GISP. Nr. 153 Januar 2014

Transkript

1 GISP Nr. 153 Januar 2014 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 Se priser og licenser på systime.dk idræt c ibog gør idræt levende Idræt C gennemgår områder inden for idrættens verden. Bl.a. boldspil, musik og bevægelse, historiske afsnit samt tekniske færdigheder og træning. Senest er Idræt C ibog opdateret med: et udvidet afsnit om musik og bevægelse med video, mere historie og en række opgaver. mere interaktivitet sammenlign fx BMI og kondital med anbefalede værdier og landsgennemsnit. løbende opgaver, der lægger op til brug af smartphones. videointerviews med elever om bl.a. træningsprojekt og sundhed. Jette Engelbreth, Claus Estrup, Rasmus Pöckel, Ellen Sig og Jan Kahr Sørensen ibog.idraetc.systime.dk: 70 øvelses- og instruktionsvideoer 20 øvelser 10 opgaver 9 interaktiviteter 150 illustrationer 120 sider ebog 144 sider GISP nr. 153 Januar 2014 Redaktion Mikkel Thoudal Clausen mc@hels-gym.dk Malene Løye Kristensen ml@rosborg-gym.dk Niels Paludan nip@cphwest.dk Marie Lind Brandtoft MBR@nghf.dk Redaktionens adresse Mikkel Thoudal Clausen Holmbladsgade 72, 3.th København S mc@hels-gym.dk Pris pr. år Abonnement: 400 kr. Studerende og pensionister: 200 kr. Foto Bestyrelsen og redaktionen m.fl. Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk Rosendahls De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen. I N D H O L D. Leder Nyt fra bestyrelsen... 5 Tak til Helle... 7 Konstituering... 8 Brev til Antorini Artikler Bridging the Gap mellem krop og sprog Om tunge betonklodser og lette fjer Anmeldelse af GF kurset i outdoor! Hip hop for alle med udgangspunkt i kreativ dans som metode Anmeldelse af springgymnastik Teenvolley i undervisningen At danse på vulkaner Puls dans / Power Jam på La Santa Anmeldelse af GI Tenniskurset Kursusanmeldelse Yoga. I modvind letter dragen Kurser Idræt og IT Tag på kanokursus Ny praksis nødvendig i idræt C? Den reflekterende idrætsudøver Stævner Regioner regionssekretærer Adresser bestyrelsen, redaktionen mv Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk bedre læring 3

3 Leder Nyt fra bestyrelsen Leder Nyt fra bestyrelsen december 2013 Når du læser dette, er vi forhåbentlig alle kommet godt ind i det nye år. I foreningen har det været et travlt efterår med rigtig mange kurser, hvilket du kan overbevise dig om i dette nummer af GISP. Der er anmeldelser af såvel Generalforsamlingskursets 4 (af 5) kurser og af 3 af de 4 kurser, der foregik senere på året på Lanzarote. Og kurserne spænder vidt; fra Outdoor og Adventure sports, over mere traditionelle boldspil, og til Hip Hop, Power Jam og Yoga. Desuden anmeldes det kursus i idrættens praktiske metode, som er udviklet i et samarbejde mellem foreningen og Helle Winther fra IFI, og det kan jo lige om lidt blive meget aktuelt, når vi går ind i AT-perioden. Oplevelsesbeskrivelser er et centralt element inden for den narrative metode, og som uddybning heraf kan du læse en spændende artikel af en af Helle Winthers studerende, Lea Blom, der har arbejdet både praktisk og teoretisk med netop oplevelsesbeskrivelser. I det forløbne halve år har bestyrelsen og foreningen ikke bare stået for at arrangere de mange kurser. Der er også fortsat blevet arbejdet på at højne fagets status indenfor uddannelsesområdet. Det er i denne sammenhæng, man skal se forsøgene med eksamen på idræt C, og som et nyt tiltag har foreningen ansøgt undervisningsministeriet om muligheden af at indføre en medtællende karakter i idræt på HF. Denne ansøgning kan du læse efter formandens beretning. Kom du ikke på et af efterårets mange kurser, skal du ikke fortvivle. Også i foråret står foreningen klar til at udvikle dig som idrætslærer. Hvad med et kursus i hvordan du inddrager IT i idrætsundervisningen? Eller hvordan man gør sine elever til reflekterende idrætsudøvere? Desuden er der tilbud om skolebaserede kurser i idrætsdidaktik. Se annoncerne bagerst i bladet. I redaktionen er vi blevet én færre. Louise Holte er desværre for os i redaktionen deserteret fra GISP-redaktionen efter mange års tjeneste, men er heldigvis for foreningens medlemmer blevet valgt ind i bestyrelsen. Her vil hun bl.a. stå for kontakten til bladet, så vi i redaktionen stadig kan trække på hendes mange års erfaringer og hendes store billedarkiv. Vi vil gerne takke Louise for hendes store arbejde gennem mange år og er rigtig glade for stadig at kunne arbejde sammen med hende. Men det betyder også at vi nu kun er fire redaktionsmedlemmer. Vi vil derfor gerne opfordre jer til at melde jer under fanerne. Arbejdet er ikke anstrengende eller meget omfattende og til gengæld er det hyggeligt og fagligt givende. Vi ses to gange årligt, hvor vi planlægger bladet, og resten foregår via mail. Kontakt en fra redaktionen på vores mailadresser og hør mere om arbejdet. Vi vil gerne i hvert nummer bringe et praktisk undervisningsforløb og en studietursbeskrivelse med idræt til inspiration for os alle. Det var der desværre ikke plads til i dette nummer, men fat pennen og skriv til os, hvis du har noget liggende, og det behøver ikke at være de vises sten (det, du synes er banalt, kan for en anden være et guldkorn). På vegne af redaktionen: Marie Lind Brandtoft, Nørresundby Gymnasium og HF Niels Paludan, Ishøj Gymnasium Cphwest. Og nu et lille PS. Mange af jer, der læser dette har gået på IFI eller forgængeren DHL. Hvis du er en af dem, skulle du melde dig ind i Alumneforeningen for Idræt på Københavns Universitet. Vi holder 4 arrangementer om året, hvor idrætsforskningen er i fokus. Medlemskabet og arrangementerne er gratis. Du skal bare melde dig ind på nettet søg: idræt alumneforening. Dette nummer af GISP står i kursusanmeldelsernes tegn. I efteråret 13 har GI arrangeret hele tre kurser, små som store, og alle med god succes. I skrivende stund sidder oplevelserne fra årets store udlandskursus på La Santa stadig i kroppen og navnlig i benene! 47 kursister, GI s bestyrelse og 5 undervisere tilbragte 7 dejlige dage på Lanzarote med en masse forskellig idræt og gode faglige debatter. Læs meget mere om dette udlandsophold og anmeldelserne af de enkelte kurser inde i bladet. Her kan man også læse om årets Generalforsamlingskursus på Sønderborg Idrætshøjskole i starten af oktober. Der var i år over 60 tilmeldte kursister til de i alt 5 forskellige kurser, og det var et højere antal end vi havde turdet håbe på i den faglige forenings bestyrelse. Dels fordi det traditionelt er sværere at trække kursister til GF, når det er La Santa-år (stort set ingen får lov til at tage af sted på begge flerdageskurser), dels fordi flere af de andre faglige foreninger melder om vigende deltagerantal til deres efteruddannelseskurser som konsekvens af OK13. Sidstnævnte tendens ser vi heldigvis ikke slå igennem i forbindelse med GI s kurser. Endelig afholdt foreningen i november også det foreløbigt sidste kursus i rækken af kurser om idrættens praktiske metode. Bridging the Gap kurset blev en god succes som man kan læse om andetsteds i bladet. Arbejdet med at skabe gode efteruddannelsestilbud som ovenstående til foreningens medlemmer er en af grundstenene i bestyrelsens arbejde. Det fylder en del på dagsordenen, når vi mødes ca. 6 gange om året til bestyrelsesmøder. En anden grundsten er arbejdet med vores fag på den mere politiske scene. Et af de indsatsområder, som gennem efterhånden en årrække har fyldt en del, har været arbejdet med at indføre eksamen på idræt C. Det er et indsatsområde, som desværre endnu ikke har båret frugt, da der på trods af flere ansøgninger, populært sagt har været lukket for det varme vand fra ministeriets side. Men i bestyrelsen arbejder vi ufortrødent videre med at gøde jorden i denne sag, fordi vi grundlæggende tror på, at vi har en god sag. Det er bare ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Nu kan vi med glæde notere os en stor opmærksomhed og indsats fra ministeriets side omkring motion og bevægelse i forbindelse med den nye folkeskolereform. Og endnu mere positivt: idræt i folkeskolen gøres til prøvefag i 9. klasse for at styrke fagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen ( Dette tiltag er vi i den faglige forenings bestyrelse naturligvis meget glade for, da det helt oplagt vil kunne bruges som løftestang for vores ovennævnte indsatsområde. Indtil det forhåbentlig bliver en realitet i en ikke alt for fjern fremtid, at man naturligvis også har mulighed for at komme til eksamen i obligatorisk idræt på en gymnasial uddannelse, arbejder vi videre med nært beslægtede emner, der som overordnet tema har til formål at højne fagets status blandt eleverne. Bl.a. har den faglige forening 4 5

4 Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen været facilitator i forbindelse med lokale forsøg på 5 forskellige skoler rundt omkring i landet, hvor der arbejdes med praktiske prøver efter hvert forløb på idræt C for at tydeliggøre evalueringskriterierne og få konkretiseret de faglige mål for eleverne. Erfaringerne fra disse forsøg vil være at læse i et senere nummer af GISP. Endvidere har vi i GI s bestyrelse diskuteret udfordringerne med HFkursisternes relative store fraværsprocenter og ikke altid helt optimale indstilling til faget. Flere kolleger rundt omkring i landet har nævnt dette som en betragtelig udfordring i den daglige undervisning. På den baggrund har vi ansøgt ministeren om at indføre medtællende karakterer i idræt C på HF for at højne fagets status ved at give kursisterne en sådan ydre motivationsfaktor. Ansøgningen kan ses i sin fulde form umiddelbart efter dette nyhedsbrev. Svaret fra Antorini har på ingen måde været en blank afvisning, men tværtimod en tilkendegivelse af forståelse for denne problematik, og hun har svaret, at hun vil bede sine embedsmænd undersøge relevansen og konsekvensen af en sådan medtællende årskarakter. Vi krydser fingre og håber det bedste. Som alle andre har vi naturligvis også været meget optaget af OK13 det seneste års tid. Implementeringen af den nye overenskomst foregår ikke helt ens på alle skoler og i den henseende har vi i bestyrelsen været særlig optaget af idrætsfagets rolle i forbindelse med OK13. Man kunne godt frygte at nogle rektorer ville bruge deres forøgede ledelsesrum til at skære ned i forberedelsestiden til idrætstimerne, da idrætsfaget, som beskrevet i et tidligere nyt fra bestyrelsen, har været brugt som eksempel på et fag man kunne differentiere forberedelsen på i forhold til andre fag både af Rigsrevisionen og senere i Finansministeriets udspil til overenskomstforhandlingerne i foråret. Vi har derfor ved to lejligheder med mange idrætslærere forsamlet, nemlig ved Generalforsamlingen og ved et fagligt møde i forbindelse med La Santa kurset, så at sige taget temperaturen på, hvordan det står til rundt omkring på skolerne. Heldigvis skiller idrætsfaget sig ikke negativt ud på alle disse skoler. Langt de fleste steder er man blevet pålagt en arbejdsintensivering generelt, og det kan man naturligvis med rette være bekymret over og træt af, men med idrætsbriller på er det på den anden side betryggende at arbejdsintensiveringen ikke kun rammer enkelte fag. Så indtil videre beholder vi troen på, at rektorerne er indsigtsfulde nok til at erkende hvor stor en ressource idrætslærerne er på mange fronter for skolerne rundt omkring. Vi hører naturligvis gerne fra medlemmer som måtte have erfaret anderledes end ovenstående i forbindelse med implementeringen af overenskomsten lokalt. Til sidst skal lyde en opfordring til at læse kursusannoncerne bagerst i bladet, hvor vi i GI dette forår byder på hele tre kurser. Nemlig et kursus med titlen Idræt og IT 2 som afvikles i henholdsvis Hillerød og Egå sidst i april. Derudover et kursus om Den reflekterende idrætsudøver, der afholdes i samarbejde med SDU på universitetet i Odense i starten af maj. Endelig prøver vi i foråret også en ny kursusform af, hvor vi vil afholde kursus for hele idrætsfaggrupper ude på gymnasierne, første kursus med denne form har titlen Ny praksis nødvendig i Idræt C?. Se nærmere om disse 3 kurser i annoncerne bagerst i bladet. På bestyrelsens vegne Anders Bergholdt, formand GI Tak til Helle Der skal fra bestyrelsens side lyde en stor tak til Helle for rigtig godt samarbejde gennem de sidste 7 år. Du har helt afgjort været med til at sætte dit tydelige præg på bestyrelsen og dens arbejde, ikke mindst med dine 3 år som formand for foreningen. Et andet område, der også bør nævnes, er din store indsats omkring idrættens praktiske metode, hvor du har været drivkraft i at udvikle kurser de sidste 2-3 år. Vi kommer stensikkert til at savne både dig og din arbejdsindsats i bestyrelsen og du ønskes al mulig held og lykke fremover. GI s bestyrelse Der var klap og gaver til Helle som tak for det store arbejde i bestyrelsen. 6 7

5 Nyt fra bestyrelsen Brev til Antorini Konstituering Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings bestyrelse Anders Bergholdt (BE), Frederiksborg Gymnasium Niels Leth-Petersen (NL), Gentofte HF Line H. Rasmussen (LR), Frederiksborg Gymnasium Andreas Schiørring (AS), Aarhus Katedralskole Ulla Wogensen (UW), Nørre Gymnasium Michala Hammer (MI), Solrød Gymnasium Louise Holte (LO), Kongsholm Gymnasium Konstituering den 4/ : Formand (BE) Næstformand (AS) Kasserer (NL) PS (BE) GF-overkoordinator (BE) Kontakt til: Regionssekretærer Stævneudvalg GISP Webmaster + GL-E (UW) (LR) (LO) (LO) Kontakt til: DIF (Danmarks Idrætsforbund) (AS) DGI (Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger) (LR) SI (Seminariernes Idrætslærerforening) (MI) Fagkonsulenten-Fagdidaktisk Kursus (2013: uge ) (AS) Institut for idræt KU (UW) Institut for idræt ÅU (AS) Institut for idræt SDU (LO) Institut for idræt Aalborg) (LR) Dansk skoleidræt (NL) htx hhx (MI) I øvrigt uden for bestyrelsen: Fagligt Forum (AS) Til Ministeren for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal København K 12. august 2013 Kære Christine Antorini I Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) er vi glade for dit fokus på læring i bevægelse og på opmærksomheden omkring idrætsfagets betydning for eleverne på de gymnasiale uddannelser. Vi har i GI tidligere opfordret dig til at indføre eksamen på idræt C-niveau, da idræt C er det eneste fag i gymnasiefagrækken, der ikke åbner mulighed for en afsluttende eksamen, med deraf følgen-de negativ betydning for en del elevers indstilling til og udbytte af faget. Dette statusløft af faget synes vi stadigvæk ville være en rigtig god idé med tanke på de læringsmæssige, frafaldsformind-skende og sundhedsmæssige effekter idrætsfaget kan bidrage med. Indtil dette forhåbentlig kan realiseres indenfor en overskuelig fremtid vil vi gerne bede dig over-veje muligheden for, at indføre medtællende karakterer i idræt C på HF-uddannelsen. Særlig på HF oplever vi og vores medlemmer ofte problemer med elevernes indstilling til og motivation for faget, eftersom det for mange af kursisternes vedkommende opleves som en gratis omgang, da de alligevel ikke skal eksamineres i faget. En ydre motivationsfaktor som en medtællende årska-rakter (på linje med stx) vil helt givet ændre denne indstilling til faget hos langt størstedelen af HF-kursisterne. Vi er naturligvis klar over, at det i første instans er skolernes studie- og ordensreglement, der skal sikre elevernes deltagelse i de enkelte fag. Men vi må også sande, at i virkelighedens verden ser billedet noget anderledes ud. Derfor mener vi, at en medtællende karakter i idræt C på HF-uddannelsen vil være den rigtige vej at gå for at sikre kursisternes deltagelse og rette indstilling til faget. Vi håber, du vil se positivt på dette forslag. Med venlig hilsen Anders Bergholdt Formand for GI 8 9

6 Bridging the Gap Bridging the Gap Bridging the Gap mellem krop og sprog Kursus i idrættens praktiske metode som en stærk medspiller i AT. Af: Liselotte Nymark Jensen, Herlufsholm Vi har danset et par minutter og nu beder Helle os om at finde en partner. Jeg mærker varmen i min krop og rytmerne i musikken, det føles dejligt at bruge kroppen. Jeg mærker mine muskler i kinderne, de føles spændte af at smile. Jeg registrerer det og tænker, at det er længe siden, at jeg har brugt dem så meget. Jeg nyder bevægelsen og kontakten mellem mine fødder og underlaget samt mellem min krop og bevægelserne. Musikken kombineret med bevægelsen får mig til at føle glæde. Jeg mærker kontakten til de andre som en menneskelig kontakt snarere end en personlig kontakt. Jeg mærker følelsen af glæde og positivitet i rummet. Vi er i en lille sluttet cirkel, og jeg tænker ikke på andet end rytmen. Rummets fysiske form betyder ikke noget i dette øjeblik. En lille flig af mig lader tanken om, hvordan jeg fremstår, titte frem, men jeg glemmer det hurtigt igen. Sådan lød min egen øjebliksbeskrivelse af et øjeblik under den dans, som vi dansede med Helle Winther på kurset Bridging the Gab. Jeg ankom til kurset med lidt blandede følelser, da jeg frygtede at det indeholdt for meget stillesiddende teori og ikke ret meget bevægelse, men den frygt blev manet til jorden, da der viste sig, at være en fin balance mellem praktik og teori. Netop praktikken, som vi alle sammen per definition elsker, var i fokus, både når vi brugte kroppen, og når vi blev bænket. Helle Winther startede med at lave en god og forståelig introduktion i fagets praktiske metode. Her blev det for mig klart, at der nu er kommet ord på en metode, som jeg kan bruge til at beskrive kernen af mit fag, nemlig den fysiske dimension. Altså en metode, hvorpå man kan beskrive faget der, hvor vi mærker det. Metoden handler mere om at belyse end at bevise, fortæller Helle Winther os i sit oplæg, som jeg mener, at alle idrætslærere burde høre. I praktikerforskningen er vi ifølge Helle Winther helt tæt på oplevelsen, og praktikerforskeren er uundgåeligt subjektiv i sit udgangspunkt. Eleverne arbejder således med deres subjektivitet som en præmis. Praktikken er undersøgelsens empiri. Eleven træder dernæst et skridt væk fra oplevelserne og forsøger at begrebsliggøre og forstå dem ved at inddrage teori gerne fra andre fag. Praktikerforskeren skal således både kunne være nær på oplevelserne og kunne gå på distance. Selvom eleverne bruger sig selv, er det ikke et spørgsmål om, hvad de selv synes, men et spørgsmål om analyse og refleksion i bearbejdningen af oplevelsesbeskrivelserne. Refleksionen sætter teorien i spil. Man sætter det oplevede i et større perspektiv. Kasper siger, at han stiller sig hen til væggen bag kurven. Jeg kan høre hans stemme, men den føles tættere på end de to meter, som han siger, der er til kurven. Vi har aftalt, at jeg skal lave et lay-up på kurven. Jeg mærker bevægelsen i kroppen. En bevægelse som jeg har lavet før, blot ikke med bind for øjnene. Jeg mærker, at be- vægelsen ligger i kroppen lige inden, at jeg træder mine skridt. Jeg holder igen og er mere i min bevidsthed end i bevægelsen. Mens jeg laver bevægelsen, mærker jeg, at jeg tager for små skridt. Det irriterer mig, at jeg ikke bare laver bevægelsen, som jeg plejer. Det er følelsen af, at jeg kan løbe ind i væggen, der hæmmer mig. Sådan lød endnu en oplevelsesbeskrivelse i forbindelse med nogle basketballøvelser ledet af Michael Ross Sinclair, hvor vi var frarøvet synsansen og arbejdede sammen en seende og blind. Vi skulle her skrive om et øjeblik, hvor der var noget på spil for os. Begge de beskrevne øjebliksbeskrivelser brugte vi til et gruppearbejde, hvor vi læste dem op for hinanden og reflekterede over hinandens beskrivelser. Vi forsøgte at lade beskrivelserne spille op mod hinanden og finde gennemgående temaer, der kunne kalde på forskellige former for teoretisk bearbejdning. I min gruppe gik diskussionen mest på, hvordan vi rent praktisk kunne bruge det i AT-sammenhæng. I praksis, forklarer Helle Winther, kan øvelsesbeskrivelserne bruges som empiri i AT forløb, fx under et bestemt tema som køn, identitet, krop, stress eller lign. Dagen sluttede af med henholdsvis to spændende og konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge praktikermetoden i AT-sammenhæng samt et oplæg fra Fagkonsulenten Mads Olsen. Lotte Nielsen og Jakob Overgård havde begge med succes brugt praktikermetoden i AT-undervisningen. Med fagkonsulenten diskuterede vi især, hvordan man sikrede eleven i forhold til censor, som jo kan risikere ikke at kende til metoden. Alt i alt var det en både spændende og udfordrende dag, der bestemt ledte mig videre i forhold til at bruge idræt på en anden måde i AT-sammenhæng. I stedet for at lave de umiddelbart oplagte teoretiske forløb åbnede kurset op for muligheden for at brede sig ud også til andre fag og andre temaer end dem, som vi ofte møder, fx kropsidealer, kroppens historie og fedme. Vigtigst af alt synes jeg, at det er vigtigt med en metode, hvor der tages udgangspunkt i fagets kerne, nemlig bevægelse

7 Om tunge betonklodser og lette fjer Om tunge betonklodser og lette fjer Om tunge betonklodser og lette fjer Af Lea Blom, Idrætslærer på Campus Bornholm og kandidatstuderende på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Et praktisk eksempel på både brugen og det rige udbytte af oplevelsesbeskrivelser i idrætsundervisningen også for relationen mellem elever og underviser. Det er længe siden jeg har følt mig så bevæget og jeg sidder helt stille. Jeg læser deres oplevelsesbeskrivelser igennem. En efter en. Alle sammen. Mit hjerte hamrer derudaf og tusindvis af sommerfugle i min mave er slet ikke til at stoppe. Jeg er helt ekstatisk. Jeg mærker ikke kontakten til den stol jeg sidder på eller det rum jeg sidder i. Selvom deres kroppe er langt væk fra hvor jeg sidder, har jeg aldrig følt mig tættere på (oplevelsesbeskrivelse, Lea). Med udgangspunkt i min egen idrætsundervisning, giver jeg i denne artikel, et bud på, hvordan en bevidst og større opmærksomhed på kroppens sprog, kan styrke relationen mellem elever og underviser, i alle de fag, hvor vi er kropsligt tilstede. Uddannelsesforskeren John Hattie har netop udtalt til bladet Gymnasieskolen (september 2013), at vejen til et højere fagligt niveau, hverken ligger i flere lektier eller i lavere klassekvotienter, men i relationen mellem underviser og elev. Ifølge Hattie skal underviseren vide hvad der virker, og hvad der ikke gør. Men hvordan kan vi, som undervisere, vide hvad der virker for 30 vidt forskellige selvstændige individer og hvordan kan vi skabe en undervisning med en fælles klangbund? Med erfaringer fra dette projekt, kan brugen af oplevelsesbeskrivelser vise sig at være en gylden nøgle til succes. Som dine, afgiver mine elever konstante, og måske modsætningsfyldte udtryk, både med ord, stemme og kroppens sprog, i ubrudte imaginære bevægelser. Ordenes strøm kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse, ( ) altid kommunikerende (Winther, 2012a, s. 78), og du står som den ansvarlige, midt i dynamiske og komplekse undervisningsøjeblikke, hvor et dybere fokus på den enkelte elevs oplevelser og erfaringer, i en klasse med 30 elever, kan forekomme umulig, næsten umenneskelig. For mig, har brugen af oplevelsesbeskrivelser i idrætsundervisningen, skabt en unik sammenhæng, balance og harmoni mellem udtryk og indtryk og derudover givet mig et alternativ til vores traditionelle evalueringsredskaber. Oplevelsesbeskrivelserne har fået en tredobbelt betydning, idet de har igangsat en betydningsfuld udvikling, både for dem, for mig og for os. Oplevelsesbeskrivelser og narrativ metode I september-udgaven af GISP 2013 bringer Helle Winther, fra Institut for Idræt og Ernæring, et indlæg om brugen af oplevelsesbeskrivelser og narrativ metode i idrætsundervisningen. En praksisnær metode, der er med til at udvide og udvikle idrætsfagets metode, specielt i forbindelse med AT. Winther belyser, både teoretisk og metodisk, hvordan Narrative metoder kan integreres som et metodisk redskab i AT. Baggrunden for denne artikel er ikke et AT-forløb, men et eksamensprojekt i faget Bevægelsespsykologi, sundhedspædagogik og praktikerforskning i efteråret Projektet har for alvor formået at bridge det gap, der for mig har eksisteret mellem både teori og praksis, og universitet og undervisning i gymnasiet. Jeg har oplevet en unik og ubeskrivelig sammenhæng, der har udviklet mine relationelle kompetencer som underviser, har bragt mig tættere på mine elever og ændret min undervisningsstil. Metoden kræver hverken dyre redskaber eller fancy computerprogrammer, men et åbent sind fra både dig som underviser og dine elever. Nærværende artikel er et praktisk eksempel på brugen af oplevelsesbeskrivelser i idrætsundervisningen i gymnasiet, og står som inspiration til alle de lærere, der tør tage oplevelsesbeskrivelser i hånden og bevæge sig ud på gyngende grund. Mellem de små og de store fortællinger Det er længe siden jeg har følt mig så bevæget og alle fødder står helt stille. Rolige og afslappede toner fra Tina Dickows The Tip Of The Iceberg skaber en gennemtrængende stilhed og klang i hallen. Idrætshallen som ellers altid er fyldt med støj og spektakler, er nu helt stille. Helt, helt stille. Eleverne står spredt og har alle fronten samme vej. Øjnene er lukkede og hænderne placeret på maven, så de skaber en fysisk kontakt til kroppens tyngdecenter, hara. Og de gør det, de lukker deres øjne (scenisk beskrivelse, Lea). Ovenstående sceniske beskrivelse er et udpluk fra en idrætstime og dermed rammen for 71 oplevelsesbeskrivelser, af 71 elever fra tre forskellige 2.g.-klasser på Campus Bornholm. De 71 individuelle oplevelsesbeskrivelser indsamles elektronisk, analyseres med inspiration fra fænomenologisk og narrativ analyse, og struktureres tematisk, hvilket skaber tendenser og fænomener, der går på tværs, Som et efterfølgende analytisk trin, forklarer jeg temaerne i samspil med teori, hvilket bliver en zigzagget bevægelse mellem mikrohistorier og makroplan. Henning Eichberg skriver bevægende hvordan [t]he narrative is the movement of the discourse (Eichberg, 2013, s. 222). Med fænomenologiens åbenhed finder jeg tre temaer, som jeg i det følgende vil belyse. En tung betonklods en let fjer Metaphors of embodiment, then, are simple linguistic indicators of deeper, complex, personal mythologies (Guastella Lindsay, 2013, s. 7). I undervisningssituationer kan brugen af metaforer åbne op for en dybere forståelse af komplekse kropslige oplevelser hos elever og underviser 12 13

8 Om tunge betonklodser og lette fjer Om tunge betonklodser og lette fjer (ibid.), og samtidig være med til at udvikle relationen derimellem. Som jeg skriver øverst i artiklen, har jeg aldrig følt mig tættere på elevernes kropslige oplevelser, end da jeg læste alle deres bevægende billeder af kroppens sprog. I elevernes oplevelsesbeskrivelser blev de opfordret til at udtrykke betydningsfulde øjeblikke og sansninger, tæt på kroppen, gennem brugen af metaforer. Metaforer, der begyndte som det mest eksklusive tegn på, at man var digter, er i dag endt som det mest universelle tegn på, at man er menneske, og brugen af disse gennemsyrer elevernes hverdagsliv, både når de tænker, snakker og handler, ikke mindst på sportens bane (Lakoff & Johnson, 1980, s. 453). Nedenstående citat udtrykker, blandt andet, en metafor der går på tværs blandt eleverne. Lysglimt danser på indersiden af mine øjenlåg. Det føles som at kigge op mod nattehimmelen med dens hundredevis af funklende stjerner. Jeg fornemmer hvordan gulvet trækker min krop nedad. Det føles som om undersiden af min krop er fyldt med bly. Tungt bly. Koldt bly. Gulvet trækker mig nedad som var jeg fastspændt med tusinde strenge, strenge, der nu hiver i mig som var jeg en drage på vej bort med vinden og gulvet min dragefører (oplevelsesbeskrivelse, Frida). Med beton, bly, mursten, kampesten, et bjærget skibsvrag, et fældet træ, en buttet blød sky og lette fjer giver eleverne udtryk for modsætningsfyldte forhold i deres krop og en følelse af at være tung men alligevel let. Metaforerne skaber et fælles medium og en fælles forståelse i undervisningen, hvor elev og underviser både kommer tæt på kroppen, tæt på true statements of our inner life (Guastella Lindsay, 2013, s. 10) og hvor elev og underviser oplever en form for relationel stemthed. Et kys en pisk en gulerod Kys mig i røven! Rummet er åbent og oplyst. Koldt og stinkende af sure tæer. For slet ikke at snakke om odøren af de grædende teenagearmhuler, der også snart må bukke under for denne ugentlige bestialske afstraffelse på en ellers så dejlig mandag. Afstraffelsen er idræt. Viser ingen nåde, kærlighed eller sorg. Viser kun dens kærtegn på de individer, der holder af den eller arbejder som dens slave. Det gør jeg ikke. Det havde jeg tænkt mig at vise den i dag. Igen. Kys mig i røven spytter mine tanker, idet opvarmningen er færdig. Og det var netop hvad den havde tænkt sig at gøre. Afstraffelsen: Jeg står overfor nogle gentagende balleøvelser og squat-spring. Da jeg er ved min 5. balleøvelse hvisker idræt i mit øre: Allerede forpustet? Min krop siger ja. Da jeg når ved den 10. Forstyrrer idræt igen: Stop. Du kan alligevel ikke finde ud af det Min krop overvejer det. Da jeg når til den 13. begynder svedens perler at betræde min pande. Det spænder i min balle og min krop skriger, hvorfor jeg gør det her imod den. Jeg ved det ikke. Da jeg er ved at være ved den absolut sidste øvelse, forstyrrer idræt for sidste gang: Det kan du i hvert fald ikke gøre en gang til! Som var det Fifthty shades of grey kan min røv lide afstraffelsen og skriger hungrende: Jo! Gi mig mere!!! Gi mig mere!!! Bliv ved!!!!!! Tilfreds kravler jeg til køjs samme aften. Næste morgen vågner jeg op og kan næsten ikke komme ud af sengen. Idræt havde holdt min krop fast med sine skarpe klør hele natten. Jeg vakler hen til mit store spejl og sandelig, om der ikke lige dér på begge mine baller sidder to store smæk kys! (Oplevelsesbeskrivelse, Kia). Som jeg skriver indledningsvist afgiver hver enkelt elev udtryk, både med ord, stemme og kroppens sprog i ubrudte imaginære bevægelser. Eleven Kia har, igennem det sidste 1½ år, afgivet en sådan uendelige strøm af udtryk, men med denne oplevelsesbeskrivelse får Kias bevægelser i rummet en helt anden betydning for mig som underviser. Som underviser er det en kropslig, personlig, grænseoverskridende, måske intimiderende oplevelse, at styre, måske tvinge, elever gennem en lystfyldt aktivitet. Med elevernes ord: Følelsen efter en idrætstime er så god, man føler sig frisk og sund! ( ) En af de dejligste følelser nogensinde. Brændende. Smertefyldt. Forfærdeligt. Dejligt. De ord burde ikke høre sammen, men det gør de nu. (...) Når vi når den sidste og dermed afsluttende armbøjning, rammes jeg af en hvirvel af glæde (uddrag fra tre forskellige oplevelsesbeskrivelser). For at skabe resonans i den konstante strøm mellem; piske og gulerødder, udtryk og indtryk, intuitioner og refleksioner, hvor underviseren skubber og styrer bevægende kroppe ud mod kanten, i et forsøg på at skabe modstand og forandring, kræver det en tæt kropslig kontakt, en ærlig og årvågen kommunikationslæsning, i en konstant opmærksomhed på udvikling og træning af den professionspersonlige kompetence (Winther, 2012a; 2012b). Oplevelsesanalysen synliggør, hvordan bevægelser og undervisningsøjeblikke, der i første omgang skaber en modstand i elever som f.eks. Kia, der beskriver idrætten som en afstraffelse, kan udvikle sig til en hvirvel af glæde. Et åndedrag et pusterum Jeg finder en helt speciel følelse i min krop, en tanke, om at jeg ingenting tænker. Jeg har altid mange planer og idéer i mit hoved, som jeg skal og hvad jeg skal nå, men på dette tidspunkt er mit hoved helt tomt for tanker. Det eneste jeg tænker på er min vejtrækning. Dyb vejrtrækning ind, holde den og efter langsomt ud. En stilhed, en ro, en pause fra hverdagens stress, en tænkepause, grounding (oplevelsesbeskrivelse, Sofie). Temaet for idrætsundervisningen var ikke stress og jag. Men de to meget betydningsfulde ord gennemsyrer elevernes oplevelsesbeskrivelser, helt af sig selv. Eleverne står i denne grounding-øvelse, midt i en kropslig indlevelse og sansning, hvor det viser sig, hvordan stress og hverdagsproblemer er blevet kropsliggjorte. De unge beskriver, hvordan hverdagens stress, har sat sig, gemt sig, og påvirker kroppen. Øvelsen skaber et frit rum, hvor de kan give slip for alle hverdagens tanker og hvor alle tanker er visket væk og kun kroppen er i fokus (oplevelsesbeskrivelse, Clemens). Mange elever i de gymnasiale uddannelser giver udtryk for at være stressede (Illeris et al, 2009, s. 92). Illeris og kolleger beskriver et ungdomsliv, hvor de unge til hverdag indgår i hæsblæsende, flygtige og ustabile stilfællesskaber og hvor de unge må følge med i et konstant foranderligt 14 15

9 Om tunge betonklodser og lette fjer Om tunge betonklodser og lette fjer samfund, for at holde stilfællesskaberne kørende. Individualiseringstendenser og frigørelsesprocesser er krævende i netop denne livsfase, hvor spændingsfeltet mellem individualisering og standardisering er så intenst, at de unge inden for stramme samfundsdiskurser og snævert udstukne normaliseringstendenser skal sætte deres eget præg og skabe deres egen identitet (ibid., s. 48). Grounding og afslapningsøvelser med fokus på åndedrættet er en stor kontrast til elevernes hverdag og kan give dem et åndehul, et frirum, hvor de kan være tilstede i nuet og tilstede i et fællesskab, hvor de har begge ben plantet solidt i jorden, både fysisk, psykisk, emotionelt og socialt (Winther, 2012a, s. 83). Øvelserne skaber en kropslig opmærksomhed og et udviklingspotentiale, både tæt på kroppen og ned i kroppen, som en stærk kontrast til tendenser i det senmoderne samfund, der går mere opad og udad end nedad og indad (Winther, 2009, s. 246). De tre temaer; det første omkring kroppens sprog og billedsprog, det andet omkring udtryk og indtryk og det sidste omkring stress og afslapning, er sprunget ud af de individuelle fortællinger, men belyser samtidig tendenser der går på tværs i det gymnasiale ungdomsliv. Idræt og en kommende no-stress-generation Illeris og kolleger tegner et billede af en ungdomsgeneration fyldt med unge individer, der skriger efter åndehuller i en sammenpresset hverdag og unge, der føler en udtalt trang til at slappe af og slippe fri fra hverdagens kontrol (Illeris et al, 2009, s. 52). Til forskel fra denne store undersøgelse, har eleverne i nærværende, lille undersøgelse, fundet de åndehuller og det rum, hvor de kan puste ud, på en anden måde, end under en bib-test. Igennem en groundingøvelse, brugen af metaforer og en skriveøvelse tæt-på-kroppen, har undersøgelsen tydeliggjort et kæmpe potentiale for udvikling af elevernes forståelse af deres kroppe og ikke mindst forståelsen i relationen mellem elever og underviser i idræt i gymnasiet. Mange idrætstimer har fokus på elevernes tekniske færdigheder, fysiske kapacitet og sociale kompetencer. I en tid, hvor unges problemer i høj grad er kropsliggjorte (Illeris et al, 2009, s. 61), er det tid til at give kroppen et dybere fokus. Kropsliggjorte erfaringer og en praksisnær involvering, har givet netop kroppens sprog mere synlighed, plads, bevidst opmærksomhed og berettigelse i undervisningen (Winther, 2012b, s. 165). Videre arbejde Artiklen har måtte skære ned på tekst og nuancer, så savner du dybere forklaringer, er du meget velkommen til at kontakte mig på leab@live.dk. I den efterfølgende grå boks har jeg forsøgt at skitsere mine første skridt på denne gyngende grund det er ikke sikkert, at dine kommer til at ligne mine. Jeg påbegynder i denne tid et større speciale, der skal åbne op for yderligere erfaringer med hvordan oplevelsesbeskrivelser kan integreres i idrætsundervisningen på gymnasiet, samt en dybere forståelse for metodens potentialer og udfordringer. 1. Læs mere om sceniske beskrivelser og oplevelsesbeskrivelser i Helle Winthers kapitel Praktikerforskning i bogen Metoder i idrætsforskning fra 2013 (red. af Lone Friis Thing og Laila Susanne Ottesen). Litteratur Eichberg, H. (2013). How to Study Body Culture: Observing Human Pracice. I: Eicberg, H., Engel, L. & Winther, H. (Red.). Tæt på kroppen. Side: Guastelle Lindsay, S. (2013). The Anatomy of Leadership. I: Melina, L. R., Burgess, G.J., Falkman, L.L. & Marturano, A. The Embodiment of Leadership. Building Leadership Bridges. Jossey-Bass. Side: Illeris, K., Katznelson, N., Nielsen, J.C., Simonsen, B. & Sørensen, N. U. (2009). Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur. Lakoff, G. & Johnson, M. (1980). Conceptual Metaphor in Everyday Language. Journal of Philosophy, Vol. 77, No. 8. Side: Winther, H. (2009). Bevægelsespsykologi kroppens sprog og bevægelsens psykologi med udgangspunkt i danseterapiformen Dansergia. Ph.d.-afhandling. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Winther, H. (2012a). Det professionspersonlige om kroppen som klangbund i professionel kommunikation. I: Winther, H. (Red.). Kroppens sprog i professionel praksis. Billesø & Baltzer. Side: Winther, H. (2012b). Kroppens om læremester guide til kommunikationslæsning, lederskab og personlig udvikling i professionel praksis. I: Winther, H. (Red.). Kroppens sprog i professionel praksis. Billesø & Baltzer. Side: Winther, H. (2013). Praktikerforskning. I: Thing, L.F & Ottesen, L. S. (Red.). Metoder i idrætsforskning. Munksgaard. Side: Elektronisk artikel Uddannelsesforsker: Lærerne er redningen Af Laura Engstrøm, 27. november

10 Om tunge betonklodser og lette fjer BILAG Om tunge betonklodser og lette fjer BILAG Brugen af oplevelsesbeskrivelser Dette afsnit er en gennemgang af, hvordan jeg introducerede mine elever for dette nye felt og samtidig en minivejledning til, hvordan du som underviser, kan sætte den narrative metode i spil. Det er ikke nyt for mig, som studerende, at skrive oplevelsesbeskrivelser. At skrive tæt-på-kroppen, sanseligt og med et mættet sprog, kan være en udfordrende og anderledes proces. Jeg vil anbefale, at du som underviser, prøver at sætte ord på et kropsligt, betydningsfuldt øjeblik, før du lader dine elever skrive om kroppens sprog. Derimod er det nyt for mig at undervise i oplevelsesbeskrivelser. Dette er min vej: Eleverne kommer ind i hallen til rolig musik. I dag er der ikke mulighed for vildt boldspil eller anden leg inden vi går i gang. Eleverne spreder sig ud på gulvet med fronten mod tavlen. De står alle stille, med lukkede øjne, som jeg skriver det i den sceniske beskrivelse, og jeg gennemgår en grounding-øvelse, der cirka tager 5 minutter. Jeg snakker langsomt og roligt. Giver eleverne et frirum, uden Iphones, Facebook og vurderende, kritiske blikke. Et øjeblik hvor de står, kun med dem selv og med et fokus; deres vejtrækning. En oplevelsesbeskrivelse kan skrives med udgangspunkt i alt hvad vi laver sammen, men det er vigtigt at pointere den bevidste opmærksomhed, der sker mod kroppen, og at oplevelsen, skal sætte noget i gang hos eleverne. Det skal være noget der rykker - de skal føle noget. Jeg beder dem om at åbne øjnene, når de føler sig klar til det og sætte sig ned på gulvet. Jeg læser to eksempler på oplevelsesbeskrivelser højt, der indeholder mange metaforiske billeder og udtryk. På tavlen står vigtige nøglepunkter og formalia som jeg gennemgår: Oplevelsesbeskrivelse TÆT PÅ KROPPEN DIN subjektive følelse, oplevelse, sansning. Brug billeder og metaforer. DIT betydningsfulde øjeblik. Måske bare et par sekunder. Intet er rigtigt eller forkert. Det er ikke en evaluering om godt og dårligt. Skriv i nutid, jeg-form. Omkring ½-1 side. Aflever på lectio. Til slut fortæller jeg eleverne en vigtig pointe. Relationen mellem underviser og elever er ofte præget af en asymmetri, hvor eleverne føler at de skal præstere og underviserne føler at de skal bedømme. Men i dag, gør jeg det klart for eleverne, at jeg ikke bedømmer deres præstation og at oplevelsen ikke har nogen betydning for deres karakter. Det der har betydning, er at de overholder formalia og forsøger at udtrykke sig så sanseligt som muligt. Eleverne i min undersøgelse går alle i 2.g. og jeg har undervist dem alle sammen i 1½ år. At arbejde tæt på kroppen kan, for mange, være en sårbar og følsom pro- ces, og det er vigtigt at relationen er tillidsfuld og ærlig. Relationen har stor betydning i mit projekt, fordi jeg arbejder som praktikerforsker, hvor min subjektive involvering er en uundgåelig præmis

11 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse af GF kurset i outdoor! Af Hans Erik Ehlers-Kock, Sønderborg Statsskole og HF-kursus Til GF kurset var vi en gruppe på 14 kursister, der havde valgt kurset Outdoor. Kurset var opdelt i 3 moduler 1) Bål og lejrplads 2) O- løb og mulighederne for anvendelse af GPS 3) Adventurerace i form af Bike & Run. Bål og lejrplads Bål er altid en hyggelig aktivitet, og i dette modul var der fokus på at finde brugbare løsninger med hensyn til opbygning af lejrplads. Bål, bivuak og 3-fod var produktkravet! Først fik vi selv lov til at prøve, og bagefter blev vi præsenteret for smartere måder at gøre tingene på. På trods af efterårsblæst fik alle grupper lavet bål og lejr plads med bivuaker, der jf. de nyeste boligstandarder kun opfyldte kravet om ventilation. Et par pølser, lidt snobrødsdej, mariekiks, skumfiduser og mørk økopålægschokolade kunne med fordel have været anvendt som pædagogisk redskab til at sikre højt blodsukker til modulets sværeste, og for friluftsfolk øjensynlig vigtigste disciplin rebsplejsning! Under den afsluttede gennemgang af gruppernes lejrplads blev vi introduceret til bygning af rebbaner i naturen. Et emne der med fordel kunne gøres mere ud af, idet rebbaner kan bruges i gymnasiet både i forbindelse med teambuilding, fysisk aktivitet og kompetitiv træning. Elevernes/Kursisternes erfaringerne med friluftliv i gymnasiet og på HF er, at friluftsliv er en sjov aktivitet. Som eksamensforløb i Idræt B er det store (og stadig uløste problem) evalueringen og karaktergivningen. Både før og efter kurset må friluftliv derfor endnu ses som en disciplin, der i hvert fald i gymnasieskolen, ikke kan stå alene. O-løb og mulighederne for anvendelse af GPS Fredag morgen (efter generalforsamling og fest) blev vi, efter en kort præsentation, sendt parvis på O-løb i lokalområdet. Jeg løb med min kollega fra Sønderborg Statsskole Morten Knudsen (Phd i stifinding fra militæret, og da vi således var 2 med lokalkendskab, burde et sådan O-løb ikke rumme de store udfordringer. MEN første og største udfordring var, at få teknikken til at fungere! Det der i princippet virker smart og ligetil er det sjældent når en større gruppe som os (eller gymnasieklasse red.) skal tage det i anvendelse første gang. Anden udfordring var at 2 af posterne ikke var placeret korrekt på kortet her hjalp lokalkendskabet dog! Tredje udfordring var opgaverne på posterne, der i flere tilfælde gik ud på artsbestemmelse af, hvad jeg under ét vil kalde træer og buske. Vi endte med at komme først tilbage på IHS, selvom der ikke var tale om nogen konkurrence desværre! Præmien var, at jeg fik lov til at skrive indeværende anmeldelse af kurset. GPS O-løb med poster i Googlemaps og anvendelse af smartphone giver nogle åbenlyse fordele. For det første, giver det mulighed for at lave O-løb uden at opsætte og nedtage poster. For det andet, er denne form for O-løb meget anvendelig i nærområder fx på villaveje og lignende. Konklusionen på O-løb modulet må dog være, at hvis ikke elektronikken indgår som en uundværlig del af O- løbet, er et gammeldags o-løbskort at foretrække. Adventure race BIKE & RUN Adventure racet var lavet som et Bike & Run løb, hvor vi konkurrerede i 3-mandshold. Vores hold bestod af: Jens Raaberg Gade der under adventure racet viste, at han havde Sønderborgs hurtigste kg; Susanne Vadsholt som tydeligvis havde været aktivt lyttende under hele kurset og derfor kunne huske og skelne de enkelte knob og stik fra hinanden; og så undertegnede, som nok mest gik op i vinde! Hvilket vi også gjorde MÅSKE! Umiddelbart efter vi var kommet i mål, fik vi taget vinder foto og afleveret cykler, hvorefter vi bliver gjort opmærksom på, at tiden først bliver stoppet, når vi når tilbage til teorilokalet! Altså et udendørs adventure løb med mål i et indendørs teorilokale! En anden gruppe var, på dette tidspunkt, ankommet til teorilokalet, og der opstod derfor uenighed om det regelsæt vi havde kæmpet under. Da der ikke forelå et sæt fælles spillerregler og ej heller en fælles forståelse, forsøgte vi forgæves at finde hjælp i nationale eller internationale konventioner. Dette resulterede i den pædagogisk korrekte, men for rigtige sportsfolk utilfredsstillede, stilling UAFGJORT! Ved anvendelse af Adventure race i den kompetitive form er det derfor vigtigt med klare spilleregler og retningslinjer for afviklingen. Adventure race kan dog også, med stor fordel, anvendes til teambuilding, hvor fokus ikke er på at vinde! Som sammenrystende aktivitet på idræt C niveau hold er friluftliv meget anvendeligt. Det vil derfor være snæversynet kun at bedømme friluftliv ud fra, om forløbet kan bruges som eksamensforløb baseret på en drejebog. På den anden side, er det nok stadig det problem vi undervisere står tilbage med, hvis vi ønsker at anvende friluftsliv i Idræt B-undervisningen. Min samlede vurdering af kurset, undervisningen, underviseren m.m. er 4 ud at 6 bålsteder, selvfølgelig optændt som jægerild med rødgran! 20 21

12 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse fra GF 2013 Hip hop for alle med udgangspunkt i kreativ dans som metode Underviser: Lene Bonde. Af: Sofie Skov, Randers Statsskole. En stor gruppe idrætslærere havde meldt sig til kurset Hip hop for alle med Lene Bonde. Der var forventninger til et spændende og inspirerende kursus, da Lenes kursus i 2012 med næsten samme overskrift havde været en succes. Der var forskellige forventninger til eller håb om, hvad man kunne tage med sig hjem på de forskellige gymnasier for at opfylde den kreative del af læreplanen, og flere brød ud i store smil og stod med armene over hovedet, da Lene fortalte, at vi kan undervise i hip hop uden selv at skulle stå foran eleverne og danse. Så med denne positive icebreaker tog vi hul på danseworkshoppen. Vi blev præsenteret for mange små øvelser og bevægelser serveret med varierende arbejdsformer. Der var en tydelig progression, hvor vi løbende byggede videre på kendte bevægelser krydret med vores egne seje moves. Der var mange gode ideer til, hvordan man får eleverne til at danse, og hvordan man bygger en koreografi op, uden at de opdager, at det er det, de laver. Kulminationen på alle vores danseanstrengelser blev en fælles gruppeperformance opbygget af sekvenser og bevægelser fra hele workshoppen. Det fede ved koreografien var, at den blev sammensat af elementer fra stort set alle de forskellige sekvenser, vi havde arbejdet med i løbet af kurset, som for eksempel gruppedans, pardans, individuelt koreograferede bevægelser og individuelle, frie bevægelser. Som afslutning på workshoppen arbejdede vi i grupper med idéudveksling og videreudvikling, hvilket gav mange underholdende indslag til den kreative værkstøjskasse ude på gymnasierne. Kursusdeltagernes engagement og begejstring for forløbet viste sig bl.a. ved, at alle ønskede at slutte af med at danse den fælles performance én gang til. Lene leverede inspirerende, varieret og kompetent undervisning med velvalgte og sjove øvelser, som alle vil kunne bruges i et hip hop forløb i gymnasiet. Så vi vendte tilbage til vores arbejdsplads med en masse ideer og ikke mindst ægte street cred For mere inspiration + koreografi:

13 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse af springgymnastik på GI s GF-kursus Af Malene Schouw, Københavns Åbne Gymnasium Onsdag aften skulle de første 2,5 time af springgymnastik-kurset for mit vedkommende tilbringes i gymnastiksalen med Niels Martin Vind som instruktør. Niels Martin er foruden sin tid som gymnast samt gymnastiktræner for yngre drenge også selv gymnasielærer og har prøvet kræfter med elever fra Tårnby Gymnasium og nu Fredericia Gymnasium. Martins tilgang er springlæring gennem leg, og vi skulle gennem learning by doing konceptet og med udgangspunkt i grundspringene salto, vejrmølle, kraftspring og overslag arbejde med springrelaterede opvarmningsøvelser, forøvelser, springopstillinger samt modtagning. Linjen for kurset blev hurtigt lagt, da navnelegen indeholdt armstrækninger selvfølgelig taget med smil og stil og efterfølgende opvarmningsøvelser på airtracken. Opvarmningen bestod yderligere af traditionelle svingøvelser efterfulgt af stationsøvelser, hvori elementer til den efterfølgende undervisning indgik. Det første spring, vi skulle prøve kræfter med, var det lave overslag. Dette blev efterfulgt af kraftspringet og til sidst saltoen. Alle 3 spring havde den samme progression i den pædagogiske opbygning, da vi ved alle 3 spring først kort afprøvede forskellige tilvænningsøvelser, derefter blev modtagningen for det enkelte spring gennemgået for, at vi til sidst kunne kaste os ud i de færdige spring. Afslutningsvis skulle vi på Martins bedste anvisninger sammensætte et koncept indeholdende små temaserier med forskellige spring og øvelser til musik. Dette kom der vældig mange smil ud af samt en inddragelse af musikkens motiverende rytmer her blev både de gode svingøvelser, harehoppet, kraftspring og elegante passeringer af heste og skumplinte taget i brug. Alle udskejelser blev til sidst optaget på video (på mobil). Om torsdagen skulle gårsdagens anstrengelser allerede sættes i spil i et autentisk scenarium, da vi fik besøg af en flok søde gymnasieelever fra Sønderborg Statsskole, hvor formålet var, at vi kursister skulle forsøge at føre eleverne igennem de samme øvelser, som vi havde stiftet bekendtskab med aftenen før. Fra start af blev det igen med springlæring gennem leg som overskrift, da både lærere og elever startede ud med at spille 3 på stribe på redskaberne, hvilket tydeligt var lige underholdende om man så var lærer eller elev. Dernæst bestod opvarmningen af øvelser med inspiration fra kamplege, og imens eleverne fik ekstra sved på panden ved at lave cirkeltræning med springelementer indbygget, kunne kursisterne lige få tid til at genopfriske fokuspunkterne for de forskellige modtagninger. Eleverne og lærerne blev inddelt i grupper, hvorefter det nu var op til de enkelte kursister at føre eleverne sikkert igennem de forskellige spring. Det endte med, at mange af eleverne kunne fremføre flotte og tilnærmelsesvis kontrollerede saltoer. Efter en tiltrængt pause var det tid til, at kursister og elever var på lige fod igen, da Niels Martin introducerede os til parcourverdenen, hvor der blev vist opstillinger der kunne udfordre en bred vifte af færdigheds- og modighedsniveauer. Som afslutning på det korte parcour-modul blev der kreeret og fremvist parcourbaner, hvor man på forskellig vis kunne få afprøvet den gode flowtilstand indeholdende blandt andet precision-jump, land and roll og catleap. Hele kurset blev rundet af med gode fif til, hvor og hvordan man kan finde inspiration og hjælp til fremvisning af spring og øvelser via nettet (eks. samt gode musik-programmer (eks. garageband). Vi fik som afslutning lov til at se vores egen opvisning fra onsdag aften som blev sammenholdt med et klip af Verdensholdet. Vi kunne ikke måle os æstetisk med de dygtige gymnaster, men der var tale om et klart udviklingspotentiale. Under hele kurset fremviste Martin former for opstillinger og tilgange, som tilgodeser både den idrætslærer, som blandt andet har airtrack og saltomåtter til sin rådighed og den idrætslærer, som kun har 50 år gamle redskaber til sin rådighed. De i alt 6 timer i selskab med Niels Martin og springgymnastik fløj afsted, og tasken kunne efterfølgende pakkes med masser af god inspiration og nye erfaringer med både praktiske, pædagogiske og alternative tilgange til idrætsmoduler fyldt med spring og redskaber uanset redskabernes antal og standard

14 Anmeldelse fra GF 2013 Anmeldelse fra GF 2013 Teenvolley i undervisningen Af Anders Oksen, Aarhus Akademi Volleyball skal væres sjovt, aktiverende, inkluderende og udviklende volleyball KAN være det modsatte, hvis det ikke præsenteres rigtigt! Således indbød Sven Brix, der med livslang erfaring i volleyspillet, fra bl.a. børneniveau, Københavns Universitet samt landsholdet, tydeligt havde autoritet i hallen. Fredag eftermiddag, tre omgange fremragende teenvolley senere, indså vi, at han på intet tidspunkt selv havde slået et slag; til gengæld havde vi alle lange, røde arme efter masser af boldberøringer samt mættede hoveder på nyttige øvelser og spil. Ikke engang børneholdene i dag spiller med skraldespand Ordene var igen Svens og faldt, da vi under et spil snakkede lidt taktik. Rundt omkring stod vi en del og kiggede i jorden, og måtte erkende der var en del teori, som vores idræt b-hold nok skulle have genfortalt. Apropos idræt b, var det for mig personligt den primære årsag til, jeg nu befandt mig i hallen og modtog nye ideer. Tre måneder forinden havde jeg for første gang ført et b-hold til eksamen, og jeg måtte krumme tæer, mens de stod og spillede volleybadminton foran censor (og enkelte brillerede med smashøvelser fra baglinjen). Så min konklusion var, at skolevolley skulle have en pause, mens andre boldspil var mere niveauegnede til målgruppen. Heldigvis var Sven Brix kompetent nok til at modbevise min skepsis. Torsdag eftermiddag forsvandt hurtigt med en hel masse 2-2 spil, makkerskabsøvelser med forskellige slag og for dem der skulle frygte, at ordet teenvolley kan lyde hult for eleverne, så indledte vi med en omgang Terminator (et udskillelsesspil). Autentiske elever Fredag morgen stod vi så igen i hallen. Modsat gårsdagen var der ingen, der var løbet efter nøglen til boldene. Nettene var ikke sat op. Vi var trætte: trætte i kroppene efter nogle hårde fysiske dage, trætte i hovederne efter mange inputs, trætte efter et brag af en torsdagsfest alt i alt, vi var elever! var de mange boldberøringer. 2-2 eller 3-3 på en lille bane, flere bolde i spil så ingen kunne være passive, men i stedet skulle boldene bare gribes på andet slaget. Da vi var helt optaget af et spil paradis, hvor vinderne rykkede mod toppen, hvor der måtte spilles level 4, mens taberne rykkede mod level 1 teenvolleyspillet i den anden ende, kaldte Sven os pludseligt sammen. Dagen var fløjet af sted, og for sent indså vi, at vi aldrig skulle spille volleyball 6-6. I stedet havde vi spillet halvandet døgn, hvor vi alle konstant var deltagende i spillet, havde været tvunget til at bruge hovederne og havde meget ømme og lange, røde arme. Her er links til inspiration En time efter løb vi alle rundt så sveden piskede af os. Sven havde hevet volleybingo og volleybrætspillet frem. Spillene involverede terninger, spilleplader og kort (kan anbefales at købe gennem med forskellige fysik- eller teknikøvelser i centrum, og den naturlige konkurrencementalitet klarede for os resten. Derfra kom vi hurtigt videre til smashøvelser, og fik lagt flere lag på vores teenvolley-levels. I fokus ved alle øvelser og spil, 26 27

15 La Santa Sport La Santa Sport At danse på vulkaner En oplevelsesberetning fra idrætskurset på Lanzarote. Af Niels Paludan, Ishøj Gymnasium Du skal kun støde luften ud i små korte stød brug mellemgulvet ikke tænke på indåndingen den kommer af sig selv. Og nu ånder du helt ind og når du ånder ud lader du overkroppen falde tungt ud over benene. Vi har nu lavet stræk og vejrtrækningsøvelser i en halv time. Vi kom alle stille ud i tusmørket og satte os på den store terrasse. Vi sidder med lukkede øjne. Mine andre sanser er ekstremt skærpede. Luften er endnu kølig, og jeg mærker en let brise i håret. En måge skriger. Så får vi besked om at rette os op og åbne øjnene. Og se mens vi har siddet her er solen stået op og lægger nu et gyldent lys over de hvide mure der omgiver La Santa Sport. Dagen er i gang. Det er ikke den værste måde at se virkeligheden i øjnene på. En time senere sidder vi på mountain bikes på vej ud i Lanzarotes månelandskaber. Jorden er sort. Indimellem er der marker der er omgivet af mure af lavasten også her er jorden kulsort. Planterne står med en meters afstand og deres grønne farve virker nærmest vulgær på den sorte baggrund det er ikke natur, men ligner noget fra en tegnefilm. Vi drejer fra hovedvejen ad små stier ind i den rigtige lavaverden. Her er overfladen fuldstændig kaotisk. Lavaen er størknet i forvredne former, men flere steder kan man se, hvordan den er kommet løbende som en flod. Egentlig utroligt at man kan cykle her og det kan man heller ikke helt. Flere styrter og får skåret hænder og ben til blods. Senere efterlader vi cyklerne og går opad. Vi kommer op på kanten af en vulkan og kigger ned i hullet. Kanten er en perfekt cirkel med en omkreds på godt en km og der er nok 400 m ned i dybet. Man skal holde sig på afstand fra kanten. Hvis man ryger udover, vil man rulle hele vejen ned uden at kunne stoppe. Vi kører tilbage til La Santa langs havet. Der er en voldsom brænding, og lige der hvor bølgerne bryder, kan man se en flok søløver næh pludselig rejser en af søløverne sig op på et bræt og stryger af sted på bølgekanten for så efter sekunder at synke tilbage i vandet. Det er surfere, og de ligger hele dagen ud for kysten og venter på den rigtige bølge. Deres nedslidte transitbiler står parkeret uden for La Santa Sport de bor nok i dem. En palmeallé fører de sidste 500 m frem til La Santa Sport. Her kører man ind gennem porten, hvor der står en uniformeret vagt. Man bliver pludselig bevidst om, at man nu bevæger sig ind i en ferieghetto eller compound, der som en af kursusdeltagerne sagde på nogle måder opleves som en discountudgave af Las Vegas: Nemlig når man bevæger sig rundt inde i midten af komplekset, med dets barer og restauranter og med aftenunderholdning på scenen, hvor der danses, jongleres og laves badutspring for et meget uentusiatisk og spisende publikum

16 La Santa Sport La Santa Sport Men La Santa Sport fungerer, og det er spøjst at se hvor mange forskellige typer mennesker, der bruger stedet: Der er smukke svenske sprinterpiger fra atletikeliten, der bevæger sig omkring som rovdyr, idrætshøjskoleunge i alle størrelse og former, der tøffer rundt i badesandaler, men også utrænede hr. og fru Danmark, der tager del i de mange fælles aktivitetsudbud, startende med den fælles morgengymnastik, som vist foregår på samme måde som da La Santa Sport åbnede i 70 erne. Og når man bevæger sig rundt og selv er aktiv, er det et fedt sted, hvor man egentlig ikke tænker meget over, hvor i verden man er, men bare nyder, at man kan være ude og dyrke idræt midt om vinteren. Jeg vil tro at en del af gæsterne egentlig ikke kommer uden for murene undtagen på turen fra og til lufthavnen. Efter middagspausen sceneskift. Vi er på tennisbanen men ikke for at spille tennis (det skal vi først i morgen). Den nyeste pop drøner ud af højtaleren i en uendelig strøm. Mærkeligt at stå på rækker her i solen i december og indøve koreografier, mens sveden hagler af en. Det er som at være tilbage på idrætsstudiet et indtryk der forstærkes, da vi skal øve os i at undervise hinanden. Man er træt om aftenen. Der er to kurser á 3 timer hver dag, og herudover når mange da lige en løbetur eller et spil paddletennis eller almindelig tennis. Kun tirsdagen er kursusfri og da er der bustur rundt på øen. Vi skal til nationalparken. På vejen derhen kører vi gennem flere mindre byer. Alle byernes huse er hvide uden undtagelse og har flade tage. Der er jo kun meget få planter og på afstand ser byerne, når de ligger i det sorte landskab, derfor ud som en masse hårde hvidevarer f.eks. kummefrysere der er henkastet på en losseplads. Men der bor nogen, og julepynten er på plads. For hver 20 meter hænger der et stort neonrensdyr eller snemand i lygtepælene. Det ser absurd ud. Faktisk bor der indbyggere på øen, der vel er noget mindre end Fyn og når man tænker på naturressourcerne er det svært at forestille sig, hvad de lever af. I naturparken kan man kun køre rundt i bus. Her ser der ud som hele øen må have set ud i 1830 efter det sidste vulkanudbrud på øen. Her er fuldstændig dødt. Jordoverfladen ser ud som efter et voldsomt bombardement. Alt er vredet, hærget og gråt som om nogle kæmpebørn havde siddet og kastet med vådt ler. Det er fascinerende, men ikke kønt og også lidt skræmmende. Også den sidste eftermiddag er der yoga med stræk og udspænding lige i skumringstiden. Solen er gået ned, men farver de udtrukne skystriber orangerøde på en dybblå baggrund. De vulkanske bjerge ses kun som silhuetter nu. Bagefter sidder jeg med en kold øl på terrassen, mæt af indtryk fra en rigtig god uge med spændende kurser og rare kolleger. Og derhjemme hærger orkanen

17 La Santa Sport La Santa Sport Puls dans / Power Jam på La Santa Af Troels Birch fra Gl. Hellerup Gymnasium og Thomas Øe Svendsen fra Sank Annæ. På et solbeskinnet La Santa mødte hold 3 op til Power Jam, i øvrigt efter 3,5 timers adventure race. Holdet bestod af en perlerække af trætte idrætslærere, der havde et varieret niveau inden for dans. Måske ikke den allermest taknemmelige gruppe at undervise, men det skulle vise sig at gå fremragende alligevel. Da vi sjoskede væk fra modulet, nu med endnu mere trætte ben, var det med smil på læberne. Tanken bag Power Jam er, at kombinere dansetrin med en konstant høj puls, hvilket vores underviser Amanda Baltzer Marlet konsekvent insisterede på. Væk er en mere klassisk opbygning, hvor arbejdet med at opbygge en serie af koreograferede bevægelser er brudt op i dele: gennemgang af nye trin først uden, så med musik, hvilket stille og roligt bygger serien op men som også hele tiden betyder, at vi som undervisere flytter os mellem musikanlæg og gruppen for at tænde og slukke musikken. I Power Jam kører musikken non-stop, med flydende overgang mellem de forskellige downloadede musiknumre (itunes sørger for glidende overgang mellem numrene), hvilket betyder at selve introduktionen af de nye bevægelser skal klares til en dunkende bas fra en masse af de hits, som også vores elever hører (tag playlisten fra itunes mest spillede numre eller tilsvarende fra Spotify/TDC Play/Wimp eller andre). I praksis foregår dette ved at man ofte sætter de nye bevægelser ned i halvt tempo, for derefter at udføre dem i normalt tempo, og til sidst sætte dem på den stadigt voksende serie, enten enkeltvis eller i blokke. Dette betyder, at der kommer et flow i introduktionen, som vi i hvert fald ikke har haft i tilsvarende lektioner derhjemme, hvor vi ofte har snakket os igennem bevægelserne. På La Santa vekslede vi hele tiden mellem halvt/ fuldt tempo og serie, og ved lektionens afslutning var der bygget en serie op med 16 forskellige koreograferede bevægelser. Den store forskel eller fordel ved denne opbygning er, at instruktionen på denne måde bliver forholdsvist non-verbal og tvinger eleverne til at erfare med deres kroppe snarere end deres ører, men i særdeleshed at vi aldrig fik pulsen ned, selvom der var en konstant progression i opbygningen af serien. Selve måden at opbygge indlæringen på med konstant bevægelse og en relativt høj puls henvender sig nok primært til moderne dansetyper, og ikke indlæring af eks. lanciers, hvor formålet nok aldrig bliver at holde pulsen oppe! Vi skulle selvfølgelig også opbygge vores egen serie i grupper og herefter lære den fra os i nye matrix-grupper, hvilket var til stor morskab for både os selv og underviseren Amanda. Vi lykkedes med at lave en serie og (næsten) med at lære serien til resten af hold 3 men især havde vi det sjovt undervejs, hvilket også er en pointe ved Power Jam. Og frem for alt stod vi aldrig stille og snakkede om hvilke bevægelser vi skulle lave, for der skulle være konstant bevægelse. På den måde blev vi tvunget til hele tiden at danse os frem til løsningen det gav sved på panden, selv når vi bare øvede os, og det høje aktivitets- niveau sikrer, at selv et danseforløb også kan være med til at vedligeholde konditionen. For dem der har mod og lyst til at kaste sig ud i Power Jam er vi blevet lovet, at der på EMU kommer en inspirationsvideo med Amandas serie, samt en optaget freestyle-session til brug for idrætslærere, hungrende efter flere moves

18 La Santa Sport La Santa Sport Anmeldelse af GI Tenniskurset Af Bente Bregnbak, Frederiksværk Gymnasium & HF Tennis er et spil, der tilsyneladende ser enkelt og tilforladeligt ud, men som er udfordrende i sit krav til koordination, bevægelighed og beherskelse af kraft, skriver Peter som indledning til sit fremragende kursusmateriale og senere samme sted Kursets fokus vil være at skabe glæde ved tennis gennem beherskelse af elementære færdigheder, fremfor på detaljerede udredninger og introduktion af specialslag. Oplevelsen af spillet vil stå i centrum. Det var, hvad vi kursister i høj grad kom til at erfare med Lektor Peter Holst, idrætslærer på Espergærde Gymnasium og tidligere underviser i tennis på IFI, som instruktør på Tenniskurset på La Santa. Forløbet, som bestod af 3 moduler hver på 3 timer, var opbygget særdeles pædagogisk og absolut 100% gymnasierelevant med en fin progression fra minitennis med skumbolde i hallen over udendørs øvelser med væsentlige grundslag til sjove og aktiverende spillignende øvelser med pointtælling. På sin rolige, kyndige og behagelige facon satte Peter os efter en ganske kort og klar introduktion til 1.modul straks i gang med, parvis, at slå skumbolde over et sænket badmintonnet med hånden. Hintet var at vi skulle forsøge at ramme en udbredt avis på gulvet. Efter passende afprøvning og kort instruktion gik vi derefter i gang med forhåndsslag med ketchere op ad væggen.. Slagene blev senere varieret til også at omfatte baghånd og senere skiftevis forhånd og baghånd. Herefter fulgte spil som i bordtennisdouble med vinder-ende. Alt sammen med passende tids flow, gode og enkle retteinstruktioner og masser af dynamik, så der hurtigt var masser af puls og bevægelsesglæde. Udendørs startede vi i pragtfuldt solskin 2.modul med at afprøve slagfornemmelse og tekniske muligheder vha. af 4 forskellige typer tennisbolde: røde bolde (25% af rigtig bold), orange bold (50%), grøn bold (75%) og gul bold (alm tennisbold), som egner sig respektivt til nybegyndere øvede på afkortet bane-opstart / teknik garvede spillere. Efterfølgende måtte vi selv vælge spilbold til øvelser og spil. Med afsæt i enkle, visuelt tydelige og klart fokuserede instruktioner blev vi ført igennem greb, forhånd, baghånd og flugtning, hvor vi arbejdede parvis og altid indledte med boldfodring med underhåndskast for at give tid og godt oplæg til returneringer med teknisk optimal kvalitet. For alle de basale slag blev der lagt vægt på flg. Elementer: forspændingshop side til net stå (afsæt fra underlag) slå. Få fokuspunkter gjorde slagene nemmere at lære og konkurrenceelementet gav det hele lidt speed. Højdepunktet i 3.modul hvor solen bragede endnu mere nådesløst! var nok serven. Atter fik vi forevist den færdige serv med fremragende, ledsagende instruktion, hvorefter vi trinvist angreb slaget ved at indlede med lange, opadgående, overhånds boldkast på banen med venstre fod på baglinjen. Derefter fra servelinjen med ketcher diagonalt til modsat servefelt. Fokus på greb- (hammer/økse) opkast (højt og lige op / følg bolden) ketcher løft og armens pronationsbevægelse i tilslaget. Serven skulle nu filmes så vi øvede os på de flotte opkast og accelererende slag som små myrer. De af os der var velsignet med en ipad fik besked på at downloade ubersense, et videoprogram der kan afspille i slowmotion og er let at gå til!.derefter var der en del stjerner på en formiddagshimmel og vi oplevede som elever stor glæde og selvværd ved at observere de strakte arme og flotte sving og hop fremad i afsættet. Man kan stadig undres over hvor lidt der egentlig skal til for at stimulere ens fortsatte bevægelses- og spilglæde! Et vidunder af et pædagogisk hjælpemiddel og så har de passive også en glimrende og meget aktiv observatør- og kommentatorrolle. Hele seancen blev afrundet med kamplignende spiløvelser som Fri, et grundspil med 4 spillere, èn mod én spilles på halv bane. Når en bold på den ene banehalvdel er vundet, råbes fri og parvis spilles om at vinde den anden bold. Begge bolde skal vindes for at få point. Spilles til 7 og Tab og vind (grundspil-flugtning- smash) med 4-5 spillere, hvor læreren eller en relativt god elev sætter bolden i spil med underhåndsslag ude fra sidelinjen. Som det gerne skulle fremgå havde vi pragtfulde oplevelser, og jeg vil i høj grad opfordre til at bruge Peters materiale som skulle kunne findes på EMU en. Materialet er foruden gennemgang af teknik og spiløvelser forsynet med links til videoer på YouTube og nyeste faglitteratur på tennisområdet. Med stor tak for et oplevelsesrigt, fagligt løft

19 La Santa Sport La Santa Sport Kursusanmeldelse Yoga I modvind letter dragen Af: Lise Rejnhold Sørensen, Odense Katedralskole Således lød den indledende bemærkning fra yoga-instruktør Merete Matthiesen til det frivillige og ekstraordinært arrangerede allersidste modul i yoga, umiddelbart inden afslutningsmiddagen torsdag aften. Der var fokus på afspænding og udstrækning; og behovet derfor var bestemt til stede. Efter 30 timers skemalagt idræt, plus det selvarrangerede løse, var kroppen ved at være mærket. Ikke mindst som følge af de yoga-mæssige udfordringer ugen havde budt på. Fordelt over to moduler á hhv. 1½ og 3 timers varighed, gennemgik vi på Club La Santa et intenst forløb i yoga. Deltagerne var delt i tre hold (á ca. 15 personer), som på skift gennemgik nogenlunde det samme program. Merete førte os smidigt og kompetent gennem dels en indre, mental, og dels en fysisk krævende udviklingsrejse. Dette gennem kyndig og deltaljeret vejledning i et hav af yogastillinger, hvor variationer af Solhilsen og tryghedsskabende tilbagevenden i rigt mål til Hunden med hovedet nedad var gennemgående temaer. Jeg tør godt vove pelsen og påstå, at alle blev udfordret på balance, styrke, udholdenhed og i håndteringen af den indre yoga-protest-hund, som bjæffede med variationer over tid. Men tidligt i processen, og ganske ofte, blev vi af Merete bedt om at hilse smerten og krampen velkommen, og hvad krampe angik, skulle vi huske på, at det kun tager 40 sekunder, så er den overstået! Således opmuntrede positionerede vi os det bedste vi havde lært, badet i strålerne fra den dejlige sol, på Club La Santas blå tennisbaner. Når det kneb med entusiasmen ved tanken om igen at skulle byde en krampe velkommen, når balancen var udfordret til det alleryderste i en sideplanke, eller med andre ord: Når modvinden føltes for kraftig, blev vi bevidstgjort om, at vi ved relativt små justeringer som at smelte ned mellem skulderbladene eller løfte hjertet til tommelfingrene kunne holde stillingen endnu længere eller udføre den endnu mere yderligt. Oftest arbejdede vi individuelt, men en del tid blev også brugt på par-arbejde, hvor fokus var på ved hinandens hjælp at optimere øvelserne. Alt sammen forsøgt udført med blide og bløde ansigter, så anstrengelsen ikke fik overtaget, men i stedet den indre ro. Vi diskuterede, om der var nok didaktiske overvejelser i forløbet og om det var relevant i fht. vores undervisning i gymnasiet og på hf. Den bagvedliggende mening fra Meretes side var, at det ikke skulle handle om didaktik, men om at vi hver i sær skulle få et personligt forhold til yoga; skulle opleve den på egen krop og drage med på den indre rejse, som den førte os på. Først derefter ville vi kunne undervise i yoga. Ikke så kyndigt og detaljeret vejledende som Merete, men dog med troværdighed. I med- og modvind fik vi dragen til at tage tilløb på Club La Santa. Fundamentet er dermed skabt for, at vi i den daglige undervisning kan få den til at lette

20 Kurser Kurser IDRÆT OG IT 2 GI afholder to identiske kurser om brugen af IT i idrætsundervisningen med fokus på pædagogik og didaktik. På kurset har vi særlig fokus på områderne anvendelse af videoanalyse i undervisningen samt IT i træningsprojektet. Der vil blive givet eksempler på konkrete forløb indenfor områderne samt tid til at kursisterne selv udvikler forløb. I januar 2013 afholdt GI kurset Idræt og IT, hvor fokus var på det tekniske aspekt ved inddragelse af udvalgte IT-redskaber i idrætsundervisningen. Nu følger et opfølgende kursus med mere fokus på didaktik. Det er ikke en forudsætning for deltagelse på dette kursus, at man har deltaget på det første kursus. Kursusdagen vil bestå af både en teoretisk og en praktisk seance. Yderligere information om kurset vil være at finde på EMU en sidst i februar Sted: Tirsdag d. 22. april 2014 på Frederiksborg Gymnasium og HF og onsdag d. 23. april 2014 på Egaa Gymnasium. Tid: Pris: Kr. 800,- inkl. forplejning (betalingen trækkes via skolens EAN). Ekstra pris for ikke-medlemmer er kr. 500 Max deltagerantal på hvert kursus: 30 Undervisere: Lars Bo Kristensen fra Egaa Gymnasium, Niels Skovmand fra Grenaa Gymnasium og Mikkel Thoudal Clausen fra Helsingør Gymnasium Kursusledere: Anders Bergholdt: anders.bergholdt@skolekom.dk og Andreas Schiørring: akatas1@akat.dk Tilmelding via EMU en: Tilmeldingen startes op ultimo februar. GI-Medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet. TAG PÅ KANOKURSUS 2 Faglig udfordring og intensive/sjove padleoplevelser til øvede kanopadlere Har du gennemført et basalt kanokursus og mestrer du de grundlæggende padleteknikker i en kano? Har du mod på kanotekniske udfordringer i fosser i Sverige? Kan du lide, at mærke adrenalinen i kroppen? Kan du lide lejrliv, god bålmad og samvær med andre idrætskolleger? Så meld dig til dette kanokursus. Dato: 23/4-25/ (alle tre dage i fuld længde). Sted: Emåen i Sverige. Deltagerantal: Maks. 14 Målgruppe: Øvede padlere, der behersker flg. padleteknikker: j-tag, skubtag, træktag, scull, fejetag, krydstag og i nogen grad højt- og lavt støttetag. Er du i tvivl om du har det rigtige niveau så ring til Ole på og bliv afklaret (dog kun med henblik på deltagelse i kursus). Indhold: Overordnet indgår der tre fokusområder i kurset. 1. Padleteknikker i strømmende vand. 2. Læsning af strømmende vand samt udnyttelse af strømmen. 3. Sikkerhed og fossejlads. Hvordan undgå man bedst kæntringer. Hvordan skal forholde sig ved kæntringer mm. Pris: kr Prisen inkluderer: kano, padler, våddragt (haves ikke i ubegrænset antal/størrelser), redningsvest, lækker bålmad, vandtætte tønder, overnatning i lavu, benzin til transport samt transport over Øresund. Du skal selv medbringe: madpakke, termokande, tre liter drikkevand, hjelm (en cykelhjelm er god nok), lygte, liggeun- derlag, sovepose, badetøj, regntøj, håndklæder, grej til spisning, dolk, skiftetøj, notesblok og blyant samt andet personligt udstyr. Da der ikke er et ubegrænset antal våddragter til rådighed og måske heller ikke en der lige passer dig, er det en fordel, hvis du selv kan skaffe en. En tørdragt er endnu bedre, så kan du skaffe en sådan så slå til. Det forventes, at du vil indgå aktivt i de praktiske forhold på turen. Alt efter antal kursusdeltagere kan der blive behov for at kursister må stille bil til rådighed. Benzinen vil blive betalt. Kurset er på eget ansvar (lad dig ikke afskrække at denne formulering). Instruktør: Ole Andreassen. Kanoinstruktør gennem mange år. Ekspeditionsguide i Canada. Medlem af Dansk kano og kajak forbunds arbejdsgruppe, hvor fokus ligger på implementering af EPP (Euro Paddle Pass) i Danmark. Medlem af Dansk Kano Ekspeditions Klub. Gymnasielærer på Gribskov gymnasium. Tilmelding til: Ole Andreassen. hunterboddy@gmail.com Senest d. 7/ Tilmeldingen er efter først til mølle princippet. Et mere præcist program vil blive tilsendt de tilmeldte. Læs evt. anmeldelse af kursus i GISP nr