Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder."

Transkript

1 Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme. Et eksempel er gråskimmel, der er en alvorlig plantesygdom i bl.a. jordbær. De omtalte svampe, også kaldet mikrobiologiske bekæmpelsesorganismer (MBO) har desuden lav følsomhed overfor fungicider. Det muliggør udvikling af en integreret strategi, hvor anvendelsen af MBM og fungicider kombineres. En detaljeret undersøgelse af den naturlige mikroflora på jordbær viser også, at risikoen forbundet med udbringning af MBM synes at være begrænset. Bakterier og svampe forekommer nemlig naturligt på bær og omfatter såvel opportunistiske human patogener og mykotoksindannere som plantepatogener og MBO. Baggrund og formål Biologisk bekæmpelse af plantesygdomme, dvs. bekæmpelse af patogener med mikroorganismer i form af svampe og bakterier, er et vigtigt alternativ til brug af fungicider. I det følgende forkortes de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler til MBM og de mikrobiologiske bekæmpelsesorganismer der indgår i midlerne til MBO. En del sygdomme som f.eks. gråskimmel i jordbær bekæmpes med ugentlige fungicidsprøjtninger i dyrkningsperioden frem til evt. sprøjtefrist for den spiselige del af afgrøden. Grøn vækst planen (Aftale om Grøn Vækst, 16 juni 2009) har en målsætning om at reducere pesticiders skadevirkninger. Det kan blandt andet imødekommes gennem en mere målrettet anvendelse af biologisk bekæmpelse/forebyggelse i kombination med andre metoder til plantebeskyttelse f.eks fungicider i en samlet integreret beskyttelsesstrategi. Målretning af mikrobiologiske metoder til forebyggelse af plantesygdomme kræver fokus på optimering af MBM som f.eks. forbedret etablering efter udbringning og kendskab til foreneligheden af MBO med andre plantebeskyttelsesmidler som fungicider. Endelig er det afgørende, at brug af MBM ikke er forbundet med utilsigtede virkninger på mennesker og miljø. MBO er ofte naturligt forekommende i de miljøer hvor de udbringes, ligesom der i disse miljøer også forekommer en lang række andre mikroorganismer der potentielt er human patogener, mykotoksindannere, plantepatogener eller hæmmende overfor plantepatogener. Optimering af effektiviteten af MBM og vurdering af risici forbundet med brug af MBM kræver indgående kendskab til den naturlige mikroflora i nichen, hvor MBM udbringes. Hovedformålet med projektet har været at undersøge betydningen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og deres metabolitter i forhold til den naturlige mikrobiota, at undersøge skæbne og aktivitet af udbragte MBM samt at undersøge muligheder for at kombinere fungicider og MBM. Undersøgelsen Projektet blev udført i samarbejde mellem forskergrupper ved Københavns Universitet, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi (Birgit Jensen, Inge MB Knudsen og Dan Funck Jensen), Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (John Larsen) og Danmarks Tekniske Universitet, Institut for systembiologi (Birgitte Andersen, Kristian Fog Nielsen og Ulf Thrane). Den naturlige mikroflora og deres metabolitter på jordbær blev undersøgt under markforhold hos fire 1

2 konventionelle og fire økologiske jordbæravlere med forskellig dyrkningspraksis og geografisk beliggenhed. Dyrkbare bakterier og svampe blev isoleret og identificeret. Herefter blev flere MBM, omfattende kommercielle præparater og laboratorieisolater, testet for deres virkning overfor gråskimmel i jordbær, mykotoksindannelse, fungicid følsomhed, vækst og skæbne. Hovedkonklusioner Projektets resultater giver ny viden om mikroorganismer på planteoverflader, der kan danne grundlag for risikovurdering af udbragte mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Specielt er karakteriseringen af naturlige samfund af bakterier og svampe på jordbær et vigtigt udgangspunkt når risici forbundet med brug af MBM skal vurderes. Således synes betydningen af MBO og deres metabolitter at være begrænset i forhold til den naturlige baggrundsmikroflora på jordbær, når potentielle mykotoksindannere og opportunistiske humanpatogener tages i betragtning. Endvidere var der meget begrænset forskel i mikrobiotaen mellem økologiske og konventionelt dyrkede bær. Den lave overlevelse af Trichoderma fra MBM baseret på denne svamp, målt fra udbringning til høst af jordbær, giver yderligere information til vurdering af såvel risici som bekæmpelsespotentiale af MBO. Projektets resultater giver også grundlag for en videreudvikling af biologisk forebyggelse af plantesygdomme. Svampene Clonostachys rosea og Ulocladium atrum udgør en potentiel vigtig komponent i en integreret strategi til beskyttelse af jordbær overfor gråskimmel. Det skyldes dels begge svampes lovende virkning overfor gråskimmel og dels at de begge kan kombineres med brug af samtlige fungicider, der anvendes i konventionel jordbærproduktion. I forhold til økologisk jordbærproduktion viser projektets resultater, at der er grundlag for regulering af plantesygdomme gennem en aktiv udnyttelse af naturlige populationer af plantegavnlige mikroorganismer. Der var nemlig en høj forekomst af potentielle MBO isolater af både bakterier og svampe på økologiske bær. Samlet giver projektets resultater ny viden, der kan være medvirkende til en fremtidig reduktion af anvendelsen af fungicider indenfor plantedyrkning. Projektresultater Den naturlige mikroflora på jordbær Dyrkbare mikroorganismer på jordbær blev isoleret på forskellige medier og identificeret ved hjælp af klassisk morfologisk taksonomi, kemotaxonomi (profiler af sekundære metabolitter og fedtsyrer) og molekylær taksonomi (PCR fingerprinting og sekventering). Samfund af dyrkbare mikroorganismer på jordbær var kompleks og omfattende potentielle plantepatogener, opportunistiske humanpatogener, MBO og mykotoksindannere (Tabel 1). Bakterierne var den mest mangfoldige og diverse gruppe i jordbærmikrobiotaen efterfulgt af gær og filamentøse svampe (Tabel 1). Der syntes ikke at være sammenhæng mellem dyrkningspraksis og jordbærmikrobiotaen, og forskelle i jordbærmikrobiotaen mellem konventionelle og økologiske avlere var begrænset. Kvantitativt var der dog flere potentielle MBO bakterier på økologiske bær end på konventienelle bær, der tilsvarende havde flere isolater af bakterier, der er potentielle human patogener. Årsagen til forskellen mellem forekomst af potentielle MBO bakterier og 2

3 human patogener fra økologiske og konventionelle bær kan ikke fastlægges ud fra projektets resultater. Der er vigtigt at nævne, at de omtalte bakterier er universelle og givetvis også vil kunne isoleres fra f.eks. huden på mennesker. Tabel 1. Mikroorganismer isoleret fra modne jordbær. Tabellen angiver dominerende slægter af dyrkbare bakterier, svampe og gærsvampe og deres potentielle funktioner. Mikroorganismer Plantepatogen Humanpatogen MBO 1 Mykotoksindanner Bakterier Curtobacterium Seratia Pseudomonas Enterobacter Rahnella Svampe Cladosporium Alternaria Penicillium Aspergillus Gærsvampe Candida Cryptococcus Rhodotorula 1 MBO=mikrobiologisk bebæmpelsesorganisme Mykotoksiner Jordbær blev undersøgt for en lang række kendte mykotoksiner vha. forskellige kromatografimetoder koblet til massespektrometer med referencer for kendte stoffer. Der blev ikke detekteret mykotoksiner hverken i sunde eller halvrådne (værste situation) bær hos nogen af de otte forskellige jordbæravlere. Dog producerede svampe fra slægten Penicillium og Aspergillus store mængder af kræftfremkaldende mykotoksiner, når de blev inokuleret på jordbær under in vitro forhold. Heller ingen af de testede MBM producerede mykotoksiner efter applikation til blomster/grønne bær i semi-field eller markforsøg. Dog indeholdt jordbær inokuleret med Trichoderma-baserede MBM under in vitro forhold biologisk aktive svampemetabolitter fra peptaibol familien. Virkning af MBO overfor gråskimmel Blandt de testede MBO var svampene Clonostachys rosea og Ulocladium atrum effektive til at bekæmpe gråskimmel, mens de kommercielle MBM baseret på Trichoderma ikke påvirkede udviklingen af gråskimmel. Virkningen af U. atrum var sammenlignelig med virkningen af fungicidet Teldor (Figur 1), hvilket er lovende i forhold til en praktisk anvendelse. Det er dog afgørende at virkningen af U. atrum og C. rosea alene og i kombination med forskellige niveauer af fungicider kan bekræftes under markforhold. 3

4 Figur 1. Virkning af svampene C. rosea og U. atrum overfor gråskimmel i jordbær alene og i kombination med fungicidet Teldor. Symptomer af gråskimmel er udtrykt i form af brunfarvning af jordbærblomster. Behandlinger med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Virkning af fungicider overfor MBO Alle de testede MBO d.v.s. Trichoderma spp (BinabT, Supresivit, TRI003), C. rosea og U. atrum var upåvirkede af de fungicider, der anvendes mod svampesygdomme i jordbær (Amistar, Candit, Euparen, Scala, Signum og Teldor). Forsøgene blev udført in-vitro med fungiciderne indstøbt i agar, hvor svampene blev inokuleret og deres vækst observeret. Resultaterne viser, at der er potentiale for at kombinere MBM og fungicider med henblik på udvikling af en integreret strategi mod plantesygdomme. Overlevelse af MBO Etablering og vækst af Trichoderma (TRI003) på jordbærblomster og grønne bær med efterfølgende overlevelse på røde modne bær blev undersøgt hos to økologiske jordbæravlere. Monitering af Trichoderma isolatet fra TRI003 blev udført med specifikke molekylære metoder (UP-PCR). Applikering af TRI003 i anbefalet dosering til jordbærplanter gav en forekomst af Trichoderma på kolonidannende enheder per blomst eller grønt bær. Ved høst af modne jordbær ca. 1 måned senere var forekomsten reduceret til mindre end 100 kolonidannende enheder per bær. I semi-field forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg (Aarhus Universitet) blev det undersøgt, om sprøjtning i blomstringsperioden med fungicidet Teldor umiddelbart inden sprøjtning med tre MBOer påvirkede disses etablering på modne bær. Fungicidbehandlingen ændrede ikke den lave forekomst af kolonidannende enheder per bær for nogen af de tre testede svampe. I gennemsnit blev der genfundet henholdsvis 20, 5, og 0 kolonidannende enheder per blad for T. harzianum (TRI003), C.rosea og U. atrum. Resultaterne viser, at etablering og overlevelse af Trichoderma efter udsprøjtning er lav, hvilket sandsynligvis er 4

5 en af årsagerne til de Trichoderma baserede midlers svigtende virkning overfor gråskimmel i projektet. Omvendt viste C.rosea og U. ätrum i projektet et lovende potentiale til bekæmpelse af gråskimmel på trods af etableringen af disse to svampe på bær også var meget lav. 5

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker Pct. i hver klae trifloxystrobin (strobilurin) 1 8 6 2 18 17 1 4 8 5 7 11 12 13 3 14 2 9 1 6 15 16 mark r RR Meget følosomme Mindre følsomme Moderat resistens højresistente Fungicidresistens i gråskimmel

Læs mere

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat Merete Halkjær Olesen Afgrødeøkologi og produktkvalitet, DJF Sundhedsanalyse i Spinat ISTA har mange akkrediterede metoder, men ingen på spinat En meget

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)

Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Formål: Formålet var, at teste relevante isolater af den insektpatogene svamp Metarhizium

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE Carsten Suhr Jacobsen Et fredeligt landskab strækker sig fra stranden op i landet. I jordbunden er der imidlertid et myldrende liv. Foruden mange

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Alternativer til pesticider

Alternativer til pesticider 31 Januar 2011 præsen TATION Fysiske/ mekaniske tiltag Produkter af naturlig oprindelse GRAS Generally recognized as safe Stoffer fra fødevarerindustrien Antagonistiske mikroorganismer Forsøg i Frankrig

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN

52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN Danske gulerødder produceres i stort omfang på dyndjord i Lammefjorden. Med denne produktionsform muliggøres at gulerødderne efter optagning (høst) kan

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Opslag 2016. Indkaldelse af ansøgninger om tilskud. fra. Miljøstyrelsens Program for. Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden

Opslag 2016. Indkaldelse af ansøgninger om tilskud. fra. Miljøstyrelsens Program for. Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden Opslag 2016 Indkaldelse af ansøgninger om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden 2016 2019 Ansøgningsfrist er tirsdag den 1. december 2015 Ansøgningsskema og vejledning

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø AARHUS UNIVERSITET Skadedyr i korn- og frølagre Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet LiseS.Hansen@agrsci.dk Lagre med

Læs mere

Svampe og mykotoksiner i ensilage

Svampe og mykotoksiner i ensilage Svampe og mykotoksiner i ensilage Ulf Thrane, DTU Systembiologi Ida ML Drejer Storm, DTU Systembiologi Rie Romme Rasmussen, DTU Fødevareinstituttet Jens Laurids Sørensen, DJF-Aarhus Universitet Ulf Thrane,

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Effektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener.

Effektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener. Effektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2 Effektivitetsdokumentation

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimakontrol

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimakontrol Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimakontrol 30. september 2016 Titel: Kruså Skole, Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimakontrol Rekvirent: Aabenraa Kommune Att.: Kim Hovmand Larsen Børn og Skole/Skole

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Skimmelsvampe i bygninger

Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampe i bygninger Kolle giebyggeri i Nuuk, Peter Barfoed Sommerhus i Ålborg, Poul Erik Birgitte Andersen Center for Mikrobiel Bioteknologi Institut for Systembiologi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Bæredygtig havepleje PRODUKTKATALOG 2016

Bæredygtig havepleje PRODUKTKATALOG 2016 PRODUKTKATALOG 2016 Bæredygtig havepleje 100 % organisk gødning Bladgødning giver sunde roser Grønt græs fri for muldvarpeskud Biologisk gødning og vandpleje Krukkegødning m/aqua Saver Miljøvenlig sneglefjerner

Læs mere

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene: Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

Læs mere

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Inge Knudsen, John Hockenhull og Dan Funck Jensen Institut for Plantebiologi, KVL

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele: Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Sensorteknologi i vandsektoren

Sensorteknologi i vandsektoren " Sensorteknologi i vandsektoren Udarbejdet af: Per Elbjerg Jørgensen, M.Sc. Biology, DHI Micheal Vedel Wegener Kofoed, cand.scient., PhD, Teknologisk Institut 15. januar 2013 1 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.9 Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Niels Bohse Hendriksen Dato: August 2012 Side 1/12 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater

Læs mere

Mykotoksiner og biologisk aktive stoffer

Mykotoksiner og biologisk aktive stoffer Mykotoksiner og biologisk aktive stoffer Af Kristian Fog Nielsen, Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet Baggrund I de seneste år har der været stigende opmærksomhed på de sundhedsmæssige

Læs mere

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal 8 DNA afslører synderne bag forurenet vand Foto: Lars Aarø, Århus Kommunale Værker Vandtårn med 2000 m 3 drikkevand. Bakterier fra afføring i drikkevand er noget skidt! Hvert år berører drikkevandsforureninger

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Effektivitetsvurderinger Produkttyper 18 og 19

Effektivitetsvurderinger Produkttyper 18 og 19 Skadedyrlaboratoriet, Inst. for Plantebeskyttelse og Skadedyr er Produkttyper 18 og 19 Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Technical Notes for Guidance Kapitel 6: Resistens Vurdering af resistens type,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi

Læs mere

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider 14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Maj 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Mikrobiologisk undersøgelse

Mikrobiologisk undersøgelse Mikrobiologisk undersøgelse 24698-1 Rolfs Plads 4A, 4.th 2000 Frederiksberg HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon 4566 2662 info@hussvamp.dk

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere