FKO-721 Flyvestation Karup Etablering af Biomasseanlæg. VVM-screening

Transkript

1 FKO-721 Flyvestation Karup Etablering af Biomasseanlæg VVM-screening FKO-721 Flyvestation Karup. VVM-screening af flisfyret biomasseanlæg. December 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VVM SCREENING BASISOPLYSNINGER ANLÆGGETS KARAKTERISTIKA ANLÆGGETS PLACERING KENDETEGN VED POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER KONKLUSION REFERENCER FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 VVM-screeningsskema Bilag 2 Oversigtskort 1: Bilag 3 Placering af biomasseanlæg i terræn 1:500 Bilag 4 Kloakplan 1:200 Bilag 5 Oversigt over forsyningsområder Bilag 6 Skovbyggelinje og beskyttet natur Bilag 7 OML - beregning FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

4 VVM screening 1. Basisoplysninger Der ønskes anlagt et nyt flisfyret biomasseanlæg på ca. 2 MW på Flyvestation Karup ved matrikel nr. 1k Hessellund By, Karup. Anlægget er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 3a /1/. VVM screeningen følger i opbygning VVM-bekendtgørelsens bilag 3 /1/. I Bilag 1 er et udfyldt screenings-skema fra VVM bekendtgørelsens bilag 5 /1/. Anlæggets placering fremgår af bilag 2. Det tydeliggøres at anlægget er et militært område kun med adgang for forsvarets personale. Området ligger indenfor perimeterhegnet i flyoperationelt område, og er udelukkende tiltænkt militære aktiviteter. Biomasseanlægget og bygningerne omkring har ingen adgang for civile, idet bygningerne holdes aflåste. Ansøger og kontaktperson: Navn Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Kontaktperson Bygherre: Byggedivisionen Kontaktperson: Miljøsektionen, Vivi Lorenzen (FBE-MMS34@mil.dk/ ) Adresse Arsenalvej Hjørring Telefonnummer Listevirksomheden: Navn Flyvestation Karup Adresse Herningvej Karup J Matrikelnummer Del af matr. nr. 1k Hessellund By, Karup CVR-nummer Evt. P-nr. - Ejer af ejendommen: Navn Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Adresse Arsenalvej Hjørring Telefonnummer FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

5 2. Anlæggets karakteristika Forsvarskommandoen ønsker at omlægge en del af varmeforsyningen på Flyvestation Karup fra naturgas til fjernvarme produceret på fyring med træflis. Grundlaget for projektet er Forsvarets intense arbejde med energibesparelser, varmeplanlægning og omlægning af en del af varmeforsyningen til vedvarende energikilder. Der er i 2011 gennemført et projekt omkring Varmeplan Karup, som i 2013 er godkendt af Viborg Kommune. Projektet vedrører sammenlægning af områderne 410, 480 og 314 med område 47 samt distributionsnet og individuelle konverteringer i område midt. Se kortbilag 5. Projektet omhandler etablering af en flisfyret varmecentral med én kedel med en effekt på 2 MW plus røggaskondensering. Varmecentralen etableres med indendørs flislager inklusiv modtagerfacilitet og en varmeakkumuleringstank på ca. 400 m 3. Anlægget forventes at kunne dække ca. 85 % af det årlige varmebehov svarende til ca MWh/år. Resten dækkes af naturgas som hidtil. Anlæggets dimensioner Biomasseanlægget er en nyetablering. Der etableres ca. 370 m 2 bebygget areal til biomasseanlæg og flislager. Derudover etableres der ca m 2 befæstet areal til indkørsel og aflæsningsforhold. Det samlede grundareal er således på ca m 2 Der opføres en stålskorsten og en akkumuleringstank som bliver henholdsvis ca. 20 meter og ca. 13 meter høje. Kedelrum og flislager bliver hhv. 8,5 og 11,5 meter høje. Anlægsfasen: Under anlægsfasen er arealbehovet ca m 2. Anlægget i driftsfasen: Biomasseanlægget har en samlet bygningsmasse på ca m 3. Der er endnu ikke søgt landzonetilladelse til projektet. Anlæggets placering i terræn med angivelse af befæstet areal og bygningens placering fremgår af bilag 3. Kumulation med andre projekter Der er igangværende projekter omkring ny simulatorbygning til skibsbaserede helikoptere og nyopførelse af Hangar 23 ved HelicopterWing Karup. Der er ca. 2,5 km til disse projekter, og det vurderes derfor på grund af afstanden - at der ikke er andre projekter i området, som kan danne kumulation med det ansøgte biomasseanlæg. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

6 Anvendelsen af naturressourcer Anlæggets behov for råstoffer: I anlægsfasen anvendes traditionelle byggematerialer som bl.a. asfalt, beton og klinker svarende til normalt forbrug ved et sådant byggeprojekt. Der anvendes normalt forbrug af vand til mandskabsfaciliteter i anlægs- og driftsfasen. Der vil derfor være en acceptabel anvendelse af naturressourcer ved etablering af anlægget. Der skal anvendes ca m3 træflis årligt til fyring af anlægget, svarende til tons flis. Anlægget producerer varme, og der er ingen mellemprodukter i driftsfasen. Anlæggets behov for vand: Flyvestation Karup har eget vandværk som vil forsyne bygningen uden yderligere etablering af vandforsyningskapacitet. Forbruget af vand i driftsfasen, vil hovedsageligt være til sanitære installationer. Mindre vandmængder anvendes til rengøring. Affaldsproduktion Affaldsproduktionen er skitseret henholdsvis i anlægsfasen og driftsfasen. Der forefindes ikke opgørelser over affaldsmængder på bygningsniveau. Affald i Biomasseanlægget svarer til affaldstyper i Hangar 22, der er i drift. Anlægsfasen: Typen af affald i anlægsfasen er listet i tabel 1. Affaldsart EAK-kode Oprindelse Dagrenovation Kaffefiltre, servietter, madpapir mv. Byggeaffald Træ, jord, metal mv. Tabel 1: Oversigt over forventede affaldsarter fra anlægsfasen af Biomasseanlæg, EAK koder på disse samt oprindelse. Anlægget i driftsfasen: Affaldsfraktioner i driftsfasen er listet i tabel 2. Herved kræves der ingen ændringer til bestående affaldsordninger. Affaldsart EAK-kode Oprindelse Aske Kedelanlæg Slam Kedelanlæg Dagrenovation Personalefaciliteter Tabel 2: Oversigt over forventede affaldsfraktioner fra driftsfasen af Biomasseanlægget, EAK koder og oprindelse. Forurening og gener Vand og spildevand: Vandforsyning udføres fra eksisterende ledning i terræn. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

7 Afløbssystemet udføres som separatsystem med spildevand ført til Flyvestationens spildevandssystem og med regnvand og overfladevand ført til ny faskine. Spildevandet tilsluttes eksisterende ledninger ved vej og føres til rensning på det kommunale Karup Renseanlæg. Kloakplan er vedlagt som bilag 4. Den endelige dimensionering udføres under projekteringen når de endelige belastninger kendes. Støj: Anlægget vil overholde de vejledende værdier for støj jf. miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder, ref. /2/. Der vil forekomme maskinstøj fra anlæggets drift samt fra transport i form af tilkørsel med træflis og frakørsel med askeaffald. Der er ca. 910 meter til nærmeste bolig, der ikke er ejet af forsvarsministeriet (Drakenvej 2, Kølvrå). Projektet udformes sådan, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke vil blive overskredet ved nærmeste nabo. Luftforurening: Der er foretaget OML-beregning på anlægget, der viser at kravene i luftvejledningen omkring emission af stoffer og partikler er overholdt, jf. ref. /3/. Anlæggelsen og driften af biomasseanlægget vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige emissioner til luften eller immissioner af betydning, der kan påvirke omgivelserne. Vibrationsgener: Der forekommer ikke vibrationsgener fra biomasseanlægget. Støvgener: Parkeringspladsen og køreveje rengøres efter behov, og i tørre perioder er der risiko for, at der kan forekomme lokale støvende aktiviteter ved fejning. Træflis og aske fra fyringsanlægget opbevares indendørs. Der forekommer ingen væsentlige støvgener for omkringboende eller planter/dyreliv i nærområdet. Lugtgener: Der vil ikke forekomme væsentlig lugtemission til det eksterne miljø. Lysgener: Der er i anlægsfasen belysning fra maskiner og af byggeriet, hvor det er nødvendigt. Der er i driftsfasen belysning af forplads og biomasseanlæg hvor det er nødvendigt. Anlægget er ikke placeret nær beboelsesområder, hvorved der ingen væsentlige lysgener vil være for omkringboende. Risiko for uheld Flyvestation Karup er omfattet af miljøledelsessystem svarende til ISO FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

8 Der kan opstå uheld i forbindelse med håndtering af hjælpemidler og olieprodukter i forbindelse med vedligehold af biomasseanlægget. Der anvendes ph-stabilisator, fældningsmiddel og polymerer som hjælpemidler i driften af anlægget. Der er desuden dieseltank med et oplag på ca. 390 liter, som anvendes til nødanlægget. Hjælpemidler og diesel opbevares indendørs i kedelhal, og der opbevares samlet ca. 500 liter ad gangen. Hjælpemidler og diesel opbevares så de ved evt. spild eller lækage ikke kan løbe til spildevandssystemet. Aske opbevares i container indendørs. Der vurderes ikke andre risici, der kan påvirke miljøet væsentligt. Gennem miljøledelsessystemets procedurebeskrivelser og indendørs opbevaring og håndtering af hjælpestoffer vurderes risikoen for miljø og sundhed at være begrænset mest muligt. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

9 3. Anlæggets placering Nuværende arealanvendelse Anlægget skal placeres på et ubenyttet areal og forudsætter derfor ingen ændringer i arealanvendelsen. Området er ikke omfattet af en lokalplan men er omfattet af Viborgs kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA.01 /4/. Anlægget ligger ifølge kommunalplanen i landområde. Etablering af anlægget begrænser ikke anvendelsen af naboarealer. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Arealet ligger ikke indenfor kystnærhedszonen, og det er derfor ikke relevant at vurdere eventuelle påvirkninger. Projektområdet er ikke placeret indenfor et råstofområde, og det er derfor ikke relevant at vurdere eventuelle påvirkninger. Området har ingen særlige drikkevandsinteresser, hvorfor anlægget ikke vil hindre fremtidig anvendelse af grundvandet. Det naturlige miljøs bæreevne Anlægsprojektet kræver en dispensation fra 17 i naturbeskyttelsesloven, da det ligger indenfor skovbyggelinje /5/. Beskyttede naturområder og skovbyggelinje er illustreret i bilag 6. a. Vådområder: Anlægget er ikke placeret i et vådområde. b. Kystområder: Ikke relevant. c. Bjerg- og skovområder: Anlægget ligger indenfor skovbyggelinjen, og forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 17. d. Reservater og naturparker: Ikke relevant. e. Vadehavsområdet: Ikke relevant. f. Områder der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder: I. Beskyttede naturområder: Anlægget er ikke placeret i et beskyttet naturområde. Der er udført en OML beregning for anlægget, som viser at nærliggende hede- og skovarealer merbelastes med 0,6 kg N/ha/år. En FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

10 merbelastning med kvælstof i denne størrelsesorden er af DMU (nu Århus Universitet) vurderet ikke at kunne påvirke et naturområde i negativ retning /6/. OML beregningen er vedlagt som bilag 7. II. Internationale naturbeskyttelsesområder: Anlægget ligger ikke i et Natura2000 område. Der er ca. 2,0 km til EF-habitatområde H227 Hessellund Hede. Udpegningsgrundlaget for Hessellund Hede er primært dyrearter og naturtyper som relaterer sig til vand eller fugtige områder. Anlægget vurderes ikke at påvirke vandstanden eller kvaliteten i Habitatområdet på grund af afstanden og anlæggets karakter, og dermed påvirkes udpegningsgrundlaget for habitatområdet ikke negativt. Hermed undlades i henhold til habitatbekendtgørelsen, jf. ref. /7/, at lave en konsekvensvurdering af, om et projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Beskyttede arter: Få arter kan være at finde i det nærliggende hede område, jf. miljøministeriets notat om Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngel- og rasteområder /8/. Nogle arter kan være at finde i det nærliggende hede område, jf. Rødliste - over planter og dyr i Danmark /9/. Projektet berører ikke områder med beskyttet natur, og det vurderes derfor at der ikke vil ske en negativ påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder ved projektarealet. g. Områder hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Der er ingen områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer er overskredet, og det er derfor ikke relevant at vurdere eventuelle påvirkninger. h. Tætbefolkede områder: Anlægget er ikke placeret i et tæt befolket område, og det er derfor ikke relevant at vurdere eventuelle påvirkninger. i. Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt: Projektområdet ligger ikke indenfor et kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk bevaringsområde, og det er derfor ikke relevant at vurdere eventuelle påvirkninger. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

11 4. Kendetegn ved potentielle miljøpåvirkninger Påvirkningens omfang og karakter: Anlægsarbejdet forventes ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og anlægget er placeret under størst mulig hensyntagen til de omkringliggende naturområder og omgivende landskab. I driftsfasen vil håndteringen af råvarer og affaldsprodukter, spildevand og overfladevand ske efter de foreskrevne regler. Ingen af de potentielle miljøpåvirkninger har et omfang, så de kan betegnes som væsentlige. Der vil ikke være påvirkninger, som strækker ud over kommunegrænsen eller påvirker nabolande. Påvirkningsgrad og kompleksitet Den samlede miljøpåvirkning er begrænset og kan ikke betegnes som kompleks. Der er ingen kumulative forhold med andre projekter i området. Påvirkningens hyppighed, sandsynlighed, varighed og reversibilitet Der er tale om et permanent/varigt anlæg. Anlæggets art er kendt, og det anmeldte projekt har i henhold til ovenstående gennemgang begrænsede miljøpåvirkninger. Aktiviteten er irreversibel i sin ansøgte karakter. Anlægget kan dog fjernes igen når det er udtjent og evt. kan visse byggematerialer genbruges, og i så fald er miljøpåvirkningen reversibel. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

12 5. Konklusion Resultaterne af screeningen giver ingen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at det er VVM pligtigt. Da anlægget tillige kun er anvendt som militær facilitet og uden adgang for uvedkommende personer, vurderes der specielle omstændigheder for projektet. FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

13 6. Referencer /1/ Bekendtgørelse nr af 6/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet. /2/ Vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsen. /3/ Luftvejledningen nr. 2, 2001 om Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Miljøstyrelsen. /4/ Rammer for lokalplanlægningen, kommunalplan hæfte 3 af 22/05/2013. Viborg kommune. /5/ Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse /6/ Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder. DMU Danmarks miljøundersøgelser. Notat af 26/ /7/ Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. /8/ Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngel- og rasteområder. Miljøstyrelsen, /9/ Rødliste over planter og dyr i Danmark. Miljø- og energiministeriet, FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

14 BILAG Bilag 1 VVM-screeningsskema Bilag 2 Oversigtskort 1: Bilag 3 Placering af biomasseanlæg i terræn 1:500 Bilag 4 Kloakplan 1:200 Bilag 5 Oversigt over forsyningsområder Bilag 6 Skovbyggelinje og beskyttet natur Bilag 7 OML - beregning FKO-721 Flyvestation Karup. Etablering af flisfyret biomasseanlæg. VVM-screening December

15 BILAG 1 Udfyldt VVM-screeningsskema

16 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Forsvarsministeriet ønsker at opføre et biomasseanlæg på 2 MW på Flyvestation Karup. Formålet med biomasseanlægget på Flyvestation Karup er at omlægge varmeforsyningen til vedvarende energi, så naturgas vil blive udskiftet med træflis. Baggrunden for projektet er sammenlægning af forsyningsområder på flyvestationen samt etablering af en biomassecentral til at dække hele grundlasten i varmeforsyningen. Projektet er baseret på projektforslag til implementering af varmeplan Karup 2012, som er godkendt af Viborg Kommune i august Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Byggedivisionen Arsenalvej Hjørring Tlf Vivi Deer Lorenzen Arsenalvej 55 DK-9800 Hjørring Tlf fbe-mms34@mil.dk Flyvestation Karup Herningvej Karup J Del af matr. nr. 1k Hessellund By, Karup Viborg Kommune Vedlagt Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Kortbilag 1:500 og kloakplan 1:200 vedlagt Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:

17 Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Projektets karakteristika Tekst Bilag 2, pkt. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav Matriklen er ejet af forsvarskommandoen 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Biomasseanlægget er en nyetablering. Ca. 370 m 2 bebygget areal til biomasseanlæg og - lager Ca m 2 befæstet areal til indkørsel og aflæsningsforhold 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Ingen grundvandssænkning Samlet grundareal på maksimalt m m m 2 Ca m 3. Der opføres en stålskorsten på ca. 20 meter og en akkumuleringstank på ca. 13 meter. Kedelrum og flislager bliver hhv. 8,5 og 11,5 meter høje. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Der skal anvendes stabilgrus og asfalt i anlægsfasen svarende til almindelige mængder ved et tilsvarende bygge- og anlægsprojekt. Der anvendes vand til mandskabsfaciliteter og byggeri. Der forekommer alm. husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteter, som bortskaffes via alm. dagrenovation. Der kan desuden forekomme emballage plast og pap fra byggematerialer, som bortskaffes til genbrugsplads. Regnvand nedsives via blivende faskiner. Anlægsperioden er så snart alle tilladelser er på plads. Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå

18 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen Tekst Der skal anvendes ca m 3 træflis årligt til fyring af anlægget, svarende til tons flis. Anlægget producerer varme, og der er ingen mellemprodukter i driftsfasen. Der skal ikke anvendes vand i processen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Der kan opstå olieaffald i forbindelse med service af anlægget. Olieaffald bortskaffes til godkendt modtager sammen med det øvrige olieaffald fra flyvestationen. Anlægget producerer ca. 53 tons/år (bundaske og flyveaske) ved. 1 % askeindhold ved afbrænding af træflis. Aske opbevares indendørs i askecontainer til det afhentes af vognmand. Der produceres sanitært spildevand, som ledes til samlebrønd og eksisterende kloak på den anden side af vejen. Der kan forekomme spildevand fra rengøring til gulvafløb, der ledes til spildevandsledning. Der forekommer desuden spildevand fra vådskrubber. Dette spildevand tilkobles eksisterende spildevandsnet på modsatte side af vejen. Spildevand i form af kondensat forventes i størrelsesorden 225 liter vand pr. time. Dette vil være ved fuldlast med designbrændsel (45 % fugt) og ca. 50 % kondensation. Dimensionsgivende størrelse for udledning af spildevand er maksimalt våd flis (55 % fugt) og 100 % kondensation svarende til ca. 700 liter pr. time. Spildevand renses til udledningskrav. Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Ingen Regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til fælles regnvandsledning med rensebrønde, sandfang og fælles nedsivningsanlæg (kloakplan vedlagt). Projektets karakteristika Ja Nej 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning Tekst Vandforsyning kobles på eksisterende ledning. 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår +af+listevirksomheder/branchebilag/ G202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt

19 på mellem 1 MW og 5 MW. 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter - +bedst+tilgaengelige+teknik/ BREF er for store fyringsanlæg (> 50 MW). Anlægget er et mindre fyringsanlæg med en indfyret effekt på under 50 MW. Anlægget er omfattet af standardvilkår under listepunkt G Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm Ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsen vejl. nr 5/ Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm Anlægsarbejdet forventes at overholde vejledende grænseværdier for støj og vibrationer. Anlægget udformes sådan at de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. Anlægget er omfattet af: - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2/2001 Luftvejledningen - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/1985 Begrænsning af lugtgener fra virksomheder - Spildevandsvejledningen 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Anlægsarbejdet forventes at overholde vejledende grænseværdier for luftforurening. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Anlægget udformes sådan at de gældende grænseværdier for luftforurening overholdes. Der udføres OML-beregning til påvisning af overholdelse af kriterier for luftforurening fra driften af anlægget

20 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener - I anlægsperioden - I driftsfasen Der kan forekomme potentielle støvgener i anlægsfasen. Støvgener vil blive minimeret ved vanding hvor det er påkrævet. Der forekommer ikke støvgener i driftsfasen. Aflæsning af flis sker i lukket hal og asken fra fyret opbevares indendørs i lukket container. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden - I driftsfasen 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden Der er ingen belysning, der kan genere på naboarealer - I driftsfasen 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december Projektets placering Ja Nej Militære anlæg er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal ansøges om brandmyndighedsgodkendelse i forbindelse med opbevaring af skovflis eller de alternative biomassetyper. Ansøgningen skal udføres iht. Tekniske Forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag Tekst 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan Der er ingen lokalplan for området. Flyvestation Karup er omfattet af Viborgs kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer jf. Bygningerne kommer til at ligge indenfor skovbyggelinje i en afstand af ca meter fra skoven. Der er øvrige eksisterende bygninger i området, som ligger nærmere skoven. 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. Området er ikke udlagt til råstofgraveområde 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: jf.

21 Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag: Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: jf Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke: Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område jf Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) jf. () Anlægget er projekteret ca. 50 meter fra et større beskyttet hedeområde. Der er udarbejdet OML-beregning for biomasseanlægget. Beregningen viser at nærliggende hede- og fredskovområder maksimalt merbelastes med kvælstof svarende til 0,6 kg N/ha/år. Det vurderes, at der ved en merbelastning på 0,6 kg N/ha/år ikke vil kunne påvises biologiske effekter på naturområderne. Området er sidst besigtiget af Viborg Amt i I henhold til oplysninger i naturdatabasen fugleognatur.dk er der observeret Rødfrugtet Natlys, Vandflagermus, Kommabredpande samt Klit- og markperlemorsommerfugl i 2011 og hugorm i Det er sandsynligt, at der forefindes øvrige flagermusarter samt markfirben i området. Der er ca. 2,5 km til Karup å, som på en strækning nordøst for lufthavnen er udlagt med arealfredning. Der er ca. 2 km til Hessellund Hede habitatområde H227, som ligger nord og nordøst for Karup Lufthavn. På grund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke internationale naturområder. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser - jf Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening jf.

22 Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande De eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i de omkringliggende sektorer erstattes delvist, sådan at det nye biomasseanlæg vil levere den samlede grundlast. Der er således ikke en øget varmeproduktion i området, men produktionen flyttes fra naturgasbaseret til at blive baseret på vedvarende energi. Det estimeres at 85 % af varmeforsyningen fremadrettet vil komme fra vedvarende energi. 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Anlægget er en bilag 2-virksomhed med standardvilkår. Anlægget vurderes ikke at være VVM-pligtigt, da det opføres udenfor OSD, fredninger og beskyttede naturområder. Anlægget overholder alle gængse krav til luftemission og øvrige miljøpåvirkninger, og det vurderes ikke at ødelægge raste- og yngleområder for bilag IV-arter. Merbelastning på nærliggende naturområder med 0,6 kg N/ha/år vil ikke kunne medføre en biologisk påviselig negativ effekt af naturområderne. Anlægget ligger i en yderste del af skovbyggelinje, og der er flere eksisterende bygninger der ligger nærmere skoven. Produceret affald og spildevand afleveres til godkendte modtagere. Anlægget skal erstatte eksisterende varmeforsyningsanlæg i området, sådan at varmeforsyningen skifter fra naturgas til biobrændsel. CO 2-emissionen fra varmeproduktionen falder betragteligt, da der skiftes til en CO 2-neutral varmekilde. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: November 2014 Bygherre/anmelder: Vivi Deer Lorenzen Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

23 BILAG 2 Oversigtskort 1:50.000

24 Biomasseanlæg, Karup Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

25 BILAG 3 Placering af biomasseanlægget i terræn 1:500

26

27 BILAG 4 Kloakplan

28

29 BILAG 5 Oversigt over forsyningsområder

30 Bilag 5 Forsyningsområder

31 BILAG 7 OML-beregning

32 721 Flyvestation Karup N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg 721 Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december, 2014

33 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND OG FORMÅL KONKLUSION METODE KILDER OG EMISSIONER Kilder Emissioner OML-INDDATA BEREGNINGSRESULTATER SAMLET VURDERING OG KONKLUSION REFERENCER Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

34 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Oversigtskort OML-output 721 Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

35 1. Baggrund og formål Formålet med nærværende rapport er at dokumentere, at et planlagt 2 MW flisfyringsanlæg ikke giver anledning til væsentlig belastning med kvælstof i nærliggende naturområder. 2. Konklusion De beregnede værdier for kvælstofdepositionen er for de aktuelle naturområder mindre end ca. 0,6 kg N/Ha/år. Det er en normal antagelse, at N-depositionsværdier mindre end 0,6 kg N/ha/år ikke vil kunne registreres som havende en negativ effekt på følsomme naturområder (Ref. 2: DCE). Det vurderes derfor, at anlægget ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på områdets natur. 3. Metode Opgaven er gennemført efter følgende metode: Der er indhentet oplysninger om det pågældende flisfyringsanlæg, emissionsværdier, afkastforhold og bygningsmæssige forhold. Emissionen af NO er beregnet på basis af oplyste data. Der er gennemført en OML-beregning af 10-års middelværdien for koncentrationen af NO som funktion af afstanden fra anlægget. På basis af de beregnede NO koncentrationer er der iht. vejledning fra Center for Miljø og energi (ref. /1/) foretaget en beregning af N-depositionen. De beregnede værdier for N-depositionen er sammenlignet med accepterede kriterier for, hvor det ikke er muligt at registrere negative effekter. Kildedata og emissionsberegning er vist i afsnit Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

36 Anvendte data til brug for selve OML-beregningen fremgår af afsnit 5. Resultatet af beregningerne er gennemgået i afsnit 6. Samlet vurdering og konklusion er at finde i afsnit 7. De detaljerede logfiler fra OML med alle inddata og resultatfiler er vist i bilag til nærværende rapport. 4. Kilder og emissioner 4.1 Kilder Der er oplyst følgende kildedata: Røggasvolumen: 4824 Nm 3 /h Maks. NO koncentration: 300 mg/m 3 Afkasthøjde: 20 m over terræn Afkasttemperatur: 55 o C Afkastdiameter: 0,4 m Generel bygningshøjde: 10 m Der er ikke oplyst data om iltprocent, fugtindhold og referencer for de angivne data. Det er derfor her antaget, at de to datasæt for henholdsvis røggasmængde og NO -koncentration er ved samme referencetilstand, således at emissionen direkte kan beregnes herudfra. Det kan også betyde, at det aktuelle røggasflow (våd røggas) er større end den angivne værdi, hvilket vil give en bedre spredning af røggassen. Er det tilfældet, vil det i praksis kun betyde, at beregningerne er udført mere konservativt end nødvendigt, dvs. for miljømæssige hensyn til den sikre side. 4.2 Emissioner Der kan beregnes følgende NO -emission: 4824 [Nm 3 /h] x 300 [mg/m 3 ] / 3600 [sek./h] = 402 mg/sek. = 0,402 g/sek. 721 Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

37 5. OML-inddata Der er benyttet de i tabel 5.1 viste primære inddata for OML-beregningerne. Øvrige inputdata fremgår af tabel 5.2. De angivne værdier for luftflowet (V) og for kildestyrken (Q) fremgår af beregningerne i afsnit 4. Detaljerede inputdata og resultatdata fremgår af OML-logfilen i bilag 2. Nr. Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q ,4 0, ,402 Tabel 5.1 Primære inddata til OML-beregning Forklaring til tabel 5.1 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen -koordinat i meter, hvor er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn i meter T Temperatur i grader Kelvin ( o C + 273) V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /time (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Q Kildestyrken udtrykt i gram/sek. BEMÆRK: I selve beregningen er der inddateret i værdien Q x 1000 for mere præcis aflæsning af resultaterne. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m 2500 m Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Terrænhøjder 0 m Terrænet er regnet som fladt. Terrænhældning 0 Terrænet er regnet som fladt. Ruhedslængde 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde, industriområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Standardhøjde, kan betragtes som terrænhøjde. Tabel 5.2 Øvrige inddata til OML 721 Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

38 6. Beregningsresultater Resultaterne af OML-beregningen for årsmiddelværdier for koncentrationen af NO fremgår af bilag 2, OMLlogfil. I overensstemmelse med vejledningen /1/, er der for hver beregningsafstand fra kilden foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den forekommende NO der foreligger som henholdsvis NO og NO 2. Denne vurdering er nødvendig, da de to stoffer ikke har den samme depositionshastighed. Der er anvendt de i tabel 6.1 viste depositionsfaktorer, (ref. /1/). Værdierne er i tabel 6.2 omregnet til depostionsfaktorer for stoffernes N-andel og i enheden m/sek. Stof Vand, cm/sek. Græs, cm/sek. Skov, cm/sek. NO 0, ,1 0,2 NO 2 0, ,6 1,2 Tabel 6.1: Anvendte depositionsfaktorer for NO og NO 2 Komponent Vand, m/sek. Græs, m/sek. Skov, m/sek. NO, N-andel 0, , , NO 2, N-andel 0, , , Tabel 6.2: Anvendte depositionsfaktorer, N-andel I tabel 6.3 er vist de beregnede NO koncentrationer som funktion af afstanden. Det skal her bemærkes, at der ifølge OML-logfilen er inddateret med en værdi Q x 1000, hvorfor aflæsningsresultaterne skal divideres med Herudover er i tabellen vist den anvendte fordeling for NO og NO 2 samt de beregnede værdier for depositionen af N for de 3 naturtyper. Der er for alle de angivne afstande m anvendt de højeste forekommende koncentrationer uanset retning. Afstand fra afkast, NO konc. NO % NO 2 % Vand Græs Skov meter, alle retninger µg/m , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,12775 Nærmeste skov, syd, afstand 50 m 0, , , ,06521 Nærmeste skov, øst, afstand 250 m 1, , , , Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

39 7. Samlet vurdering og konklusion Det ses af de beregnede resultater, at depositionen af kvælstof er størst i afstanden ca. 200 m fra anlægget (maks. værdier for alle retninger). Den højeste deposition for naturtypen græs (alle retninger), er beregnet til ca. 0,6 kg N/ha/år. Den højeste deposition for naturtypen skov, som befinder sig syd og øst for anlægget, er beregnet til henholdsvis ca. 0,065 kg N/ha/år og 0,66 kg N/ha/år (se her figur 1). I praksis vil de aktuelle depositionsværdier være mindre end de beregnede, idet beregningerne er udført konservativt med antagelse om maksimal drift af anlægget alle årets timer. Der vil derfor i praksis ikke forekomme værdier over 0,6 kg N/ha/år. Det er en normal antagelse, at N-depositionsværdier mindre end 0,6 kg N/ha/år ikke vil kunne registreres som havende en negativ effekt på følsomme naturområder (ref. II). Det vurderes derfor, at anlægget ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på områdets natur. 8. Referencer /1/: Anbefalinger af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM. Nationalt Center for Miljø og Energi, 28. januar /2/: Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særligt følsomme naturområder. Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere: DMU), 26/ Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

40 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Oversigtskort OML-logfil 721 Flyvestation Karup, N-deposition fra 2 MW flisfyringsanlæg december,

41 BILAG 1 Oversigtskort

42 Placering af afkast i forhold til naturområder

43 BILAG 2 OML-output

44 Dato: 2014/11/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

45 Dato: 2014/11/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde...: -koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

46 Dato: 2014/11/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

47 Dato: 2014/11/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 300 grader i (yyyymm)

48 Dato: 2014/11/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 70 grader.