bips nyt Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3 / D CAD-projekteringsværktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3 / 2004 3D CAD-projekteringsværktøjer"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3D CAD-projekteringsværktøjer bips nyt 3 / 2004 bips 3 /

2 På vej mod 3D Lars Coling Formand bips Efter den opbakning, vores projektoplæg til digitalt fundament fik ved afrapportering af idefasen i maj, og efter at vi har givet et supplerende bud på tilvejebringelse af digitale opmålingsregler, har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt bips om at tage førertrøjen på fsva. de 3 delprojekter, vi pegede på, nemlig færdiggørelse af et nyt klassifikationssystem for byggeriet, en fælles standard for 3D arbejdsmetode og en mere kost-effektiv logistik i byggeprocessen. Idefasen for Det Digitale Byggeri har kostet mange kræfter, men opgaven er løst uden at give køb på de meget vigtigejordnære her og nu projekter, som skal sikre CAD brugerne praktiske værktøjer i det daglige i form af manual, lagstruktur og tegningsstandarder generationen af disse står foran udgivelse til medlemmerne. Hvis konferencen bliver en succes, dvs. hvis brugerne tager vel imod vores forslag, så vil vi gøre den til en årligt tilbagevendende begivenhed. I efteråret 2005 vil vi kende både 3D bygherrekravene (i store træk) og de centrale principper i en 3D arbejdsmetode. Her vil det være naturligt, at konferencen retter sig mod implementeringen i firmaerne og hvilke kompetencer, der kræves af CAD brugerne. I efteråret 2006 kender vi udfaldet af DDB bygherrekravsprojekterne og har overblik over deres udmøntning i den ny bygherrevejledning. Jeg tror ikke vi på 2 år er fremme ved en fuldt færdig arbejdsmetode, så det ville komme bag på mig, hvis der ikke også til den tid var vigtige udviklingsopgaver at løse. Mange firmaer både rådgivere, udførende, bygningsejere og producenter har allerede eksperimenteret med 3D-modeller, men det er i spredt fægtning, vi er ikke i nærheden af en fælles 3D linie. Det er lige netop det, vi har brug for, hvis vi skal hente cost benefit af de forandringer, der skal sættes i værk. Det er bips filosofi, at man skal bruge 3D ikke primært, fordi bygherren forlanger det men fordi det kan give bedre/billigere byggeri, og fordi det skal være en sund forretning for hver enkelt af firmaerne. I vores oktober konference samler i branchen til en præsentation af vores tanker om en fælles linie for de kommende års 3D. For at visionen kan komme i mål, skal vi have branchen med bredt, derfor satser vi på en bred konsensusskabende organisation se side 11, der kan fastholde det fælles overblik, opsamle lokale initiativer, inddrage ideer og forslag fra ERFA klubber og formidle de nye metoder bredt og effektivt. Vi har som opgave at sikre, at resultatet at dette initiativ omsættes i ændrede og bedre arbejdsprocesser, ikke i fine rapporter. 2 bips 3 / 2004

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 / 2004 Oplag: IT/CAD-værktøjer Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum 4 De varetager dine CAD interesser 5 Nyhederne i CAD manual bips Lagstruktur Arkitektens tegningsstandarder er nu komplet 8 Digitale mangellister 9 Håndbog i brug af Digitalt byggeri 10 3D modelbaseret arbejdsmetode 12 3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius 15 Bygherrekrav 3D-modeller Tryk: Quickly Tryk A/S 17 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, C.F. Møller Arkitekter Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG 21 3D fra vugge til krav 24 Produktmodeller i praksis 26 Hvad er der galt med byggebranchen? Beskrivelsesværktøj 28 Konstant opdatering snart med hjælp fra teknikken Produktinformation 29 Håndtering af komplekse 3D modeller i byggeriet 30 3D tegnings- og beregningsværktøjer til ventilationsinstallationer 31 Arkitektonisk forspring med 3D 34 Elektronisk dokumenthåndtering et must i byggeriet bips 3 /

4 De varetager dine CAD interesser Kim Jacobsen, Rambøll Formand bips CAD udvalg Kommissorium CAD-udvalgets opgave er at planlægge, igangsætte og overvåge udviklingsprojekter som understøtter medlemmernes brug af CAD-standarder, CAD-arbejdsmetode og CAD-værktøjer. CAD-udvalget skal endvidere overvåge CAD-markedet og fremme ERFA virksomhed og netværk til styrkelse af kompetencer og videndeling. CAD-udvalget skal også inddrage generelle IT projekter, og er således det tidligere ibb s arvtager projekter I 2004 er der taget initiativ til følgende CAD udviklingsprojekter, bips har sat finansiering bag og bemandet og igangsat arbejdsgrupperne, der rapporterer til CAD udvalget Forrest f. v. Anja Rolvung og Nina B. Hansen Bagest f. v. Gert Rønnow, Jørgen Emborg, Hans-Henrik Lang og Kim Jacobsen Fraværende er Jan T. Bolton og Annelise Lund Det digitale Fundament Udover de rene bips projekter spiller CAD udvalget en vigtig rolle i udviklingen af en 3D CAD arbejdsmetode, som er det ene af 3 prioriterede temaer under Det digitale Fundament. bips har udpeget Kim Jacobsen, Rambøll som projektleder for 3Ddelen af fundamentet projekter 2005 projekterne besluttes sammen med budget og handlingsplan 2005 og godkendes endeligt af den ordinære generalforsamling i marts. Så længe de nye projektideer endnu ikke er indarbejdet i en handlingsplan 2005, er der alle muligheder for at få gode projektideer med i prioriteringen. Hvis du har ideer til vigtige projekter, som kan effektivisere CAD arbejdet internt eller eksternt, så ring elle mail til bips, enten sekretariatet eller en du kender i CAD udvalget. Hvordan får jeg indflydelse? Den allerstørste indflydelse får du ved at deltage i en projektgruppe. Interesserede opfordres til at kontakte bips med angivelse af, hvilket emne, man er interesseret i at arbejde med på. Man spinder ikke guld på at sidde i CAD-projektgrupper. Men bips honorerer udviklingsarbejde med 550 kr./t., og dertil ligger en god del personlig udvikling i at være opdateret og med, hvor sporene banes. Transport i nærområdet refunderes ikke. Til gengæld forlanger bips en aktiv indsats. Ingen får lov at sidde med på frihjul i en arbejdsgruppe. CAD udvalget har følgende sammensætning: Navn Firma Kim Jacobsen, formand RAMBØLL Anja Rolvung KHRAS arkitekter Annelise Lund Post Danmark Ejendomme Gert Rønnow MT Højgaard a/s Hans-Henrik Lang NIRAS Jan T. Bolton NNE A/S Jørgen Emborg COWI Nina Budde Hansen Holm & Grut Arkitekter A/S Svend Erik Jensen, sekretær bips Projekt Projektleder Budget CAD-manual 2004 Gert Rønnow MT Højgaard kr. Lagstruktur 2004 Jørgen Emborg COWI kr. Tegningsstandarder, arkitekt Anja Rolvung KHRAS arkitekter kr. Digitale mangellister Niels Falk, Skanska kr. (bips andel) Håndbog for struktureret Svend Erik Hansen, NCC kr. (bips andel) 4 bips 3 / 2004

5 Nyhederne i CAD manual 2004 bips CAD manual 2004 afløser ibb CAD Manual 2000, 3. revision af maj Af Gert Rønnow, MT Højgaard Kapitel 3, CAD-struktur er den del af CADmanual 2004, som har udviklet sig mest siden 2000-udgaven. Principper for opbygningen af filer er tilpasset, så det er muligt at bruge modelfiler i flere niveauer. Beskrivelsen af procedure og filtyper, som anvendes ved udveksling, er bearbejdet, således at der skelnes skarpt mellem udveksling af informationer, der skal genbruges elektronisk og informationer, der danner grundlag for plot af tegninger. En helt ny ting er digitale plot, det er filer, som bruges til udveksling mellem sagens parter og som papirtryk til at viderebringe digitale tegninger. Et digitalt plot er en fil, som fastfryser det grafiske udseende af en fil, dvs. at alle oplysninger om plot er indeholdt i filen og ikke kan muligt at ændre. Afsenderen kan derfor være sikker på at filen, når den printers hos modtageren, har det ønskede udseende med hensyn til indhold og udseende. CAD-manual 2004 er i sit sigte softwareog applikationsneutralt, men i forklaringer og eksempler refereres der til, hvordan man gør i AutoCAD 2004 og MicroStation V8. Der er ikke i manualen indført arbejdsprocedure, der bygger på helt specifikke software funktioner, der kun findes i enten det ene eller andet CAD produkt. Hvis disse ønskes anvendt i det enkelte firmaer, skal dette indføres i virksomhedens specifikke CAD-manual. Det tidligere selvstændige kapitel omhandlende biblioteks og filnavngivning er udgået, idet dette emne behandles i ibb Publikation 10 Arkiv og dokumentstruktur. Dog er i kapitel 3 bibeholdt en beskrivelse af krav til filnavngivning og tilføjet et bilag, som foreslår en mulig filnavngivning og mappestruktur. Kapitlet omhandlende projektweb er udgået. Dette emne behandles i ibb Publikation 7 Projektweb og i kapitel 8, CAD/IT projektaftale. Øvrigt materiale er gennemgået og renset for redundans dels intern i CAD-manualen dels på tværs af alle de gældende bips ( ibb ) publikationer. Ingen anvisning står mere end et sted. Ligeledes er tekst som omhandler almindelig drift af IT eller andre programmer fjernet, da dette i dag typisk slet ikke håndteres af CAD kyndige. Grundlæggende struktur i CAD manual 2004 CAD Manual 2004 er bygget op omkring en række grundlæggende principper : Et tegningnummer er lig med en fil dvs. ikke tegningsfiler, der indeholder flere layout eller views, der omhandler flere forskellige tegninger. Dette for at sikre en høj grad af gennemskuelighed på det enkelte projekt. Informationer på plan niveau skal kun tegnes et sted. Dette sikres ved at anvende ansvarsinddelte modelfiler, hvor informationerne tegnes et sted og disse genbruges på samtlige tegningsfiler, hvor informationen skal vises. Tekst og målsætning placeres på samme fil som de bygningsdele, de tilhører dvs. hvis der anvendes modelfiler, placeres målsætningen og teksten her. Udveksling til brug for elektronisk genbrug / underlag foregår med enten DWG eller DGN filer. Udveksling af digitale tegninger dvs. informationer, der skal bruges til plot af tegning anvendes PDF eller DWF filer. Høringsrunde på CAD manual 2004 Der kom 10 svar med i alt 216 kommentarer/spørgsmål/ændringsforslag ud af høringen om CAD manual Projektgruppens konklusion Projektgruppen (se nedenfor) har på sit afsluttende redaktionsmøde diskuteret og behandlet høringskommentarerne. Forretningsudvalget (og en stribe af høringssvarene) har givet projektgruppen den kommentar, at Manual 2004 er (som Manual 2000) er en blanding af lærebogsstof, vejledning og lovtekst. Det har ikke været projektgruppernes kommissorium at ændre form / layout, men ikke desto mindre er det nu, vi har chancen til at løfte CAD-værktøjerne til samme høje standard som beskrivelsesværktøjerne, dvs. med denne struktur for et opslag: På opslagets venstreside findes der vejledning og lærebogsstof. Den erfarne bruger vil kun undtagelsesvist have behov for læse venstresidestof. På højresidens venstre spalte findes SKAL kravene det må ikke kunne fortolkes flertydigt. På højresidens højre spalte findes de virksomheds- eller projektspecifikke afvigelser Det er besluttet at implementere denne systematik i CAD-manualen. bips CAD-manual 2004 er redigeret af en projektgruppe bestående af: Charlotte Bigom, Henning Larsens Tegnestue Gert Rønnow, MTHøjgaard, projektleder Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Jan Grenov, NNE A/S Jørgen Emborg, COWI Jørgen Jørgensen, NCC Kaja Hansen, C. F. Møller Peter Duelund, MTHøjgaard Tommy Andersen, Fyns Amt bips 3 /

6 bips lagstruktur 2004 Af Jørgen Emborg, COWI Formål Formålet var at opdatere den nuværende ibb lagstruktur-2000, primært med henblik på at muliggøre farveprint af tegninger ved at introducere temafarver og frigøre sig fra koblingen mellem farve på skærmen og stregtykkelse på plot. Der er udarbejdet opsætningsfiler til såvel Micro- Station og AutoCAD (templates, plot setup etc.). Desuden vil der ske en opdatering af layoutet på selve publikationen, så der bliver en klar adskillelse af vejledning, lov-tekst og afvigelser (projekt- eller firmaspecifikke) i stil med bips beskrivelsespublikationerne. Projektet skulle gennemføres med så få ændringer som muligt i den eksisterende Lagmanual 2000 således er ønsket at bibeholde de nuværende lagnavne etc og udelukkende ændre farver og de dertil knyttede egenskaber. Undervejs er der dog fundet behov for større ændringer, specielt i arkitekt lagene. I forbindelse med Det digitale Fundament udarbejdes en ny klassifikation, som vil resultere i en mere gennemgribende revision af lagstrukturen på baggrund af henvendelser fra medlemmer vurderes det imidlertid at farveplot er et så påtrængende behov at ind-førelse af farver i lagstrukturen ikke kan vente på dette. Ændringerne Materialet fra sidste (ikke-gennemførte) opdatering af lagstrukturen er samlet og opdateres til de nye forhold, f.eks. ved at samle informationer fra MicroStation og AutoCAD i en enkelt kolonne ved at udnytte den forbedrede kompatibilitet mellem de seneste versioner af systemerne. Desuden medtages ændringer i lagstrukturen i forhold til ibb Lagstruktur 2000 ikke (nye/slettede lag), kun farver føres med. Høring Høringsperioden er tilendebragt. Der er indkommet 9 høringssvar med i alt godt 110 kommentarer og ændringsforslag. Medens dette skrives, har der endnu ikke været afholdt afsluttende behandling af kommentarerne, men når det læses, vil høringssvarene være behandlet. Organisation Projektleder: Jørgen Emborg, COWI Faglig ansvarlige: Helle Vibeke, Rambøll Generelt og Konstruktíonslag Hanne Løgstrup, Birch & Krogboe VVS-lag Hanne Schneider, Mogens Balslev EL-lag Birger Nürnberg, Friis & Moltke Arkitektlag Anette Persson, Københavns Kommune, og arkitektlag Bent Nielsen, Århus kommune Sygehus lag Søren Christiansen, Landinspektørerne Skelstedet, Landinsp-lag Marianne Rask, Carl Bro, TMC-DIB anlægs lag Nye områder er tilføjet til listerne således de eksisterende lagoversigter for sygehuse, landinspektører og TMC-DIBs lagstruktur, ligesom den eksisterende lagstruktur SygehusErfa er blevet integreret i den generelle publikation, således at der for fremtiden kun er én publikation. Samtidig beskrives arbejdsmetoderne efter den nye lagstruktur kortfattet - her tænkes specielt på adskillelsen af vægt/farve i ACAD. 6 bips 3 / 2004

7 Arkitekt tegningsstandard komplet Den nye bips standard medtager principper for snit og opstalt. Anja Rolvung, KHR arkitekter Formål Formålet med projektet er at opdatere og udbygge den eksisterende ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, fra oktober Resultatet af dette projekt er en opdateret version af ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, hvor tegningsstandarden er udbygget med standarder for snit og opstalt. Disse emner var ikke en del af den tidligere standard, der kun omhandlede standarder for plantegninger. Endvidere vil tegningsstandard, Arkitekt, blive justeret således at en større ensretning med de øvrige fags tegningsstandarder opnås. Siden første udgivelse er det kommet nye regler og symboler for brand, som nu er indarbejdet i den opdaterede version. Det er vigtigt at understrege at tegningsstanden stadig lægger størst vægt på plantegninger, idet arkitektens modelfiler af husets plan danner baggrund for utallige andre filer for ingeniørfagene i et byggeprojekt. Organisation Anja Rolvung, KHR arkitekter AS, Projektleder: Faglig ansvarlige: Mette Carstad, KHR arkitekter AS, fagprojektleder Kaja Hansen, C.F. Møller Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Nina Budde Hansen, Holm & Grut Charlotte Bigum, HLT Peter Vegge, Nøhr og Sigsgaard bips 3 /

8 Digitale mangellister Hvorfor opfinde den dybe tallerken hver gang, der skal dokumenteres mangler, når man kan få langt bedre overskuelighed med en standard mangelliste på digital form? Af Niels Falk, Skanska Danmark A/S Mangellister er et fælles problem for alle byggeriets parter, i lige høj grad for de, som har krav på at få mangler udbedret, som for de, som har ansvaret for at udbedre dem. Med den standardiserede mangelliste på plads, vil branchen have adgang til tre meget store fordele: Vi vil have fået et fælles sprog, sådan at alle parter og i alle opgaver kalder tingene det samme. At vi i dag har hver vores terminologi er en kilde til mange misforståelser og lange diskussioner. Vi får nogle data, som kan anvendes målrettet, vi kan foretage statistikker på mangeldata, som kan vise, hvor skoen især trykker, deraf kan vi lære, hvor vi skal blive bedre. Vi vil få mulighed for at udveksle via internationale standardformater, fx XML, dette vil gøre den udviklede standard langtidsholdbar og har høj kompatibilitet. I sidste ende handler det om, at vi skal bruge tiden på at få udbedret manglerne i stedet for at rode med at få overblik over inkompatible lister og oversigter. Hvad går projektet ud på? Projektets slutresultat bliver en entydig og standardiseret definition af de data inkl. rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste, så den kan anvendes til at udveksle og lagre data i forbindelse med afleveringsforretning. Med en sådan struktur kan opnås bedre kommunikation og afstemning ved aflevering samt f.eks. ved 1- og 5-årseftersyn. En ensartet branchestandard samt digitalisering er værdifuld da hele proces- og værdikæden skal anvende data fra disse dokumenter til at styre afhjælpning af mangler. Endvidere vil en ensartet digital standard åbne op for bedre erfaringsopsamling og statistik på fejl og mangler. Det centrale element i opgaven er at udarbejde de standardiserede krav, der skal stilles til en digital mangelliste såvel med hensyn til indhold som form. Kravene indeholder beskrivelse af de relevante datafelter f.eks.: Projektnavn og projektadresse Mangellistens gyldighedsområde Revisionsdato og ansvarlig for listen Enhed f.eks. lejlighed, husnummer, etape Identifikationsnummer for manglen Placering f.eks. sektion, etage, rum Reference til f.eks. beskrivelser Mangelbeskrivelse Mangel identificeret af Identifikationsdatoen Link til filer Entreprise og ansvarlig entreprenør Aftalt udbedring Status for udbedring Evt. kommentar til manglen Standarden behandler også dataformateringen i data-arrayet. Så det er defineret om der skal indsættes tekst, tal, binær afmærkning med ja/nej eller X, datoformater, nummerering etc. Endvidere angive standarden nogen af de bindinger og relationer der er for det enkelte dataelement f.eks. kan en mangel ikke både være accepteret og ikke-accepteret. Den endelige standard inddrager også de fremkommende krav fra f.eks. Byggeriets Evaluerings Center (BEC), Det Digitale Byggeri (DDB) og BSF (Byggeskadefonden). Funktionskravet til IT-delen er høj kompatibilitet og lang levetid. Målet er at mangellisterne skal let kunne distribueres gennem alle medier fra web til papir og kunne importeres og eksporteres fra alle typer forretningssystemer. Som supplement indeholder standarden også vejledning til håndtering af historik, anvendelsen af digitale fodspor, indarbejdelse af digitale fotos og dokument sporbarhed. Der er taget højde for at mangellister kan fødes relativt tidligt i byggeprocessen ved mestergennemgangen med den enkelte entreprenør og følge projektparterne gennem bygherregennemgang, brugergennemgang samt et- og fem-årseftersyn. Arbejdsgruppen består af: Carsten K. Hansen (NCC) Susanne Bruun (Hoffmann) Niels Esmann (Rambøll) Kristian Grønne (COWI) Niels Handgaard (Carl Bro) Helle Diget Steenholt (MTHøjgaard) Carl Nielsen (MTHøjgaard) Ivan Dahl Nielsen (MTHøjgaard) Jesper Malmkjær (KHRAS) Niels Falk (Skanska) projektleder Tidsplan Tidsplanen forløber således: Identifikation og udarbejdelse af datastruktur deadline Udarbejdelse af kravstandard og eksempler deadline Høring hos bipsmedlemmer deadline Færdiggørelse og indarbejdelse af kommentarer deadline Herefter kan standarden publiceres af bips. 8 bips 3 / 2004

9 Håndbog i brug af Svend Erik Hansen, NCC T-chefen siger: Vi bruger SMTP og vores mail-filter fanger næsten alle mail-bårne vira og de fleste spam mails, så vi er godt kørende. s er på få år blevet en af de absolut mest udbredte måder at kommunikere på. Det er enkelt og simpelt, men det bliver også nemt meget anarkistisk. Hvis mails skal fungere som gældende dokumenter i en byggesag, skal der være et sæt minimumsregler, som overholdes Formål Hvis du som aktør i byggeriet spørger, hvorfor det er nødvendigt med en standard for s, så spørg dig selv, om du nogensinde har været ude for: At lede efter en mail, du ikke kunne finde? På forhånd at have opgivet at lede efter løsningen på et problem, du kan huske din kollega, der ikke er her mere, mailede med en byggevareproducent om for et år siden? I skyndingen at komme til at maile OK på et bud fra en leverandør uden du havde fuldmagt til det og tænkt: Pyt, det er kun en ? At have mailet oplysninger om en medarbejders helbredsforhold i forbindelse med en arbejdsulykke? At have fået en mail så lang og knudret, at du gemte den i tre dage før du prøvede at få noget ud af den? At skulle finde frem til alle byggesagens s, så de kunne blive arkiveret sammen med resten af sagens dokumentation? At være kommet til at maile et hvast svar, du senere fortrød? At have brugt to timer på at få orden i dine ind- og udbakker? Kan du svare bekræftende på blot et par af spørgsmålene, giver formålet sig selv. Udfordringer Der er en række udfordringer, vi skal tackle med vores brug af s: De er en stadig vigtigere del af kommunikationen mellem byggesagens parter men sagens tusindvis af mails håndteres i personlige postkasser. De er en del af virksomhedernes informationsstruktur men de er svære at få integreret. De har juridiske konsekvenser. Et ja i en er lige så bindende som en papirkontrakt med underskrift. De har sikkerhedsmæssige konsekvenser. De spreder vira. Desuden er s er som udgangspunkt åbne elektroniske postkort, som man ikke må sende følsomme personoplysninger i. De er effektive men vi bruger alligevel meget tid på dem. Perspektivet Vi vil med dette projekt bidrage til højere effektivitet i byggeriet. standarden er under udformning. Her er nogle strømpile for dens indhold: Fastlægge metadata for en, f.eks. et fælles byggeprojekt ID, så virksomhederne lettere kan integrere mails i deres informationsstruktur. Vælge de vigtigste tekniske standards, så alle problemløst kan maile med alle. Informere om de vigtigste juridiske aspekter og opfordre til at parterne aftaler, hvem der må hvad med s. Give nogle sunde anbefalinger for, hvordan man kommunikerer effektivt med s. Informere om de vigtigste IT-sikkerhedsmæssige aspekter, og opfordre til at alle træffer de vigtigste forholdsregler. Det langsigtede mål er at integrere e- mails effektivt i branchens informationsog kommunikations arkitektur. Projektet skal give et billede af en standard for s metadata. Arbejdsgruppen består af: René Amini (Skanska Danmark A/S) Susanne Bruun (Hoffmann A/S) Lars Roger Hansen (MT Højgaard A/S) Lars Henrichsen (COWI A/S) Lasse Henriksen (MT Højgaard A/S) Kim Jacobsen (Rambøll, Hannemann og Højlund A/S) Henrik Skov Johansen (NCC Construction Danmark A/S) Helle Larsen (Carl Bro as) Bjarne Poulsen (MT Højgaard A/S) Svend-Erik Hansen (NCC Construction Danmark A/S) bips 3 /

10 3D modelbaseret arbejdsmetode Erhvervs- og Byggestyrelsenhar bedt bips iføre sig førertrøjen og udvikle en fælles arbejdsmetode for branchens fremtidige arbejde med 3D-modeller. Kim Jacobsen, Rambøll, formand CAD-udvalget bips CAD-udvalg og andre visionære kræfter skal over de næste 1½ år definere og specificere metoder for, hvorledes vi alle bedst anvender de digitale informationer, som udarbejdes og gemmes i 3D-modeller, og det gælder såvel rene geometriske modeller som objektorienterede modeller. I projektet skal der udarbejdes en 3D CAD-manual, en 3D CAD-projektmanual samt en objekt- og lagstruktur for alle 3D-element/objekt typer, man opbygge en 3Dmodel af. 3D CAD-manual Formålet med en 3D CAD-manual, er at give alle branchens parter, det gælder såvel arkitekt- og ingeniørrådgiverer, udførende, byggevareleverandører, offentlige myndigheder og bygherren, en let tilgængelig manual for, hvorledes man implementerer en arbejdsmetode for udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeller i alle af byggeriets faser. 3D CAD-manualen vil indeholde definitioner af de begreber, der anvendes i 3D-modellering, definitioner af de forskellige typer 3D-modeller. Der skal inden for de forskellige fagområde og faser, udarbejdes specifikation af informationsflowet for udveksling af 3D-modeldata, definition af datastrukturer i 3D-modellerne, sammensætning af flere 3D-modeller til en konsistent 3D-model, navnekonventioner for filernavne og mappestrukturer osv. samt pragmatiske metoder og formater for udveksling af 3D-modeller mellem forskellige parter og CAD-systemer. Alt i alt vil vi få udarbejdet en 3D CAD-manual, der specificerer en sammenhængende, koordineret og teknisk anvendelig 3D-arbejdsmetode for alle byggeriets parter, således at udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeldata bliver effektiv og værdiskabende for både den enkelte part og for hele byggeriet. 3D CAD-projektmanual 3D CAD-projektmanualen skal sikre, at parterne i et byggeprojekt får aftalt spillerreglerne for udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller. Altså: Hvem gør hvad, hvornår og hvorledes? 3D CAD projektmanualen vil være baseret på de arbejdsmetoder og anvisninger, der er specificeret i 3D CAD-manualen. 3D objekt- og lagstruktur Der vil også blive udarbejdet en objekt- og lagstruktur for 3D-elementer/objekter i relation til den nye bygningsdelstavle, der er under udarbejdelse i klassifikations-projektet, som er bips andet projekt under Det Digitale Fundament. Objekt og lagstrukturen vil have det samme formål, som bips lagstruktur har i dag for 2D-tegninger, nemlig at få fuld udnyttelse af CADværktøjernes muligheder for at skelne mellem forskellige typer af 3D-elementer/objekter under 3D-modelleringen, tegningsproduktionen og på plot. 10 bips 3 / 2004

11 Andre relationer Projektet 3D-arbejdsmtoder har en klar sammenhæng med mange af de andre projekter, der gennemføres under Det Digital Byggeri. Det gælder såvel alle Bygherrekravene, herunder især 3D-modeller visualisering og simulering samt klassifikationssystemer under Det Digitale Fundament. Endelige er der rigtig mange firmaer, som allerede har afprøvet og i dag anvender 3D-modeller på mange projekter. Deres erfaringer er vigtige og skal i videst mulig udstrækning bringes ind i projektet. Organisering Netop fordi 3D-arbejdsmetoder berører os alle i branchen fremover, er det vigtigt at alle parter er med i projektet og at projektet kommer til at involvere så mange som mulig. Vi er i gang med at opstille en projektorganisation, som kan håndtere de mange erfaringer og meninger branchen allerede har i dag omkring 3D-arbejdsmetoder. I figuren vises, hvorledes projektorganisationen tænkes opstillet. Der udpeges en styregruppe, som har det samlede ansvar for projektet. Herunder organiseres selve arbejdet i en metodegruppe og en teknikgruppe. Metodegruppen skal opstille 3D-arbejdsmetoder for hver af parterne i byggeriet, og hertil skal metodegruppen tilknytte nogle faglige orienteret undergrupper, som netop varetager deres fags interesser. Teknikgruppen skal sikre at de 3D-arbejdsmetoder, som metodegruppen fremsætter også kan lade sig gøre rent teknisk, ligesom Teknikgruppen skal informere Metodegruppen om de muligheder teknologien i dag tilbyder. Advisory Borad er et høringspanel som løbede kommentere arbejdet samt sikre at al viden og erfaringer også komme med ind i projektet. Det skønnes at op til 50 personer bliver involveret i selve projektet og at endnu flere forhåbentlig vil kommenterer resultaterne på de workshops, der løbende afholdes i forbindelse med læringsnetværket under Det Digitale Byggeri. På vegne af CAD-udvalget ser jeg frem til et meget interessant og hektiske periode. Jeg opfordrer alle bips CAD-abonnementer til at melde deres interesse, hvis de ønsker at deltage i projektet. Kun ved en samlet indsats får vi udarbejdet nye og fremtidssikre 3D-arbejdsmetoder, hvor en bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder der i dag er til rådighed kan løfter byggebranchen ind i en mere effektiv, IT-integreret og sikkert også sjovere verden af muligheder. bips 3 /

12 3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius I november 2003 vandt PLH arkitekter i samarbejde med Rambøll en arkitektkonkurrence om et 8000 m 2 kontorhus i Vilnius, et domicil for den litauiske koncern SBA-gruppen, der fremstiller og sælger møbler. Brian Sheldon, PLH arkitekter as Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll Udfordringen var at skabe en moderne bygning, der udtrykker bygherrens ambitioner om dynamik, fremadrettethed og kvalitet. Dette blev opnået ved at designe en meget transparent bygning med en markant og ekspressiv bærende konstruktion. Etageplanerne er elliptiske og bliver større op igennem bygningen, således at bygningen giver indtryk af at modvirke tyngdekraften. Toppen af bygningen afsluttes med en form i familie med keglestubben. De varierende cirkulære, elliptiske og kegleformede figurer skaber tilsammen en dynamisk og kompleks geometri. Allerede i konkurrencefasen blev en 3D-model udarbejdet med henblik på at skabe visualiseringer, men det blev hurtigt klart, at der var store fordele ved at benytte 3D-modeller i hele projekteringsforløbet. Bentleys CAD-programmer, da man kan arbejde i et DGN/DWG-miljø. Det viste sig at være en stor fordel, idet kunden krævede digitale tegninger i DWGformat, hvilket samtidig er det format, Rambøll anvender. Ingeniørprojektet bestod af konstruktioner og bygningsinstallationer, men kun konstruktionsdelen skulle detailprojekteres. Da bygningen primært bestod af en stålkonstruktion valgte Rambøll at benytte StruCAD v10, hvor man dels kan modellere alle stålelementer, og samtidig kan designe alle samlingerne med svejsesømme, bolte og beslag. StruCAD er et objektorienteret 3D-modelleringsværktøj, der er specielt udviklet til at optegne stålkonstruktioner. StruCAD kan på et senere tidspunkt i projektforløbet generere alle værkstedstegningerne for stålkonstruktionerne. Hovedprojekttegning, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Visualisering, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Software Arkitektprojektet er udarbejdet af PLH arkitekter i Bentley Systems Microstation V8 Architecture, en version af TriForma, som er et objektbaseret intelligent modelleringsprogram. PLH valgte dette projekt til at være pilotprojekt for MicroStation V8 Architecture. V8 er en milepæl i Bygningsdele modelleret i 3D Det blev besluttet allerede på konkurrencestadiet at bruge 3D CAD på grund af de unikke former, som arkitekterne forestillede sig og især på grund af den gennemgående bærende konstruktion. Konstruktionen består af 8 sammenflettede stålspiraler, som m et samlet bærende tårn midt i et atrium. MicroStation giver mulighed for en fleksibel og hurtig metode til at skitsere denne konstruktion. Der blev udarbejdet og vurderet en række designmodeller på meget kort tid. Da den endelige løsning var fundet på konkurrencestadiet, forblev den praktisk talt uændret gennem resten af designprocessen. SBA bygningen er tegnet 100% i 3D til et detaljeringsniveau svarende til 1:100, hvorfra alle tegninger på 1:100 eller mere blev genereret og dannede grundlag for 2D detailtegninger i 1:50 eller mindre. Det er vigtigt at bemærke, at det under hele designprocessen altid var 3D CAD-modellen, der definerede og fastholder bygningens geometri. 12 bips 3 / 2004

13 3D modellen er opbygget således at flere arkitekter samtidig kan arbejde på modellen. 3D-modelfilerne er opdelt i bygningsdele: modulnet, kælder, facade, etagedæk, indvendig bygning, stål, vægge og hovedmodel. Alle de enkelte modeller er herefter refereret ind i Hovedmodellen. Hovedmodellen består således af en række referencer, som danner hele bygningen. Ud fra 3D-hovedmodellen er der genereret 2D-tegningerne. For at bevare hovedmodellens integritet er der samtidig arbejdet med en parallel hovedmodel til visualisering. PLH genererede en model for spiraltårnets geometri. MicroStation kan generere sande kurver, mens DWG ikke understøtter denne funktion. I udvekslingsprocessen fra DGN til DWG blev de komplekse kurver, som definerer spiralkonstruktionens geometri, interpoleret af DWG. Man fandt senere ud af, at spiralens DWG-geometri varierede op til 120 mm fra DGN-spiralens. Den rettede Rambøll-genererede DWG-stålmodel blev refereret direkte ind i PLHs hovedmodel. MicroStation TriForma var i stand til at udtrække både de DGN-genererede komponenter og DWG-komponenter til et acceptabelt grafisk niveau. Visualisering, Facadeudtryk, PLH arkitekter as Udveksling af modeller mellem ingeniør og arkitekt PLH arkitekter anvender udelukkende MicroStation, mens Rambøll anvender DWG-baserede programmer herunder StruCAD. Rambølls stålmodel kunne efter eksport fra StruCAD refereres direkte ind i PLHs MicroStation hovedmodel og man undgik derved at skulle oversætte ingeniørernes tegninger og at skulle regenerere ingeniørernes løsning. På grund af en stram tidsplan blev det besluttet at anvende DWG som dataudvekslingsformat. Derved sikrede man et kompatibelt format, som alle involverede CAD-programmer kunne læse. Begrænsningen ved denne løsning var, at det kun var modellens geometri og ikke intelligensen bagved objekterne, der kunne udveksles. Det var imidlertid kun geometrien, det var nødvendigt at udveksle for at generere tegninger. Intelligensen bibeholdes i de fagspecifikke applikationer. Udfordringer ved at udveksle modeller Den reelle udveksling af modeller fra ingeniør til arkitekt var relativ problemfri. Der opstod dog et par problemer undervejs. De alvorligste var: Generering og efterbehandling af tegninger Hovedmodellen var kernen i processen med tegningsgenerering. Filen var tom, men indeholdt alle 3D-modeller som referencer, som efterfølgende dannede hele bygningen. Ud over referencefilerne indeholdt hovedmodellen alle snit (både lodrette og vandrette), som definerede 1:100 tegningerne. Tegningerne kunne genereres i batch-form ud fra denne fil eller enkeltvis gennem en dialogboks med tegningsplan. Udtræksprocessen varede fra få minutter for de enkleste planer til 90 minutter for de mest komplekse lodrette snit. Hen mod slutningen af projekteringsfasen blev det rutine, at den arkitekt, der sidst arbejdede på modellen, lavede udtræk af tegningerne, inden han gik hjem. De tegninger, der blev genereret, var generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der skulle dog foretages små justeringer på næsten alle tegninger. Der var tale om små ændringer, og de var normalt konsekvente fra revision til revision. Ofte skulle en ændring kun laves én gang og kunne genbruges på efterfølgende revisioner. Tegningsudtræk blev målsat på normal vis og tekstlabels blev indsat. Effektiviseringsgevinst ved at lave en 3D-model Der var en klar fordel ved at tegne bygningen i 3D. Processen begyndte i starten af januar 2004 og slut- > bips 3 /

14 tede 1. april Det viste sig allerede efter et par ugers arbejde, at processen var langt forud for det stade, man ville have nået ved den traditionelle 2D metode. Kunne man have nøjes med 2D-tegninger Mange har stillet spørgsmålet: kunne dette projekt have været tegnet i 2D eller var dette umuligt pga. den komplekse geometri? Vi mener, at svaret selvfølgelig er ja, det kan tegnes i 2D, MEN det ville have kostet langt større indsats? Først og fremmest hvis dette projekt var tegnet i 2D, skulle vi have regnet med mindst en fordobling af antallet af mande-timer for at nå til samme færdiggørelsesgrad. Vi mener heller ikke, at man kunne have nået samme detaljeringsgrad. Alle de konstante geometrikontroller, som 3D-modellen medfører, ville ikke være mulige. Tegningerne genereret fra 3D modellen var meget avancerede, havde en høj detaljeringsgrad og en nøjagtighed, som man sjældent ser i traditionelle 2Dtegninger. Andre fordele er der ved at projektere i 3D En af de største fordele ved 3D-modellen er den konstante geometrikontrol af bygningsdelene, såvel som det indbyrdes forhold mellem bygningsdelene. Igennem hele processen kunne man se på designløsningerne og evaluere deres æstetiske og funktionelle værdier. Hovedprojekttegning, Helix, Rambøll Man kunne også levere CAD-filer til leverandører. SBA projektets facade der består af 1642 unikke glasstykker. Glasleverandørerne kunne gennemgå dwgfilerne for glassenes geometri og fastgørelsespunkter som basis for produktionen af modellerne. Det er ikke usædvanligt, at en arkitekt skal kunne levere visualiseringer under designprocessen. Dette kan være både tidskrævende og afbryde rytmen i designprocessen. Bygherren og myndighederne kunne hele tiden se visualiseringer af bygningen. Visualiseringerne bestod både af faste billeder og animationer (videoklip), som kunne fremstilles fra dag til dag. PLH brugte ligeledes et overførselsprogram i realtid, hvorved man hurtigt kunne se 3D-modellen flyvende, hvilket viste sig at være en effektiv måde at navigere gennem modellen for at se på forskellige dele. det vanskeligt at overbevise design-teamet om, at projektering i 3D var en effektiv måde. Projektering i 3D kræver en utraditionel arbejdsproces, både fra arkitekten og ingeniørens side. Man skal bruge meget mere tid på 3D, inden man kommer rigtigt i gang med projekteringen. En arkitekt er vant til at tegne i 2D og få dokumentation for designet med det samme, både til ham selv og til andre. I de første 2 uger af projekteringen af SBA projektet sad der 2 arkitekter og tegnede på fuld tid uden på et eneste tidspunkt at se en traditionel 2D tegning af designet. Det var også svært at dele og dokumentere ideer med ingeniørerne på dette tidlige stade. Visualisering, Ståldetaljer, Rambøll Ulemper ved at projektere i 3D Under 3D design-processen stødte vi ind i et par tekniske vanskeligheder, alle var dog ret lette at få løst, såsom plot, oversættelse, mv,. Den første og største vanskelighed var den menneskelige faktor. I starten var Efter den første opbygnings -periode kunne de første tegninger genereres og gennemgås. Efter hvad der først så ud til at være en langsom start, blev det klart, at vi på dette stade havde nået meget mere end vi kunne have gjort ved at tegne i 2D. 14 bips 3 / 2004

15 Bygherrekrav 3D-modeller Uddrag af B3D s konsortiets oplæg til bygherrekrav, kravsspecifikation. Læs mere på Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3Dmodeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående af Rambøll Aalborg Universitet Arkitema NCC Formål Formålet med bygherrekravene vedrørende 3D er tosidigt, dels at give bygherren umiddelbare gevinster ved brug af 3D, dels at sikre en bredere implementering af 3D-modeller hos byggeriets mange parter. Område Bygherrekravene er tiltænkt statslige bygherrers nybyggerier, men de forventes også at få en afsmittende effekt på ombygninger, større renoveringsopgaver samt udvidelser af eksisterende bygninger. Bygherrens direkte fordele ved brug af 3D modeller visuel fremstilling stillbilleder videosekvenser virtual reality præsentationer digital bymodel arealanalyser volumenanalyser information til drift og vedligehold Ansvarsfordeling i hovedpunkter Bygherren Bygherren har pligt til at levere de digitale data, som rådgiveren skal anvende som grundlag for at kunne udføre sin leverance af 3D modellen. Data fra bygherren skal leveres i et format, i en struktur og med en nøjagtighed, som de data bygherren kræver leveret af rådgiveren. Bygherren får brugsretten til de af rådgiveren producerede digitale modeller i henhold til ABR89 med mindre andet aftales specifikt med rådgiveren. Rådgiveren bevarer ophavsretten til de digitale modeller. Rådgiveren Rådgiveren skal opfylde bygherrens krav til 3D Modeller. Rådgiveren skal i projektforløbet foretage en kontinuerlig udveksling af 3D-modellen til øvrige parter. Omfanget heraf skal anføres i projektspecifik CAD aftale. Rådgiveren skal videregive 3D-modellen til bygherren, andre rådgivere, entreprenører, producenter og driftsherrer i henhold til de aftaler og terminer, som er anført i den projektspecifikke ydelsesaftale. Processen fra design til aflevering Design Designprocessen i den dynamiske 3D Bygningsmodel foregår som en proces, hvor beslutninger indlægges i bygningsmodellen, og vurderes i relation til helheden. Erfaringer og data fra designfasen optimeres i modelkonceptet med mere præcise simuleringer, samt opdateringer af bygherrens krav til arealer, volumen og sammenhæng. 3D Modellens beregninger og simuleringer er med til at underbygge og styrke argumentationen for de valgte løsninger. Udbud Modelkonceptet kan danne grundlag for entreprenørens beregning af mængder i forbindelse med afgivelse af tilbud, som foreslået under bygherrekrav for Digitalt udbud. Konceptet giver mulighed for at synliggøre omkostninger i forbindelse med bestemte materialevalg, herunder udgifter til drift- og vedligehold. Udførelse 3D-modellen kan i udførelsesfasen sikre relationerne mellem de beregnede mængder, faktisk forbrug som kobles til en dynamisk tidsplanlægning. Herved sikres at indkøb og bestilling af ressourcer, mandskab, materialer og komponenter er i overensstemmelse med det planlagte flow i byggeriet. Den dynamiske tidsplanlægning sikrer herved levering just in time, og muliggør en visualisering af byggeprocessen i relation til tidsplanen. Aflevering Ved aflevering af et byggeri bliver det ved hjælp af 3D Modellen muligt, at overføre informationer til et evt. drift- og vedligeholdelsessystem. 3D Bygningsmodel B3D-konsortiets løsningsmodel til Bygherrekrav 3D Modeller tager udgangspunkt i et eksisterende koncept: nemlig 3D Bygningsmodellen. Et koncept der også er pejlemærke for det Det digitale Byggeri. > bips 3 /

16 Volumenmodellen Rummodellen Elementmodellen Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Sammenhæng mellem modeltyper og traditionelle faser Kravmodel Kravmodellen definerer og klargør forskellige krav omkring byggesagen herunder myndighedskrav, forhold omkring grunden og det omkringliggende miljø, samt bygherrens ønsker og krav til byggeriet. Modeltyper I 3D Bygningsmodellen opereres der med 5 modeltyper Volumenmodellen Rummodellen Elementmodel Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Disse modeltyper kan alle betragtes som forskellige detaljeringsgrader og udviklingsforløb af 3D Bygningsmodellen. Volumenmodel Volumenmodeller opbygges af geometriske grundformer, der er massive. Volumenmodellen kan benyttes i forbindelse med vurderinger af eksteriør i en bymodel, og til et soldiagram. Rummodel Rummodellen indeholder alene informationer om rummet, og ikke om de konstruktionselementer der omgiver rummet. Disse defineres som konstruktionsrummet, analogt til netto- og bruttoarealet. Elementmodel Elementmodellen er forløberen for bygningsdelmodellen, hvor elementerne er resultatet af den første opbygning af afgrænsede bestanddele. Det vil sige, elementerne har en geometrisk form og placering, og har fået identificeret overordnede funktionskrav. Bygningsdelmodellen Bygningsdelmodellen indeholder bygningsdele, som er detaljeret til et niveau hvor kravene til deres ydeevne og opbygning er nøje specificeret, men før der træffes et valg af et produkt fra en bestemt leverandør. Konstruktionsmodellen I Konstruktionsmodellen er alle konstruktive sammenhænge og de valgte materialer fastlagt og indarbejdet i modellen. Specifikke data er knyttet til objektet og 3D objekter udføres med en detaljeringsgrad svarende til et hovedprojekt, idet den konstruktive opbygning af de enkelte 3D objekter specificeres og vises i det grafiske udtryk Krav til bygningsmodellen Bygherren specificerer indholdet, omfanget og præcisionen af den 3D-model, der skal leveres i forbindelse med løsning af rådgivningsopgaven. Specifikationen udarbejdes på basis af de anvendelsesområder, som bygherren i det enkelte projekt finder ønskelige. I Kravspecifikationen opstiller bygherren sine krav i en systematik, som definerer de specifikke krav, der stilles til 3D-modellen. Bygherren opstiller udfaldskravene og dermed også de relaterede tekniske krav til de enkelte anvendelsesområder. Kravene til 3D-modellen konsolideres efterhånden som krav til 3D-modellen gentages og anvendes i forskellige scenarier. Bygherrens krav foreligger derefter i en samlet oversigt, således at rådgiveren alene skal fokusere på de konsoliderede krav. IFC IFC er implementeret i hovedparten af de førende generelle objektorienterede CAD-programmer til byggesektoren. Formål Formålet med IFC er: at sikre, at data bliver globalt tilgængelige at overføre 3D data mellem de projekterende at overføre produktdata til projekterende, udførende og bygningsejere at overføre data fra bygningsmodel til analyseprogram at anvende IFC data i produktionen hos de udførende at langtidsopbevare data vedrørende en bygning. at kombinere egne data med et fælles accepteret format 16 bips 3 / 2004

17 Nyhedsbrev 3 / oktober 2004 Dansk Bygge Klassifikation bliver grafisk Nu foreligger de første konkrete resultater af udviklingsindsatsen under Det Digitale Fundament: Model for et kommende dansk klassifikationssystem HER FINDER DU MERE Det kommende danske system for klassifikation af byggedata skal være grafisk i sin tilgang. I stedet for et rent alfanumerisk, hierakisk struktureret opslagsværk bliver det et grafisk modelværktøj, der præsenterer sig visuelt for brugeren på en måde, som umiddelbart understøtter forståelsen af sammenhænge. Det foreslår den arbejdsgruppe, der hen over sommeren har udarbejdet forslag til en metamodel for et kommende dansk klassifikationssystem DBK eller Dansk Bygge Klassifikation. Efter en intensiv høringsfase, hvor forslaget er blevet drøftet med centrale interessenter herunder de øvrige konsortier under det digitale byggeri er Modellen nu færdigbearbejdet og vil danne grundlag for det videre arbejde i klassifikationsprojektet Metamodellen identificerer tre hoveddomæner: Ressource, Proces og Resultat samt deres indbyrdes sammenhæng: Ressourcer anvendes i Processer, der resulterer i Resultater. DBK vil hermed lægge sig tæt op ad ISO standarden og det svenske BSAB. Et sådant klassifikationsgrundlag vil tillige være velegenet i forbindelse med IFC udvekslingsformatet, selv om de to standarder bygger på forskellige principper, vurderer arbejdsgruppen. I forhold til den tid og de ressourcer, man fx i Sverige har sat af til analysearbejdet, er vores bud jo udtryk for det muliges kunst inden for den tid og de rammer, der er til rådighed. Alligevel synes vi, at vi har fået rigtig godt fat og også på nogle områder er nået videre end man er andre steder. Det gælder bl.a. sådan noget som den grafiske model, siger Gunnar Friborg, der har været projektleder på den arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslaget. Projektgruppen har desuden haft deltagelse af Knud Bindslev, Henrik Balslev, Ejvind Alf Jensen og Peter Hauch. Med afsæt i metamodellen indledes nu det egentlige klassifikationsarbejde udarbejdelsen af de konkrete klassifikationstabeller og sidenhen opstillingen af egenskabsdata. Rapporten over klassifikationsprojektets fase 2, herunder Metamodellen, relationsmodeller samt Byggeriets Begrebskatalog findes på Produkterne findes såvel i Dokumentationsoversigten som under indsatsområdet Det Digitale Fundament/ Klassifikationsprojektet. Første udgave af byggeriets begrebskatalog Hvad mener vi egentlig med begreber som Klasse eller Ydelse? I byggeriets verden jonglerer rådgivere og udførende med mange ord og begreber, men det viser sig jævnligt, at de ikke altid forstås på eksakt samme måde. En html-model, der sammenfatter den overordnede begrebsmodel med de øvrige modeller og begreber, vil tillige blive lagt ud på netstedet, når den er færdigudviklet. Det er imidlertid vigtigt, ikke mindst når ordene indgår i ikke-verbale sammenhænge som fx digitale beskrivelser, og derfor er der som led i klassifikationsprojektet indledt et arbejde med at udarbejde en samlet begrebskatalog over de vigtigste termer, der anvendes i byggeriet. Definitionerne hentes fra standarder og ordbøger, oversættes fra engelsk eller udvikles i sammenhængen. I første rækker retter begrebskataloger sig mod at dække behovet for en fælles terminologi i forbindelse med de produkter, der udvikles under Det Digitale Byggeri. Klassifikationsgruppen opfordrer derfor alle konsortierne til at tage begrebskataloget til sig og selv bidrage i opbygningen, så der på den måde sikres over- ensstemmelse, sammenhæng og fælles forståelse omkring de resultater, der skabes under Det Digitale Byggeri. Vær med i debatten på

18 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri 3D-krav baner vej for rumlig projektering B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav for 3D-modeller sigter klart mod en modelbaseret bygningsprojektering. Kravene skal nu afprøves ved et byggeprojekt i Aalborg. HER FINDER DU MERE Se forslagene til de kommende 3D-krav under menupunktet Dokumentation på hvor man også finder rapporten om Potentialer og Barrierer. Under indsatsområdet 3D er der en fyldig gennemgang af debatten på workshoppen, som fortsatte på indsatsområdets faglige forum på netstedet. Byggeprojektet er på vej til at blive en bygningsmodel. Fra de første streger til den færdige as built model vil projekteringen foregå i 3D i et rumligt univers, som giver arkitekter, ingeniører og entreprenører optimale muligheder for at afprøve ideer, kvalitetssikre projektet og planlægge udførelsen. Det bliver konsekvensen af de kommende bygherrekrav til 3D-modeller, hvis forslagene fra B3D konsortiet ender med at blive gennemført. Forslagene til krav og vejledning blev fremlagt i juli og er nu på vej mod afprøvning i et første demonstrationsbyggeri. B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav på området vil i høj grad kunne blive løftestang for introduktionen af det objektorienterede produktmodelkoncept i dansk bygningsprojektering. I stedet for at betragte 3D modeller blot som geometriske afbildninger går B3D nemlig hele vejen og foreslår en ny processtruktur i projekteringen. Den veltjente, men stive opdeling i fire faste faser erstattes af en mere flexibel og dynamisk proces, hvor bygningsmodellen gradvist detaljeres og udkrystalleres i forskellige modeltyper. Differentierede bygningsmodeller B3D-konsortiet annekterer her den modelløsning, der er udviklet i det finske ProIT program og som opererer med følgende modeltyper: Kravmodellen for bygherrens byggeprogram Volumenmodellen, som anvendes ved proportioneringsstudier og indpasning i bymodeller Rummodellen, som nedbryder bygningen i rum Elementmodellen, som nedbryder bygningen i bestanddele Bygningsdelsmodellen, som detaljerer på projektforslags-niveau Konstruktionsmodellen, som danner grundlag for mængdeberegning, prissætning, projektgranskning og produktionsplanlægning De seks modeltyper vil yderligere logisk kunne suppleres med: Planlægningsmodellen, som danner grundlag for den egentlige produktions- og tidsstyring Som Udført modellen som grundlag for D&V IFC som fast udvekslingsformat B3D konsortiet skelner i sine bygherrekrav mellem kernedata og fagspecifikke data. Kernedata er den fællesmængde af data, som alle parter i byggesagen trækker på og bidrager til. De fagspecifikke data er de data, som alene udvikles og bruges inden for de enkelte parters eget domæne. Når det gælder kernedata, der skal kunne udveksles mellem parterne og kunne bruges og genbruges gennem hele projektforløbet vil B3D stille krav om at de opbygges i IFC-kompatible programmer. Udveksling af CAD-tegninger mv på tværs af de forskellige softwareprodukter, som de projekterende benytter sig af - fx ArchiCAD, Autodesk m.fl - har hidtil været af væsentlig barriere for problemfri udveksling af data mellem parterne i byggeprocessen. IFC er på vej til at blive den internationale defacto standard for udveksling af 3D-data. Med valget af IFC som obligatorisk udvekslingsformat lægger B3D sig på linie med BANK-konsortiet, som også peger på IFC-formatet til digitale udbud. Også finske ProIT har knæsat IFC som kommende finsk standard på området. Potentialet overvinder barriererne Overgangen til 3D modelbaseret projektering støder på mange barrierer først og fremmest kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige, i mindre grad tekniske og juridiske påpeger B3D, som tidligere har fremlagt resultaterne af konsortiets SWOT*)-analyser. Men der er også mange fordele og store potentielle gevinster, fremhæver konsortiet: Langt bedre muligheder for at bedømme og bearbejde projektet, før det opføres, et bedre og mere sammenhængende produktionsgrundlag og i sidste ende et bedre resultat. Det er konsortiets vurdering, at de åbenlyse potentialer vil overvinde barriererne, så 3D modelbaseret projektering relativt hurtigt vinder frem akkurat lige som 2D CAD-projektering op gennem 1990erne vandt indpas på tegnestuerne. Konsortiet støtter sig i denne forventning til det arbejde med at udvikle metodegrundlag, standarder og manualer, som nu sættes i gang under Det Digitale Fundament. Forslagene skal afprøves B3D konsortiets udspil til krav og vejledning samt Potentialer og barrierer notatet blev i august 2004 fremlagt ved en workhop. Her var gennemgående bred tilslutning til forslagene men også kritiske røster. Mange stillede sig således skeptiske over for konsortiets opgør med den indarbejdede faseopdling, der ses som nødvendige milepæle. Snarere end at anerkende en ny faseopdeling i overensstemmelse med de forskellige bygningsmodeltyper så worksoppen dem som forskellige udtræk af den samme model. Andre pegede på, at der er brug for en implementeringsstrategi og aktiv forandringsledelse, hvis 3D-projekteringen skal blive dagligdag på computerskærmene. Ved samme lejlighed efterlyste de statslige bygherrer en mere operationel formulering af kravene. I mellemtiden har Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger selv indledt denne operationalisering i forbindelse med en idékonkurrence på Aalborg Universitet, hvor kravene nu står foran sin første afprøvning. *) SWOT S Strengths Styrker W Weaknesses Svagheder O Opportunities Muligheder T Threats Trusler Følg med i nyhederne på

19 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Kæmpe potentiale i digitale driftsdata Danske ejendomsforvaltere har et godt øje til mulighederne i at standardisere krav til bygningsdata. Men virkeligheden er foreløbig mere broget, viser DACaPos kortlægning af forudsætningerne for digital aflevering. Fem milliarder gode danske kroner lige ud ad vinduet! Det er, hvad der hvert år spildes alene i erhvervs- og institutionsbyggeriet ved, at én gang skabte data ikke genbruges ikke lige er til rådighed, når man skal bruge dem eller i det format, man skal bruge dem. Utilstrækkelig interoperabilitet, som det hedder. Det er DACaPo konsortiet, der har regnet sig frem til beløbet med udgangspunkt i en aktuel amerikansk undersøgelse, og to tredjedele af pengene tabes i bygningsdriften, påpeger konsortiet, der skal udarbejde de kommende bygherrekrav til digital aflevering. Der er kort og godt store ressourcer at spare ved at standardisere kravene til aflevering af data fra projektering og opførelse til ejendomsdrift og -forvaltning i et fælles digitalt format. Broget billede i Danmark Virkeligheden i dansk bygningsdrift i dag er dog langt fra den objektorienterede digitale model, der også forfølges i en række af konsortierne under det digitale byggeri. Det konkluderer DACaPo i de rapporter, der blev fremlagt på workshoppen som resultat af konsortiets analysefase. Status lige nu er temmelig broget, viser en behovsanalyse, DACaPo har gennemført ved en spørgeskemaundersøgelse til et halvt hundrede driftsherrer og bygningsforvaltninger, som tilsammen administrerer 25 mio m 3 ejendomme. Stort set alle anvender IT, men overvejende til administration, økonomistyring og de løbende vedligeholdelsesplanlægning. Mindre end en tredjedel anvender ITværktøjer til arealforvaltning. 30% svarer, at de arbejder objektorienteret med bygningsdele i CAD-tegninger hovedsageligt private driftsherrer. Der er dog tegn på at driftsherrerne bliver stadig mere opmærksomme på at kræve data til driftsfasen, når de udbyder byggearbejder. Det sker i spredt fægtning og i vid udstrækning på basis af hjemmestrikkede krav, der formuleres til lejligheden. De fleste forventer, at disse data i stigende grad digitaliseres, og der er et udbredt ønske om fælles standarder for, hvordan data struktureres og afleveres. Ikke parat til bygningsmodeller At det er de såkaldte back office funktioner, som bygningsforvaltningerne især anvender IT-værktøjerne til, bekræftes også af DACaPos IKT-analyse, hvor konsortiet har undersøgt Facilities Management systemerne på det danske marked. Selv om det er praktisk muligt at hente de driftsrelevante informationer ud af de mest anvendte CAD-formater, er det de traditionelle dokumentformater, driftsorgansationerne sværger til. De back-office systemer, der anvendes, kan typisk ikke hente informationer ud fra grafiske data, og det vil derfor kræve relativt store ændringer i såvel systemerne på markedet som i processerne i de enkelte driftsorganisationer, fremhæver DACaPo. Til brug for det videre arbejde har DACaPo gennemført en analyse af informationsflowet i relation til drifts- og vedligeholdsdata. Analysen omfatter både en interessentanalyse og en procesanalyse. Analyserne har kortlagt, hvor de forskellige data skabes og bearbejdes i byggeprocessen og hvem der anvender dem til hvad. Gennem dette arbejde er der identificeret en række centrale informationsbærere, som vil indgå i konsortiets videre arbejde med at opstille kravene til digital aflevering. HER FINDER DU MERE se DACaPo s afrapportering af analysefasen på Under indsatsområdet Digital aflevering/workshop 1 findes følgende rapporter: Behovsanalyse Informationsflow IKT-rapporten Digital aflevering state-of-the-art Potentialer og Barrierer foreløbig rapport Her findes også et kort resumé af workshoppen om det fremlagte analysemateriale Om det svenske FI2002 se Ingen måleregler under Fundamentet Der bliver ikke i første omgang iværksæt noget projekt om regler for opmåling af mængder under Det Digitale Fundament. Det står klart, efter at Projektrådet 26. august behandlede et projektoplæg fra foreningen bips til udarbejdelse af et sæt Nationale måleregler. Der er simpelthen ikke penge inden for budgettet hverken i fundamentet eller Det Digitale Byggeri til at dække de anslåede udviklingsomkostninger på små 7 mio. kr. Projektoplægget blev bestilt af Erhvervsog Byggestyrelsen i juni, efter at bips havde prioriteret opgaven fra i sit forslag til indsatser under Det Digitale Fundament. Et sæt retningslinier for mængdesætning i byggeprojekter blev efterlyst af BANK-konsortiet tidligere på foråret. Ensartede opmålingsprincipper er en forudsætning for, at ansvaret for at angive materialemængder i byggeprojekter kan overgå fra entreprenørne til de rådgiverne, der udarbejder udbudsprojekterne, sådan som BANK har foreslået i sit udkast til bygherrekrav for digital tilbudsgivning. bips foreslog i sit projektoplæg, at der udvikles to sæt måleregler: Et for m 2 - mængder til anvendelse ved etagemeterberegninger, fx i forbindelse med BBR og andre offentlige formål og registre og et andet regelsæt for ydelsesmængder til de mere teknisk betonede anvendelser, herunder udbudsprojekter. Foreningen anfører i sit oplæg, at byggeriet i Danmark vil have stor nytte og produktivitetsgevinst af fælles nationale måleregler, og at projektet efter bips opfattelser ligger i naturlig forlængelse af temaerne klassifikation og 3D objekter i Det Digitale Fundament. Hvis finansieringen kan tilvejebringes, ser bips sig også i stand til at stå for både udvikling, implementering og vedligeholdelse af fælles nationale måleregler, skriver foreningen i projektoplægget. Erhvervs- og Byggestyrelsen er enig i, at målereglerne er vigtige og nødvendige i sammenhæng med den igangværende digitalisering af processerne. Styrelsen er nu i gang med at overveje, hvad man skal gøre ved udfordringen, herunder om andre aktører kan inddrages. Resultatet af overvejelserne vil blive fremlagt for Projektrådet medio oktober. Under alle omstændigheder har det lange udsigter med de danske opmålingsregler. Målereglerne bør baseres på principperne i det kommende Dansk Bygge Klassifikation, som er de næste to års hovedopgave i Det Digitale Fundament, og det vil herefter tage 21/2 år at udvikle målereglerne, anslår bips. Se bips projektoplæg til måleregler på hvor man også kan holde sig orienteret om, hvad der evt. videre sker i sagen. Læs mere om indsatsområderne på

20 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Første evaluering af DDB-initiativet Det Digitale Byggeri er på rette spor. Men der skal mere fokus på implementering og forandringsstrategi, konkluderer de to evaluatorer, som følger aktiviteterne fra sidelinien Det Digitale Byggeri er kommet godt i gang og udvikler sig stort set som forventet. Men på enkelte punkter er der grund til at skærpe opmærksomheden og eventuelt også justere kursen. Sådan konkluderer de to evaluatorer danske Christian Koch og norske Tore Haugen - i deres første statusrapport over Det Digitale Byggeri, der dækker perioden frem til sommerferien. De to har, på kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen, påtaget sig at følge DDB-initiativet kritisk som lærende evaluatorer gennem hele programperioden og jævntligt rapportere deres iagttagelser til Projektrådet. Langt hen ad vejen ser intentionerne ud til at lykkes. De fleste af konsortierne er kommet i gang og er også begyndt at levere. Der er ofret mange kræfter på koordinationen, men programmet hæmmes af den indbyggede u-samtidighed som følge af, at indsatsområderne er blevet igangsat successivt. Det svækker formentlig især driftsdelen af programmet, at de rådgivertunge initiativer er kommet i gang først, vurderer statusrapporten. Rådgivertungt og teknisk Om læringsnetværket skriver evaluatorpanelet, at det både direkte, digitalt, formelt og uformelt har været meget aktivit i at skabe dialog mellem programmets dele og en bredere kreds i byggebranchen. Der har været lagt stor vægt på at skabe en bred konsensus, hvilket er lykkedes i store træk inden for de aktiviserede firmaer og personer, mens store grupper i branchen fortsat er tilskuere. At programmet hidtil har været temmelig rådgiverdomineret, mens de udførende og driftsfolkene ikke fylder så meget i billedet, er helt forventeligt. Men det har nogle konsekvenser, man må være opmærksomme på, påpeger evaluatorerne. Det bekymrer dem især, at der er ved at udvikle sig et lidt for teknisk orienteret set-up, hvor implementeringsaspektet nedtones. Implementering er mere end IT. Der må mere fokus på forandringsledelse, organisation og kompetenceudvikling, hvis programmet skal lykkes, understreger rapporten. Opmærksomhedspunkter Evaluatorerne kunne også ønske sig et lidt bredere internationalt udsyn og foreslår, at der etableres en observatoriefunktion, der opsamler og spreder viden om internationale udviklingstendenser. De to evaluatorer har konstateret en række afhængigheder i forbindelse med inddragelsen af IT-leverandører i konsortierne med risiko for, at der skabes konkurrencefordele for de deltagende firmaer eller de firmaer, hvis systemer, der er afhængighed til. I denne indledende fase er fordelene ved denne tætte inddragelse formentlig større end ulemperne men det er vigtigt, at konsortierne senere i forløbet sikrer sig, at deres løsninger kan realiseres på en tilstrækkelig stor del af markedets systemer, understreger evaluatorerne. IKT-leverandørernes rolle er et af de opmærksomhedspunkter, evaluatorerne opsummerer i deres rapport. Fokus på de kulturelle barrierer, støtte til læringsplaner og - aktiviteter aktive forsøg på at inddrage mindre inkluderede grupper fra byggeriet er nogle af de andre fokusområder, evaluatorerne peger på. Programledelsen i Erhvervs- og Byggestyrelsen skal på næste møde i Projektrådet gøre rede for, hvad man vil gøre ved rapportens anbefalinger. Læs mere om det på hvor statusrapporten er tilgængelig under menupunktet Dokumentation Om DDB initiativet og dets baggrund. KORT NYT Bedst i Byggeriet BIT eller KITE? Midt i oktober afgør Projektrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvem af de to prækvalificerede konsortier, der skal stå for det sjette og sidste af indsatsområderne under Det Digitale Byggeri: Bedst i Byggeriet. Det vindende konsortium får en nøglerolle i at bane vej for digitale processer i byggeriet. En best practice samling af veldokumenterede eksempler på, hvordan virksomheder (og grupper af virksomheder) i praksis har digitaliseret processer og rutiner hvordan de har grebet det an og hvad de har fået ud af det bliver en hjørnesten i dette indsatsområde. Udbudet af Bedst i Byggeriet måtte i august gå om i et såkaldt hasteudbud, da det viste sig, at det ene af de to indlevede tilbud ikke var forskriftsmæssigt. I anden omgang er de formelle forhold bragt i orden, og hvis der blandt tilbudene er et kvalificeret bud på opgavens løsning, vil der kunne indgås kontrakt med det vindende konsortium inden udgangen af oktober KORT NYT Bygherrekrav til Projektweb PWK-konsortiet fremlagde allerede i sommer en fyldig besvarelse af opgaven med at udvikle de kommende bygherrekrav til brug af projektweb ved statslige byggeprojekter. Kravene er allerede på vej mod den første afprøvning ved et demonstrationsbyggeri for Forsvarets Bygningstjeneste. Nu får byggeriets aktører også lejlighed til at tage stilling til dem, når ProjektWebKonsortiet 25. november inviterer til workshop om konsortiets forslag samt om deres rapport om Potentialer og Barrierer ved brug af projektweb. Det sker hos Byggecentrum i Ballerup med forudgående tilmelding hos bips. Vær med i debatten på

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2004

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2004 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2004 bips 1 / 2004 1 Fuld power på 3 kerneopgaver Generalforsamlingen blev bestyrelsens afrapportering over for medlemmerne på den proces,

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 1. Status d. 15.11.12 2. Tegningshåndtering 3. Viewerløsning 4. Opdeling af en ejendom 5. Navngivning af 6. KlassifikaKon af brugsrum 7.

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde Branchesamarbejde, Det Digitale Anlæg TIDSPUNKT Tirsdag

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

1. Velkomst og præsentation Rasmus Fuglsang bød velkommen til mødet og der var efterfølgende en kort præsentationsrunde

1. Velkomst og præsentation Rasmus Fuglsang bød velkommen til mødet og der var efterfølgende en kort præsentationsrunde DATO KONTAKTPERSON MAIL 9. juli 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Modelstandard TIDSPUNKT 25. juni 2015 STED DELTAGERE AFBUD Banedanmark, Brøndby Steffen Bach (Banedanmark), Michael Jepsen

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / oktober 2003 Leder Fremtidens digitale krav Efter fusionen i foråret er bips trukket i arbejdstøjet. Det Digitale Byggeri er skudt i

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Fremtidsscenarier. Eller hvorfor fremtiden handler om objekter. v/ Erik Kjems

Fremtidsscenarier. Eller hvorfor fremtiden handler om objekter. v/ Erik Kjems Fremtidsscenarier Eller hvorfor fremtiden handler om objekter v/ Indhold 3D objekter i byplanen Indhold Hvordan håndteres objekter Interaktion med objekter Objekters potentiale Hvad menes med objekter

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

C-WEB. Construction WEB C-WEB

C-WEB. Construction WEB C-WEB C-WEB TM Construction WEB C-WEB TM Construction WEB Digital byggestyring 01 Hvad er C-WEB TM 02 Fordele 03 Kom nemt igang C-WEB TM er et projektstyringsværktøj til håndtering af forespørgsler, tilsyn,

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

bips nyt bips årsrapport 2004 Byggebranchen tager 3D briller på Anmeldelse bips 113 1 / 200 5 bips medlemsliste byggeri informationsteknologi

bips nyt bips årsrapport 2004 Byggebranchen tager 3D briller på Anmeldelse bips 113 1 / 200 5 bips medlemsliste byggeri informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips årsrapport 2004 Byggebranchen tager 3D briller på Anmeldelse bips 113 bips nyt bips medlemsliste 1 / 200 5 bips 1 / 2005 1 Fremtidssikring Fra

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

bips nyt Musikkens Hus, Aalborg Efterlevelse af bips tegningsstandarder Digital terrænmodellering 2 / 2005 3D arbejdsmetode byggeri

bips nyt Musikkens Hus, Aalborg Efterlevelse af bips tegningsstandarder Digital terrænmodellering 2 / 2005 3D arbejdsmetode byggeri byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Musikkens Hus, Aalborg Efterlevelse af bips tegningsstandarder Digital terrænmodellering 3D arbejdsmetode bips nyt 2 / 2005 bips 2 / 2005 1 Den mest

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

3D arbejdsmetode 2006

3D arbejdsmetode 2006 Juni 2006 2006-06-30 3D arbejdsmetode 2006 er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips. Erhvervs- og Byggestyrelsen har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen.

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Valg af datamodel. Prototypen på DIS

Valg af datamodel. Prototypen på DIS Integreret bygningsprojektering med edb Af Karl Grau, Statens Byggeforskningsinstitut Statens Byggeforskningsinstitut har udviklet prototypen på et integreret edb-system til energi- og indeklimaberegninger.

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Indholdsfortegnelse Formål... 1 Firma standarder... 1 Revision... 1 EDB- Organisation... 1 CAD- system... 2 Biblioteksstruktur... 2 Serverens

Læs mere