Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis."

Transkript

1 Flyvevåbnets Officersskole Att.: Oberstløjtnant, Chef for Uddannelsesafdelingen: Morten Schmidt Pedersen Sendt pr. Positiv akkreditering af nyt udbud af professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 23. maj 2011 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte udbud af ny professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte. Udbuddet akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 4 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ifølge aftale mellem Forsvaret og Undervisningsministeriet kan Forsvaret anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. til at søge akkreditering af Forsvarets grunduddannelse. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet anbefaler, at der inden for en årrække på cirka 6 år foretages en vurdering af, hvorvidt de gældende akkrediteringsfaglige standarder er opfyldt. Akkrediteringsrådet 7. juni 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi sendt til: Undervisningsministeriet (til brug for

2 Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte ved Flyvevåbnets Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte ved Flyvevåbnets 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte ved Flyvevåbnets Officersskole med udbud i Ballerup og Karup. Undervisningen vil finde sted på Jonstrupvej 240 i Ballerup og Herningvej 30 i Karup. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af udbud af ny professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte ved Flyvevåbnets Officersskole. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Flyvevåbnets Officersskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol. Arbejder primært med lederuddannelser. Varetager konsulentopgaver for Undervisningsministeriet. Øistein Espenes, cand.philol. i historie. Fungerende dekan ved Luftkrigsskolen i Norge. Forelæser ved Forsvarets stabsskole og censor ved Sjøkrigsskolen og Krigsskolen i Norge. Carsten Jens Carlstedt, officer. Virksomhedskonsulent ved og indehaver af C.J. Carlstedt. Kaptajn af reserven ved Regionalforsvar København. Tidligere linjeofficer i flyvevåbnet og underviser ved hærens, flyvevåbnets og søværnets officersskoler. 5

7 Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen og evalueringsmedarbejder Mikkel Riis fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Birgitte Thomsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 6

8 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

9 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Vurdering Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at udbuddet er landsdækkende, og at den studerende ved uddannelsens start bliver ansat i forsvaret. Efter gennemført uddannelse vil den studerende blive tjenestegørende i flyvevåbnet som operationsstøtteofficer. Ansøgeren redegør desuden for at forsvaret kontinuerligt udarbejder langsigtede prognoser over behovet for officerer og hvert år justerer optaget herefter. Der er ifølge ansøgeren aktuelt mangel på officerer på kaptajns- og majorsniveau, hvorfor optaget i en del år forventes at være større end det konkrete behov på laveste funktionsniveau. Som det fremgår under kriterium 1 i uddannelsesrapporten, vurderer ekspertpanelet det særligt positivt at de studerende som ansatte i forsvaret er garanteret beskæftigelse efter endt uddannelse. Ansøgeren redegør for at der under Forsvarskommandoens formandskab er blevet nedsat et fælles aftagerpanel for samtlige forsvarets officersskoler. Aftagerpanelet (kaldet Forsvarskommandoens Uddannelsesforum) er sammensat af repræsentanter for alle relevante myndigheder i forsvaret og har til opgave at formalisere, systematisere og strukturere udviklingen af forsvarets personeluddannelsesvirksomhed med vægt på værnsfælles samordning og fastlæggelse af overordnet progression for de strukturbestemte uddannelser. Desuden skal Forsvarskommandoens Uddannelsesforum bidrage til en generel kvalitetssikring af forsvarets uddannelser og sikre aftagernes indflydelse på uddannelserne. Ekspertpanelet vurderer at aftagerinddragelsen er systematisk og vil foregå løbende i et veletableret system. Det vurderes også positivt at aftagerpanelets opgaver og sammensætning er klart defineret. Ekspertpanelet har desuden drøftet om aftagerpanelet med fordel kunne omfatte repræsentanter for det civile 8

10 arbejdsmarked. Da uddannelsens primære sigte imidlertid er det danske forsvar, og da udbuddet inddrager civile forskere og andre interessenter i andre sammenhænge, vurderer ekspertpanelet dette tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt følgende bilag: Bilag 4, Kvalitetssikring af flyvevåbnets uddannelser, udkast Bilag 7, Kommissorium for FLOS Uddannelsesråd (FUR) Bilag 11, Kommissorium for Forsvarskommandoens Uddannelsesforum, udkast Bilag 31, Forsvarets Kvalitetssikringssystem for Linjeofficersuddannelserne. 9

11 Kriterium 2. Praktikpladser Vurdering Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at ansvaret for tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser er placeret hos Flyvertaktisk Kommando som ansættende myndighed. Antallet af studerende der optages på uddannelsen, reflekterer det forventede behov for færdiguddannede teknikofficerer, og ansøgeren redegør for at det indgår i afklaringen af behovet for studerende om der er den fornødne uddannelses- og praktikpladskapacitet ved de operative enheder. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at de studerende som ansatte i forsvaret har en høj grad af sikkerhed for at få en relevant praktikplads ved en operativ enhed. Det er særligt positivt at størstedelen af operationsstøttepraktikken gennemføres ved den enhed hvor den studerende vil blive tjenestegørende efter endt uddannelse, og at den studerende tilbringer to uger ved hver af de øvrige operative enheder for at få et generelt kendskab til disse. Praktikken gennemføres som sidemandsoplæring med klart definerede læringsmål for den studerende, og ansvaret for realisering af disse læringsmål er placeret hos praktikvejlederen ved den konkrete enhed. Det er dog en svaghed at det ikke fremgår tydeligt hvor på Flyvevåbnets Officersskole ansvaret for praktikken er placeret. Da det overordnede ansvar imidlertid er placeret, da det fremgår at Flyvertaktisk Kommando årligt udarbejder en plan for tilvejebringelse af praktikpladser i samarbejde med de operative enheder, og da der i øvrigt er et tæt samarbejde mellem Flyvevåbnets Officersskole, Flyvertaktisk Kommando og de operative enheder, er denne mangel dog ikke tillagt afgørende betydning ved vurderingen af kriteriet. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at det samlet set er sandsynliggjort at der vil være tilstrækkeligt med relevante praktikpladser til de studerende. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6, Beskrivelse af Generel lederpraktik, udkast. 10

12 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Vurdering Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at tilrettelæggelsen af udbuddet vil ske i overensstemmelse med Forsvarskommandoens bestemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt at tilrettelæggelsen af udbuddet fremstår velovervejet og solidt funderet i professor Knud Illeris pædagogiske tænkning. Ansøgeren argumenterer konsistent og overbevisende for den konkrete sammensætning af uddannelsens elementer, og der redegøres grundigt for de valgte undervisningsformer. Det er positivt at den generelle lederpraktik og bachelorprojektet eksplicit er beskrevet som brobyggere til den praksisorienterede sergentuddannelse og til den færdiguddannedes virke som premierløjtnant, idet dette medfører en stærk kobling mellem uddannelsen og den efterfølgende operative tjeneste. Det er særligt positivt at uddannelsens praksisrettede elementer og praktikken gennemføres ved Air Force Training Centre (tidligere Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole) hvor de studerende vil få førstehåndskendskab til de udfordringer de vil stå over for som færdiguddannede, og hvor de vil opleve hverdagen som operationsstøtteofficer på første hånd. Det er en mindre svaghed at det fremstår mindre klart hvordan samspillet mellem de enkelte læringsrum vil fungere i praksis. Selvom ansøgeren har redegjort overbevisende for tilrettelæggelsen af udbuddet i såvel det praktiske læringsrum på Air Force Training Centre som det akademiske læringsrum på Flyvevåbnets Officersskole og det selvstændige læringsrum på enhederne, vurderer ekspertpanelet at den institutionelle kobling mellem uddannelsesinstitutionerne ikke fremgår tydeligt af redegørelsen. Den manglende tydeliggørelse af styringsforholdene mellem uddannelsesstederne gør det uklart hvordan koblingen mellem læringsrummene vil ske. Denne mangel er dog tillagt begrænset vægt i den samlede vurdering af redegørelsen for kriteriet, da tilrettelæggelsen i øvrigt fremstår meget velovervejet og solidt funderet i ansøgerens pædagogiske udgangspunkt. Det trækker også op i den samlede vurdering at ansøgeren nævner flere aktiviteter som vil være rettet mod kobling af læringsrummene, herunder den studerendes personlige studieplan, holdofficerens rolle som bindeled og den fælles it-læringsplatform. Ansøgeren redegør for at det vil være muligt for de studerende at gennemføre dele af deres uddannelse ved udenlandske officersskoler. Det er positivt at ansøgeren har foretaget en sammenligning af den ansøgte uddannelse med beslægtede uddannelser i partnerlande og har identificeret uddannelsesdele som det vil være muligt at gennemføre i udlandet. Det vurderes 11

13 desuden positivt at ansøgeren har skitseret en hensigtsmæssig plan for vurdering af konkrete ansøgninger om at gennemføre uddannelsesdele i udlandet. Ekspertpanelet vurderer at det er tilfredsstillende at ansøgeren i forbindelse med uddannelsesopstarten vil orientere de studerende om muligheden for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet, og at denne mulighed også vil indgå i den enkelte studerendes statussamtale med holdofficeren i begyndelsen af den del af uddannelsen der gennemføres ved Flyvevåbnets Officersskole. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3, Pædagogik på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Bilag 5, Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte, udkast Bilag 6, Beskrivelse af Generel lederpraktik udkast Bilag 8, Pædagogisk linje, Flyvevåbnets Officersskole (skal revideres) Bilag 13, Framework for the co-operation of European Air Force Academies (EUAFA). 12

14 Kriterium 4. Videngrundlag Vurdering Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at udbuddet vil blive baseret på et tilfredsstillende videngrundlag med en god kombination af viden om professionen, forsøgs- og udviklingsarbejde og forskningsresultater. Ansøgeren har overbevisende redegjort for at udbuddet vil blive baseret på en meget stærk tilknytning til professionen ved at de militære undervisere tilknyttes udbuddet i en rotationsordning hvor de underviser på udbuddet umiddelbart efter at de har været i operativ tjeneste. Det er særligt positivt at udbuddets videngrundlag er baseret på NATO-doktriner for landbaserede operationer, da disse er under stadig tilpasning og udfoldes i nationale direktiver, bestemmelser og procedurer for gennemførelse af landbaserede operationer. Det er desuden positivt at flyvevåbnet har medarbejdere, der arbejder i NATO eller andet internationalt regi inden for det operationsspecifikke område. Deres erfaringer bliver kontinuerligt vurderet og implementeret i såvel den operative struktur som i uddannelsesstrukturen hvis de findes egnede. Det er særligt positivt at udbuddets professionsbasering og tilgangen af opdateret viden om udviklingen i professionen sikres gennem de formelle samarbejdsfora der er etableret under Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoens Uddannelsesforum bidrager med aktuel viden om udviklingen inden for forsvarets operationer og materiel, mens flyvevåbnets uddannelsesråd bidrager til at sikre at flyvevåbnets officersuddannelser til enhver tid har et mål, et indhold og en form der afspejler behovet hos aftagerne. I dette forum orienterer uddannelsesmyndighederne sig løbende om hvilken viden og hvilke færdigheder og kompetencer de studerende bør have efter endt uddannelse. Det er desuden positivt at praktikken gennemføres på de operative enheder hvor de officerer de studerende arbejder sammen med, besidder den nyeste viden om udviklingen i professionen. Udbuddet vil desuden blive baseret på et tilfredsstillende videngrundlag hvad angår forsøgs- og udviklingsarbejde, og hvad angår tilgang af viden om nye forskningsresultater. Det er positivt at underviserne ved Flyvevåbnets Officersskole indgår i netværksgrupper med undervisere fra de øvrige officersskoler og fra Forsvarsakademiet så de bliver opdateret i forhold til ny viden. Det er tilfredsstillende at udbuddet i praksis har et veletableret samarbejde med eksterne forskningsmiljøer både i NATO-regi og bilateralt med fx Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Dog er det en svaghed at samarbejdet ikke er formaliseret, da det derfor hviler på personlige relationer og enkeltpersoners indsats. Samlet set vurderer ekspertpanelet dog at udbuddets videnbasering i forhold til forsøgs- 13

15 og udviklingsarbejde er tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 7, Kommissorium for Flyvevåbnets Officersskoles uddannelsesråd Bilag 9, Flyvevåbnets Organisation Bilag 10, Uddannelsesplan for VUT I/L 2009 Bilag 11, Kommissorium for Forsvarskommandoens Uddannelsesforum, udkast Bilag 12, Air Power Seminar 2010 Bilag 13, Framework for the co-operation of European Air Force Academies (EUAFA) Bilag 14, Kvalitetssikring og -udvikling, 2009/2010, Flyvevåbnets Officersskole Bilag 15, Flyvevåbnets Officersskoles studiebesøg ved DAMIREP uge 11 i 2010 Bilag 25, Flyvevåbnets Officersskoles kompetencestrategi 2010 Bilag 27, Forsvarets Personelpolitik Bilag 29, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskoles kompetencestrategi

16 Kriterium 5. Fagligt miljø Vurdering Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det faglige miljø på Flyvevåbnets Officersskole består af de eksisterende officersuddannelser som den ansøgte uddannelse og de parallelt ansøgte uddannelser til kontrol- og varslingsofficer og teknikofficer skal erstatte, af videreuddannelsen VUT I/L der kvalificerer premierløjtnanter til forfremmelse til kaptajnsgraden og desuden af flyvevåbnets årlige operationsseminar. Air Force Training Centre udbyder på nuværende tidspunkt flyvevåbnets basisuddannelse, grundlæggende sergentuddannelse, videreuddannelse trin 1 og 2 for mellemledere (VUT I/ML og VUT II/ML) og en række tekniske uddannelser. Ekspertpanelet vurderer samlet set at der er tilstrækkelige underviserkræfter tilknyttet udbuddet på nuværende tidspunkt til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Selvom underviserkorpset ved Flyvevåbnets Officersskole samlet set har tilstrækkelige kompetencer til at understøtte udbuddet, er det en svaghed at det ikke fremgår af de militære underviseres stillingsbeskrivelser at det er et krav at de skal have kompetencer på kandidatniveau. Ekspertpanelet har dog vurderet at det er sandsynliggjort at udbuddet også i fremtiden vil blive understøttet af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Denne vurdering baseres på forsvarets planer om at søge videreuddannelsesforløbet VUT II/L der kvalificerer til forfremmelse til majorsgraden, akkrediteret som en mastergrad, dvs. at uddannelsen er på kandidatniveau. Desuden bliver en stor del af undervisningen på uddannelsen forestået af civile undervisere for hvem det er et krav at have en kandidat- eller mastergrad. Det er en svaghed ved det faglige miljø at undervisningen på Air Force Training Centre varetages af undervisere der har det samme uddannelsesniveau eller et formelt lavere uddannelsesniveau end det som de studerende opnår. Da størstedelen af undervisningen på Air Force Training Centre imidlertid gennemføres i starten af uddannelsesforløbet, da læringsudbyttet efterfølgende integreres og videreudvikles i den relativt omfattende, mere akademiske del af uddannelsen (204 ECTS-point), og da undervisningen primært er praksisnær og forestås af undervisere med mange års praktisk erfaring og stærke kompetencer inden for deres undervisningsfelter, er denne svaghed ikke tillagt afgørende vægt i den samlede vurdering af kriteriet. Det er positivt at både Flyvevåbnets Officersskole og Air Force Training Centre har udarbejdet kompetencestrategier der sigter mod at sikre og udvikle undervisernes faglige kompetencer i takt med at underviserne løbende vender tilbage til operativ tjeneste. Ekspertpanelet vurderer at kompetencestrategien understøtter udbuddet, da den medvirker til at nye underviseres operative erfaringer udnyttes, og sikrer en hurtig pædagogisk opdatering så udbuddet svækkes mindst 15

17 muligt når erfarne undervisere forlader det. Samlet set vurderer ekspertpanelet på dette grundlag at udbuddet er understøttet af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø til at realisere udbuddets mål for læringsudbytte. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10, Uddannelsesplan for VUT I/L 2009 Bilag 16, Funktionsbeskrivelser for undervisere ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Bilag 17, Velkommen til FLYOS Bilag 18, Flyvevåbnets Officersskoles underviseres relevante faglige og pædagogiske kompetencer Bilag 19, Funktionsbeskrivelser for undervisere på Flyvevåbnets Officersskole Bilag 25, Flyvevåbnets Officersskole kompetencestrategi 2010 Bilag 26, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole underviseres relevante faglige og pædagogiske kompetencer Bilag 29, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole kompetencestrategi

18 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer Vurdering De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det er positivt at ansøgeren har redegjort for at alle nødvendige faciliteter og ressourcer til både den teoretiske, den praktiske og den fysiske del af undervisningen allerede er til rådighed på udbudsstederne. Ansøgeren råder altså over undervisningslokaler og grupperum med fornødent udstyr og over træningsfaciliteter til praktiske øvelser. Det er særligt positivt at Air Force Training Centre er placeret på Helicopter Wing Karup, da denne placering giver god mulighed for at skabe sammenhæng mellem teori og operativ praksis og gør at udbuddet kontinuerligt kan drage nytte af tidssvarende faciliteter og ressourcer der til enhver tid lever op til NATO-standarder. Det er desuden positivt at Flyvevåbnets Officersskole har indledt et samarbejde om etablering af træningsfaciliteter med Center for idræt ved Forsvarets Sundhedstjeneste og med de øvrige værns officersskoler. Det er en mindre svaghed at de studerende ikke har adgang til biblioteksfaciliteter på udbudsstederne. Denne mangel er dog tillagt begrænset vægt ved vurderingen af kriteriet, da de studerende automatisk bliver oprettet som lånere ved Forsvarets Bibliotek. Via dette bibliotek, der har til huse på Kastellet, har de studerende adgang til relevante databaser og litteratur, og Forsvarets Bibliotek aflægger ugentlige besøg på Flyvevåbnets Officersskole hvortil de studerende har mulighed for at få leveret bestilte materialer. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 samt supplerende dokumentation. 17

19 Kriterium 7. Kvalitetssikring Vurdering Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at kvalitetssikringen af udbuddet foregår på tre niveauer: et værnsfælles niveau under Forsvarskommandoen, et flyvevåbenspecifikt niveau under Flyvertaktisk Kommando og endelig på lokalt niveau i forbindelse med den konkrete kvalitetssikring på det enkelte udbudssted. Ekspertpanelet vurderer at kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, overskueligt og operationelt. Det er positivt at kvalitetssystemet der er forankret i et direktiv fra Forsvarskommandoen, inddrager alle væsentlige interessenter på en hensigtsmæssig måde. Forsvarskommandoen inddrages som overordnet ansvarlig myndighed på det strategiske niveau og i relation til kvalitetssikring af rammerne for uddannelsen, flyvevåbnets myndigheder inddrages i relation til udarbejdelse og justering af kompetenceprofiler, opgaveanalyser og målopfyldelsesanalyser, mens den uddannelsesnære kvalitetssikring foregår på udbudsstederne. Ekspertpanelet vurderer det positivt at det fremgår at de studerende og de færdiguddannede officerer fremover i højere grad end tidligere vil blive inddraget i kvalitetssikringen af udbuddet. Ansøgeren oplyser at kvalitetssikringssystemets elementer og fora vil være udviklet og implementeret inden 30. juni 2011, og at det fulde kvalitetssikringssystem vil være implementeret inden udgangen af 2011, hvilket ekspertpanelet vurderer er tilfredsstillende. Det vurderes også positivt at praktikvejlederne gennemfører en systematisk kvalitetssikring af praktikperioderne. Praktikvejledernes formelle kompetencer og opgaver er nedskrevet i konceptet for kvalitetssikring af flyvevåbnets officersuddannelser. Ekspertpanelet har overvejet om materialet om kvalitetssikringssystemet er for omfattende og ressourcekrævende i forhold til udbyttet af selve kvalitetssikringen, men det vurderes at systemet har et operativt fokus, og at det dermed er sandsynliggjort at systemet vil kunne fungere i praksis. Ansøgeren redegør for at der i afgørelsen af hvilke moduler på officersuddannelsen der kan gennemføres i udlandet, foretages en nøje vurdering af disse modulers læringsmål, indhold og niveau, og at der i udvælgelsen indgår en vurdering af det pågældende moduls kvalitetssikring. Ansøgeren oplyser at uddannelser vil blive vurderet til at have den påkrævede kvalitet hvis de er akkrediteret af en national akkrediteringsinstitution der følger samme fælleseuropæiske standarder som den danske evalueringsinstitution. Desuden oplyser ansøgeren at dele af det generelle kvalitetssikringssystem vil blive brugt til at gennemføre en målkontrol ved udlandsopholdets afslutning. Ekspertpanelet vurderer på dette grundlag at der vil ske en 18

20 tilfredsstillende kvalitetssikring af uddannelseselementer som gennemføres i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4, Kvalitetssikring af flyvevåbnets uddannelser, udkast Bilag 14, Kvalitetssikring og -udvikling, 2009/2010, Flyvevåbnets Officersskole Bilag 21, Evalueringsproces, Flyvevåbnets Officersskole Bilag 31, Forsvarets kvalitetssikringssystem for linjeofficersuddannelserne. 19