Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser"

Transkript

1 Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser

2 AarhusEksperimentet Udgivet: Juli udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Aarhus Kommune I samarbejde med: Hasle Skole Møllevangskolen Klub2teket Klubberne på Peter Fabersvej Klods Hans for Viderekomne Cyberhus UNO Friluftscenter Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Sociale Forhold og Beskæftigelse Videncenter for Social Pejling, Kbh. Universitet TrygFonden Det Kriminalpræventive Råd Redaktion: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Aarhus Kommune Layout: Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune Fotografier: Colourbox Tryk: Grafisk Service ISBN: Kopiering tilladt Kan også downloades gratis på

3 Forord AarhusEksperimentet er et forsøg med social pejling og social kapital. Formålet er at forebygge uhensigtsmæssig adfærd samt at fremme trivsel blandt børn og unge. Projektet er et samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge samt Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og er foregået på tre klassetrin på to skoler i Aarhus i perioden januar 2009 januar Projektets start lå på klassetrin og sluttede med de samme børn og unge på klassetrin to år efter. AarhusEksperimentet tager udgangspunkt i resultaterne fra Ringstedforsøget, hvor elever, der blev konfronteret med deres overdrevne forestillinger omkring blandt andet rygning, havde en signifikant nedgang i risikoadfærd. Herudover har projektet fokus på at fremme trivsel, og bygger oven på Ringstedforsøget med indsatser inden for konflikthåndtering, teambuilding og hjælperelationer. Endelige resultater af AarhusEksperimentet Resultater af AarhusEksperimentet viser, at unge, der har deltaget i AarhusEksperimentet, får et væsentligt mere realistisk og mindre overdrevent billede af jævnaldrendes risikoadfærd. Det bevirker en væsentlig nedgang i risikoadfærd. Antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er lavere - mere end 50% Antallet af daglige rygere er lavere - omkring 75% Antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er lavere - mere end 33% Antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst 1 gang seneste år er lavere - omkring 15% Antallet af unge med truende adfærd er lavere - mere end 33% Antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er lavere - mere end 50% AarhusEksperimentets resultater er samlet i en rapport. Her kan såvel de kvantitative resultater som de kvalitative resultater fra observationer og interviews ses. Nederst på denne side kan du finde og downloade rapporten over AarhusEksperimentet og evalueringsrapporten Social pejling og Uddannelsesvalg. Du kan læse mere om resultaterne på hjemmesiden: AaarhusEksperimentets metoder er samlet i Inspirationskatalog. Her kan du frit downloade og kopiere de sider, du ønsker at anvende: AarhusEksperimentet-inspirationskatalog.ashx Tak til alle børn, lærere, pædagoger og forældre på Hasle Skole, Møllevangskolen og Fritidscenter2. Jeres praktiske erfaringer og evaluering af øvelserne har været et vigtigt bidrag. Ligeledes tak til medarbejderne i Sociale Forhold og Beskæftigelse for et godt samarbejde. På Projektgruppens vegne, Annie Beck Projektleder SSP-konsulent AarhusEksperimentet, SSP Pædagogik og Integration Børn og Unge Aarhus Kommune AarhusEksperimentet 3

4

5 Hvad kan kataloget bruges til? Inspirationskataloget henvender sig til lærere og pædagoger, der ønsker metoder og redskaber til at arbejde med social pejling og social kapital blandt børn og unge. Første del introducerer AarhusEksperimentet og teorierne bag. Anden del består af en række vejledninger til forskellige øvelser, som kan bruges enkeltvis eller som del af et længere forløb. Øvelserne i Social Pejling gør børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Forløbet er grundlæggende for arbejdet med social pejling. Øvelserne i Social Kapital fokuserer på at øge trivsel og er delt i tre afsnit. I afsnittet Konflikthåndtering får børn og unge redskaber til at forebygge og håndtere de konflikter, som kan opstå i skole, SFO og klub. Øvelserne under Teambuilding gør børn og unge opmærksomme på, at alle har styrker og dermed er betydningsfulde for klassen og gruppen. I afsnittet Hjælperelationer arbejdes med at skabe fællesskaber med plads til alle. Der fokuseres på at skabe relationer mellem børn og unge, hvor der både gives og fås hjælp af hinanden. vejledning Hver øvelse indledes med en beskrivelse af tidsforbrug, klassetrin, formål, forberedelse og hvorvidt den er velegnet til skole, SFO og klub. Øvelserne kan med fordel laves af klasselæreren/pædagogen omkring klassen/gruppen og foregå i en række forskellige sammenhænge. Pluk gerne i kataloget og vælg de øvelser, som passer netop til din klasse eller børnegruppe. For at opnå størst effekt kræves en grundig dialog med deltagerne. Det er vigtigt, at der gives plads og tid til refleksion, så der skabes grundlag for nytænkning og nye handlemønstre. På næste side kan du se en oversigt over hvilke temaer, der er passende på det enkelte klassetrin, når der arbejdes med social pejling. Øvelserne kan indgå i SFO, klub og i såvel de timeløse som de skemalagte fag i skolen som for eksempel sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21), matematik, hjemkundskab og idræt. Det vil også være oplagt at bruge øvelserne i tværfaglige forløb. AarhusEksperimentet 5

6 Oversigt Klassetrin Social Pejling klasse Kost/Forældre 1 Kopiark 1 2. klasse Kost Kost/Forældre 2 Kopiark 2 Kopiark 3 3. klasse Skoleliv Kopiark 4 4. klasse SMS og Nettet Venner Kopiark 5 Kopiark 6 5. klasse 6. klasse 7. klasse Rygning Tillid På Kant med Loven Forbrug Forbrug/Forældre Uddannelsesvalg Alkohol Kopiark 7 Kopiark 8 Kopiark 9 Kopiark 10 Kopiark 11 Kopiark 12 Kopiark klasse Kærlighed og Sex Misbrug Kopiark 14 Kopiark klasse Trafik Kopiark 16 Vær opmærksom på at de oplistede temaer kan anvendes flere gange på forskellige årgange, og også i SFO, klub og på ungdomsuddannelserne. I den enkelte børne/unge gruppe kan der være behov for at bytte om på rækkefølgen. Endvidere kan øvelserne anvendes som inspiration til udarbejdelse af egne øvelser. Det kan være givtigt at differentiere mellem drenge og piger i arbejdet med social pejling. Erfaringer fra AarhusEksperimentet viser, at drenge ofte orienterer sig mod omverdenen, mens piger typisk orienterer sig mod hinanden. For drengenes vedkommende vil det derfor være oplagt at arbejde med fakta kontra fiktion, mens der for pigernes vedkommende kan arbejdes med blandt andet rygter og sladder. Øvelserne i Social Kapital er ikke sat op skematisk. De fleste øvelser er relevante for alle og kan bruges blandt de fleste aldersgrupper i skole, SFO og klub. Enkelte øvelser er målrettet forældrene. 6 AarhusEksperimentet

7 Indholdsfortegnelse social pejling social kapital aarhuseksperimentet Social pejling: øvelser Social pejling Forløb A: Øvelse 1 Forløb B: Øvelse 2 Kopiark 1: Kost/Forældre 1 Kopiark 2: Kost Kopiark 3: Kost/Forældre 2 Kopiark 4: Skoleliv Kopiark 5: SMS Og Nettet Kopiark 6: Venner Kopiark 7: Rygning Kopiark 8: Tillid Kopiark 9: På Kant Med Loven Kopiark 10: Forbrug Kopiark 11: Forbrug/Forældre Kopiark 12: Uddannelsesvalg Kopiark 13: Alkohol Kopiark 14: Kærlighed Og Sex Kopiark 15: Misbrug Kopiark 16: Trafik vejledning Kopiark 17: Kontrakt Øvelse 3: Cyberhus.dk/quiz Kopiark 18: Cyberhus.dk/quiz social KAPITAL: øvelser konflikthåndtering Tryk Og Send: Øvelse 4 Glasset I Midten: Øvelse 5 Tegn På Ryggen: Øvelse 6 Kig Og Byt: Øvelse 7 Lederen: Øvelse 8 Spørg, Svar Og Byt: Øvelse 9 Kopiark 19: Spørg, Svar Og Byt Hvor Tæt Må Du Komme?: Øvelse 10 Vær-dig Selv: Øvelse 11 Egetræet: Øvelse 12 Konfliktforståelse: Øvelse 13 Kopiark 20: Konflikttrappe 1 Kopiark 21: Konflikttrappe 2 Riddergerninger: Øvelse 14 Kopiark 22: Hierarkiet Forumspil: Øvelse 15 Tankebobler: Øvelse 16 Giv Og Få Hjælp: Øvelse 17 Kopiark 23: Giv Og få Hjælp Et Spind Af Venskaber: Øvelse 18 teambuilding Labyrinten: Øvelse 19 Krokodillegraven: Øvelse 20 Søslaget: Øvelse 21 Hjernevrideren: Øvelse 22 Kopiark 24: Hjernevrideren Indspil En Sang: Øvelse 23 Lav En Mad: Øvelse 24 Hvor Mange Kan Der Stå?: Øvelse 25 Kopiark 25: Fokuspunkter hjælperelationer Hjælpefortællinger: Øvelse 26 Kopiark 26: Hjælpefortællinger A Kopiark 26: Hjælpefortællinger B Kopiark 26: Hjælpefortællinger C Tallerken-leg: Øvelse 27 Mix og Match: Øvelse 28 Kopiark 27: Mix Og Match A Kopiark 27: Mix Og Match B Sammenhold: Øvelse 29 Kopiark 28: Sammenhold Kan Vi Stole På Hinanden?: Øvelse 30 Kopiark 29: Kan Vi Stole På Hinanden? Hvad Har Vi Tilfælles?: Øvelse 31 Klassens Humør: Øvelse 32 Kopiark 30: Klassens Humør Udviklingsskala: Øvelse 33 Kopiark 31: Udviklingsskala Drømmerejse: Øvelse 34 Forældretrivselsgrupper: Øvelse AarhusEksperimentet 7

8

9 Social pejling Mennesker har et fundamentalt behov for at høre til i fællesskaber. Behovet er så dybt, at vi ofte er parate til at opgive holdninger, meninger og værdier for at tilpasse os en gruppenorm. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at det er de fleste af dem, de sammenligner sig med, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. aarhuseksperimentet Disse forestillinger danner grundlag for den adfærd, børn og unge selv giver sig ud i. Denne adfærd er derfor ofte mere risikoorienteret end det, de andre faktisk står for. Og måske mere end de selv bryder sig om. Forebyggelse af risikoadfærd Når børn og unge, mere eller mindre bevidst, tilsidesætter viden og værdier i forsøget på at være som de andre, betyder det, at oplysningskampagner ikke har den store effekt. I stedet skal de gøres opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden og arbejde med at få et mere realistisk billede af deres kammerater. Dette vil i højere grad give børn og unge grundlag for, og mod til, at vælge handlinger ud fra egen overbevisning, meninger og værdier - og afstedkomme mindre grad af risikoadfærd i gruppen som helhed og hos den enkelte. Dette er den primære grundtanke bag arbejdet med social pejling, der således kan bruges til at forebygge risikoadfærd. Ringstedforsøget I gennemførte professor Flemming Balvig, lektor Lars Holmberg og sociolog Anne-Stina Sørensen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet et forløb om social pejling blandt de årige i Ringsted. I forsøget blev elever fra 5. og 6. klasse konfronteret med deres egne forestillinger om, hvor udbredt rygning er. De viste sig at være overdrevne. Herefter blev der arbejdet med, hvordan eleverne i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Ringstedforsøget viste, at ved at konfrontere eleverne med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, blev de mindre tilbøjelige til at udøve risikoadfærd. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser dermed, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Første del af AarhusEksperimentet minder i høj grad om Ringstedforsøget. Her konfronteres børn og unge med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og arbejder med, hvordan de kan undgå disse med hinandens hjælp. AarhusEksperimentet 9

10 Social kapital aarhuseksperimentet Det centrale i teorien om social kapital er, at sociale netværk, som for eksempel klassen, pigeklubben eller fodboldholdet, er værdifulde. Høj social kapital er en egenskab ved det pågældende sociale netværk og betyder, at mange er indbyrdes venner, kan lide at være sammen, hjælper hinanden og stoler på hinanden. (Flemming Balvig: Den Ungdom, 2006:108) Forebyggelse af risikoadfærd Jo større social kapital, desto mere realistisk kendskab har klassen eller gruppen til kammeraters forestillinger og forventninger. Hermed er der ikke i samme grad overdrevne forestillinger om kammeraters risikoadfærd og i mindre grad noget negativt at skulle leve op til. Resultatet bliver således mindre risikoadfærd end i klasser/grupper med lav social kapital. I stedet vil klasser/grupper med høj social kapital for eksempel hjælpe hinanden med lektierne, de vil arrangere fester, hvor alle er inviterede, og acceptere den enkeltes svagheder og påskønne den enkeltes styrker. Arbejdet i anden del af AarhusEksperimentet beskæftiger sig - udover social pejling - med at øge den sociale kapital i klassen og i klubben for derigennem at øge trivsel og forstærke effekten af social pejling. 10 AarhusEksperimentet

11 aarhuseksperimentet AarhusEksperimentet er inddelt i to dele. Første del forløb fra januar til juni Her blev der arbejdet med sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser (social pejling) i klasserne på Hasle Skole og Møllevangskolen i Aarhus. Anden del begyndte i august 2009 og varede indtil AarhusEksperimentets afslutning i januar Her arbejdede de samme børn og unge med social pejling og med at øge den sociale kapital i klassen og i klubben. SOCIAL PEJLING aarhuseksperimentet Arbejdet i AarhusEksperimentet begyndte med fokus på social pejling: At gøre børn og unge opmærksomme på sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, samt give dem et mere realistisk billede af, hvordan deres jævnaldrende opfører sig. sociale overdrivelser Forløbet i klasserne startede med en stor netbaseret spørgeskemaundersøgelse om trivsel, baggrund og adfærd. Her svarede eleverne blandt andet på, hvor ofte de røg og på, hvor mange af deres klassekammerater og andre unge, de troede røg. Svarene blev brugt til at vise, at deres forestillinger ikke stemte overens med virkeligheden. For eksempel troede flere af 5. klasserne, at halvdelen af eleverne på 9. klassetrin i kommunen var daglige rygere. Faktum er, at det er hver tiende (data fra 2009). Diskussion om sociale overdrivelser Med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, blev der afholdt forløb i klasserne i et samarbejde mellem konsulenter fra SSP og skolernes lærere. Her byttede lærerne skoler i et forsøg på, at få eleverne til at tale mere åbent om deres klasse og de forestillinger og tanker, de havde gjort sig. Eleverne blev præsenteret for resultaterne fra spørgeskemaet og blev overraskede over, hvor meget de tog fejl. Herefter blev de inddelt i grupper, hvor de diskuterede, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Grupperne præsenterede deres forskellige forklaringer, og de bedste blev valgt ud i fællesskab. Derefter gik de igen i grupperne og diskuterede, hvordan de i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. De bedste forslag dannede grundlag for en kontrakt, som eleverne efterfølgende underskrev og hængte op i klassen. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i Cyberspace I samarbejde med det virtuelle klubhus Cyberhus blev der lanceret en quiz, hvor børn og unge kan teste deres viden om, hvordan jævnaldrende opfører sig (www.cyberhus.dk/quiz). Herudover blev der trykt postkort med nogle af de foreløbige resultater fra projektet. Ved en mellemundersøgelse viste det sig for eksempel, at flere kunne lide at gå i skole, og at flere havde hjulpet i en konflikt end før projektstart. Tegnekonkurrence Som afslutning på forløbet fik klasserne mulighed for at deltage i en tegnekonkurrence. Her skulle de illustrere et udsagn fra kontrakten. Formålet var at slå budskaberne fra kontrakten bedre fast og give lærerne bedre muligheder for at arbejde videre med elevernes ønsker til klassens trivsel. I forbindelse med det efterfølgende års skolestart blev der lanceret en plakat med nogle af elevernes tegninger og udsagn, og vindere blev kåret. Vinderne fik mulighed for at vælge en fælles social aktivitet, der kunne samle klassen. Nogle valgte at bruge præmien som tilskud til en lejrtur; andre var en tur i biografen. AarhusEksperimentet 11

12 aarhuseksperimentet Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blev der gjort forsøg med brug af klikkers - afstemningsapparat kendt fra Hvem vil være millionær? Her blev 8. klasse udfordret på deres forestillinger om kammeraternes uddannelsesvalg med det formål at stimulere dem til at træffe mere kvalificerede og selvstændige valg uafhængigt af deres kammeraters. Social kapital Det efterfølgende arbejde i AarhusEksperimentet fokuserede på at øge den sociale kapital. Arbejdet var opdelt i tre fokusområder udarbejdet af professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg fra Videncenter for Social Pejling, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De tre områder har fokus på at øge social kapital og dækker: Konflikthåndtering Teambuilding Hjælperelationer Konflikthåndtering De fagprofessionelle - lærere, pædagoger og socialarbejdere - blev samlet til kursus i konflikthåndtering. Her var der fokus på at forebygge og tackle konflikter fra dagligdagen, hvor børn og unge er involveret. Dette skete gennem forumteater, hvor forskellige konfliktsituationer blev gennemspillet. I klasserne blev eleverne introduceret til konflikthåndtering samt optrappende og nedtrappende sprog og fik gennem øvelser at mærke, hvorledes kropssprog og non-verbal kommunikation er af stor betydning i relationer. Teambuilding Klasserne deltog i to teambuildingforløb med henholdvist klubberne og UNO Friluftscenter. Her gennemførtes en række fysiske aktiviteter bygget op omkring Howard Gardners syv intelligenser. Alle havde mulighed for at komme på banen, da det krævede forskellige talenter at gennemføre udfordringerne. Ideen var, at deltagerne fik øjnene op for, at der er brug for alle former for evner. Bagefter blev de bedt om at nævne, hvad de andre i gruppen gjorde godt. Forløbet skulle fremme trivsel i klasserne og i klubberne samt øge fokus på, hvor man selv kan tilbyde hjælp, og hvor andre kan give hjælp. Hjælperelationer I forlængelse af arbejdet med teambuilding blev der fokuseret på den enkeltes styrker. Her blev der introduceret til et netværk af hjælperelationer, hvor alle skulle kædes sammen, så de fik en hjælper samt en, de selv skulle hjælpe. De fagprofesionnelle deltog i et inspirationsmøde, hvor forskellige metoder blev præsenteret. Hjælperelationer blev herefter implementeret i klasse og klub ud fra den enkelte børnegruppes behov. 12 AarhusEksperimentet

13 Forløb i klasserne blev gennemført i samarbejde mellem konsulenter fra SSP og et forumteater. Fokus var på venskab, og gennem forumspil og dialog blev eleverne klar over, at de fleste i klassen gerne vil hjælpe hinanden, hvis nogen for eksempel blev mobbet. Eleverne blev også introduceret til Riddergerninger. Ideen var at synliggøre, at alle kan gøre en forskel i forhold til mobning. Det gik op for eleverne, at ved selv ganske små ændringer, som for eksempel blot at lade være med at kigge på, kunne de mindske mobningen. Inddragelse af forældre Forældre spiller en vigtig rolle for børn og unges opfattelse af, hvor udbredt risikoadfærd er. Jo oftere børn og unge bliver konfronteret med deres forkerte antagelser, jo større er sandsynligheden for, at de forholder sig sundt kritisk til virkeligheden. Derfor har AarhusEksperimentet løbende fokuseret på at informere og inddrage forældrene. aarhuseksperimentet I forbindelse med starten på projektet blev forældrene indkaldt til et forældremøde. Her blev de informeret om, hvad projektet kom til at betyde for dem og deres børn. Følgende blev beskrevet på mødet: Ringstedforsøget Risikoadfærd, flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser De tre fokusområder: Konflikthåndtering, Teambuilding og Hjælperelationer, samt forløbene i skole og klub Karakteristika ved børn og unge i aldersgruppen Forældrenes rolle og opgave Forældrene fik også en pjece om teorien bag social pejling, og de blev løbende orienteret om, hvad der foregik i klasserne og i klubben gennem nyhedsbreve. Midt i projektet var der fælles forældremøde for hver årgang. Forumteateret Klods-Hans for Viderekomne var inviteret, og placerede forældrene i forskellige dagligdagssituationer, de skulle handle ud fra, med henblik på en konflikthåndterende tilgang i samarbejdet med hinanden. De diskuterede for eksempel hvordan, der skulle reageres, når et barn blev mobbet. AarhusEksperimentet 13

14

15 Social pejling Øvelser introduktionsforløb

16 introduktionsforløb

17 social pejling

18

19 Social pejling Oversigt over øvelser: Øvelse 1: Forløb A Øvelse 2: Forløb B Øvelse 3: Cyberhus.dk/quiz social pejling Kopiark: 1. Kost/Forældre 1 2. Kost 3. Kost/Forældre 2 4. Skoleliv 5. SMS Og Nettet 6. Venner 7. Rygning 8. Tillid 9. På Kant Med Loven 10. Forbrug 11. Forbrug/Forældre 12. Uddannelsesvalg 13. Alkohol 14. Kærlighed Og Sex 15. Misbrug 16. Trafik 17. Kontrakt 18. Cyberhus.dk/quiz Formålet med øvelserne i dette afsnit er at gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser samt arbejde med, hvordan disse kan undgås ved fælles hjælp. Afsnittet er grundlæggende for arbejdet med social pejling og skaber fundament for, at børn og unge kan ændre adfærd. Øvelse 1 er et grundforløb for børn og unge fra 5. årgang og op. I denne øvelse tages udgangspunkt i rygning, men grundforløbet kan også dreje sig om alkohol, trafik, kost mm. (se kopiark). Det anbefales dog at tage udgangspunkt i rygning, da der ofte her er meget store sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, som vil være nemme at diskutere. Øvelse 2 er et grundforløb for de mindre børn på årgang. Øvelse 2 kan også være et supplement til Øvelse 1. Samtidigt kan den også bruges i forbindelse med forældre. Her tager Øvelse 2 udgangspunkt i kost, men det kan også handle om et af de andre emner (se kopiark). Det er også muligt selv at udarbejde spørgsmål, der for eksempel tager udgangspunkt i igangværende forløb i klasse, SFO eller klub. Se nærmere på AarhusEksperimentets hjemmeside for vejledning hertil. Øvelse 3 er en netbaseret quiz. AarhusEksperimentet 19

20 Øvelse 1: forløb a med udgangspunkt i rygning social pejling Tidsforbrug: Klassetrin: Formål: Forberedelse: Velegnet til: 3-5 timer klasse, unge At gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere hvorfor de eksisterer Kartonstrimler. Tus. Lærerens tyggegummi. Deltagerne har inden øvelsen udfyldt Kopiark 7: Rygning (eller et andet tema. Tjek kopiark for relevans for din børne/ungegruppe) Kopiark 17: Kontrakt. Statistik ud fra svarene (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) Skole Formålet med øvelsen er at gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere med dem, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Eleverne udfylder Kopiark 7: Rygning. Understreg at det skal ske anonymt. Det er vigtigt at pointere, at der på spørgsmålene om forestillinger om kammerater skal svares på forestillinger om klassen. Dvs. en vurdering af gennemsnittet. Svarene bruges til at lave en grafisk opstilling i form af cirkeldiagrammer, der viser, at eleverne tror, rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Dette kan gøres af enten eleverne selv eller af læreren/ instruktøren (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) Cirkeldiagrammerne danner grundlaget for introduktionsforløbet. Viser det sig, at eleverne ikke har et overdrevet syn på rygning, kan diagrammerne danne grundlag for en diskussion om, hvorfor eleverne i denne klasse ikke har flertalsmisforståelser. Hvad gør, at der ikke er brug for at overdrive, prale eller lave rygter? (venskab, tryghed osv.) Tag en snak med klassen om overdrivelser, praleri og løgnehistorier. Fortæl eventuelt selv en løgnehistorie og afslør så senere, at den ikke passer. Kom omkring forskellen på at tro noget kontra det at vide noget. Præsenter cirkeldiagrammerne på PowerPoint. Giv eksempler som: Her i klassen tror I gennemsnitligt, at 45% af eleverne i 9. klasserne i København ryger hver dag, men i virkeligheden er det 11%. Det kan være en fordel at illustrere, hvor mange elever %-tallene svarer til. Spørg ind til: Hvorfor tror I noget om andre, som ikke passer? Flyt fokus fra rygning mod overdrivelser i almindelighed. Inddel eleverne i grupper og bed dem diskutere, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Bed dem skrive deres bud på kartonstrimler. Grupperne præsenterer deres forskellige bud for klassen. Kartonstrimlerne hænges op på tavlen. Når alle grupper har fremlagt, samles de udsagn, der minder om hinanden til et fælles udsagn. Herefter udvælger læreren/instruktøren i fællesskab med eleverne de 10 sætninger, der passer bedst på klassen. Grupperne diskuterer nu, hvordan de kan undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Sørg for at arbejdet ikke bliver for ensformigt ved at veksle mellem brainstorm, tavleundervisning og gruppearbejde. De præsenterer igen deres bud for resten af klassen. 10 udvælges. 20 AarhusEksperimentet

21 Når forskellen mellem forestillinger og virkelighed er gået op for gruppen, er vejen banet for nytænkning og anderledes adfærd. Lad eleverne tale om deres mål i forhold til f.eks. uddannelse, opsparing, sundhed og ren straffeattest, således at fokus på fremtiden kommer i centrum. Spørg klassen, hvad der skal stå i deres kontrakt, så de i fremtiden kan støtte hinanden i at undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Sætningerne skrives ind i kontrakten (Kopiark 17), eleverne skriver under, og kontrakten hænges op i klasselokalet. Vend løbende tilbage til kontrakten, når det er relevant. Den fornyes i takt med klassens udvikling og elevernes alder. Opfølgning Inddrag sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i temaer der opstår på klassen. social pejling Forældremøde Forældremødet er et vigtigt bidrag til at få det optimale ud af metoden til social pejling. Afhold mødet umiddelbart efter forløbet i klassen. Lad forældrene få kendskab til metoden, ved at lade dem deltage i Forløb B (se øvelse 2). Tal om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Fortæl om Forløb A og vis klassens kontrakt. For hvert af punkterne i kontrakten, skal forældrene tale sammen om, hvilke tiltag, de mener kan understøtte børnenes og skolens arbejde med kontrakten. Arbejdet kan foregå i grupper eller i hele forældregruppen. Hvis arbejdet foregår i grupper, kan man for eksempel give hver gruppe tre punkter fra kontrakten at arbejde med. Giv hver gruppe en flip-over. Her skrives gruppens gode ideer. Ideerne fremlægges for de øvrige forældre. Aftal til slut evt. nyt møde, eller aftal, hvad I vil gøre i nærmeste fremtid, og hvem der står for det. Hvordan beregnes tal ud fra svarene? Når svarene kommer retur, beregner enten eleverne eller læreren/instruktøren, hvorvidt der er sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Følgende svar korresponderer til disse procentsatser: 0% Næsten ingen 3% En del 15% Omkring halvdelen 50% De fleste 75% Næsten alle 95% Dvs. at svaret Næsten ingen korresponderer til procentsatsen 3 og så fremdeles. På spørgsmålet Hvor mange i din klasse, tror du, ryger hver dag? vil svaret næsten ingen derfor betyde, at eleven forestiller sig, at der er 3% af klassen, som ryger dagligt. På aarhuseksperimentet.dk under menupunktet Inspirationskatalog ligger et excelark, som kan bruges til at kopiere svarene over i. Herefter kan der dannes cirkeldiagrammer. På hjemmesiden er der også et eksempel på en grafisk opstilling, hvor forestillinger er stillet over for fakta. Her vil du også kunne se aktuelle data til sammenligningerne vedr. Rygning, Alkohol samt Kærlighed og Sex. AarhusEksperimentet 21

22 Øvelse 2: forløb b med udgangspunkt i kost social pejling Tidsforbrug: Klassetrin: Formål: Forberedelse: Velegnet til: 90 minutter klasse, unge, forældre At gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere hvorfor de eksisterer Kopiark 1: Kost (eller et andet tema.tjek kopiark for relevans for din børne/ungegruppe) Skole, SFO, klub klasse som grundforløb klasse og unge til opfølgning på Øvelse 1 Øvelsen illustrerer, at børn og unges forestillinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Den giver lejlighed til at tale om, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Skulle svarene stemme overens med virkeligheden, kan spørgeskemaet fungere som udgangspunkt for en diskussion om, hvorfor der ikke er sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Hvad gør, at der ikke er brug for at overdrive, prale eller lave rygter? (venskab, tryghed osv.) Kopiarket udfyldes. Understreg at det skal ske anonymt. Det er vigtigt at pointere, at der på spørgsmålene om forestilllinger om kammerater skal svares på forestillinger om den gruppe, der er tilstede ved besvarelsen. Dvs. en vurdering af gennemsnittet. Efter skemaerne er udfyldt, inddeles deltagerne i grupper med 4-5 i hver. Indsaml skemaerne og kopier dem, så hver gruppe har et udfyldt sæt fra alle deltagere. Større børn arbejder matematisk med spørgeskemaerne. Der laves en opstilling af, hvor mange der for eksempel drikker sodavand hver dag over for, hvor mange, de tror, drikker sodavand hver dag. Dette kan gøres på computer eller i hånden i for eksempel et cirkeldiagram (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) For at spare tid kan spørgsmålene eventuelt deles op, så grupperne arbejder med et par stykker hver. Ved mindre børn laver læreren/pædagogen beregningerne. Grupperne fremlægger resultatet for de andre. Spørg ind til: Hvorfor tror vi noget om andre, som ikke passer? Hvordan kan vi undgå at tro noget om andre, som ikke passer? Når forskellen mellem forestillinger og virkelighed er gået op for gruppen, er vejen banet for nytænkning og anderledes adfærd. Lad eleverne tale om deres mål i forhold til f.eks. uddannelse, opsparing, sundhed og ren straffeattest, således at fokus på fremtiden kommer i centrum. Opfølgning Inddrag sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i temaer der opstår på klassen. 22 AarhusEksperimentet

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse Skoleåret 2010/2011 Så nærmer vi os sommerferien, og dermed er endnu et skoleår ved at nå til vejs ende. Det har igen været et år, som har været berørt af omlægninger på skoleområdet, men det er stadig

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0 2 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 5. klasse Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Flamingoeffekten Sociale overdrivelser og social pejling Flemming Balvig & Lars

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Trivselslæseplan for 8. klasse

Trivselslæseplan for 8. klasse Trivselslæseplan for 8. klasse Ungdomskultur et spørgsmål om valg! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Skoletilbud fra SSP i 2013-14

Skoletilbud fra SSP i 2013-14 Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og forældre

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere