Virksomhedsregnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsregnskab 2001"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab

2 Virksomhedsregnskab 2001 Statens Institut for Folkesundhed Copyright Statens Institut for Folkesundhed. København, april 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Thomas Høirup Grafisk tilrettelæggelse: Statens Institut for Folkesundhed Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center Kbh. Aps Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Telefon Telefax ISBN:

3 Forord Statens Institut for Folkesundhed er en selvstændig forskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Instituttet er et sektorforskningsinstitut og omfattet af loven om sektorforskningsinstitutioner. Instituttets formål er ifølge vedtægterne at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Instituttet deltager i uddannelse af forskere og giver postgraduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. Instituttet har i år 2000 indgået en kontraktstyringsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement gældende for perioden Kontraktstyringsaftalen omfatter kun dele af Instituttets funktioner og aktiviteter ikke alle virksomhedsområder. Instituttets målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalen afrapporteres i nærværende virksomhedsregnskab. Virksomhedsregnskabet dækker tillige regnskabsmæssige forklaringer, der skal aflægges til Rigsrevisionen samt driftsregnskab og Instituttets organisation. Instituttet udgiver hvert år en arbejdsplan for året. Arbejdsplanen indeholder tillige en strategisk flerårsplan. Desuden udgives årligt en beretning om Instituttets virksomhed. Instituttet har siden 1998 haft sin egen hjemmeside på internettet Hjemmesiden indeholder information om Instituttets virksomhed og produkter og àjourføres løbende med Instituttets seneste publikationer. København, april 2002 Finn Kamper-Jørgensen Direktør 3

4 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Beretning Formål og hovedfunktioner... 6 Ekstern evaluering af Instituttet... 7 Forskning og udredningsarbejde... 9 Mål og strategier for 2002 og kommende år Årets regnskabsresultat Driftsregnskab, bevillingsafregning, akkumuleret resultat Organisation og personale Resultatanalyse Påtegning

5 Beretning Formål og hovedfunktioner Statens Institut for Folkesundhed er en selvstændig forskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fra den 1. januar 1996 er Instituttet omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner. Instituttet skiftede navn pr. 1. oktober 1999 fra DIKE Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi til det nuværende navn. Statens Institut for Folkesundhed er et sektorforskningsinstitut med følgende hovedfunktioner: Forskning Registerdrift Udredningsarbejde Formidling Forskningsbaseret rådgivning Forskeruddannelse Postgraduat undervisning. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinjer for Instituttets virksomhed og udvikling, og godkender Instituttets budget inden for de rammer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt. Bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsen blev første gang nedsat pr. 1. april Den daglige ledelse varetages af Instituttets direktør. Instituttet er organiseret i tre forskningsafdelinger. Forskningsafdelingerne er fordelt på afdeling A: Epidemiologi og biostatistik, afdeling B: Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, sundhedsadfærd og forebyggelse samt afdeling G: Grønlandsforskning. Endvidere findes en tværgående miljømedicinsk sektion. Derudover består Instituttet af sektion for IT, økonomi, personale og administration. Kontraktstyringsaftalens resultatmål omfatter ikke hele Instituttets virksomhed, men kun udvalgte virksomhedsområder. Da Instituttet har indgået en to-årig kontraktstyringsaftale for årene med departementet, fungerer virksomhedsregnskabet 2001 samtidig som endelig afrapportering for denne to-årige periode. 5

6 Ekstern evaluering af Instituttet Instituttet er blevet evalueret i 2000, bestyrelsen har taget stilling til evalueringen, og der er iværksat opfølgning og implementering fra Evaluering af Instituttets virksomhed gennemføres inden udløbet af år Der er i år 2000 gennemført en evalueringsproces ved SIF efter følgende trin: 1. Basal beskrivelse af SIF og SIFs s arbejde 2. Intern evaluering af Instituttet som helhed og evaluering af seks udvalgte forskningsprogrammer. Evalueringen er sammenfattet i den såkaldte SWOT-analyse: Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats i en engelsksproget rapport 3. Ekstern evaluering gennemført af et internationalt (nordisk) panel. Panelet har fået stillet materialet fra de foregående trin til rådighed samt haft site-visit med interviews af ledelse og personale og har gennemført strukturerede programevalueringer. Den eksterne evaluering er samlet i en rapport 4. Opfølgning af de ansvarlige instanser: SIFs bestyrelse og ledelse. Sammenfatningen af den eksterne evalueringsrapport i den originale version indledes således: The evaluation panel was very impressed with the high quality of work carried out at NIPH and with the dedication and enthusiasm of the staff in aiming to inform health policy and improve population health in Denmark. A major asset of NIPH is its competent staff, dynamic leadership and obvious and close access to the public health policy level. NIPH should be acknowledged for its key role as a public health knowledge producer in Denmark and for being influential on public health matters in the other Nordic countries and potentially at a global level. The major recurrent issues identified by the panel when trying to assess the overall structure and performance of NIPH, and in its evaluation of the six specific programmes relate to: A. Mechanisms for research priority setting B. Funding and support structure of NIPH C. Balance between an international profile and a national institute for health policy D. Relationship to universities and other health policy and research agencies. 6

7 Der formuleres en handlingsplan til opfølgning af evalueringen inden udløbet af år SIFs bestyrelse behandlede den eksterne evalueringsrapport ved et bestyrelsesmøde i slutningen af Bestyrelsen tog den eksterne evalueringsrapport til efterretning og fremhævede i øvrigt følgende punkter: Der er tale om en positiv evaluering af Instituttets arbejde Mere international publicering i peer-reviewede tidsskrifter er vigtig Det er relevant, at Instituttet fremover tager initiativet til en national»public Health Report«Et bedre samarbejde med universitetet bør udvikles, herunder udveksling af forskningspersonale Det er ønskeligt at Instituttets forskning bevæger sig lidt mere mod analytisk og eksperimentelt arbejde inden for folkesundhed Den aktuelle finansieringssituation er problematisk, fordi en for stor del af arbejdet finansieres med tidsbegrænsede fondsmidler SIF bør samles på én adresse og den optimale løsning er at flytte til Kommunehospitalet sammen med beslægtede institutioner. Der formuleres en ny strategiplan for Instituttets virksomhed inden 1. juli Strategiplanen skal indgå i drøftelserne af en revideret kontraktstyringsaftale fra år Bestyrelsen har vedtaget en ny strategiplan, som er omtalt senere i et særligt afsnit, side 24. Kontraktstyringsaftale for 2002 er under overvejelse. 7

8 Forskning og udredningsarbejde Instituttets forskningsområder omtales oversigtsmæssigt. Kontraktstyringsaftalens indsatsområder bliver i det efterfølgende afrapporteret inden for de relevante forskningsområder. Forskning ved SIF Forskningen ved SIF kan grundlæggende opdeles i forskning vedrørende befolkningens sundhedstilstand og forskning vedrørende den forebyggende og behandlende indsats. Hovedparten af Instituttets forskning har karakter af strategisk forskning med fokus på udviklingen af folkesundheden, men inden for Instituttets forskningsprogrammer gennemføres også mere grundforskningsprægede opgaver med fokus på teori- og metodeudvikling. En betydelig del af forskningen foregår i samarbejde med universitetsinstitutter i ind- og udland og med andre sektorforskningsinstitutioner. Forskning vedrørende befolkningens sundhedstilstand Forskningen ved SIF tager udgangspunkt i et bredere sundhedsbegreb omfattende både sygdom og dødelighed, konsekvenser af sygdom, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet, samt befolkningens egen vurdering af forskellige aspekter af deres sundhed og helbred. Der forskes i årsagsforholdene bag sundhed og sygdom, bl.a. befolkningens livsstil og sundhedsadfærd, befolkningens levekår og påvirkninger fra miljøet. De centrale forskningsprogrammer er følgende: - Befolkningens almene sundhedstilstand, herunder middellevetid, dødelighed, sundheds- og sygelighedsundersøgelser, børnesundhed - Epidemiologisk forskning om udvalgte sygdomme, ulykker og helbredsproblemer - Sundhedsvaner, livsstil og levekår, herunder alkoholforskning - Arktisk samfundsmedicinsk forskning. Forskning vedrørende den forebyggende og behandlende indsats Her fokuseres på evaluering af den forebyggende og behandlende indsats, og der gennemføres sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering. Aktiviteterne er samlet i et forskningsprogram med overskriften: - Sundhedstjenesteforskning og evaluering. Udredningsopgaver ved SIF En vigtig opgave for Instituttet er at skabe et fagligt grundlag for politiske og administrative beslutninger inden for sektoren. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af notater og udredninger om aktuelle emner. Udredningerne kan være iværksat på anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, fra andre ministerier, amtskommuner eller kommuner - eller kan være initieret af Instituttet mhp. at beskrive den eksisterende viden inden for et aktuelt emne på en form, som er forståelig for en bredere kreds. 8

9 Mere detaljerede forskningsområder Flere af resultatstyringskontraktens mål går på tværs af Instituttets økonomiske opgørelser af forskningsområderne eller udskiller særlige emneområder. Der er derfor kun delvis overensstemmelse mellem de her præsenterede forskningsområder og den senere økonomiske opgørelse. I det følgende omtales de mere detaljerede forskningsområder kort. De specifikke resultatmål, som indgår i kontraktstyringsaftalen rapporteres i denne sammenhæng. Forskningsområder: 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Sundhedsprofiler 2. Sygdomsepidemiologi 3. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser 4. Miljømedicinske undersøgelser 5. Undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd 6. Børns sundhed 7. Ulighed i sundhed 8. Arktisk samfundsmedicinsk forskning 9. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering 10. Metode- og udviklingsprojekter 11. Alkoholforskning. Opfølgning på Folkesundhedsprogrammet Opfølgning af Folkesundhedsprogrammet har haft høj prioritet i Instituttets forskning og udredning. Kontraktstyringsaftalen indeholder flere resultatmål, der går på tværs af de nævnte forskningsområder, og aktiviteterne på dette område rapporteres derfor indledningsvis. Instituttet bidrager til departementets arbejde med opfølgning på Folkesundhedsprogrammet, bl.a. ved i foråret 2000 at bidrage med særkørsler fra SUSY-registret efter anmodning. Der er udarbejdet de aftalte notater og data Der arbejdes med videreudvikling/færdiggørelse af projekt vedr. indikatorudvikling angående Folkesundhedsprogrammets målsætninger i samarbejde med departementet. Der er udarbejdet de aftalte bidrag. SIF har deltaget i arbejdsgruppe om færdiggørelse af indikatorkataloget. 9

10 Opfølgning på Folkesundhedsprogrammet. Instituttet gennemfører i aftaleperioden forsknings- og udredningsprogrammer, som understøtter Folkesundhedsprogrammet mht. vidensudvikling. Her tænkes især på analyser vedr. middellevetid og dødelighed, livsstil, ulighed i sundhed, effekten af forebyggelsesinitiativer samt fortsat udvikling af databasen: Effektive forebyggelsesmetoder. Dataindsamlingen til SUSY-2000 er afsluttet, og analyser er i fuld gang med henblik på offentliggørelse i begyndelsen af Der er produceret diverse arbejdsnotater til departementet til støtte for opfølgningsnotatet om folkesundhedsprogrammet. Der er udarbejdet en speciel rapport om forekomst i befolkningen og i forskellige befolkningsgrupper af risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Der er leveret data om befolkningens brug af narkotiske stoffer til Sundhedsstyrelsen, ligesom der er foretaget en række udtræk af SUSY-databasen til forskellige planlægningsmæssige og udredningsmæssige formål, f.eks. data om befolkningens alkoholforbrug til brug for Sundhedsstyrelsens uge-40 kampagne. Der er gennemført en række analyser af danskernes dødelighed med særlig fokus på livsstilens og levekårenes betydning. Der er i perioden publiceret artikler om: - middellevetiden i Danmark i forhold til andre landes - betydningen af rygning, højt alkoholforbrug og stofmisbrug for danskernes dødelighed - tabte gode leveår på grund af rygning - danske kvinders høje dødelighed - forskelle i dødelighedsudviklingen blandt mænd og kvinder - udvikling i astmadødelighed. Der er publiceret seks artikler, en er afsendt og to er under udarbejdelse. Forventet effekt af forebyggelsesinitiativer er beregnet ved anvendelse af Preventmodellen. To artikler er publiceret i , og en artikel er accepteret til publikation. En undersøgelse af social ulighed i tabte gode leveår blev publiceret i En ny undersøgelse om denne problemstilling baseret på SUSY-data for 2000 forventes afsluttet i Lungecancer-dødeligheden de sidste ca. 50 år i Holland og Danmark er analyseret i en alderskohorte-model med henblik på at estimere kohortespecifik rygeintensitet. En artikel publiceres i Som en indikator for den tidsmæssige udvikling i rygningens betydning for brug af sundhedsvæsenet er publiceret en artikel om lungesygdommenes belastning. Der er foretaget dødelighedsanalyser af forskellige kræftformer til brug for arbejdet i Kræftstyregruppen. fortsættes Databasen: Effektive forebyggelsesmetoder er offentliggjort og tilgængelig 10

11 via SIFs hjemmeside. Databasen omfatter otte gennemarbejdede eksempler på effektive forebyggelsesinitiativer. Det er aftalt med Sundhedsstyrelsen, at Center for Forebyggelse viderefører databasen i Sundhedsstyrelsens regi. På børneområdet har SIF i 2000 og 2001 offentliggjort omfattende publikationer om danske børns sundhed: Børns sundhed ved slutningen af skolealderen samt en rapport til hver af de deltagende 23 kommuner omhandlende kommunens børn. Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udvikling siden 1984 Tværfaglige grupper i kommunerne om børn og unge med særlige behov - erfaringer fra fem kommuner. Tosprogede småbørn i Danmark (i samarbejde med Socialforskningsinstituttet).. Instituttet deltager efter nærmere aftale i aftaleperioden i projekt vedrørende murstensløst dokumentationscenter om forebyggelse. Databasen: Effektive forebyggelsesmetoder er udviklet og offentliggjort og tilgængelig via SIFs hjemmeside, jf. ovenfor. Det er politisk besluttet at dokumentationsopgaven skal indgå i det nyetablerede Center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Databasen vil derfor blive overflyttet til Sundhedsstyrelsen, efter at udviklingsopgaven er afsluttet i SIF. 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Sundhedsprofiler Instituttet har det nationale ansvar for at gennemføre et rullende program for sundheds- og sygelighedsundersøgelser i den danske befolkning (kaldet SUSY), både på voksenområdet og på børneområdet. Her omtales alene voksenområdet. SUSY-2000 adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved at være baseret på en betydeligt større stikprøve. Stikprøven er sammensat således, at der i det endelige datamateriale kommer til at indgå ca svarpersoner fra hvert amt. Derved opnås udover national repræsentativitet også amtskommunal repræsentativitet. Undersøgelsen er grundlag for initiativer under Folkesundhedsprogrammet. Desuden er den grundlag for amtskommunernes planlægning Dataindsamlingen blev gennemført i Der blev gennemført personligt interview med ca. 74% af de godt voksne danskere, der blev bedt om at medvirke. Desuden blev de interviewede bedt om at besvare og tilbagesende et mindre spørgeskema. Dataoparbejdning og analyse fandt sted i 2001 og der forventes en omfattende rapport fra undersøgelsen foråret DANCOS-analyser (DAnish NAtional COhort Study) er en bred, nationalt repræsentativ regi- 11

12 steropfølgning af de hidtidige SUSY-undersøgelser. Materialet er internationalt set enestående. 10-års opfølgning af 1987-kohorten er gennemført og analyseret. Der gennemføres inden udgangen af 2001 de første faser af den nationalt og amtskommunalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som er en baseline undersøgelse af Folkesundhedsprogrammet, (kaldet SUSY- 2000), herunder påbegyndelse af publicering af undersøgelsens resultater. Inden aftaleperiodens udløb skal der foreligge SUSY-data for år Der foreligger en database med SUSY-2000 data, der løbende anvendes dels internt på SIF til afrapportering, og dels til udtræk til en lang række interessenter og samarbejdspartnere. Som en del af afrapporteringen vil der blive etableret en total anonymiseret database med data på internettet, som kan anvendes af befolkningen, forvaltninger, forskere m.m. 2. Sygdomsepidemiologi I dette forskningsprogram fokuseres på udvalgte sygdomsgrupper eller helbredsproblemer. Baggrunden for programmet er Instituttets mangeårige tradition for registerbaseret forskning, dels baseret på registre, der drives af SIF og dels på andre nationale registre. De sygdomme, der fokuseres på, er dels sygdomme af stor betydning for Folkesundheden, dels sygdomme og helbredsproblemer med betydelige mangler i vores aktuelle viden. Endelig er der sygdomme, hvor nationale registre giver særlige muligheder for epidemiologisk forskning. De sygdomme og helbredsproblemer, der fokuseres på er følgende: hjerte-kar sygdomme, skader som følge af ulykker, vold og følger af vold, multipel sclerose og spastisk lammelse. En del af forskningen gennemføres i samarbejde med de relevante sygdomsforeninger: Hjerteforeningen, Scleroseforeningen og Spastikerforeningen. En lang række projekter gennemføres som internationale samarbejdsprojekter med forskergrupper i Norden, EU-landene og for enkelte projekter også lande uden for EU. Aktiviteterne vedr. hjertekarsygdomme er nærmere beskrevet under sundhedstjenesteforskning. Aktiviteterne i Center for Ulykkesforskning er beskrevet nedenfor i afrapporteringen fra kontraktstyringsaftalen. Center for Ulykkesforskning har et betydeligt samarbejde med andre lande inden for EU og har aktuelt ansvaret for det koordinerende sekretariat inden for EU-programmet IPP (Injury Prevention Programme). I 2000 og 2001 har Instituttet haft hovedansvaret for to EU projekter om ulykker og to projekter om vold og voldens sundhedsmæssige følger. Desuden har centeret medvirket ved en række andre EU projekter om ulykker. Center for Ulykkesforskning igangsætter i aftaleperioden et udviklingsarbejde af Ulykkesregisteret m.h.p. dannelsen af et landsdækkende ulykkesregister. 12

13 I 2001 påbegyndtes med Datatilsynets godkendelse tilføjelse af personidentifikation på Ulykkesregistrets data , således at registeret gøres kompatibelt med Landspatientregisteret (LPR). Dette er en forudsætning for det videre arbejde med validering af LPR. Vurdering af mulighederne for etablering af et udbygget LPR og detaljeret ulykkesregi-strering på udvalgte sygehuse fortsætter i Formålet er at forbedre planlægning og evaluering af forebyggelsesinitiativer. Center for Ulykkesforskning igangsætter i aftaleperioden et udviklingsarbejde m.h.p. at ulykkesregisteret udvides til også at kunne muliggøre personidentifikation på personnummerniveau. Desuden sikrer centeret fyldestgørende dokumentation for registeret og ulykkesidentifikationen. Siden 1. januar 2001 foretages inddatering af personbaserede skadestuedata ved hjælp af det internetbaserede indtastningsprogram, der er udviklet i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Systemet udvikles aktuelt med fejlsøgningsprogrammer og udarbejdelse af hensigtsmæssige løsninger vedrørende brugergrænseflader. Et brugervenligt program for dataudtræk fra databasen er udviklet og er aktuelt ved at blive afprøvet på de fem sygehuse, der indrapporterer til registret samt i Forbrugerstyrelsen. Datadokumentationen udarbejdes i Ulykkescenteret påbegynder i år 2000 udgivelsen af et nyhedsbrev på området. Nyhedsbrevet Ulykkesforskning & Forebyggelse udkom med tre numre i 2001, og denne udgivelsesplan fortsætter de følgende år. 3. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser Instituttet har opbygget et dødsårsagsregister, der på individbasis går tilbage til Registeret opdateres løbende på basis af data fra Sundhedsstyrelsen. Med data fra dødsattester tilbage fra 1943 er det muligt at foretage udtræk fra registeret til de forskningsprojekter, hvor dødelighedsanalyser indgår. De væsentligste aktiviteter har været: drift af det danske og grønlandske dødsårsagsregister og udvalgte analyser af middellevetid og af dødelighed. En række publikationer er omtalt ovenfor i relation til resultatmål om Folkesundhedsprogrammet. 13

14 4. Miljømedicinske undersøgelser Det miljømedicinske område defineres bredt, jf. at man i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, som Instituttet deltager i, ser på både fysiske, kemiske, biologiske og psyko-sociale faktorer. Inden for det miljømedicinske forskningsområde arbejder Instituttet med projekter om miljøeksponering, boligmiljø og miljømedicin samt kost i Grønland. Der er gennemført et internationalt samarbejdsprojekt om effekter af støj på børns sundhed. I Instituttets SUSY-2000 undersøgelse indgår der en større miljømedicinsk komponent. I Grønland undersøges om miljøgifte skader børns udvikling. 5. Undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd Analyser af danskernes sygelighed og dødelighed peger entydigt på, at danskernes uhensigtsmæssige livsstil og sundhedsvaner og belastende levekår har en væsentlig del af ansvaret for helbredsproblemer og for tidlig død. Det er derfor centrale temaer for forebyggelsen. For at tilrettelægge en effektiv forebyggende indsats er det imidlertid nødvendigt at forstå, at livsstil og sundhedsvaner indgår i komplicerede sammenhænge med bl.a. kulturelle normer, levekår, sociale forhold og socialt netværk. Forskningsindsatsen på SIF fokuserer på livsstilens tidsmæssige udvikling og sammenhæng med sociale forhold, både på nationalt og regionalt niveau, og internationalt/nordisk ved at analysere de væsentlige forskelle, der ses f.eks. på danskernes og svenskernes livsstil og sundhedsvaner. Disse problemstillinger bliver belyst gennem de projekter, der relaterer sig til resultatmålene for undersøgelser vedrørende livsstil og sundhedsadfærd. De nye data, der er blevet indsamlet i 2000, bliver anvendt i disse undersøgelser. Livsstilens tidsmæssige udvikling. De første analyser indgår i afrapporteringen fra SUSY Disse vil blive fulgt op af målrettede analyser. Som en indikator for den tidsmæssige udvikling i rygningens betydning for brug af sundhedsvæsenet er publiceret en artikel om lungesygdommenes belastning. Der er desuden publiceret tre artikler med fokus på sociale forskelle i udviklingen i rygning, alkoholforbrug og risikofaktorer for hjertesygdomme. Livsstilens bundethed til levekårene. Der er gennemført analyser af hvor stor en del af de sociale forskelle i dødelighed, der kan forklares ved forskelle i sundhedsvaner. En artikel er afsendt til publicering og en er under udarbejdelse. I rapporten Børns sundhed ved slutningen af skolealderen præsenteres en række analyser af den sociale ulighed i livsstil blandt årige børn. 14

15 Ophobning af usunde vaner i forskellige socialgrupper. Det indgår som standard i afrapporteringen af SUSY-data om livsstil og sundhedsvaner at belyse ophobning i forskellige socialgrupper. Det indgår ligeledes i andre tilgrænsende analyser, f.eks. om risikoadfærd for spise-forstyrrelser, om sygeplejerskers sundhedsadfærd og livsstil m.m., at belyse forekomst og udvikling i forskellige socialgrupper. Der er offentliggjort en analyse af den regionale fordeling af dødeligheden af tobak, højt alkoholforbrug og stofmisbrug, ligesom der er offentliggjort en analyse af udviklingen i rygevaner i forskellige sociale grupper (i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab). Faktorer der har betydning for ændring af sundhedsvaner og livsstil. Der er udarbejdet analyseplaner for disse analyser, der skal anvende de indsamlede SUSY-data. Sammenligning af danske og svenske sundhedsvaner og livsstil. Der er udgivet en dansk/svensksproget rapport og en tilsvarende engelsksproget rapport. Der er udarbejdet en CD-rom med en database, der muliggør sammenligning af en række faktorer, herunder sundhedsvaner og livsstil mellem Skåne og København/Frederiksberg, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Helbredets betydning for velfærdsudviklingen. Der er foretaget forberedelser til at koble data fra de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser til Danmarks Statistiks registre og forebyggelsesregistret. 6. Børns sundhed Børns sundhed er et særligt satsningsområde for SIF. Selvom vi ved meget, er der også væsentlige mangler i den forskningsbaserede viden om børns sundhed og de forhold, der betinger sundheden. Der er gennemført mange undersøgelser af forekomsten af specifikke fysiske og psykiske sygdomme, mens vores viden om børns almindelige helbredsproblemer i dagligdagen er væsentligt dårligere belyst. SIF har derfor etableret et samlet program for forskningsbaseret overvågning og analyse af børns sundhed i Danmark. Børns sundhed bliver dels fulgt gennem interview af forældrene i forbindelse med Instituttets program for undersøgelse af voksenbefolkningens sundhed og 15

16 sygelighed, og dels gennem mere specifikke undersøgelser af særlige temaer af betydning for børnesundheden. I 2000 og 2001 er afsluttet flere store undersøgelser. For det første en undersøgelse omfattende alle børn på 8. og 9. klassetrin, der har været til afsluttende undersøgelse hos de kommunalt ansatte børne- og ungelæger i 23 kommuner. Undersøgelsen omfatter børn og indeholder oplysninger fra lægen, klasselæreren og barnet selv. Desuden er publiceret en undersøgelse omfattende børn i de nordiske lande. Undersøgelsen belyser børns og børnefamiliers sundhed og velfærd og udviklingen siden midten af 80 erne. Instituttet har i perioden også offentliggjort en undersøgelse af omfanget af seksuelt misbrug af børn og vil i 2002 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af dette problem i samarbejde med Psykologisk Institut ved Københavns Universitet. Flere projekter er omtalt andetsteds, side 12, 15, 17 og Ulighed i sundhed Der er flere grunde til, at den sundhedspolitiske debat fokuserer på den sociale ulighed i sundhed. Dels er meget store forskelle imellem forskellige gruppers sundhedstilstand ikke i overensstemmelse med vore forestillinger om et velfærdssamfund, dels antyder de sociale forskelle hvor årsagerne til ophobning af sundhedsproblemer i samfundet skal findes, og dels peger de sociale forskelle i sundhed på, hvor der er et stort forebyggelsespotentiale. Derfor er der også flere kerneprojekter på SIF, der beskæftiger sig med social ulighedsproblematikken. Det drejer sig om projekter, der analyserer årsager til social ulighed i sundhed. Dette sker i et livsforløbsperspektiv ud fra den erkendelse, at sociale forskelle i sundhed og sygelighed produceres og reproduceres i alle livets faser, og hvor også begrebet den sociale arv inddrages. Det drejer sig om projekter, der analyserer livssituationen for marginaliserede grupper, især børn, og det drejer sig om projekter, der analyserer sundhedsvæsenets måde at fordele ydelser på: fordeles ydelserne på en sådan måde, at de sociale grupper, der har den største sygdomsbelastning, også er de grupper, der i størst udstrækning har adgang til samfundets behandlende og plejemæssige ydelser? Deltage i forskningsprogrammet social arv. Der er indledt et samarbejde med Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Danmarks Pædagogiske Universitet om et målrettet forskningsprogram om social arv. SIF bidrager med et projekt, der belyser betydningen af skoleklasse og kammeratgruppe for børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Der vil efter den analytiske del blive udarbejdet en model for intervention på klasseniveau, som bygger på de erfaringer, der er indvundet i den analytiske del af projektet. Projektet er startet medio Børns sundhed og velfærd i de nordiske lande. 16

17 Undersøgelsen af børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i de nordiske lande er offentliggjort i rapporten: Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udviklingen siden Offentliggjort i Sundhed og velfærd blandt børn af forældre uden for erhverv. Ph.d.-projekt baseret på den nordiske undersøgelse af børns og børnefamiliers sundhed og velfærd i de nordiske lande. Projektet forløber efter planen og afsluttes i En artikel er accepteret til publikation og to artikler er under udarbejdelse. Den sociale struktur i befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser. Samarbejde med Institut for Samfundsfarmaci har manifesteret sig i udvikling og start af et ph.d.-studium med henblik på belysning af de sociale forskelle i brug af lægemidler. Analyserne af de sociale forskelle i sygehusforbrug er ikke afsluttet. Der er gennemført en analyse af sociale forskelle i brystcancer-behandling i Danmark. En artikel er under udarbejdelse. 8. Arktisk samfundsmedicinsk forskning Den arktiske samfundsmedicinske forskning omfatter mange af de samme temaer, som Instituttet arbejder med i øvrigt. Gennem de seneste år har der været arbejdet med beskrivelse af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, dødelighedsanalyser, miljømedicinske problemer i forbindelse med den traditionelle grønlandske kost samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. Hovedvægten ligger nu på analyser af samfundsudviklingens betydning for hjertekarsygdom, diabetes og psykisk helbred. Desuden gennemføres i et vist omfang mere praktisk orienterede projekter for Grønlands Hjemmestyre. De vigtigste aktiviteter i 2001 og 2002 er følgende: - indsamling af data til Befolkningsundersøgelse i Qasigiannguit. - analyser af Befolkningsundersøgelsen i Grønland med fokus på hjertekarsygdom, diabetes, kost og selvvurderet helbred. - indsamling af tilsvarende data blandt grønlændere, der bor i Danmark. - videreførelse af dataindsamling til den grønlandske børnekohorte (IVAAQ). - etablering af et befolkningsregister for den nedlagte mineby Qullissat med henblik på analyser af dødeligheden blandt de tidligere indbyggere. - planlægning af et internationalt studie af hjertekarsygdom, diabetes og cancer blandt Inuit i Alaska, Canada og Grønland. - planlægning af 12. International Congress on Circumpolar Health i Nuuk gennemføre et pilotprojekt for etablering af børnedødelighedsaudit. 17

18 - assistere Grønlands Hjemmestyre med evaluering af alkoholbehandlingen i Grønland. 18

19 9. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering En række projekter om sundhedsvæsenets funktion, virkemåde, ressourcer og resultater er gennemført. Der er forsvaret en doktordisputats om brugeraccept og organisationen af metoder til fosterdiagnostik med fokus på ultralydundersøgelser. Der er udviklet et årsberetnings-koncept til Sund By Netværket med henblik på måling af årlig værditilvækst i Netværket. Der er publiceret en sammenlignende undersøgelse af de tværfaglige grupper på børne- og ungeområdet i udvalgte kommuner. Der er publiceret en rapport om zoneterapeutisk behandling af børn med ørelidelser. Desuden har der været gennemført en række aktiviteter med fokus på hjertekarsygdomme, som fremgår af redegørelsen for resultatkontraktens målopfyldelse, jf. nedenstående Variationer i brug af sundhedsvæsenets ydelser. I år 2000 er påbegyndt analyser af forskelle i behandling og prognose for patienter med blodprop i hjertet. I år 2001 påbegyndtes et ph.d.-projekt inden for dette forskningsfelt. Endeligt gennemførtes i et internationalt samarbejde en række analyser af forskelle i behandling og i prognose for patienter med AMI i en række lande. Én publikation er offentliggjort, flere er afsendt til publicering, og endnu en række publikationer er under udarbejdelse. Desuden har SIF i samarbejde med Hjerteforeningen publiceret en opdateret statistik om hjertekarsygdommenes dødelighed, hospitalsindlæggelser, risikofaktorer og behandling: Hjertestatistik 2000/2001. SIF har i 2001 overtaget ansvaret for driften af den nationale kliniske database: Dansk Hjerteregister, som skal følge kvaliteten af de invasive procedurer, der udføres på danske hjertepatienter (by-pass og ballonudvidelser samt de tilhørende diagnostiske procedurer). I forbindelse med disputatsarbejdet om fosterdiagnostik er gennemført en landsdækkende analyse af organiseringen af ultralydsundersøgelser af gravide. Undersøgelsen sammenligner de forskellige fødesteder og sammenligner organiseringen i 1990, 1995 og Metode- og udviklingsprojekter Arbejdet med udvikling af teori og metoder er en integreret del af de enkelte forskningsprogrammer, men følgende metodeprojekter skal specielt fremhæves: Udvikling og afprøvning af forskellige prognosemodeller for befolkningens sygelighed og dødelighed, herunder afprøves Public Health Models som led i et EU projekt. I et ph.d.-projekt behandles metoder til at beregne forskellige sygdommes relative belastning både med hensyn til livskvalitet og med hensyn til disability adjusted life years (DALY) og andre mål. Arbejdet med DALY indgår i et EU-projekt. I et andet ph.d.-projekt er der udviklet og valideret et instrument til at identificere grupper i befolkningen, der har risiko for at udvikle spiseforstyrrelser (risikoadfærd). 19

20 Instituttet deltager i flere projekter, der bidrager til udviklingen af EU's Health Monitoring Program. Der foretages analyser, der vurderer kvaliteten af interview- og spørgeskemaundersøgelser, bl.a. ved at analysere årsager til bortfald i stikprøveundersøgelser, ved at undersøge overensstemmelsen af oplysninger afgivet i interviews og spørgeskemaer med oplysninger fra offentlige registre, f.eks. om sygehusindlæggelser m.m. Der afprøves nye computerbaserede dataindsamlingsmetoder blandt skolebørn. Endelig afprøves og implementeres nyere statistiske modeller, herunder grafiske modeller og multilevel modeller. 11. Alkoholforskning Instituttet har fra 2001 fået budgetfremgang på 5 mio. kr årligt de næste fem år fra finansloven mhp. at styrke og koordinere den hidtil meget sparsomme og spredte danske alkoholforskning. Sygekassernes Helsefond supplerer bevillingen med 1 mio. kr. årligt. Der er i 2001 opslået et alkoholforskningsprofessorat og professoren tiltræder primo Udredningsarbejde Instituttet bidrager med større udredningsarbejder, ad hoc notater om aktuelle sundhedsforhold og indgår i råd og udvalg i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. I perioden er der lagt mange kræfter i udviklingen af Folkesundhedsprogrammet. Gennemførelsen af SUSY 2000 er et led i dette arbejde. Desuden har Instituttet afsluttet udviklingen af model-databasen: Effektive forebyggelsesmetoder, der er opbygget over et modificeret MTV-koncept. De første eksempler er i færdig form lagt ind i databasen. Der er endvidere givet bidrag til status over Folkesundhedsprogrammets første år. Omfattende udredningsbidrag vedrørende middellevetid, dødelighed samt social ulighed i sundhed og sygelighed er endvidere givet til Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Som baggrund for Sundhedsstyrelsens arbejde med unges spiseforstyrrelser er der gennemført udredning på dette område. Kortlægning af folkeskolernes tilbud om kantiner og sund mad til børn er gennemført. Der er opbygget en database, hvor hidtidige patienttilfredshedsundersøgelser er gjort tilgængelige i en brugervenlig form. Der er endvidere på grundlag af forsøgsprojekter i sundheds- og socialsektoren opbygget en database, der formidler viden om indsats for at mindske social ulighed i sundhed. Der er givet analytiske bidrag til Sundhedsstyrelsens kræftstyringsudvalg, hjertefølgegruppe, og der er udarbejdet et arbejdsnotat til Økonomisk Råd i forbindelse med foredraget: Væsentlige determinanter for fremtidige sundhedsudgifter: Udvikling i sygelighed, stigende ældrebefolkning, forbedring af behandling og forebyggelse. Der er for Grønlands Hjemmestyre gennemført et pilotprojekt for etablering af en permanent ordning for evaluering af børnedødsfald. Desuden er der ydet assistance til Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med evaluering af alkoholbehandlingen i Grønland. Dette vil munde ud i et evalueringsprojekt i

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

BERETNING 2002 Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø

BERETNING 2002 Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Telefon 39 20 77 77, Telefax 39 20 80 10 E-mail: sif@si-folkesundhed.dk www.si-folkesundhed.dk BERETNING 2002 Forord Instituttets beretning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Beretning 2001. Statens Institut for Folkesundhed, august 2002

Beretning 2001. Statens Institut for Folkesundhed, august 2002 Beretning 2001 Beretning 2001 Statens Institut for Folkesundhed, august 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed Beretning 2006 Statens Institut for Folkesundhed april 2006 Indholdsfortegnelse Forord...3 Statens Institut for Folkesundhed i 2006...4 Bestyrelsens opgaver og sammensætning...4 Organisation og daglig

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

DIKEs Beretning 1998

DIKEs Beretning 1998 DIKEs Beretning 1998 Beretning 1998 Statens Institut for Folkesundhed, december 1999 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Årsberetning 2003 for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Indhold 1. Beretning.......... 1.1 Præsentation af ViFAB..... 1.2 ViFABs overordnede finansielle og faglige resultat.

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet SAS Forum 2006 Morgendagens IT-udfordringer Falkonercenteret 4. oktober 2006 Disposition

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport Baggrund og formål 2 Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport er. Men ifølge en af de mest citerede definitioner er folkesundhedsrapportering et system, hvor der indsamles,

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Forfatterpræsentation

Forfatterpræsentation Forfatterpræsentation Nete Hornnes Forskningssygeplejerske, Master of Public Health (MPH), ph.d. Ansat ved Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital. Nete har etableret en kohorte af patienter med apopleksi

Læs mere

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 13. November 2014 november 2014 1 DAGSORDEN 1. Velkomst + evalueringen af årsafslutning 2013 - Erik Hammer 2. Tidsplan for årsafslutningen 2014 - Søren Ring Hansen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere