Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser"

Transkript

1 Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser

2 AarhusEksperimentet Udgivet: Juli udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Aarhus Kommune I samarbejde med: Hasle Skole Møllevangskolen Klub2teket Klubberne på Peter Fabersvej Klods Hans for Viderekomne Cyberhus UNO Friluftscenter Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Sociale Forhold og Beskæftigelse Videncenter for Social Pejling, Kbh. Universitet TrygFonden Det Kriminalpræventive Råd Redaktion: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge, Aarhus Kommune Layout: Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune Fotografier: Colourbox Tryk: Grafisk Service ISBN: Kopiering tilladt Kan også downloades gratis på

3 Forord AarhusEksperimentet er et forsøg med social pejling og social kapital. Formålet er at forebygge uhensigtsmæssig adfærd samt at fremme trivsel blandt børn og unge. Projektet er et samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge samt Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og er foregået på tre klassetrin på to skoler i Aarhus i perioden januar 2009 januar Projektets start lå på klassetrin og sluttede med de samme børn og unge på klassetrin to år efter. AarhusEksperimentet tager udgangspunkt i resultaterne fra Ringstedforsøget, hvor elever, der blev konfronteret med deres overdrevne forestillinger omkring blandt andet rygning, havde en signifikant nedgang i risikoadfærd. Herudover har projektet fokus på at fremme trivsel, og bygger oven på Ringstedforsøget med indsatser inden for konflikthåndtering, teambuilding og hjælperelationer. Endelige resultater af AarhusEksperimentet Resultater af AarhusEksperimentet viser, at unge, der har deltaget i AarhusEksperimentet, får et væsentligt mere realistisk og mindre overdrevent billede af jævnaldrendes risikoadfærd. Det bevirker en væsentlig nedgang i risikoadfærd. Antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er lavere - mere end 50% Antallet af daglige rygere er lavere - omkring 75% Antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er lavere - mere end 33% Antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst 1 gang seneste år er lavere - omkring 15% Antallet af unge med truende adfærd er lavere - mere end 33% Antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er lavere - mere end 50% AarhusEksperimentets resultater er samlet i en rapport. Her kan såvel de kvantitative resultater som de kvalitative resultater fra observationer og interviews ses. Nederst på denne side kan du finde og downloade rapporten over AarhusEksperimentet og evalueringsrapporten Social pejling og Uddannelsesvalg. Du kan læse mere om resultaterne på hjemmesiden: AaarhusEksperimentets metoder er samlet i Inspirationskatalog. Her kan du frit downloade og kopiere de sider, du ønsker at anvende: AarhusEksperimentet-inspirationskatalog.ashx Tak til alle børn, lærere, pædagoger og forældre på Hasle Skole, Møllevangskolen og Fritidscenter2. Jeres praktiske erfaringer og evaluering af øvelserne har været et vigtigt bidrag. Ligeledes tak til medarbejderne i Sociale Forhold og Beskæftigelse for et godt samarbejde. På Projektgruppens vegne, Annie Beck Projektleder SSP-konsulent AarhusEksperimentet, SSP Pædagogik og Integration Børn og Unge Aarhus Kommune AarhusEksperimentet 3

4

5 Hvad kan kataloget bruges til? Inspirationskataloget henvender sig til lærere og pædagoger, der ønsker metoder og redskaber til at arbejde med social pejling og social kapital blandt børn og unge. Første del introducerer AarhusEksperimentet og teorierne bag. Anden del består af en række vejledninger til forskellige øvelser, som kan bruges enkeltvis eller som del af et længere forløb. Øvelserne i Social Pejling gør børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Forløbet er grundlæggende for arbejdet med social pejling. Øvelserne i Social Kapital fokuserer på at øge trivsel og er delt i tre afsnit. I afsnittet Konflikthåndtering får børn og unge redskaber til at forebygge og håndtere de konflikter, som kan opstå i skole, SFO og klub. Øvelserne under Teambuilding gør børn og unge opmærksomme på, at alle har styrker og dermed er betydningsfulde for klassen og gruppen. I afsnittet Hjælperelationer arbejdes med at skabe fællesskaber med plads til alle. Der fokuseres på at skabe relationer mellem børn og unge, hvor der både gives og fås hjælp af hinanden. vejledning Hver øvelse indledes med en beskrivelse af tidsforbrug, klassetrin, formål, forberedelse og hvorvidt den er velegnet til skole, SFO og klub. Øvelserne kan med fordel laves af klasselæreren/pædagogen omkring klassen/gruppen og foregå i en række forskellige sammenhænge. Pluk gerne i kataloget og vælg de øvelser, som passer netop til din klasse eller børnegruppe. For at opnå størst effekt kræves en grundig dialog med deltagerne. Det er vigtigt, at der gives plads og tid til refleksion, så der skabes grundlag for nytænkning og nye handlemønstre. På næste side kan du se en oversigt over hvilke temaer, der er passende på det enkelte klassetrin, når der arbejdes med social pejling. Øvelserne kan indgå i SFO, klub og i såvel de timeløse som de skemalagte fag i skolen som for eksempel sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21), matematik, hjemkundskab og idræt. Det vil også være oplagt at bruge øvelserne i tværfaglige forløb. AarhusEksperimentet 5

6 Oversigt Klassetrin Social Pejling klasse Kost/Forældre 1 Kopiark 1 2. klasse Kost Kost/Forældre 2 Kopiark 2 Kopiark 3 3. klasse Skoleliv Kopiark 4 4. klasse SMS og Nettet Venner Kopiark 5 Kopiark 6 5. klasse 6. klasse 7. klasse Rygning Tillid På Kant med Loven Forbrug Forbrug/Forældre Uddannelsesvalg Alkohol Kopiark 7 Kopiark 8 Kopiark 9 Kopiark 10 Kopiark 11 Kopiark 12 Kopiark klasse Kærlighed og Sex Misbrug Kopiark 14 Kopiark klasse Trafik Kopiark 16 Vær opmærksom på at de oplistede temaer kan anvendes flere gange på forskellige årgange, og også i SFO, klub og på ungdomsuddannelserne. I den enkelte børne/unge gruppe kan der være behov for at bytte om på rækkefølgen. Endvidere kan øvelserne anvendes som inspiration til udarbejdelse af egne øvelser. Det kan være givtigt at differentiere mellem drenge og piger i arbejdet med social pejling. Erfaringer fra AarhusEksperimentet viser, at drenge ofte orienterer sig mod omverdenen, mens piger typisk orienterer sig mod hinanden. For drengenes vedkommende vil det derfor være oplagt at arbejde med fakta kontra fiktion, mens der for pigernes vedkommende kan arbejdes med blandt andet rygter og sladder. Øvelserne i Social Kapital er ikke sat op skematisk. De fleste øvelser er relevante for alle og kan bruges blandt de fleste aldersgrupper i skole, SFO og klub. Enkelte øvelser er målrettet forældrene. 6 AarhusEksperimentet

7 Indholdsfortegnelse social pejling social kapital aarhuseksperimentet Social pejling: øvelser Social pejling Forløb A: Øvelse 1 Forløb B: Øvelse 2 Kopiark 1: Kost/Forældre 1 Kopiark 2: Kost Kopiark 3: Kost/Forældre 2 Kopiark 4: Skoleliv Kopiark 5: SMS Og Nettet Kopiark 6: Venner Kopiark 7: Rygning Kopiark 8: Tillid Kopiark 9: På Kant Med Loven Kopiark 10: Forbrug Kopiark 11: Forbrug/Forældre Kopiark 12: Uddannelsesvalg Kopiark 13: Alkohol Kopiark 14: Kærlighed Og Sex Kopiark 15: Misbrug Kopiark 16: Trafik vejledning Kopiark 17: Kontrakt Øvelse 3: Cyberhus.dk/quiz Kopiark 18: Cyberhus.dk/quiz social KAPITAL: øvelser konflikthåndtering Tryk Og Send: Øvelse 4 Glasset I Midten: Øvelse 5 Tegn På Ryggen: Øvelse 6 Kig Og Byt: Øvelse 7 Lederen: Øvelse 8 Spørg, Svar Og Byt: Øvelse 9 Kopiark 19: Spørg, Svar Og Byt Hvor Tæt Må Du Komme?: Øvelse 10 Vær-dig Selv: Øvelse 11 Egetræet: Øvelse 12 Konfliktforståelse: Øvelse 13 Kopiark 20: Konflikttrappe 1 Kopiark 21: Konflikttrappe 2 Riddergerninger: Øvelse 14 Kopiark 22: Hierarkiet Forumspil: Øvelse 15 Tankebobler: Øvelse 16 Giv Og Få Hjælp: Øvelse 17 Kopiark 23: Giv Og få Hjælp Et Spind Af Venskaber: Øvelse 18 teambuilding Labyrinten: Øvelse 19 Krokodillegraven: Øvelse 20 Søslaget: Øvelse 21 Hjernevrideren: Øvelse 22 Kopiark 24: Hjernevrideren Indspil En Sang: Øvelse 23 Lav En Mad: Øvelse 24 Hvor Mange Kan Der Stå?: Øvelse 25 Kopiark 25: Fokuspunkter hjælperelationer Hjælpefortællinger: Øvelse 26 Kopiark 26: Hjælpefortællinger A Kopiark 26: Hjælpefortællinger B Kopiark 26: Hjælpefortællinger C Tallerken-leg: Øvelse 27 Mix og Match: Øvelse 28 Kopiark 27: Mix Og Match A Kopiark 27: Mix Og Match B Sammenhold: Øvelse 29 Kopiark 28: Sammenhold Kan Vi Stole På Hinanden?: Øvelse 30 Kopiark 29: Kan Vi Stole På Hinanden? Hvad Har Vi Tilfælles?: Øvelse 31 Klassens Humør: Øvelse 32 Kopiark 30: Klassens Humør Udviklingsskala: Øvelse 33 Kopiark 31: Udviklingsskala Drømmerejse: Øvelse 34 Forældretrivselsgrupper: Øvelse AarhusEksperimentet 7

8

9 Social pejling Mennesker har et fundamentalt behov for at høre til i fællesskaber. Behovet er så dybt, at vi ofte er parate til at opgive holdninger, meninger og værdier for at tilpasse os en gruppenorm. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at det er de fleste af dem, de sammenligner sig med, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. aarhuseksperimentet Disse forestillinger danner grundlag for den adfærd, børn og unge selv giver sig ud i. Denne adfærd er derfor ofte mere risikoorienteret end det, de andre faktisk står for. Og måske mere end de selv bryder sig om. Forebyggelse af risikoadfærd Når børn og unge, mere eller mindre bevidst, tilsidesætter viden og værdier i forsøget på at være som de andre, betyder det, at oplysningskampagner ikke har den store effekt. I stedet skal de gøres opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden og arbejde med at få et mere realistisk billede af deres kammerater. Dette vil i højere grad give børn og unge grundlag for, og mod til, at vælge handlinger ud fra egen overbevisning, meninger og værdier - og afstedkomme mindre grad af risikoadfærd i gruppen som helhed og hos den enkelte. Dette er den primære grundtanke bag arbejdet med social pejling, der således kan bruges til at forebygge risikoadfærd. Ringstedforsøget I gennemførte professor Flemming Balvig, lektor Lars Holmberg og sociolog Anne-Stina Sørensen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet et forløb om social pejling blandt de årige i Ringsted. I forsøget blev elever fra 5. og 6. klasse konfronteret med deres egne forestillinger om, hvor udbredt rygning er. De viste sig at være overdrevne. Herefter blev der arbejdet med, hvordan eleverne i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Ringstedforsøget viste, at ved at konfrontere eleverne med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, blev de mindre tilbøjelige til at udøve risikoadfærd. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser dermed, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Første del af AarhusEksperimentet minder i høj grad om Ringstedforsøget. Her konfronteres børn og unge med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og arbejder med, hvordan de kan undgå disse med hinandens hjælp. AarhusEksperimentet 9

10 Social kapital aarhuseksperimentet Det centrale i teorien om social kapital er, at sociale netværk, som for eksempel klassen, pigeklubben eller fodboldholdet, er værdifulde. Høj social kapital er en egenskab ved det pågældende sociale netværk og betyder, at mange er indbyrdes venner, kan lide at være sammen, hjælper hinanden og stoler på hinanden. (Flemming Balvig: Den Ungdom, 2006:108) Forebyggelse af risikoadfærd Jo større social kapital, desto mere realistisk kendskab har klassen eller gruppen til kammeraters forestillinger og forventninger. Hermed er der ikke i samme grad overdrevne forestillinger om kammeraters risikoadfærd og i mindre grad noget negativt at skulle leve op til. Resultatet bliver således mindre risikoadfærd end i klasser/grupper med lav social kapital. I stedet vil klasser/grupper med høj social kapital for eksempel hjælpe hinanden med lektierne, de vil arrangere fester, hvor alle er inviterede, og acceptere den enkeltes svagheder og påskønne den enkeltes styrker. Arbejdet i anden del af AarhusEksperimentet beskæftiger sig - udover social pejling - med at øge den sociale kapital i klassen og i klubben for derigennem at øge trivsel og forstærke effekten af social pejling. 10 AarhusEksperimentet

11 aarhuseksperimentet AarhusEksperimentet er inddelt i to dele. Første del forløb fra januar til juni Her blev der arbejdet med sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser (social pejling) i klasserne på Hasle Skole og Møllevangskolen i Aarhus. Anden del begyndte i august 2009 og varede indtil AarhusEksperimentets afslutning i januar Her arbejdede de samme børn og unge med social pejling og med at øge den sociale kapital i klassen og i klubben. SOCIAL PEJLING aarhuseksperimentet Arbejdet i AarhusEksperimentet begyndte med fokus på social pejling: At gøre børn og unge opmærksomme på sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, samt give dem et mere realistisk billede af, hvordan deres jævnaldrende opfører sig. sociale overdrivelser Forløbet i klasserne startede med en stor netbaseret spørgeskemaundersøgelse om trivsel, baggrund og adfærd. Her svarede eleverne blandt andet på, hvor ofte de røg og på, hvor mange af deres klassekammerater og andre unge, de troede røg. Svarene blev brugt til at vise, at deres forestillinger ikke stemte overens med virkeligheden. For eksempel troede flere af 5. klasserne, at halvdelen af eleverne på 9. klassetrin i kommunen var daglige rygere. Faktum er, at det er hver tiende (data fra 2009). Diskussion om sociale overdrivelser Med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, blev der afholdt forløb i klasserne i et samarbejde mellem konsulenter fra SSP og skolernes lærere. Her byttede lærerne skoler i et forsøg på, at få eleverne til at tale mere åbent om deres klasse og de forestillinger og tanker, de havde gjort sig. Eleverne blev præsenteret for resultaterne fra spørgeskemaet og blev overraskede over, hvor meget de tog fejl. Herefter blev de inddelt i grupper, hvor de diskuterede, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Grupperne præsenterede deres forskellige forklaringer, og de bedste blev valgt ud i fællesskab. Derefter gik de igen i grupperne og diskuterede, hvordan de i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. De bedste forslag dannede grundlag for en kontrakt, som eleverne efterfølgende underskrev og hængte op i klassen. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i Cyberspace I samarbejde med det virtuelle klubhus Cyberhus blev der lanceret en quiz, hvor børn og unge kan teste deres viden om, hvordan jævnaldrende opfører sig (www.cyberhus.dk/quiz). Herudover blev der trykt postkort med nogle af de foreløbige resultater fra projektet. Ved en mellemundersøgelse viste det sig for eksempel, at flere kunne lide at gå i skole, og at flere havde hjulpet i en konflikt end før projektstart. Tegnekonkurrence Som afslutning på forløbet fik klasserne mulighed for at deltage i en tegnekonkurrence. Her skulle de illustrere et udsagn fra kontrakten. Formålet var at slå budskaberne fra kontrakten bedre fast og give lærerne bedre muligheder for at arbejde videre med elevernes ønsker til klassens trivsel. I forbindelse med det efterfølgende års skolestart blev der lanceret en plakat med nogle af elevernes tegninger og udsagn, og vindere blev kåret. Vinderne fik mulighed for at vælge en fælles social aktivitet, der kunne samle klassen. Nogle valgte at bruge præmien som tilskud til en lejrtur; andre var en tur i biografen. AarhusEksperimentet 11

12 aarhuseksperimentet Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blev der gjort forsøg med brug af klikkers - afstemningsapparat kendt fra Hvem vil være millionær? Her blev 8. klasse udfordret på deres forestillinger om kammeraternes uddannelsesvalg med det formål at stimulere dem til at træffe mere kvalificerede og selvstændige valg uafhængigt af deres kammeraters. Social kapital Det efterfølgende arbejde i AarhusEksperimentet fokuserede på at øge den sociale kapital. Arbejdet var opdelt i tre fokusområder udarbejdet af professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg fra Videncenter for Social Pejling, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De tre områder har fokus på at øge social kapital og dækker: Konflikthåndtering Teambuilding Hjælperelationer Konflikthåndtering De fagprofessionelle - lærere, pædagoger og socialarbejdere - blev samlet til kursus i konflikthåndtering. Her var der fokus på at forebygge og tackle konflikter fra dagligdagen, hvor børn og unge er involveret. Dette skete gennem forumteater, hvor forskellige konfliktsituationer blev gennemspillet. I klasserne blev eleverne introduceret til konflikthåndtering samt optrappende og nedtrappende sprog og fik gennem øvelser at mærke, hvorledes kropssprog og non-verbal kommunikation er af stor betydning i relationer. Teambuilding Klasserne deltog i to teambuildingforløb med henholdvist klubberne og UNO Friluftscenter. Her gennemførtes en række fysiske aktiviteter bygget op omkring Howard Gardners syv intelligenser. Alle havde mulighed for at komme på banen, da det krævede forskellige talenter at gennemføre udfordringerne. Ideen var, at deltagerne fik øjnene op for, at der er brug for alle former for evner. Bagefter blev de bedt om at nævne, hvad de andre i gruppen gjorde godt. Forløbet skulle fremme trivsel i klasserne og i klubberne samt øge fokus på, hvor man selv kan tilbyde hjælp, og hvor andre kan give hjælp. Hjælperelationer I forlængelse af arbejdet med teambuilding blev der fokuseret på den enkeltes styrker. Her blev der introduceret til et netværk af hjælperelationer, hvor alle skulle kædes sammen, så de fik en hjælper samt en, de selv skulle hjælpe. De fagprofesionnelle deltog i et inspirationsmøde, hvor forskellige metoder blev præsenteret. Hjælperelationer blev herefter implementeret i klasse og klub ud fra den enkelte børnegruppes behov. 12 AarhusEksperimentet

13 Forløb i klasserne blev gennemført i samarbejde mellem konsulenter fra SSP og et forumteater. Fokus var på venskab, og gennem forumspil og dialog blev eleverne klar over, at de fleste i klassen gerne vil hjælpe hinanden, hvis nogen for eksempel blev mobbet. Eleverne blev også introduceret til Riddergerninger. Ideen var at synliggøre, at alle kan gøre en forskel i forhold til mobning. Det gik op for eleverne, at ved selv ganske små ændringer, som for eksempel blot at lade være med at kigge på, kunne de mindske mobningen. Inddragelse af forældre Forældre spiller en vigtig rolle for børn og unges opfattelse af, hvor udbredt risikoadfærd er. Jo oftere børn og unge bliver konfronteret med deres forkerte antagelser, jo større er sandsynligheden for, at de forholder sig sundt kritisk til virkeligheden. Derfor har AarhusEksperimentet løbende fokuseret på at informere og inddrage forældrene. aarhuseksperimentet I forbindelse med starten på projektet blev forældrene indkaldt til et forældremøde. Her blev de informeret om, hvad projektet kom til at betyde for dem og deres børn. Følgende blev beskrevet på mødet: Ringstedforsøget Risikoadfærd, flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser De tre fokusområder: Konflikthåndtering, Teambuilding og Hjælperelationer, samt forløbene i skole og klub Karakteristika ved børn og unge i aldersgruppen Forældrenes rolle og opgave Forældrene fik også en pjece om teorien bag social pejling, og de blev løbende orienteret om, hvad der foregik i klasserne og i klubben gennem nyhedsbreve. Midt i projektet var der fælles forældremøde for hver årgang. Forumteateret Klods-Hans for Viderekomne var inviteret, og placerede forældrene i forskellige dagligdagssituationer, de skulle handle ud fra, med henblik på en konflikthåndterende tilgang i samarbejdet med hinanden. De diskuterede for eksempel hvordan, der skulle reageres, når et barn blev mobbet. AarhusEksperimentet 13

14

15 Social pejling Øvelser introduktionsforløb

16 introduktionsforløb

17 social pejling

18

19 Social pejling Oversigt over øvelser: Øvelse 1: Forløb A Øvelse 2: Forløb B Øvelse 3: Cyberhus.dk/quiz social pejling Kopiark: 1. Kost/Forældre 1 2. Kost 3. Kost/Forældre 2 4. Skoleliv 5. SMS Og Nettet 6. Venner 7. Rygning 8. Tillid 9. På Kant Med Loven 10. Forbrug 11. Forbrug/Forældre 12. Uddannelsesvalg 13. Alkohol 14. Kærlighed Og Sex 15. Misbrug 16. Trafik 17. Kontrakt 18. Cyberhus.dk/quiz Formålet med øvelserne i dette afsnit er at gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser samt arbejde med, hvordan disse kan undgås ved fælles hjælp. Afsnittet er grundlæggende for arbejdet med social pejling og skaber fundament for, at børn og unge kan ændre adfærd. Øvelse 1 er et grundforløb for børn og unge fra 5. årgang og op. I denne øvelse tages udgangspunkt i rygning, men grundforløbet kan også dreje sig om alkohol, trafik, kost mm. (se kopiark). Det anbefales dog at tage udgangspunkt i rygning, da der ofte her er meget store sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, som vil være nemme at diskutere. Øvelse 2 er et grundforløb for de mindre børn på årgang. Øvelse 2 kan også være et supplement til Øvelse 1. Samtidigt kan den også bruges i forbindelse med forældre. Her tager Øvelse 2 udgangspunkt i kost, men det kan også handle om et af de andre emner (se kopiark). Det er også muligt selv at udarbejde spørgsmål, der for eksempel tager udgangspunkt i igangværende forløb i klasse, SFO eller klub. Se nærmere på AarhusEksperimentets hjemmeside for vejledning hertil. Øvelse 3 er en netbaseret quiz. AarhusEksperimentet 19

20 Øvelse 1: forløb a med udgangspunkt i rygning social pejling Tidsforbrug: Klassetrin: Formål: Forberedelse: Velegnet til: 3-5 timer klasse, unge At gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere hvorfor de eksisterer Kartonstrimler. Tus. Lærerens tyggegummi. Deltagerne har inden øvelsen udfyldt Kopiark 7: Rygning (eller et andet tema. Tjek kopiark for relevans for din børne/ungegruppe) Kopiark 17: Kontrakt. Statistik ud fra svarene (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) Skole Formålet med øvelsen er at gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere med dem, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Eleverne udfylder Kopiark 7: Rygning. Understreg at det skal ske anonymt. Det er vigtigt at pointere, at der på spørgsmålene om forestillinger om kammerater skal svares på forestillinger om klassen. Dvs. en vurdering af gennemsnittet. Svarene bruges til at lave en grafisk opstilling i form af cirkeldiagrammer, der viser, at eleverne tror, rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Dette kan gøres af enten eleverne selv eller af læreren/ instruktøren (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) Cirkeldiagrammerne danner grundlaget for introduktionsforløbet. Viser det sig, at eleverne ikke har et overdrevet syn på rygning, kan diagrammerne danne grundlag for en diskussion om, hvorfor eleverne i denne klasse ikke har flertalsmisforståelser. Hvad gør, at der ikke er brug for at overdrive, prale eller lave rygter? (venskab, tryghed osv.) Tag en snak med klassen om overdrivelser, praleri og løgnehistorier. Fortæl eventuelt selv en løgnehistorie og afslør så senere, at den ikke passer. Kom omkring forskellen på at tro noget kontra det at vide noget. Præsenter cirkeldiagrammerne på PowerPoint. Giv eksempler som: Her i klassen tror I gennemsnitligt, at 45% af eleverne i 9. klasserne i København ryger hver dag, men i virkeligheden er det 11%. Det kan være en fordel at illustrere, hvor mange elever %-tallene svarer til. Spørg ind til: Hvorfor tror I noget om andre, som ikke passer? Flyt fokus fra rygning mod overdrivelser i almindelighed. Inddel eleverne i grupper og bed dem diskutere, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Bed dem skrive deres bud på kartonstrimler. Grupperne præsenterer deres forskellige bud for klassen. Kartonstrimlerne hænges op på tavlen. Når alle grupper har fremlagt, samles de udsagn, der minder om hinanden til et fælles udsagn. Herefter udvælger læreren/instruktøren i fællesskab med eleverne de 10 sætninger, der passer bedst på klassen. Grupperne diskuterer nu, hvordan de kan undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Sørg for at arbejdet ikke bliver for ensformigt ved at veksle mellem brainstorm, tavleundervisning og gruppearbejde. De præsenterer igen deres bud for resten af klassen. 10 udvælges. 20 AarhusEksperimentet

21 Når forskellen mellem forestillinger og virkelighed er gået op for gruppen, er vejen banet for nytænkning og anderledes adfærd. Lad eleverne tale om deres mål i forhold til f.eks. uddannelse, opsparing, sundhed og ren straffeattest, således at fokus på fremtiden kommer i centrum. Spørg klassen, hvad der skal stå i deres kontrakt, så de i fremtiden kan støtte hinanden i at undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Sætningerne skrives ind i kontrakten (Kopiark 17), eleverne skriver under, og kontrakten hænges op i klasselokalet. Vend løbende tilbage til kontrakten, når det er relevant. Den fornyes i takt med klassens udvikling og elevernes alder. Opfølgning Inddrag sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i temaer der opstår på klassen. social pejling Forældremøde Forældremødet er et vigtigt bidrag til at få det optimale ud af metoden til social pejling. Afhold mødet umiddelbart efter forløbet i klassen. Lad forældrene få kendskab til metoden, ved at lade dem deltage i Forløb B (se øvelse 2). Tal om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Fortæl om Forløb A og vis klassens kontrakt. For hvert af punkterne i kontrakten, skal forældrene tale sammen om, hvilke tiltag, de mener kan understøtte børnenes og skolens arbejde med kontrakten. Arbejdet kan foregå i grupper eller i hele forældregruppen. Hvis arbejdet foregår i grupper, kan man for eksempel give hver gruppe tre punkter fra kontrakten at arbejde med. Giv hver gruppe en flip-over. Her skrives gruppens gode ideer. Ideerne fremlægges for de øvrige forældre. Aftal til slut evt. nyt møde, eller aftal, hvad I vil gøre i nærmeste fremtid, og hvem der står for det. Hvordan beregnes tal ud fra svarene? Når svarene kommer retur, beregner enten eleverne eller læreren/instruktøren, hvorvidt der er sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Følgende svar korresponderer til disse procentsatser: 0% Næsten ingen 3% En del 15% Omkring halvdelen 50% De fleste 75% Næsten alle 95% Dvs. at svaret Næsten ingen korresponderer til procentsatsen 3 og så fremdeles. På spørgsmålet Hvor mange i din klasse, tror du, ryger hver dag? vil svaret næsten ingen derfor betyde, at eleven forestiller sig, at der er 3% af klassen, som ryger dagligt. På aarhuseksperimentet.dk under menupunktet Inspirationskatalog ligger et excelark, som kan bruges til at kopiere svarene over i. Herefter kan der dannes cirkeldiagrammer. På hjemmesiden er der også et eksempel på en grafisk opstilling, hvor forestillinger er stillet over for fakta. Her vil du også kunne se aktuelle data til sammenligningerne vedr. Rygning, Alkohol samt Kærlighed og Sex. AarhusEksperimentet 21

22 Øvelse 2: forløb b med udgangspunkt i kost social pejling Tidsforbrug: Klassetrin: Formål: Forberedelse: Velegnet til: 90 minutter klasse, unge, forældre At gøre børn og unge opmærksomme på deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og diskutere hvorfor de eksisterer Kopiark 1: Kost (eller et andet tema.tjek kopiark for relevans for din børne/ungegruppe) Skole, SFO, klub klasse som grundforløb klasse og unge til opfølgning på Øvelse 1 Øvelsen illustrerer, at børn og unges forestillinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Den giver lejlighed til at tale om, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer. Skulle svarene stemme overens med virkeligheden, kan spørgeskemaet fungere som udgangspunkt for en diskussion om, hvorfor der ikke er sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Hvad gør, at der ikke er brug for at overdrive, prale eller lave rygter? (venskab, tryghed osv.) Kopiarket udfyldes. Understreg at det skal ske anonymt. Det er vigtigt at pointere, at der på spørgsmålene om forestilllinger om kammerater skal svares på forestillinger om den gruppe, der er tilstede ved besvarelsen. Dvs. en vurdering af gennemsnittet. Efter skemaerne er udfyldt, inddeles deltagerne i grupper med 4-5 i hver. Indsaml skemaerne og kopier dem, så hver gruppe har et udfyldt sæt fra alle deltagere. Større børn arbejder matematisk med spørgeskemaerne. Der laves en opstilling af, hvor mange der for eksempel drikker sodavand hver dag over for, hvor mange, de tror, drikker sodavand hver dag. Dette kan gøres på computer eller i hånden i for eksempel et cirkeldiagram (se Hvordan beregnes tal ud fra svarene? ) For at spare tid kan spørgsmålene eventuelt deles op, så grupperne arbejder med et par stykker hver. Ved mindre børn laver læreren/pædagogen beregningerne. Grupperne fremlægger resultatet for de andre. Spørg ind til: Hvorfor tror vi noget om andre, som ikke passer? Hvordan kan vi undgå at tro noget om andre, som ikke passer? Når forskellen mellem forestillinger og virkelighed er gået op for gruppen, er vejen banet for nytænkning og anderledes adfærd. Lad eleverne tale om deres mål i forhold til f.eks. uddannelse, opsparing, sundhed og ren straffeattest, således at fokus på fremtiden kommer i centrum. Opfølgning Inddrag sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i temaer der opstår på klassen. 22 AarhusEksperimentet

ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune

ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i 18. november 2010 1 ÅrhusEksperimentet ÅrhusEksperimentet Social

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Alle de andre gør det

Alle de andre gør det SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Jeg er sej når jeg siger nej!

Jeg er sej når jeg siger nej! 1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser AarhusEksperimentet Udgivet: December 2011-3. udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge,

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Faxe Kommune SSP Læseplan

Faxe Kommune SSP Læseplan Faxe Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning & forord side 2 Formål side 3 0. klasse / Børnehaveklassen side 4 1. klasse side 5 2. klasse side 6 3. klasse side 7 4. klasse side 8 5. klasse side 9 6. klasse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet L Æ S E P L A N U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6.

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik. 3. SSP- organisationen

1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik. 3. SSP- organisationen 1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik 3. SSP- organisationen 1 SSP- Styregruppe Mandagsgruppen SSP konsulent Koordinationsgruppe Netværksgruppe Mørkhøj Netværksgruppe Høje Gladsaxe Netværksgruppe

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

SSP læseplan. Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014

SSP læseplan. Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014 SSP læseplan Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2014 Forord: I løbet af 2012 og 2013 har vi i Norddjurs kommune udarbejdet en ny sammenhængende Børnepolitik, en politik for inklusion og

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre Evaluering af Hvad jeg tror om andre Udarbejdet af Sundhedstjenesten og SSP samarbejdet Skanderborg kommune 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE HISTORIK OG INTRO... 3 PROJEKTETS OPBYGNING... 3 PROJEKTETS METODE...

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.15 15.00 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag SSP s tilbud til skolerne og klubber

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Hvordan arbejder vi med det?

Hvordan arbejder vi med det? KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om Hvad børnenes gør beslutninger

Læs mere

Program. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det?

Program. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det? KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel og forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om børnenes beslutninger fra

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Velkommen Kære SSP-kontakt Velkommen til dette skoleårs første Nyhedsbrev. I dette nummer kan du læse om:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

SSP LÆSEPLAN KRIMINALITETS- OG MISBRUGSFOREBYGGENDE UNDERVISNING 2014

SSP LÆSEPLAN KRIMINALITETS- OG MISBRUGSFOREBYGGENDE UNDERVISNING 2014 SSP LÆSEPLAN KRIMINALITETS- OG MISBRUGSFOREBYGGENDE UNDERVISNING 2014 INDHOLD: Forord... 3 Baggrund... 3 Anvendelse af læseplanen... 4 Bh. Klasse... 6 1. Klasse... 7 2. Klasse... 8 3. Klasse... 9 4.. Klasse...10

Læs mere

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt

Læs mere

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om sundhed og om hvordan du føler, at du har det. Sådan gør du: Brug musen til at krydse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere