bips nyt Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3 / D CAD-projekteringsværktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3 / 2004 3D CAD-projekteringsværktøjer"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3D CAD-projekteringsværktøjer bips nyt 3 / 2004 bips 3 /

2 På vej mod 3D Lars Coling Formand bips Efter den opbakning, vores projektoplæg til digitalt fundament fik ved afrapportering af idefasen i maj, og efter at vi har givet et supplerende bud på tilvejebringelse af digitale opmålingsregler, har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt bips om at tage førertrøjen på fsva. de 3 delprojekter, vi pegede på, nemlig færdiggørelse af et nyt klassifikationssystem for byggeriet, en fælles standard for 3D arbejdsmetode og en mere kost-effektiv logistik i byggeprocessen. Idefasen for Det Digitale Byggeri har kostet mange kræfter, men opgaven er løst uden at give køb på de meget vigtigejordnære her og nu projekter, som skal sikre CAD brugerne praktiske værktøjer i det daglige i form af manual, lagstruktur og tegningsstandarder generationen af disse står foran udgivelse til medlemmerne. Hvis konferencen bliver en succes, dvs. hvis brugerne tager vel imod vores forslag, så vil vi gøre den til en årligt tilbagevendende begivenhed. I efteråret 2005 vil vi kende både 3D bygherrekravene (i store træk) og de centrale principper i en 3D arbejdsmetode. Her vil det være naturligt, at konferencen retter sig mod implementeringen i firmaerne og hvilke kompetencer, der kræves af CAD brugerne. I efteråret 2006 kender vi udfaldet af DDB bygherrekravsprojekterne og har overblik over deres udmøntning i den ny bygherrevejledning. Jeg tror ikke vi på 2 år er fremme ved en fuldt færdig arbejdsmetode, så det ville komme bag på mig, hvis der ikke også til den tid var vigtige udviklingsopgaver at løse. Mange firmaer både rådgivere, udførende, bygningsejere og producenter har allerede eksperimenteret med 3D-modeller, men det er i spredt fægtning, vi er ikke i nærheden af en fælles 3D linie. Det er lige netop det, vi har brug for, hvis vi skal hente cost benefit af de forandringer, der skal sættes i værk. Det er bips filosofi, at man skal bruge 3D ikke primært, fordi bygherren forlanger det men fordi det kan give bedre/billigere byggeri, og fordi det skal være en sund forretning for hver enkelt af firmaerne. I vores oktober konference samler i branchen til en præsentation af vores tanker om en fælles linie for de kommende års 3D. For at visionen kan komme i mål, skal vi have branchen med bredt, derfor satser vi på en bred konsensusskabende organisation se side 11, der kan fastholde det fælles overblik, opsamle lokale initiativer, inddrage ideer og forslag fra ERFA klubber og formidle de nye metoder bredt og effektivt. Vi har som opgave at sikre, at resultatet at dette initiativ omsættes i ændrede og bedre arbejdsprocesser, ikke i fine rapporter. 2 bips 3 / 2004

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 / 2004 Oplag: IT/CAD-værktøjer Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum 4 De varetager dine CAD interesser 5 Nyhederne i CAD manual bips Lagstruktur Arkitektens tegningsstandarder er nu komplet 8 Digitale mangellister 9 Håndbog i brug af Digitalt byggeri 10 3D modelbaseret arbejdsmetode 12 3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius 15 Bygherrekrav 3D-modeller Tryk: Quickly Tryk A/S 17 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, C.F. Møller Arkitekter Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG 21 3D fra vugge til krav 24 Produktmodeller i praksis 26 Hvad er der galt med byggebranchen? Beskrivelsesværktøj 28 Konstant opdatering snart med hjælp fra teknikken Produktinformation 29 Håndtering af komplekse 3D modeller i byggeriet 30 3D tegnings- og beregningsværktøjer til ventilationsinstallationer 31 Arkitektonisk forspring med 3D 34 Elektronisk dokumenthåndtering et must i byggeriet bips 3 /

4 De varetager dine CAD interesser Kim Jacobsen, Rambøll Formand bips CAD udvalg Kommissorium CAD-udvalgets opgave er at planlægge, igangsætte og overvåge udviklingsprojekter som understøtter medlemmernes brug af CAD-standarder, CAD-arbejdsmetode og CAD-værktøjer. CAD-udvalget skal endvidere overvåge CAD-markedet og fremme ERFA virksomhed og netværk til styrkelse af kompetencer og videndeling. CAD-udvalget skal også inddrage generelle IT projekter, og er således det tidligere ibb s arvtager projekter I 2004 er der taget initiativ til følgende CAD udviklingsprojekter, bips har sat finansiering bag og bemandet og igangsat arbejdsgrupperne, der rapporterer til CAD udvalget Forrest f. v. Anja Rolvung og Nina B. Hansen Bagest f. v. Gert Rønnow, Jørgen Emborg, Hans-Henrik Lang og Kim Jacobsen Fraværende er Jan T. Bolton og Annelise Lund Det digitale Fundament Udover de rene bips projekter spiller CAD udvalget en vigtig rolle i udviklingen af en 3D CAD arbejdsmetode, som er det ene af 3 prioriterede temaer under Det digitale Fundament. bips har udpeget Kim Jacobsen, Rambøll som projektleder for 3Ddelen af fundamentet projekter 2005 projekterne besluttes sammen med budget og handlingsplan 2005 og godkendes endeligt af den ordinære generalforsamling i marts. Så længe de nye projektideer endnu ikke er indarbejdet i en handlingsplan 2005, er der alle muligheder for at få gode projektideer med i prioriteringen. Hvis du har ideer til vigtige projekter, som kan effektivisere CAD arbejdet internt eller eksternt, så ring elle mail til bips, enten sekretariatet eller en du kender i CAD udvalget. Hvordan får jeg indflydelse? Den allerstørste indflydelse får du ved at deltage i en projektgruppe. Interesserede opfordres til at kontakte bips med angivelse af, hvilket emne, man er interesseret i at arbejde med på. Man spinder ikke guld på at sidde i CAD-projektgrupper. Men bips honorerer udviklingsarbejde med 550 kr./t., og dertil ligger en god del personlig udvikling i at være opdateret og med, hvor sporene banes. Transport i nærområdet refunderes ikke. Til gengæld forlanger bips en aktiv indsats. Ingen får lov at sidde med på frihjul i en arbejdsgruppe. CAD udvalget har følgende sammensætning: Navn Firma Kim Jacobsen, formand RAMBØLL Anja Rolvung KHRAS arkitekter Annelise Lund Post Danmark Ejendomme Gert Rønnow MT Højgaard a/s Hans-Henrik Lang NIRAS Jan T. Bolton NNE A/S Jørgen Emborg COWI Nina Budde Hansen Holm & Grut Arkitekter A/S Svend Erik Jensen, sekretær bips Projekt Projektleder Budget CAD-manual 2004 Gert Rønnow MT Højgaard kr. Lagstruktur 2004 Jørgen Emborg COWI kr. Tegningsstandarder, arkitekt Anja Rolvung KHRAS arkitekter kr. Digitale mangellister Niels Falk, Skanska kr. (bips andel) Håndbog for struktureret Svend Erik Hansen, NCC kr. (bips andel) 4 bips 3 / 2004

5 Nyhederne i CAD manual 2004 bips CAD manual 2004 afløser ibb CAD Manual 2000, 3. revision af maj Af Gert Rønnow, MT Højgaard Kapitel 3, CAD-struktur er den del af CADmanual 2004, som har udviklet sig mest siden 2000-udgaven. Principper for opbygningen af filer er tilpasset, så det er muligt at bruge modelfiler i flere niveauer. Beskrivelsen af procedure og filtyper, som anvendes ved udveksling, er bearbejdet, således at der skelnes skarpt mellem udveksling af informationer, der skal genbruges elektronisk og informationer, der danner grundlag for plot af tegninger. En helt ny ting er digitale plot, det er filer, som bruges til udveksling mellem sagens parter og som papirtryk til at viderebringe digitale tegninger. Et digitalt plot er en fil, som fastfryser det grafiske udseende af en fil, dvs. at alle oplysninger om plot er indeholdt i filen og ikke kan muligt at ændre. Afsenderen kan derfor være sikker på at filen, når den printers hos modtageren, har det ønskede udseende med hensyn til indhold og udseende. CAD-manual 2004 er i sit sigte softwareog applikationsneutralt, men i forklaringer og eksempler refereres der til, hvordan man gør i AutoCAD 2004 og MicroStation V8. Der er ikke i manualen indført arbejdsprocedure, der bygger på helt specifikke software funktioner, der kun findes i enten det ene eller andet CAD produkt. Hvis disse ønskes anvendt i det enkelte firmaer, skal dette indføres i virksomhedens specifikke CAD-manual. Det tidligere selvstændige kapitel omhandlende biblioteks og filnavngivning er udgået, idet dette emne behandles i ibb Publikation 10 Arkiv og dokumentstruktur. Dog er i kapitel 3 bibeholdt en beskrivelse af krav til filnavngivning og tilføjet et bilag, som foreslår en mulig filnavngivning og mappestruktur. Kapitlet omhandlende projektweb er udgået. Dette emne behandles i ibb Publikation 7 Projektweb og i kapitel 8, CAD/IT projektaftale. Øvrigt materiale er gennemgået og renset for redundans dels intern i CAD-manualen dels på tværs af alle de gældende bips ( ibb ) publikationer. Ingen anvisning står mere end et sted. Ligeledes er tekst som omhandler almindelig drift af IT eller andre programmer fjernet, da dette i dag typisk slet ikke håndteres af CAD kyndige. Grundlæggende struktur i CAD manual 2004 CAD Manual 2004 er bygget op omkring en række grundlæggende principper : Et tegningnummer er lig med en fil dvs. ikke tegningsfiler, der indeholder flere layout eller views, der omhandler flere forskellige tegninger. Dette for at sikre en høj grad af gennemskuelighed på det enkelte projekt. Informationer på plan niveau skal kun tegnes et sted. Dette sikres ved at anvende ansvarsinddelte modelfiler, hvor informationerne tegnes et sted og disse genbruges på samtlige tegningsfiler, hvor informationen skal vises. Tekst og målsætning placeres på samme fil som de bygningsdele, de tilhører dvs. hvis der anvendes modelfiler, placeres målsætningen og teksten her. Udveksling til brug for elektronisk genbrug / underlag foregår med enten DWG eller DGN filer. Udveksling af digitale tegninger dvs. informationer, der skal bruges til plot af tegning anvendes PDF eller DWF filer. Høringsrunde på CAD manual 2004 Der kom 10 svar med i alt 216 kommentarer/spørgsmål/ændringsforslag ud af høringen om CAD manual Projektgruppens konklusion Projektgruppen (se nedenfor) har på sit afsluttende redaktionsmøde diskuteret og behandlet høringskommentarerne. Forretningsudvalget (og en stribe af høringssvarene) har givet projektgruppen den kommentar, at Manual 2004 er (som Manual 2000) er en blanding af lærebogsstof, vejledning og lovtekst. Det har ikke været projektgruppernes kommissorium at ændre form / layout, men ikke desto mindre er det nu, vi har chancen til at løfte CAD-værktøjerne til samme høje standard som beskrivelsesværktøjerne, dvs. med denne struktur for et opslag: På opslagets venstreside findes der vejledning og lærebogsstof. Den erfarne bruger vil kun undtagelsesvist have behov for læse venstresidestof. På højresidens venstre spalte findes SKAL kravene det må ikke kunne fortolkes flertydigt. På højresidens højre spalte findes de virksomheds- eller projektspecifikke afvigelser Det er besluttet at implementere denne systematik i CAD-manualen. bips CAD-manual 2004 er redigeret af en projektgruppe bestående af: Charlotte Bigom, Henning Larsens Tegnestue Gert Rønnow, MTHøjgaard, projektleder Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Jan Grenov, NNE A/S Jørgen Emborg, COWI Jørgen Jørgensen, NCC Kaja Hansen, C. F. Møller Peter Duelund, MTHøjgaard Tommy Andersen, Fyns Amt bips 3 /

6 bips lagstruktur 2004 Af Jørgen Emborg, COWI Formål Formålet var at opdatere den nuværende ibb lagstruktur-2000, primært med henblik på at muliggøre farveprint af tegninger ved at introducere temafarver og frigøre sig fra koblingen mellem farve på skærmen og stregtykkelse på plot. Der er udarbejdet opsætningsfiler til såvel Micro- Station og AutoCAD (templates, plot setup etc.). Desuden vil der ske en opdatering af layoutet på selve publikationen, så der bliver en klar adskillelse af vejledning, lov-tekst og afvigelser (projekt- eller firmaspecifikke) i stil med bips beskrivelsespublikationerne. Projektet skulle gennemføres med så få ændringer som muligt i den eksisterende Lagmanual 2000 således er ønsket at bibeholde de nuværende lagnavne etc og udelukkende ændre farver og de dertil knyttede egenskaber. Undervejs er der dog fundet behov for større ændringer, specielt i arkitekt lagene. I forbindelse med Det digitale Fundament udarbejdes en ny klassifikation, som vil resultere i en mere gennemgribende revision af lagstrukturen på baggrund af henvendelser fra medlemmer vurderes det imidlertid at farveplot er et så påtrængende behov at ind-førelse af farver i lagstrukturen ikke kan vente på dette. Ændringerne Materialet fra sidste (ikke-gennemførte) opdatering af lagstrukturen er samlet og opdateres til de nye forhold, f.eks. ved at samle informationer fra MicroStation og AutoCAD i en enkelt kolonne ved at udnytte den forbedrede kompatibilitet mellem de seneste versioner af systemerne. Desuden medtages ændringer i lagstrukturen i forhold til ibb Lagstruktur 2000 ikke (nye/slettede lag), kun farver føres med. Høring Høringsperioden er tilendebragt. Der er indkommet 9 høringssvar med i alt godt 110 kommentarer og ændringsforslag. Medens dette skrives, har der endnu ikke været afholdt afsluttende behandling af kommentarerne, men når det læses, vil høringssvarene være behandlet. Organisation Projektleder: Jørgen Emborg, COWI Faglig ansvarlige: Helle Vibeke, Rambøll Generelt og Konstruktíonslag Hanne Løgstrup, Birch & Krogboe VVS-lag Hanne Schneider, Mogens Balslev EL-lag Birger Nürnberg, Friis & Moltke Arkitektlag Anette Persson, Københavns Kommune, og arkitektlag Bent Nielsen, Århus kommune Sygehus lag Søren Christiansen, Landinspektørerne Skelstedet, Landinsp-lag Marianne Rask, Carl Bro, TMC-DIB anlægs lag Nye områder er tilføjet til listerne således de eksisterende lagoversigter for sygehuse, landinspektører og TMC-DIBs lagstruktur, ligesom den eksisterende lagstruktur SygehusErfa er blevet integreret i den generelle publikation, således at der for fremtiden kun er én publikation. Samtidig beskrives arbejdsmetoderne efter den nye lagstruktur kortfattet - her tænkes specielt på adskillelsen af vægt/farve i ACAD. 6 bips 3 / 2004

7 Arkitekt tegningsstandard komplet Den nye bips standard medtager principper for snit og opstalt. Anja Rolvung, KHR arkitekter Formål Formålet med projektet er at opdatere og udbygge den eksisterende ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, fra oktober Resultatet af dette projekt er en opdateret version af ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, hvor tegningsstandarden er udbygget med standarder for snit og opstalt. Disse emner var ikke en del af den tidligere standard, der kun omhandlede standarder for plantegninger. Endvidere vil tegningsstandard, Arkitekt, blive justeret således at en større ensretning med de øvrige fags tegningsstandarder opnås. Siden første udgivelse er det kommet nye regler og symboler for brand, som nu er indarbejdet i den opdaterede version. Det er vigtigt at understrege at tegningsstanden stadig lægger størst vægt på plantegninger, idet arkitektens modelfiler af husets plan danner baggrund for utallige andre filer for ingeniørfagene i et byggeprojekt. Organisation Anja Rolvung, KHR arkitekter AS, Projektleder: Faglig ansvarlige: Mette Carstad, KHR arkitekter AS, fagprojektleder Kaja Hansen, C.F. Møller Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Nina Budde Hansen, Holm & Grut Charlotte Bigum, HLT Peter Vegge, Nøhr og Sigsgaard bips 3 /

8 Digitale mangellister Hvorfor opfinde den dybe tallerken hver gang, der skal dokumenteres mangler, når man kan få langt bedre overskuelighed med en standard mangelliste på digital form? Af Niels Falk, Skanska Danmark A/S Mangellister er et fælles problem for alle byggeriets parter, i lige høj grad for de, som har krav på at få mangler udbedret, som for de, som har ansvaret for at udbedre dem. Med den standardiserede mangelliste på plads, vil branchen have adgang til tre meget store fordele: Vi vil have fået et fælles sprog, sådan at alle parter og i alle opgaver kalder tingene det samme. At vi i dag har hver vores terminologi er en kilde til mange misforståelser og lange diskussioner. Vi får nogle data, som kan anvendes målrettet, vi kan foretage statistikker på mangeldata, som kan vise, hvor skoen især trykker, deraf kan vi lære, hvor vi skal blive bedre. Vi vil få mulighed for at udveksle via internationale standardformater, fx XML, dette vil gøre den udviklede standard langtidsholdbar og har høj kompatibilitet. I sidste ende handler det om, at vi skal bruge tiden på at få udbedret manglerne i stedet for at rode med at få overblik over inkompatible lister og oversigter. Hvad går projektet ud på? Projektets slutresultat bliver en entydig og standardiseret definition af de data inkl. rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste, så den kan anvendes til at udveksle og lagre data i forbindelse med afleveringsforretning. Med en sådan struktur kan opnås bedre kommunikation og afstemning ved aflevering samt f.eks. ved 1- og 5-årseftersyn. En ensartet branchestandard samt digitalisering er værdifuld da hele proces- og værdikæden skal anvende data fra disse dokumenter til at styre afhjælpning af mangler. Endvidere vil en ensartet digital standard åbne op for bedre erfaringsopsamling og statistik på fejl og mangler. Det centrale element i opgaven er at udarbejde de standardiserede krav, der skal stilles til en digital mangelliste såvel med hensyn til indhold som form. Kravene indeholder beskrivelse af de relevante datafelter f.eks.: Projektnavn og projektadresse Mangellistens gyldighedsområde Revisionsdato og ansvarlig for listen Enhed f.eks. lejlighed, husnummer, etape Identifikationsnummer for manglen Placering f.eks. sektion, etage, rum Reference til f.eks. beskrivelser Mangelbeskrivelse Mangel identificeret af Identifikationsdatoen Link til filer Entreprise og ansvarlig entreprenør Aftalt udbedring Status for udbedring Evt. kommentar til manglen Standarden behandler også dataformateringen i data-arrayet. Så det er defineret om der skal indsættes tekst, tal, binær afmærkning med ja/nej eller X, datoformater, nummerering etc. Endvidere angive standarden nogen af de bindinger og relationer der er for det enkelte dataelement f.eks. kan en mangel ikke både være accepteret og ikke-accepteret. Den endelige standard inddrager også de fremkommende krav fra f.eks. Byggeriets Evaluerings Center (BEC), Det Digitale Byggeri (DDB) og BSF (Byggeskadefonden). Funktionskravet til IT-delen er høj kompatibilitet og lang levetid. Målet er at mangellisterne skal let kunne distribueres gennem alle medier fra web til papir og kunne importeres og eksporteres fra alle typer forretningssystemer. Som supplement indeholder standarden også vejledning til håndtering af historik, anvendelsen af digitale fodspor, indarbejdelse af digitale fotos og dokument sporbarhed. Der er taget højde for at mangellister kan fødes relativt tidligt i byggeprocessen ved mestergennemgangen med den enkelte entreprenør og følge projektparterne gennem bygherregennemgang, brugergennemgang samt et- og fem-årseftersyn. Arbejdsgruppen består af: Carsten K. Hansen (NCC) Susanne Bruun (Hoffmann) Niels Esmann (Rambøll) Kristian Grønne (COWI) Niels Handgaard (Carl Bro) Helle Diget Steenholt (MTHøjgaard) Carl Nielsen (MTHøjgaard) Ivan Dahl Nielsen (MTHøjgaard) Jesper Malmkjær (KHRAS) Niels Falk (Skanska) projektleder Tidsplan Tidsplanen forløber således: Identifikation og udarbejdelse af datastruktur deadline Udarbejdelse af kravstandard og eksempler deadline Høring hos bipsmedlemmer deadline Færdiggørelse og indarbejdelse af kommentarer deadline Herefter kan standarden publiceres af bips. 8 bips 3 / 2004

9 Håndbog i brug af Svend Erik Hansen, NCC T-chefen siger: Vi bruger SMTP og vores mail-filter fanger næsten alle mail-bårne vira og de fleste spam mails, så vi er godt kørende. s er på få år blevet en af de absolut mest udbredte måder at kommunikere på. Det er enkelt og simpelt, men det bliver også nemt meget anarkistisk. Hvis mails skal fungere som gældende dokumenter i en byggesag, skal der være et sæt minimumsregler, som overholdes Formål Hvis du som aktør i byggeriet spørger, hvorfor det er nødvendigt med en standard for s, så spørg dig selv, om du nogensinde har været ude for: At lede efter en mail, du ikke kunne finde? På forhånd at have opgivet at lede efter løsningen på et problem, du kan huske din kollega, der ikke er her mere, mailede med en byggevareproducent om for et år siden? I skyndingen at komme til at maile OK på et bud fra en leverandør uden du havde fuldmagt til det og tænkt: Pyt, det er kun en ? At have mailet oplysninger om en medarbejders helbredsforhold i forbindelse med en arbejdsulykke? At have fået en mail så lang og knudret, at du gemte den i tre dage før du prøvede at få noget ud af den? At skulle finde frem til alle byggesagens s, så de kunne blive arkiveret sammen med resten af sagens dokumentation? At være kommet til at maile et hvast svar, du senere fortrød? At have brugt to timer på at få orden i dine ind- og udbakker? Kan du svare bekræftende på blot et par af spørgsmålene, giver formålet sig selv. Udfordringer Der er en række udfordringer, vi skal tackle med vores brug af s: De er en stadig vigtigere del af kommunikationen mellem byggesagens parter men sagens tusindvis af mails håndteres i personlige postkasser. De er en del af virksomhedernes informationsstruktur men de er svære at få integreret. De har juridiske konsekvenser. Et ja i en er lige så bindende som en papirkontrakt med underskrift. De har sikkerhedsmæssige konsekvenser. De spreder vira. Desuden er s er som udgangspunkt åbne elektroniske postkort, som man ikke må sende følsomme personoplysninger i. De er effektive men vi bruger alligevel meget tid på dem. Perspektivet Vi vil med dette projekt bidrage til højere effektivitet i byggeriet. standarden er under udformning. Her er nogle strømpile for dens indhold: Fastlægge metadata for en, f.eks. et fælles byggeprojekt ID, så virksomhederne lettere kan integrere mails i deres informationsstruktur. Vælge de vigtigste tekniske standards, så alle problemløst kan maile med alle. Informere om de vigtigste juridiske aspekter og opfordre til at parterne aftaler, hvem der må hvad med s. Give nogle sunde anbefalinger for, hvordan man kommunikerer effektivt med s. Informere om de vigtigste IT-sikkerhedsmæssige aspekter, og opfordre til at alle træffer de vigtigste forholdsregler. Det langsigtede mål er at integrere e- mails effektivt i branchens informationsog kommunikations arkitektur. Projektet skal give et billede af en standard for s metadata. Arbejdsgruppen består af: René Amini (Skanska Danmark A/S) Susanne Bruun (Hoffmann A/S) Lars Roger Hansen (MT Højgaard A/S) Lars Henrichsen (COWI A/S) Lasse Henriksen (MT Højgaard A/S) Kim Jacobsen (Rambøll, Hannemann og Højlund A/S) Henrik Skov Johansen (NCC Construction Danmark A/S) Helle Larsen (Carl Bro as) Bjarne Poulsen (MT Højgaard A/S) Svend-Erik Hansen (NCC Construction Danmark A/S) bips 3 /

10 3D modelbaseret arbejdsmetode Erhvervs- og Byggestyrelsenhar bedt bips iføre sig førertrøjen og udvikle en fælles arbejdsmetode for branchens fremtidige arbejde med 3D-modeller. Kim Jacobsen, Rambøll, formand CAD-udvalget bips CAD-udvalg og andre visionære kræfter skal over de næste 1½ år definere og specificere metoder for, hvorledes vi alle bedst anvender de digitale informationer, som udarbejdes og gemmes i 3D-modeller, og det gælder såvel rene geometriske modeller som objektorienterede modeller. I projektet skal der udarbejdes en 3D CAD-manual, en 3D CAD-projektmanual samt en objekt- og lagstruktur for alle 3D-element/objekt typer, man opbygge en 3Dmodel af. 3D CAD-manual Formålet med en 3D CAD-manual, er at give alle branchens parter, det gælder såvel arkitekt- og ingeniørrådgiverer, udførende, byggevareleverandører, offentlige myndigheder og bygherren, en let tilgængelig manual for, hvorledes man implementerer en arbejdsmetode for udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeller i alle af byggeriets faser. 3D CAD-manualen vil indeholde definitioner af de begreber, der anvendes i 3D-modellering, definitioner af de forskellige typer 3D-modeller. Der skal inden for de forskellige fagområde og faser, udarbejdes specifikation af informationsflowet for udveksling af 3D-modeldata, definition af datastrukturer i 3D-modellerne, sammensætning af flere 3D-modeller til en konsistent 3D-model, navnekonventioner for filernavne og mappestrukturer osv. samt pragmatiske metoder og formater for udveksling af 3D-modeller mellem forskellige parter og CAD-systemer. Alt i alt vil vi få udarbejdet en 3D CAD-manual, der specificerer en sammenhængende, koordineret og teknisk anvendelig 3D-arbejdsmetode for alle byggeriets parter, således at udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeldata bliver effektiv og værdiskabende for både den enkelte part og for hele byggeriet. 3D CAD-projektmanual 3D CAD-projektmanualen skal sikre, at parterne i et byggeprojekt får aftalt spillerreglerne for udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller. Altså: Hvem gør hvad, hvornår og hvorledes? 3D CAD projektmanualen vil være baseret på de arbejdsmetoder og anvisninger, der er specificeret i 3D CAD-manualen. 3D objekt- og lagstruktur Der vil også blive udarbejdet en objekt- og lagstruktur for 3D-elementer/objekter i relation til den nye bygningsdelstavle, der er under udarbejdelse i klassifikations-projektet, som er bips andet projekt under Det Digitale Fundament. Objekt og lagstrukturen vil have det samme formål, som bips lagstruktur har i dag for 2D-tegninger, nemlig at få fuld udnyttelse af CADværktøjernes muligheder for at skelne mellem forskellige typer af 3D-elementer/objekter under 3D-modelleringen, tegningsproduktionen og på plot. 10 bips 3 / 2004

11 Andre relationer Projektet 3D-arbejdsmtoder har en klar sammenhæng med mange af de andre projekter, der gennemføres under Det Digital Byggeri. Det gælder såvel alle Bygherrekravene, herunder især 3D-modeller visualisering og simulering samt klassifikationssystemer under Det Digitale Fundament. Endelige er der rigtig mange firmaer, som allerede har afprøvet og i dag anvender 3D-modeller på mange projekter. Deres erfaringer er vigtige og skal i videst mulig udstrækning bringes ind i projektet. Organisering Netop fordi 3D-arbejdsmetoder berører os alle i branchen fremover, er det vigtigt at alle parter er med i projektet og at projektet kommer til at involvere så mange som mulig. Vi er i gang med at opstille en projektorganisation, som kan håndtere de mange erfaringer og meninger branchen allerede har i dag omkring 3D-arbejdsmetoder. I figuren vises, hvorledes projektorganisationen tænkes opstillet. Der udpeges en styregruppe, som har det samlede ansvar for projektet. Herunder organiseres selve arbejdet i en metodegruppe og en teknikgruppe. Metodegruppen skal opstille 3D-arbejdsmetoder for hver af parterne i byggeriet, og hertil skal metodegruppen tilknytte nogle faglige orienteret undergrupper, som netop varetager deres fags interesser. Teknikgruppen skal sikre at de 3D-arbejdsmetoder, som metodegruppen fremsætter også kan lade sig gøre rent teknisk, ligesom Teknikgruppen skal informere Metodegruppen om de muligheder teknologien i dag tilbyder. Advisory Borad er et høringspanel som løbede kommentere arbejdet samt sikre at al viden og erfaringer også komme med ind i projektet. Det skønnes at op til 50 personer bliver involveret i selve projektet og at endnu flere forhåbentlig vil kommenterer resultaterne på de workshops, der løbende afholdes i forbindelse med læringsnetværket under Det Digitale Byggeri. På vegne af CAD-udvalget ser jeg frem til et meget interessant og hektiske periode. Jeg opfordrer alle bips CAD-abonnementer til at melde deres interesse, hvis de ønsker at deltage i projektet. Kun ved en samlet indsats får vi udarbejdet nye og fremtidssikre 3D-arbejdsmetoder, hvor en bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder der i dag er til rådighed kan løfter byggebranchen ind i en mere effektiv, IT-integreret og sikkert også sjovere verden af muligheder. bips 3 /

12 3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius I november 2003 vandt PLH arkitekter i samarbejde med Rambøll en arkitektkonkurrence om et 8000 m 2 kontorhus i Vilnius, et domicil for den litauiske koncern SBA-gruppen, der fremstiller og sælger møbler. Brian Sheldon, PLH arkitekter as Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll Udfordringen var at skabe en moderne bygning, der udtrykker bygherrens ambitioner om dynamik, fremadrettethed og kvalitet. Dette blev opnået ved at designe en meget transparent bygning med en markant og ekspressiv bærende konstruktion. Etageplanerne er elliptiske og bliver større op igennem bygningen, således at bygningen giver indtryk af at modvirke tyngdekraften. Toppen af bygningen afsluttes med en form i familie med keglestubben. De varierende cirkulære, elliptiske og kegleformede figurer skaber tilsammen en dynamisk og kompleks geometri. Allerede i konkurrencefasen blev en 3D-model udarbejdet med henblik på at skabe visualiseringer, men det blev hurtigt klart, at der var store fordele ved at benytte 3D-modeller i hele projekteringsforløbet. Bentleys CAD-programmer, da man kan arbejde i et DGN/DWG-miljø. Det viste sig at være en stor fordel, idet kunden krævede digitale tegninger i DWGformat, hvilket samtidig er det format, Rambøll anvender. Ingeniørprojektet bestod af konstruktioner og bygningsinstallationer, men kun konstruktionsdelen skulle detailprojekteres. Da bygningen primært bestod af en stålkonstruktion valgte Rambøll at benytte StruCAD v10, hvor man dels kan modellere alle stålelementer, og samtidig kan designe alle samlingerne med svejsesømme, bolte og beslag. StruCAD er et objektorienteret 3D-modelleringsværktøj, der er specielt udviklet til at optegne stålkonstruktioner. StruCAD kan på et senere tidspunkt i projektforløbet generere alle værkstedstegningerne for stålkonstruktionerne. Hovedprojekttegning, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Visualisering, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Software Arkitektprojektet er udarbejdet af PLH arkitekter i Bentley Systems Microstation V8 Architecture, en version af TriForma, som er et objektbaseret intelligent modelleringsprogram. PLH valgte dette projekt til at være pilotprojekt for MicroStation V8 Architecture. V8 er en milepæl i Bygningsdele modelleret i 3D Det blev besluttet allerede på konkurrencestadiet at bruge 3D CAD på grund af de unikke former, som arkitekterne forestillede sig og især på grund af den gennemgående bærende konstruktion. Konstruktionen består af 8 sammenflettede stålspiraler, som m et samlet bærende tårn midt i et atrium. MicroStation giver mulighed for en fleksibel og hurtig metode til at skitsere denne konstruktion. Der blev udarbejdet og vurderet en række designmodeller på meget kort tid. Da den endelige løsning var fundet på konkurrencestadiet, forblev den praktisk talt uændret gennem resten af designprocessen. SBA bygningen er tegnet 100% i 3D til et detaljeringsniveau svarende til 1:100, hvorfra alle tegninger på 1:100 eller mere blev genereret og dannede grundlag for 2D detailtegninger i 1:50 eller mindre. Det er vigtigt at bemærke, at det under hele designprocessen altid var 3D CAD-modellen, der definerede og fastholder bygningens geometri. 12 bips 3 / 2004

13 3D modellen er opbygget således at flere arkitekter samtidig kan arbejde på modellen. 3D-modelfilerne er opdelt i bygningsdele: modulnet, kælder, facade, etagedæk, indvendig bygning, stål, vægge og hovedmodel. Alle de enkelte modeller er herefter refereret ind i Hovedmodellen. Hovedmodellen består således af en række referencer, som danner hele bygningen. Ud fra 3D-hovedmodellen er der genereret 2D-tegningerne. For at bevare hovedmodellens integritet er der samtidig arbejdet med en parallel hovedmodel til visualisering. PLH genererede en model for spiraltårnets geometri. MicroStation kan generere sande kurver, mens DWG ikke understøtter denne funktion. I udvekslingsprocessen fra DGN til DWG blev de komplekse kurver, som definerer spiralkonstruktionens geometri, interpoleret af DWG. Man fandt senere ud af, at spiralens DWG-geometri varierede op til 120 mm fra DGN-spiralens. Den rettede Rambøll-genererede DWG-stålmodel blev refereret direkte ind i PLHs hovedmodel. MicroStation TriForma var i stand til at udtrække både de DGN-genererede komponenter og DWG-komponenter til et acceptabelt grafisk niveau. Visualisering, Facadeudtryk, PLH arkitekter as Udveksling af modeller mellem ingeniør og arkitekt PLH arkitekter anvender udelukkende MicroStation, mens Rambøll anvender DWG-baserede programmer herunder StruCAD. Rambølls stålmodel kunne efter eksport fra StruCAD refereres direkte ind i PLHs MicroStation hovedmodel og man undgik derved at skulle oversætte ingeniørernes tegninger og at skulle regenerere ingeniørernes løsning. På grund af en stram tidsplan blev det besluttet at anvende DWG som dataudvekslingsformat. Derved sikrede man et kompatibelt format, som alle involverede CAD-programmer kunne læse. Begrænsningen ved denne løsning var, at det kun var modellens geometri og ikke intelligensen bagved objekterne, der kunne udveksles. Det var imidlertid kun geometrien, det var nødvendigt at udveksle for at generere tegninger. Intelligensen bibeholdes i de fagspecifikke applikationer. Udfordringer ved at udveksle modeller Den reelle udveksling af modeller fra ingeniør til arkitekt var relativ problemfri. Der opstod dog et par problemer undervejs. De alvorligste var: Generering og efterbehandling af tegninger Hovedmodellen var kernen i processen med tegningsgenerering. Filen var tom, men indeholdt alle 3D-modeller som referencer, som efterfølgende dannede hele bygningen. Ud over referencefilerne indeholdt hovedmodellen alle snit (både lodrette og vandrette), som definerede 1:100 tegningerne. Tegningerne kunne genereres i batch-form ud fra denne fil eller enkeltvis gennem en dialogboks med tegningsplan. Udtræksprocessen varede fra få minutter for de enkleste planer til 90 minutter for de mest komplekse lodrette snit. Hen mod slutningen af projekteringsfasen blev det rutine, at den arkitekt, der sidst arbejdede på modellen, lavede udtræk af tegningerne, inden han gik hjem. De tegninger, der blev genereret, var generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der skulle dog foretages små justeringer på næsten alle tegninger. Der var tale om små ændringer, og de var normalt konsekvente fra revision til revision. Ofte skulle en ændring kun laves én gang og kunne genbruges på efterfølgende revisioner. Tegningsudtræk blev målsat på normal vis og tekstlabels blev indsat. Effektiviseringsgevinst ved at lave en 3D-model Der var en klar fordel ved at tegne bygningen i 3D. Processen begyndte i starten af januar 2004 og slut- > bips 3 /

14 tede 1. april Det viste sig allerede efter et par ugers arbejde, at processen var langt forud for det stade, man ville have nået ved den traditionelle 2D metode. Kunne man have nøjes med 2D-tegninger Mange har stillet spørgsmålet: kunne dette projekt have været tegnet i 2D eller var dette umuligt pga. den komplekse geometri? Vi mener, at svaret selvfølgelig er ja, det kan tegnes i 2D, MEN det ville have kostet langt større indsats? Først og fremmest hvis dette projekt var tegnet i 2D, skulle vi have regnet med mindst en fordobling af antallet af mande-timer for at nå til samme færdiggørelsesgrad. Vi mener heller ikke, at man kunne have nået samme detaljeringsgrad. Alle de konstante geometrikontroller, som 3D-modellen medfører, ville ikke være mulige. Tegningerne genereret fra 3D modellen var meget avancerede, havde en høj detaljeringsgrad og en nøjagtighed, som man sjældent ser i traditionelle 2Dtegninger. Andre fordele er der ved at projektere i 3D En af de største fordele ved 3D-modellen er den konstante geometrikontrol af bygningsdelene, såvel som det indbyrdes forhold mellem bygningsdelene. Igennem hele processen kunne man se på designløsningerne og evaluere deres æstetiske og funktionelle værdier. Hovedprojekttegning, Helix, Rambøll Man kunne også levere CAD-filer til leverandører. SBA projektets facade der består af 1642 unikke glasstykker. Glasleverandørerne kunne gennemgå dwgfilerne for glassenes geometri og fastgørelsespunkter som basis for produktionen af modellerne. Det er ikke usædvanligt, at en arkitekt skal kunne levere visualiseringer under designprocessen. Dette kan være både tidskrævende og afbryde rytmen i designprocessen. Bygherren og myndighederne kunne hele tiden se visualiseringer af bygningen. Visualiseringerne bestod både af faste billeder og animationer (videoklip), som kunne fremstilles fra dag til dag. PLH brugte ligeledes et overførselsprogram i realtid, hvorved man hurtigt kunne se 3D-modellen flyvende, hvilket viste sig at være en effektiv måde at navigere gennem modellen for at se på forskellige dele. det vanskeligt at overbevise design-teamet om, at projektering i 3D var en effektiv måde. Projektering i 3D kræver en utraditionel arbejdsproces, både fra arkitekten og ingeniørens side. Man skal bruge meget mere tid på 3D, inden man kommer rigtigt i gang med projekteringen. En arkitekt er vant til at tegne i 2D og få dokumentation for designet med det samme, både til ham selv og til andre. I de første 2 uger af projekteringen af SBA projektet sad der 2 arkitekter og tegnede på fuld tid uden på et eneste tidspunkt at se en traditionel 2D tegning af designet. Det var også svært at dele og dokumentere ideer med ingeniørerne på dette tidlige stade. Visualisering, Ståldetaljer, Rambøll Ulemper ved at projektere i 3D Under 3D design-processen stødte vi ind i et par tekniske vanskeligheder, alle var dog ret lette at få løst, såsom plot, oversættelse, mv,. Den første og største vanskelighed var den menneskelige faktor. I starten var Efter den første opbygnings -periode kunne de første tegninger genereres og gennemgås. Efter hvad der først så ud til at være en langsom start, blev det klart, at vi på dette stade havde nået meget mere end vi kunne have gjort ved at tegne i 2D. 14 bips 3 / 2004

15 Bygherrekrav 3D-modeller Uddrag af B3D s konsortiets oplæg til bygherrekrav, kravsspecifikation. Læs mere på Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3Dmodeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående af Rambøll Aalborg Universitet Arkitema NCC Formål Formålet med bygherrekravene vedrørende 3D er tosidigt, dels at give bygherren umiddelbare gevinster ved brug af 3D, dels at sikre en bredere implementering af 3D-modeller hos byggeriets mange parter. Område Bygherrekravene er tiltænkt statslige bygherrers nybyggerier, men de forventes også at få en afsmittende effekt på ombygninger, større renoveringsopgaver samt udvidelser af eksisterende bygninger. Bygherrens direkte fordele ved brug af 3D modeller visuel fremstilling stillbilleder videosekvenser virtual reality præsentationer digital bymodel arealanalyser volumenanalyser information til drift og vedligehold Ansvarsfordeling i hovedpunkter Bygherren Bygherren har pligt til at levere de digitale data, som rådgiveren skal anvende som grundlag for at kunne udføre sin leverance af 3D modellen. Data fra bygherren skal leveres i et format, i en struktur og med en nøjagtighed, som de data bygherren kræver leveret af rådgiveren. Bygherren får brugsretten til de af rådgiveren producerede digitale modeller i henhold til ABR89 med mindre andet aftales specifikt med rådgiveren. Rådgiveren bevarer ophavsretten til de digitale modeller. Rådgiveren Rådgiveren skal opfylde bygherrens krav til 3D Modeller. Rådgiveren skal i projektforløbet foretage en kontinuerlig udveksling af 3D-modellen til øvrige parter. Omfanget heraf skal anføres i projektspecifik CAD aftale. Rådgiveren skal videregive 3D-modellen til bygherren, andre rådgivere, entreprenører, producenter og driftsherrer i henhold til de aftaler og terminer, som er anført i den projektspecifikke ydelsesaftale. Processen fra design til aflevering Design Designprocessen i den dynamiske 3D Bygningsmodel foregår som en proces, hvor beslutninger indlægges i bygningsmodellen, og vurderes i relation til helheden. Erfaringer og data fra designfasen optimeres i modelkonceptet med mere præcise simuleringer, samt opdateringer af bygherrens krav til arealer, volumen og sammenhæng. 3D Modellens beregninger og simuleringer er med til at underbygge og styrke argumentationen for de valgte løsninger. Udbud Modelkonceptet kan danne grundlag for entreprenørens beregning af mængder i forbindelse med afgivelse af tilbud, som foreslået under bygherrekrav for Digitalt udbud. Konceptet giver mulighed for at synliggøre omkostninger i forbindelse med bestemte materialevalg, herunder udgifter til drift- og vedligehold. Udførelse 3D-modellen kan i udførelsesfasen sikre relationerne mellem de beregnede mængder, faktisk forbrug som kobles til en dynamisk tidsplanlægning. Herved sikres at indkøb og bestilling af ressourcer, mandskab, materialer og komponenter er i overensstemmelse med det planlagte flow i byggeriet. Den dynamiske tidsplanlægning sikrer herved levering just in time, og muliggør en visualisering af byggeprocessen i relation til tidsplanen. Aflevering Ved aflevering af et byggeri bliver det ved hjælp af 3D Modellen muligt, at overføre informationer til et evt. drift- og vedligeholdelsessystem. 3D Bygningsmodel B3D-konsortiets løsningsmodel til Bygherrekrav 3D Modeller tager udgangspunkt i et eksisterende koncept: nemlig 3D Bygningsmodellen. Et koncept der også er pejlemærke for det Det digitale Byggeri. > bips 3 /

16 Volumenmodellen Rummodellen Elementmodellen Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Sammenhæng mellem modeltyper og traditionelle faser Kravmodel Kravmodellen definerer og klargør forskellige krav omkring byggesagen herunder myndighedskrav, forhold omkring grunden og det omkringliggende miljø, samt bygherrens ønsker og krav til byggeriet. Modeltyper I 3D Bygningsmodellen opereres der med 5 modeltyper Volumenmodellen Rummodellen Elementmodel Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Disse modeltyper kan alle betragtes som forskellige detaljeringsgrader og udviklingsforløb af 3D Bygningsmodellen. Volumenmodel Volumenmodeller opbygges af geometriske grundformer, der er massive. Volumenmodellen kan benyttes i forbindelse med vurderinger af eksteriør i en bymodel, og til et soldiagram. Rummodel Rummodellen indeholder alene informationer om rummet, og ikke om de konstruktionselementer der omgiver rummet. Disse defineres som konstruktionsrummet, analogt til netto- og bruttoarealet. Elementmodel Elementmodellen er forløberen for bygningsdelmodellen, hvor elementerne er resultatet af den første opbygning af afgrænsede bestanddele. Det vil sige, elementerne har en geometrisk form og placering, og har fået identificeret overordnede funktionskrav. Bygningsdelmodellen Bygningsdelmodellen indeholder bygningsdele, som er detaljeret til et niveau hvor kravene til deres ydeevne og opbygning er nøje specificeret, men før der træffes et valg af et produkt fra en bestemt leverandør. Konstruktionsmodellen I Konstruktionsmodellen er alle konstruktive sammenhænge og de valgte materialer fastlagt og indarbejdet i modellen. Specifikke data er knyttet til objektet og 3D objekter udføres med en detaljeringsgrad svarende til et hovedprojekt, idet den konstruktive opbygning af de enkelte 3D objekter specificeres og vises i det grafiske udtryk Krav til bygningsmodellen Bygherren specificerer indholdet, omfanget og præcisionen af den 3D-model, der skal leveres i forbindelse med løsning af rådgivningsopgaven. Specifikationen udarbejdes på basis af de anvendelsesområder, som bygherren i det enkelte projekt finder ønskelige. I Kravspecifikationen opstiller bygherren sine krav i en systematik, som definerer de specifikke krav, der stilles til 3D-modellen. Bygherren opstiller udfaldskravene og dermed også de relaterede tekniske krav til de enkelte anvendelsesområder. Kravene til 3D-modellen konsolideres efterhånden som krav til 3D-modellen gentages og anvendes i forskellige scenarier. Bygherrens krav foreligger derefter i en samlet oversigt, således at rådgiveren alene skal fokusere på de konsoliderede krav. IFC IFC er implementeret i hovedparten af de førende generelle objektorienterede CAD-programmer til byggesektoren. Formål Formålet med IFC er: at sikre, at data bliver globalt tilgængelige at overføre 3D data mellem de projekterende at overføre produktdata til projekterende, udførende og bygningsejere at overføre data fra bygningsmodel til analyseprogram at anvende IFC data i produktionen hos de udførende at langtidsopbevare data vedrørende en bygning. at kombinere egne data med et fælles accepteret format 16 bips 3 / 2004

17 Nyhedsbrev 3 / oktober 2004 Dansk Bygge Klassifikation bliver grafisk Nu foreligger de første konkrete resultater af udviklingsindsatsen under Det Digitale Fundament: Model for et kommende dansk klassifikationssystem HER FINDER DU MERE Det kommende danske system for klassifikation af byggedata skal være grafisk i sin tilgang. I stedet for et rent alfanumerisk, hierakisk struktureret opslagsværk bliver det et grafisk modelværktøj, der præsenterer sig visuelt for brugeren på en måde, som umiddelbart understøtter forståelsen af sammenhænge. Det foreslår den arbejdsgruppe, der hen over sommeren har udarbejdet forslag til en metamodel for et kommende dansk klassifikationssystem DBK eller Dansk Bygge Klassifikation. Efter en intensiv høringsfase, hvor forslaget er blevet drøftet med centrale interessenter herunder de øvrige konsortier under det digitale byggeri er Modellen nu færdigbearbejdet og vil danne grundlag for det videre arbejde i klassifikationsprojektet Metamodellen identificerer tre hoveddomæner: Ressource, Proces og Resultat samt deres indbyrdes sammenhæng: Ressourcer anvendes i Processer, der resulterer i Resultater. DBK vil hermed lægge sig tæt op ad ISO standarden og det svenske BSAB. Et sådant klassifikationsgrundlag vil tillige være velegenet i forbindelse med IFC udvekslingsformatet, selv om de to standarder bygger på forskellige principper, vurderer arbejdsgruppen. I forhold til den tid og de ressourcer, man fx i Sverige har sat af til analysearbejdet, er vores bud jo udtryk for det muliges kunst inden for den tid og de rammer, der er til rådighed. Alligevel synes vi, at vi har fået rigtig godt fat og også på nogle områder er nået videre end man er andre steder. Det gælder bl.a. sådan noget som den grafiske model, siger Gunnar Friborg, der har været projektleder på den arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslaget. Projektgruppen har desuden haft deltagelse af Knud Bindslev, Henrik Balslev, Ejvind Alf Jensen og Peter Hauch. Med afsæt i metamodellen indledes nu det egentlige klassifikationsarbejde udarbejdelsen af de konkrete klassifikationstabeller og sidenhen opstillingen af egenskabsdata. Rapporten over klassifikationsprojektets fase 2, herunder Metamodellen, relationsmodeller samt Byggeriets Begrebskatalog findes på Produkterne findes såvel i Dokumentationsoversigten som under indsatsområdet Det Digitale Fundament/ Klassifikationsprojektet. Første udgave af byggeriets begrebskatalog Hvad mener vi egentlig med begreber som Klasse eller Ydelse? I byggeriets verden jonglerer rådgivere og udførende med mange ord og begreber, men det viser sig jævnligt, at de ikke altid forstås på eksakt samme måde. En html-model, der sammenfatter den overordnede begrebsmodel med de øvrige modeller og begreber, vil tillige blive lagt ud på netstedet, når den er færdigudviklet. Det er imidlertid vigtigt, ikke mindst når ordene indgår i ikke-verbale sammenhænge som fx digitale beskrivelser, og derfor er der som led i klassifikationsprojektet indledt et arbejde med at udarbejde en samlet begrebskatalog over de vigtigste termer, der anvendes i byggeriet. Definitionerne hentes fra standarder og ordbøger, oversættes fra engelsk eller udvikles i sammenhængen. I første rækker retter begrebskataloger sig mod at dække behovet for en fælles terminologi i forbindelse med de produkter, der udvikles under Det Digitale Byggeri. Klassifikationsgruppen opfordrer derfor alle konsortierne til at tage begrebskataloget til sig og selv bidrage i opbygningen, så der på den måde sikres over- ensstemmelse, sammenhæng og fælles forståelse omkring de resultater, der skabes under Det Digitale Byggeri. Vær med i debatten på

18 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri 3D-krav baner vej for rumlig projektering B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav for 3D-modeller sigter klart mod en modelbaseret bygningsprojektering. Kravene skal nu afprøves ved et byggeprojekt i Aalborg. HER FINDER DU MERE Se forslagene til de kommende 3D-krav under menupunktet Dokumentation på hvor man også finder rapporten om Potentialer og Barrierer. Under indsatsområdet 3D er der en fyldig gennemgang af debatten på workshoppen, som fortsatte på indsatsområdets faglige forum på netstedet. Byggeprojektet er på vej til at blive en bygningsmodel. Fra de første streger til den færdige as built model vil projekteringen foregå i 3D i et rumligt univers, som giver arkitekter, ingeniører og entreprenører optimale muligheder for at afprøve ideer, kvalitetssikre projektet og planlægge udførelsen. Det bliver konsekvensen af de kommende bygherrekrav til 3D-modeller, hvis forslagene fra B3D konsortiet ender med at blive gennemført. Forslagene til krav og vejledning blev fremlagt i juli og er nu på vej mod afprøvning i et første demonstrationsbyggeri. B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav på området vil i høj grad kunne blive løftestang for introduktionen af det objektorienterede produktmodelkoncept i dansk bygningsprojektering. I stedet for at betragte 3D modeller blot som geometriske afbildninger går B3D nemlig hele vejen og foreslår en ny processtruktur i projekteringen. Den veltjente, men stive opdeling i fire faste faser erstattes af en mere flexibel og dynamisk proces, hvor bygningsmodellen gradvist detaljeres og udkrystalleres i forskellige modeltyper. Differentierede bygningsmodeller B3D-konsortiet annekterer her den modelløsning, der er udviklet i det finske ProIT program og som opererer med følgende modeltyper: Kravmodellen for bygherrens byggeprogram Volumenmodellen, som anvendes ved proportioneringsstudier og indpasning i bymodeller Rummodellen, som nedbryder bygningen i rum Elementmodellen, som nedbryder bygningen i bestanddele Bygningsdelsmodellen, som detaljerer på projektforslags-niveau Konstruktionsmodellen, som danner grundlag for mængdeberegning, prissætning, projektgranskning og produktionsplanlægning De seks modeltyper vil yderligere logisk kunne suppleres med: Planlægningsmodellen, som danner grundlag for den egentlige produktions- og tidsstyring Som Udført modellen som grundlag for D&V IFC som fast udvekslingsformat B3D konsortiet skelner i sine bygherrekrav mellem kernedata og fagspecifikke data. Kernedata er den fællesmængde af data, som alle parter i byggesagen trækker på og bidrager til. De fagspecifikke data er de data, som alene udvikles og bruges inden for de enkelte parters eget domæne. Når det gælder kernedata, der skal kunne udveksles mellem parterne og kunne bruges og genbruges gennem hele projektforløbet vil B3D stille krav om at de opbygges i IFC-kompatible programmer. Udveksling af CAD-tegninger mv på tværs af de forskellige softwareprodukter, som de projekterende benytter sig af - fx ArchiCAD, Autodesk m.fl - har hidtil været af væsentlig barriere for problemfri udveksling af data mellem parterne i byggeprocessen. IFC er på vej til at blive den internationale defacto standard for udveksling af 3D-data. Med valget af IFC som obligatorisk udvekslingsformat lægger B3D sig på linie med BANK-konsortiet, som også peger på IFC-formatet til digitale udbud. Også finske ProIT har knæsat IFC som kommende finsk standard på området. Potentialet overvinder barriererne Overgangen til 3D modelbaseret projektering støder på mange barrierer først og fremmest kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige, i mindre grad tekniske og juridiske påpeger B3D, som tidligere har fremlagt resultaterne af konsortiets SWOT*)-analyser. Men der er også mange fordele og store potentielle gevinster, fremhæver konsortiet: Langt bedre muligheder for at bedømme og bearbejde projektet, før det opføres, et bedre og mere sammenhængende produktionsgrundlag og i sidste ende et bedre resultat. Det er konsortiets vurdering, at de åbenlyse potentialer vil overvinde barriererne, så 3D modelbaseret projektering relativt hurtigt vinder frem akkurat lige som 2D CAD-projektering op gennem 1990erne vandt indpas på tegnestuerne. Konsortiet støtter sig i denne forventning til det arbejde med at udvikle metodegrundlag, standarder og manualer, som nu sættes i gang under Det Digitale Fundament. Forslagene skal afprøves B3D konsortiets udspil til krav og vejledning samt Potentialer og barrierer notatet blev i august 2004 fremlagt ved en workhop. Her var gennemgående bred tilslutning til forslagene men også kritiske røster. Mange stillede sig således skeptiske over for konsortiets opgør med den indarbejdede faseopdling, der ses som nødvendige milepæle. Snarere end at anerkende en ny faseopdeling i overensstemmelse med de forskellige bygningsmodeltyper så worksoppen dem som forskellige udtræk af den samme model. Andre pegede på, at der er brug for en implementeringsstrategi og aktiv forandringsledelse, hvis 3D-projekteringen skal blive dagligdag på computerskærmene. Ved samme lejlighed efterlyste de statslige bygherrer en mere operationel formulering af kravene. I mellemtiden har Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger selv indledt denne operationalisering i forbindelse med en idékonkurrence på Aalborg Universitet, hvor kravene nu står foran sin første afprøvning. *) SWOT S Strengths Styrker W Weaknesses Svagheder O Opportunities Muligheder T Threats Trusler Følg med i nyhederne på

19 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Kæmpe potentiale i digitale driftsdata Danske ejendomsforvaltere har et godt øje til mulighederne i at standardisere krav til bygningsdata. Men virkeligheden er foreløbig mere broget, viser DACaPos kortlægning af forudsætningerne for digital aflevering. Fem milliarder gode danske kroner lige ud ad vinduet! Det er, hvad der hvert år spildes alene i erhvervs- og institutionsbyggeriet ved, at én gang skabte data ikke genbruges ikke lige er til rådighed, når man skal bruge dem eller i det format, man skal bruge dem. Utilstrækkelig interoperabilitet, som det hedder. Det er DACaPo konsortiet, der har regnet sig frem til beløbet med udgangspunkt i en aktuel amerikansk undersøgelse, og to tredjedele af pengene tabes i bygningsdriften, påpeger konsortiet, der skal udarbejde de kommende bygherrekrav til digital aflevering. Der er kort og godt store ressourcer at spare ved at standardisere kravene til aflevering af data fra projektering og opførelse til ejendomsdrift og -forvaltning i et fælles digitalt format. Broget billede i Danmark Virkeligheden i dansk bygningsdrift i dag er dog langt fra den objektorienterede digitale model, der også forfølges i en række af konsortierne under det digitale byggeri. Det konkluderer DACaPo i de rapporter, der blev fremlagt på workshoppen som resultat af konsortiets analysefase. Status lige nu er temmelig broget, viser en behovsanalyse, DACaPo har gennemført ved en spørgeskemaundersøgelse til et halvt hundrede driftsherrer og bygningsforvaltninger, som tilsammen administrerer 25 mio m 3 ejendomme. Stort set alle anvender IT, men overvejende til administration, økonomistyring og de løbende vedligeholdelsesplanlægning. Mindre end en tredjedel anvender ITværktøjer til arealforvaltning. 30% svarer, at de arbejder objektorienteret med bygningsdele i CAD-tegninger hovedsageligt private driftsherrer. Der er dog tegn på at driftsherrerne bliver stadig mere opmærksomme på at kræve data til driftsfasen, når de udbyder byggearbejder. Det sker i spredt fægtning og i vid udstrækning på basis af hjemmestrikkede krav, der formuleres til lejligheden. De fleste forventer, at disse data i stigende grad digitaliseres, og der er et udbredt ønske om fælles standarder for, hvordan data struktureres og afleveres. Ikke parat til bygningsmodeller At det er de såkaldte back office funktioner, som bygningsforvaltningerne især anvender IT-værktøjerne til, bekræftes også af DACaPos IKT-analyse, hvor konsortiet har undersøgt Facilities Management systemerne på det danske marked. Selv om det er praktisk muligt at hente de driftsrelevante informationer ud af de mest anvendte CAD-formater, er det de traditionelle dokumentformater, driftsorgansationerne sværger til. De back-office systemer, der anvendes, kan typisk ikke hente informationer ud fra grafiske data, og det vil derfor kræve relativt store ændringer i såvel systemerne på markedet som i processerne i de enkelte driftsorganisationer, fremhæver DACaPo. Til brug for det videre arbejde har DACaPo gennemført en analyse af informationsflowet i relation til drifts- og vedligeholdsdata. Analysen omfatter både en interessentanalyse og en procesanalyse. Analyserne har kortlagt, hvor de forskellige data skabes og bearbejdes i byggeprocessen og hvem der anvender dem til hvad. Gennem dette arbejde er der identificeret en række centrale informationsbærere, som vil indgå i konsortiets videre arbejde med at opstille kravene til digital aflevering. HER FINDER DU MERE se DACaPo s afrapportering af analysefasen på Under indsatsområdet Digital aflevering/workshop 1 findes følgende rapporter: Behovsanalyse Informationsflow IKT-rapporten Digital aflevering state-of-the-art Potentialer og Barrierer foreløbig rapport Her findes også et kort resumé af workshoppen om det fremlagte analysemateriale Om det svenske FI2002 se Ingen måleregler under Fundamentet Der bliver ikke i første omgang iværksæt noget projekt om regler for opmåling af mængder under Det Digitale Fundament. Det står klart, efter at Projektrådet 26. august behandlede et projektoplæg fra foreningen bips til udarbejdelse af et sæt Nationale måleregler. Der er simpelthen ikke penge inden for budgettet hverken i fundamentet eller Det Digitale Byggeri til at dække de anslåede udviklingsomkostninger på små 7 mio. kr. Projektoplægget blev bestilt af Erhvervsog Byggestyrelsen i juni, efter at bips havde prioriteret opgaven fra i sit forslag til indsatser under Det Digitale Fundament. Et sæt retningslinier for mængdesætning i byggeprojekter blev efterlyst af BANK-konsortiet tidligere på foråret. Ensartede opmålingsprincipper er en forudsætning for, at ansvaret for at angive materialemængder i byggeprojekter kan overgå fra entreprenørne til de rådgiverne, der udarbejder udbudsprojekterne, sådan som BANK har foreslået i sit udkast til bygherrekrav for digital tilbudsgivning. bips foreslog i sit projektoplæg, at der udvikles to sæt måleregler: Et for m 2 - mængder til anvendelse ved etagemeterberegninger, fx i forbindelse med BBR og andre offentlige formål og registre og et andet regelsæt for ydelsesmængder til de mere teknisk betonede anvendelser, herunder udbudsprojekter. Foreningen anfører i sit oplæg, at byggeriet i Danmark vil have stor nytte og produktivitetsgevinst af fælles nationale måleregler, og at projektet efter bips opfattelser ligger i naturlig forlængelse af temaerne klassifikation og 3D objekter i Det Digitale Fundament. Hvis finansieringen kan tilvejebringes, ser bips sig også i stand til at stå for både udvikling, implementering og vedligeholdelse af fælles nationale måleregler, skriver foreningen i projektoplægget. Erhvervs- og Byggestyrelsen er enig i, at målereglerne er vigtige og nødvendige i sammenhæng med den igangværende digitalisering af processerne. Styrelsen er nu i gang med at overveje, hvad man skal gøre ved udfordringen, herunder om andre aktører kan inddrages. Resultatet af overvejelserne vil blive fremlagt for Projektrådet medio oktober. Under alle omstændigheder har det lange udsigter med de danske opmålingsregler. Målereglerne bør baseres på principperne i det kommende Dansk Bygge Klassifikation, som er de næste to års hovedopgave i Det Digitale Fundament, og det vil herefter tage 21/2 år at udvikle målereglerne, anslår bips. Se bips projektoplæg til måleregler på hvor man også kan holde sig orienteret om, hvad der evt. videre sker i sagen. Læs mere om indsatsområderne på

20 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Første evaluering af DDB-initiativet Det Digitale Byggeri er på rette spor. Men der skal mere fokus på implementering og forandringsstrategi, konkluderer de to evaluatorer, som følger aktiviteterne fra sidelinien Det Digitale Byggeri er kommet godt i gang og udvikler sig stort set som forventet. Men på enkelte punkter er der grund til at skærpe opmærksomheden og eventuelt også justere kursen. Sådan konkluderer de to evaluatorer danske Christian Koch og norske Tore Haugen - i deres første statusrapport over Det Digitale Byggeri, der dækker perioden frem til sommerferien. De to har, på kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen, påtaget sig at følge DDB-initiativet kritisk som lærende evaluatorer gennem hele programperioden og jævntligt rapportere deres iagttagelser til Projektrådet. Langt hen ad vejen ser intentionerne ud til at lykkes. De fleste af konsortierne er kommet i gang og er også begyndt at levere. Der er ofret mange kræfter på koordinationen, men programmet hæmmes af den indbyggede u-samtidighed som følge af, at indsatsområderne er blevet igangsat successivt. Det svækker formentlig især driftsdelen af programmet, at de rådgivertunge initiativer er kommet i gang først, vurderer statusrapporten. Rådgivertungt og teknisk Om læringsnetværket skriver evaluatorpanelet, at det både direkte, digitalt, formelt og uformelt har været meget aktivit i at skabe dialog mellem programmets dele og en bredere kreds i byggebranchen. Der har været lagt stor vægt på at skabe en bred konsensus, hvilket er lykkedes i store træk inden for de aktiviserede firmaer og personer, mens store grupper i branchen fortsat er tilskuere. At programmet hidtil har været temmelig rådgiverdomineret, mens de udførende og driftsfolkene ikke fylder så meget i billedet, er helt forventeligt. Men det har nogle konsekvenser, man må være opmærksomme på, påpeger evaluatorerne. Det bekymrer dem især, at der er ved at udvikle sig et lidt for teknisk orienteret set-up, hvor implementeringsaspektet nedtones. Implementering er mere end IT. Der må mere fokus på forandringsledelse, organisation og kompetenceudvikling, hvis programmet skal lykkes, understreger rapporten. Opmærksomhedspunkter Evaluatorerne kunne også ønske sig et lidt bredere internationalt udsyn og foreslår, at der etableres en observatoriefunktion, der opsamler og spreder viden om internationale udviklingstendenser. De to evaluatorer har konstateret en række afhængigheder i forbindelse med inddragelsen af IT-leverandører i konsortierne med risiko for, at der skabes konkurrencefordele for de deltagende firmaer eller de firmaer, hvis systemer, der er afhængighed til. I denne indledende fase er fordelene ved denne tætte inddragelse formentlig større end ulemperne men det er vigtigt, at konsortierne senere i forløbet sikrer sig, at deres løsninger kan realiseres på en tilstrækkelig stor del af markedets systemer, understreger evaluatorerne. IKT-leverandørernes rolle er et af de opmærksomhedspunkter, evaluatorerne opsummerer i deres rapport. Fokus på de kulturelle barrierer, støtte til læringsplaner og - aktiviteter aktive forsøg på at inddrage mindre inkluderede grupper fra byggeriet er nogle af de andre fokusområder, evaluatorerne peger på. Programledelsen i Erhvervs- og Byggestyrelsen skal på næste møde i Projektrådet gøre rede for, hvad man vil gøre ved rapportens anbefalinger. Læs mere om det på hvor statusrapporten er tilgængelig under menupunktet Dokumentation Om DDB initiativet og dets baggrund. KORT NYT Bedst i Byggeriet BIT eller KITE? Midt i oktober afgør Projektrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvem af de to prækvalificerede konsortier, der skal stå for det sjette og sidste af indsatsområderne under Det Digitale Byggeri: Bedst i Byggeriet. Det vindende konsortium får en nøglerolle i at bane vej for digitale processer i byggeriet. En best practice samling af veldokumenterede eksempler på, hvordan virksomheder (og grupper af virksomheder) i praksis har digitaliseret processer og rutiner hvordan de har grebet det an og hvad de har fået ud af det bliver en hjørnesten i dette indsatsområde. Udbudet af Bedst i Byggeriet måtte i august gå om i et såkaldt hasteudbud, da det viste sig, at det ene af de to indlevede tilbud ikke var forskriftsmæssigt. I anden omgang er de formelle forhold bragt i orden, og hvis der blandt tilbudene er et kvalificeret bud på opgavens løsning, vil der kunne indgås kontrakt med det vindende konsortium inden udgangen af oktober KORT NYT Bygherrekrav til Projektweb PWK-konsortiet fremlagde allerede i sommer en fyldig besvarelse af opgaven med at udvikle de kommende bygherrekrav til brug af projektweb ved statslige byggeprojekter. Kravene er allerede på vej mod den første afprøvning ved et demonstrationsbyggeri for Forsvarets Bygningstjeneste. Nu får byggeriets aktører også lejlighed til at tage stilling til dem, når ProjektWebKonsortiet 25. november inviterer til workshop om konsortiets forslag samt om deres rapport om Potentialer og Barrierer ved brug af projektweb. Det sker hos Byggecentrum i Ballerup med forudgående tilmelding hos bips. Vær med i debatten på

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

bips nyt Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag 2 / 2004 ERFA virksomhed byggeri informationsteknologi

bips nyt Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag 2 / 2004 ERFA virksomhed byggeri informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag ERFA virksomhed bips nyt 2 / 2004 bips 2 / 2004 1 Klar til at støbe fundamentet

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

bips F104, Dokumenthåndtering

bips F104, Dokumenthåndtering bips F104, Dokumenthåndtering af Gunnar Friborg & Charlotte Lund Poulsen Disposition Introduktion Tidsforløb og historik Hvad erstatter anvisningen? Baggrund Struktur og tankesæt Dokumenthåndtering Genfinding

Læs mere

Lagstruktur for Anlæg

Lagstruktur for Anlæg Af Civilingeniør Marianne Rask CAD-koordinator Veje & Jernbaner Grontmij Carl Bro A/S marianne.rask@grontmij-carlbro.dk Tlf : 27 23 66 73 Lagstruktur for Anlæg Siden MicroStation version 8 kom frem har

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Ny navnestandard for vejelementer

Ny navnestandard for vejelementer Af Civilingeniør Marianne Rask CAD-koordinator Transport, Veje & Jernbaner Carl Bro as TMC-DIB bestyrelsesmedlem mar@carlbro.dk Tlf : 43 48 66 73 Ny navnestandard for vejelementer Danmark: Blandt vejingeniører,

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer 3D CAD-projektaftale 200 DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer DBK 2006 procesdomænet DBK 2006 procesdomænet er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation

Læs mere