FORUS BEBYGGELSE & TYPOLOGIER

Transkript

1 FORUS BEBYGGELSE & TYPOLOGIER

2 DISPOSITION 0. INTRO 1. TYPOLOGIER & VISIONEN - Typologiske redskaber til at sikre visionen - Visionen for Forus 2. ANALYSE - RUMLIGE UDFORDRINGER PÅ FORUS - Skala og sammenhæng - LAV udnyttelsesgrad - Udefinerede byrum - UTIDSSVARENDE og ufleksibel bygningsmasse - Monofunktionalitet FORUS POLICY 4 - BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER ER UDARBEJDET AF: REFSHALEVEJ KØBENHAVN K FOR: FORUS NÆRINGSPARK A/S MASKINVEIEN FORUS 3. TYPOLOGIER OG GUIDELINES - Guidelines - med byens rum som klangbund - Guideline eksempler - Kortlægning af eksisterende værdier - Landskab, byrum og nye flows - Kanter - Attraktorer -Programmering - Stueetager - Friareal - Bebyggelsesprocent - Højder og pejlemærker - Faser - Midlertidig anvendelse - Typologier - bygning og BYGGETOMT 4. CASES - TRAVBANEN PARK - Forus øst - STATOIL vest - Forust øst - ny urban hub 5. ANBEFALINGER - ANBEFALINGER - IGANGVÆRENDE UDVIKLINGER - Guidelines 2020 park - Guidelines Travbanen - Guidelines Foruskanal Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 4

3 INTRO SOLA KOMMUNE STAVANGER KOMMUNE SANDNES KOMMUNE Hvorfor en Policy for Bebyggelse og Typologier? Forus Næringspark spænder geografisk på tværs af 3 kommuners grænser. Den store byggeaktivitet på Forus sker i dag inden for de retningslinjer, som hver enkelt Kommune har opstillet for byggerierne i deres individuelle kommuneplaner.og lokalplaner. Som et overordnet lag ligger Regionalplanen og definerer tætheder og placering af forskellige typer af funktionalitet. Målsætning I udarbejdelsen af guidelines er det altid en diskussion hvad der styres og hvad der overlades til den enkelte bygherre og arkitekt. På den ene side skal retningslinjerne etablere fællestræk og sikre sammenhængen og kvaliteten af de overordnede områder. På den anden side skal udviklerne kunne realisere deres individuelle bygninger med særegne karaktertræk og specifikke behov inden for disse guidelines. Der er i dag en udfordring i den manglende sammentænkning mellem Regionalplanen og de individuelle Kommuners reguleringsplaner. Regionalplanen dikterer at der i dette område kun skal placeres pladskrævende erhverv og der opføres her i stigende grad kontorbyggerier med domicil karakter. Dette dokument etablerer en serie guidelines, der kvalificeres og eftervises i form af forskellige bygningstypologier, som lader sig opføre inden for de skitserede guidelines. Typologierne skal herefter tilpasses den konkrete kontekst, så de rumlige intentioner understøttes. Udvælgelsen, brugen og karakteren af rum sker med skyldig hensyntagen til Forus Visionen og både policy for Mobilitetsplan Light, samt policy for By, rum og landskab. Bygningerne i Forus fremstår som tidstypiske svar på en bygherres behov i en næringspark kontekst. De ældste bygninger er rent funktionelle lagerhaller, mens de nyeste i højere grad er kontorbyggerier hvor formgivningen er en del af markedsførelsen. Fælles for alle bygningerne er at de er dikteret af andre funktionelle krav og af en anden skala end bybygninger. En ny vision for større tæthed og bymæssighed på Forus vil naturligt betyde en revision af kravene til nybyggerier i området, så de i højere grad relaterer til hinanden og går i dialog med omgivelserne. Hvad er Guidelines? De foreliggende guidelines for typologier har til formål at understøtte Forus Visionen ved at strukturere rum og rumlige oplevelser og være klangbund for en efterfølgende diskussion med arkitekter og kommuner. Disse guidelines skal definere spillereglerne for fremtidens byggefelter, rum og bygninger. Hvor skal der være kanter til at definere et præcist byrum? Hvor skal hjørnerne markere sig og hvor skal der være højere bygninger og pejlemærker. Hvad er den generelle højde og bebyggelsestæthed for at sikre den rette sammenhæng og sol/skygge forhold og kvaliteten i byrummene? Og sidst, men ikke mindst, hvilke typer af program skal placeres hvor? Guidelines er diagrammatiske rumlige intentioner og en del af den efterfølgende diskussion vil naturligt dreje sig om detaljeringsniveauet. Anbefalingerne præciserer relevante guidelines til hvert delområde og være rettet mod Forus Allmenningen og de nye bygninger og kanten ud mod denne. Dokumentet er et dynamisk dialogværktøj mellem Forus Næringspark, Kommunerne og Fylket og er udgangspunkt for diskussionen om ambitionsniveau og reguleringsværktøjer i den kommende områdeplan for Forus. Dokumentet skal samtidig forpligte gensidigt for at fremtidssikre en høj kvalitet af de byggede omgivelser på Forus. Billede fra solabladet.no af et af de nye byggerier langs Sola Splitten 5 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 6

4 1.TYPOLOGIER & VISIONEN 7 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 8

5 1. Typologier & visionen TYPOLOGISKE REDSKABER TIL AT SIKRE VISIONEN 1. Typologier & visionen VISIONEN FOR FORUS Hvorfor typologi? Parametre fra Forusvisionen Illustration: Aldo Rossi projekt med tre forskellige funktioner. De tre planindretninger viser henholdsvis lejligheder, restaurant og kontorer. Ordene type og typisk og typologi er i familie med hinanden. De betegner noget der er kendetegnet ved at have fælles karakteristika og formelle ligheder. Det typiske ligner ved første øjekast, noget man kender til, noget man har set før. Man bruger bl.a. begrebet typologi til at beskrive bygninger, der har samme funktion kontorer, skoler, kirker, og lignende. Men funktioner kan skifte over tid - et kontor kan blive til en bolig, en lagerhal kan senere blive brugt til marked, osv. Men selv når bygninger skifter funktion, kan de igennem deres arkitektur have fået et typologisk udtryk, der gør at de bærer deres historie med sig fremad, selv når indhold og funktion skifter. Bygningerne viser sig at have mere på hjerte end blot deres aktuelle brug. Netop det er kernen i det typologiske: at der er træk ved bygninger og ved byer der går ud over det umiddelbare og dagsaktuelle. De gode af slagsen den gode arkitektur og den levende by holder længe, og langt længere end de første ideer til, hvad de hver især skulle huse og kunne. Det typologiske har derfor med værdi at gøre. Den værdi en form, et bygningsudtryk, et områdes karakter bærer rundt på. Det vi sigter til er en urban værdi der går ud over det umiddelbare, noget der har bevist sit værd over tid, men som også kan gøres mere værd for fremtiden med den rette metodiske tilgang. Bygninger og byer knytter forbindelse mellem før, nu og sidenhen. Men kun hvis vi forstår deres typologiske karakterer det de bærer med sig og som både handler om formelle ligheder, om programmatisk sammenhæng, om orientering, om tilgængelighed og om menneskers måde at bruge bygninger og by på. En typologisk metode er derfor vejen til at skabe robuste og indholdsmættede rammer for transformationen af Forus. Tilsammen er det målet at policy en, sammen med et katalog af guidelines, skal sikre at Forus Visionen er forankret i robuste, typologiske parametre. Disse guidelines kan benyttes i delområderne, både enkeltvis og flere af gangen, til at forankre bygningerne i deres kontekst. Ambitionen er at opstille relevante parametre for hvordan bygningerne interagerer med rummet omkring dem for herigennem at sikre urbaniteten og udvikle sammenhængen på Forus. At fastholde og udvikle Forus værdi.?? Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus?? Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus?? Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus?? $ $ I arbejdet med Forusvisionen er fire visionspunkter blevet formuleret. De fire punkter er udviklet for at styre prioriteringen af tiltag i transformationen af Forus. I forhold til at gøre visionen operativ, udvælges de underpunkter som har størst potentiale til at blive styrende typologiske parametre og forpligte bygningerne i forhold til byen. Disse underpunkter kan ikke alle anvendes direkte som guidelines, men de kan informere udvælgelsen og prioriteringen af dem. De 4 visionspunkter og underpunkter i vilkårlig rækkefølge: URBANITET -Bebyggelsestæthed -Sammensætning af programmer - Fremtidssikring af det sociale liv 10 MINUTTERS BYEN -Placering af programmer $ -Stationsnære tyngdepunkter -Boliger på Forus ROBUSTHED - Robusthed i forhold til fremtidig udbygning - Robusthed i forhold til varieret brug af arealer ET GRØNT FORUS - Mødet med landskabs- og byrum - Bæredygtige bygninger $ Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 9 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 10

6 2.ANALYSE - RUMLIGE UDFORDRINGER PÅ FORUS 11 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 12

7 2. Analyse SKALA OG SAMMENHÆNG 2. Analyse LAV UDNYTTELSESGRAD Manglen på menneskelig skala En analyse af Forus eksisterende bygningsmasse og rumligheder viser hvordan skalaen er en stor udfordring i transformationsprocessen fra erhvervs- til kundskabsby. Skalaen på bygningerne og den store afstand imellem dem, bevirker at det kan være svært at finde rumligheder med en genkendelig, menneskelig skala. Samtidig bevirker de oftest lukkede facader og manglen på udadvendte funktioner i gadeplan, at udvekslingen mellem by og bygning er på et minimum. Groft sagt kan man sige at hovedparten af aktiviteten i det offentlige rum foregår i bil. For at Forus visionen skal blive en succes, må der stilles krav til kvaliteten af de offentlige rum, og dermed til de bygninger der er med til at understøtte disse. Nye bygninger må gennem deres placering og udformning være med til at introducere en skala der er genkendelig for det menneskelige sanseapparat. Detaljering af både bygning og rum former rammen om mødet mellem mennesker og skaber forudsætningen for det uforudsete møde og udveksling af ideer. Tæthed Tætheden på Forus er lav. Et estimat er at der på Forus er en gennemsnitlig tæthed på omkring 50 %. Den lave tæthed er et resultat af den store andel af arealkrævende virksomheder, tømmer- og autoforhandlere og ikke mindst de store parkeringsarealer der optager en stor del af Forus samlede flade. Ambitionen om en højere tæthed er afsæt for en række af de visionsparametre som Forus visionen er bygget op omkring. Urbanitetsgraden vil stige kraftigt ved en øget tæthed. Den nuværende tæthed indbyder ikke til aktivitet og dermed den uformelle interaktion, der er en bærende kvalitet ved bymæssige områder. Stor afstand mellem bygningerne og erhvervsmæssig brug præger Forus i dag Forus fra oven. Med guldrækken i forgrunden og boliger ved Gandafjorden i baggrunden. 13 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 14

8 2. Analyse UDEFINEREDE BYRUM Uden sammenhæng Placereret mod kanten Enkelte bygninger på Forus er placeret mod grænsen af deres tomt, og dermed opstår potentialet for en mere urban rumsituation. Desværre er disse tilfælde sjældne og står oftest alene. Potentialet for bydannelse mindskes yderligere da kantdannelsen sjældent følges op af udadvendte, aktivitetsgenererende funktioner i stueetagen. Placeret mod kanten Centralt placeret? Parkering Leftover space Bebyggelsen på Forus og dermed det rum den afgrænser, svækkes af den mangel på struktur, sammenhæng og hierarki der er flere steder på Forus idag. Bygninger af forskellig størrelse ligger med varierende afstande. Nogle steder er der så lidt som m mellem bygninger, mens der andre steder er op mod 100 m. Orienteringen af bygningerne varierer, så en varelevering nogle gange vender mod en anden bygnings hovedindgang. Dette afstedkommer vanskelig orientering og mindsker attraktiviteten af at færdes til fods eller på cykel. Centralt placeret En stor del af bebyggelsen på Forus ligger centralt placeret på tomten, ofte med parkeringsarealer mellem vejen og bygningen. Dette skaber distance mellem det offentlige og det private, og fordrer ikke mødet mellem mennesker. Diagram: På Forus ligger bebyggelsen ustruktureret, hvilket gør rumforståelsen diffus og orientering svær. Parkering På grund af den store andel af biltrafik ligger store arealer hen til parkering. Disse optager anseelige mængder plads og skaber svært overskuelige og ukvalificerede arealer, som ikke indbyder til hverken passage eller ophold. Spredt bebyggelse skaber udefinerede og diffuse gade- og byrum. Leftover space En stor del af Forus ligger som ubebyggede arealer eller leftover spaces. Disse er med til at bringe tætheden ned, og skaber huller i bebyggelsesstrukturen, som med fordel kan fortættes på udvalgte steder. 15 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 16

9 2. Analyse UTIDSSVARENDE OG UFLEKSIBEL BYGNINGSMASSE 2. Analyse MONOFUNKTIONALITET Bygningsmassen En stor del af bygningsmassen på Forus har, pga. stedets status som industriområde, en utidssvarende udformning og stand. Bygningsmassen består i høj grad af betonbygninger til industriformål, samt store haller og skure i varierende størrelser og stand. Mange af disse synes umiddelbart svære at transformere til at danne ramme om den ændring fra industri til videnserhverv som fremtidens Forus vil få behov for. Eksisterende programmer på Forus Forus fremstår i dag, med sin høje andel af erhverv, som et udpræget monofunktionelt område. De få indslag af detailhandel der findes på Forus er i høj grad koncentreret i de to centre, Tvedt Senteret og Kvadrat. Ligeledes er andelen af boliger lav, og befinder sig for størstedelen i Forus øst, tæt på Gandsfjorden. Idustriel hal på Forus. Eksempel på utidssvarende og ufleksibel bygning. I de senest udviklede områder såsom Guldrækken og Solasplitten er de nye bygninger opført i et nyere og mere tidssvarende design, og står som vidne om udviklingen på Forus. Her synes der snarere at være plads til forbedring i placering på tomten og de rum som bygningerne tilsammen definerer. De 25 største virksomheder på Forus. Kilde: Stavanger aftenblad. Fredag d artikel: Gullrekka Monofunktionaliteten gør at Forus har begrænset liv og aktivitet efter kontorernes lukketid. Dette gør at Forus attraktivitet mindskes for potentielle virksomheder og beboere. Som følge heraf reduceres områdets konkurrenceevne på nationalt og internationalt niveau. Nye bygninger ved Guldrækken Derudover findes også gamle, karakterfulde bygninger og anlæg, der er bevaringsværdige på grund af deres historie eller betydning for stedet og bør inddrages i udviklingen af fremtidens Forus. Disse kan fungere som pejlemærker og karakterskabere, samt bidrage til en historisk forankring af udviklingen. Eksempler kunne være Forusborgen og Travbanen. Hvis man i højere grad ser Forus som et multifunktionelt område med flere attraktorer og boliger, vil det rumme potentialer for døgnaktivitet, byliv samt mulighederne for at bo og arbejde i samme område. I dette ligger også en en potentiel afhjælpning af de trafikale problemer ved den daglige pendling. Hver enkelt bygning kan potentielt rumme forskellige funktioner, som hver især vil kunne supplere de andre funktioner og overlappe over tid. Denne type af hybridbygninger har stort potentiale for at styrke bylivet og skabe interessante bymiljøer. Erhverv Bolig Handel Forus fremstår i dag som et meget monofunktionelt område, med en massiv andel af erhverv, og kun en beskeden andel af handel og bolig. Forusborgen står som et monument over stedets industrielle historie og kan ses på lang afstand 17 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 18

10 3.TYPOLOGIER OG GUIDELINES 19 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 20

11 3. Typologier og guidelines TYPOLOGIER - BYGNING OG BYGGETOMT Med rum og flow som klangbund Studie af variationer af en bygningsstruktur, hvor byens rum og bevægelsen er udgangspunktet. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 21 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 22

12 3. Typologier og guidelines GUIDELINES - MED BYENS RUM SOM KLANGBUND Rummet mellem husene Forus Visionen tager udgangspunkt i det strukturerende potentiale i infrastrukturen, landskabet og byrummene. Bygningerne er primært interessante som rammen om dette. Dette sigte har to formål. Dels er det en erkendelse af at oplevelsen af byen sker i øjenhøjde, dels at Forus Næringspark selv kan udvikle og realisere tiltag som veje, beplantning osv og på den måde understøtte Visionens elementer. I forhold til den bymæssige oplevelse af bygningerne er der en række typologiske egenskaber som har direkte eller indirekte indflydelse på byrummet. På byniveau er program fordeling og tæthed af stor betydning, Af visuelle faktorer har eksempelvis bygningshøjder, åbenhed og materiale indflydelse. Indirekte har bygningerne også indflydelse på mikroklimaet i de enkelte byrum. Sol, skygge og vind forhold påvirkes af de omkringliggende bygninger. Det er vigtigt i arbejdet med nye bygninger at skabe de rigtige forhold for ophold mellem husene. I det følgende gives eksempler på guidelines, som kan være strukturerende i de traditionelle styringsredskaber, så som Kommunale Lokalplaner etc. Disse guidelines er inddelt i grupper, efter fasemæssig udvikling af et område. Efter de foreslåede guidelines følger eftervisning af de typologiske muligheder inden for hver tomt. Denne eftervisning sker dels i form af eksempler på mulige bebyggelser inden for de skitserede rammer, dels som projekteksempler fra Helhedsplanen. Visionsbillede: Plads og stoppested ved Forus kanal 23 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 24

13 3. Typologier og guidelines UDVIKLINGSSCENARIE FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 FASE 5 FASE 6 Kortlægning af eksisterende værdier: Analyse af infrastruktur, eksisterende bygninger og udpegning af identitetsskabende tyngdepunkter Landskab og byrum er strukturerende for tomtens disponering. Etablerer rumlig sammenhæng, overflader, funktioner, kanter og forbindelser. Program placering. Kollektiv transport, stationer, tilladte bygningsfunktioner (bolig/erhverv etc), attraktorer, stue etager Volumen afprøvning. Bebyggelsestæthed, Friareal, Maksimale/ minimale højder, materialer, pejlemærker Strategisk implementering. Midlertidig brug, midlertidige bygninger/rum, fase opdeling Realisering: Opførelse af ny bebyggelse Eksisterende strukturer Landskab, byrum og nye flows Kollektiv stop, attraktorer Bebyggelsesprocent Faseinddeling Bebyggelse - Lavurban Identitetsskabende elementer bevares Kanter Programmering Højder og pejlemærker Midlertidig anvendelse Bebyggelse - Højurban Programmering af byens rum Stueetager Andelen af friareal 25 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 26

14 3. Typologier og guidelines KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE VÆRDIER 3. Typologier og guidelines LANDSKAB, BYRUM OG NYE FLOWS Visionen bygger videre på det eksisterende Transformationen af Forus tager udgangspunkt i det eksisterende. Udover de åbenlyse økonomiske og miljømæssige fordele ved at bevare og transformere eksisterende strukturer, ligger der også et stort potentiale i det eksisterende i forhold til at skabe identitet, bymæssig kontinuitet og historisk forankring i en værdiorienteret transformationsproces. Forusborgen og Travbanen er eksempler på områder, der gennem deres historiske og kulturelle vægt kan forankre udviklingen på stedet. Andre steder på Forus findes eksempler på industribygninger som, hvis deres stand tillader det, kan bevares og transformeres til at varetage nye funktioner. Byens rum som klangbund Byens rum, landskabet og rumlige sekvenser, danner grundlaget for udviklingen på Forus. De typologiske guidelines skal forpligte tomter og nye bygninger i forhold til fremtidens landskabs- og byrum. Sammenhæng mellem by, byrum og bygning er essentiel for transformationens succes. For uddybning af de rumlige intentioner, som skal understøttes, henvises til policy for By, Rum og Landskab, samt Mobilitetsplan Light. Reference: Bogenallee i Hamburg tegnet af Blauraum architekten. Bygningen der oprindeligt var anvendt til erhverv, blev i transformeret til nye, attraktive boliger. De bærende konstruktioner blev genanvendt, mens nye facader og planløsninger sikrede at lejlighederne blev moderne og tidssvarende. Eksempel på bygning på Forus, der vurderes bevaringsværdig Bogenallee af Blauraum architekten. Transformation af erhvervsbyggeri til boliger. View over Forus med Forus Allmenningen i fokus 27 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 28

15 3. Typologier og guidelines KANTER 3. Typologier og guidelines ATTRAKTORER Kanter En af de store rumlige udfordringer på Forus er at skabe velafgrænsede og artikulerede byrum, der kan danne rammen om den bymæssighed der ønskes. Her kan angivelsen af de vigtigste kantdannelser være et godt redskab. Udover at definere en bygnings fysiske afgrænsning kan en kant også gives andre bindinger for at understøtte et ønsket byrum. Disse egenskaber kan f.eks være programmatiske, angive hovedankomster eller handle om udformning af stueetagen på et byggeri. I afsnit 4: Cases gennemgås flere eksempler fra arbejdet med visionsplanen, hvor kantzonen er væsentlig for sikring af urbanitet og robusthed. Attraktorer Attraktorer anvendes strategisk i Forus visionen for at skabe intensitetspunkter i planen, hvor aktiviteten fortættes og tiltrækningskraften øges. Dermed øges den dynamik, der er et kendetegn for urbane bymiljøer. Stop på kollektivtraceet skal ses som attraktorer, pga. gennemstrømning af mennesker og aktivitet hele døgnet. Kommende P-huse kan også fungere som attraktorer, specielt hvis disse etableres i sammenhæng med mere udadvendte funktioner. Områder med stor andel af detailhandel, såsom Tvedt Senteret og Kvadrat, betragtes ligeledes som attraktorer. Nye urbane tyngdepunkter, pladsdannelser og landskabelige træk, kan også virke som attraktorer. Byrummene i Forus Allmenningen har stort attraktorpotentiale som følge af antallet af lette trafikanter i Allmenningen, samt den gode kollektive dækning. Lagerveien. Ingen definerede kanter. Flydende afgrænsning af rummet. Novartis Campus. Markant kantdannelse og klar afgrænsning af rummet. Stoppesteder på kollektivtraceet og aktive byrum er oplagte atraktorer for nye virksomheder. 29 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 30

16 3. Typologier og guidelines PROGRAMMERING 3. Typologier og guidelines STUEETAGER Programmering Fremtidens Forus planlægges som en 10 minutters by, hvor alle nødvendige funktioner er at finde inden for gåafstand. Boliger, erhverv, rekreative funktioner og detailhandel skal ligge side om side, og understøtte Forus som et urbant område, der på udvalgte steder er aktivt store dele af døgnet. I udviklingen af Forus er det interessant og nødvendigt at udfordre den vanlige tænkning omkring programfordeling og funktionsplacering i erhvervsparker og i stedet betragte området som en kunnskapsby hvor der i fremtiden tilføjes nye funktioner for at gøre byen attraktiv for nye virksomheder og beboere. Stueetager For at sikre høj kvalitet af byens rum er det nødvendigt at kvalificere overgangen mellem bygningen og byens rum. Her er krav til udformning af stueetagen nødvendige. Disse krav kan have programmatisk karakter, såsom offentlighedsgrad eller programmatisk indhold, men kan også være af mere formmæssig karakter, som f.eks transparens, orientering af primære ankomster osv. De nye funktioner kan placeres adskilt, eller i samme bygningsvolumen. I eksisterende bygninger eller i nye. Her er hybridprogrammering et godt programmeringsværktøj. Hybridprogrammering tager forhold som tid og adfærd med i betragtning og handler om samplacering af forskellige funktioner. Dette sigter mod synergi og udformning af alsidige rumligheder der kan flere ting på forskellige tidspunkter. Byen Virksomheden Forus I Forusvisionen indgår virksomheden som en del af et netværk, hvor de forskellige interessanter er afhængige af hinanden. Aktiviteter over døgnet. Hybridprogrammering sigter efter høj belægning og overlappende funktioner. Fra lukkede enklaver til gensidigt afhængige fællesskaber. 31 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 32

17 3. Typologier og guidelines FRIAREAL 3. Typologier og guidelines BEBYGGELSESPROCENT Friareal Forholdet mellem friareal og byggetomter, er et afgørende parameter for den samlede tæthed af et område, og dermed en vigtig indikator for urbaniteten af et område. I arbejdet med Forus visionen er det relevant at undersøge flere tætheder og resulterende mængde af friareal (grønne områder, veje etc.): Stavanger udgangspunkt: I planarbejdet for Forus øst, anvender Stavanger kommune et forhold mellem friareal og byggefelter på 50/50. Dette gøres for at sikre friareal, men det kan synes svært at opnå tilstrækkelig tæthed. Tæthed 1: I arbejdet med 2020 park, foreslår Forus Næringspark 40% friareal og 60% bebyggelse. Dette virker som et realistisk niveau, hvor der stadig er en høj andel af grønt. Denne type vil kunne anvendes på store dele af Forus. Bebyggelsesprocent/ Tomteudnyttelse (TU) I Forus-visionen refereres til regionalplan for Jæren, og de eksisterende lokalplaner. I arbejdet er anvendt regionalplanens bebyggelsesprocenter for byggefelter i stationsnære områder på mellem Dette er gjort da Forus inden for kort tid udbygges med nye, højklassede kollektivtracéer og de fleste byggefelter efter udbygning er stationsnære (inden for ca 500 m). I arbejdet med Forus øst anvender Stavanger kommune en bebyggelsesprocent på ca. 150 % som det maksimale. Det synes derfor relevant at undersøge spændet fra %, for at give et nuanceret billede af fremtidige bebyggelsespotentialer og belyse forskellen i tilgang mellem Kommunerne og Fylket. Tæthed 2: I variation 2, undersøges en helt tæt bystruktur, med kun 20% friareal. Dette giver en meget tæt bystruktur uden nævneværdige grønne områder. Denne fortættede type kan anvendes på strategisk udvalgte urbane centre i Forus. Modelfoto I planarbejdet med Forus øst, anvender Stavanger kommune en bebyggelsesprocent på 150% Udgangspunkt 50% friareal 50% byggefelt Tæthed 1 40% friareal 60% byggefelt Tæthed 2 20% friareal 80% byggefelt Bebyggelsesprocent 150% Bebyggelsesprocent 250% Rendering I revisionen af 2020 park designes der med en bebyggelsesprocent på 250 % 33 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 34

18 3. Typologier og guidelines BEBYGGELSESTÆTHED 3. Typologier og guidelines HØJDER OG PEJLEMÆRKER Urbanitetsgrad De forskellige syn på, hvorledes bebyggelsesprocenter, andelen af friarealer og den generelle tæthed kan og bør anskues, giver selvsagt store forskelle i de resulterende tætheder. Dette kan give anledning til usikkerheder i planlægningsarbejdet og dermed en potentiel svækkelse af kommunikationen til potentielle virksomheder og bygherrer. En fælles målsætning er en forudsætning for gode, robuste planer for fremtidens Forus. Diagrammet herunder illustrerer spændet fra at planlægge med 50 % friareal og TU 150% til at planlægge med 20 % friareal og TU 250 %. Som eksempel kan et område på m2 bebygges med m2 i første tilfælde og m2 i det sidste. Det er en variation på op mod 300% og for en potentiel udvikler er dette en uforholdsmæssigt stor usikkerhed at kalkulere med. Højder Den rumlige oplevelse af et gaderum er ikke kun betinget af de afgrænsende bygningers placering i plan. Den vertikale afgrænsning af byggeriet har stor indflydelse på den rumlige oplevelse. Nye bygninger bør designes så de skalamæssigt indpasser sig i deres nærkontekst, Bygningshøjden har ligeledes stor indflydelse på de mikroklimatiske forhold, såsom sol- og vindforhold i de tilstødende byrum. Når nye byggerier på Forus planlægges, bør der tages hensyn til disse forhold, og det bør eftervises at en bygningsudformning ikke hindrer acceptable mikroklimatiske forhold i gader og på pladser. Pejlemærker I visionsplanerne er der angivet ekstra høje bebyggelser, oftest i forbindelse med offentlige attraktorer. Disse punkter fungerer som pejlemærker, der skaber en visuel sammenhæng gennem planen og er med til at understøtte orienteringen. Forus Allmenningens funktion som rygrad gennem Forus understøttes af strategisk placerede høje punkter, der tydeliggør allmenningen og dens tyngdepunkter, selv på afstand. Bebyggelsesprocent 0% m2 Bebyggelsesprocent m2 150% m m2 Bebyggelsesprocent 250% 50% friareal m2 40% Friareal m2 I revisionen af 2020 parken er forholdet mellem byggetomter og friarealer ca % friareal Med 20 % friareal bliver det muligt at udforme helt tætte bystrukturer og tegne planer med samlet høj bebyggelsestæthed. Anvendes af Stavanger kommune i planarbejdet af Forus øst. 35 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 36

19 3. Typologier og guidelines FASEREALISERING 3. Typologier og guidelines MIDLERTIDIG ANVENDELSE Faser Strategisk faseinddeling er især nødvendig, for at sikre at udviklingen støtter den overordnede vision bedst muligt tidligst muligt. At fortætte omkring kollektivtraceet, de urbane tyngdepunkter og stationsnært er vigtige elementer i den strategiske udbygning. Dette skaber momentum og kritisk masse, der kan drive udviklingen videre. Fasedelingen af et område skal være fleksibel, så ændringer i program og andre forudsætninger kan optages uden at betyde for store ændringer i opdelingen af tomten. Et andet aspekt af faseopdeling er hvordan byggetomterne og byggearbejdet relaterer til eksisterende bygninger. Støjende arbejde og store maskiner er ikke forenelige med visionen om et aktivt byliv. Dette forhold kan delvist afhjælpes hvis det indtænkes fra starten i forhold til rækkefølgen og størrelsen af hver byggefase. Midlertidighed som kickstarter. Midlertidig anvendelse har potentiale som strategi til at kickstarte en udvikling. Ved at skabe rum der kan anvendes allerede før nye bygninger står klar, sikres forankring og ejerskab ift. en transformationsproces. Denne strategi kan implementeres på mange niveauer, fra midlertidige byrum til anvendelsen af tomme bygninger til kreative virksomheder, kunstnerew mv. Midlertige tiltag kan etableres hurtigt og billigt, og have stor effekt. De store P-arealer på Forus kan eksempelvis anvendes til byformål, sportsaktiviteter, filmfremvisninger. Disse nye tiltag er ikke afhængige af den øvrige udvikling og kan etableres på kort sigt.. Eksempel fra København: Metro byggeriet, som danner barrierer i byen og suspenderer bylivet på ubestemt tid. De store P-arealer på Forus - her Tvedt Centret - henstår ofte ubrugt. P-arealerne kan gives nye funktioner og anvendes til at kickstarte udviklingen. Rebskoven. Midlertidigt byrum på Carlsberggrunden i København. 37 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 38

20 4.CASES 39 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 40

21 4. Cases CASE - TRAVBANEN Fremhævede guidelines Kanter og bevaring af betydningsfulde strukturer Kanter - mødet mellem bygning og byrum Kanter Identitet Travbanens historiske tilstedeværelse anses som vigtig og betydningsbærende for Forus, og afgørende at bevare i en fremtidig udvikling. Travbanens aftryk tages med i udformningen af visionsplanen som et rumligt stiforløb, der forbinder en række mindre rum. Der efterstræbes stor variation i bebyggelsestæthed, med høj tæthed ved kollektive stoppesteder, mens andre områder får en lavere tæthed. Programmet fordeles sådan, at der er størst andel af erhverv og offentlige funktioner i de tætte områder mens boligandelen er større ved den lavere tæthed og bedre lysforhold. (1) Mod kanalrummet (1) Mod kanalrummet Kanalrummet er tegnet som et grønt, urbant rum, og derfor er det vigtigt at bygninger der ligger op mod dette markerer kanten. Kanalrummet designes som et grønt bevægelsesrum, hvorfor det er vigtigt at nye bygningsstrukturer, åbner op og trækker det grønne ind på tomten. Dette kan ske som grønne ankomstrum, pocketparks etc. (2) Mod grønt bevægelsesrum Tætheder I arbejdet med travbanen er mødet mellem bygning og byrum blevet undersøgt. På modstående side eksemplificeres nogle af disse undersøgelser. De grønne bevægelsesrum spiller en stor rolle på fremtidens Forus, blandt andet som et finmasket bevægelsessystem for lette trafikanter. Bygninger kan guide og lede bevægelsen gennem området, således at aflæseligheden af rummet bliver tydeligere. URBANT (2) Mod grønt bevægelsesrum LAV URBANT URBANT HØJ URBANT HØJ URBANT (3) Mod urbane rum Mod urbane rum, er det vigtigt at bygningsstrukturerne danner kant og definerer rummet. Dermed understøttes den fortættede bymæssighed. Travbanen som aftryk i den nye plan Tætheder (3) Mod urbane rum 2 4 (4) Mod semiurbane rum Nogle områder planlægges med en lavere tæthed end de urbane rum, og kan betegnes semiurbane. Her er tætheden lavere og strukturen løsere. I disse områder kan etableres grønne bufferzoner mod f.eks veje. 1 3 (4) Mod semi-urbane rum 41 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 42

22 4. Cases CASE PARK SECOND OPINION Fremhævede guidelines Sammenligning og second opinion. Tomter Second opinion Kanter Tætheder Arbejdet med 2020 park adskiller sig fra resten af Forus visionen, ved at bestå af dels analysearbejde på en byggetomt og dels en second opinion på et eksisterende projekt. Arbejdet belyser nye potentialer for det foreliggende projekt ud fra de ændrede forudsætninger. Etablering af Forus Allmenningen skaber en stribe nye attraktive adresser for 2020 park. Arbejdet tager udgangspunkt i det eksisterende projekt, men der foreslås nye byggefelter, ny programsammensætning og defineres nye kanter park Second opinion Med introduktionen af Forus Allmenningen ændres forudsætningerne for 2020 park markant. Kombineret med ønsket om højere tæthed giver det anledning til at revurdere udformningen af 2020 park. Byggetomter Områdets udstrækning og underdelingen i byggefelter revurderes.. Herved ændres byggetomts arealerne fra til m2 Programsammensætning Programmering Programsammensætning Både kommune og Forus visionen skitserer en højere andel af boliger end de ca. 15 % der findes i 2020 park forslaget fra Lund Hagem. I den reviderede plan er foreslået andel af boliger ca. 25 % Bebyggelsestæthed 2020 park Som 2020 park ser ud i dag, vurderes det at bebyggelsesprocenten i gennemsnit vil være på ca. 225 %, svarende til m2 (estimat baseret på diagrammer og visualiseringer) I Forus Næringsparks reviderede forslag ligger bebyggelsesprocenten på 250 % hvilket giver et samlet etageareal på m park - Konkurrencen park - 2. forslag Second opinion Bebyggelsestæthed Sammenholdningen af det eksisterende og det reviderede forslag til 2020 park, viser hvorledes Forus visionen også kan bruges til at diskutere eksisterende planforslag park Second opinion 43 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 44

23 4. Cases CASE: FORUS ØST Fremhævede guidelines Robusthed i planen Kanter Atraktorer Robuste byggefelter og anvendelse af udvalgte guidelines og bygningstypologier kan bidrage til udviklingen af fleksible planer, der gennem deres tilpasning til forskellige programmer indeholder en stor fremtidssikring. Efterfølgende ændringer i program ændrer ikke i forudsætningerne for planen og de rumlige sammenhænge. Det illustreres hvorledes et byggefelt udbygges med forskellige bygningsvolumener og kan indeholde forskellige programmer. I planen er defineret byggefelter og markeret de kanter, der er vigtige for at understøtte byrummene. Handel Erhverv Boliger Scenarie 1 Boliger Programmering Boliger Erhverv Kanter, attraktor og byggefelter Scenarie 2 Erhverv Boliger Boliger 45 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 46 Scenarie 3

24 4. Cases CASE: STATOIL VEST Fremhævede guidelines Kanter Statoil Scenarier Det er væsentligt at Statoil markerer sig mod det nye byrum ved Foruskanalen, og det nye P-hus vest for tomten. Derudover er der planlagt et kollektivstop ved pladsrummet nord for tomten hvorfra Statoil naturligt skal være synlig. Med udgangspunkt i analyse af attraktorer og flows, skitseres rum og rumlige sekvenser. Herefter markeres kanter for at definere volumeners udstrækning og afgrænse byrum. Med dette som udgangspunkt kan en bygningsstruktur skitseres. Atraktorer Første scenarie Statoils nye bygning understøtter de skitserede byrum. Herefter følger en videre bearbejdning af bygningen der resulterer i tre scenarier. På trods af deres forskelligheder overholder de alle de definerede guidelines. Højder Andet scenarie Programmering Rum og rumlige forløb Vigtige kantdannelser Bygningen korrigeres en smule. Volumenerne danner kanter, og er med til at definere pladser og rumlige forløb. Tredje scenarie Det høje volumen er det der træder frem og varierer i placering. Den yderligere detaljering sker i takt med programmering og volumenet placeres. 47 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 48

25 4. Cases CASE - STATOIL VEST Programmering I arbejdet med Statoil vest blev mulige programmatiske fordelinger og sammensætninger undersøgt. Udgangspunktet for undersøgelsen var Statoils ønske om ikke at blive en lukket enklave. Istedet skal Statoil have funktioner der er mere udadvendte og forholder sig til Forus. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i hybridprogrammering, som er både multifunktionalitet, men deslige arbejder med disponering gennem tid og adfærdsændringer. Her skal undersøges hvorledes programmet kan fordeles for at understøtte udvekslingen mellem Statoil, Forus og byen. Stueetagen og første sal gives udadvendte funktioner, som service og retail, mens de øvre etager primært er kontorfaciliteter. Programfordeling Offentlig program - Retail - Service - Konference / Udstilling - Servicekærne Generisk program - Erhverv Stueetage 1. sal 2. sal 4. sal De øverste etager i højhusdelen reserveres til halvoffentlige funktioner (restaurant, fitness etc.) for at trække byens liv ind og op i bygningen, og udnytte udsigten over Forus. Desuden foreslås at udvalgte programmer kan udveksles med andre aktører på Forus. 9. sal 11. sal Hybridprogrammering og fleksibilitet kan skabe nye, interessante sammenhænge - internt og eksternt. Samlet bebyggelse 49 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 50

26 4. Cases CASE: FORUS ØST, NY URBAN HUB Fremhævede guidelines By- og Landskabsrum som strukturerende elementer Eksisterende Området omkring den nye erhvervshub i Forus øst fungerer som et eksempel på anvendelsen af de skitserede guidelines. Området omkring Gamle Forusveien, Nortura slagteriet og den kommende 2020-plan er præget af lav bebyggelsestæthed, og udefinerede åbne arealer. De skitserede guidelines sikrer at bygningerne understøtter det ønskede byliv, samarbejdet mellem aktører i området og synlighed af aktiviteterne i området. Kanter GAMLE FORUSVEIEN Atraktorer SLAGTERIGRUNDEN 1 4 N 2 3 Faser Eksisterende Landskabsrummet Urbant tyngdepunkt FORUS ALLMENNINGEN PLADSRUM Vigtige kantdannelser Forus Allmenningen der løber fra Forusborgen og Fjorden til Højspændingsparken og binder Forus sammen, krydser her Gamle Forusveien. Dette markante landskabstræk bliver sammen med urbane pladsdannelser, kanaler og mere intime gårdrum strukturerende for de kommende bygningsvolumener. Samtidig tildeler Allmenningen området en social, rekreativ faktor og placeringsmæssig attraktivitet. N Landskabsrummet 51 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 52

27 4. Cases CASE: FORUS ØST, NY URBAN HUB Byggefelter og program Udbygget plan 2020-PARK Med udgangspunkt i landskab, flow og byrum, udlægges byggetomter. Med ønsket om at skabe et tyngdepunkt i krydsfeltet mellem Forus Allmenningen og Gamle Forusveien defineres disse felter som højurbane, med stor bebyggelsestæthed og stor funktionsblanding. Mod vest ønskes en lavere urbaniseringsgrad og en større andel af boliger. Høj urbanitet er attraktiv for byliv og fungerer som katalysator for udviklingen af Forus. LAV URBANT 2020 PARK HØJ URBANT HØJ URBANT TYNGDEPUNKT SLAGTERIGRUNDEN N Byggefelter og program 2020 parken, den urbane hub, og slagterigrunden, opfattes ikke som solitære bygningsklynger. De er gensidigt forpligtet og strukturerer i fælleskab Forus Allmenningen og de urbane fokuspunkter. FORUS ALLMENNINGEN GAMLE FORUSVEIEN URBAN HUB SLAGTERIGRUNDEN N Udbygget plan Etapeinddeling Som første etape udbygges der langs Forus Allmenningen og tyngdepunktet, da disse virker som katalysatorer for udviklingen af resten af området. Bygningsvolumenerne komplimenterer byens rum og understøtter det urbane hierarki gennem deres placering, højde og program. Høje bygninger med erhverv og udadvendte funktioner placeres ved tyngdepunktet, mens der i de mindre tætte byggefelter etableres boliger. N Etapeinddeling Visualisering af erhvervshub 53 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 54

28 5. ANBEFALINGER 55 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 56

29 5. Anbefalinger ANBEFALINGER 5. Anbefalinger IGANGVÆRENDE UDVIKLINGER Understøtte Forus Visionen Denne policy er, i lighed med de øvrige policies, redskaber til at fremtidssikre transformationen af Forus. For at Forus visionen får den ønskede gennemslagskraft må de udviklede policies virke sammen og pege på en samlet strategi for faciliteringen af Forus udvikling. Derfor peger denne policy også på vigtigheden af at få skabt et stærkt strukturelt rumforløb langs Forus Allmenningen. På kort sigt er der projekter på vej langs Forus Allmenningen, hvor det er nødvendigt at indgå i en tæt dialog om forpligtelse til at anvende de relevante guidelines, så disse projekter støtter op om Forus visionen. Her tænkes specielt på 2020 park, Travbanen, Statoil Vest og evt. genåbning af Forus gamle station. Større udviklingsområder Urbane tyngdepunkter Kollektiv stop Forus Allmenningen Fokusområder På de følgende sider zoomes ind på de tre udviklingsområder: 2020 park, Travbanen og Forus Kanalen. Her angives de guidelines der vurderes vigtige at benytte i den videre bearbejdning af Forus visionen og konkrete projektudviklinger. Solasplitten Tvedt senteret Guldrækken Statoil vest Travbanen 2020 park Notura - slagteritomten Høje punkter der markerer Forus Allmenningen. 57 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 58

30 5. Anbefalinger GUIDELINES PARK Kanter Bebyggelsen skal danne kant mod de urbane rum. Kantdannelse Pejlemærker Langs Forus Allmenningen markeres attraktorer med højere bygningsstrukturer. Pejlemærke Rekreativt Pejlepunkt Attraktorer Erhvervshubben og de kollektive stop fungerer som attraktorer. FORUSVEIEN - FV44 Kollektiv stop Urbant tyngdepunkt BOLIGER 2020 PARK PARKRUM PARK SEMI OFFENTLIG RUM SEMI OFFENTLIG RUM ERHVERVSHUB VANDRENDE Dagligvarer Synlighed Byrum Fortætning Åben stueetage FLEKSIBILITET FLEKSIBILITET KOMFORT KOMFORT SUNDHED SUNDHED BYLIV BYLIV BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI GL FORUSVEIEN Flow/ indgange Hotel x x Andet program? 59 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 60

31 5. Anbefalinger GUIDELINES - TRAVBANEN Kanter Mod Forus Allmeningen og Forusveien danner bebyggelsen urban kant. Pejlemærker De udpegede attraktorer markeres med højere bebyggelser. Kantdannelse Pejlemærke Kollektiv stop Attraktorer Statoils hovedkvarter og de kollektive stop fungerer som attraktorer. STATOIL VEST STATOIL ØST Kollektiv stop STATOIL ØST FORUSBEEN Urbant tyngdepunkt EKS. SKOVFELT ALLMENNING Dagligvarer Synlighed Byrum Fortætning Åben stueetage FORUSKANELEN SUNDHED SUNDHED KOMFORT KOMFORT FLEKSIBILITET FLEKSIBILITET BYLIV BYLIV BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI LØBESTI TRAVBANEN SIDE KANAL Flow/ indgange Hotel x x Andet program? Dagligvarer Dagligvarer Synlighed Synlighed Byrum Byrum Fortætning Fortætning Åben stueetage Åben stueetage Dagligvarer Synlighed Byrum Fortætning Åben stueetage FLEKSIBILITET KOMFORT FLEKSIBILITET SUNDHED KOMFORT BYLIV FLEKSIBILITET FLEKSIBILITET SUNDHED BÆREDYGTIGHED: KOMFORT KOMFORT MILJØ BYLIV BÆREDYGTIGHED: SUNDHED SUNDHED SOCIAL BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: BYLIV BYLIV ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: MILJØ MILJØ BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: BÆREDYGTIGHED: SOCIAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED: BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI ØKONOMI Flow/ indgange Flow/ indgange Flow/ indgange Hotel Hotel Hotel x Andet x program? Andet program? xx Andet program? 61 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 62

32 5. Anbefalinger GUIDELINES - FORUS KANAL Kanter Foruskanalens urbane karakter skal styrkes af markant kantdannelse fra tilstødende bebyggelser. Kantdannelse Pejlemærker Foruskanalens urbane karakter skal understøttes af højere, markante bebyggelser. Pejlemærke Attraktorer Tvedt senteret og Statoil vest betragtes som vigtige urbane tyngdepunkter. Det samme gør det planlagte P-hus. TVEDT SENTERET SHARED SPACE TVEDT Kollektiv stop Urbant tyngdepunkt P-HUS STATOIL VEST Dagligvarer Hotel x x Synlighed Byrum Fortætning Åben stueetage Flow/ indgange Andet program? SVANHOLMEN KOMFORT KOMFORT FLEKSIBILITET FLEKSIBILITET Dagligvarer SUNDHED SUNDHED BYLIV BYLIV BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: SOCIAL KOLLEKTIV STOP FORUSKANELEN Synlighed BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI Byrum Fortætning KOLLEKTIV TRACÉ Åben stueetage FLEKSIBILITET KOMFORT SUNDHED BYLIV FORUSBEEN BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI NEDKØRSEL E39 Flow/ indgange Hotel x Andet program? STATOIL NYBYG SIDE KANAL Dagligvarer Dagligvarer Synlighed Synlighed Byrum Byrum Fortætning Fortætning Åben stueetage Åben stueetage Dagligvarer Synlighed Byrum Fortætning Åben stueetage FLEKSIBILITET KOMFORT FLEKSIBILITET SUNDHED KOMFORT BYLIV FLEKSIBILITET FLEKSIBILITET SUNDHED BÆREDYGTIGHED: KOMFORT KOMFORT MILJØ BYLIV BÆREDYGTIGHED: SUNDHED SUNDHED SOCIAL BÆREDYGTIGHED: MILJØ BÆREDYGTIGHED: BYLIV BYLIV ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: SOCIAL BÆREDYGTIGHED: MILJØ MILJØ BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI BÆREDYGTIGHED: BÆREDYGTIGHED: SOCIAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED: BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI ØKONOMI Flow/ indgange Flow/ indgange Flow/ indgange Hotel Hotel Hotel x Andet x program? Andet program? xx Andet program? 63 Forus vision - Forus næringspark AS Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL FROST Arkitekter 64

33 BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER JUUL FROST ARKITEKTER REFSHALEVEJ KØBENHAVN K DENMARK FORUS NÆRINGSPARK A/S MASKINVEIEN FORUS NORGE