Naturgeografi B stx. Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser juni Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgeografi B stx. Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser juni 2013. Indhold"

Transkript

1 Naturgeografi B stx Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser juni 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. IDENTITET OG FORMÅL 2 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD 2 3. TILRETTELÆGGELSE 4 4. EVALUERING 8 5. UNDERVISNINGSBESKRIVELSE VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE LINKOVERSIGT 11 Læreplanerne for både naturgeografi C og B er bygget op, så de enkeltvis beskriver de faglige mål og det faglige indhold, eleven opnår fra udgangspunktet, oftest grundskolens afgangsprøve, til afslutningen af faget i stx. C-niveauet er således indeholdt i B-niveauet. Eleven kan på den enkelte skole begynde med C- niveauet og fortsætte med B-niveauet eller begynde direkte på B-niveauet fx i en studieretning (kaldet 0 B). Valghold på B-niveau kan også være sammensat af såvel elever fra forskellige hold som elever fra stx og hf. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, som arbejder emneorienteret. Naturgeografi B skal give eleven en studieforberedende baggrund for en analytisk stillingtagen til samfundets og menneskets udnyttelse af naturen. Eleven skal lære at anvende geofaglige metoder. Geofaglig er et samlet udtryk for den række af geografiske discipliner fra naturgeografi, geologi og samfundsgeografi, der indgår i faget naturgeografi/geografi i ungdomsuddannelserne. 2. Faglige mål og fagligt indhold I arbejdet med de faglige mål (faglige kompetencer) og det faglige indhold (kernestof) er det væsentligt at understrege, at det er gennem arbejdet med emner inden for kernestof og supplerende stof, at det bliver muligt for eleven at opøve de krævede kompetencer. Målet med undervisningen er derfor ikke blot at dække fagets kernestof og supplerende stof, men at tilrettelægge uddannelsestiden på en sådan måde, at eleven får mulighed for at tilegne sig de faglige mål. Fagets tre metodiske tilgange til at opnå de faglige mål er: Den generelle hypotetisk-deduktive metode, hvor data, observationer og målinger indgår i forklaringer af enkeltfænomener eller delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, analyseres og fortolkes og sættes ind i overskuelige sammenhænge. Den induktive naturhistoriske metode, hvor data, observationer og målinger benyttes til at beskrive, analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser. Den problemformulerende metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser. 2.1 Faglige mål Læreplanens faglige mål afspejler anbefalingerne fra rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 7, 2003), hvor der opereres med følgende naturfaglige kompetencer: empiri-, repræsentations-, analyse-, modellerings- og perspektiveringskompetencen. Hertil er så føjet kommunikationskompetencen, som er fælles for hele fagrækken. Herved sikres en parallelitet mellem de naturvidenskabelige fag, og således etableres bl.a. forudsætningerne for samarbejdet. Eleverne skal kunne: Empirikompetencer identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener Repræsentationskompetencer opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn Analytiske kompetencer ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 2

3 udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser Modelleringskompetencer forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden Perspektiverings- og kontekstkompetencer analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag Kommunikationskompetencer indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. Det sidst tilføjede faglige mål sammenfatter fagets identitet og metoder. Dette faglige mål er blandt andet tilføjet, så eleverne gennem arbejde i faget med disse områder får styrket tilgangen til almen studieforberedelse med en geofaglig ballast demonstrere vinden om fagets identitet og metoder Arbejdet med fagets identitet og metoder tager udgangspunkt i arbejdet i naturvidenskabeligt grundforløb. Det er vigtigt, at bevidstgøre eleverne om fagets identitet og metoder, og give eleverne både begrebsapparat og sprog om dette gennem løbende træning. Af de faglige mål fremgår det tydeligt, at de er skærpede i relation til C-niveauet, og at B-niveauet kræver større selvstændighed af eleven m.h.t. såvel form som indhold. Det studieforberedende, det analytiske og det kritisk vurderende indhold i faget er trådt i forgrunden. I planlægningen af uddannelsestiden på det enkelte hold er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke specifikke faglige mål det valgte emneforløb udvikler hos eleven. Alle de faglige mål kan ikke altid indøves under det enkelte emneforløb, og der må således overvejes en samlet fordeling og progression igennem alle forløbene. Husk at anføre de faglige mål i undervisningsbeskrivelsen ved hvert forløb enten i læreplanens formulering eller i en formulering, som er tilpasset det konkrete forløb. Enkelte faglige mål vil alene kunne evalueres i den daglige undervisning og i den løbende evaluering. De faglige mål medfører, at uddannelsestiden tilrettelægges således, at undervisningen foregår i forskellige læringsrum, dels i klasserummet, dels i studierummet og dels i praksisrummet. Geografer har tradition i undervisningen for at tilrettelægge og udføre længerevarende feltarbejde, studieture og projektarbejder, og der arbejdes kontinuert med at videreudvikle og indarbejde både det korte feltarbejde og det eksperimentelle arbejde. 2.2 Kernestof Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af Jord-systemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår. Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og resursegrundlag og deres forvaltning heraf. Kernestoffet bør ikke opfattes og behandles som adskilte discipliner men integreres i de aktuelle emner, som holdet har besluttet sig for at arbejde med. Bemærk at rammen for de valgte emner er globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden, fokus er Jordens sammenhængende kredsløb fx kulstofkredsløbet, og perspektivet er forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 3

4 Der kan arbejdes med kernestoffet sær- eller fællesfagligt. Samarbejdet med andre fag kan være inden for det naturvidenskabelige grundforløb, i almen studieforberedelse, i studieretningen eller andre sammenhænge. Punktet om Jordens, livets og landskabernes ( ) kan læses dels som Jordens evolutionære og geologiske udvikling og dels som menneskets indvirkning på udformningen af Jordens udviklingsprocesser og udviklingshistorie. Analyse og tolkning af rumlige mønstre bør være indeholdt i de emneforløb, der arbejdes med. GIS er på B-niveauet blevet et obligatorisk redskab i undervisningen. Tidligere pensumopgivelsers faste sidetal er fjernet, og materialet til de enkelte emner kan nu frit sammensættes af forskellige materialetyper inklusiv elevernes empiribaserede arbejde. 2.3 Supplerende stof Omfanget af supplerende stof er ikke fastlagt, men stoffet skal udvælges sådan, at de faglige mål dækkes. Med det supplerende stof er der muligheder for at udvide og inddrage nye perspektiver på kernestoffet, skabe større elevindflydelse på materialevalget, give mulighed for fagsamarbejde og tilpasse emnerne efter lokale behov. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Det er vigtigt at understrege, at undervisningen skal være emneorienteret. Der tages udgangspunkt i problemstillinger fra det omgivende samfund. Det bærende princip for al planlægning i hele uddannelsesforløbet er at præsentere stoffet i helheder og skabe sammenhæng inden for og mellem de valgte emner. Eleverne skal opnå at få indblik i og forståelse for sammenhængene i det dynamiske samspil mellem natur, menneske og samfund. Den emneorienterede tilrettelæggelsesform betyder, at det er det valgte emne, der styrer, hvor mange elementer og forskellige fagdiscipliner fx meteorologi, hydrologi etc. der skal inddrages i den geofaglige analyse, og i hvilket omfang. Det teoretiske stof udvælges på en sådan måde, at det sikrer fagligheden, samtidig med at eleverne oplever, at stoffet fremstår i helheder. Det er i læringsprocessen, at eleverne opnår de faglige mål. Supplerende stof skal inddrages. Dette kan gøres på flere måder for at fremme forståelsen af faglige sammenhænge inden for det enkelte emne, mellem de valgte emner og i samarbejdet med andre fag. Kun vedrørende hold, der begynder på naturgeografi B (0 B) Introduktionsfasen bør have som mål at præsentere faget og den geofaglige metode. De tre metodiske tilgange til geofaget 1. den hypotetisk-deduktive, rationelle metode, 2. den induktive naturhistoriske metode og 3. den problemformulerende metode skal præsenteres og indarbejdes i introduktionsfasen. Målet er, at eleverne får et grundlag for på en kvalificeret måde at kunne deltage i valg og planlægning af de øvrige emner, der tilsammen udgør hele forløbet. Det gode introduktionsforløb vil være et, der på kort tid berører flere kerneområder, og som samtidig åbner sig mod nye problemstillinger. Introduktionsforløbet skal samtidig afdække de faglige, studiemæssige og personlige kompetencer, den enkelte elev har med i bagagen. Dette er forudsætningen for at kunne tilrettelægge et samlet forløb, der opfylder læreplanens krav om faglige mål og individuel progression. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 4

5 På den enkelte skole udarbejdes egne målsætninger for kompetenceudvikling og progression, som alle fag vil være underlagt. 3.2 Arbejdsformer Kravet om emneorienteret tilrettelæggelse medfører, at der fra starten skal være fokus på samspillet mellem arbejdsform og læring. Undervisningens indhold vil være styrende for, om der i den enkelte time vælges en deduktiv eller induktiv tilgang. Klasseundervisning vil veksle mellem forelæsning, foredrag, fælles gennemgang, diskussioner og par-, gruppe- og individuelt arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges på en måde, der fremmer elevernes metakognition om læring, og som giver dem indsigt i forskellige arbejdsformers og læringsrums betydning for læringsprocessen. De skal trænes i de geofaglige arbejdsmetoder og nå frem til at kunne deltage i valg af arbejdsform og metodisk tilgang til emnebehandlingen. Sideløbende hermed skal de lære selv at fremsætte fagspecifikke problemformuleringer og arbejde projektorienteret. Eleverne skal opleve, at teori og virkelighed integreres. Det fysiske klasserum kan veksle med det virtuelle klasserum, og kravet om feltarbejde medfører, at elevens læring også finder sted uden for skolen. Det er ikke længere tilstrækkeligt at trække verden ind i klasserummet via kort, statistik og internet. Det eksperimentelle arbejde kan kobles på feltarbejdet og arbejdet med de geofaglige metoder, men kan også inddrages på anden vis fx i samarbejde med andre fag eller faglærere. På denne måde suppleres og perspektiveres kernestoffet med nye tilgange, og fagets sammensatte karakter accentueres. Forud for det eksperimentelle arbejde skal læreren sammen med eleverne overveje og vurdere mulige risikomomenter. Der skal foretages de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet. Sikkerhedsovervejelserne skal omfatte både beskyttelse af personer og af det omgivende miljø. Der henvises til AT-meddelelse nr : "Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser. Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Skriftlighed omfatter blandt andet følgende: journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne forskellige opgavetyper andre produkter som f.eks. præsentationer og posters. Det skriftlige arbejde er en vigtig dimension i undervisningen og et nødvendigt redskab til måling af elevernes progression i læringsprocessen. Den skriftlige dimension bør være et fast element i den daglige undervisningsplan i form af fremstilling af forskelligt geografisk materiale såsom kort, figurer, diagrammer o.l. I forbindelse med feltarbejde, eksperimentelt arbejde og emne- og projektarbejder afleveres individuelle journaler, rapporter, grupperapporter eller anden form for skriftligt produkt. Naturgeografi B er i lighed med de øvrige naturvidenskabelige fags B-niveauer et fag med skriftlig årskarakter, og faget er forlods tildelt minimum 40 timers skriftlig elevtid (regnet fra 0->B; dvs. eventuel elevtid på C-niveau kan indgå i beregningen). Ledelsen på den enkelte skole kan eventuelt efter konkret forhandling tildele flere timer til faget efter gældende regler for skriftligt arbejde. Elevernes studieforberedende skrivekompetencer Tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde i naturgeografi B skal både tænkes sammen med retningslinjerne i stx-bekendtgørelsens bilag 4, Elevernes studieforberedende skrivekompetencer, og den Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 5

6 enkelte skoles progressionsplan vedrørende elevernes studieforberedende skrivekompetencer. I arbejdet med studieforberedende skrivekompetencer lægges især vægt på formativ evaluering elevens læreproces. Eleverne skal arbejde med forskellige skriftlige genrer herunder journaler, rapporter, forskellige opgavetyper samt andre produktformer som f.eks. billeder, film, webprodukter med videre. Afhængig af mulighederne også i samspil med andre fag. Endvidere er en del af skriftligheden i naturgeografi fremstilling af grafer, figurer, kort med videre. Journaler: En journal indeholder fyldestgørende dokumentation fra et eksperimentelt arbejde eller fra feltarbejde. Indholdet omfatter dækkende og systematiske noter herunder fremgangsmåde eller vejledning, materialeliste, data og evt. hypotese og konklusion. Rapporter: En rapport tager afsæt i elementerne fra en journal. Rapporten kan indeholde flere elementer f.eks. teori, svar på spørgsmål relateret til det udførte arbejde, konklusion m.m. og har i højere grad fokus på formidling. Rapporter over det eksperimentelle arbejde kan være mere eller mindre omfattende. Man kan ikke forvente, at de første rapporter på det enkelte niveau har samme udformning som de sidste rapporter, eleverne afleverer. (Se eventuelt også bilag 5 i stx-bekendtgørelsen vedr. laboratoriekurser og rapportskrivning). Skriftlige opgaver: Ved arbejde med skriftlige opgaver skal der ske en progression gennem forløbet. Vægten i de enkelte opgaver kan lægges på essayprægede fremstillinger, beregninger eller konkrete analyser og vurderinger af forelagte data. I opgavebesvarelsen bør eleverne vænnes til at inddrage forklarende tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Ligeledes bør eleverne trænes i formidling af behandling af eksperimentelle data, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at dele en større opgave op i mindre dele (flere afleveringer). Eksempel med tre opgaver i en: en første opgave, der sætter på fokus på dele af en teori, en anden opgave der sætter fokus på bearbejdning af data og endelig en opgave, der ved inddragelse af elementer af de to foregående opgaver sammenfatter og konkluderer som den samlede problemstilling. De første to opgaver forudsættes gennemset/rettet af læreren inden eleven udarbejder den sammenfattende opgave således at eleven kan tage hensyn til de kommentarer, der er modtaget på de to første opgaver. Andre produkter: Her kan f.eks. inddrages power point præsentationer, hjemmesider, posters, podcast m.m.. I tilknytning til andre produkt- og formidlingsformer kan der være behov for en skriftlig dokumentation, f.eks. en ledsagende tekst til en billedserie, beskrivelse af kortmateriale, en synopsis/drejebog for en videooptagelse, et manuskript til en radioudsendelse, artikler i den lokale avis, pjecer eller en uddybende kommentar til en plancheudstilling. Disposition /talepapir: Det er en god ide at træne eleverne i at udarbejde en disposition til brug ved fremlæggelsen i forbindelse med den mundtlige prøve. Dispositionen kan have et omfang på maximalt 2 sider. Det bør ved stikord og korte sætninger fremgå, hvordan eksaminanden vil disponere besvarelsen af opgaven, og hvilket materiale eksaminanden har valgt at inddrage. Dispositionen er eksaminandens redskab til bl.a. at demonstrere evnen til at udvælge, afgrænse og perspektivere opgaven og bør udformes, så der ikke lægges op til oplæsning. Træning i udarbejdelse af en disposition til brug ved mundtlige prøve i naturgeografi på B-niveau kan f.eks. foregå i forbindelse med præsentation af gruppeprojekter, ved fremlæggelse af fagligt indhold fra artikler eller som opsamling på et tematisk forløb. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 6

7 Ved skriftligt arbejde er det vigtigt, at både mål for og krav til det enkelte skriftlige arbejde tydeliggøres for eleverne, så de ved, hvad der forventes i arbejdet med og besvarelsen af opgaven. Arbejdet kan i mange tilfælde med fordel tilrettelægges procesorienteret jf. eksemplet ovenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at dele opgaver op i delelementer, som eleverne f.eks. kan arbejde med i par eller grupper, og tilrettelægge det skriftlige arbejde i undervisningen, så der er mulighed for vejledning og kommentering undervejs, og i visse tilfælde mulighed for genaflevering. Eleverne har mulighed for at vælge at skrive studieretningsprojekt i naturgeografi sammen med et andet studieretningsfag på A-niveau. Det er vigtigt at introducere eleverne til den større skriftlige produkt, den særlige skriftlige genre, som et studieretningsprojekt udgør. I samarbejdet med andre fag kan der opstå divergens i brugen af forskellige ord som for eksempel redegørelse og analyse. I nogle sammenhænge er redegørelse på et lavt taksonomisk niveau, mens det i andre sammenhænge udgør et højt abstraktionsniveau. Naturgeografi ses ofte i SRPsamarbejde med sprogfag og samfundsfag; i sjældnere tilfælde fysik og matematik. I naturvidenskab anvendes i dag nogle gange Solo-taksonomien, mens man i andre fag benytter sig af Blooms taksonomi. Få afklaret med din kollega hvilken taksonomi i anvender så står det forhåbentligt mere tydeligt for SRP-eleven, hvad der forventes. Fagene i studieretningsprojekterne indgår ligeværdigt, og det betyder, at der skal laves analyser og vurderinger, findes yderligere materialer og arbejdes i dybden med begge fag; det går ikke at lave en redegørelse i naturgeografi og en analyse i samfundsfag! Eleverne skal have vejledning, og de skal også have vejledning til at finde gode materialer, hvis de ikke selv kan finde noget relevant eller finde noget på et relevant fagligt niveau: Det er ikke i orden, at eleverne citerer bøger om f.eks. jordskælv, som er skrevet til elever i klasse. Der findes tilgængelige materialer på gymnasialt niveau eller højere. Det faglige niveau skal sikres. Nogle gange kunne det også være fint, hvis eleverne blot havde taget udgangspunkt i faglig viden fra deres lærebog og et atlas i stedet for blindt at have skrevet af fra Wikipedia. På emnesiden er det ikke i orden at skrive en opgave, hvor det eneste (natur)geografiske element er demografi, og ej heller en opgave, hvor man laver en analyse af Bush tale i forbindelse med Katrinaorkanen i faget engelsk samtidig med, at man i naturgeografi fortæller om klassifikation af orkaner; det er en opgave, der stritter i alle retninger, og hvor eleverne får en opgave, der nærmeste er uløselig. Hvor er sammenhængen mellem et klassifikationssystem og en tale af en amerikansk præsident?! Det eneste der kæder historien sammen er begivenheden en særlig stor orkan, men et fagligt samspil ses næppe. Nogle opgaver bliver så fagligt tynde, at de bør afvises på et tidligt tidspunkt. En god vejledning kan nok hjælpe eleven videre, så fagkombinationen og emnekredsen kan bibeholdes. Eleverne har krav på en sammenhængende opgave, hvor de behandler et emne, hvor deres faglighed i begge fag kommer i spil, og hvor de kan arbejde videre og dybere end hvad den daglige undervisning giver mulighed for. I studieretningsprojektet skal man både opfylde de særlige faglige mål for opgaven - og udvalgte faglige mål i fagene. Det er vigtig at tænke, at der skal være en kant til det andet fag. Det går ikke man i samfundsfag og naturgeografi skriver det samme om udviklingspolitik i begge fag samfundsfag kan i denne sammenhæng belyse udviklingspolitikken og naturgeografi tage sig af det kontekstuelle. Det kan også være en rigtig god ide at få eleven til at arbejde med et konkret forsøg/feltarbejde/datasæt. Stil i opgaveformuleringen krav om at eleven skal inddrage en kortere tekst (vedlagt opgaven), hvor man som lærer har sikret sig, at det faglige niveau er højt nok. Det kan hjælpe eleven med at lægge niveauet i selve opgavebesvarelsen. Endvidere er det vigtigt at sikre at eleven kan håndtere korrekte litteraturhenvisninger samt et eventuelt noteapparat samt kunne skelne mellem disse. En del af det skrivepædagogiske arbejde foregår i samspil mellem fagene i gennem skolens progressionsplan for det skriftlige arbejde. Også her har naturgeografi en rolle at spille. 3.3 It Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 7

8 It skal inddrages i undervisningen til følgende formål udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder. visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel. kommunikation og formidling. It er et vigtigt redskab i arbejdet med mange typer data i forbindelse med komplekse geofaglige modeller og det eksperimentelle arbejde herunder feltarbejde. GIS er et obligatorisk redskab i undervisningen, men det enkelte hold vælger selv, på hvilket brugerniveau GIS anvendes. Vær opmærksom på de portaler hvor GIS er integreret. 3.4 Samspil med andre fag Naturgeografi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Naturgeografi indgår som en permanent deltager i planlægningen og udførelsen af det naturvidenskabelige grundforløb. Nogle elever vil kun stifte bekendtskab med faget i dette korte forløb, mens det for andre elever vil være første trin på vejen i faget. Det er derfor vigtigt, at udformningen af faglige mål og fagligt indhold i det naturvidenskabelige grundforløb medtænkes i mål, indhold og progression i B-niveauet. Fagsamarbejdet er blot en anden måde at udøve faget på. Disse overvejelser gælder i nogen grad også for fagets deltagelse i almen studieforberedelse, men her indgår naturgeografi under helt andre faglige mål; se bilag 9 til stx-bekendtgørelsen. Det medfører, at det faglige indhold ofte rækker ud over vores kernestof. Naturgeografi vil dog samtidigt i fagsamarbejdet i almen studieforberedelse være forpligtiget på at repræsentere den naturvidenskabelige tilgang til det valgte emne. Se også punkt 2.1 (faglige mål) med henblik på fokus på fagets identitet og metoder. Der henvises i øvrigt til læreplaner og vejledninger for det naturvidenskabelige grundforløb og almen studieforberedelse. Da faget har tradition for samarbejde, hviler der en generel forpligtigelse på os til at deltage i samarbejdet både med den øvrige fagrække og med skolens internationale kontakter. Endelig har faget rige muligheder for at kunne medvirke i skolens kulturelle liv via fællesarrangementer, naturfagsværksteder, ekskursioner o.l.. Studieretningsprojekter tager udgangspunkt i læreplanen for studieretningsprojektet, bilag 7 til stxbekendtgørelsen. Citat herfra: 3.2. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolen skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. De to fag indgår sidestillet. Se i bilag 7, afsnit 4, om kravene til problemformulering samt generelt om vejledning m.v.. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering Med indførelse af lærerteam er der sat fokus på den enkelte elevs læringsmål og læringsproces. Da evalueringen omfatter såvel faglige som studiemæssige kompetencer, vil faglæreren ofte indgå i dette samarbejde. De aftaler om indsatsområder, evalueringssamtalen munder ud i, kan omfatte værkstedsundervisning og lektiecafé som et ekstra træningsrum, eleven kan udnytte til at forbedre sine kvalifikationer - faglige som almene. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 8

9 Den løbende evaluering er procesorienteret og giver mulighed for, at lærer og elever i fællesskab kan justere den videre planlægning af indhold og metode i undervisningen. Evalueringsformen og hyppigheden varierer og vil ofte være afstemt efter den enkelte skoles målsætninger på området. Men også her bør der medtænkes progression mht. form og krav til elevernes refleksionsevne. Evaluering vil typisk finde sted efter afslutning af et emne, og det overordnede formål vil være at afdække, om de faglige mål er formidlet klart, om læringen har fundet sted, og om arbejdsformerne er afpasset emne- og materialevalg. 4.2 Prøveform Grundlaget for den mundtlige prøve er holdets undervisningsbeskrivelse. Opgaven indeholder en titel og en uddybende opgavetekst. Den uddybende opgavetekst kan f.eks. være suppleret med fokuspunkter, der støtter og inspirerer eksaminanden i arbejdet med at besvare den stillede opgave. Opgaveformuleringerne kan udformes inden for de enkelte emner, men det er ofte en god ide at udarbejde opgaveformuleringer på tværs af disse. Eksaminanden skal stilles over for en reel opgave, som skal løses i forberedelsestiden, og som giver eksaminanden mulighed for at vise sine kompetencer. Det er derfor en god ide, at opgaven tager udgangspunkt i ukendt materiale: artikel, et datasæt, et kort eller andet materiale, der således skal bearbejdes, analyseres, fortolkes, sammenstilles, perspektiveres - med videre. Materialet kan dække en kendt problemstilling, men ud fra en ukendt kontekst: Der er for eksempel arbejdet med danske forhold i undervisningen, mens eksamensspørgsmålet tager udgangspunkt i europæiske forhold eller omvendt. Opgaveformuleringer og referencer til bilag/materialer sendes til censor senest fem hverdage inden første prøvedag. Det forventes ikke at bilag/materialer fremsendes til censor, hvis materialerne er alment kendte: gængse lærebøger, almindeligt anvendte figurer (eksempelvis figur af vandets kredsløb) samt sten, kortblade m.v., mens øvrige bilag som artikler, særlige figurer m.v. fremsendes. Det er en god ide, at eksaminator kontakter censor allerede ved eksamensplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af prøveopgaver, bilagsmaterialer m.v.. Opgavernes titler med uddybende opgavetekst, men ikke bilag/materialer, skal være kendt af eksaminanderne før prøven, således at de har mulighed for at stille opklarende spørgsmål til opgaveformuleringen, da eksaminator oftest ikke vil være tilstede ved opgavetrækningen. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne. Eksaminanden trækker ved lodtrækning minimum 24 timer før prøven en skriftligt formuleret opgave, der støttes af en bilags/materialesamling indeholdende kendt og ukendt materiale. Med ukendt materiale menes materiale, der ikke er anvendt i uddannelsestiden. De udleverede bilag/materialer kan bestå af referencer til kendt materiale inklusiv eksaminandens skriftlige arbejde samt ukendt relevant materiale af et omfang, der maksimalt svarer til den tid, der går til at bearbejde sider tekst. Omfanget af materiale afhænger af materialets sværhedsgrad. Er der for eksempel svære tekster fra videnskabelige tidsskrifter, er omfanget nok tættere de 10 end de 15 sider. Materialesamlingen kan indeholde artikler, figurer, mindre opgaver, kort, billeder, links, sten, data fra felt- eller eksperimentelt arbejde m.v. og bør være forsynet med kildehenvisninger. Bemærk at der ikke må benyttes ikke-oversat materiale bortset fra eventuelt svensk/norsk, da eleverne i naturgeografi ikke skal testes i deres kundskaber i fremmedsprog. Der må gerne angives link til hvor materialerne forefindes, men materialesamlingen skal forefindes rent fysisk for at sikre uafhængighed af at data/materialer er tilgængelige i forberedelsesperioden. Der skal fremstilles et antal opgaver, så undervisningsbeskrivelsen er jævnt dækket. Der skal udformes så mange opgaver til et hold, at den enkelte opgave maksimalt kan gå igen tre gange. At opgaver kan Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 9

10 dubleres er en mulighed, ikke et krav. Det kan være en god ide at skabe variation ved at lægge fokus forskelligt i ellers identiske opgaver eller at skabe variation ved at udskifte dele af bilagsmaterialet. Alle opgaver inklusive dubletter indgår i eksaminandens lodtrækning den første prøvedag. Den sidste eksaminand skal have mulighed for at kunne trække mellem minimum fire opgaver. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for sin besvarelse af den stillede opgave på baggrund af egen viden og de udleverede bilag/materialer. Eksaminanden må gerne inddrage andet vedkommende materiale i besvarelsen. Disposition kan i denne forbindelse forstås som en systematisk opstilling af de punkter (inklusiv stikord), som eksaminanden vil komme ind på i besvarelsen af den stillede opgave. Det kan desuden fremgå, hvorledes eksaminanden vil disponere besvarelsen af opgaven samt oplyses hvilke materialer denne har valgt at inddrage. Nogle eksaminander opfatter den udvidede disposition som at de skal skrive en opgave dette er en fejlagtig opfattelse. Dispositionen er det udgangspunkt, eksaminanden anvender til at demonstrere sine evner til at udvælge, afgrænse og perspektivere opgaven. Ved eksaminationens begyndelse kan eksaminanden udlevere en kopi af sin disposition til eksaminator og censor og kort begrunde overvejelserne bag denne. Under eksaminationen ligger initiativet hos eksaminanden, men eksaminanden skal være indstillet på at indgå i dialog med eksaminator og censor, og at der stilles opklarende og diskuterende spørgsmål. Der henvises endvidere til den gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen samt Råd og vink i relation til denne bekendtgørelse. Vær opmærksom på, at selvstuderende skal gennemføre laboratoriekursus jf. bilag 6 i stxbekendtgørelsen. Hvis en elev bliver selvstuderende i løbet af året, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om eleven har deltaget i eksperimentelt arbejde og feltarbejde i et sådan omfang, at laboratoriekursus ikke er nødvendigt. 5. Undervisningsbeskrivelse Af uddannelsesbekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger fremgår det, at der skal udarbejdes en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for censor at opfylde eksamensbekendtgørelsens 29, stk. 1. Undervisningsbeskrivelsen er holdets eksaminationsgrundlag. Arbejd løbende med undervisningsbeskrivelsen og brug den som et planlægningsredskab. Diskuter løbende med eleverne indholdet i undervisningsbeskrivelsen; det giver en god mulighed for at give eleverne indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Antallet af undervisningsforløb forventes at udgøre (antallet regnes fra 0 til det nævnte niveau) 3 5 for fag på C-niveau; 6 10 for fag på B-niveau. Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 10

11 6. Vejledende karakterbeskrivelse Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. NATURGEOGRAFI B 12 Fremragende præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Der argumenteres kvalificeret for afgrænsning og præcisering af relevante naturgeografiske problemstillinger. Der redegøres flydende og sammenhængende, med kun få uvæsentlige mangler, for opgaveformuleringen med naturlig inddragelse af eget eller andres empiribaseret arbejde. Dokumentationen og eksempelmaterialet viser et alsidigt geofagligt overblik. Fremlæggelsen er meget selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden demonstrerer et indgående kendskab til fagets begreber og metoder og argumenterer sagligt og målrettet i den faglige dialog. Eksaminanden anvender rutineret relevante geofaglige teoridannelser i bevarelsen af opgaven. Eksaminanden kan selvstændigt perspektivere og fagligt vurdere relevante geofaglige problemstillinger og koble med indsigt til andre fag og fagområder. Der redegøres sammenhængende for opgaveformuleringen med inddragelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaseret arbejde, men med mangler undervejs i besvarelsen. Fremlæggelsen er struktureret, og eksaminanden viser generelt kendskab til anvendelsen af fagets begreber og metoder og deltager ræsonnabelt i den faglige dialog. Eksaminanden viser i bl.a. i den faglige dialog at kunne anvende geofaglige teoridannelser i bevarelsen af opgaven. Eksaminanden kan perspektivere og fagligt vurdere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og i konkrete tilfælde koble til andre fag og fagområder. 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Der redegøres utilstrækkeligt for opgaveformuleringen med en noget usikker anvendelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaserede arbejde. Fremlæggelsen er løst struktureret og noget usammenhængende, og eksaminanden viser til tider manglende rutine i anvendelsen af fagets begreber og metoder. Eksaminanden kan i begrænset omfang perspektivere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og kun lejlighedsvis koble til andre fag og fagområder. Empiribaseret arbejde: felt og eksperimentelt arbejde, modeller, beregninger, kort, figurer m.v., hvor eleverne arbejder selvstændigt analyserende. 7. Linkoversigt Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Her findes link til uddannelsesbekendtgørelsen (stx-bekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamen, bekendtgørelse om karakterer samt fagenes læreplaner med tilhørende råd & vink. Endvidere findes der skemaer til og vejledning om kravene til undervisningsbeskrivelsen. Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser: (link opdateret 10. juni 2013) AT-meddelelse , Vejledning/Råd & vink - Stx-bekendtgørelsen, juni 2013 bilag 43 Naturgeografi B 11

Naturgeografi B stx. Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser juli 2010. Indhold

Naturgeografi B stx. Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser juli 2010. Indhold Naturgeografi B stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser juli 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Naturgeografi C - Stx Undervisningsvejledning September 2007

Naturgeografi C - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Naturgeografi C - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt henvisninger til en række paradigmatiske eksempler

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Biologi C Htx Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010. Indhold

Biologi C Htx Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010. Indhold Biologi C Htx Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe - Hf Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen juli 2010

Naturvidenskabelig faggruppe - Hf Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen juli 2010 Naturvidenskabelig faggruppe - Hf Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen juli 2010 Alle bestemmelser der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 D Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 Undervisningsvejledninger til stx i uddrag... s. 6 Bekendtgørelse om

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Geografi C - Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007

Geografi C - Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007 Geografi C - Hf-enkeltfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt henvisning til en række paradigmatiske

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Geografi B. 1. Fagets rolle

Geografi B. 1. Fagets rolle Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere