjemmeside, jf. ovenfor. Det er politisk besluttet at dokumentationsopgaven skal indgå i det nyetablerede Center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Databasen vil derfor blive overflyttet til Sundhedsstyrelsen, efter at udviklingsopgaven er afsluttet i SIF. 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Sundhedsprofiler Instituttet har det nationale ansvar for at gennemføre et rullende program for sundheds- og sygelighedsundersøgelser i den danske befolkning (kaldet SUSY), både på voksenområdet og på børneområdet. Her omtales alene voksenområdet. SUSY-2000 adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved at være baseret på en betydeligt større stikprøve. Stikprøven er sammensat således, at der i det endelige datamateriale kommer til at indgå ca svarpersoner fra hvert amt. Derved opnås udover national repræsentativitet også amtskommunal repræsentativitet. Undersøgelsen er grundlag for initiativer under Folkesundhedsprogrammet. Desuden er den grundlag for amtskommunernes planlægning Dataindsamlingen blev gennemført i Der blev gennemført personligt interview med ca. 74% af de godt voksne danskere, der blev bedt om at medvirke. Desuden blev de interviewede bedt om at besvare og tilbagesende et mindre spørgeskema. Dataoparbejdning og analyse fandt sted i 2001 og der forventes en omfattende rapport fra undersøgelsen foråret DANCOS-analyser (DAnish NAtional COhort Study) er en bred, nationalt repræsentativ regi- 11

12 steropfølgning af de hidtidige SUSY-undersøgelser. Materialet er internationalt set enestående. 10-års opfølgning af 1987-kohorten er gennemført og analyseret. Der gennemføres inden udgangen af 2001 de første faser af den nationalt og amtskommunalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som er en baseline undersøgelse af Folkesundhedsprogrammet, (kaldet SUSY- 2000), herunder påbegyndelse af publicering af undersøgelsens resultater. Inden aftaleperiodens udløb skal der foreligge SUSY-data for år Der foreligger en database med SUSY-2000 data, der løbende anvendes dels internt på SIF til afrapportering, og dels til udtræk til en lang række interessenter og samarbejdspartnere. Som en del af afrapporteringen vil der blive etableret en total anonymiseret database med data på internettet, som kan anvendes af befolkningen, forvaltninger, forskere m.m. 2. Sygdomsepidemiologi I dette forskningsprogram fokuseres på udvalgte sygdomsgrupper eller helbredsproblemer. Baggrunden for programmet er Instituttets mangeårige tradition for registerbaseret forskning, dels baseret på registre, der drives af SIF og dels på andre nationale registre. De sygdomme, der fokuseres på, er dels sygdomme af stor betydning for Folkesundheden, dels sygdomme og helbredsproblemer med betydelige mangler i vores aktuelle viden. Endelig er der sygdomme, hvor nationale registre giver særlige muligheder for epidemiologisk forskning. De sygdomme og helbredsproblemer, der fokuseres på er følgende: hjerte-kar sygdomme, skader som følge af ulykker, vold og følger af vold, multipel sclerose og spastisk lammelse. En del af forskningen gennemføres i samarbejde med de relevante sygdomsforeninger: Hjerteforeningen, Scleroseforeningen og Spastikerforeningen. En lang række projekter gennemføres som internationale samarbejdsprojekter med forskergrupper i Norden, EU-landene og for enkelte projekter også lande uden for EU. Aktiviteterne vedr. hjertekarsygdomme er nærmere beskrevet under sundhedstjenesteforskning. Aktiviteterne i Center for Ulykkesforskning er beskrevet nedenfor i afrapporteringen fra kontraktstyringsaftalen. Center for Ulykkesforskning har et betydeligt samarbejde med andre lande inden for EU og har aktuelt ansvaret for det koordinerende sekretariat inden for EU-programmet IPP (Injury Prevention Programme). I 2000 og 2001 har Instituttet haft hovedansvaret for to EU projekter om ulykker og to projekter om vold og voldens sundhedsmæssige følger. Desuden har centeret medvirket ved en række andre EU projekter om ulykker. Center for Ulykkesforskning igangsætter i aftaleperioden et udviklingsarbejde af Ulykkesregisteret m.h.p. dannelsen af et landsdækkende ulykkesregister. 12

13 I 2001 påbegyndtes med Datatilsynets godkendelse tilføjelse af personidentifikation på Ulykkesregistrets data , således at registeret gøres kompatibelt med Landspatientregisteret (LPR). Dette er en forudsætning for det videre arbejde med validering af LPR. Vurdering af mulighederne for etablering af et udbygget LPR og detaljeret ulykkesregi-strering på udvalgte sygehuse fortsætter i Formålet er at forbedre planlægning og evaluering af forebyggelsesinitiativer. Center for Ulykkesforskning igangsætter i aftaleperioden et udviklingsarbejde m.h.p. at ulykkesregisteret udvides til også at kunne muliggøre personidentifikation på personnummerniveau. Desuden sikrer centeret fyldestgørende dokumentation for registeret og ulykkesidentifikationen. Siden 1. januar 2001 foretages inddatering af personbaserede skadestuedata ved hjælp af det internetbaserede indtastningsprogram, der er udviklet i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Systemet udvikles aktuelt med fejlsøgningsprogrammer og udarbejdelse af hensigtsmæssige løsninger vedrørende brugergrænseflader. Et brugervenligt program for dataudtræk fra databasen er udviklet og er aktuelt ved at blive afprøvet på de fem sygehuse, der indrapporterer til registret samt i Forbrugerstyrelsen. Datadokumentationen udarbejdes i Ulykkescenteret påbegynder i år 2000 udgivelsen af et nyhedsbrev på området. Nyhedsbrevet Ulykkesforskning & Forebyggelse udkom med tre numre i 2001, og denne udgivelsesplan fortsætter de følgende år. 3. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser Instituttet har opbygget et dødsårsagsregister, der på individbasis går tilbage til Registeret opdateres løbende på basis af data fra Sundhedsstyrelsen. Med data fra dødsattester tilbage fra 1943 er det muligt at foretage udtræk fra registeret til de forskningsprojekter, hvor dødelighedsanalyser indgår. De væsentligste aktiviteter har været: drift af det danske og grønlandske dødsårsagsregister og udvalgte analyser af middellevetid og af dødelighed. En række publikationer er omtalt ovenfor i relation til resultatmål om Folkesundhedsprogrammet. 13

14 4. Miljømedicinske undersøgelser Det miljømedicinske område defineres bredt, jf. at man i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, som Instituttet deltager i, ser på både fysiske, kemiske, biologiske og psyko-sociale faktorer. Inden for det miljømedicinske forskningsområde arbejder Instituttet med projekter om miljøeksponering, boligmiljø og miljømedicin samt kost i Grønland. Der er gennemført et internationalt samarbejdsprojekt om effekter af støj på børns sundhed. I Instituttets SUSY-2000 undersøgelse indgår der en større miljømedicinsk komponent. I Grønland undersøges om miljøgifte skader børns udvikling. 5. Undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd Analyser af danskernes sygelighed og dødelighed peger entydigt på, at danskernes uhensigtsmæssige livsstil og sundhedsvaner og belastende levekår har en væsentlig del af ansvaret for helbredsproblemer og for tidlig død. Det er derfor centrale temaer for forebyggelsen. For at tilrettelægge en effektiv forebyggende indsats er det imidlertid nødvendigt at forstå, at livsstil og sundhedsvaner indgår i komplicerede sammenhænge med bl.a. kulturelle normer, levekår, sociale forhold og socialt netværk. Forskningsindsatsen på SIF fokuserer på livsstilens tidsmæssige udvikling og sammenhæng med sociale forhold, både på nationalt og regionalt niveau, og internationalt/nordisk ved at analysere de væsentlige forskelle, der ses f.eks. på danskernes og svenskernes livsstil og sundhedsvaner. Disse problemstillinger bliver belyst gennem de projekter, der relaterer sig til resultatmålene for undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd. De nye data, der er blevet indsamlet i 2000, bliver anvendt i disse undersøgelser. Livsstilens tidsmæssige udvikling. De første analyser indgår i afrapporteringen fra SUSY Disse vil blive fulgt op af målrettede analyser. Som en indikator for den tidsmæssige udvikling i rygningens betydning for brug af sundhedsvæsenet er publiceret en artikel om lungesygdommenes belastning. Der er desuden publiceret tre artikler med fokus på sociale forskelle i udviklingen i rygning, alkoholforbrug og risikofaktorer for hjertesygdomme. Livsstilens bundethed til levekårene. Der er gennemført analyser af hvor stor en del af de sociale forskelle i dødelighed, der kan forklares ved forskelle i sundhedsvaner. En artikel er afsendt til publicering og en er under udarbejdelse. I rapporten Børns sundhed ved slutningen af skolealderen præsenteres en række analyser af den sociale ulighed i livsstil blandt årige børn. 14

15 Ophobning af usunde vaner i forskellige socialgrupper. Det indgår som standard i afrapporteringen af SUSY-data om livsstil og sundhedsvaner at belyse ophobning i forskellige socialgrupper. Det indgår ligeledes i andre tilgrænsende analyser, f.eks. om risikoadfærd for spise-forstyrrelser, om sygeplejerskers sundhedsadfærd og livsstil m.m., at belyse forekomst og udvikling i forskellige socialgrupper. Der er offentliggjort en analyse af den regionale fordeling af dødeligheden af tobak, højt alkoholforbrug og stofmisbrug, ligesom der er offentliggjort en analyse af udviklingen i rygevaner i forskellige sociale grupper (i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab). Faktorer der har betydning for ændring af sundhedsvaner og livsstil. Der er udarbejdet analyseplaner for disse analyser, der skal anvende de indsamlede SUSY-data. Sammenligning af danske og svenske sundhedsvaner og livsstil. Der er udgivet en dansk/svensksproget rapport og en tilsvarende engelsksproget rapport. Der er udarbejdet en CD-rom med en database, der muliggør sammenligning af en række faktorer, herunder sundhedsvaner og livsstil mellem Skåne og København/Frederiksberg, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Helbredets betydning for velfærdsudviklingen. Der er foretaget forberedelser til at koble data fra de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser til Danmarks Statistiks registre og forebyggelsesregistret. 6. Børns sundhed Børns sundhed er et særligt satsningsområde for SIF. Selvom vi ved meget, er der også væsentlige mangler i den forskningsbaserede viden om børns sundhed og de forhold, der betinger sundheden. Der er gennemført mange undersøgelser af forekomsten af specifikke fysiske og psykiske sygdomme, mens vores viden om børns almindelige helbredsproblemer i dagligdagen er væsentligt dårligere belyst. SIF har derfor etableret et samlet program for forskningsbaseret overvågning og analyse af børns sundhed i Danmark. Børns sundhed bliver dels fulgt gennem interview af forældrene i forbindelse med Instituttets program for undersøgelse af voksenbefolkningens sundhed og 15

16 sygelighed, og dels gennem mere specifikke undersøgelser af særlige temaer af betydning for børnesundheden. I 2000 og 2001 er afsluttet flere store undersøgelser. For det første en undersøgelse omfattende alle børn på 8. og 9. klassetrin, der har været til afsluttende undersøgelse hos de kommunalt ansatte børne- og ungelæger i 23 kommuner. Undersøgelsen omfatter børn og indeholder oplysninger fra lægen, klasselæreren og barnet selv. Desuden er publiceret en undersøgelse omfattende børn i de nordiske lande. Undersøgelsen belyser børns og børnefamiliers sundhed og velfærd og udviklingen siden midten af 80 erne. Instituttet har i perioden også offentliggjort en undersøgelse af omfanget af seksuelt misbrug af børn og vil i 2002 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af dette problem i samarbejde med Psykologisk Institut ved Københavns Universitet. Flere projekter er omtalt andetsteds, side 12, 15, 17 og Ulighed i sundhed Der er flere grunde til, at den sundhedspolitiske debat fokuserer på den sociale ulighed i sundhed. Dels er meget store forskelle imellem forskellige gruppers sundhedstilstand ikke i overensstemmelse med vore forestillinger om et velfærdssamfund, dels antyder de sociale forskelle hvor årsagerne til ophobning af sundhedsproblemer i samfundet skal findes, og dels peger de sociale forskelle i sundhed på, hvor der er et stort forebyggelsespotentiale. Derfor er der også flere kerneprojekter på SIF, der beskæftiger sig med social ulighedsproblematikken. Det drejer sig om projekter, der analyserer årsager til social ulighed i sundhed. Dette sker i et livsforløbsperspektiv ud fra den erkendelse, at sociale forskelle i sundhed og sygelighed produceres og reproduceres i alle livets faser, og hvor også begrebet den sociale arv inddrages. Det drejer sig om projekter, der analyserer livssituationen for marginaliserede grupper, især børn, og det drejer sig om projekter, der analyserer sundhedsvæsenets måde at fordele ydelser på: fordeles ydelserne på en sådan måde, at de sociale grupper, der har den største sygdomsbelastning, også er de grupper, der i størst udstrækning har adgang til samfundets behandlende og plejemæssige ydelser? Deltage i forskningsprogrammet social arv. Der er indledt et samarbejde med Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Danmarks Pædagogiske Universitet om et målrettet forskningsprogram om social arv. SIF bidrager med et projekt, der belyser betydningen af skoleklasse og kammeratgruppe for børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Der vil efter den analytiske del blive udarbejdet en model for intervention på klasseniveau, som bygger på de erfaringer, der er indvundet i den analytiske del af projektet. Projektet er startet medio Børns sundhed og velfærd i de nordiske lande. 16

17 Undersøgelsen af børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i de nordiske lande er offentliggjort i rapporten: Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udviklingen siden Offentliggjort i Sundhed og velfærd blandt børn af forældre uden for erhverv. Ph.d.-projekt baseret på den nordiske undersøgelse af børns og børnefamiliers sundhed og velfærd i de nordiske lande. Projektet forløber efter planen og afsluttes i En artikel er accepteret til publikation og to artikler er under udarbejdelse. Den sociale struktur i befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser. Samarbejde med Institut for Samfundsfarmaci har manifesteret sig i udvikling og start af et ph.d.-studium med henblik på belysning af de sociale forskelle i brug af lægemidler. Analyserne af de sociale forskelle i sygehusforbrug er ikke afsluttet. Der er gennemført en analyse af sociale forskelle i brystcancer-behandling i Danmark. En artikel er under udarbejdelse. 8. Arktisk samfundsmedicinsk forskning Den arktiske samfundsmedicinske forskning omfatter mange af de samme temaer, som Instituttet arbejder med i øvrigt. Gennem de seneste år har der været arbejdet med beskrivelse af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, dødelighedsanalyser, miljømedicinske problemer i forbindelse med den traditionelle grønlandske kost samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. Hovedvægten ligger nu på analyser af samfundsudviklingens betydning for hjertekarsygdom, diabetes og psykisk helbred. Desuden gennemføres i et vist omfang mere praktisk orienterede projekter for Grønlands Hjemmestyre. De vigtigste aktiviteter i 2001 og 2002 er følgende: - indsamling af data til Befolkningsundersøgelse i Qasigiannguit. - analyser af Befolkningsundersøgelsen i Grønland med fokus på hjertekarsygdom, diabetes, kost og selvvurderet helbred. - indsamling af tilsvarende data blandt grønlændere, der bor i Danmark. - videreførelse af dataindsamling til den grønlandske børnekohorte (IVAAQ). - etablering af et befolkningsregister for den nedlagte mineby Qullissat med henblik på analyser af dødeligheden blandt de tidligere indbyggere. - planlægning af et internationalt studie af hjertekarsygdom, diabetes og cancer blandt Inuit i Alaska, Canada og Grønland. - planlægning af 12. International Congress on Circumpolar Health i Nuuk gennemføre et pilotprojekt for etablering af børnedødelighedsaudit. 17

18 - assistere Grønlands Hjemmestyre med evaluering af alkoholbehandlingen i Grønland. 18

19 9. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering En række projekter om sundhedsvæsenets funktion, virkemåde, ressourcer og resultater er gennemført. Der er forsvaret en doktordisputats om brugeraccept og organisationen af metoder til fosterdiagnostik med fokus på ultralydundersøgelser. Der er udviklet et årsberetnings-koncept til Sund By Netværket med henblik på måling af årlig værditilvækst i Netværket. Der er publiceret en sammenlignende undersøgelse af de tværfaglige grupper på børne- og ungeområdet i udvalgte kommuner. Der er publiceret en rapport om zoneterapeutisk behandling af børn med ørelidelser. Desuden har der været gennemført en række aktiviteter med fokus på hjertekarsygdomme, som fremgår af redegørelsen for resultatkontraktens målopfyldelse, jf. nedenstående Variationer i brug af sundhedsvæsenets ydelser. I år 2000 er påbegyndt analyser af forskelle i behandling og prognose for patienter med blodprop i hjertet. I år 2001 påbegyndtes et ph.d.-projekt inden for dette forskningsfelt. Endeligt gennemførtes i et internationalt samarbejde en række analyser af forskelle i behandling og i prognose for patienter med AMI i en række lande. Én publikation er offentliggjort, flere er afsendt til publicering, og endnu en række publikationer er under udarbejdelse. Desuden har SIF i samarbejde med Hjerteforeningen publiceret en opdateret statistik om hjertekarsygdommenes dødelighed, hospitalsindlæggelser, risikofaktorer og behandling: Hjertestatistik 2000/2001. SIF har i 2001 overtaget ansvaret for driften af den nationale kliniske database: Dansk Hjerteregister, som skal følge kvaliteten af de invasive procedurer, der udføres på danske hjertepatienter (by-pass og ballonudvidelser samt de tilhørende diagnostiske procedurer). I forbindelse med disputatsarbejdet om fosterdiagnostik er gennemført en landsdækkende analyse af organiseringen af ultralydsundersøgelser af gravide. Undersøgelsen sammenligner de forskellige fødesteder og sammenligner organiseringen i 1990, 1995 og Metode- og udviklingsprojekter Arbejdet med udvikling af teori og metoder er en integreret del af de enkelte forskningsprogrammer, men følgende metodeprojekter skal specielt fremhæves: Udvikling og afprøvning af forskellige prognosemodeller for befolkningens sygelighed og dødelighed, herunder afprøves Public Health Models som led i et EU projekt. I et ph.d.-projekt behandles metoder til at beregne forskellige sygdommes relative belastning både med hensyn til livskvalitet og med hensyn til disability adjusted life years (DALY) og andre mål. Arbejdet med DALY indgår i et EU-projekt. I et andet ph.d.-projekt er der udviklet og valideret et instrument til at identificere grupper i befolkningen, der har risiko for at udvikle spiseforstyrrelser (risikoadfærd). 19

20 Instituttet deltager i flere projekter, der bidrager til udviklingen af EU's Health Monitoring Program. Der foretages analyser, der vurderer kvaliteten af interview- og spørgeskemaundersøgelser, bl.a. ved at analysere årsager til bortfald i stikprøveundersøgelser, ved at undersøge overensstemmelsen af oplysninger afgivet i interviews og spørgeskemaer med oplysninger fra offentlige registre, f.eks. om sygehusindlæggelser m.m. Der afprøves nye computerbaserede dataindsamlingsmetoder blandt skolebørn. Endelig afprøves og implementeres nyere statistiske modeller, herunder grafiske modeller og multilevel modeller. 11. Alkoholforskning Instituttet har fra 2001 fået budgetfremgang på 5 mio. kr årligt de næste fem år fra finansloven mhp. at styrke og koordinere den hidtil meget sparsomme og spredte danske alkoholforskning. Sygekassernes Helsefond supplerer bevillingen med 1 mio. kr. årligt. Der er i 2001 opslået et alkoholforskningsprofessorat og professoren tiltræder primo Udredningsarbejde Instituttet bidrager med større udredningsarbejder, ad hoc notater om aktuelle sundhedsforhold og indgår i råd og udvalg i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. I perioden er der lagt mange kræfter i udviklingen af Folkesundhedsprogrammet. Gennemførelsen af SUSY 2000 er et led i dette arbejde. Desuden har Instituttet afsluttet udviklingen af model-databasen: Effektive forebyggelsesmetoder, der er opbygget over et modificeret MTV-koncept. De første eksempler er i færdig form lagt ind i databasen. Der er endvidere givet bidrag til status over Folkesundhedsprogrammets første år. Omfattende udredningsbidrag vedrørende middellevetid, dødelighed samt social ulighed i sundhed og sygelighed er endvidere givet til Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Som baggrund for Sundhedsstyrelsens arbejde med unges spiseforstyrrelser er der gennemført udredning på dette område. Kortlægning af folkeskolernes tilbud om kantiner og sund mad til børn er gennemført. Der er opbygget en database, hvor hidtidige patienttilfredshedsundersøgelser er gjort tilgængelige i en brugervenlig form. Der er endvidere på grundlag af forsøgsprojekter i sundheds- og socialsektoren opbygget en database, der formidler viden om indsats for at mindske social ulighed i sundhed. Der er givet analytiske bidrag til Sundhedsstyrelsens kræftstyringsudvalg, hjertefølgegruppe, og der er udarbejdet et arbejdsnotat til Økonomisk Råd i forbindelse med foredraget: Væsentlige determinanter for fremtidige sundhedsudgifter: Udvikling i sygelighed, stigende ældrebefolkning, forbedring af behandling og forebyggelse. Der er for Grønlands Hjemmestyre gennemført et pilotprojekt for etablering af en permanent ordning for evaluering af børnedødsfald. Desuden er der ydet assistance til Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med evaluering af alkoholbehandlingen i Grønland. Dette vil munde ud i et evalueringsprojekt i

statens institut for folkesundhed

statens institut for folkesundhed statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 Arbejdsplan 2003 Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2003 Tryk: Nørrebros

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2000

Virksomhedsregnskab 2000 Virksomhedsregnskab 2000 Statens Institut for Folkesundhed Copyright Statens Institut for Folkesundhed. København, april 2001 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Danish National Institute and School of Public Health

Danish National Institute and School of Public Health j.nr. 0.2.3.2. 2. april 2006/fkj Bilag 2006/1/2c Idé notat om Danish National Institute and School of Public Health Dette idénotat foreslår, at danske Public Health miljøer i sektorforskningen og i universiteterne

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2002

Virksomhedsregnskab 2002 Virksomhedsregnskab 2002 Virksomhedsregnskab 2002 Statens Institut for Folkesundhed Copyright Statens Institut for Folkesundhed. København, april 2003 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt

Læs mere

BERETNING 2002 Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø

BERETNING 2002 Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Telefon 39 20 77 77, Telefax 39 20 80 10 E-mail: sif@si-folkesundhed.dk www.si-folkesundhed.dk BERETNING 2002 Forord Instituttets beretning

Læs mere

statens institut for folkesundhed

statens institut for folkesundhed statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2004 2004 statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2004 2003 2004 Arbejdsplan 2004 Statens Institut for Folkesundhed, København, december 2003 Tryk:Nørrebros

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Årsrapport 2004. Dato 7. april 2005 J.nr. 0.2.6.4

Årsrapport 2004. Dato 7. april 2005 J.nr. 0.2.6.4 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5-1399 København K Tlf.: 3920 7777 - Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk E-mail: sif@si-folkesundhed.dk Dato 7. april 2005 J.nr. 0.2.6.4 Årsrapport

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Arbejdsplan 2006 for Statens Institut for Folkesundhed

Arbejdsplan 2006 for Statens Institut for Folkesundhed Arbejdsplan 2006 for Statens Institut for Folkesundhed Instituttet udarbejder årligt en Arbejdsplan, der beskriver årets væsentlige aktiviteter for de enkelte forskningsprogrammer. April 2006 Statens Institut

Læs mere

Vedrørende brev fra d. 14/ om integration af sektorforskningen i universiteterne, j.nr

Vedrørende brev fra d. 14/ om integration af sektorforskningen i universiteterne, j.nr Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 28. april 2006 J.nr. 0.2.3.2 Ref.: JO/kgn Øster Farimagsgade 5 1399 København K Tel: +45 3920 7777 Fax: +45 3920

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Beretning 2001. Statens Institut for Folkesundhed, august 2002

Beretning 2001. Statens Institut for Folkesundhed, august 2002 Beretning 2001 Beretning 2001 Statens Institut for Folkesundhed, august 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Beretning 2000. Statens Institut for Folkesundhed, maj 2001

Beretning 2000. Statens Institut for Folkesundhed, maj 2001 Beretning 2000 0 Beretning 2000 Statens Institut for Folkesundhed, maj 2001 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller

Læs mere

Brobygning mellem forskning og praksis

Brobygning mellem forskning og praksis Brobygning mellem forskning og praksis - en kommunal tilgang Bente Graversen, Aalborg Kommune Forskning og udvikling i sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsloven Regionen skal sikre udviklings- og forskningsarbejde,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Foredrag holdt ved Nordisk Medicinaldirektørmøde i Tórshavn 23. august 2005 Af Høgni Debes Joensen Jeg er blevet anmodet om at levere et kort indlæg om NOMESKO

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 December 2008 National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 Sundhedsstyrelsen præsenterede i 2003 "Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt". Siden da har styrelsen arbejdet med en lang række

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed Beretning 2006 Statens Institut for Folkesundhed april 2006 Indholdsfortegnelse Forord...3 Statens Institut for Folkesundhed i 2006...4 Bestyrelsens opgaver og sammensætning...4 Organisation og daglig

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indhold. Forord 5. Udviklingsbeskrivelse 6 DIKEs formål 7 Udviklingstræk 1992-1996 9 Udvalgte forhold ved DIKEs udvikling 14

Indhold. Forord 5. Udviklingsbeskrivelse 6 DIKEs formål 7 Udviklingstræk 1992-1996 9 Udvalgte forhold ved DIKEs udvikling 14 BERETNING 1992-1996 Indhold Forord 5 Udviklingsbeskrivelse 6 DIKEs formål 7 Udviklingstræk 1992-1996 9 Udvalgte forhold ved DIKEs udvikling 14 10 udvalgte forskningsområder 22 1. DIKEs sundheds- og sygelighedsundersøgelsesprogram

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere