Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen"

Transkript

1 Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen Af Troels Danielsen, stud scient.pol Indholdsoversigt 1. Indledning s Redegørelse: Forvaltningspolitikkens udvikling s Analyse: Den Aritmetiske Panoptik s Virksomhedsregnskabet s Resultatkontrakten s Videnregnskabet s Controlleren som symbol s Opsamling: Decentralisering af konflikter - s. 12 centralisering af magten 4. Konklusion s Litteraturliste s Appendix s. 17 1

2 Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen. 1. Indledning Motivationen bag det valgte petitum til denne opgave bygger på en stor interesse for magtfordelingen i den danske centraladministration (CA). Undertegnede har igennem længere tid fulgt udviklingen i systemets hierarki med en vis nysgerrighed, og undret sig over hvad der ligger til grund for den status, Finansministeriet (FM) har i CA i dag. Denne opgave er et forsøg på at besvare dette spørgsmål udfra problemformuleringen: Der ønskes en kritisk redegørelse for udviklingen i forvaltningspolitikken i Danmark. Analyser udviklingens konsekvenser for administrationens legitimitet. Der er valgt en tidsmæssig afgrænsning i forhold til redegørelsen, der ligger indenfor de sidste cirka 12 år, dvs. de allerseneste tendenser. Indholdsmæssigt begrænser redegørelsen sig til forvaltningspolitikken, som den udspilles i CA, med udgangspunkt i Niels Åkerstrøm 1 (NÅ) og Torben Beck Jørgensens 2 (TBJ) fortolkninger af udviklingen. NÅ fordi han, ligesom denne opgave, anlægger et diskursivt syn på forvaltningspolitikken, og TBJ, fordi han fokuserer på FM s særlige status. Analysen afgrænses af redegørelsens tids- og indholdsmæssige rammer, da den bygger videre på denne, og legitimitet afgrænses til kun at dække den interne legitimitet, dvs. hvad der ministerierne imellem anses for legitimerende. Perspektivet, der anvendes i opgaven, er et magtperspektiv, da udgangspunktet er en diskursiv analyse af CA 3. Med FM menes også Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen, hvis ikke andet er nævnt. 1 Åkerstrøm Jørgensen TBJ definerer forvaltningspolitik som politik for forvaltning. Da politik grundlæggende handler om magt og indflydelse, er det derfor naturligt at se forvaltningspolitik i et magtperspektiv. 2

3 2. Redegørelse: Forvaltningspolitikkens udvikling. Forvaltningspolitikken i dag er præget af især én normativitet, der gennemsyrer hele CA: Det samfundsøkonomiske hensyn. Denne normativitet udspringer af det almindeligt kendte styringsparadigme New Public Management, der kort fortalt startede som en reaktion på økonomisk lavkonjunktur i 80erne og et ønske om at mindske væksten i offentlige budgetter 4. I Danmark har tendensen givet sig udslag sig i en række tiltag, under ét kaldet mål- og resultatstyring (MRS), der fokuserer på økonomi og organisering. Det er denne særlige blanding, der i det følgende ses som en hybrid af udgifts- og forvaltningspolitik 5. Udviklingen betegnes af Christopher Hood 6 som en opblomstring af sigma -værdier, og en afmatning af theta -værdier 7, der traditionelt ansås for at være forvaltningens legitimitets/integritets-grundlag. Både NÅ og TBJ ser forvaltningspolitikken som stærkt præget af det samfundsøkonomiske hensyn, men har forskellige forklaringer på, hvordan denne påvirkning virker. NÅ 8 inddeler forvaltningspolitikkens udvikling i tre perioder: (monocentrisk rationaliseringspolitik), (decentral planlægningspolitik), og 1982-p.t. (polycentrisk forvaltningspolitik) 9. Det er den sidste periode, der er genstand for denne opgave. NÅ gennemgår forvaltningspolitikkens udvikling ved hjælp af den diskursanalytiske metode, og beskriver således udviklingen som 3 trin, der bygger ovenpå hinanden: Formel, sektoriel, og polycentrisk forvaltning Se bl.a.. Pollit 1995, og Hood Udgiftspolitik defineres sådan af TBJ og Poul Erik Mouritzen: Udgiftspolitik er betegnelsen for de aktiviteter, der tager sigte på at påvirke størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgifter på overordnede formål. (Jørgensen/Mouritzen 1993: p. 13) 6 Hood Sigma -værdier relaterer til økonomi og mådehold (parsimony), og theta -værdier til ærlighed og retfærdighed (Hood 1991: p. 181) 8 Åkerstrøm Ibid 10 Ibid: pp. 91 og

4 Hvad er så polycentrisk forvaltningspolitik? NÅ kalder den en autonomi af anden orden 11, en refleksion over selvrefleksionen af egne områdegrænser, og mener, at hierarkisk magt bliver umulig (derfor autonomi ) p.g.a. de mange centre (poly-centri) 12. NÅ understreger dog, at refleksionen har et fixpunkt: Det samfundsøkonomiske ideals hegemoni. Derfor er vilkåret at: Når man som forvaltning forholder sig til sig selv, er man nødt til først at forholde sig til Finansministeriet 13. At der på trods af autonomien alligevel er styring på tværs, kalder NÅ et styringsparadoks 14. Han forklarer paradokset med, at der sker en tangentiel kobling, hvor der i forvaltningsinstitutionen sker en fri afkodning af styringssignalerne. Styringen foregår udelukkende i kommunikationen, hvor de gode argumenter vinder. Han giver eksemplet med FM s oplæg om den offentlige sektor år 2000, der kan afkodes forskelligt af alle modtagere i forvaltningen. NÅ forklarer dog ikke umiddelbart, hvorfor det altid er FM s gode argument, der viser sig at være det bedste, og det er her teorien halter. Hvordan kan man forklare ovenstående citat, uden samtidig at sige, at forvaltningen udmærket er klar over, hvordan FM vil have, at oplægget forstås 15? Det lader sig ikke gøre. Altså er der ikke fri afkodning, der er allerede rammer om diskursen. Hvordan kan NÅ så alligevel hævde, at forvaltningerne er autonome? Der synes umiddelbart at være en diskrepans i teoriens begreber, hvad angår styring. Følgende to citater stiller yderligere problematikken i relief:...sektorer gennem dialog og forhandling formulerer fælles præmisser for planlægning ved at forbinde egne langsigtede sektorpolitiske mål med fælles billeder af fremtiden 16, og: De ikke kan kommunikere med hinanden i den forstand, at deres fortolkningshorisonter over tid kan smelte sammen i en fælles forståelse. 17 Fælles præmisser, og fælles fremtidsbilleder må vel kunne betegnes som en 11 Ibid: pp Ibid: p Ibid: p Ibid: p FM s forståelse er afgørende, da det kan bakke initiativer op med hierarkisk magt. F.eks. er virksomhedsregnskabet gået fra at være et forsøg i 1996 (Østergaard 1998: p. 358), til at være en tvungen del af CA s rapportering, der dækker hele CA. 16 Ibid: p Ibid: p

5 slags fælles forståelse? Denne fælles forståelse må således blive, at alle ved hvordan FM s tolkning ser ud. Det kan altså se ud som om NÅ ikke tilfredsstillende formår, i sine i øvrigt velfunderede teorier, at forklare hvordan man kan være refleksiv af anden orden, dvs. fri til at fortolke sig selv og sine omgivelser, når man allerede har:...accepteret Finansministeriets udgiftspolitiske og forvaltningspolitiske diskurs 18. NÅ s antagelse om polycentri, deles af TBJ 19, der tager udgangspunkt i FM s organisering for at forklare sammenhængen mellem udgifts- og forvaltningspolitik. Han ser imidlertid ikke FM som idéskabende kraft, men blot som et medium for privatlivets ideer i forhold til udviklingen i forvaltningspolitikken, og mener, at fagministerierne har meget at skulle have sagt om sin egen organisering 20. TBJ skildrer, hvordan det enkelte ministerium har ret til at organisere sig selv. Samtidig skildres, hvordan forvaltningspolitikken gøres departemental i FM. De to ting kan kun hænge sammen, hvis der foregår en diskursiv påvirkning imellem ministerierne 21, da hierarkisk magt jo er udelukket. TBJ skildrer videre, hvordan forvaltningspolitikken imiterer udgiftspolitik for at opnå hierarkisk magt. Denne opgaves påstand er, at forvaltningspolitikken ikke bare imiterer, den bliver en del af udgiftspolitikken i processen. Dette er en lettere radikalisering af TBJ s fjerde model 22, hvor udgiftspolitikken sætter rammerne, og forvaltningspolitikken må følge disse. En anden strategi for forvaltningspolitikken er, ifølge TBJ, professionalisering, dvs. at forsøge at omdanne tro til viden. Man kan bruge eksemplet, at MRS præsenteres som en reel løsning på et reelt problem ( f.eks. ineffektivitet). TBJ når frem til at billedet i dag er, at udgiftspolitikken udstikker 18 Ibid: p Jørgensen Jørgensen 1996: p Det er denne decentralisering af politikken Åkerstrøm mener med sin polycentri. 21 I Åkerstrømsk forstand en tangentiel kobling. 22 Ibid: pp

6 rammerne, og forvaltningspolitikken står på sidelinjen, bl.a. fordi de nævnte strategier kun er blevet fuldt halvhjertet. TBJ s sprogbrug viser, at han ser de to politikker som adskilte, og misser derfor pointen, - at forvaltningspolitikkens strategier ikke er dens egne. Det er denne opgaves påstand, at forvaltningspolitikken ikke står på sidelinjen 23, den er blevet et aktivt instrument i udgiftspolitikkens hegemoni, og har tilsyneladende indoptaget udgiftspolitikkens normative grundlag 24. Derfor kan det hævdes, at moderne forvaltningspolitik kun synes at kunne legitimeres udfra det samfundsøkonomiske hensyn. Den følgende analyse skal altså besvare 3 spørgsmål: 1) Hvordan kan diskrepansen i NÅ s begrebsverden forklares? 2) Hvordan virker forvaltningspolitikken i praksis i udgiftspolitikkens hegemoni 25? 3) Hvilke konsekvenser har besvarelsen af 1) og 2), for forvaltningens interne legitimitet? 3. Analyse: Den Aritmetiske Panoptik. Det er ikke noget tilfælde, at FM i dag er den instans, der sætter den forvaltningspolitiske dagsorden. Det er i høj grad udtryk for en bevidst strategi, der går ud på at samle policy-funktioner i FM, afspejlet i en struktur med flydende afdelingschefer, hvis områder er tværgående 26. Strategien bygger på, at både udgifts- og forvaltningspolitikken er tværgående af natur 27. Ved at samle de to i ét center - en tænketank, udnytter man, at udgiftspolitikkens primat smitter af på forvaltningspolitikken, hvis gennemgribende reformer (MRS) kan legitimeres af det funktionelle, samfundsøkonomiske hensyn - budgetbindingen Som vist i figur 6, ibid: p Man kan argumentere for at den udgiftspolitiske topstyring smitter af på forvaltningspolitikken. FM skal jo godkende bevillingsansøgninger, og hvis disse ikke præsenteres og begrundes i FM s standardformler, er det naturligvis sværere at få tilført midler. 25 Ibid: p Østergaard 1998: p Jørgensen

7 Set i et magtperspektiv, udmøntes denne strategi i dag i en diskurs, der indeholder særlige koder og begreber, der muliggør en i-tal-sættelse af stort set alle fagområder i CA. Her ligger kimen til NÅ s begrebsforvirring. NÅ s forklaring af den forvaltningspolitiske styring, som kommunikation ved det bedste arguments tvang overser nemlig, at der slet ikke er nogen diskussion! Netop p.g.a. budgetbindingen, kan alle andre argumenter fejes tilside, og en normativ diskussion om forvaltningspolitikken, er således afgjort på forhånd. Der er kun ét hensyn i denne beskyttede diskurs 29, og det er udgiftspolitikkens. NÅ tager i sit styringsparadoks udgangspunkt i, at man som forvaltning godt kan definere og fortolke diskursen gennem produktive misforståelser 30, men undervurderer samtidig den magt den udgiftspolitiske diskurs har ved sin natur. Diskursen bygger nemlig på tallenes dikotomier: overskud/underskud, plus/minus, og her er der ingen fortolkningsfrihed! Autonomien rækker kun til det punkt hvor der skal sættes tal på, og friheden er derfor blot og bart dette selv at kunne i-tal-sætte. Kommunikationen kan derfor beskrives som åben på vej ned i systemet, men ensrettet (i tal) på vejen tilbage. Denne beskyttede diskurs (der svarer til TBJ s udgiftspolitiske hegemoni) kan betegnes som en aritmetisk panoptik 31. Men hvordan fungerer denne panoptik i praksis? Figur 1: Den Aritmetiske Panoptik: Rigsrevisionen Finansministeriet + Økonomistyrelsen + Personalestyrelsen Finansudvalget Ressort-ministerier 28 Budgetbindingen skal således forstås som, den legitimering forvaltningspolitikken opnår når den kædes sammen med de rationelle, nødvendige hensyn udgiftspolitikken står for, 29 Henrik Skovgaard Nielsen bruger dette udtryk om økonomitænkningen og djøfiseringen i forvaltningen (Nielsen 1999). 30 Åkerstrøm 1995: p Aritmetisk kommer af αριθµετικοζ, arithmetikos, græsk betydende som har med tal at gøre. Panoptik er afledt af Panopsomai, græsk for jeg ser alt. Tilsammen dækker dette hjemmestrikkede begreb over et overblik, der udspringer af at regne/måle altting i tal. 7

8 Vidensregnskaber Virksomhedsregnskaber Resultatkontrakter Institutioner, styrelser o.a. mindre enheder I den aritmetiske panoptik neutraliserer Finansministeriet den fagekspertise i ressortministeriet, der før kunne udgøre en barriere for gennemsigtigheden i de aktiviteter, der foregik under fagministeriet 32. Før produktet af det samfundsøkonomiske hensyn - MRSens indførsel var det muligt for embedsmænd i ministerierne at argumentere for f.eks. tillægsbevillinger, med begrundelser, man i Finansministeriet ikke nødvendigvis havde indsigt i 33. Som illustreret i figur 1, udgør virksomhedsregnskaber, resultatkontrakter og vidensregnskaber i dag kommunikative styringsled imellem ressort-ministeriet og den enkelte institution, der er kodet (i-tal-sat) således, at Rigsrevisionen og Finansministeriet kan læse med. Man kan sige, at MRSen udnytter, at CA er deprimeret og altid søger løsninger udefra 34. Panoptikken 35 udmøntes i den usikkerhed og selvovervågning, der opstår, fordi institutionen ikke ved hvad de oplysninger, der også kommunikeres til Finansministeriet og Rigsrevisionen, skal bruges til. Der 32...departementerne har en mere overordnet interesse i at være buffer mellem institutionerne og de centrale finanskontrollører (Skærbæk 1997: p.330) 33 Postskandalen, der kulminerede i 1980, er et eksempel på en bevillingsmæssig skandale fra før MRSens indførsel. Skandalen skyldtes gentagne overskridelser af budgettet i Post- og Telegrafvæsenet, og den satte gang i en resultatorienteret styring af statsvirksomhederne under Budgetreformen af 1983(Østergaard 1998: p. 316). H.H.H. Østergaard fremfører dog at grunden til at Finansministeriet ikke greb ind i høj grad skyldtes politiske årsager(østergaard 1998: pp ). 34 Brunsson 1986: p Peter Skærbæk, sætter Foucaults tanker om panoptikken i samfundet i forbindelse med virksomhedsregnskaber (Skærbæk 1997: p. 317). Det er denne opgaves påstand at det panoptiske element kan udvides til at dække økonomistyringen i centraladministrationen generelt. Paul Hogget inddrager også Foucault (og hans magtbegreb), i afsnittet om kontrol fra distancen, omend med et vist 8

9 er i princippet tale om en envejs gennemsigtighed, da tal-informationen der sendes opad i systemet bliver samlet og bearbejdet centralt. Her er FM s embedsmænd på hjemme-bane. MRS bliver reelt økonomistyringens instrumenter, der som: nye systemer med nye typer af informationer kan skabe en form for gennemskuelighed, som på afstand via segmentering...muliggør en oplevet kvalificeret deltagelse i definition af og stillingtagen til styringsmæssige problemstillinger. 36. Målfastsættelse og selvevaluering, kan altså opleves og præsenteres som autonomi, uden reelt at være det. I det følgende gennemgås, hvordan panoptikken konkret virker i de kommunikative styringsled Virksomhedsregnskabet Peter Skærbæk har lavet en kritisk analyse af virksomhedsregnskabet som strategi, hvor han angriber virksomhedsregnskabet for at være regelorienteret og ikke resultatorienteret. En af hans pointer er:...at VR [virksomhedsregnskaberne] i deres nuværende form må opfattes som primært et imageskabende PR- og legitimeringsmedie udadtil Virksomhedsregnskabet er i Skærbæks informationspolitiske perspektiv, først og fremmest et symbol der signalerer ansvarlighed, og kun i mindre grad er til gavn som lokalt regnskabsinstrument. Det panoptiske element er derfor, at:...de obligatoriske virksomhedsregnskaber repræsenterer uigennemsigtig og ustruktureret ydre økonomisk gennemsigtighed 38. Det er det forhold, der bl.a. er forsøgt illustreret i Figur 1: Rigsrevisionen og FM, bruger virksomhedsregnskabet som en universalnøgle til at gennemskue forholdene i CA. Man kan på baggrund af virksomhedsregnskabet sidde i FM, og se præcis hvor meget der er brugt, hvad midlerne er brugt til, og især hvor meget der bør bruges i forhold til sidste års-, og andre institutioners regnskab. Forvaltningens legitimitet bygger altså i denne kontekst på gennemsigtighed og den frivillige tvang, virksomhedsregnskabet er symbol på 39. forbehold (Hogget 1996: p.25). For en uddybende gennemgang af Foucaults udlægning af panopticon, se i øvrigt Michel Foucault Overvågning og Straf. 36 Skærbæk 1997/98: pp Skærbæk 1997/98: p Ibid: p hvis vi skal være ærlige, så udarbejder vi ikke virksomhedsregnskabet frivilligt. Vi frygter, at VR [virksomhedsregnskabet] kan blive brugt imod os (institution X)...paranoia, som forståeligt nok udvikler sig, 9

10 3.2. Resultatkontrakten Det panoptiske i resultatkontrakten giver sig også udslag i en slags frihed til tvang: Princippet bag kontraktstyring er med finansminister Mogens Lykketofts ord:...den klare adskillelse mellem bestilleren og udførerrollen. Den gør det klart, hvem der har ansvaret for eventuelle fejl og manglende resultater, og målfastsættelsen får lige så stor betydning som fastsættelsen af de økonomiske rammer 40. Der ligger altså en ansvarliggørelse bag, en ansvarliggørelse, der i sidste ende fører til selvovervågning, fordi ansvarliggørelsen (den autonome mål- og resultatfastsættelse) er bundet op på budgettet og bevillingerne. Effektiviseringen i kontrakten kommer til at bygge på selvkontrol, der igen kan kontrolleres af finanskontrollørerne, og man har en situation hvor: the responsibility to decide how savings were to be made was delegated to the institutions themselves. They were in effect granted the power to perform painful cutback operations on themselves - not the most desirable autonomy one could imagine 41. Det panoptiske er altså i resultatkontrakten givet ved selvkontrollen og gennemsigtigheden. I FM har man sit eget udtryk for panoptikken i resultatkontrakten, og de andre kontraktformer (direktørkontrakten, interne kontrakter osv.) ikke medtaget her. Anders Eldrup, departementchef i FM, beskriver hvordan kontraktstyringskæden skal skabe et kontrakthierarki for at sikre løbende opmærksomhed 42. FM s egne versioner af kontraktstyringen afspejler altså også top-styring og indblik som nøglebegreber, hvilket endnu engang understreger, at den autonome del af MRS ikke er det den præsenteres som Videnregnskabet når institutionerne og her endda også departementerne - som redegjort ovenfor - ikke ved, i hvilken sammenhæng VR bliver brugt. Skærbæk 1997: pp Mogens Lykketoft 1996: p Hogget 1996: p Finansministeriet 1999: p. 8 10

11 Man finder også den aritmetiske panoptik i et af de seneste oplæg fra Finansministeriet - videnregnskabet. Videnregnskabet er endnu på det frivillige stadie i centraladministrationen, men principperne bag kan, set i et magtperspektiv, godt ses som en videreførsel af den aritmetiske panoptik. Videnregnskabet er nemlig ment som et supplement til den øvrige MRS, og skal:...sætte fokus på, hvordan institutionens styring af viden påvirker dens evne til at nå de ønskede mål og resultater 43. Det aritmetisk panoptiske ligger i optællingen og synliggørelsen af viden. Udregningen af fundamentet for institutionens viden og videnstyring 44, f.eks. medarbejdere o.a. fysiske kapaciteter, kan minde om udregning af opportunity costs 45 i den økonomiske teori, hvor man i videnregnskabet udregner videnspotentialet for institutionen, hvilket i Finansministeriet kan bruges til at se, hvilke resultater man bør nå med denne viden. Kodeordene er altså optælling og synliggørelse. Konklusionen bliver, at forvaltningens legitimering kommer til at hænge på en intern konkurrence i og mellem institutionerne, der, lidt firkantet sagt, går ud på at undgå det panoptiske blik ved selv at foranstalte egen overvågning. Dem, der virker mest ansvarlige i udgiftspolitisk sammenhæng, undgår en kritisk gennemgang af indre forhold, som f. eks. Fødevare-direktoratet aktuelt oplever. Det gælder med andre ord om ikke at skille sig ud fra mængden. Brunsson 46 sætter denne legitimering gennem tilpasning i forbindelse med den politiske organisations legitimerings-strategi, hvor man legitimerer sig i forhold til omverdenen ved at skabe overensstemmelse mellem normer, værdier, og interesser. I den aritmetiske panoptik bliver overensstemmelsen ekstrem, så fuldstændigt forskellige fagområder sammenstilles efter én standard, - tallenes. 43 Finansministeriet 2000: p Finansministeriet 2000: p Opportunity costs er i bogen Economics defineret som:...the amount lost by not using the resource (labour or capital) in its best alternative use (Begg et al, 1997: p. 94). Sammenligningen med vidensregnskabet er relevant fordi man prøver at beregne om det videnspotentiale der er, bliver udnyttet maksimalt: Målingerne på disse indikatorer [medarbejdere, systemer, processer og omgivelser] viser, om institutionen har været i stand til at realisere de muligheder, som styringen af viden lægger op til (Finansministeriet 2000) 46 Brunsson

12 3.4. Controlleren som symbol Controller-funktionen er det personificerede symbol på forvaltningspolitikkens indoptagelse i udgiftspolitikken. Controllerens eneste funktion er, i magtjargon, at udbrede og etablerere FM s i-talsættelse i ministerierne, hvilket med FM s egne ord sker ved at bidrage:...til en professionalisering og systematisering af organisationens egen opfølgning, tælling og måling 47. At FM s diskurs holder CA i et jerngreb kan, i controllerens tilfælde, ses ved, at denne FM s ideologiske marionet refererer direkte til departementschefen 48. Det interessante ved controller-funktionen er også, at hans/hendes job afhænger af den succes MRSen har, og dermed også i hvor høj grad denne styringsform virker som legitimering opad i systemet. På denne måde gør man enkeltpersoners løn og arbejde, ude i de enkelte ministerier, afhængig af hvor godt den aritmetiske panoptik udbredes. FM får altså arbejdet gjort uden selv at være synlig på banen 49, - hvilket er den diskursive styrings natur Opsamling: Decentralisering af konflikter - centralisering af magt. Der noget paradoksalt over den aritmetiske panoptik. Udadtil bygger den på de decentraliseringsprincipper, der er indeholdt i New Public Management og MRS, forstået som frie rammer for målfastsættelse, eget ansvar inden for totalrammerne 50 osv. Men, set i magtperspektivets klare lys, er den en grundlæggende centralisering af magten 51. Godt nok er målfastsættelsen fri, men formlerne er givet på forhånd med det formål at kunne sammenstille tal på tværs af sektorer. Friheden, eller autonomien, er derfor friheden til at finde den mest 47 Finansministeriet 1997: p Ibid: p Det er også Østergaards version af FM s offensive strategi: Det er karakteristisk, at Finansministeriet ikke er direkte involveret i hele systemet med resultatkontrakter, virksomhedsregnskaber og intern kontrol og resultatopfølgning, men kun deltager i den generelle udformning og tilrettelæggelse af systemet. (Østergaard 1998: p. 359) 50 Jørgensen/Mouritzen Budgetreformen i 1983 er et godt eksempel på den dobbelthed, MRS indeholder. Preben Melander skriver i denne kontekst om begrebet målstyring : Ledelsesmæssigt er det vel identisk med MBO-konceptets ( Management By Objectives ) adfærdsorienterede motivations- og interaktionsfilosofi, men i budgetsproget oversættes det til programbudgetteringens mere mekanistiske og hierarkiske målnedbrydningsprincipper. Melander 1988: p

13 besparende og økonomiske løsning og ikke meget andet. Pollit skriver om ensretningen i de moderne principper: The possibility that fundamentally different management styles, techniques and structures might be appropriate for different functions or levels is excluded from consideration Konsekvensen er, at konflikterne flyttes ned i systemet og væk fra FM, der stadig beholder overblikket i kraft af, at dets ressort tilgodeses i kommunikationens form. Opsamlende kan man sige, at der nu fremkommer et billede af, hvorledes den aritmetiske panoptik udmøntes i de forvaltningspolitiske tiltag (virksomhedsregnskab, resultatkontrakt, vidensregnskab, og controllerfunktionen), som analysen har taget op. Samtidig med disse praktiske tiltag fører FM også en kontinuerlig kampagne, der fremmer MRSen. Et eksempel er den tidligere direktør i Økonomistyrelsen, Bo Smiths, værdiladede typologisering af institutionerne i CA 53 i forhold til MRSen. Her bliver institutioner, der ikke følger diskursen betegnet som belastede og traditionelle, - en typologisering, der reelt er en retorisk af-legitimering af genstridige dele af forvaltningen. Det er nu tid, at samle op på de 3 spørgsmål i redegørelsen: 1) Diskrepansen i NÅ s styringsforklaring skyldes, at den diskurs, han beskriver er en normativt afsluttet diskussion, - en beskyttet diskurs. Den autonomi CA har, er i høj grad lagt i rammer, da den altid må tage udgangspunkt i en sat, udgiftspolitisk dagsorden Pollit 1995: p Smith Problemstillingen kan sammenlignes med Ole Fogh Kirkeby s teorier om en radikal normativ ledelsesfilosofi, der kan sætte sig ud over det funktionelle, - at tjene penge, vinde i krig osv. (Kirkeby 1998). Kirkeby formår efter undertegnedes bedste overbevisning ikke at forklare hvordan en leder kan være god hvis virksomheden går bankerot. Det funktionelle vil altid være det grundlag lederen bliver bedømt på, og et godt arbejdsmiljø vil f.eks. kun være på dagsordenen fordi medarbejderne arbejder bedre hvis de har det godt. På samme måde kan fagministerierne i CA ikke sætte sig ud over den funktionelle, udgiftspolitiske diskurs de bliver bedømt efter. Deres egen policy præges og drejes. NÅ (Åkerstrøm 1995) nævner Miljøministeriet som eksempel på en autonom policy, der virker på trods af, eller i samspil med, den udgiftspolitiske. Man må dog spørge sig selv, hvor meget larm, denne miljø-policy laver. Bliver evt. grønne regnskaber f. eks. læst før eller efter driftsregnskabet, og hvilket regnskab lægger den enkelte institution og dens omgivelser mest vægt på...? 13

14 2) Forvaltningspolitikken virker i praksis som udgiftspolitikkens instrument gennem den aritmetiske panoptik, der igennem mere eller mindre obligatoriske styringsinstrumenter sørger for, at alle forvaltningspolitiske tiltag i CA skæver til det samfundsøkonomiske hensyn. 3) Konsekvensen for administrationens legitimitet bliver således, at ministerier, institutioner og styrelser kun kan legitimere sig ved at virke ansvarlige og gøre finanskontrollørernes arbejde nemmere, selvom det ikke nødvendigvis er befordrende for deres egne aktiviteter og interesser. 4. Konklusion Denne opgave har anlagt et magtperspektiv, med henblik på at klarlægge, hvorfor udviklingen i forvaltningspolitikken ser ud, som den gør. Denne vinkling gør, at der anlægges et ret kritisk syn på f.eks. FM og MRS. Eventuelle fordele ved sammenkædningen af udgifts- og forvaltningspolitik bliver der ikke taget eksplicit stilling til, og det skal man naturligvis gøre sig klart, når man læser opgaven. Man kan således diskutere om eksempelvis Fødevaredirektoratets aktuelle problemer skyldes for lidt/for dårlig økonomistyring, og om MRS som instrument ikke har en berettigelse her. Nu er temaet imidlertid forvaltningspolitikkens udvikling og dens konsekvenser for CA s legitimitet, og man må nok sige, at med de kritiske briller på, kan man ikke undgå at konkludere at udviklingen, som beskrevet, har ret omfattende konsekvenser, hvad angår legitimiteten. De gamle, traditionelle værdier, som etik, neutralitet og faglig integritet er ikke længere nok til at legitimere forvaltningen internt. Måske var Justitsministeriets problemer i Tamilsagen og de traditionelle værdiers knæfald en af årsagerne til, at FM, på helt andre værdier, er blevet det førende ministerium? Det er dog en anden diskussion. Perspektiverende kan man bemærke, at Rigsrevisionens rolle i diskursen, der her er blevet overskygget af FM s, kunne være genstand for en anden analyse. Det samme kan siges om en sammenligning mellem 14

15 SCR 55 (eller dets afløser Navision Stat, der efter sigende skulle indeholde elementer af tidsregistrering og aktivitetsopfølgning) og MRS, hvor skismaet centralisering/decentralisering nok ville træde klart frem 56. Afslutningsvis må det påpeges, at FM ikke har gjort noget forkert i den forstand, at det blot har udnyttet de virkemidler, det har til rådighed til at maksimere sin indflydelse, og har dermed gjort livet lettere for sig selv. At dette så, tydeligvis, har en afgrænsende virkning på policy andre steder i administrationen, er ikke FM s pligt at rette. At bryde diskursen er svært, da udgiftspolitikken altid vil have en vis vægt i CA. Men i dag er der ikke lavkonjunktur, den danske økonomi er god, og spørgsmålet er, om væksten i den offentlige er høj nok til at berettige den stramme overvågning, som den aritmetiske panoptik foranlediger. Måske er det på tide at reflektere over, om udgiftspolitikkens altdominerende rolle i dag er berettiget udfra dens egen funktionelle normativitet. 5. Litteraturliste Begg et al 1997: Begg, Fischer og Dornbusch: Economics, UK: Mcgraw-Hill Book Companies Europe, 1997 (supplerende) Brunsson 1986: Nils Brunsson: Politik og handling i Nils Brunsson (red.): Politik och ekonomi, Lund: Doxa, 1986 (pensum) Finansministeriet 1997: Finansministeriet, Økonomistyrelsen: Controlling i Staten, oktober 1997 (petitum) Finansministeriet 1999: 55 Statens Centrale Regnskabssystem 56 Skærbæks kritiske gennemgang af SCR synes at pege i den retning (Skærbæk 1996) 15

16 Finansministeriet: En ny tids ledelse - en debatbog om ledelse i staten, København, april 1999 (petitum) Finansministeriet 2000: Finansministeriet: Videnstyring og videnregnskaber i staten, marts 2000, J. H. Schultz Grafisk A/S (supplerende) Foucault 1977: Michel Foucault: Overvågning og Straf, København, Rhodos 1977 (supplerende) Hogget 1996: Paul Hogget: New modes of control in the public service, Public Administration - an international quarterly, Spring 1996, Vol. 74 no. 1., Blackwell Publishers, 1996 (petitum) Hood 1991: Christopher Hood: A Public Management for All Seasons?, Public Administration Vol. 69, Spring 1991, 1991 (pensum) Jørgensen 1996: Torben Beck Jørgensen: Forvaltningspolitikken mellem Skylla og Karybdis, Projekt Offentlig sektor - Vilkår og fremtid, DJØF, 1996 (pensum) Jørgensen/Mouritzen 1993: Torben Beck Jørgensen og Poul Erik Mouritzen: Udgiftspolitik og Budgetlægning, Herning, Systime, 1993 (pensum) Kirkeby 1998: Ole Fogh Kirkeby: Ledelsesfilosofi - et radikalt normativt perspektiv, Gylling, Nayana Press, 1998 (petitum) Lykketoft 1996: Mogens Lykketoft: Fremtidens styring af den offentlige sektor, (taler og artikler), Kronik 15/ (petitum) Melander 1988: Preben Melander: Budgetreformen - et paradoks mellem finanspolitisk sikkerhed og organisatorisk forandring, Fra Vækst til Omstilling - modernisering af den offentlige sektor, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1988 (petitum) Nielsen 1999: 16

17 Pollit 1995: Henrik Skovgaard Nielsen: Djøfisering i Perspektiv, Kronikken i Politikken mandag 10. maj 1999, 1999 (petitum) Christopher Pollit: Justification by Works or Faith? Evaluating the New Public Management, Evaluation Vol , (pensum) Skærbæk 1996: Peter Skærbæk: Økonomisystemers politiske liv: Om hvordan centrale økonomisystemer hindrer udviklingen af den lokale økonomistyring, Økonomistyring og Informatik, Årbog 96, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1996 (petitum) Skærbæk 1997/98: Peter Skærbæk: Virksomhedsregnskaber som den nye strategi i statens økonomistyring - styringsproces eller kamp om magten over de statslige finanser, Økonomistyring og Informatik årgang 1997/98 nr. 5, (supplerende) Smith 1998: Bo Smith: Styringsreformer i 1990 erne - hvor langt er vi nået?, Er vi på rette spor?, Økonomistyrelsen, 1998 (petitum) Østergaard 1998: Hans Henrik H. Østergaard: At Tjene og Forme Den Nye Tid - Finansministeriet , Hecht-Hansen Grafisk Produktion, 1998 (petitum) Åkerstrøm 1995: Niels Åkerstrøm Andersen: Selvskabt forvaltning - forvaltningspolitikkens og centraladministrationens udvikling i Danmark , Frederiksberg Bogtrykkeri A/S, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1995, (petitum) Appendix Forkortelser: CA= Centraladministrationen FM= Finansministeriet MRS= Mål- og resultatstyring NÅ= Niels Åkerstrøm Andersen TBJ= Torben Beck Jørgensen 17

18 18

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF Ledere vil ledes -KL-seminar d. 8. og 9. juni Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Lidt om mig selv Direktør i Næstved i 7 år 15 års ledelseserfaring i den offentlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Strategi og reorganisering

Strategi og reorganisering Strategi og reorganisering Informationsmøder september og oktober 2013 1 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen s reorganisering 2013-2016 Program 09.30 10.00 Ankomst og morgenmad 10.00 11.00 Velkomst

Læs mere

New Public Management af Carsten Greve

New Public Management af Carsten Greve New Public Management af Carsten Greve Carsten Greve & Nordisk Kultur Institut 2002. Publikationen indgår i forskningsprojektet Nordisk Kulturpolitik under Forandring. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008 Rapport om revisionen ved Akademiraadet Juli 2008 RAPPORT OM REVISIONEN VED AKADEMIRAADET 1 Udvidet gennemgang af Akademiraadets årsrapport for 2007 i juni 2008 Kontor: D7 J.nr.: 2008-5648-8 Tilfredsstillende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere