Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen"

Transkript

1 Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen Af Troels Danielsen, stud scient.pol Indholdsoversigt 1. Indledning s Redegørelse: Forvaltningspolitikkens udvikling s Analyse: Den Aritmetiske Panoptik s Virksomhedsregnskabet s Resultatkontrakten s Videnregnskabet s Controlleren som symbol s Opsamling: Decentralisering af konflikter - s. 12 centralisering af magten 4. Konklusion s Litteraturliste s Appendix s. 17 1

2 Den Aritmetiske Panoptik - forvaltningspolitikkens vilkår og konsekvenser i centraladministrationen. 1. Indledning Motivationen bag det valgte petitum til denne opgave bygger på en stor interesse for magtfordelingen i den danske centraladministration (CA). Undertegnede har igennem længere tid fulgt udviklingen i systemets hierarki med en vis nysgerrighed, og undret sig over hvad der ligger til grund for den status, Finansministeriet (FM) har i CA i dag. Denne opgave er et forsøg på at besvare dette spørgsmål udfra problemformuleringen: Der ønskes en kritisk redegørelse for udviklingen i forvaltningspolitikken i Danmark. Analyser udviklingens konsekvenser for administrationens legitimitet. Der er valgt en tidsmæssig afgrænsning i forhold til redegørelsen, der ligger indenfor de sidste cirka 12 år, dvs. de allerseneste tendenser. Indholdsmæssigt begrænser redegørelsen sig til forvaltningspolitikken, som den udspilles i CA, med udgangspunkt i Niels Åkerstrøm 1 (NÅ) og Torben Beck Jørgensens 2 (TBJ) fortolkninger af udviklingen. NÅ fordi han, ligesom denne opgave, anlægger et diskursivt syn på forvaltningspolitikken, og TBJ, fordi han fokuserer på FM s særlige status. Analysen afgrænses af redegørelsens tids- og indholdsmæssige rammer, da den bygger videre på denne, og legitimitet afgrænses til kun at dække den interne legitimitet, dvs. hvad der ministerierne imellem anses for legitimerende. Perspektivet, der anvendes i opgaven, er et magtperspektiv, da udgangspunktet er en diskursiv analyse af CA 3. Med FM menes også Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen, hvis ikke andet er nævnt. 1 Åkerstrøm Jørgensen TBJ definerer forvaltningspolitik som politik for forvaltning. Da politik grundlæggende handler om magt og indflydelse, er det derfor naturligt at se forvaltningspolitik i et magtperspektiv. 2

3 2. Redegørelse: Forvaltningspolitikkens udvikling. Forvaltningspolitikken i dag er præget af især én normativitet, der gennemsyrer hele CA: Det samfundsøkonomiske hensyn. Denne normativitet udspringer af det almindeligt kendte styringsparadigme New Public Management, der kort fortalt startede som en reaktion på økonomisk lavkonjunktur i 80erne og et ønske om at mindske væksten i offentlige budgetter 4. I Danmark har tendensen givet sig udslag sig i en række tiltag, under ét kaldet mål- og resultatstyring (MRS), der fokuserer på økonomi og organisering. Det er denne særlige blanding, der i det følgende ses som en hybrid af udgifts- og forvaltningspolitik 5. Udviklingen betegnes af Christopher Hood 6 som en opblomstring af sigma -værdier, og en afmatning af theta -værdier 7, der traditionelt ansås for at være forvaltningens legitimitets/integritets-grundlag. Både NÅ og TBJ ser forvaltningspolitikken som stærkt præget af det samfundsøkonomiske hensyn, men har forskellige forklaringer på, hvordan denne påvirkning virker. NÅ 8 inddeler forvaltningspolitikkens udvikling i tre perioder: (monocentrisk rationaliseringspolitik), (decentral planlægningspolitik), og 1982-p.t. (polycentrisk forvaltningspolitik) 9. Det er den sidste periode, der er genstand for denne opgave. NÅ gennemgår forvaltningspolitikkens udvikling ved hjælp af den diskursanalytiske metode, og beskriver således udviklingen som 3 trin, der bygger ovenpå hinanden: Formel, sektoriel, og polycentrisk forvaltning Se bl.a.. Pollit 1995, og Hood Udgiftspolitik defineres sådan af TBJ og Poul Erik Mouritzen: Udgiftspolitik er betegnelsen for de aktiviteter, der tager sigte på at påvirke størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgifter på overordnede formål. (Jørgensen/Mouritzen 1993: p. 13) 6 Hood Sigma -værdier relaterer til økonomi og mådehold (parsimony), og theta -værdier til ærlighed og retfærdighed (Hood 1991: p. 181) 8 Åkerstrøm Ibid 10 Ibid: pp. 91 og

4 Hvad er så polycentrisk forvaltningspolitik? NÅ kalder den en autonomi af anden orden 11, en refleksion over selvrefleksionen af egne områdegrænser, og mener, at hierarkisk magt bliver umulig (derfor autonomi ) p.g.a. de mange centre (poly-centri) 12. NÅ understreger dog, at refleksionen har et fixpunkt: Det samfundsøkonomiske ideals hegemoni. Derfor er vilkåret at: Når man som forvaltning forholder sig til sig selv, er man nødt til først at forholde sig til Finansministeriet 13. At der på trods af autonomien alligevel er styring på tværs, kalder NÅ et styringsparadoks 14. Han forklarer paradokset med, at der sker en tangentiel kobling, hvor der i forvaltningsinstitutionen sker en fri afkodning af styringssignalerne. Styringen foregår udelukkende i kommunikationen, hvor de gode argumenter vinder. Han giver eksemplet med FM s oplæg om den offentlige sektor år 2000, der kan afkodes forskelligt af alle modtagere i forvaltningen. NÅ forklarer dog ikke umiddelbart, hvorfor det altid er FM s gode argument, der viser sig at være det bedste, og det er her teorien halter. Hvordan kan man forklare ovenstående citat, uden samtidig at sige, at forvaltningen udmærket er klar over, hvordan FM vil have, at oplægget forstås 15? Det lader sig ikke gøre. Altså er der ikke fri afkodning, der er allerede rammer om diskursen. Hvordan kan NÅ så alligevel hævde, at forvaltningerne er autonome? Der synes umiddelbart at være en diskrepans i teoriens begreber, hvad angår styring. Følgende to citater stiller yderligere problematikken i relief:...sektorer gennem dialog og forhandling formulerer fælles præmisser for planlægning ved at forbinde egne langsigtede sektorpolitiske mål med fælles billeder af fremtiden 16, og: De ikke kan kommunikere med hinanden i den forstand, at deres fortolkningshorisonter over tid kan smelte sammen i en fælles forståelse. 17 Fælles præmisser, og fælles fremtidsbilleder må vel kunne betegnes som en 11 Ibid: pp Ibid: p Ibid: p Ibid: p FM s forståelse er afgørende, da det kan bakke initiativer op med hierarkisk magt. F.eks. er virksomhedsregnskabet gået fra at være et forsøg i 1996 (Østergaard 1998: p. 358), til at være en tvungen del af CA s rapportering, der dækker hele CA. 16 Ibid: p Ibid: p

5 slags fælles forståelse? Denne fælles forståelse må således blive, at alle ved hvordan FM s tolkning ser ud. Det kan altså se ud som om NÅ ikke tilfredsstillende formår, i sine i øvrigt velfunderede teorier, at forklare hvordan man kan være refleksiv af anden orden, dvs. fri til at fortolke sig selv og sine omgivelser, når man allerede har:...accepteret Finansministeriets udgiftspolitiske og forvaltningspolitiske diskurs 18. NÅ s antagelse om polycentri, deles af TBJ 19, der tager udgangspunkt i FM s organisering for at forklare sammenhængen mellem udgifts- og forvaltningspolitik. Han ser imidlertid ikke FM som idéskabende kraft, men blot som et medium for privatlivets ideer i forhold til udviklingen i forvaltningspolitikken, og mener, at fagministerierne har meget at skulle have sagt om sin egen organisering 20. TBJ skildrer, hvordan det enkelte ministerium har ret til at organisere sig selv. Samtidig skildres, hvordan forvaltningspolitikken gøres departemental i FM. De to ting kan kun hænge sammen, hvis der foregår en diskursiv påvirkning imellem ministerierne 21, da hierarkisk magt jo er udelukket. TBJ skildrer videre, hvordan forvaltningspolitikken imiterer udgiftspolitik for at opnå hierarkisk magt. Denne opgaves påstand er, at forvaltningspolitikken ikke bare imiterer, den bliver en del af udgiftspolitikken i processen. Dette er en lettere radikalisering af TBJ s fjerde model 22, hvor udgiftspolitikken sætter rammerne, og forvaltningspolitikken må følge disse. En anden strategi for forvaltningspolitikken er, ifølge TBJ, professionalisering, dvs. at forsøge at omdanne tro til viden. Man kan bruge eksemplet, at MRS præsenteres som en reel løsning på et reelt problem ( f.eks. ineffektivitet). TBJ når frem til at billedet i dag er, at udgiftspolitikken udstikker 18 Ibid: p Jørgensen Jørgensen 1996: p Det er denne decentralisering af politikken Åkerstrøm mener med sin polycentri. 21 I Åkerstrømsk forstand en tangentiel kobling. 22 Ibid: pp

6 rammerne, og forvaltningspolitikken står på sidelinjen, bl.a. fordi de nævnte strategier kun er blevet fuldt halvhjertet. TBJ s sprogbrug viser, at han ser de to politikker som adskilte, og misser derfor pointen, - at forvaltningspolitikkens strategier ikke er dens egne. Det er denne opgaves påstand, at forvaltningspolitikken ikke står på sidelinjen 23, den er blevet et aktivt instrument i udgiftspolitikkens hegemoni, og har tilsyneladende indoptaget udgiftspolitikkens normative grundlag 24. Derfor kan det hævdes, at moderne forvaltningspolitik kun synes at kunne legitimeres udfra det samfundsøkonomiske hensyn. Den følgende analyse skal altså besvare 3 spørgsmål: 1) Hvordan kan diskrepansen i NÅ s begrebsverden forklares? 2) Hvordan virker forvaltningspolitikken i praksis i udgiftspolitikkens hegemoni 25? 3) Hvilke konsekvenser har besvarelsen af 1) og 2), for forvaltningens interne legitimitet? 3. Analyse: Den Aritmetiske Panoptik. Det er ikke noget tilfælde, at FM i dag er den instans, der sætter den forvaltningspolitiske dagsorden. Det er i høj grad udtryk for en bevidst strategi, der går ud på at samle policy-funktioner i FM, afspejlet i en struktur med flydende afdelingschefer, hvis områder er tværgående 26. Strategien bygger på, at både udgifts- og forvaltningspolitikken er tværgående af natur 27. Ved at samle de to i ét center - en tænketank, udnytter man, at udgiftspolitikkens primat smitter af på forvaltningspolitikken, hvis gennemgribende reformer (MRS) kan legitimeres af det funktionelle, samfundsøkonomiske hensyn - budgetbindingen Som vist i figur 6, ibid: p Man kan argumentere for at den udgiftspolitiske topstyring smitter af på forvaltningspolitikken. FM skal jo godkende bevillingsansøgninger, og hvis disse ikke præsenteres og begrundes i FM s standardformler, er det naturligvis sværere at få tilført midler. 25 Ibid: p Østergaard 1998: p Jørgensen

7 Set i et magtperspektiv, udmøntes denne strategi i dag i en diskurs, der indeholder særlige koder og begreber, der muliggør en i-tal-sættelse af stort set alle fagområder i CA. Her ligger kimen til NÅ s begrebsforvirring. NÅ s forklaring af den forvaltningspolitiske styring, som kommunikation ved det bedste arguments tvang overser nemlig, at der slet ikke er nogen diskussion! Netop p.g.a. budgetbindingen, kan alle andre argumenter fejes tilside, og en normativ diskussion om forvaltningspolitikken, er således afgjort på forhånd. Der er kun ét hensyn i denne beskyttede diskurs 29, og det er udgiftspolitikkens. NÅ tager i sit styringsparadoks udgangspunkt i, at man som forvaltning godt kan definere og fortolke diskursen gennem produktive misforståelser 30, men undervurderer samtidig den magt den udgiftspolitiske diskurs har ved sin natur. Diskursen bygger nemlig på tallenes dikotomier: overskud/underskud, plus/minus, og her er der ingen fortolkningsfrihed! Autonomien rækker kun til det punkt hvor der skal sættes tal på, og friheden er derfor blot og bart dette selv at kunne i-tal-sætte. Kommunikationen kan derfor beskrives som åben på vej ned i systemet, men ensrettet (i tal) på vejen tilbage. Denne beskyttede diskurs (der svarer til TBJ s udgiftspolitiske hegemoni) kan betegnes som en aritmetisk panoptik 31. Men hvordan fungerer denne panoptik i praksis? Figur 1: Den Aritmetiske Panoptik: Rigsrevisionen Finansministeriet + Økonomistyrelsen + Personalestyrelsen Finansudvalget Ressort-ministerier 28 Budgetbindingen skal således forstås som, den legitimering forvaltningspolitikken opnår når den kædes sammen med de rationelle, nødvendige hensyn udgiftspolitikken står for, 29 Henrik Skovgaard Nielsen bruger dette udtryk om økonomitænkningen og djøfiseringen i forvaltningen (Nielsen 1999). 30 Åkerstrøm 1995: p Aritmetisk kommer af αριθµετικοζ, arithmetikos, græsk betydende som har med tal at gøre. Panoptik er afledt af Panopsomai, græsk for jeg ser alt. Tilsammen dækker dette hjemmestrikkede begreb over et overblik, der udspringer af at regne/måle altting i tal. 7

8 Vidensregnskaber Virksomhedsregnskaber Resultatkontrakter Institutioner, styrelser o.a. mindre enheder I den aritmetiske panoptik neutraliserer Finansministeriet den fagekspertise i ressortministeriet, der før kunne udgøre en barriere for gennemsigtigheden i de aktiviteter, der foregik under fagministeriet 32. Før produktet af det samfundsøkonomiske hensyn - MRSens indførsel var det muligt for embedsmænd i ministerierne at argumentere for f.eks. tillægsbevillinger, med begrundelser, man i Finansministeriet ikke nødvendigvis havde indsigt i 33. Som illustreret i figur 1, udgør virksomhedsregnskaber, resultatkontrakter og vidensregnskaber i dag kommunikative styringsled imellem ressort-ministeriet og den enkelte institution, der er kodet (i-tal-sat) således, at Rigsrevisionen og Finansministeriet kan læse med. Man kan sige, at MRSen udnytter, at CA er deprimeret og altid søger løsninger udefra 34. Panoptikken 35 udmøntes i den usikkerhed og selvovervågning, der opstår, fordi institutionen ikke ved hvad de oplysninger, der også kommunikeres til Finansministeriet og Rigsrevisionen, skal bruges til. Der 32...departementerne har en mere overordnet interesse i at være buffer mellem institutionerne og de centrale finanskontrollører (Skærbæk 1997: p.330) 33 Postskandalen, der kulminerede i 1980, er et eksempel på en bevillingsmæssig skandale fra før MRSens indførsel. Skandalen skyldtes gentagne overskridelser af budgettet i Post- og Telegrafvæsenet, og den satte gang i en resultatorienteret styring af statsvirksomhederne under Budgetreformen af 1983(Østergaard 1998: p. 316). H.H.H. Østergaard fremfører dog at grunden til at Finansministeriet ikke greb ind i høj grad skyldtes politiske årsager(østergaard 1998: pp ). 34 Brunsson 1986: p Peter Skærbæk, sætter Foucaults tanker om panoptikken i samfundet i forbindelse med virksomhedsregnskaber (Skærbæk 1997: p. 317). Det er denne opgaves påstand at det panoptiske element kan udvides til at dække økonomistyringen i centraladministrationen generelt. Paul Hogget inddrager også Foucault (og hans magtbegreb), i afsnittet om kontrol fra distancen, omend med et vist 8

9 er i princippet tale om en envejs gennemsigtighed, da tal-informationen der sendes opad i systemet bliver samlet og bearbejdet centralt. Her er FM s embedsmænd på hjemme-bane. MRS bliver reelt økonomistyringens instrumenter, der som: nye systemer med nye typer af informationer kan skabe en form for gennemskuelighed, som på afstand via segmentering...muliggør en oplevet kvalificeret deltagelse i definition af og stillingtagen til styringsmæssige problemstillinger. 36. Målfastsættelse og selvevaluering, kan altså opleves og præsenteres som autonomi, uden reelt at være det. I det følgende gennemgås, hvordan panoptikken konkret virker i de kommunikative styringsled Virksomhedsregnskabet Peter Skærbæk har lavet en kritisk analyse af virksomhedsregnskabet som strategi, hvor han angriber virksomhedsregnskabet for at være regelorienteret og ikke resultatorienteret. En af hans pointer er:...at VR [virksomhedsregnskaberne] i deres nuværende form må opfattes som primært et imageskabende PR- og legitimeringsmedie udadtil Virksomhedsregnskabet er i Skærbæks informationspolitiske perspektiv, først og fremmest et symbol der signalerer ansvarlighed, og kun i mindre grad er til gavn som lokalt regnskabsinstrument. Det panoptiske element er derfor, at:...de obligatoriske virksomhedsregnskaber repræsenterer uigennemsigtig og ustruktureret ydre økonomisk gennemsigtighed 38. Det er det forhold, der bl.a. er forsøgt illustreret i Figur 1: Rigsrevisionen og FM, bruger virksomhedsregnskabet som en universalnøgle til at gennemskue forholdene i CA. Man kan på baggrund af virksomhedsregnskabet sidde i FM, og se præcis hvor meget der er brugt, hvad midlerne er brugt til, og især hvor meget der bør bruges i forhold til sidste års-, og andre institutioners regnskab. Forvaltningens legitimitet bygger altså i denne kontekst på gennemsigtighed og den frivillige tvang, virksomhedsregnskabet er symbol på 39. forbehold (Hogget 1996: p.25). For en uddybende gennemgang af Foucaults udlægning af panopticon, se i øvrigt Michel Foucault Overvågning og Straf. 36 Skærbæk 1997/98: pp Skærbæk 1997/98: p Ibid: p hvis vi skal være ærlige, så udarbejder vi ikke virksomhedsregnskabet frivilligt. Vi frygter, at VR [virksomhedsregnskabet] kan blive brugt imod os (institution X)...paranoia, som forståeligt nok udvikler sig, 9

10 3.2. Resultatkontrakten Det panoptiske i resultatkontrakten giver sig også udslag i en slags frihed til tvang: Princippet bag kontraktstyring er med finansminister Mogens Lykketofts ord:...den klare adskillelse mellem bestilleren og udførerrollen. Den gør det klart, hvem der har ansvaret for eventuelle fejl og manglende resultater, og målfastsættelsen får lige så stor betydning som fastsættelsen af de økonomiske rammer 40. Der ligger altså en ansvarliggørelse bag, en ansvarliggørelse, der i sidste ende fører til selvovervågning, fordi ansvarliggørelsen (den autonome mål- og resultatfastsættelse) er bundet op på budgettet og bevillingerne. Effektiviseringen i kontrakten kommer til at bygge på selvkontrol, der igen kan kontrolleres af finanskontrollørerne, og man har en situation hvor: the responsibility to decide how savings were to be made was delegated to the institutions themselves. They were in effect granted the power to perform painful cutback operations on themselves - not the most desirable autonomy one could imagine 41. Det panoptiske er altså i resultatkontrakten givet ved selvkontrollen og gennemsigtigheden. I FM har man sit eget udtryk for panoptikken i resultatkontrakten, og de andre kontraktformer (direktørkontrakten, interne kontrakter osv.) ikke medtaget her. Anders Eldrup, departementchef i FM, beskriver hvordan kontraktstyringskæden skal skabe et kontrakthierarki for at sikre løbende opmærksomhed 42. FM s egne versioner af kontraktstyringen afspejler altså også top-styring og indblik som nøglebegreber, hvilket endnu engang understreger, at den autonome del af MRS ikke er det den præsenteres som Videnregnskabet når institutionerne og her endda også departementerne - som redegjort ovenfor - ikke ved, i hvilken sammenhæng VR bliver brugt. Skærbæk 1997: pp Mogens Lykketoft 1996: p Hogget 1996: p Finansministeriet 1999: p. 8 10

11 Man finder også den aritmetiske panoptik i et af de seneste oplæg fra Finansministeriet - videnregnskabet. Videnregnskabet er endnu på det frivillige stadie i centraladministrationen, men principperne bag kan, set i et magtperspektiv, godt ses som en videreførsel af den aritmetiske panoptik. Videnregnskabet er nemlig ment som et supplement til den øvrige MRS, og skal:...sætte fokus på, hvordan institutionens styring af viden påvirker dens evne til at nå de ønskede mål og resultater 43. Det aritmetisk panoptiske ligger i optællingen og synliggørelsen af viden. Udregningen af fundamentet for institutionens viden og videnstyring 44, f.eks. medarbejdere o.a. fysiske kapaciteter, kan minde om udregning af opportunity costs 45 i den økonomiske teori, hvor man i videnregnskabet udregner videnspotentialet for institutionen, hvilket i Finansministeriet kan bruges til at se, hvilke resultater man bør nå med denne viden. Kodeordene er altså optælling og synliggørelse. Konklusionen bliver, at forvaltningens legitimering kommer til at hænge på en intern konkurrence i og mellem institutionerne, der, lidt firkantet sagt, går ud på at undgå det panoptiske blik ved selv at foranstalte egen overvågning. Dem, der virker mest ansvarlige i udgiftspolitisk sammenhæng, undgår en kritisk gennemgang af indre forhold, som f. eks. Fødevare-direktoratet aktuelt oplever. Det gælder med andre ord om ikke at skille sig ud fra mængden. Brunsson 46 sætter denne legitimering gennem tilpasning i forbindelse med den politiske organisations legitimerings-strategi, hvor man legitimerer sig i forhold til omverdenen ved at skabe overensstemmelse mellem normer, værdier, og interesser. I den aritmetiske panoptik bliver overensstemmelsen ekstrem, så fuldstændigt forskellige fagområder sammenstilles efter én standard, - tallenes. 43 Finansministeriet 2000: p Finansministeriet 2000: p Opportunity costs er i bogen Economics defineret som:...the amount lost by not using the resource (labour or capital) in its best alternative use (Begg et al, 1997: p. 94). Sammenligningen med vidensregnskabet er relevant fordi man prøver at beregne om det videnspotentiale der er, bliver udnyttet maksimalt: Målingerne på disse indikatorer [medarbejdere, systemer, processer og omgivelser] viser, om institutionen har været i stand til at realisere de muligheder, som styringen af viden lægger op til (Finansministeriet 2000) 46 Brunsson

12 3.4. Controlleren som symbol Controller-funktionen er det personificerede symbol på forvaltningspolitikkens indoptagelse i udgiftspolitikken. Controllerens eneste funktion er, i magtjargon, at udbrede og etablerere FM s i-talsættelse i ministerierne, hvilket med FM s egne ord sker ved at bidrage:...til en professionalisering og systematisering af organisationens egen opfølgning, tælling og måling 47. At FM s diskurs holder CA i et jerngreb kan, i controllerens tilfælde, ses ved, at denne FM s ideologiske marionet refererer direkte til departementschefen 48. Det interessante ved controller-funktionen er også, at hans/hendes job afhænger af den succes MRSen har, og dermed også i hvor høj grad denne styringsform virker som legitimering opad i systemet. På denne måde gør man enkeltpersoners løn og arbejde, ude i de enkelte ministerier, afhængig af hvor godt den aritmetiske panoptik udbredes. FM får altså arbejdet gjort uden selv at være synlig på banen 49, - hvilket er den diskursive styrings natur Opsamling: Decentralisering af konflikter - centralisering af magt. Der noget paradoksalt over den aritmetiske panoptik. Udadtil bygger den på de decentraliseringsprincipper, der er indeholdt i New Public Management og MRS, forstået som frie rammer for målfastsættelse, eget ansvar inden for totalrammerne 50 osv. Men, set i magtperspektivets klare lys, er den en grundlæggende centralisering af magten 51. Godt nok er målfastsættelsen fri, men formlerne er givet på forhånd med det formål at kunne sammenstille tal på tværs af sektorer. Friheden, eller autonomien, er derfor friheden til at finde den mest 47 Finansministeriet 1997: p Ibid: p Det er også Østergaards version af FM s offensive strategi: Det er karakteristisk, at Finansministeriet ikke er direkte involveret i hele systemet med resultatkontrakter, virksomhedsregnskaber og intern kontrol og resultatopfølgning, men kun deltager i den generelle udformning og tilrettelæggelse af systemet. (Østergaard 1998: p. 359) 50 Jørgensen/Mouritzen Budgetreformen i 1983 er et godt eksempel på den dobbelthed, MRS indeholder. Preben Melander skriver i denne kontekst om begrebet målstyring : Ledelsesmæssigt er det vel identisk med MBO-konceptets ( Management By Objectives ) adfærdsorienterede motivations- og interaktionsfilosofi, men i budgetsproget oversættes det til programbudgetteringens mere mekanistiske og hierarkiske målnedbrydningsprincipper. Melander 1988: p

13 besparende og økonomiske løsning og ikke meget andet. Pollit skriver om ensretningen i de moderne principper: The possibility that fundamentally different management styles, techniques and structures might be appropriate for different functions or levels is excluded from consideration Konsekvensen er, at konflikterne flyttes ned i systemet og væk fra FM, der stadig beholder overblikket i kraft af, at dets ressort tilgodeses i kommunikationens form. Opsamlende kan man sige, at der nu fremkommer et billede af, hvorledes den aritmetiske panoptik udmøntes i de forvaltningspolitiske tiltag (virksomhedsregnskab, resultatkontrakt, vidensregnskab, og controllerfunktionen), som analysen har taget op. Samtidig med disse praktiske tiltag fører FM også en kontinuerlig kampagne, der fremmer MRSen. Et eksempel er den tidligere direktør i Økonomistyrelsen, Bo Smiths, værdiladede typologisering af institutionerne i CA 53 i forhold til MRSen. Her bliver institutioner, der ikke følger diskursen betegnet som belastede og traditionelle, - en typologisering, der reelt er en retorisk af-legitimering af genstridige dele af forvaltningen. Det er nu tid, at samle op på de 3 spørgsmål i redegørelsen: 1) Diskrepansen i NÅ s styringsforklaring skyldes, at den diskurs, han beskriver er en normativt afsluttet diskussion, - en beskyttet diskurs. Den autonomi CA har, er i høj grad lagt i rammer, da den altid må tage udgangspunkt i en sat, udgiftspolitisk dagsorden Pollit 1995: p Smith Problemstillingen kan sammenlignes med Ole Fogh Kirkeby s teorier om en radikal normativ ledelsesfilosofi, der kan sætte sig ud over det funktionelle, - at tjene penge, vinde i krig osv. (Kirkeby 1998). Kirkeby formår efter undertegnedes bedste overbevisning ikke at forklare hvordan en leder kan være god hvis virksomheden går bankerot. Det funktionelle vil altid være det grundlag lederen bliver bedømt på, og et godt arbejdsmiljø vil f.eks. kun være på dagsordenen fordi medarbejderne arbejder bedre hvis de har det godt. På samme måde kan fagministerierne i CA ikke sætte sig ud over den funktionelle, udgiftspolitiske diskurs de bliver bedømt efter. Deres egen policy præges og drejes. NÅ (Åkerstrøm 1995) nævner Miljøministeriet som eksempel på en autonom policy, der virker på trods af, eller i samspil med, den udgiftspolitiske. Man må dog spørge sig selv, hvor meget larm, denne miljø-policy laver. Bliver evt. grønne regnskaber f. eks. læst før eller efter driftsregnskabet, og hvilket regnskab lægger den enkelte institution og dens omgivelser mest vægt på...? 13

14 2) Forvaltningspolitikken virker i praksis som udgiftspolitikkens instrument gennem den aritmetiske panoptik, der igennem mere eller mindre obligatoriske styringsinstrumenter sørger for, at alle forvaltningspolitiske tiltag i CA skæver til det samfundsøkonomiske hensyn. 3) Konsekvensen for administrationens legitimitet bliver således, at ministerier, institutioner og styrelser kun kan legitimere sig ved at virke ansvarlige og gøre finanskontrollørernes arbejde nemmere, selvom det ikke nødvendigvis er befordrende for deres egne aktiviteter og interesser. 4. Konklusion Denne opgave har anlagt et magtperspektiv, med henblik på at klarlægge, hvorfor udviklingen i forvaltningspolitikken ser ud, som den gør. Denne vinkling gør, at der anlægges et ret kritisk syn på f.eks. FM og MRS. Eventuelle fordele ved sammenkædningen af udgifts- og forvaltningspolitik bliver der ikke taget eksplicit stilling til, og det skal man naturligvis gøre sig klart, når man læser opgaven. Man kan således diskutere om eksempelvis Fødevaredirektoratets aktuelle problemer skyldes for lidt/for dårlig økonomistyring, og om MRS som instrument ikke har en berettigelse her. Nu er temaet imidlertid forvaltningspolitikkens udvikling og dens konsekvenser for CA s legitimitet, og man må nok sige, at med de kritiske briller på, kan man ikke undgå at konkludere at udviklingen, som beskrevet, har ret omfattende konsekvenser, hvad angår legitimiteten. De gamle, traditionelle værdier, som etik, neutralitet og faglig integritet er ikke længere nok til at legitimere forvaltningen internt. Måske var Justitsministeriets problemer i Tamilsagen og de traditionelle værdiers knæfald en af årsagerne til, at FM, på helt andre værdier, er blevet det førende ministerium? Det er dog en anden diskussion. Perspektiverende kan man bemærke, at Rigsrevisionens rolle i diskursen, der her er blevet overskygget af FM s, kunne være genstand for en anden analyse. Det samme kan siges om en sammenligning mellem 14

15 SCR 55 (eller dets afløser Navision Stat, der efter sigende skulle indeholde elementer af tidsregistrering og aktivitetsopfølgning) og MRS, hvor skismaet centralisering/decentralisering nok ville træde klart frem 56. Afslutningsvis må det påpeges, at FM ikke har gjort noget forkert i den forstand, at det blot har udnyttet de virkemidler, det har til rådighed til at maksimere sin indflydelse, og har dermed gjort livet lettere for sig selv. At dette så, tydeligvis, har en afgrænsende virkning på policy andre steder i administrationen, er ikke FM s pligt at rette. At bryde diskursen er svært, da udgiftspolitikken altid vil have en vis vægt i CA. Men i dag er der ikke lavkonjunktur, den danske økonomi er god, og spørgsmålet er, om væksten i den offentlige er høj nok til at berettige den stramme overvågning, som den aritmetiske panoptik foranlediger. Måske er det på tide at reflektere over, om udgiftspolitikkens altdominerende rolle i dag er berettiget udfra dens egen funktionelle normativitet. 5. Litteraturliste Begg et al 1997: Begg, Fischer og Dornbusch: Economics, UK: Mcgraw-Hill Book Companies Europe, 1997 (supplerende) Brunsson 1986: Nils Brunsson: Politik og handling i Nils Brunsson (red.): Politik och ekonomi, Lund: Doxa, 1986 (pensum) Finansministeriet 1997: Finansministeriet, Økonomistyrelsen: Controlling i Staten, oktober 1997 (petitum) Finansministeriet 1999: 55 Statens Centrale Regnskabssystem 56 Skærbæks kritiske gennemgang af SCR synes at pege i den retning (Skærbæk 1996) 15

16 Finansministeriet: En ny tids ledelse - en debatbog om ledelse i staten, København, april 1999 (petitum) Finansministeriet 2000: Finansministeriet: Videnstyring og videnregnskaber i staten, marts 2000, J. H. Schultz Grafisk A/S (supplerende) Foucault 1977: Michel Foucault: Overvågning og Straf, København, Rhodos 1977 (supplerende) Hogget 1996: Paul Hogget: New modes of control in the public service, Public Administration - an international quarterly, Spring 1996, Vol. 74 no. 1., Blackwell Publishers, 1996 (petitum) Hood 1991: Christopher Hood: A Public Management for All Seasons?, Public Administration Vol. 69, Spring 1991, 1991 (pensum) Jørgensen 1996: Torben Beck Jørgensen: Forvaltningspolitikken mellem Skylla og Karybdis, Projekt Offentlig sektor - Vilkår og fremtid, DJØF, 1996 (pensum) Jørgensen/Mouritzen 1993: Torben Beck Jørgensen og Poul Erik Mouritzen: Udgiftspolitik og Budgetlægning, Herning, Systime, 1993 (pensum) Kirkeby 1998: Ole Fogh Kirkeby: Ledelsesfilosofi - et radikalt normativt perspektiv, Gylling, Nayana Press, 1998 (petitum) Lykketoft 1996: Mogens Lykketoft: Fremtidens styring af den offentlige sektor, (taler og artikler), Kronik 15/ (petitum) Melander 1988: Preben Melander: Budgetreformen - et paradoks mellem finanspolitisk sikkerhed og organisatorisk forandring, Fra Vækst til Omstilling - modernisering af den offentlige sektor, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1988 (petitum) Nielsen 1999: 16

17 Pollit 1995: Henrik Skovgaard Nielsen: Djøfisering i Perspektiv, Kronikken i Politikken mandag 10. maj 1999, 1999 (petitum) Christopher Pollit: Justification by Works or Faith? Evaluating the New Public Management, Evaluation Vol , (pensum) Skærbæk 1996: Peter Skærbæk: Økonomisystemers politiske liv: Om hvordan centrale økonomisystemer hindrer udviklingen af den lokale økonomistyring, Økonomistyring og Informatik, Årbog 96, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1996 (petitum) Skærbæk 1997/98: Peter Skærbæk: Virksomhedsregnskaber som den nye strategi i statens økonomistyring - styringsproces eller kamp om magten over de statslige finanser, Økonomistyring og Informatik årgang 1997/98 nr. 5, (supplerende) Smith 1998: Bo Smith: Styringsreformer i 1990 erne - hvor langt er vi nået?, Er vi på rette spor?, Økonomistyrelsen, 1998 (petitum) Østergaard 1998: Hans Henrik H. Østergaard: At Tjene og Forme Den Nye Tid - Finansministeriet , Hecht-Hansen Grafisk Produktion, 1998 (petitum) Åkerstrøm 1995: Niels Åkerstrøm Andersen: Selvskabt forvaltning - forvaltningspolitikkens og centraladministrationens udvikling i Danmark , Frederiksberg Bogtrykkeri A/S, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1995, (petitum) Appendix Forkortelser: CA= Centraladministrationen FM= Finansministeriet MRS= Mål- og resultatstyring NÅ= Niels Åkerstrøm Andersen TBJ= Torben Beck Jørgensen 17

18 18

EN EFFEKTIV FORVALTNING

EN EFFEKTIV FORVALTNING EN EFFEKTIV FORVALTNING DANSKE ERFARINGER OG NYE TILTAG PROBLEMET Fokus rettet mod den danske statsforvaltning og specielt centraladministrationen Hvad har man gjort for at effektivisere forvaltningen?

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Den gensidige aftale

Den gensidige aftale Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 2/6 Finanstilsynets direktørkontrakt Kontraktstyringen i relation til styrelserne på Økonomi- og Erhvervsministeriets område udgøres af styrelsens resultatkontrakt,

Læs mere

Ledelse af læreprocesser

Ledelse af læreprocesser Ledelse af læreprocesser Formål: at introducere til moderne videns- og læringsteorier bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at kunne medtænke

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere