Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Transkript

1 Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus

2 Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Ditte Nielsen Anette Nørgaard Marianne Hynding Møller Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Ekstern faglig konsulent: Ditte Brahe Fredberg Ergoterapeut Projektet afleveres: Torsdag d Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra Forord uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Forord Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge og generere ny viden om ergoterapeuters bidrag i rehabilitering af unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende samt andre faggrupper, som er interesseret i det undersøgte felt. Vi vil gerne takke informanterne for deres deltagelse i vores interviewundersøgelse og for at de ville dele deres oplevelser og erfaringer med os. Desuden skal der lyde en stor tak til vores faglige vejleder Ditte Fredberg samt vores metodevejleder Diana Astrup Nielsen for deres store engagement og kompetente vejledning. I udarbejdelsen af dette projekt har vi endvidere mødt mange hjælpsomme personer, som har bidraget på forskellig vis. Til disse personer vil vi også gerne sige mange tak. Projektet er udarbejdet af: Ditte Nielsen Anette Nørgaard Marianne Hynding Møller

4 Resumé Titel Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi : en kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Problembaggrund I Danmark har der gennem de sidste 6 år været en stigning på 29,4 % i antallet af personer, som har modtaget behandling for en spiseforstyrrelse og en stor del af disse oplever tilbagefald eller kroniske forløb. På trods af dette får målgruppen ikke altid den nødvendige rehabilitering. Socialpsykiatriske bosteder kan spille en vigtig rolle i denne rehabilitering, da de kan skabe støtte og stabilitet. Det anbefales desuden i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at ergoterapeuter skal indgå i det tværfaglige team omkring personer med en spiseforstyrrelse. Formål At afdække det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse og generere ny viden på dette felt. Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter, at deres intervention kan bidrage i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder? Design, materiale og metode Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi efterfølgende analyserede ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. De valgte teorier var; sygdomslære om spiseforstyrrelser samt udvalgte begreber fra Model of Human Occupation og Occupational Therapy Intervention Process Model. Resultater Informanterne fandt tværfaglighed vigtigt, idet det gav et bredere perspektiv men de fortalte, at kendskabet til ergoterapi blandt andre faggrupper ofte var begrænset. Flere pointerede desuden, at de ikke havde specifikke opgaver som ergoterapeut. Deres brede viden om

5 mennesket, herunder somatik og psykiatri, fandt informanterne meget nyttig i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Derudover anvendte flere informanter hverdagsaktiviteter til at træne de unges færdigheder og graduerede disse aktiviteter vha. aktivitetsanalyse. Relationen viste sig at være altafgørende for den ergoterapeutiske intervention. Informanterne arbejdede klientcenteret, idet de satte mål ud fra de unges ønsker og behov. Derudover var en fast struktur en vigtig del af arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse, hvilket informanterne var bevidste om i deres intervention. Informanterne brugte desuden en bred vifte af tværfaglige og monofaglige redskaber og tilgange i deres intervention mens brugen af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber og behandlingsmetoder var begrænset. Konklusion Der danner der sig et billede af, at ergoterapeuter kan bidrage med en bred viden om mennesket, et særligt fokus på aktiviteter, klientcentrering, målsætning samt strukturering i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Desuden kan de indgå i det tværfaglige team omkring målgruppen. Projektets gyldighed blev diskuteret og fundet moderat. Søgeord Spiseforstyrrelse, ergoterapi, rehabilitering, socialpsykiatri. Antal ord: 397 ord.

6 Abstract Title Everything that I do is characterized by occupational therapy : a qualitative study of the contribution of occupational therapists in the rehabilitation of young people with an eating disorder. Background Over the last 6 years there has been an increase of 29,4% in the number of individuals who have received treatment for an eating disorder in Denmark and a large part of this group experiences relapse or becomes chronic. Despite this, people with eating disorders are not always offered the requisite rehabilitation. Supported housing can play an important role in this rehabilitation. In a report by the Danish Health and Medicines Authority it is recommended that occupational therapists are part of the team working with people with an eating disorder. Purpose Explore the contribution of occupational therapists in the rehabilitation of young people with an eating disorder and to generate new knowledge. Problem How do occupational therapists experience that their intervention can contribute to the rehabilitation of young people with an eating disorder in psychiatric supported housing? Method We conducted qualitative research interviews, which was analyzed by Malterud s systematic text condensation and Kvale og Brinkmann s meaning interpretation based on theory. The selected theories were; pathology and selected terms from MOHO and OTIPM. Results The informants found interdisciplinary important, as this gave a broader perspective but they noted that the knowledge of occupational therapy often was limited among other professions. Several pointed out, that they had no specific assignments as occupational therapists. Their

7 comprehensive knowledge of somatic and mental disorders was found very useful by the informants. Informants used everyday activities to practice the clients skills and graded these activities using activity analysis. The informants stressed that their relationship to the client was crucial for their intervention. The informants worked in a manner that was clientcentered. A firm structure was an important part of working with young people with an eating disorder, which informants were aware of this. They used a wide range of interdisciplinary approaches but the use of tools and treatment methods for occupational therapy were limited. Conclusion This study indicates that occupational therapists can contribute with a comprehensive knowledge of somatic and psychiatry, an occupation-based and client-centered intervention and structuring in the rehabilitation of young people with an eating disorder and be a part of the multidisciplinary team. The project's validity was discussed and found moderate. Mesh terms Eating disorder, occupational therapy, rehabilitation, social psychiatry Antal ord: 398 ord

8 Læsevejledning Projektet er udarbejdet efter krav til skriftlige arbejder, som er gældende for VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus. Vi har valgt at anvende gængse forkortelser i projektet herunder pga., fx, mhp., bl.a. og andre lignende forkortelser. I problembaggrunden betegnes vores valgte målgruppe som personer med en spiseforstyrrelse, mens vi i design, materiale og metode samt resultat- og diskussionsafsnittene bruger betegnelsen beboere eller unge med en spiseforstyrrelse. I teoriafsnittet bruger vi derimod betegnelsen klienter, da det er dette udtryk der bruges i denne ergoterapeutiske teori. Henvisninger til bilag markeres med (se bilag x), disse er vedlagt bagerst i projektet. Specifikke teoretiske begreber sættes i kursiv for at tydeliggøre, at de stammer fra teorien. Lange begreber, som fx ergoterapeutiske modellers titel, forkortes i projektet. Første gang de nævnes skrives de fuldt ud, med forkortelsen i parentes og efterfølgende benyttes forkortelsen. Når vi i resultatafsnittet fremstiller citater, har vi valgt at fjerne pauser, som var markeret med ( ) i transskriptionen, da vi ikke mener, at det vil påvirke betydningen af disse. Vi har i nogle tilfælde valgt at klippe i citaterne for at gøre disse mere præcise, da vi vurderer, at det ikke vil gå udover meningen i citatet. Dette er markeret med. Citater fra informanterne sættes i kursiv og ord markeret med fed i citater, betyder, at informanten lægger tryk på et ord. Vi har anonymiseret informanterne med henholdsvis A, B, C og D. Ved citater fra informanterne henvises til informant og linjetal i transskriptionerne, som er vedlagt på CD. Vancouver anvendes som referencesystem i projektet.

9 Resumé / Abstract Problembaggrund Teori Sygdomslære MOHO OTIPM Design Materiale Metode Resultater Tværfaglighed Viden om mennesket Aktiviteter Relation Klientcentrering Struktur & rammer Tilgange Diskussion Diskussion af resultater: Tværfaglighed Viden om mennesket Aktiviteter Relation Klientcentrering Struktur & rammer Tilgange Diskussion af teori Diskussion af metode Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Fordeling af forfatteransvar Anette Marianne Ditte X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

10 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Spiseforstyrrelser Målgruppens problematikker Rehabilitering Rehabiliteringstilbud Bosteder i socialpsykiatrien Ergoterapeutisk relevans Formål Problemstilling Begrebsafklaring Teori Sygdomslære Anoreksi Bulimi Komorbiditet ved anoreksi og bulimi The Model of Human Occupation (MOHO) Aktivitetsengagement Ergoterapeutiske strategier Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) Klientcentreret praksis og målsætning Aktivitet, opgave og handlen Fire kontinua Design Induktiv og deduktiv tilgang Fænomenologi Hermeneutik Materiale Inklusionskriterier Kontakt til informanter Metode Litteratursøgning... 12

11 5.2 Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Interview Databearbejdning Transskription Analysemetode Etik Resultater Præsentation af informanter og bosteder Tværfaglighed Viden om mennesket Teoretisk forståelse Aktiviteter Teoretisk forståelse Relation Teoretisk forståelse Klientcentrering og målsætning Teoretisk forståelse Struktur og rammer Teoretisk forståelse Tilgange Teoretisk forståelse Sammenfatning af resultater Diskussion Diskussion af resultater Tværfaglighed Viden om mennesket Aktiviteter Relation Klientcentrering og målsætning Struktur og rammer Tilgange... 33

12 8.2 Diskussion af teori Diskussion af metode Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Udvikling af det ergoterapifaglige felt Forslag til yderligere projekter Litteraturliste Bilagsfortegnelse Antal anslag (inkl. figurer):

13 1. Problembaggrund I dette afsnit præsenteres baggrunden for vores problemstilling og hvordan dette problemfelt har ergoterapeutisk relevans. 1.1 Spiseforstyrrelser En rapport fra Danske Regioner fra 2012 fremhæver, at spiseforstyrrelser er et voksende problem i Danmark. Gennem de sidste seks år har der været en stigning på 29,4 % i antallet af personer, der har modtaget behandling for en spiseforstyrrelse. På trods af dette påpeger rapporten, at denne målgruppe ikke altid får den nødvendige rehabilitering efter udskrivelse, hvilket kan resultere i tilbagefald og genindlæggelser (1). De nyeste tal fra Videnscenter om spiseforstyrrelse og selvskade (ViOSS) viser, at der i Danmark er personer, der lider af anoreksi og personer, der lider af bulimi. Ud af disse blev der i 2011, ifølge Landspatientregisteret, kun behandlet i dansk psykiatri, svarende til under ni % af det samlede antal (2). Studier viser desuden, at omkring % af målgruppen har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb (3). Alt dette indikerer et behov for vedvarende rehabilitering hos personer med en spiseforstyrrelse (4). En række kohortestudier har undersøgt tilbagefaldshyppigheden blandt anoreksi- og bulimipatienter over perioder op til ni år. Disse viser, at % af patienterne fik tilbagefald i løbet af perioden (5,6,7). Dette stemmer overens med Sundhedsstyrelsens tal, som viser en tilbagefaldshyppighed på % for begge diagnoser (3). Dette viser, at tilbagefald er et stort problem for både anoreksi- og bulimipatienter. 1.2 Målgruppens problematikker Personer med en spiseforstyrrelse oplever en række begrænsninger i aktivitet og deltagelse både ift. arbejde, leg og dagligdagsaktiviteter (8). Sygdommen kan fx påvirke indkøb, madlavning, rengøring samt arbejde og skole (9). De spiserelaterede aktiviteter fylder ofte så meget i deres hverdag, at der er mindre plads til andre aktiviteter (8). Derfor bliver sociale aktiviteter og tidligere betydningsfulde aktiviteter ofte fravalgt og energien rettes i stedet imod de restriktive spise- og motionsaktiviteter (9). Personer med en spiseforstyrrelse har desuden ofte et stort behov for at have kontrol over deres krop og de aktiviteter, de udfører (10). Alt dette kan ofte medføre et rigidt vanemønster og kan skabe en ubalance i deres aktivitetsvalg (8). Mange personer med en spiseforstyrrelse har desuden ringe eller ingen 1

14 indsigt i deres aktivitetsproblematikker, hvilket kan medføre en manglende motivation for bedring (11). Dette understøttes af et tværsnitsstudie fra 2007, som viser en lav motivation for forandring hos personer med anoreksi eller bulimi (12). Ud fra ovenstående ses det, at personer med en spiseforstyrrelse har omfattende begrænsninger i deres hverdagsliv. Dette, kombineret med at en stor del af målgruppen oplever tilbagefald eller kroniske forløb, tyder på et behov for en styrket rehabiliteringsindsats målrettet disse personer. 1.3 Rehabilitering Rehabilitering er en tværfaglig indsats, der sigter mod at støtte den enkelte i at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv samt øget livskvalitet (13). Rehabilitering er en helhedsorienteret indsats, hvor målet er at forbedre både det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos den enkelte (4). Studier viser, at patienter med en spiseforstyrrelse ser følgende faktorer som vigtige i rehabiliteringsprocessen: at bibeholde motivation for forandring, en forbedret evne til at tolerere følelser, social støtte, engagere sig i ikke spiseforstyrrede aktiviteter, samt en god terapeutisk relation. Derudover påpegede patienterne, at de ikke var forberedt til livet efter udskrivelse, idet de ikke havde de nødvendige færdigheder til at kunne klare sig selv. Derfor mente de, at opfølgning efter udskrivelse fra psykiatriske afdelinger var afgørende for deres forandringsproces (14,15). 1.4 Rehabiliteringstilbud En rapport fra ViOSS beskriver, at det er dyrt for samfundet at behandle personer med en spiseforstyrrelse, da et behandlingsforløb på sygehuset kan koste op mod 3,24 mio. kr. årligt. Disse store omkostninger, kombineret med den høje procentdel som får tilbagefald og derfor skal behandles igen, gør det relevant at belyse mulighederne for rehabilitering af målgruppen i Danmark (2). I rapporten fra Danske Regioner fremhæves det, at det er nødvendigt at indføre specialisering i socialpsykiatrien for at sikre kvaliteten af rehabiliteringen af personer med komplekse problemstillinger, herunder spiseforstyrrelser (1). Ligeledes konkluderer rapporten fra ViOSS, at specialiserede rehabiliteringstilbud til personer med en spiseforstyrrelse vil forbedre den enkeltes livskvalitet og medføre en økonomisk gevinst for samfundet, i form af færre 2

15 genindlæggelser. Disse tilbud kan bl.a. bestå af specialiserede bosteder, som har specialistviden om målgruppen og behandling heraf. På trods af dette viser undersøgelsen, at over 75 % af kommunerne ikke tilbyder specialiseret rehabilitering til personer med en spiseforstyrrelse. Dermed risikerer disse personer ikke at få den nødvendige rehabilitering. (2). 1.5 Bosteder i socialpsykiatrien Bosteder er en vigtig del af rehabiliteringen af personer med en spiseforstyrrelse i socialpsykiatrien. Disse kan skabe en tryg og stabil ramme om beboerens hverdag og kan bidrage til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv samt medvirke til udvikling af praktiske og sociale færdigheder (4). Dette understøttes af et review fra 2006, som konkluderer, at bosteder er med til at skabe stabilitet og tryghed samt støtte til den enkelte i hverdagen (16). Anne Fisher påpeger, at ergoterapeutisk intervention skal foregå i så naturlige omgivelser som muligt for, at interventionen kan opfattes som miljømæssigt relevant for den enkeltes hverdag (17). Et bosted er tilnærmelsesvist indrettet som et hjem, bl.a. med personlige ejendele og med mulighed for, at den enkelte kan sætte sit præg. Ud fra Fishers perspektiv vil det derfor være miljømæssigt relevant for den enkelte, at den ergoterapeutiske intervention foregår på et bosted. Som tidligere nævnt oplevede personer med en spiseforstyrrelse, at opfølgning efter udskrivelse var vigtig for deres videre forandring. Dette kombineret med, at bosteder kan skabe stabilitet, tryghed samt medvirke til udvikling af færdigheder, viser, at bosteder kan spille en vigtig rolle i rehabiliteringen af målgruppen. 1.6 Ergoterapeutisk relevans I Professionsgrundlaget for ergoterapi defineres ergoterapi som muliggørelse af den enkeltes aktivitet og deltagelse i hverdagen og er målrettet personer, som oplever aktivitetsproblematikker i hverdagen som følge af en funktionsnedsættelse. Der sigtes mod at udvikle den enkeltes færdigheder, graduere aktiviteter samt tilpasse omgivelserne til den enkelte og øge livskvaliteten. Aktiviteter anvendes både som middel og mål i den ergoterapeutiske intervention, hvilket er unikt for ergoterapeuter (18). Da personer med en spiseforstyrrelse, som tidligere nævnt, oplever problematikker ift. aktivitet og deltagelse i hverdagen, forestiller vi os, at ergoterapeuter kan spille en rolle i 3

16 rehabiliteringen af denne målgruppe. Dette understøttes af en rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor det anbefales, at ergoterapeuter er en del af behandlingsteamet omkring personer med en spiseforstyrrelse. Der uddybes dog ikke, hvad ergoterapeutens rolle kan bestå af (3). Vi finder det derfor relevant at undersøge, hvordan ergoterapeuter kan bidrage i rehabiliteringen af personer med en spiseforstyrrelse. Vi har i vores litteratursøgning ikke identificeret forskningsartikler om ergoterapeutisk intervention til personer med en spiseforstyrrelse i socialpsykiatrien. De fundne artikler har derimod haft fokus på ergoterapi i hospitalspsykiatrien. Omfanget af disse er dog begrænset og flere er over 20 år gamle. Eftersom vi ved, at der er flere ergoterapeuter, som arbejder med målgruppen i socialpsykiatrien, undrer vi os over, at dette ikke er blevet undersøgt. Dette er med til at understøtte, at der er et behov for at belyse, hvordan ergoterapeuter i socialpsykiatrien kan bidrage til rehabilitering af personer med en spiseforstyrrelse. Et kvalitativt studie fra 2006 undersøgte, hvordan ergoterapeuter i hospitalspsykiatrien oplevede, at de kunne bidrage i behandlingen af unge med en spiseforstyrrelse. Studiet viste, at ergoterapeuterne indgik i et tværfagligt team omkring patienterne og at de især så sig selv som kompetente i terapeutisk brug af relationer. Flere fortalte desuden, at deres interventioner var aktivitetsbaserede og klientcentrerede. Ergoterapeuterne oplevede, at både andre faggrupper og patienter satte pris på deres kompetencer. De påpegede dog, at der var mangel på opfølgende ergoterapi for patienterne efter udskrivelse (19). Et tværsnitsstudie fra 2005 undersøgte psykologers opfattelse af ergoterapi til personer med en spiseforstyrrelse. Dette viste, at der generelt set var manglende kendskab til ergoterapi blandt de deltagende psykologer, hvorfor det sjældent skete, at de henviste patienterne til ergoterapi (20). Dette manglende kendskab til ergoterapeuters arbejde med personer med en spiseforstyrrelse indikerer, at der er et behov for at tydeliggøre, hvordan ergoterapi kan bidrage i rehabiliteringen af denne målgruppe. Da bosteder i socialpsykiatrien spiller en vigtig rolle i rehabiliteringen af personer med en spiseforstyrrelse, finder vi det relevant at undersøge den ergoterapeutiske intervention til denne målgruppe på bosteder. På bosteder hvor der arbejdes med spiseforstyrrelser bor der oftest unge, da spiseforstyrrelser som regel bryder ud i teenageårene. Derfor har vi valgt at fokusere på ergoterapeuter, som arbejder med årige, i vores undersøgelse. 4

17 1.7 Formål Formålet med vores projekt er således at afdække, hvordan den ergoterapeutiske intervention på socialpsykiatriske bosteder kan understøtte forandring hos unge med en spiseforstyrrelse. Vi er interesseret i ergoterapeuternes oplevelser og erfaringer med rehabilitering af denne målgruppe og hvordan de oplever, at deres fag kan bidrage i denne indsats. Formålet er desuden at generere ny viden omkring det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse, som kan anvendes til inspiration af ergoterapeuter samt andre faggrupper, som arbejder med denne målgruppe. 1.8 Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter, at deres intervention kan bidrage i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder? Begrebsafklaring Oplever: Den enkeltes subjektive perspektiv. Intervention: Den indsats ergoterapeuter yder for at muliggøre aktivitet og deltagelse for den enkelte. Rehabilitering: Den tværfaglige indsats målrettet personer med en funktionsnedsættelse, som sigter mod, at den enkelte skal opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv (21). Unge med en spiseforstyrrelse: Unge (mellem 14 og 30 år) med symptomer svarende til anoreksi eller bulimi iht. ICD-10 (22). Socialpsykiatriske bosteder: Døgntilbud til unge med en spiseforstyrrelse, som hører under socialpsykiatrisk regi (4). 2. Teori I følgende afsnit vil vi redegøre for vores valgte teorier, samt beskrive hvordan disse har relevans for projektet. Vi vil fremstille teori om; sygdomslære, The Model of Human Occupation (MOHO), herunder aktivitetsengagement og ergoterapeutiske strategier (23) samt The Occupational Therapy Intervention Model (OTIPM), herunder klientcentreret praksis og målsætning samt de fire kontinua (17). Vi vurderer, at disse teorier kan belyse den ergoterapeutiske intervention til unge med en spiseforstyrrelse. 5

18 2.1 Sygdomslære Anoreksi Anoreksi er en psykisk lidelse, som har både psykiske og somatiske symptomer og er karakteriseret ved et meget restriktivt forhold til mad. Lidelsen bryder ofte ud i teenageårene og har den højeste incidens omkring års alderen (24). Ud fra ICD-10 skal en række symptomer være til stede for, at diagnosen kan stilles. Disse er; fastholdelse af vægt mindst 15 % under den forventede normalvægt ift. alder og højde, undgåelse af fedende mad, forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme, endokrine forstyrrelser med amenorrhea, svækket libido og potens. Desuden må bulimi ikke være til stede (22) Bulimi Ved bulimi ses der ligeledes en overdreven optagethed af vægt og udseende. Den karakteristiske forskel fra anoreksi er dog, at bulimikere får voldsomme spiseanfald med efterfølgende forsøg på vægtregulering (24). Ifølge ICD-10 skal en række symptomer være til stede for at kunne stille diagnosen bulimi: spiseanfald mindst to gange om ugen i mindst 3 måneder, spisetrang, forsøg på modvirkning af vægtøgning ved fx opkastning, laxation eller faste samt forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme (22) Komorbiditet ved anoreksi og bulimi Personer med anoreksi eller bulimi lider ofte af andre psykiatriske diagnoser. Det vurderes, at ca. en tredjedel af de spiseforstyrrede også lider af en personlighedsforstyrrelse. Andre diagnoser, der ses en høj komorbiditet med, er: depression, tvangstilstande og misbrug. Samlet set anslås det, at % af de spiseforstyrrede på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever komorbide diagnoser. For at den bedst mulige behandling kan tilbydes, er det vigtigt, at den professionelle skelner mellem spiseforstyrrelsessymptomer og symptomer på andre psykiatriske lidelser (11). 2.2 The Model of Human Occupation (MOHO) MOHO er en ergoterapeutisk begrebsmodel, udarbejdet af Gary Kielhofner. Den kan anvendes som begrebsramme for ergoterapeuter, når de planlægger og udøver deres intervention. MOHO er en aktivitetsfokuseret model, som beskriver det dynamiske samspil mellem mennesket, aktiviteten og omgivelserne. Modellen har et holistisk syn på mennesket og den fremhæver vigtigheden af, at ergoterapeuter arbejder klientcentreret og imødekommer klienternes perspektiv, ønsker og håb (23). 6

19 Vi har udvalgt de begreber fra MOHO, som vi mener, er relevante ift. den ergoterapeutiske intervention til unge med en spiseforstyrrelse Aktivitetsengagement Aktivitetsengagement er det, den enkelte gør, føler og tænker under vilkår i omgivelserne, under eller efter intervention og vil altid være det, som driver forandringsprocessen. Ved at fremme den enkeltes aktivitetsengagement, motiveres denne til at deltage i aktiviteter, som kan være med til at reorganisere viljen, vanedannelsen, udøvelseskapaciteten og dermed skabe forandring (23) Ergoterapeutiske strategier For at ergoterapeuter kan understøtte klientens aktivitetsengagement kan de gøre brug af de ergoterapeutiske strategier. Strategierne er handlinger, der påvirker det klienten gør og føler, samt understøtter en ønsket forandring hos klienten. Disse strategier er: anerkende, udpege/påpege, give tilbagemeldinger, rådgive, forhandle, strukturere, coache, opmuntre og give fysisk støtte (23). Vi har udvalgt tre strategier, som vi finder relevante for den ergoterapeutiske intervention til unge med en spiseforstyrrelse. Ergoterapeuter kan anvende strategien at anerkende ved at udvise respekt for klientens oplevelser og perspektiv, hvilket er særligt vigtigt under terapi, da der ofte er mange følelser i spil hos klienten. Når ergoterapeuter gør brug af strategien strukturering opstiller de grundlæggende regler og grænser for klienten, hvorved der stilles rimelige krav til denne. Strategien coaching anvendes, når ergoterapeuter instruerer og vejleder klienten i at udforske nye muligheder for aktivitetsudøvelse, hvilket kan øge klientens færdigheder og skabe glæde (23). Ifølge Kielhofner bør ergoterapeuter, som anvender strategierne, tilpasse disse, så de tilgodeser den enkelte klients behov undervejs i interventionen. Det er ergoterapeutens opgave at holde øje med, hvad der sker i forandringsprocessen og løbende implementere de strategier, som bedst muligt understøtter klientens aktivitetsengagement og vedligeholder en positiv udvikling. De ergoterapeutiske strategier er dog ikke udtømmende men snarere et udgangspunkt for, hvordan ergoterapeuten kan agere for at bidrage til klientens forandringsproces (23). 7

20 I tilrettelæggelsen og udførelsen af interventioner til unge med en spiseforstyrrelse kan ergoterapeuter med fordel inddrage de ergoterapeutiske strategier for at fremme forandring og støtte aktivitetsengagementet hos disse klienter. 2.3 Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) OTIPM er en ergoterapeutisk arbejdsprocesmodel, udviklet af Fisher, som forener praksis og teori i en aktivitetsmæssig ramme. Ifølge Fisher fremhæver modellen en ergoterapeutisk praksis, som har et unikt fokus på aktivitet med formålet at iværksætte aktivitetsbaserede interventioner og skabe deltagelse. Midlet til at fremme deltagelse er terapeutisk brug af aktiviteter og målet er, at klienten kan deltage i aktiviteter, som har betydning for denne. Ifølge Fisher vil den ergoterapeutiske intervention være af bedre kvalitet, hvis denne er klientcentreret og aktivitetsbaseret. Der er evidens for at interventioner, der bygger på OTIPM, giver forbedret aktivitetsudførelse og målopfyldelse (17). Det har stor betydning for interventionen, at der udvikles en relation til klienten, som bygger på tillid og respekt. Det handler om at etablere et samarbejde, hvor ergoterapeut og klient er ligestillet og eksperter på hver deres område (17) Klientcentreret praksis og målsætning En klientcentreret praksis indbefatter at fremhæve klientens perspektiv og samarbejde om at fastsætte klientcentrerede mål. Mange klienter har dog svært ved at udtrykke, hvad de ønsker at opnå eller har urealistiske mål. Derfor bør ergoterapeuter støtte klienten i at identificere klare og realistiske mål, som denne ønsker og ikke blot påtvinge klienten sine mål (17). I en klientcentreret praksis skal ergoterapeuter have fokus på klientens ønsker og behov og det er vigtigt, at ergoterapeuter ikke fratager klientens drømme og motivationen. At være klientcentreret handler desuden om at møde klienten, hvor denne er, ift. grad af motivation samt indsigt i problematikker. Ifølge Fisher kan det til tider være svært at arbejde klientcentreret. Det kan bl.a. være fristende at tage beslutninger hen over hovedet på klienten. Derudover har ergoterapeuter et ansvar for ikke at støtte uetiske ønsker (17) Aktivitet, opgave og handlen Til at beskrive aktivitetsbaserede interventioner anvender Fisher begreberne aktivitet, opgave og handlen. Der er tale om aktivitet, når klienten er engageret i handlinger, som har betydning og tjener et formål. En opgave er et specifikt stykke arbejde, som skal udføres, fx at tage tøj 8

21 på, mens handlen er den række handlinger, som kan observeres, når en klient udfører en opgave (17) Fire kontinua Irrelevant Relation til hverdagen Relevant Imiteret Miljømæssig relevans Naturlig Terapeut Formål udspringer fra Klient Terapeut Betydning udspringer fra Klient Figur 1: Tro kopi af figur 6 fra OTIPM Fremstilling af de fire kontinua (17). De fire kontinua fremstiller en række karakteristika i den ergoterapeutiske intervention. Idealet er, at interventionen tilrettelægges således, at den er relevant for klientens hverdag, foregår i naturlige omgivelser samt har betydning og formål for klienten. Derved er der størst sandsynlighed for at skabe engagement i interventionen. Dette ideal kan dog ikke altid opnås. Det kan fx ved mangel på motivation være nødvendigt, at ergoterapeuten vælger, hvad klienten skal gøre ud fra en vurdering af, hvad der er betydningsfuldt og relevant for denne. Klienten vil sandsynligvis udføre opgaven uden engagement i starten, da dennes oplevelse af formålet med og betydningen af det, der skal gøres, er lille. Håbet er, at der vil opstå motivation med tiden og at klientens deltagelse øges. Fisher beskriver desuden, at ergoterapeuter kan anvende gradueret aktivitet ved at tilpasse opgaven til klienten og gradvis øge sværhedsgraden, således at klienten gives en tilpas udfordring (17). Ergoterapeuter kan med fordel medtænke målsætning, klientcentreret praksis og aktivitetsbaserede interventioner, når de arbejder med unge med en spiseforstyrrelse. 9

22 3. Design I afsnittet præsenteres projektets videnskabsteoretiske grundlag samt de anvendte forskningsmetoder. For at belyse vores problemstilling valgte vi at foretage en kvalitativ undersøgelse, som udspringer af den humanvidenskabelige tradition. Denne tradition sigter mod at opnå en forståelse af den menneskelige verden og har en fortolkende tilgang til de temaer, der ønskes undersøgt (25). Den kvalitative metode kunne give os fyldestgørende beskrivelser samt en dybere indsigt i og forståelse af den enkeltes oplevelse af verden og hvad denne oplevede som meningsfuldt (25). Vi benyttede denne metode, da vi ønskede at få indsigt i ergoterapeuters erfaringer og oplevelser af rehabilitering af unge med en spiseforstyrrelse. 3.1 Induktiv og deduktiv tilgang I kvalitativ forskning benyttes der ofte en induktiv tilgang (26), som er kendetegnet ved en åben og fleksibel tilgang til de fænomener, der undersøges. Hermed øges forskerens mulighed for at gøre nye opdagelser undervejs. Ved denne tilgang er empirien styrende for resultaterne, da der tages udgangspunkt i informanternes udsagn (27). Ved en deduktiv tilgang tager forskeren derimod udgangspunkt i eksisterende teori og forsøger at forklare enkelttilfælde ud fra teorien (28). Vi valgte at anvende en induktiv tilgang i dataindsamlingen, da vi ønskede at identificere ny mening om, hvordan ergoterapeuter kan bidrage i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse, ud fra informanternes oplevelser. I vores analyseproces anvendte vi en kombination af en induktiv og deduktiv tilgang. I første trin af analyseprocessen havde vi en induktiv tilgang og tog derfor kun udgangspunkt i informanternes udsagn. Derefter anlagde vi en deduktiv tilgang, idet vi fortolkede fundene ud fra en teoretisk referenceramme. 3.2 Fænomenologi Vi valgte at udføre kvalitative forskningsinterviews, hvis formål er at indsamle empiri om på forhånd udvalgte temaer, som de opleves af informanterne (29). Herved ønskede vi at belyse deres subjektive oplevelser ved at tage udgangspunkt i fænomenologien. Den fænomenologiske tilgang søger at beskrive og forstå den enkeltes oplevede virkelighed. Ved at bruge denne beskrivende tilgang sigtede vi mod at belyse vores problemstilling ved at opnå 10

23 en forståelse af informanternes livsverden og de fænomener, som disse tillagde betydning (25). Under interviewet anvendte vi den fænomenologiske regel epoché, idet vi tilstræbte at sætte vores forforståelse i parentes for at få en fordomsfri beskrivelse af fænomenet. Dette kan dog være svært at praktisere for intervieweren, da eksempler fra eget liv ofte vil præge interviewet. Det er derfor en kunst at balancere mellem ens forhåndsviden om fænomenet, som kan medvirke til, at man stiller de relevante spørgsmål samt en bevidst naivitet der gør, at man ikke på forhånd dømmer udsagn om fænomenet (26). Denne balancegang var vi opmærksomme på under vores interview. 3.3 Hermeneutik Vi anvendte den hermeneutiske tilgang gennem hele processen. Hermeneutik betyder at fortolke og søger gennem fortolkningen en dybere forståelse af de undersøgte fænomener. Denne forståelse forsøgte vi at opnå gennem bevidstgørelse af den hermeneutiske cirkel, som består af faserne; forforståelse, forståelse og efterforståelse (25). Inden interviewundersøgelsen gjorde vi os klart, hvilken forforståelse vi havde om emnet baseret på tillært viden fra uddannelsen og funden litteratur (se bilag 1). Denne forforståelse havde indflydelse på vores udarbejdelse af interviewguide. Under interviewene brugte vi hermeneutikken til at specificere den mening, vi søgte ved at få informanterne til at fortolke på deres udsagn og dermed opnå forståelse (25). Efter interviewet fortolkede vi de indsamlede data, hvilket medførte en efterforståelse og hermed en ny forforståelse (29). 4. Materiale For at sikre at vi havde det bedste udgangspunkt for at belyse vores problemstilling, opstillede vi en række inklusionskriterier for udvælgelse af informanter til vores undersøgelse (30): 4.1 Inklusionskriterier Uddannede ergoterapeuter som arbejder på socialpsykiatriske bosteder. Arbejder med vores målgruppe, dvs. unge med anoreksi eller bulimi (14-30 år). Skal have arbejdet med målgruppen i min. et år for at sikre, at de har en vis erfaring med samt viden om målgruppen. 4.2 Kontakt til informanter For at finde informanter til vores interviewundersøgelse tog vi telefonisk og skriftlig kontakt til bosteder i socialpsykiatrien, hvor vi vidste, der boede unge med en spiseforstyrrelse. Ud fra 11

24 dette lokaliserede vi hvilke bosteder, som havde ergoterapeuter ansat. Vi fik kontakt med tre bosteder, som tilsammen havde 14 ergoterapeuter ansat. I alt fik vi tre informanter samt en informant til pilotinterview. Vi udsendte informantbrev og samtykkeerklæring til disse inden interviewene (Se bilag 2). Vi valgte at interviewe ergoterapeuter fra tre forskellige bosteder, for at få et bredere billede af, hvordan den ergoterapeutiske intervention til unge med en spiseforstyrrelse foregik på socialpsykiatriske bosteder. 5. Metode I følgende afsnit beskrives vores litteratursøgning, dataindsamling samt databearbejdning. 5.1 Litteratursøgning Vi indledte søgeprocessen med at foretage en håndsøgning ved at søge i ergoterapeutiske lærebøger og fagblade (31). Her søgte vi baggrundsviden om den ergoterapeutiske intervention til personer med en spiseforstyrrelse for at kunne specificere vores problemstilling og litteratursøgning. Vi anvendte desuden bevidst tilfældig søgning ved at lade os inspirere af det, vi mødte på vores vej. På den måde stødte vi på nyt og relevant litteratur (32). For at systematisere vores søgning udarbejdede vi efterfølgende en søgestrategi med en række søgeord (se bilag 3). Vha. denne søgestrategi søgte vi med engelske søgeord og boolske operatorer, som AND eller OR (32) på følgende internationale databaser: Cinahl, Pubmed, Amed, OT-seeker og Academic Search. Derudover søgte vi på databaserne Swemed og Bibliotek.dk med danske søgeord. Vi søgte ligeledes på VIA Bibliotekernes søgemaskine med både danske og engelske søgeord (se bilag 4). Da en søgning på en kombination af søgeordene Eating Disorder*, Anorexia eller Bulimia AND Occupational Therapy kun gav få hits (max 25), valgte vi at udvide vores søgning med andre søgeord og kombinationer, hvor Occupational Therapy ikke indgik. Herved fik vi flere hits, dog var langt de fleste af studierne ikke med ergoterapeutisk fokus, men fx udarbejdet af psykologer og andre faggrupper. Herefter foretog vi en kædesøgning ud fra referencelister i den identificerede litteratur (32). Vi udvalgte en række studier, som var relevante for vores projekt. Efter en grundig gennemlæsning af disse vurderede vi deres kvalitet ud fra en række opstillede retningslinjer til kritisk gennemgang af kvalitative og kvantitative undersøgelser (33,34). Bagefter udfyldte vi 12

25 en matrice for at skabe overblik over forskningsartiklerne for dermed bedre at kunne vurdere deres kvalitet (se bilag 5). 5.2 Dataindsamling Interviewguide Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide, som var opbygget af temaer samt forslag til interviewspørgsmål (se bilag 6), dog var der en vis fleksibilitet, idet der var mulighed for ændringer undervejs i interviewet. Hermed kan man undersøge informanternes udsagn dybere og udforske deres livsverden, idet informanterne frit kan fortælle (29). Vi inddelte interviewguiden i forskningsspørgsmål, temaer, interviewspørgsmål og supplerende spørgsmål. Forskningsspørgsmålene var udformet i et akademisk sprog og havde til hensigt at finde forklaringer på bestemte fænomener for at sikre, at vores problemstilling blev belyst, mens temaerne strukturerede interviewet. Interviewspørgsmålene var formuleret i et hverdagssprog og søgte konkrete beskrivelser af fænomenerne fra forskningsspørgsmålene (26). De supplerende spørgsmål var med til at sikre, at vi fik deltaljerede og fyldestgørende svar. Vi indledte interviewet med en kort briefing for at oplyse informanterne om projektets formål samt indhente samtykke og afsluttede med en debriefing, hvor informanterne kunne supplere med kommentarer (29) Pilotinterview Forud for interviewene udførte vi to pilotinterviews (29) med en person med ergoterapifaglig viden samt en uddannet ergoterapeut. Formålet med disse var at afprøve vores interviewguide for at vurdere, om denne var forståelig og dækkede vores problemstilling. Efter pilotinterviewene ændrede vi på rækkefølgen af interviewspørgsmålene, så interviewet blev mere sammenhængende. Ligeledes omformulerede vi enkelte spørgsmål, som gav forståelsesproblemer. Da der ikke var væsentlige rettelser af interviewguiden og ergoterapeuten fra pilotinterviewet opfyldte vores inklusionskriterier, valgte vi at inddrage hende som informant Interview Vi valgte at benytte en medinterviewer under interviewet, hvis opgave var at holde styr på tiden og diktafonen samt komme med supplerende spørgsmål. Dette betød, at intervieweren kunne fordybe sig i relationen til informanten, da hun ikke skulle tage sig af de praktiske elementer. Vi valgte, at to gruppemedlemmer skulle udføre interviewene og at det tredje 13

26 gruppemedlem var medinterviewer. Herved deltog alle gruppens medlemmer i indsamlingen af data. Hvis alle interviews var udført af samme interviewer var der en risiko for, at vedkommende kunne have styret interviewet i en bestemt retning og ikke fulgt interviewguiden som tilsigtet. Interviewene foregik på informanternes arbejdsplads i et lokale, hvor vi ikke blev forstyrret og varede ca. en time. Under interviewet anvendte intervieweren sonderende spørgsmål som fx kan du uddybe det og fortolkende spørgsmål som fx du mener altså at, dels for at sikre uddybende svar, dels for at undgå misfortolkninger. Intervieweren brugte desuden tavshed undervejs for at give informanterne tid til at reflektere og komme med nye informationer (29). For at skabe en god og tryg relation til informanterne, anvendte intervieweren desuden aktiv lytning, både verbalt og nonverbalt, ved at nikke, holde øjenkontakt og verbalt anerkende informanternes udsagn (35). 5.3 Databearbejdning Transskription Første skridt i databearbejdningen var at transskribere de optagede lydfiler fra interviewene for at organisere data til senere analyse. Til dette udarbejdede vi en række transskriptionsregler (se bilag 7) for at sikre ensartethed i transskriptionerne, hvilket muliggjorde sammenligning af interviewene (29). Vi valgte at personen, som foretog interviewet, ikke transskriberede interviewet men godkendte transskriptionen efterfølgende. Vi ønskede at transskribere alle interviews i fuld form og gå så tæt på det talte sprog som muligt for at mindske risikoen for misfortolkninger. Vi medtog dog ikke fyldord som øh osv. eller aktiv lytning som fx okay og ja, da det kunne være forstyrrende for vores forståelse af udsagnene. Vi vurderede, at undladelsen af disse ikke ville påvirke betydningen af det sagte (se vedlagt CD) Analysemetode Til at analysere vores empiri anvendte vi en kombination af Malteruds samt Kvale og Brinkmans analysemetoder. Da begge metoder bygger på en fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse (28,29), vurderede vi, at disse supplerede hinanden godt. Vi anvendte indledningsvist Malteruds systematisk tekstkondensering, som er datastyret (28). Herved foretog vi en tværgående analyse, idet vi sammenfattede udsagn fra forskellige informanter. Efterfølgende anvendte vi Kvale og Brinkmans meningsfortolkning på teoretisk 14

27 forståelsesniveau for at udvide de originale udsagn fra interviewene, hvorved vi fik en dybdegående fortolkning af informanternes meninger (29). Malteruds systematiske tekstkondensering Systematisk tekstkondensering består af de fire trin; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning (28). Helhedsindtryk På første trin gennemlæste vi transskriptionerne for at få et helhedsindtryk af den indsamlede empiri. Ud fra dette fandt vi temaer i transskriptionerne, som belyste vores problemstilling. Ifølge Malterud er det i denne fase vigtigt, at man sætter sin forforståelse og teoretiske referenceramme i parentes, således at man er åben for nye indtryk (28). Meningsbærende enheder Ud fra temaerne gennemgik vi transskriptionerne systematisk, mhp. at identificere meningsbærende enheder. Vi gennemgik transskriptionerne flere gange for at sikre, at alle meningsbærende enheder blev fundet. Disse enheder kodede vi med forskellige farver for hvert tema (se bilag 8). På baggrund af denne kodning lavede vi en systematisk dekontekstualisering og organiserede dette i en matrice (se bilag 9). Dette gav os et overblik over de meningsbærende enheder, hvilket tema de tilhørte samt hvilken informant, de stammede fra (28). Kondensering I tredje trin kondenserede vi indholdet i de meningsbærende enheder ved at lave kunstige citater, dvs. foretage en sammenfatning hovedsageligt ud fra informanternes egne ord og begreber (28). Denne kondensering blev tilføjet i matricen (se bilag 9). Sammenfatning Her sammenfattede vi vores fund og lavede en analytisk tekst for hvert tema, hvori vi var loyale overfor informanternes udsagn. Herefter udvalgte vi citater fra de meningsbærende enheder for at understøtte vores fund. Vi validerede vores fund ved at anvende rekontekstualisering, idet vi holdt resultaterne op mod transskriptionerne (28). Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning For at bevæge os ud over informanternes udsagn tolkede vi efterfølgende disse ved at anvende en teoretisk referenceramme til at fortolke meningsindholdet. Dermed belyste vi vores 15

28 resultater i et bredere perspektiv for at kunne validere vores resultater ved at sætte dem op mod eksisterende teori (29). Her anvendte vi vores forforståelse aktivt i fortolkningsprocessen. 6. Etik I dette afsnit beskrives vores etiske overvejelser ift. vores undersøgelse ud fra principperne fra Helsinki-deklarationen og Datatilsynets retningslinjer (36,37). Ifølge Kvale og Brinkmann er det vigtigt at tage stilling til etiske spørgsmål løbende i et projekts udarbejdelse, idet man undersøger menneskers livsverden og offentliggør dette (29). Vi udarbejdede et informantbrev og en samtykkeerklæring til informanterne, som vi sendte ud inden interviewet (se bilag 2). Informantbrevet indeholdte information om projektets formål samt praktiske oplysninger. Ved underskrivelse af samtykkeerklæringen, bekræftede informanterne, at interviewet måtte optages, samt at de var indforstået med, at personlige oplysninger behandledes iht. Datatilsynets regler om anonymisering og sletning af data. Derudover gav de samtykke til, at deres deltagelse var frivillig og at de kunne trække deres samtykke tilbage. Herved indhentede vi skriftlig informeret samtykke (36,37). For at sikre informanternes anonymitet var vi opmærksomme på ikke at nævne person- og stednavne i vores projekt. Derudover opbevarede vi data aflåst og brugte kode på vores computere for, at uvedkommende ikke kunne få adgang til data. Endvidere blev de indsamlede lydfiler kun behandlet af projektets tre medlemmer og disse blev slettet efter projektet var afsluttet (37). Vi var desuden bevidste om vores forpligtelse til at bevare en nøjagtig fremstilling af resultaterne, som de fremstod i interviewene (36). Vi gjorde os etiske overvejelser om, hvem vores projekt kunne gavne og hvilke konsekvenser, det kunne have for informanterne at deltage i vores interviewundersøgelse (29). For ergoterapeuter som arbejder med unge med en spiseforstyrrelse, vurderer vi, at projektet kan bidrage med en tydeliggørelse af deres fags berettigelse i rehabiliteringen af denne målgruppe og være med til at kvalificere deres arbejde. For andre faggrupper, som arbejder med målgruppen, kan projektet ligeledes gøre det klart, hvad en ergoterapeut kan bidrage med. For informanterne kan deltagelse i interviewet betyde, at de bliver mere bevidste om deres rolle i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Konsekvenser for informanterne kan dog være, at de føler sig udfordret på deres faglighed og at spørgsmål om deres arbejde kan virke 16

29 ubehagelige. Vi vurderede dog, at de forventede fordele ved projektet i høj grad opvejede de mulige konsekvenser (36). 7. Resultater Vores undersøgelse gav os et bredt indblik i informanternes intervention til unge med en spiseforstyrrelse og vi har i dette afsnit udvalgt de fund, som vi fandt relevante for vores problemstilling. Indledningsvist præsenteres vores informanter samt de bosteder, de arbejdede på. Herefter fremstilles vores resultater, som er organiseret ud fra temaerne fra vores systematiske tekstkondensering (se bilag 9). Under hvert tema starter vi med at præsentere en sammenfatning af vores kondensering og det markeres, når vi går videre til meningsfortolkning ud fra teoretisk forståelse. Da vi havde en induktiv tilgang i dataindsamlingen, fandt vi det ved temaet tværfaglighed ikke muligt at fortolke ud fra teoretisk forståelse. Derfor præsenteres der kun en sammenfatning af dette tema. 7.1 Præsentation af informanter og bosteder Informant Færdiguddannet Erfaring med unge Målgruppe på bosted som ergoterapeut med en spiseforstyrrelse A 1 ½ år 1 år årige med psykiatriske diagnoser, herunder spiseforstyrrelser. B 5 år 5 år årige med psykiatriske diagnoser. Bostedet har specialiseringstilbud til unge med en spiseforstyrrelse. C 13 år 1 ½ år Unge med en spiseforstyrrelse. Specialiseret bosted til denne målgruppe. D 29 år 23 år årige med psykiatriske diagnoser, herunder spiseforstyrrelser. Tabel 1: Præsentation af informanter og bosteder. Målgruppen i vores projekt var unge med anoreksi eller bulimi. På bostederne var der på tidspunktet for interviewene ingen beboere med bulimi. Da anoreksi og bulimi har mange ligheder og behandlingen derfor ofte ligner hinanden (10), vurderer vi, at vores resultater også 17

30 til dels kan overføres til unge med bulimi. Derudover var der også flere beboere med bulimiske symptomer på bostederne. 7.2 Tværfaglighed Informanterne gav udtryk for, at tværfaglighed var meget nyttigt i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse. De mente, at det gav et bredere perspektiv, fordi faggrupperne havde hver deres ekspertiseområde og dermed kunne byde ind med noget forskelligt. B påpegede, at han som ergoterapeut helst ikke måtte adskille sig for meget fra de andre faggrupper, da ingen måtte være uundværlig på bostedet. Dog tilføjede han, at han alligevel adskilte sig pga. sin faglige viden. D fortalte ligeledes, at fordi de havde en fælles overordnet ramme på bostedet, skulle faggrupperne helst ikke være for forskellige i deres tilgang. Det har en helt fantastisk effekt, det tværfaglige sammensat. (B L. 127) Ifølge informanterne var kendskabet til ergoterapi blandt de andre faggrupper på bostedet forskelligt og det afhang ofte af deres tidligere erfaringer med ergoterapi. D oplevede, at andre faggrupper ofte havde svært ved at forstå, hvad ergoterapeuter kan. C var meget bevidst om sin faglighed og hvad hun kunne byde ind med som ergoterapeut i det tværfaglige samarbejde, mens D gav udtryk for, at hun efter 25 års tværfagligt arbejde kunne have svært ved at skelne ergoterapi fra det tværfaglige. Flere informanter pointerede derudover, at de ikke havde specifikke opgaver som ergoterapeut. A tilføjede dog, at alt hvad hun gjorde tog udgangspunkt i ergoterapi. Jeg har ikke nogen specifikke arbejdsopgaver som ergoterapeut, men alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi. (A L ) 7.3 Viden om mennesket Flere informanter oplevede, at deres brede viden om mennesket, var en stor fordel i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse. De fremhævede bl.a., at viden om somatik og psykiatri, herunder anatomi, fysiologi og kognition var nyttigt at inddrage i deres intervention. vi har en grundviden om en hel masse somatik, vi har en grundviden om noget medicin, vi har en grundviden om psykiatriske diagnoser (C L ) jeg synes vores sundhedsfaglige vinkel er en kæmpe fordel (D L ) 18

31 C fortalte, at den brede viden gjorde, at hun var tryg i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse, mens D fremhævede, at hendes viden om bl.a. neurologi hjalp hende til at forstå, hvad der skete med målgruppen. vi har så n en basal grundviden, som egentlig gør at jeg er tryg, når jeg står her (C. L ) Så vi også forstår, hvad der sker (D. L. 648) B påpegede dog, at den psykiatriundervisning, han havde haft på ergoterapeutuddannelsen ikke var tilstrækkelig for at kunne arbejde med unge med en spiseforstyrrelse, da der er tale om meget komplekse sygdomme. Han efterspurgte mere fokus på de forskellige grene indenfor hver psykiatrisk sygdom og hvordan man som ergoterapeut kan arbejde med dette felt. Han mente derfor, at det var nødvendigt at specialisere sig for at kunne arbejde med målgruppen. Skolen har lidt psykiatriundervisning, det er godt nok ikke ret meget, når man tænker på, hvor kompleks feltet er. (B L ) Teoretisk forståelse Der var enighed blandt informanterne om, at deres brede viden om psykiatri og somatik var en force i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse, mens B pointerede, at spiseforstyrrelser er meget komplekse sygdomme. Dette understøttes af sygdomslæren, som beskriver, at der både ses psykiske og somatiske symptomer ved anoreksi og bulimi (22) og at der ofte ses komorbiditet med andre psykiatriske diagnoser (11). Hvis denne teori sammenholdes med vores empiriske fund, danner der sig et billede af, at ergoterapeuter kan bidrage med en bred viden om somatik og psykiatri i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. 7.4 Aktiviteter Flere informanter fortalte, at de udnyttede daglige aktiviteter på bostedet til at træne beboernes færdigheder og selvstændighed. C påpegede, at hun var bevidst om at overførselsværdien til eget hjem skulle være så stor som mulig, hvorfor hun valgte at træne i aktiviteter, som var relevante for en selvstændig hverdag. Flere informanter nævnte, at de brugte praktiske aktiviteter, såsom rengøring og madlavning, som udgangspunkt for træning, da de alligevel indgik i hverdagen på bostedet. Derved fik beboerne mulighed for at træne aktiviteter, der var nødvendige for at kunne bo selv. 19

32 jamen du skal også ud og bo selv engang, så alle de her ting skal os være med Så jeg prøver meget at ha fokus på den enkelte aktivitet, vi alligevel er i, når der er en struktur, der hedder at nu er der fælles rengøring (A L ) Alle informanter så lav motivation for aktivitet og deltagelse hos beboerne. B oplevede endvidere, at beboerne havde svært ved at give sig lov til at gøre noget godt for sig selv, fordi hvis de gjorde det, medførte det en selvstraf i form af overmotionering og restriktivt indtag af kalorier efterfølgende. D nævnte, at hun oplevede motivationen som svingende alt efter hvor i sygdomsforløbet, beboerne var. A oplevede, at det i mange tilfælde var mere trygt for beboerne at blive i deres sygdom, fordi de oplevede verden udenfor spiseforstyrrelsen som ukendt og farlig. Denne selvbeskyttelse forhindrede dem i at udføre mange aktiviteter. Den lave motivation var informanterne opmærksom på, når de planlagde aktiviteter i deres intervention. Så der er ikke motivation for ret meget. (D L. 518) Flere informanter fremhævede, at de inddrog aktivitetsanalyse i deres intervention. De anvendte dog ikke aktivitetsanalyse skriftligt men havde den med i deres overvejelser omkring planlægning og under udførelse af aktiviteter. De lagde især vægt på at graduere aktiviteterne til den enkeltes funktionsniveau for at udvikle dennes færdigheder ved tilpas udfordring i aktiviteten. Meget med at graduere aktiviteten og ha et fokus på hvad der skal til, for at den enkelte kan udføre at skrælle kartofler fx (A L ) Desuden pointerede C, at når hun graduerede aktiviteten kunne det bidrage til at skabe en succesoplevelse for beboeren. Hun lagde vægt på at anerkende beboerne for det, de kunne deltage i, under en aktivitet. selvom man kun kan skære en agurk i skiver under et helt måltidstilberedning, så er det okay at man kan det. (C L ) B fortalte, at han ikke anvendte aktivitetsanalyse, men påpegede dog, at han lavede observationer og vurderinger af den enkeltes funktionsniveau i aktiviteter for at se dennes udvikling. 20

33 vi kan have observationer ift. funktionsniveau når vi laver mad tre gange om dagen med beboerne. (B L ) Flere informanter pointerede, at de som ergoterapeuter gik mere i detaljer end andre faggrupper, når aktiviteter skulle planlægges og analyseres. A tilføjede, at hun, til forskel fra andre faggrupper, så de daglige gøremål som aktiviteter og ikke bare som fx at skulle have mad på bordet. C fremhævede, at ergoterapeuter var hurtigere og bedre til at tilpasse aktiviteter undervejs i interventionen end andre faggrupper. Hun påpegede desuden, at hun som ergoterapeut var specialist på aktiviteter og planlægning og dermed hurtigt kunne analysere både mennesker og situationer. så er vi jo så specialister på alt det med aktiviteter og planlægning vi kan hurtigt analysere, både mennesker og situationer. (C. L ) D fortalte, at hun havde fokus på at finde den enkeltes meningsfulde aktiviteter for at fremhæve dennes ressourcer, skabe glæde samt fjerne fokus fra spiseforstyrrelsen. Hun pointerede, at spiseforstyrrelsen ofte fyldte en stor del af beboernes liv, hvorfor hun fandt det vigtigt at finde meningsfulde aktiviteter, som kunne fylde i hverdagen i stedet. Men altså få en meningsfuld hverdag og kunne få dem til at være motiveret for bare en lille ting, som kan give lidt glæde fx hende der gerne ville ride, jamen hun var faktisk rigtig god til det. Hun vil rigtig gerne. Hvordan kan vi få det til at fylde noget mere for ellers bliver det jo tit anoreksien, som fylder det hele. (D L ) Teoretisk forståelse Flere informanter brugte aktiviteter til træning af beboernes færdigheder og selvstændighed. Dette stemmer overens med Fishers teori, som fremhæver, at ergoterapeuter kan fremme klienternes deltagelse i aktiviteter vha. terapeutisk brug af aktiviteter og ved at tage udgangspunkt i de fire kontinua (17). Det tyder på, at informanterne havde medtænkt de fire kontinua, idet de brugte interventioner, som var relevante for beboernes hverdag både på bostedet og efterfølgende i eget hjem. En enkelt informant var særlig opmærksom på, at kontinuummet om betydning blev opfyldt, idet hun anvendte aktiviteter med betydning for beboeren. 21

34 Alle informanter oplevede en lav motivation for aktivitet og deltagelse hos beboerne. Dette indikerer, at informanterne til tider var nødsaget til at vælge aktiviteter for beboerne på baggrund af, hvad de vurderede som relevant og betydningsfuldt for den enkelte. Dermed opfyldes idealet om de fire kontinua ikke. Ifølge Fisher vil motivationen hos klienten derfor sandsynligvis være lav, men forhåbningen er, at denne med tiden vil øges (17). Derudover beskrev flere informanter, at de tilpassede aktiviteter til den enkeltes funktionsniveau. Dette svarer til Fishers beskrivelse af gradueret aktivitet, hvor ergoterapeuten tilpasser sværhedsgraden i opgaven til klienten, således at denne udfordres tilpas (17). Idet informanterne graduerede aktiviteten til den enkelte, vurderer vi endvidere, at de anvendte Kielhofners ergoterapeutiske strategi anerkendelse ved at udvise respekt for klientens perspektiv (23). Desuden anerkendte C beboerne for den deltagelse de kunne yde i den enkelte aktivitet. 7.5 Relation Informanterne var enige om, at relationen til beboeren var altafgørende for en god intervention og flere pointerede, at den var vigtig for, at beboerne var trygge og havde tillid til dem. A og B påpegede desuden, at de kunne nå længere i interventionen og stille flere krav til beboeren, hvis relationen var god. Så relationen betyder alt, simpelthen. (B L. 597) D var bevidst om, at hun agerede rollemodel for beboerne under måltider. Fx tog hun altid en stor skefuld sovs for at vise dem, at maden ikke var farlig. Flere informanter nævnte desuden, at de brugte sig selv i opbygningen af relationen fx ved at finde fælles interesser og fortælle om sig selv. A og C var dog opmærksomme på at holde en faglig distance og C tilføjede desuden, at hun gjorde beboerne opmærksomme på, at hun var en midlertidig relation. altså jeg giver os altid lidt af mig selv. (C L. 504) men selvfølgelig holde en faglig distance. (A L. 455) Teoretisk forståelse Der var enighed blandt informanterne om, at relationen til den enkelte beboer havde stor betydning for den ergoterapeutiske intervention, hvilket de var meget bevidste om. Dette understøttes af Fisher, som påpeger, at det er vigtigt for udfaldet af den ergoterapeutiske 22

35 intervention, at der udvikles en tillidsfuld og respektfuld relation mellem ergoterapeut og klient (17). 7.6 Klientcentrering og målsætning Informanterne beskrev, at de samarbejdede med beboeren om at sætte mål ud fra dennes håb og ønsker. B og D tilføjede desuden, at målene skulle tage udgangspunkt i det, der var betydningsfuldt for beboeren. vi arbejder ud fra brugerens egne håb og ønsker, ikke bare hvad paragraffen siger. (B L ) A påpegede dog, at beboerne til tider ikke havde lyst til at samarbejde om målsætningen, dels fordi de ikke kunne overskue det, dels fordi de var meget ambivalente omkring spiseforstyrrelsen. Flere lagde vægt på, at målsætningen og vejen til målet skulle være beboerens projekt og ikke ergoterapeutens, da det bidrog til at skabe motivation. B tilføjede, at dette ligeledes medførte mindre modstand fra beboeren. Desuden lagde C vægt på ikke at begrænse den enkeltes mål, selvom hun havde en forestilling om, at målet var urealistisk. Hun så en vigtig læring i, at beboeren selv udforskede sine muligheder på vej til målet. Og så ligesom lade dem gå vejen selv, inden jeg får begrænset men jeg tror bare på, at der er mega meget vigtig læring i den vej, man så går. (C L ) C mente, at hun som ergoterapeut satte flere mål med beboerne og var bedre til at få fulgt op på dem end mange af sine kollegaer. Hun nævnte desuden, at hun var meget konkret og målrettet omkring delmålsplaner og havde mere fokus på ressourcer og begrænsninger. jeg er en af dem der har mega mange mål på dem jeg er kontaktpersoner for og, sådan få fulgt op på dem og evalueret på dem og det er der nogen der aldrig gør. (C L ) Informanterne var enige om, at det var vigtigt at have fokus på den enkeltes problematikker og ønsker i interventionen. Det var vigtigt for B at se personen frem for spiseforstyrrelsen for at adskille problemet fra personen samt i talesætte dette over beboeren. C fandt det vigtigt at give beboerne mulighed for at starte forfra, når de kom til bostedet og ikke sætte dem i bås ud fra sygehusets beskrivelser. A tilgodeså den enkeltes behov og tilpassede sin intervention 23

36 efter dette, mens D var opmærksom på at imødekomme den enkeltes måde at lære og forstå på. Det vil sige, at alle fem madder var på tallerkenen, men de var skåret ud, så hun så n kunne se, at nu trapper du op altså hun er meget visuel, så jeg tænkte, hvad skal der til for, at hun kan rumme det her. (D L ) Informanterne beskrev, at der var faktorer, som kunne besværliggøre deres mulighed for at arbejde klientcentreret. Flere nævnte, at de kunne have svært ved at imødekomme den enkeltes ønsker, hvis disse var uforsvarlige. Fx fortalte D, at hun, pga. undervægtighed, ikke kunne lade en beboer gå tur alene, selvom det gav mening for denne, mens B understregede, at det ville være meget uetisk, hvis han støttede beboernes selvskadende adfærd. Det er sygdommen, der taler lige nu herinde, jeg kan ikke tillade mig simpelthen at støtte dig i at sulte dig selv. (B L ) D fortalte, at rammerne på bostedet til tider kunne begrænse muligheden for at arbejde klientcentreret. Fx var der en ny beboer på bostedet, som havde svært ved at spise sin mad på den halve time, der var afsat til dette. Her ønskede D, at hun kunne se bort fra rammen og tage hensyn til beboerens behov. Dette var ikke muligt, da hele rammen så ville skride. der kan jeg ikke have den fokus, fordi jeg ved, at hvis jeg først åbner op for den forhandling, så skrider alting. Så jeg kan ikke altid være helt klientorienteret. (D L ) Teoretisk forståelse Informanterne fortalte, at de i samarbejde med beboeren satte mål ud fra dennes ønsker og at det var vigtigt, at det var beboerens mål, der blev arbejdet ud fra i interventionen. Dette svarer til Fishers beskrivelse af klientcentreret praksis. Hun understreger dog, at det kan være vanskeligt at arbejde klientcentreret og imødekomme klientens ønsker og behov, hvis disse er fagligt uetiske at støtte (17). Dette stemmer overens med informanternes oplevelser. De oplevede, at det til tider var svært at arbejde klientcentreret fx hvis beboeren sultede sig selv, da det var uetisk for dem, som ergoterapeuter, at støtte op omkring dette. Ved at sammenligne informanternes udsagn med Fishers teori om klientcentreret praksis, tegner der sig et billede af, at informanterne arbejder klientcentreret. 24

37 7.7 Struktur og rammer Informanterne fortalte, at bostederne havde en meget fast struktur og faste regler, især ift. spisetider, samværstid og kostplaner. De understregede, at rammer og regler var vigtige, da de bidrog til at give beboerne ro til at arbejde med sig selv og gav dem mulighed for at slippe deres indre kontrol. Især omkring måltider var der meget faste regler for at skabe tryghed og undgå kaos. Fx var der faste pladser og kostplaner, således at beboerne kun skulle koncentrere sig om at spise. når man er så spiseforstyrret, så har man brug for den struktur omkring de måltider, fordi ellers så fungerer det ikk, så går anoreksien eller spiseforstyrrelsen fuldstændig amok. (C L ) Både C og D nævnte, at det var muligt at løsne på strukturen senere i forløbet for at sikre at beboerne fik tilpas udfordring, men at det ikke kunne lade sig gøre i øjeblikket, da alle beboere var i den svære fase. jamen man kan jo godt på et tidspunkt arbejde med, at man ikke er helt så struktureret, men det er jo et next step. (D L ) D påpegede, at hun som ergoterapeut var vant til at arbejde med struktur og at hun sandsynligvis var mere struktureret end andre faggrupper på bostedet. Derfor mente hun, at ergoterapeuter kunne byde ind med strukturering ift. unge med en spiseforstyrrelse, idet struktur var en vigtig del af arbejdet med målgruppen. at vi som ergoterapeuter er meget struktureret. (D L ) Teoretisk forståelse Der var enighed blandt informanterne om, at struktur og faste rammer var en vigtig del af arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse og flere så vigtigheden i at tilpasse strukturen løbende til den enkeltes funktionsniveau, så denne blev tilpas udfordret. Dette stemmer godt overens med Kielhofners ergoterapeutiske strategi strukturering, hvor ergoterapeuter opstiller grænser og grundlæggende regler for klienten for hermed at stille rimelige krav til denne, hvilket kan øge motivationen for deltagelse (23). Ved at sammenholde denne teori med informanternes udsagn, ser vi en tendens til, at informanterne anvender strukturering i deres intervention. 25

38 7.8 Tilgange Informanterne anvendte en bred vifte af hovedsageligt tværfaglige og i mindre grad monofaglige tilgange i deres intervention, alt efter hvad der gavnede beboeren. Derudover anvendte ingen informanter ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber i deres intervention. Ifølge A og D var miljøterapi i en psykodynamisk ramme den overordnede tilgang på det bosted, hvor de arbejdede. A oplevede, at der var god plads til ergoterapi i den miljøterapeutiske tilgang, idet der er fokus på at se hele personen. D fandt, at miljøterapi bidrog til at skabe trygge og forudsigelige rammer samt en god hverdag for beboerne, hvilket hun ligeledes mente stemte godt overens med sit ergoterapeutiske fokus. jeg har meget fokus på at få en god hverdag. Altså det ligger jo også i miljøterapien, altså at lave de her trygge og forudsigelige rammer. (D L ) Både A og B anvendte kognitiv terapi. B mente, at kognitiv terapi gav ham noget konkret at arbejde med i form af kolonneskemaer og kædeanalyser. Herved fik han, i samarbejde med beboeren, mulighed for at identificere beboerens følelser, tanker, adfærd samt udløsende faktorer. A fortalte, at hun anvendte kognitiv terapi for at få beboerne til at tænke anderledes og ændre deres vaner. Hun tilføjede dog, at hun ikke brugte kognitiv terapi skriftligt men havde principperne i baghovedet. det der med at prøve at lave vanerne om og tænke anderledes, da er det jo meget den kognitive terapi, jeg sådan tænker ud fra. (A L ) A og C fortalte, at de anvendte narrativ terapi i deres intervention, hvilket gav beboerne mulighed for at udforske deres livshistorie og herigennem få fokus på positive aspekter af deres liv. C påpegede, at de herved kunne få øjnene op for resten af deres livshistorie, da spiseforstyrrelsen ellers ofte var altoverskyggende. men alle de andre fortællinger om ens liv, de bliver tit væk, alt det gode der var, så det bruger jeg rigtig meget energi på at snakke om. (C L ) A og C benyttede den motiverende samtale, når de så et behov for det. C brugte her beboernes delmålsplan til at fastholde deres motivation. A tog ligeledes udgangspunkt i beboerens mål fx ved at pointere, at hvis denne gerne ville spille badminton, var det nødvendigt med mad for at få energi nok. Hun brugte meget tid på at motivere beboerne til måltider og hendes fokus i 26

39 den motiverende samtale var ofte på kroppen for at få beboeren til at forstå, at aktivitet og kalorieindtag hænger sammen. Så en del af den motiverende samtale bliver jo også tit at, på et meget kropsligt niveau, at du skal ha energi for at kunne forbrænde energi. (A L ) B og D nævnte ikke, at de brugte den motiverende samtale men det fremgik dog af interviewene, at de havde fokus på at arbejde med beboernes motivation, herunder at finde frem til det, der kunne motivere den enkelte beboer: Altså hvordan man motiverer folk til at komme ud at give sig selv lov til at bryde den her rytme. (B L ) Både A og D gjorde brug af den ergoterapeutiske behandlingsmetode sanseintegration især i form af kugledyner. Kugledynen bevirkede, at beboerne bedre kunne mærke sig selv og fik en bedre kropsfornemmelse, hvilket D oplevede, at hun som ergoterapeut havde mere fokus på. fokus på sanseintegration, det der med netop at mærke sig selv og prøve at give nogle tryk. (A L ) Teoretisk forståelse Informanterne anvendte forskellige tilgange i deres intervention alt efter den enkelte beboers udgangspunkt. Vi har analyseret os frem til, at de gjorde brug af en række af Kielhofners ergoterapeutiske strategier, når de anvendte disse tilgange. Strategien coaching kan vi se anvendes af informanterne, fx ved kognitiv og narrativ terapi. Her vejledte de beboerne i at udforske andre aspekter af deres aktivitetsudøvelse for at ændre adfærd og finde succeshistorier, hvilket kunne påvirke beboernes vilje (23). Vi vurderer desuden, at coaching bruges af flere informanter som en del af den motiverende samtale (23). Dette ses i deres udsagn, idet nogle tager udgangspunkt i beboerens mål mens én vejleder beboeren om sammenhængen mellem mad og aktiviteter for dermed at motivere denne til at spise. 27

40 7.9 Sammenfatning af resultater Ergoterapeuterne arbejder tværfagligt på bostedet Gode til at strukturere Anvender aktivitetsanalyse Bruger aktiviteters terapeutiske potentiale Ergoterapeuters bidrag i rehab. af unge med en spiseforstyrrelse Gode til målsætning Bruger både monoog tværfaglige tilgange Fokus på klientcentrering Relationsopbygning er altafgørende Har bred viden om mennesket Det tværfaglige samarbejde har en god effekt Figur 2: Sammenfatning af resultater. 28

41 8. Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere vores resultater samt teori- og metodevalg. Vores resultater sammenholdes med andre studier for at diskutere vores fund med andres. Desuden vurderes reliabiliteten samt den interne og eksterne validitet af vores projekt. 8.1 Diskussion af resultater I afsnittet anvendes samme overskrifter som i resultatafsnittet for at skabe kontinuitet mellem afsnittene Tværfaglighed Vores resultater viste, at informanterne var meget positivt stemt overfor det tværfaglige samarbejde på bostederne, idet hver faggruppe bidrog med noget unikt. Disse betragtninger underbygges i et studie fra USA, hvor ergoterapeuter påpegede, at behandlingen af unge med en spiseforstyrrelse bør bestå af en tværfaglig indsats (19). Det kan dog diskuteres, hvilken form for tværfaglighed informanterne arbejdede ud fra, da der eksisterer forskellige definitioner på tværfaglighed. I den transdisciplinære tværfaglighed udvikles der en fælles faglighed blandt fagene og det enkelte fags kendetegn udviskes, hvilket kan medføre en risiko for manglende nye perspektiver (38). Ud fra flere informanters udsagn ser vi, at denne form for tværfaglighed gjorde sig gældende, da de ikke havde specifikke ergoterapeutiske opgaver. Bl.a. lagde B og D vægt på, at de ikke måtte adskille sig fra andre faggrupper og D oplevede, at hun havde svært ved at skelne sit fag fra andre. Vi ser herved en risiko for, at ergoterapeuter kan miste deres fagidentitet, når de arbejder ud fra en fælles faglighed, hvilket stemmer overens med en artikel fra Danmark. Artiklen understreger, at ergoterapeuter i socialpsykiatrien skal afklare deres fags rolle i samarbejdet med andre faggrupper. Det beskrives, at der i socialpsykiatrien ses en tendens til, at ergoterapeuter nærmere er generalister end specialister, hvilket øger risikoen for, at de mister deres fagidentitet (39). Dette er modsat et studie fra Sverige, hvor ergoterapeuter, som arbejdede i psykiatrien, ikke så en risiko for at miste deres fagidentitet ved at indgå i et tværfagligt team (40). Dette stemmer til dels overens med C s oplevelse, idet hun var meget bevidst om sin faglighed og hvad hun kunne byde ind med som ergoterapeut i det tværfaglige samarbejde. Vi vurderer, at hendes beskrivelse stemmer overens med interdisciplinær tværfaglighed, som er kendetegnet 29

42 ved, at der arbejdes ud fra viden og erfaring på tværs af faggrupper (38). Vi ser, at denne form for tværfaglighed kan være styrkende for den ergoterapeutiske fagidentitet, idet der lægges vægt på, at hver faggruppe skal byde ind med sine kompetencer. Ifølge artiklen fra Danmark er dette netop vigtig for, at ergoterapeuter kan afklare deres rolle som specialister i samarbejdet med andre faggrupper, hvilket kan fremme både den ergoterapeutiske faglighed og tværfagligheden (39). Et studie fra USA viste at, psykologer, som arbejdede med personer med en spiseforstyrrelse, generelt set havde manglende kendskab til ergoterapi og at de derfor var i tvivl om, hvordan ergoterapeuter kunne spille en rolle i dette arbejde (20). Vores resultater viste ligeledes, at kendskabet til ergoterapi blandt de andre faggrupper ofte var begrænset. D tilføjede, at de ofte havde svært ved at forstå, hvad en ergoterapeut kan. Dette tyder på, at kendskabet til det ergoterapeutiske bidrag i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse er begrænset og at ergoterapeuter kan blive endnu bedre til at udbrede viden om deres fag til andre faggrupper. Det understøttes desuden af et studie fra Australien, som fremhævede, at ergoterapeuter skulle blive bedre til at promovere deres kompetencer ift. behandlingen af personer med en spiseforstyrrelse, da andre faggrupper var uvidende om værdien af deres arbejde (41). Dette studie er dog fra 1994 og det kan derfor diskuteres, hvorvidt studiets fund kan overføres til ergoterapeutisk praksis i dag, idet faget har ændret sig meget siden. Der danner sig dermed et billede af, at tværfagligt samarbejde er det optimale i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Dog tyder det på, at der er en risiko for, at ergoterapeuter i det tværfaglige samarbejde i socialpsykiatrien kan miste en del af deres fagidentitet og at det derfor er nødvendigt for dem at være bevidste om deres faglighed Viden om mennesket Vi erfarede, at informanternes brede viden om psykiatri og somatik var en fordel i arbejdet med målgruppen, idet spiseforstyrrelser er meget komplekse sygdomme. Da det ikke blev uddybet i interviewene, hvilken betydning denne brede viden havde for udbyttet af interventionen, kan det imidlertid diskuteres, hvad denne fordel betød i praksis. I et review fra England, fremhævedes det dog, at ergoterapeuter kunne yde et unikt bidrag i behandlingen af personer med en spiseforstyrrelse, idet de havde en kombineret viden om fysiske, interpersonelle og psykologiske aspekter af mennesket (42). Dog oplevede B, at psykiatriundervisningen på ergoterapeutuddannelsen ikke var tilstrækkelig for at kunne arbejde med målgruppen og at specialisering derfor var nødvendig. På trods af dette og 30

43 manglende konkrete eksempler på betydningen af den brede viden i praksis, indikerer vores fund dog, at ergoterapeuter kan give et unikt bidrag til rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse pga. deres brede viden om mennesket Aktiviteter Vores resultater viste, at flere informanter udnyttede det terapeutiske potentiale i aktiviteter, hvorved de trænede beboernes færdigheder og selvstændighed. Det stemmer overens med et studie fra USA, hvor ergoterapeuter lagde vægt på, at deres interventioner var aktivitetsbaserede. I studiet understregede de endvidere, at det var lettere for klienterne at tale om deres problemer, når de samtidig udførte en aktivitet (19). Denne betragtning gav informanterne ikke udtryk for men fremhævede i stedet, at de brugte aktiviteter til at træne beboerne i, at kunne bo selv. Når de anvendte aktiviteter i træningsøjemed, gjorde de ofte brug af aktivitetsanalyse til at planlægge og graduere aktiviteter til den enkelte. Denne brug af aktivitetsbaserede interventioner understøttes af Fisher, som fremhæver, at ergoterapeuter har et unikt fokus på aktivitet (17). Det stemmer overens med flere informanter, som fremhævede, at de som ergoterapeuter var eksperter i aktiviteter og graduering af disse. Flere artikler beskriver, at ergoterapeuter anvender meningsfulde aktiviteter både som middel og mål i deres intervention med personer med en spiseforstyrrelse (8,9,19). På trods af dette havde kun én informant særlig fokus på at finde aktiviteter med betydning for den enkelte. Det kan dog diskuteres, om de andre informanter ikke også havde dette fokus, idet de tog udgangspunkt i beboernes interesser og mål og dermed det, som havde betydning og formål for den enkelte. Der tegner sig hermed sig et billede af, at ergoterapeuter kan bidrage med et særligt fokus på aktiviteter i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Relation Informanterne understregede, at relationen var yderst vigtigt i den ergoterapeutiske intervention, hvilket understøttes af Fisher (17). Dette underbygges af flere artikler, som påpeger, at det er nødvendigt, at ergoterapeuter etablerer en terapeutisk relation, når de indleder forløb med personer med en spiseforstyrrelse (9,43). D beskrev at hun agerede rollemodel for de unge under måltiderne, hvilket stemmer overens med et studie fra England, hvor flere patienter med en spiseforstyrrelse fortalte, at det var gavnligt for dem at se personalet spise samtidig med dem (44). 31

44 Ovenstående indikerer, at relationen har stor betydning for den ergoterapeutiske intervention til unge med en spiseforstyrrelse Klientcentrering og målsætning Vores resultater viste, at informanterne arbejdede ud fra Fishers klientcentreret praksis, idet de samarbejdede med beboerne om at fastsætte mål ud fra den enkeltes håb og ønsker (17). C nævnte, at hun i højere grad end andre faggrupper havde fokus på at sætte konkrete mål samt at få fulgt op på disse løbende. Endvidere tilpassede informanterne interventionen efter beboernes behov. I et studie fra USA beskrev ergoterapeuter, at deres intervention var klientcentreret, idet de tilpassede interventionen til den enkelte og imødekom dennes behov (19), hvilket stemmer overens med informanternes udsagn. Informanterne beskrev dog, at det kunne være svært at arbejde klientcentreret, hvis rammerne på bostedet ikke tillod det eller hvis beboerne havde uetiske ønsker. Man kan dog diskutere, om de ikke netop arbejder klientcentreret, når de tager udgangspunkt i, hvad der er det bedste for den enkelte, fx at tage på i vægt for at overleve. Dette underbygges af Fisher, som påpeger, at man i en klientcentreret praksis ikke altid nødvendigvis gør, hvad klienten ønsker (17). Ovenstående indikerer, at informanterne i høj grad arbejdede klientcentreret og satte konkrete mål. Vi ser derfor en tendens til, at ergoterapeuter kan bidrage med en klientcentreret praksis og målsætning, i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Struktur og rammer Vi erfarede ud fra informanternes udsagn, at unge med en spiseforstyrrelse havde brug for en fast struktur, især ved måltider og at informanterne brugte strukturering i deres intervention. Dette understøttes af en undersøgelse fra England, hvori patienter med en spiseforstyrrelse understregede vigtigheden af struktur omkring måltider for at nedsætte deres indre kaos. Patienterne oplevede desuden, at personalet ikke arbejdede ud fra en fælles struktur, hvilket skabte forvirring for patienterne (44). I modsætning til dette, viste vores resultater, at informanterne arbejdede ud fra fælles regler og rammer på bostederne. Idet informanterne anvendte den ergoterapeutiske strategi strukturering kan det diskuteres, om de som ergoterapeuter ikke netop havde særlige kompetencer at byde ind med ift. den struktur, som var nødvendig i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse. Dette stemmer overens med D s oplevelse af, at hun som ergoterapeut kunne bidrage med struktur i højere grad end andre faggrupper. 32

45 Ud fra ovenstående diskussion danner der sig et billede af, at ergoterapeuter kan bidrage med strukturering i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Tilgange Vores resultater viste, at informanterne hovedsageligt anvendte tværfaglige tilgange, herunder kognitiv og narrativ terapi, miljøterapi og den motiverende samtale i deres interventioner. Ingen af informanterne anvendte ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber og kun A og D anvendte en monofaglig behandlingsmetode i form af sanseintegration. Det kan diskuteres om brugen af tværfaglige tilgange kan påvirke informanternes fagidentitet, idet disse tilgange ikke har et ergoterapeutisk fokus. Dette understøttes af artiklen fra Danmark, som påpegede, at hvis ergoterapeuter kun anvendte tværfaglige undersøgelsesredskaber og interventionsmetoder, kunne grænsen mellem ergoterapi og andre fag blive uklar, hvilket kan medføre, at ergoterapi bliver udvandet i socialpsykiatrien (39). Dog ser vi, at informanterne fik den ergoterapeutiske vinkel inddraget i tilgangene, da de gjorde brug af flere af Kielhofners ergoterapeutiske strategier. Vi vurderer desuden, at informanternes brug af aktiviteter og aktivitetsanalyse, som er en monofaglig tilgang, ligeledes kan styrke deres fagidentitet. Alt i alt indikerer ovenstående diskussion, at ergoterapeuter kan bidrage med både monofaglige og tværfaglige tilgange i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. 8.2 Diskussion af teori I dette afsnit vil vi diskutere om de valgte teorier har understøttet projektets resultater. Idet vi undersøgte ergoterapeuters intervention til unge med en spiseforstyrrelse fandt vi det relevant at inddrage ergoterapeutisk teori, som belyste, hvordan ergoterapeuter planlægger og udfører interventioner. Derfor udvalgte vi teori fra OTIPM, omhandlende klientcentreret praksis og brug af aktivitetsbaserede interventioner (17) samt Kielhofners ergoterapeutiske strategier, som uddyber, hvad ergoterapeuter kan gøre for at understøtte klienters forandring (23). Disse teorier så vi som brugbare til at belyse vores resultater på et teoretisk forståelsesniveau, idet de fremstiller beskrivelser af den ergoterapeutiske intervention, som var relevant for vores problemstilling. Derfor vurderer vi, at disse teorier understøttede vores resultater på behørig vis. 33

46 Det kan diskuteres, om det ville have skabt bedre sammenhæng, hvis vi i stedet for OTIPM, havde anvendt MOHO s praksismodel, ergoterapeutisk ræsonneren, idet den hænger godt sammen med Kielhofners ergoterapeutiske strategier (23). Vi vurderede dog, at da aktiviteter fyldte meget i vores fund, var det vigtigt med en referenceramme, der havde særlig fokus på aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention. Da OTIPM lægger vægt på, at ergoterapeuters intervention skal være aktivitetsbaseret (17), skønnede vi, at OTIPM var den teoretiske referenceramme, der bedst muligt understøttede vores resultater. Derudover havde vi kendskab til, at Fisher fik inspiration til udarbejdelse af OTIPM gennem sit tidligere samarbejde med Kielhofner (45), hvorfor vi ser, at vores udvalgte teori fra OTIPM og de ergoterapeutiske strategier supplerer hinanden godt. 8.3 Diskussion af metode Reliabilitet Vi sikrede reliabiliteten og dermed pålideligheden af vores projekt på forskellig vis. Begge interviewere udførte pilotinterviews, hvorved deres fortrolighed med interviewguiden blev forøget (29). Det faktum, at interviewguiden var afprøvet af flere omgange og rettet til samt at den blev fulgt under interviewene, bidrog til at højne reliabiliteten. Alle transskriptioner blev lavet ud fra samme transskriptionsregler og blev udført af en projektdeltager, som ikke var interviewer i det pågældende interview. Herefter blev de hver især gennemgået af en anden projektdeltager. Dette var med til at minimere sandsynligheden for misforståelser og denne triangulering var med til at højne reliabiliteten (46). Vi har i projektet beskrevet vores metode grundigt samt vedlagt samtlige af vores bilag for at øge gennemsigtigheden af vores projekt, da de enkelte trin i processen hermed tydeliggøres. Dette var yderligere med til at øge pålideligheden af vores projekt. I alt vurderer vi, at projektets reliabilitet er moderat til høj Intern validitet Når en undersøgelses interne validitet skal vurderes, skal man tage stilling til dennes styrker og begrænsninger (31), hvilket vi vil gøre i følgende afsnit. Induktiv tilgang Vi anvendte en induktiv tilgang i vores dataindsamling, idet vi havde en åben tilgang til fænomener og ikke udarbejdede vores interviewguide ud fra teori. Man kan dog diskutere, hvor induktive vi var, da vi enkelte steder anvendte teoretiske begreber fx klientcentrering i 34

47 vores interviewguide. Ifølge Malterud er det dog umuligt for forskere at frigøre sig fuldstændigt fra sin forforståelse, herunder sin teoretiske viden, når man indsamler data (28). Desuden var det vores vurdering, at de valgte begreber var vigtige for vores problemstilling. Vi kan dog efterfølgende se, at vi formentlig kunne have undgået at inddrage begreberne ved at omformulere spørgsmålene. Interviewguide og interview Vi valgte at foretage to pilotinterviews for at sikre, at vi kunne få fyldestgørende svar samt sikre forståeligheden af vores interviewspørgsmål. Efterfølgende rettede vi vores interviewguide til for at kvalificere denne, hvilket var med til at øge den interne validitet. Vi udarbejdede en omfattende interviewguide, som kom vidt omkring den ergoterapeutiske intervention af unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder. Idet vi havde en bred problemstilling, fik vi en stor mængde data, hvilket betød, at vi måtte fravælge en del data under kodningen. Dog vurderede vi, at de fravalgte data ikke umiddelbart belyste vores problemstilling. Der opstod risiko for fejlfortolkninger i løbet af projektet. For det første blev muligheden for at stille uddybende spørgsmål under interviewet mindre, da vi kun havde afsat en time pr. interview og desuden havde en omfattende interviewguide. Dette vanskeliggjorde vores mulighed for at verificere informanternes udsagn og dermed undgå fejlfortolkninger. Derfor opstod der en risiko for, at vores forforståelse overskyggede informanternes forståelse. For det andet verificerede vi ikke informanternes udsagn ved at foretage geninterview eller sende transskriptioner til dem, hvorved vi kunne have fået uddybet uafsluttede udsagn (29), pga. af manglende tid i udarbejdelse af projektet. Denne mangel på verificering øgede ligeledes risikoen for fejlfortolkning. Dog var vi under de første trin i analyseprocessen opmærksomme på at sætte vores forforståelse i parentes for at mindske risikoen for fortolkning. Hvis vi var i tvivl om, hvorvidt meningen med informanternes udsagn hovedsagligt var grundet i vores forforståelse, blev disse udsagn ikke inddraget som resultater. Vi var endvidere bevidste om ikke at fravælge udsagn, som gik imod vores forforståelse, hvilket kan have øget den interne validitet. Det kan diskuteres, hvor objektive vi var i udarbejdelsen af interviewguiden og under interviewene, da vi til tider anvendte spørgsmål, som havde til hensigt at fremme det positive syn på ergoterapi. Vores problemstilling gik imidlertid netop ud på at belyse, hvordan 35

48 ergoterapeuter kan bidrage og havde derfor i sig selv en positiv vinkel, hvorfor vi så disse spørgsmål som relevante. For at højne kvaliteten af vores resultater kunne vi med fordel have udført observationer af informanternes intervention for at understøtte deres udsagn. Dette fandt vi dog ikke muligt, da vi vurderede, at det var etisk uforsvarligt, idet det ville skabe for mange forstyrrelser for de unge. Inklusionskriterier Vi opstillede en række inklusionskriterier, hvilket sikrede, at vi fik informanter med viden om og erfaring med unge med en spiseforstyrrelse. Det kan dog diskuteres om inklusionskriteriet om min. et års erfaring med målgruppen var tilstrækkelig til at kunne belyse problemstillingen fyldestgørende. Dog vurderede vi, at et års erfaring var nok, idet en informant med kort erfaring ligeså vel kunne bidrage, da denne evt. havde nye og andre betragtninger på arbejdet med målgruppen. Ligeledes kan det diskuteres, om vi skulle havde indkredset vores inklusionskriterier til at omfatte ergoterapeuter, der arbejdede på specialiserede bosteder til spiseforstyrrelser. Vi så en mulig risiko for, at informanterne kunne have vanskeligt ved at skelne mellem de unge med en spiseforstyrrelse og andre målgrupper på bostedet under interviewet. Skønt det kunne have nedsat risikoen for fejl, var det ikke muligt for os udelukkende at inddrage informanter, som kun arbejdede specialiseret med målgruppen. Vi tog dog flere foranstaltninger for at nedsatte denne risiko. For det første var vi opmærksomme på at tydeliggøre vores målgruppe indledningsvis samt løbende i interviewet og for det andet frasortere data, som vi vurderede omhandlede andre målgrupper. Analysemetode Vi gjorde brug af en kombination af Malteruds samt Kvale og Brinkmanns analysemetoder i vores databearbejdning. Vi kunne have valgt udelukkende at anvende Malteruds systematisk tekstkondensering (28), men da vi ønskede at bevæge os ud over informanternes udsagn i vores projekt, fandt vi det nødvendigt at inddrage Kvale og Brinkmanns analysemetode, meningsfortolkning. Herved fik vi mulighed for at fortolke ud fra en teoretisk forståelse (29). En anden mulighed var, at vi kun havde anvendt Kvale og Brinkmanns analysemetoder. Vi vurderede dog, at idet vi var novicer i at analysere kvalitativ empiri, passede Malteruds 36

49 systematisk tekstkondensering bedre til vores projekt, idet den beskriver analyseprocessen trin for trin (28). Malteruds systematisk tekstkondensering øgede desuden troværdigheden af vores fund, idet vi anvendte rekontekstualisering til at holde vores resultater op mod transskriptionerne (28). Dette var med til at sikre, at vi undgik misfortolkninger af informanternes udsagn. Troværdigheden af vores projekt blev desuden øget, da vi anvendte triangulering (46) i interviewene, idet der var flere gruppemedlemmer til stede samt i analyseprocessen, hvor alle deltog. Dermed blev data belyst fra flere sider og muligheden for fejlfortolkning blev mindsket. Ud fra ovenstående betragtninger vurderer vi, at den interne validitet er moderat Ekstern validitet Ifølge Malterud har kvalitative resultater ikke samme grad af overførbarhed som kvantitative resultater, men det er stadig nødvendigt at tage stilling til i en kvalitativ undersøgelse (28). Eftersom vi udvalgte relevante informanter, at disse havde forskellige erfaringer samt der kunne ses mange ligheder i deres oplevelser, vurderer vi, at vores resultater har en vis overførbarhed til andre danske ergoterapeuter, som arbejder med unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder. Når man skal tage stilling til den eksterne validitet, skal man, ud over projektets overførbarhed, vurdere projektets sammenlignelighed med andre studier (31). Vi vurderer, at vores litteratursøgning var grundig og omfattende og at vi dermed har identificeret de væsentligste forskningsartikler på dansk og engelsk, som kunne sammenlignes med vores fund. Vi kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at vi har identificeret alle relevante studier om problemstillingen. På trods af vores grundige litteratursøgning identificerede vi kun et begrænset antal forskningsartikler om ergoterapeutisk intervention til unge med en spiseforstyrrelse, alle i hospitalspsykiatrien. Visse af artiklerne var over 20 år gamle og det kan derfor diskuteres, om deres fund er overførbare til nutidig ergoterapeutisk praksis. Dog erfarede vi, at der i de nyeste studier blev henvist til disse ældre artikler, hvorfor vi vurderede, at de, skønt en ældre dato, var brugbare. Den identificerede forskning var hovedsageligt undersøgelser med få deltagere samt ekspertudtalelser, hvilket vi vurderer, svarer til et lavt evidensniveau (47). Selvom de havde et lavt evidensniveau, var det nødvendigt at medtage disse i vores projekt for at inddrage ergoterapeutisk praksisviden, som 37

50 kunne sammenholdes med vores resultater. Vi identificerede dog ikke artikler vedrørende ergoterapeutisk intervention til unge med en spiseforstyrrelse i socialpsykiatrien. Vi fandt dog et studie, som tilnærmelsesvis undersøgte det samme som vores projekt, dog i hospitalspsykiatrien (19), samt enkelte studier, som belyste dele af vores problemstilling. Jævnfør ovenstående var der derfor en begrænset mulighed for at understøtte vores fund med evidensbaseret forskning, hvorfor vi vurderer, at den eksterne validitet er lav. 9. Konklusion Projektets formål var at undersøge hvordan ergoterapeuter, som arbejder på socialpsykiatriske bosteder, oplever, at de kan bidrage i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Vores undersøgelse viser, at informanterne indgik i et tværfagligt samarbejde på bostederne og at de oplevede, at tværfaglighed var nødvendigt for at yde den bedste indsats til målgruppen. De benyttede en række forskellige tvær- og monofaglige tilgange og behandlingsmetoder i deres intervention. Den høje grad af tværfaglighed samt brugen af mange tværfaglige tilgange konkluderer vi kan skabe en risiko for at informanterne mister en del af deres fagidentitet, idet de nærmere arbejder ud fra en fælles faglighed på bostederne end ud fra egen faglighed. Dog viser vores undersøgelse, at informanterne ikke desto mindre kunne bidrage med særlige ergoterapeutiske kompetencer i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Heriblandt konkluderer vi, at informanterne kunne bidrage med en bred viden om mennesket, herunder somatik og psykiatri, som er en fordel, idet spiseforstyrrelser er meget komplekse sygdomme. Endvidere viser undersøgelsen, at flere informanter anvendte aktivitetsanalyse og brugte aktiviteter som mål og middel i deres intervention og at de derfor bidrog med et særligt fokus på aktiviteter i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Vi erfarede, at informanterne arbejdede klientcentreret og havde særlige kompetencer indenfor målsætning. Desuden viser undersøgelsen, at informanterne kunne bidrage med strukturering, hvilket viste sig at være vigtigt for målgruppen. Vi kan desuden konkludere, at for at informanterne kunne bidrage med en god ergoterapeutisk intervention, var det altafgørende, at de opbyggede en god relation til beboerne. Projektets gyldighed blev diskuteret og fundet moderat, idet vores undersøgelse belyste problemstillingen fyldestgørende. Dog var der manglende mulighed for at sammenligne vores fund med andre studier. 38

51 Ud fra vores undersøgelse danner der sig et billede af, at ergoterapeuter kan indgå i det tværfaglige team omkring målgruppen. Ergoterapeuterne kan bidrage med en bred viden om mennesket, et særligt fokus på aktiviteter, målsætning, klientcentrering samt strukturering i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. 10. Perspektivering I dette afsnit præsenteres forslag til udvikling af det ergoterapifaglige felt samt forslag til fremtidige projekter om emnet Udvikling af det ergoterapifaglige felt Vi håber, at vores undersøgelse kan medføre, at andre i socialpsykiatrien får øjnene op for, at ergoterapeuter kan bidrage med særlige kompetencer i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse og derfor i højere grad bliver inddraget i det tværfaglige team omkring denne målgruppe i socialpsykiatrien. Dog kan ergoterapeuter med fordel blive mere bevidste om hvordan de kan bidrage i denne rehabilitering, og dermed øge deres fagidentitet. Det er vores ønske, at dette projekt kan være med til at skabe tydelighed omkring dette ergoterapeutiske bidrag. Dog skal dette felt undersøges yderligere, evt. med en kvantitativ undersøgelse, for at underbygge vores fund. Ud fra vores diskussion af resultater erfarede vi, at pga. den høje grad af tværfaglighed og brugen af tværfaglige tilgange i socialpsykiatrien, er der en risiko for, at ergoterapeuter mister en del af deres fagidentitet. Vores undersøgelse viste, at informanterne ikke brugte ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber og kun enkelte anvendte en monofaglig behandlingsmetode. Vi forestiller os, at hvis ergoterapeuter gjorde brug af flere monofaglige redskaber og tilgange, ville deres fagidentitet styrkes, og dermed ville de blive mere bevidste om, hvad de kan bidrage med i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Dette kan ligeledes bevirke, at kendskabet til ergoterapi blandt de andre faggrupper øges. Vi forestiller os, at ergoterapeuter kan gøre brug af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber for at finde frem til beboerens aktivitetsproblematikker og aktiviteter med betydning for beboeren. Vi er dog klar over, at visse undersøgelsesredskaber kræver en aktiv indsats fra beboerne, hvilket ikke altid kan lade sig gøre. Derfor kan det være en mulighed, at de anvender andre undersøgelsesredskaber, som ikke kræver samme aktive indsats fra beboernes side. Desuden forestiller vi os, at de med fordel kan tilrettelægge deres intervention ud fra ergoterapeutiske begrebs- og arbejdsprocesmodeller for at styrke deres ergoterapeutiske fagidentitet. 39

52 10.2 Forslag til yderligere projekter Dette projekt undersøgte udelukkende ergoterapeuters oplevelse af deres bidrag til rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Vi mener derfor, at det vil være yderst relevant at undersøge beboernes perspektiver og synspunkter omkring deres udbytte af ergoterapi på socialpsykiatriske bosteder. Desuden finder vi det relevant, at undersøge hvordan ergoterapeuterne oplever, at deres fagidentitet påvirkes, når de indgår i det tværfaglige team på socialpsykiatriske bosteder. 40

53 11. Litteraturliste (1) Danske Regioner. Et liv til forskel: bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse. København. Danske Regioner; (2) Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS). Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade - februar København: ViOSS; 2013 (3) Sundhedsstyrelsen. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling: Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen - december København; (4) Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olander M. Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering: en recoveryorienteret tilgang. København: Munksgaard Danmark; (5) Keel PK, Dorer DJ, Franko DL, Jackson SC, Herzog DB. Postremission Predictors of Relapse in Women with Eating Disorders. Am J Psychiatry 2005;162(12): (6) Richard M, Bauer S, Kordy H. Relapse in Anorexia and Bulimia Nervosa - A 2.5-Year Follow-Up. Eur Eat Disord Rev 2005; 13(3): (7) McFarlane T, Olmsted MP, Trottier K. Timing and Prediction of Relapse in a Transdiagnostic Eating Disorder Sample. Int J Eat Disord 2008; 41(7): (8) Barris R. Occupational Dysfunction and Eating Disorders: Theory and Approach to Treatment. Occup Ther Ment Health 1986; 6(1): (9) Costa DM. Eating Disorders: Occupational Therapy's Role. Ot Pract 2009; 14(11): (10) Rokkedal K, Valbak K. The National Eating Disorder Information Center. Spiseforstyrrelser: En årsagskompleks model for anoreksi og bulimi. Spiseforstyrrelsernes biologi: Behandlingsstrategier og -teknik. Risskov: Århus: Psykoterapeutisk Forlag; (11) Nyboe L, Hvalsøe B. Lærebog i Psykiatri: for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark;

54 (12) Casasnovas C, Fernández-Aranda F, Granero R, Krug I, Jiménez-Murcia S, Bulik CM et al. Motivation to Change in Eating Disorders: Clinical and Therapeutic Implications. Eur Eat Disord Rev 2007;15(6): (13) Lihme B. Invitation til socialpsykiatri. København: Akademisk Forlag; (14) Federici A, Kaplan AS. The Patient's Account of Relapse and Recovery in Anorexia Nervosa: A Qualitative Study. Eur Eat Disord Rev 2008; 16(1):1-10. (15) Vanderlinden J, Buis H, Pieters G, Probst M. Which Elements in the Treatment of Eating Disorders Are Necessary 'Ingredients' in the Recovery Process?-A Comparison between the Patient's and Therapist's View. Eur Eat Disord Rev 2007; 15(5): (16) Chilvers R, Macdonald G, Hayes A. Supported Housing for People with Severe Mental Disorders. Cochrane Database Syst Rev 2006; (4). (17) Fisher AG. OTIPM: En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. København: Munksgaard Danmark; (18) Ergoterapeutforeningen. Professionsgrundlag For Ergoterapi: En Dokumentsamling Om Mission, Visioner, Værdier, Faglig Etik og Samarbejde. Ergoterapeutforeningen; (19) Kloczko E, Ikiugu MN. The Role of Occupational Therapy in the Treatment of Adolescents with Eating Disorders as Perceived by Mental Health Therapists. Occup Ther Ment Health 2006; 03;22(1): (20) Kane M, Robinson A, Leicht S. Psychologists' Perceptions of Occupational Therapy in the Treatment of Eating Disorders. Occup Ther Ment Health 2005; 21(2): (21) MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus. MarselisborgCentret; (22) Aksel Bertelsen. WHO ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark;

55 (23) Kielhofner G. MOHO-modellen. Modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udgave. København. Munksgaard Danmark; (24) Videbech P, Kjølbye M, Sørensen T, Vestergaard P. Psykiatri: en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 4 udgave. København: FADL's Forlag; (25) Thisted J. Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; (26) Brinkmann, S., Tanggaard, L. Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzel Forlag; (27) Olsen H. Kvalitative kvaler: kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. København: Akademisk Forlag; (28) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; (29) Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København: Hans Reitzel Forlag; (30) Lunde IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab: kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag; (31) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2 udgave. Købenahvn: Munksgaard Danmark; (32) Glasdam S, Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011 (33) Ergoterapeutforeningen. Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier. Fra: kvalitativt.pdf.[hentet den ] (34) Ergoterapeutforeningen. Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier. Fra: se_kvantitativ.pdf.[hentet den ] 43

56 (35) Eide T, Eide H. Kommunikation i praksis: Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim; (36) Lægeforeningen. Helsinki-deklarationen. Fra gen/samarbejde/internationalt/world%20medical%20association%20(wma)/helsinki%20 Deklarationen.[Hentet den ]. (37) Datatilsynet. Standardvilkår for forskningssprojekter. Fra. den ]. (38) Danielsen M, Bille M, Friis J, Hybel U, Uhrenfeldt L, Nielsen A et al. Sundhedsvæsenet På Tværs: opgaver, organisation og regulering. Århus: Academica; (39) Bentsen, I. Er vi generalister eller specialister? Ergoterapeuten. 2010;3: (40) Wikeby M, Pierre BL, Archenholtz B. Occupational therapists' reflection on practice within psychiatric care: A Delphi study. Scand J Occup Ther 2006; 13(3): (41) Pin Ying L, Agnew P. Occupational Therapy with Eating Disorders: A Study on Treatment Approaches. Br J Occup Ther 1994;57(8): (42) Henderson S. Frames of reference utilized in the rehabilitation of individuals with eating disorders. Can J Occup Ther 1999; 66(1): (43) Giles GM. Anorexia Nervosa and Bulimia: An Activity-Oriented Approach. Am J Occup Ther 1985;39(8): (44) Long S, Wallis D, Leung N, Meyer C. All eyes are on you : anorexia nervosa patient perspectives of in-patient mealtimes. J Health Psychol 2012;17(3): (45) Fisher A, G. Uniting Practice and Theory in an Occupational Framework. Am J Occup Ther 1998;52(7): (46) Flick U. Concepts of triangulation. I: Flick U. Managing quality in qualitative research. Los Angeles: Sage Publications; s

57 (47) Sundhedsstyrrelsen. Evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger. 2001; Fra [Hentet den ]. 45

58 12. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Vores forforståelse Bilag 2: Informantbrev og samtykkeerklæring Bilag 3: Søgestrategi Bilag 4: Søgehistorie Bilag 5: Matrice til vurdering af artikler Bilag 6: Interviewguide Bilag 7: Regler for transskription Bilag 8: Eksempel på farvekodning Bilag 9: Matrice til tekstkondensering 46

59 Bilag 1: Vores forforståelse Her vil vi kort beskrive, hvilken forforståelse vi havde om problemfeltet, inden vi udførte interviewundersøgelsen. Vi havde en forforståelse om: At brugerne i socialpsykiatrien havde et relativt højt funktionsniveau. Efter indledende kontakt med en af informanterne ændrede denne forforståelse sig dog lidt, da hun fortalte, at målgruppen på bostedet var betydelig dårligere end vi havde regnet med. At bostederne arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang. Dette blev også delvist afkræftet, da de ikke brugte dette begreb på det pågældende bosted. At specialiserede botilbud er den fortrukne rehabiliteringstilbud til personer med spiseforstyrrelser i socialpsykiatrien. At ergoterapi kan spille en væsentlig rolle i rehabiliteringen af målgruppen. At der en stor del af målgruppen, som oplever tilbagefald. At ergoterapeuterne har fokus på den nedsatte motivation i deres intervention. At ergoterapeuterne anvender aktiviteter og aktivitetsanalyse i deres intervention. At ergoterapeuterne arbejder klientcentreret. At ergoterapeuterne bruger kognitiv terapi i deres intervention. At faggrupperne i socialpsykiatrien ofte overlapper hinanden.

60 Bilag 2: Informantbrev og samtykkeerklæring Kære Tak for dit tilsagn om at deltage i interviewundersøgelsen i forbindelse med vores bachelorprojekt. Vi bekræfter hermed vores aftale om afholdelse af interview D Kl.. På Vi vil med dette brev gøre dig opmærksom på dine rettigheder samt give dig information om vores undersøgelse. Formålet med vores bachelorprojekt er, at undersøge hvordan den ergoterapeutiske intervention på socialpsykiatriske bosteder kan understøtte bedring og forandring hos unge med spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. Vi er interesseret i ergoterapeuters oplevelser og erfaringer med rehabilitering af denne målgruppe og hvordan ergoterapeuter oplever, at deres fag kan bidrage til denne indsats. Interviewet vil vare ca. 1 time og der vil være en interviewer og en medinterviewer til stede. Medintervieweren vil bidrage med suppleringer og holde styr på tiden. Interviewet vil blive optaget med diktafon og alle personlige og fortrolige oplysninger vil blive behandlet efter Datatilsynets regler. Vedlagt finder du en samtykkeerklæring, som du bedes læse inden interviewet. Vi medbringer en udskrift til underskrivelse til interviewet. Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på @viauc.dk eller på mobilnummer xxxxxxxx På forhånd tak for din deltagelse! Med venlig hilsen Anette Nørgaard, Ditte Nielsen og Marianne Møller VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus

61 Samtykkeerklæring Formålet med interviewet er at undersøge dine erfaringer og oplevelser med rehabilitering af unge med en spiseforstyrrelse og hvordan du oplever, at ergoterapi kan bidrage til denne indsats. Jeg bekræfter hermed: At have modtaget skriftlig og mundtlig information om projektets formål. At give samtykke til at deltage som informant. At give tilladelse til at interviewet må optages på diktafon. At interviewet må anvendes og bearbejdes til vores bachelorprojekt. At jeg er indforstået med, at alle data behandles og opbevares iht. Datatilsynets regler, herunder krav til anonymisering og sletning af data efter projektets aflevering. At jeg er indforstået med, at jeg deltager frivilligt og har ret til at trække mit samtykke tilbage, indtil interviewet er afsluttet. Jeg er bekendt med ovenstående informationer. Dato: Navn: Underskrift: Projektdeltagere: Anette Nørgaard, Ditte Nielsen og Marianne Møller

62 Bilag 3: Søgestrategi Søgeordene skrives både på dansk og engelsk. Søgeord: Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord A1 A2 A3 Spiseforstyrrelse* Anoreksi Bulimi Eating disorder* Anorexia Bulimia (NOT Binge eating disorder/overspisnin g) B1 B2 B3 B4 Ergoterapi Rehabilitering Terapi Intervention Occupational therap* Rehabilitation Therapy C1 C2 C3 C4 C5 Aktivitet Activity Deltagelse Participation Hverdagsliv Daily living Betydningsfulde aktiviteter Occupation Motivation D1 D2 D3 D4 Socialpsykiatri Bostøtte Botilbud Psykiatri Social psychiatry Supported housing Supported housing Psychiatry E1 E2 Tilbagefald Genindlæggelse Relapse Readmission

63 Bilag 4: Søgehistorie Cinahl Pubmed OT seeker Amed A1 AND B1 (8 hits 1 fund) A1 AND B2 (73 hits 2 fund) A1 AND B4 (192 hits) A1 AND C1 (214 hits) A1 AND C2 (109 hits) A1 AND C3 (27 hits) A1 AND C4 (14 hits) A1 and C5 (225 hits) A1 AND D1 (38 hits) A1 AND E1 (64 hits 3 fund) A1 AND E2 (2 hits) A2 AND B1 (20 hits 2 fund) A2 AND B2 (162 hits) A2 AND B3 (2150 hits) A2 AND B4 (245 hits) Der er søgt med MESH-ord. A1 (21261 hits) A1 AND B1 (12 hits) A1 AND B2 (230 hits) A1 AND B2 AND C1 (77 hits) A1 AND B3 (9421 hits) A1 AND B4 (1353) A1 AND C4 (41 hits) A1 AND C5 (815 hits) A1 AND C5 AND E1 (12 hits) A1 AND D1 (4 hits) A1 and D2 (46 hits) A1 AND E1 (215 hits 1 fund) A1 AND E2 (14 hits) A2 ( hits) A1 (34 hits) A1 AND B1 (o hits) A1 AND B2 (1 hit) A1 AND B3 (23 hits) A1 AND B4 (16 hits) A2 (17 hits) A3 (38 hits) A1 AND B1 (24 hits 3 fund) A1 AND B2 (47 hits) A1 AND B3 (32 hits) A1 AND C1 (12 hits) A1 AND C2 (7 hits) A1 AND C3 (4 hits) A1 AND C4 (25 hits) A1 AND C5 (3 hits) A1 AND D1 (5 hits) A1 AND E1 (1 hit) A1 AND E2 (0 hits) A2 AND B1 (6 hits) A2 AND C5 (2 hits) A2 AND C1 (235 hits) A2 AND B1 (4 hits) A3 (1417) A2 AND D1 (9 hits) A3 AND B1 (6

64 A2 AND C2 (38 hits) A2 AND C3 (27 hits) A2 AND C4 (2 hits) A2 AND C5 (97 hits) A2 AND D1 (32 hits) A2 AND E1 (54 hits) A2 AND E2 (4 hits) A3 AND B1 (9 hits) A3 AND B2 (62 hits) A3 AND B3 (1011 hits) A3 AND B4 (170 hits) A3 AND D1 (1 hit) A3 AND E1 (38 hits) A3 AND E2 (0 hits) A3 AND B1 (0 hits) A3 AND C5 (87 hits) B1 AND D4 (151 hits 1 fund) hits) A3 AND C5 (0 hits) A3 AND D1 (1 hit) Vi har desuden søgt på Bibliotek.dk, VIA Bibliotekernes hjemmeside, Swemed og Academic Search, dog uden nye fund. Gennem kædesøgning har vi identificeret yderligere 4 fund.

65 Bilag 5: Matrice til vurdering af artikler Forfattere & titel Keel, P., Dorer, D., Franko, D., Jackson, S., Herzog, D. Postremission Predictors of Relapse in Women With Eating Disorders Tidsskrift, udgivelsesår & land The American Journal of Psychiatry December 2005; 162(12): USA Formål Stikprøve Design og metode Resultater Kritisk vurdering At undersøge tilbagefaldsraten og prædiktorer for tilbagefald ved anoreksi og bulimi. 246 i alt. Heraf 136 med anoreksi og 110 med bulimi. Alle kvinder. Kohortestudie/followup. Follow-up på perioder op til 9 år. Udførte interviews med deltagerne hver 6. måned i de første 5 år og efterfølgende årlige telefoniske interviews. 35 % af deltagerne fik tilbagefald i follow-up perioden. Udpræget forstyrret kropsopfattelse var en prædiktor for øget risiko for tilbagefald ved begge diagnoser. Grund til bortfald ikke beskrevet. Vurderet og fundet GOD. Relevans for projektet Baggrundsviden om tilbagefald hos personer med en spiseforstyrrelse til problembaggrund. Richard, M., Bauer, S., Kordy, H. Relapse in Anorexia and Bulimia Nervosa A European Eating Disorders Review 2005; 13(3): Tyskland At undersøge tilbagefaldsraten hos patienter med anoreksi og bulimi, samt mulige prædiktorer for 655 deltog i hele followup perioden. Heraf 233 med anoreksi og 422 med bulimi. Der havde Kohortestudie/followup. Follow-up periode på 2,5 år. Observationsstudie og månedlig undersøgelse af deltagere. Dårligt psykosocialt funktionsniveau var en prædiktor for tilbagefald ved bulimi. Tilbagefaldsraten var efter 2,5 år på 32,6 % for patienter med anoreksi og 37,4% for patienter med bulimi. For Formålet og metoden er ikke tydeligt beskrevet. Stort bortfald, som ikke er Baggrundsviden om tilbagefald hos personer med en spiseforstyrrelse til problembaggrund.

66 2.5-Year Follow-Up Study McFarlane, T., Olmsted, M., Trottier, K. Timing and Prediction of Relapse in a Transdiagnosti c Eating Disorder Sample Barris, R. Occupational Dysfunction and Eating Disorders: Theory and International Journal of Eating Disorders 2008; 41(7): Canada Occupational Therapy in Mental Health 1986; 6(1): USA. tilbagefald ved begge diagnoser. At undersøge tilbagefaldsraten blandt spiseforstyrrede samt identificere faktorer som kan forudsige tilbagefald for at kunne udvikle forebyggelsesprogrammer. At anvende MOHO som ramme til at udforske de dysfunktioner som spiseforstyrrelser først været 1171 deltagere, men der var et stort bortfald. Ingen stikprøve Udførte LIFEinterviews efter 2,5 år. 58 i alt. Heraf 18 med bulimi, 16 med anoreksi og 24 med EDNOS. Havde modtaget behandling på et dagshospital. Kohortestudie/followup. Follow-up-periode på 2 år. Udførte interviews med deltagerne hver 6. måned i de 2 år, eller indtil tilbagefald. Ekspertudtalelse begge diagnoser var risikoen for tilbagefald størst indenfor de første 6-7 mdr. efter endt behandling. Prædiktorer for begge diagnoser er beskrevet. Tilbagefaldsraten var 38 % efter 6 måneder, 41% efter 1 år og 48% efter 18 måneder. Prædiktorer for tilbagefald: lavt kalorieindtag før behandling, dårlig tilvænning til kostplan, symptomer på recidiv samt selvværd. Ergoterapeuter kan bidrage i den tværfaglige behandling af personer med en spiseforstyrrelse, ved at fokusere begrundet tydeligt. Prædiktorer for begge diagnoser er beskrevet utydeligt. Vurderet og fundet OK. Forholdsvis lille stikprøve. Ukontrolleret followup periode samt delvis selvrapportering. Vurderet og fundet GOD. Vurderet til at være OK. Baggrundsviden om tilbagefald hos personer med en spiseforstyrrelse til problembaggrund. Relevant til at belyse målgruppens aktivitetsproblematikker i problembaggrunden.

67 Approach to Treatment. medfører samt at afgrænse ergoterapeutisk bidrag ved disse lidelser. på dysfunktioner i deres aktivitetsadfærd. Costa, D. Eating Disorders, Occupational Therapy s Role. Casasnovas, C., Fernández- Aranda, F., Granero, R., Krug, I., Jiménez- Murcia, S., Bulik, C.M., Vallejo- Ruiloba, J. Motivation to Change in Eating Disorders: Clinical and Therapeutic Implications OT Practice, Juni 2009; 14(11): USA European Eating Disorders Review 2007; 15(6): Spanien At belyse den ergoterapeutisk e intervention til personer med en spiseforstyrrelse. At fastslå den motivationsfase patienter med en spiseforstyrrelse befinder sig i ved anoreksi, bulimi og EDNOS. At undersøge forbindelsen mellem motivationsfase og symptomer, samt fastslå faktorer, som påvirker motivationen. Ingen stikprøve 218 deltagere i alt. 58 med anoreksi, 95 med bulimi, 65 med EDNOS. Alle var kvinder. Ekspertudtalelse Kvantitativt studie. Anvendte spørgeskemaer, som ofte benyttes i undersøgelse af personer med en spiseforstyrrelse. Ergoterapeuter kan bruge meningsfulde aktiviteter i interventionen for at klienterne kan opnå en forandring. Resultaterne indikerer, at personer med en spiseforstyrrelse har lav motivation for forandring. Patienter med bulimi har højere motivation for forandring end patienter med anoreksi eller EDNOS. Vurderet til at være OK. Vurdering af motivation skete kun vha. VAS og kan ikke valideres, men var dog i stand til at opfange forskel blandt subtyperne. Der blev ikke undersøgt, hvorfor individer med bulimi havde et større ønske Til at belyse målgruppens problematikker i problembaggrunden samt til diskussion af aktiviteter under diskussionsafsnittet. Baggrundsviden om lav motivation for forandring hos personer med en spiseforstyrrelse kan bruges til vores problembaggrund.

68 om forandringmåske er de hovedsageligt motiveret til at behandle overspisning Federici, A. & Kaplan, A. The Patient s Account of Relapse and Recovery in Anorexia Nervosa: A Qualitative Study Vanderlinden J. Buis, H. Pieters, G. & Probst M. Which Elements in the Treatment of Eating European Eating Disorders Review 2008; 16(1):1-10. Canada European Eating Disorders Review 2007; 15(5): Belgien At udforske patienternes synspunkter på tilbagefald og recovery. At undersøge patienters og terapeuters synspunkter, om hvad der er vigtig i behandlingen af personer 15 personer med anoreksi, fra 18 år og op. 132 personer med en spiseforstyrre lse, 56 med anoreksi, 65 med bulimi, 11 med BED Kvalitativ undersøgelse. Udførte semistrukturerede interviews. Tværsnitsstudie. Likert-skala og spørgeskema blev udfyldt af patienter. Terapeuter udfyldte spørgeskema. Patienter der havde haft tilbagefald, havde sværere ved at opnå recovery. Mange nævnte at de ikke var blevet forberedt til livet efter behandlingen og at der manglede opfølgning efter udskrivelse. Der var ingen store forskel mellem patienternes og terapeuternes synspunkter. Dog så Vurderet og fundet GOD. Vurderet til at være GOD. Til problembaggrunden for at belyse vigtige faktorer i rehabiliteringsprocessen. Dataindsamling var ikke tydeligt beskrevet. Vurderet til at være Til at belyse målgruppens aktivitetsproblematikker i problembaggrunden.

69 Disorders Are Necessary Ingredients in the Recovery Process? A Comparison between the Patients and Therapist s View Chilvers, R., Macdonald, G., Hayes, A. Supported housing for people with severe mental disorders Cochrane Database of Systematic Reviews 2006; (4). England med en spiseforstyrrelse. At undersøge effekten af bosteder sammenlignet med bostøtte eller standardstøtte. terapeuter (forskellige fagrupper). Patienterne er delt op i inpatients og outpatients. Ingen stikprøve. Review af RCT eller quasi eksperimentalt design omhandlende personer med alvorlig psykisk lidelse, som bor på bosteder, modtager boligstøtte eller standardstøtte terapeuterne så et forbedret selvværd som det vigtigste, mens patienterne så støtte fra terapeuterne som meget vigtigt. Bosteder hvor personer med svær psykisk lidelse modtager hjælp fra professionelle, kan potentielt have god effekt, da det kan give stabilitet og støtte. Der er dog en risiko for, at der skabes afhængighed af de professionelle og eksklusion fra samfundet. GOD. Reviewet måtte udvides til andet end RCT, da de ikke kunne finde RCT studier, som undersøgte feltet. Ikke beskrevet hvad standardstøtt e dækker over. Vurderet og fundet OK. Baggrundsviden om betydningen af bosteder for personer med svær psykisk lidelse, som del af vores problembaggrund.

70 Kloczko, E., Ikiugu, M. The Role of Occupational Therapy in the Treatment of Adolescents with Eating Disorders as Perceived by Mental Health Therapists Robinson, A., Kane, M., Leicht, S. Psychologists Perceptions of Occupational Therapy in the Treatment of Eating Disorders Occupational Therapy in Mental Health 2006;22(1): USA Occupational Therapy in Mental Health, 2005; 21(2): USA At undersøge hvordan ergoterapeuter oplever, at de kan bidrage til behandling af unge med en spiseforstyrrelse. At undersøge psykologers opfattelse af ergoterapeuters behandling af personer med en spiseforstyrrelse og om de vil henvise patienter til ergoterapi. Undersøger også om der er sammenhænge mellem psykologers og 3 ergoterapeuter. 33 deltagere. Alle var psykologer og arbejdede med personer med en spiseforstyrrelse. Litteraturreview og kvalitativ interviewundersøgelse. Fænomenologisk design. De udførte interviews med de tre informanter, hvor de tog udgangspunkt i 5 spørgsmål om ergoterapi til unge med en spiseforstyrrelse. Litteraturreview og tværsnitsundersøgelse. Udsendte spørgeskemaer til deltagerne. Ergo. arbejdede i et tværfagligt team. De så sig selv som værende kompetente i arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse, særligt i udviklingen af terapeutiske relationer. De følte sig anerkendt af brugerne+ andre faggrupper. Kun 1 ud af de 33 havde henvist patienter til ergoterapi. Kendskabet til ergoterapeuters behandling var mangelfuldt. Viste også at de to faggrupper anvender mange af de samme interventionsformer. Lille informantgru ppe. Vurderet og fundet GOD. Stort bortfald i stikprøven. Resultaterne er ikke generaliserbare på grund af den lille stikprøve, men kan dog vise en tendens. Vurderet og fundet OK. Kan bruges til baggrundsviden til problembaggrunden samt til at sammenholdes med vores resultater, da den undersøger næsten det samme som vores problemstilling, dog i hospitalspsykiatrien. Kan bruges i problembaggrund, som argument for at kendskabet til ergoterapi til målgruppen ikke er særligt stort, hvorfor det er relevant for os at undersøge.

71 Bendtsen, I. Er vi generalister eller specialister? Wikeby, M., Pierre, L.B., Archenholtz, B. Occupational therapists reflection on practice within psychiatric care: A Delphi study Ergoterapeute n 2010; (3): Danmark Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2006; 13(3): Sverige ergoterapeuters behandling af målgruppen. At bidrage med perspektiver og inspiration til det ergoterapeutisk e arbejde samt hvordan ergoterapeutern es rolle defineres i socialpsykiatrie n. At beskrive ergoterapeuters refleksioner omkring nuværende og fremtidig praksis i psykiatrien. Medlemmer af Faglig Netværk E 14 ergoterapeuter med min. 3 års erfaring indenfor psykiatri. Artikel Mixed method både kvalitativ og kvantitativ metode. Brug af et Delphi survey her bestående af et panel af ergoterapeuter. Brug af fokusgruppeinterview og spørgeskemaer. Ergoterapeuter føler sig ofte mere som generalister end specialister når de arbejder ud fra en fælles fællesfaglighed. Resultaterne viser, at ergo. ikke var bekymret for, at deres rolle ville forsvinde i det tværfaglige felt. De brugte en blanding af teorier og modeller. Alle ergoterapeuterne mente, at delmål var nyttige og at der skulle tages udgangspunkt i Vurderet og fundet OK. Der var stort bortfald. Delphi metoden kræver høj motivation blandt ekspertpanelet. Der er ikke altid kongruens mellem det ergoterapeuten siger og det hun rent Kan bruges i diskussionen under afsnittet tværfaglighed. Kan sammenholdes med vores resultater, idet den undersøger ergoterapeuters erfaringer med arbejdet i psykiatrien og belyser elementer som er relevante for vores problemstilling.

72 patientens egne mål. faktisk gør i praksis. Lim, P., Agnew, P. Occupational Therapy with Eating Disorders: A Study on Treatment Approaches Henderson, S. Frames of reference utilized in the rehabilitation of individuals with eating disorders British Journal of Occupational Therapy, August 1994; 57(8): England/ Australien Canadian Journal of Occupational Therapy, februar 1999; 66(1): Canada At undersøge hvilke behandlingstilgange ergoterapeuter, som arbejder med personer med en spiseforstyrrelse bruger i Australien. At undersøge hvilke referencerammer og behandlingstilgange ergoterapeuter anvender til personer med en spise- 21 ergoterapeuter. Ingen stikprøve. Kun fundet to studier som undersøger hvilke referencerammer og behandlings- Tværsnitundersøgelse. Udsendte spørgeskemaer. Litteraturreview. Gennemgår en række artikler og studier om ergoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelser. De mest anvendte tilgange var Cognitivebehavioural og Kielhofners Occupational dysfunction skarpt forfulgt af Psychoanalytic al. Viser et behov for at andre faggrupper får mere viden om ergoterapi, og at ergo. kan blive bedre til at promovere deres fag. Indikerer at ergoterapeuter bruger en bred vifte af referencerammer og tilgange. Især psykoanalytisk og kognitivadfærds referenceramme Vurderet og fundet GOD. Meget lille stikprøve. Resultaterne er ikke generaliserbare på grund af den lille stikprøve. Vurderet og fundet OK. Begrænset antal artikler inddraget, da der ikke findes flere studier omkring emnet. Vurderet og Kan bruges i diskussion af resultater, ift. at ergoterapeuter kan blive bedre til at promovere deres fag. Kan bruges i diskussion af resultater, ift. ergoterapeuters brede viden om mennesket.

73 Giles, G. M. Anorexia Nervosa and Bulimia: An Activity- Orientered Approach Long, S., Wallis, D., Leung, N., Meyer, C. All eyes are on you : anorexia nervosa patient perspectives of in-patient mealtimes The American Journal of Occupational Therapy 1985; 39(8): USA Journal of Health Psychology 2011; 17(3) England forstyrrelse. At beskrive en aktivitetsbaseret tilgang, som ergoterapeuter kan benytte til at behandle patienter med anoreksi eller bulimi, samt diskutere forskellige interventionsmodeller. At undersøge hvordan patienter med en spiseforstyrrelse opfatter måltiderne på psykiatriske afdelinger. tilgange ergoterapeuter anvender til personer med en spiseforstyrrelse. Ingen stikprøve. 12 informanter med anoreksi. Ekspertudtalelse. Kvalitativt studie, interviewundersøgelse. Udførte semistrukturerede interviews. Anvender Braun og Clarkes analysemetode. fremhæves. Der mangler dog evidens omkring hvilke der er mest anvendelige. Der skal skabes en god relation til patienten. Bruge kognitiv adfærdsterapi under aktiviteter til at undersøge uhensigtsmæssig e tanker og til at afprøve mestringsstrategier. Bruge aktiviteter som kan skabe forandring. Identificerede tre overordnede temaer: levering af måltider, individuelle resultater og måltidernes karakteristika. Hvert tema har en række undertemaer. fundet OK. Den har et lavt evidensniveau, men forfatteren har flere års erfaring med rehabiliterin g. Vurderet og fundet OK. Vurderet og fundet GOD. Kan sammenholdes med vores resultater ift. relationens betydning for den ergoterapeutiske intervention. Kan bruges i diskussion af resultater, ift. personalets funktion som rollemodeller samt vigtigheden af en fælles struktur personalet arbejder ud fra.

74 Nogle informanter beskrev at personalet ikke arbejdede ud fra samme regler og rammer, hvilket skabte forvirring blandt patienterne.

75 Bilag 6: Interviewguide Briefing: Mange tak fordi at du ville sætte tid af til os. Præsentation af os. Hvem er intervieweren (stiller spørgsmålene) og medinterviewer (vil holde styr på tid og diktafon, tage notater og evt. supplere under interviewet) Formålet med interviewet: høre om dine oplevelser og erfaringer med rehabilitering af personer med en spiseforstyrrelse på et bosted i socialpsykiatrien og hvordan du tænker, at ergoterapi kan bidrage i denne indsats. Med spiseforstyrrelser mener vi anoreksi og bulimi. Er det okay, at vi optager? Vi anonymiserer interviewet og bruger derfor ikke person- eller stednavne. Lydfilen vil blive slettet efter afleveret opgave. Samtykkeerklæring underskrives. Har du nogle spørgsmål til denne? Under interviewet kan du når som helst trække dit samtykke tilbage eller stoppe interviewet. Interviewet vil vare ca. 1 time. Hvis der undervejs kommer spørgsmål, som du ikke vil/må svare på, så har du selvfølgelig ret til at undlade at svare. Har du nogle spørgsmål? Nu tænder vi for diktafonen og går i gang med interviewet.

76 Interviewguide Forskningsspørgsmål Tema Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål Baggrundsviden om ergoterapeuten Hvornår blev du uddannet som ergoterapeut? Baggrundsviden om bostedet Hvor længe har du arbejdet her på stedet? Hvem er målgruppen her på bostedet? Har du tidligere arbejdet med målgruppen? Hvilken diagnose ses der mest? Aldersgruppe? Specificere at vi har fokus på anoreksi og bulimi, og at det er dem vi spørger ind til i interviewet. Hvilke forskellige faggrupper er der ansat? Hvor mange ergoterapeuter? Hvis der er andre ergoterapeuter

77 eller ingen andre hvilken betydning har sparring (eller manglende sparring) med en anden ergoterapeut? Udarbejdes der en handleplan til Hvis ja, følger I løbende op på den enkelte bruger her på stedet? den? Har I fælles møder omkring brugeren? Hvilken overordnet tilgang Hvilke grundlæggende værdier arbejder I ud fra her på bostedet? og visioner har I på bostedet? / arbejder I ud fra en bestemt teori? Hvilken betydning har det Tværfaglighed Hvad tænker du, at det har af Udbytte, opnåelse af mål, socialpsykiatriske bosted for betydning for den enkelte bruger forandring. brugernes bedring og at I arbejder tværfagligt? Fordele/ulemper forandring? Bostedets betydning Hvilken rolle tænker du, at det Hvordan tænker du, at det spiller for den enkelte at de bor påvirker brugerens på et bosted? forandringsproces? I forhold til sygehus og eget

78 hjem. Fordele og ulemper ved bosted? Hvordan oplever du samspillet Hvilken betydning har dette? mellem brugerne her på stedet? Fordele/ulemper? Hvilke problematikker og Målgruppens problematikker Hvilke aktivitetsproblematikker Arbejde, leg, udfordringer hos målgruppen ser du ved personer med dagligdagsaktiviteter. kan være genstandsfelt for spiseforstyrrelser? ergoterapi? Hvordan oplever du deres motivation for aktivitet og deltagelse? Hvilke udfordringer oplever du i arbejdet med denne målgruppe? Hvordan foregår den Det ergoterapeutiske arbejde Kan du fortælle lidt om dit Hvilke opgaver har du som ergoterapeutiske intervention for arbejde her på bostedet? ergoterapeut? personer med en Hvad er din rolle og funktion ift. spiseforstyrrelse på behandlingen af målgruppen? socialpsykiatriske bosteder? Hvilket fokus og mål har du i Hvem sætter målet

79 din ergoterapeutiske intervention med den enkelte bruger? ergoterapeuten eller brugeren selv? Hvilke faktorer ser du som hæmmende og fremmende ift. din mulighed for at arbejde klientcentreret med målgruppen? Kan du give nogle konkrete eksempler? Hvordan foregår din intervention? (individuelt, gruppe, eller begge dele?) Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke ergoterapeutiske redskaber anvender du i din intervention? (her tænker vi både ift. planlægning og behandling) Undersøgelsesredskaber / aktivitetsanalyse. Hvilke er særlig brugbare? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvordan bruger du aktiviteter i din intervention med brugeren? Hvilken betydning har dette? Betydningsfulde aktiviteter inddrages disse?

80 Hvilke interventionsformer Hvad tænker du, at denne/disse anvender du i din behandling? bidrager med ift. målgruppen? (fx kunstterapi, kognitiv terapi) Har relationen til den enkelte Kan du give nogle konkrete Opbygning af relation bruger betydning for din eksempler på det? intervention? Hvordan har det en betydning? Hvordan opbygger du en god relation til den enkelte bruger? Hvordan kan ergoterapi spille en Ergoterapeuternes betydning Hvad tænker du, at ergoterapi Kan du uddybe det? Evt. komme rolle i rehabiliteringen af kan bidrage med i behandlingen med nogle konkrete eksempler. personer med spiseforstyrrelser? af målgruppen? Hvordan tænker du, at du som Kan du uddybe det? Måske ergoterapeut, adskiller dig fra de komme med nogle eksempler fra andre faggrupper? (både ift. din hverdag. tilgang og behandling) Hvordan oplever du, at kendskabet til det

81 ergoterapeutiske arbejdsfelt er blandt de andre faggrupper? Udvikling af ergoterapi til målgruppen. Tænker du, at der er nogle arbejdsopgaver eller områder, du som ergoterapeut, yderligere kan bidrage med, som du ikke gør i dag? Udvikling af faget i forhold til behandling af målgruppen. Debriefing: (Spørge medinterviewer om eventuelle tilføjelser) Er der noget, du brænder inde med eller noget, du gerne vil uddybe? Mange tak for din deltagelse (giv gave)

82 Bilag 7: Regler for transskription Vejledning til transskription af interview Vi har taget udgangspunkt i retningslinjerne fra Kvale og Brinksmanns InterView til udarbejdelse af vores egne retningslinjer til transskriptionerne: Intervieweren står ikke for transskription af sit eget interview. Det tilstræbes at gå så tæt på det sagte som muligt. Fyldord som fx øh, hmm og lign. medtages ikke. Aktiv lytning medtages ikke. E = Ergoterapeut forkortes I = Interviewer forkortes MI = Medinterviewer forkortes ( ) = Pause ( ) = Utydelig tale [ ] = Interviewer og informant taler samtidig Fed = Informanten lægger tryk på et ord X = Personer eller stednavne anonymiseres (Griner) = Latter (Sukker) = Informanten sukker (Laver lyd) = Informanten laver en lyd, fx utilfreds eller gnaven (Peger/tegner) = Informanten viser noget visuelt

83 Bilag 8: Eksempel på farvekodning (A L ) I: ( ) Ja, så vil jeg gå videre til lidt om det ergoterapeutiske arbejde. Hvis du måske vil starte med at fortælle lidt om dit arbejde, ja hvilke opgaver du har som ergoterapeut? E: Jeg har ikke nogen specifikke arbejdsopgaver som ergoterapeut, men alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi. Og jeg kan se, at jeg tit går mere i detaljen om den enkelte aktivitet og måske ser tingene som en aktivitet og ikke bare som at vi skal ha mad på bordet til aftensmad, eller. Meget med at graduere aktiviteten og ha et fokus på hvad der skal til, for at den enkelte kan udføre at skrælle kartofler for eksempel, eller, eller overskue at komme skole eller hvordan graduere vi lige så stille, hvordan kan en lære komme her og besøge, og hvordan, det er os noget der er meget fokus på. Og ( ) i forhold til de spiseforstyrrede ser jeg det også meget som i forberedelse af måltidet, og når det er rigtig rigtig svært, om man for eksempel er ti kilo undervægtig, dem har vi to, tre af lige nu, det er derfor jeg snakker så meget om, at man kan være så undervægtig. Da er det nogen gange op af bakke men at gå ind og sige, sådan lidt grounding, prøv at trække vejret helt ned i maven, på den måde ilter du dit blod bedre, så får du mere energi til hjernen. Prøver at gå ind i den kropslige del af det, prøver at få ro på og sige nu går vi ud, sætter os ned ved bordet, jeg sidder ved siden af dig, så tager du fat i kniv og gaffel, og sådan, i stedet for at sige, gå ud og spis din mad, at, at det er mere sådan detaljeorienteret. Så begynder vi også at ha mere fokus på sanseintegration, det der med netop at mærke sig selv og prøve at give nogle tryk. Vi har nogle kugledyner, som vi eksperimenterer lidt med, vi har en som er husets, og så har vi fokus hvor, og få bestilt hjem til dem eller prøve at få visiteret en kugledyne til hver af dem, der ku ha behovet for det. Prøver at putte dem i dem og gi dem nogle tryk der. ( ) Vi skal på et tidspunkt ha X ud og fortælle os lidt om deres produkter og se om vi skal ha nogle flere af dem. ( ) Og så er det meget med at ændre vaner, tænker jeg, at nu har, en for eksempel i går ikke kom ud og spiste efter middagsmad, så er det i dag allerede blevet en vane. Så hvordan ændrer man i de her vaner, og hvordan opbygger man nogle gode vaner, og hvordan bliver man klar over, gør man den unge klar over, at du har en dårlig vane og en god vane og hvad for en skal vi måske arbejde på og komme videre med, og måske få den anden lidt ud af billedet. ( ) Ja og prøve at se omkring hele personen, det der med hvis der er nogen som kan få en avisrute, hvordan gør

84 man så det, igen ned i aktivitetsanalyse, se hvordan de går med den vogn og hvordan man kommer ind og ud af opgangene, og ( ). I: Ja, ( ) er der så rn noget overordnet fokus og mål. som du tænker du har, altså jeg ved godt det er lidt svært at sige, måske fordi du mange forskellige forløb, men er der noget overordnet fokus og mål som du tænker at du har i, i din intervention med den enkelte? E: Det er jo og ( ) det er jo og skabe et mål, som kan opnås for den enkelte og prøve at samle på de små succeser og prøve at gør opmærksom på de små succeser; nu raserede du hele værelset, fordi det var for svært at komme ud og spise aftensmad, nu har vi ryddet op og nu har du ro på, hvordan skete det, hvor kom det fra, og hvad var succesen i det her. Altså jeg prøver at lede efter de små succeser. ( ) Og målet er jo og få dem til at spise (griner) og få dem til at indse, at det er en sygdom, som gør noget ved dem engang imellem, men at de ikk er spiseforstyrrelsen. Det sys jeg, jeg prøver meget os med narrativ teori bruger jeg lidt af, til at få dem til at fortælle lidt af deres egen historie på en, måske en lidt mere positiv måde, for at komme i mål med at se, at jeg kan lykkedes, at man kan fortælle noget godt om sig selv, som er værd at holde fast i, når det hele ser sort ud. ( ) og relationen ( ) og bibeholde den eller bygge den så godt op fra start, at den også kan holde til at man går i clinch engang imellem eller at der i igennem en magtanvendelse, eller at man os kan være okay på den anden side af det. ( )Så målet er jo at få dem til måske os at have lidt mere indsigt om deres egen sygdom og hvad den gør ved dem og hvordan de kan lære at holde fast i sig selv og holde fast i deres gamle.

85 Bilag 9: Matrice til tekstkondensering Temaer Meningsbærende enheder Kondensering Tværfaglighed A B C D A B C D L: 44, 70-71, 93-94, 96-97, , , , , 506, , L: 78-81, , , , , , L: 41-45, 90-91, 97-98, , , , , , L: 46-51, 70-71, 76-77, 82-87, 426, 434, , , , 580, Tværfaglighed giver et bredere perspektiv. Tænker kun godt om tværfagligt samarbejde. Har ingen specifikke opgaver som ergoterapeut men alt hun gør, bærer præg af ergoterapi. Svært at skille ergoterapi fra andre faggrupper. Et voksende kendskab til ergoterapi blandt andre faggrupper. Det, at have en ergo. kollega giver sparring og gør, at Ingen opdeling i arbejdsfunktioner efter faggruppe, men er observant for forskellige ting. Tværfagligt samarbejde har en fantastisk effekt. Faggrupper har hver deres ekspertiseområde. Har ikke specifikke opgaver som ergoterapeut. Alle faggrupper bidrager med noget. Må helst ikke adskille sig og være uundværlig på bostedet. Men alligevel adskiller Er meget bevidst om sin faglighed og hvad hun er god til som ergoterapeut. Tværfaglighed har en stor betydning, fordi der bydes ind med noget forskelligt. Er tydelig på, hvad de kan hver især. Tværfaglighed er nødvendig. Det gør billedet mere nuanceret. Ulempen ved tværfaglighed er at man kan blive uenige om, hvad der virker. Det har hun aldrig oplevet. Er ikke ansat til at At være flere ergo. på bostedet gør, at opbakningen til ergo. er større og at de har fokus på, hvad der er specielt for ergo. Personalet beslutter i fælles-skab, hvordan tilgangen til beboeren er. Den overordnede ramme skal alle faggrupper arbejde ens ud fra. Har arbejdet tværfagligt i 25 år, så hun kan blive i tvivl om, hvad der er ergo. fagligt og hvad der er tværfagligt.

86 de kan huske hinanden på fagets forcer og hvordan ergoterapi kan bidrage. han sig pga. sin faglige viden. Kendskabet til ergoterapi blandt kollegaerne er forskelligt. varetage specifikke ergo-opgaver. De fleste af hendes kollegaer ved, hvad ergoterapi står for. Andre faggrupper har svært ved at forstå hvad ergoterapi er. Inspirerer hinanden i det tværfaglige. Viden om mennesket L: , L: , 670, , L: , , 556, L: , Ser hele personen. Ser både på det kropslige og hjernens udvikling. En anden forståelse af psykiatri. Har en basisviden om psykiatri og forskellige sygdomme. Har ekstra viden fx om somatik. Ikke nok psykiatriundervisning på uddannelsen. Har grundviden om somatik, medicin, psykiatriske diagnoser og det sociale. Har som ergo. en grundviden om mange ting ift. andre faggrupper. Har en sundhedsfaglig baggrund, anatomi, fysiologi. neurologi, kognition, som er en kæmpe fordel. Dermed forstår hun, hvad der sker med beboerne. Basal grundviden gør, at hun er tryg i sit arbejde. Aktiviteter L: , 205, , 247, , , , , , 397- L: , , , 238, 249, , , , , 585- L: , , , , , , , , 416- L: , , , , , , , , 361- Det er trygt for beboerne at blive i deres sygdom, hvilket stopper dem i mange ting Går i detaljen om aktiviteten. Gør meget ud af at inkludere beboerne i det forpligtende fællesskab, fx rengøring og madlavning. Beboerne har svært Har fokus på overførselsværdien, til når de skal bo selv. Bruger praktiske akt., fx madlavning til at træne Deres motivation for aktivitet er afhængig af hvor syge, de er. Det er svært at motivere til andet end sygdommen.

87 398, , , , , 424, , , , , , 540, , , , , Ser aktivitet som træning. Bruger daglige akt. fx rengøring og husmøder til at træne den enkeltes færdigheder til at kunne bo selv. Graduere akt. med fokus på den enkeltes funktionsniveau. Vigtig med forberedelse til måltider. Anvender aktivitetsanalyse I talesætte det der sker i akt. Har til forskel fra andre faggrupper fokus på aktivitetsanalyse, ser mere på detaljen og ser tingene som ved at være spontane og give sig selv lov at gøre noget sjovt, da det koster på motion og kost. Det handler om finde den enkeltes interesse. Bruger observationer i akt. til vurdering af den enkeltes funktionsniveau. Anvender ikke aktivitetsanalyse Man er konstant i gang med akt. Støtter den enkelte i aktiviteter, fx indkøb. Forberede beboerne til at kunne bo selv ved at tale om praktiske ting, selvstændighed. Beboerne har lav motivation for aktivitet og deltagelse. Graduerer akt. til den enkelte. Påpeger overfor andre faggrupper, at beboerne skal træne selvstændighed, fx lære at rydde op efter sig så personalet ikke gør det for dem. Bruger aktivitetsanalyse til målarbejde. Anerkendelse af den enkeltes deltagelse i akt. Er som ergo. specialist på aktiviteter og planlægning og kan Finde akt. som kan flytte fokus og er lystbetonet for den enkelte. Finde frem til meningsfulde akt. Finde frem til de akt. hvor den enkelte har ressourcer. Finde akt. som kan fylde i stedet for sygdommen. Som ergo. går hun mere i detaljer end andre faggrupper. Har aktivitetsanalyse i sin tankegang til at forberede og graduere akt. til den enkelte. Vurderer den

88 en aktivitet. såsom at betale regninger og tøjvask. hurtigere analysere både mennesker og situationer, samt graduere undervejs. enkeltes funktionsniveau gennem akt. Bruger akt. til træning af færdigheder. Relation L: 87-88, , , , , , , L: , , , 613, , , 632, L: , , , , , L: , , , 398, , Relationsarbejdet betyder alt. En god relation fra starten er vigtigt for at den kan holde til modstand. Udviser respekt for at beboerne er tilbageholdende med at fortælle deres livshistorie. En god relation medfører, at beboerne har tillid og føler, at hun kan rumme dem. Man kan nå længere i behandlingen, når Vise interesse og være anerkendende. Relationen betyder alt. Jo bedre relationen er, jo flere krav kan man stille til beboeren og jo mere kan man arbejde med denne. Bruger meget tid i starten på at opbygge en god relation ved at vise interesse. Når relationen er god, kan han i talesætte sine bekymringer. Viser at hun gerne vil dem. I talesætter når noget er svært. Det, at beboerne har en voksen at komme til, skaber tryghed og tillid. Relationer er vigtige. Da mange af beoerne er blevet svigtet i deres betydningsfulde relationer, er hun sin relationsopgave meget bevidst. Hun opbygger en Personalet indtager mor/far rolle. Relationen skaber tryghed og tillid. Beboerens tætte relationer ligger hos få fra personalet, fx kontaktpersonen. Har fokus på at overholde sine aftaler. Relationen er altafgørende. Uden kan hun godt droppe sin intervention.

89 relationen er god. Respekt for beboernes privatliv, da relationen ellers kan ødelægges. Bruger sig selv i relationen, så denne bliver tillidsfuld og troværdig. Har dog stadig en faglig distance. Overholde aftaler er vigtig for at beboerne ikke oplever tillidsbrud. Ansvaret lægges over til beboerne. En god relation kan medføre, at beboerne lytter til ham og der sker en forandring. Det er forskelligt fra beboer til beboer, hvordan der opbygges en god relation. Bruger sig selv i relationen og finder fælles interesser. Det gør, at beboeren kan stole på ham. Arbejder ud fra beboerens håb, ønsker og mål. Dermed skabes der motivation. god relation ved at være autentisk, empatisk, overholde aftaler, have tid, være lyttende, forstående og stille krav. Giver lidt af sig selv i relationen uden at blive for privat og personlig. Gør beboerne opmærksom på, at hun er en midlertidig relation. Relationen er med til at opbygge tiltro hos beboerne til, at nogen vil dem og møder dem, hvor de er. Ser dem for andet end sygdommen. Det er vigtigt, at beboerne kan mærke opbakning fra personalet. Agerer rollemodel i spisesituationer. Klientcentrer ing og målsætning L: , , , , , , , , , , , 344, , L: 93-95, , , , , , , , 403, 407, , , , , L: 51-53, 71-74, 93-95, , , , , , , , , 401, , 528- L: , , , , , , , , , , , , 597- Se på den enkeltes problematikker. Møder meget kontrol, ambivalens og tvivl ved beboerne. Skabe et mål som Arbejder klientcentreret. Ser personen frem for spise- Laver delmålsplaner for at nå det overordnede mål. Er som ergo. skarp på at blive konkret på delmålsplaner, kigge på ressourcer begrænsninger og være målrettet. Optaget af at det skal Sygdommen fylder det hele. Vigtigt at give håb og opmuntre fx med succeshistorier. Synes ikke nødvendigvis, at reglerne skal være

90 , , , , , , kan opnås for den enkelte, samt samle på små succeser. Om beboerne er med til at sætte mål afhænger af hvor syge de er. Nogle gange oplever hun, at de ikke har lyst til at samarbejde. Så vidt det er muligt og beboerne har nogle ønsker og noget, de gerne vil arbejde med, sætter de selv målene. Det at være kontaktperson fremmer hendes mulighed for at have den enkelte i fokus. Hun føler, at hun arbejder forstyrrelsen og har fokus på andre ting. Beboerne er selv med til at sætte mål, da det er dem, som ved hvordan de har det og hvad de kunne tænke sig. Oplever, at hvis han indtager en ekspertrolle, så kæmper beboerne imod ift. mål. Hvis de selv udvikler målene, er det derimod ikke noget farligt. Hvis beboerens mål er i modstrid med hans etiske overbevisning, kan han ikke støtte op om disse mål, fx hvis beboeren er til fare for sig selv. Sygdommen er deres være konkrete og målbare mål og at disse bliver evalueret. Målsætningen er et fælles samarbejde. Vigtigt, at det er beboerens projekt og ikke ergoterapeutens. Analysere og graduere hvad der skal til for at nå målet. Har fokus på ikke at begrænse den enkeltes mål og lader dem gå vejen selv, selvom hun har en ide om, at det er et uopnåeligt mål. Ser en vigtig læring i dette. At arbejde klientcentreret tager længere tid. Tager ikke styrende men i stedet det, som skaber glæde og motivation hos den enkelte. Tager udgangspunkt i det, der har betydning for den enkelte, hvis det er forsvarligt. Imødekommer den enkeltes måde at lære og forstå på. Fx visuelt for at konkretisere målet for beboeren. Rammerne på bostedet kan hæmme hendes mulighed for at arbejde klientcentreret. Arbejde med mulige forhindringer på

91 klientcentreret. Bruger SMARTmål for at sikre, at det hele er med. Se den enkelte og vurdere hvad der er godt for lige præcis denne beboer. beskyttelsesramme og de er meget ambivalente. Målene skal tage udgangspunkt i det, der er betydningsfuldt for den enkelte. udgangspunkt i beskrivelser fra hospitalet men starter på en frisk med den enkelte. Har som ergo. flere mål og er bedre til at fulgt op på dem. vejen til at nå målene. Finde deres motivation og holde fast i den. Men for nogen er der ikke så meget de gerne vil og de er meget fastlåste. Kan ikke støtte op om mål og ønsker, hvis de er farlige for beboeren men bruger ikke tvang. Hverdagen på bostedet er meget struktureret fx faste spisetider og kostplaner for at undgå forstyrrelser. Samarbejde med beboerne om at sætte mål. Struktur og faste rammer L: , , 139 L: L: 226, , 249, , L: 73-74, , , , , 408, , , 536, , , , Fast struktur og regler på bostedet især ift. spisetider, giver beboerne ro. Man skal have ro udefra for at kunne forandre sig. Gør beboerne bevidst om formålet med strukturen. Rammer og regler er vigtige, så beboerne kan give slip på deres indre kontrol fordi der er ydre kontrol. Når man er spiseforstyrret har man brug for struktur omkring måltider, ellers går spiseforstyrrelsen amok. Skrap dagsstruktur ift. måltider. Ergo. er mere trænet i at være struktureret. Strukturen skal skabe tydelighed, så der ikke skabes utryghed, fx faste pladser ved måltider. Senere i forløbet

92 Senere i den enkeltes sygdomsforløb kan man løsne op på strukturen. kan strukturen løsnes op, så der er tilpas udfordring. Bevidst om, at beboerne ikke gøres afhængige af strukturen. Strukturen giver beboerne mulighed for at have plads til noget andet. Arbejder med sanseintegration vha. kugledyner for at de får en bedre krops-fornemmelse og bedre søvn. Har hun mere fokus på. Tilgange L: 60-62, , , , 212, , , , , , , L: , , , , , , , 459, , , , 519, , , , L: 76-77, 79-80, 83-85, , , 133, , , , , L: 16-17, 63, , , , , , , , , Bruger miljøterapi. Synes det passer godt med ergoterapi. Svært at motivere beboerne. Bruger den motiverende samtale, fx ved at tale fornuft til beboerne. Har fokus på sanseintegration Arbejder ikke ud fra en overordnet ergoterapeutisk model. Bruger en bred vifte af behandlingsmetoder, som tilpasses den enkelte. Forsøger at motivere beboerne. Bruger kognitiv Man bruger det, man har flair for og det, der virker. Idet bostedet er specialiseret i spiseforstyrrelser, kan personalet tage kampen op og slås med sygdommen. Er opmærksom på, at bostedet er miljøterapeutisk rum. Bruger den Den overordnede tilgang på bostedet er miljøterapi. Det passer godt sammen med ergoterapi. Har fokus på at

93 bl.a. kugledyner. Har fokus på ændring af uhensigtsmæssige vanemønstre, bl.a. gennem kognitiv terapi. Bruger narrativ terapi til at beboeren fortæller sin historie med fokus på det positive. Bruger ikke decideret ergo. redskaber men har mange teorier i baghovedet. Bruger ikke kognitiv terapi skriftligt men har det med i sin tankegang. terapi til at udforske skemata vha. kolonneskemaer. Bidrager med noget konkret at arbejde med. Har fokus på beboerens netværk. Bruger ikke ergoterapeutiske redskaber. Bruger DAT, da han finder det gavnligt ift. at beboerne kan mestre sine følelser og tanker. Bruger ACT, åben dialog og systemisk samtale. motiverende samtale ved at holde fast i delmålsplan. Bruger ikke ergoterapeutiske redskaber, fx COPM og AMPS. Bruger meget narrativ terapi til at arbejde med beboerens livshistorie for at fjerne fokus og så spiseforstyrrelsen ikke bliver altoverskyggende. Bruger den systemiske tilgang for at forstå at alt hænger sammen og påvirker hinanden. vedligeholde, udbygge færdigheder og give beboerne en meningsfuld dag. Laver ikke COPM men tanken bag, har hun med sig. Arbejder med at finde beboernes motivation.

94