Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv"

Transkript

1 Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv Søren Andkjær Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Publicerad på Internet, (ISSN ) Copyright Søren Andkjær All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Introduktion Et typisk eksempel på dansk friluftsliv er højskolegruppen på kajaktur langs kysten eller på skitur over fjeldet i en lille gruppe med læreren som vejleder. Det enkle liv i naturen, fællesskabet og miljøbevidstheden indgår som centrale elementer i den pædagogiske strategi. Den praktiske formidling sker via en lærerrolle og en pædagogik hvor deltagernes ansvarlighed og medbestemmelse er centrale mål. Naturen er i centrum, roen og refleksionen ses som centrale værdier samtidigt med at sikkerhed og tur efter evne er forudsætningen for den positive oplevelse. Et andet eksempel på friluftsliv i Danmark er medarbejdergruppen eller gruppen af belastede unge på udfordringstur i naturen. Aktiviteterne er risikobetonede: klatring, fosspadling eller offpiste-skiing 1 og fokus er rettet mod den individuelle oplevelse eller overskridelsen af personlige grænser. Aktiviteterne tilbydes typisk i form af ture eller kurser organiseret af private, kommercielle firmaer. Formidlingen sker via instruktion og naturen ses primært som en smuk og fascinerende kulisse. Begreber hentes ofte fra den engelsk-amerikanske tradition for outdoor 2 : det ekstreme, teambuilding, adventure, mountainering, explorer m.m. De to eksempler illustrerer spændvidden eller mangfoldigheden i dansk friluftsliv. I begge eksempler vil vi karakterisere praksis som en form for friluftsliv. Det er imidlertid åbenbart at der er meget stor forskel på de to former for naturpraksis. Der er tale om forskellige mål og motiver (og dermed værdier) med aktiviteten. Der er tale om forskellige målgrupper, pædagogiske arbejdsformer og organisatoriske settings (Dietricht 2002) ligesom det er åbenbart at der er forskel på den konkrete praksis. For en udenforstående betragter kan de to eksempler synes ens men på en række områder adskiller de sig radikalt fra hinanden (Olwig 1995). Alligevel betegner vi begge praksisformer som friluftsliv (Friluftsrådet 1997). Målet med denne artikel er at redegøre for og diskutere udviklingen i friluftsliv i Danmark gennem de sidste år samt reflektere over en fremtidig udvikling. Baggrunden er et Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

2 konkret forskningsprojekt: Dansk Friluftsliv i det 21. århundrede pædagogik og perspektiver 3. Projektet rummer en kvantitativ og en kvalitativ del samt en afsluttende perspektivering med opstilling af scenarie for fremtidens friluftsliv. Det er vigtigt at understrege at hensigten ikke er at diskutere eller fastslå hvad der er rigtigt eller forkert friluftsliv 4. Det er derimod intentionen at formidle et billede af mangfoldigheden i dansk friluftsliv samt give en forståelse for de forskellige arbejdsformer, pædagogiske mål og værdier som kan ses indenfor friluftsliv idag. Debatten om mål og midler i friluftsliv er ikke mindre aktuel idag end tidligere. Det er fortsat nødvendigt med en pædagogisk diskussion af friluftsliv bl.a. for: at forstå fænomenet friluftsliv i en samfundsmæssig-kulturel sammenhæng (hvorfor og hvordan dyrkes friluftsliv?) at kunne vurdere politiske forhold, dvs. primært naturforvaltningen, som har betydning for friluftsliv, f.eks. adgangsforhold (hvordan administrere?) at kunne udvikle fagområdet pædagogisk (hvordan tilrettelægge og organisere?) Friluftsliv ses i udgangspunktet som et kulturelt fænomen en kulturel konstruktion som konstant ændres og udvikler sig (Petersen 1999, Kaltenborn 1993). Friluftsliv som kulturelt fænomen fortæller om og reflekterer en kulturs opfattelse af og forhold til naturen. Der findes ingen universel forståelse eller definition som dækker fænomenet. Det er på denne måde et bredt begreb om friluftsliv som tages i anvendelse (Friluftsrådet 1997). Begrebet om pædagogisk friluftsliv henviser til friluftsliv praktiseret i en (pædagogisk) kontekst med en (mere eller mindre bevidst) pædagogisk hensigt og med en eller flere (pædagogisk) ansvarlige. Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse af friluftsliv i Danmark (Kofoed, 2001) viser at der igennem perioden har været en markant vækst indenfor det pædagogiske og institutionaliserede friluftsliv. Der er tale om en stor stigning i aktivitet og et øget antal medlemmer eller deltagere i forhold til friluftsliv i regi af: høj-, efter- og ungdomsskoler Dansk Idrætforbund Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Dansk Ornitologisk Forening Naturvejledningen Gymnasieskolen. En forsigtig konklusion på den kvantitative delundersøgelse fortæller følgende: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

3 Overordnet ses en meget stor stigning i friluftsliv (aktiviteter, ture og kurser) indenfor de organiserede former for friluftsliv. Udviklingen registreres i særlig grad i medlemstal og deltagelse i idrætsorganisationernes friluftsliv samt i efter- og højskolernes aktivitet. En stor stigning i de former for friluftsliv som udbydes på markedet i form af kommercielle ture, eller kurser. Indenfor de ældre (traditionelle) organisationer med naturaktiviteter, (spejderbevægelsen og Dansk Vandrelaug) ses en mindre stigning i aktivitet. En stor stigning i de nyere former for friluftsliv Perspektivering Sammenholder vi resultaterne i den kvantitative undersøgelse med andre sociologiske undersøgelser af deltagelse i friluftsliv 5 kan vi få et indblik i forholdet mellem udviklingen i det organiserede overfor det uorganiserede friluftsliv. I forhold til Skovundersøgelsen (Søndergård Jensen 1997) kan vi konstatere at der er sket en markant stigning i det organiserede friluftsliv set i forhold til det uorganiserede. Den øgede aktivitet og deltagelse i organiseret friluftsliv overstiger den påviste stigning i friluftsliv i skovene (både organiseret og uorganiseret). Den påviste tendens til at friluftsliv idag i højere grad sker i større grupper (Søndergård Jensen 1997) peger i samme retning 6. Konklusionen er at en meget stor del af udviklingen i dansk friluftsliv er sket indenfor de organiserede (og pædagogiske) former for friluftsliv. Stigningen kan samtidigt primært lokaliseres til nye former for friluftsliv 7, dvs. indenfor de frie skoler, dele af idrætten, gymnasiet samt det private marked. Undersøgelsen dokumenterer en tendens til at friluftsliv idag i højere grad end tidligere (for år siden eller tidligere) praktiseres i organiseret, pædagogisk sammenhæng 8. Friluftsliv dyrkes idag i væsentlig større udstrækning i offentligt/statsligt regi eller indenfor rammerne af det private marked (Pestoff 1996). Teorien eller forestillingen om friluftslivets institutionalisering synes hermed bekræftet. Inddrager vi teorier om samfundets organisering i velfærdsstaten (Pestoff 1996) er det muligt at karakterisere udviklingen nærmere. Den øgede interesse for og deltagelse i friluftsliv er primært sket i det organiserede og institutionaliserede friluftsliv, dvs. indenfor den tredie sektor, markedet og i den offentlige sektor. Resultatet bliver interessant, hvis udviklingen ses i relation til den tilsvarende ændring i idrætaktivitet generelt. Idrætsudfoldelse for voksne sker idag i langt større grad end tidligere (dvs. 1950) i uorganiseret regi (det civile samfund) eller indenfor den frivillige organisering den tredie sektor (Ibsen 2000). For børn og unges vedkommende kan den modsatte udvikling registreres. Undersøgelsen tyder på, at den tredie grønne bølge (Eichberg, 1986) med udbredelsen af friluftsliv i særlig grad har fundet sted indenfor det offentlige (eller statsligt støttede institutioner) og indenfor det kommercielle marked (hel- eller halvprivate firmaer) eller indenfor formelle organisationer i den tredie sektor. Udviklingen i voksnes deltagelse i friluftsliv er på denne måde i et vist omfang gået i en anden retning, end hvad vi ser i idrætten 9. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

4 Populært eller polemisk kan vi sige at deltagelse i friluftsliv har ændret sig fra at gå på tur til at gå til...(friluftaktivitet) eller at tage på kursus 10. I takt hermed har det almindelige friluftsmenneske bevæget sig fra at være kajakroer til at være kursusdeltager eller friluftsturist. Det er i denne forbindelse muligt at tale om forskellige kategorier eller typer af rolle i forhold til deltagelse i friluftsliv. Rollerne relaterer sig, i større eller mindre grad, til organiseringen efter følgende mønster : Organisation det civile samfund den tredie sektor den offentlige sektor markedet Rolle friluftsudøver medlem (af forening) elev/studerende, klient/patient kunde, turist Det virker indlysende at rollen har betydning i forhold til praksis såvel som i relation til den enkeltes oplevelse og selvopfattelse. Tilsvarende fortæller rollerne os om forholdet mellem deltager og pædagogisk ansvarlig samt giver antydninger i retning af pædagogisk mål og dermed om den konkrete praksis. På den ene side ses friluftsudøveren, naturvandreren eller kajakroeren, som dyrker friluftsliv sammen med venner og familie, uorganiseret og uformelt. Heroverfor står praksis og de tilknyttede roller fra markedet, staten og den tredie sektor (foreningslivet) det institutionaliserede og pædagogiske friluftsliv. Kvalitativ undersøgelse Det pædagogiske friluftsliv er undersøgt i et casestudy (Flyvbjerg 1991, 2001, Maaløe 1996) med kvalitative interviews (Kvale 1994). Intentionen er at undersøge forskellige praksisformer med det formål at finde ligheder og forskelle og derudfra, om muligt, at påvise forskellige retninger eller delkulturer. Fokuspunkter i undersøgelse og analyse var følgende: tradition og begrebsanvendelse organisation aktivitetsform, målgruppe pædagogik, didaktik, metodik, lærerrolle pædagogiske mål og værdier naturbrug og natursyn. Metoden har her været at undersøge et mindre antal (7) cases udvalgt udfra en formodning om dels at kunne se forskellighed og dels at se typiske (paradigmatiske) eksempler fra friluftslivets praksis i Danmark. Der er dels blevet foretaget kvalitative interviews med ledere og pædagogisk ansvarlige og dels blevet foretaget observation af praksis. Følgende skoler og institutioner har været inddraget og udgjort cases : Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

5 ældre idrætshøjskole med friluftslinie nyere idrætshøjskole med friluftslinie større privat firma som tilbyder teambuilding, events, overlevelsesture m.m. kommunal naturskole med naturvejledere natur- og friluftsudvalget i en større idrætsorganisation kommunal institution som arbejder med friluftsliv i behandlingen af såkaldt vanskelige børn og unge gymnasieklasse med friluftslinie Friluftslivets mangfoldighed kontraster og diskurser En første iagttagelse i forhold til udtryk og indhold i friluftsliv handler om den forskellighed og mangfoldighed som kan registreres. I forhold til alle de nævnte fokuspunkter kan vi se store forskelle i opfattelser og praksis imellem de undersøgte cases. Her vil de mest markante forskelle, eller diskurser, blive vist for derefter forsøgsvis at blive systematiseret. Friluftslivs-begreb Selve begrebet friluftsliv har været genstand for stor diskussion i pædagogiske miljø i friluftsliv 11. Debatten har haft karakter af en meget følelsesladet og normativ eller ideologisk diskussion om rigtigt og forkert friluftsliv. I casestudiet viser det sig at der er stor variation i forståelsen af og brugen af begrebet friluftsliv. Et centralt kriterium handler om, hvad der ikke opfattes som friluftsliv dvs. negationen til friluftsliv. Det er muligt at identificere 3 diskurser eller opfattelser af begrebet friluftsliv: Friluftsliv kan deles i moderne og traditionelt friluftsliv. Forestillingen om det traditionelle overfor det moderne friluftsliv synes at være alment udbredt. Friluftsliv er det enkle basale liv i naturen ellers er det ikke friluftsliv. Når livet i naturen antager grader af ekstremitet og har karakter af målrettet struktureret teknisk og/eller sportslig aktivitet mister det sit element af friluftsliv. Friluftsliv er den ustrukturerede, ikke-målrettede aktivitet knyttet til fritiden (dermed opfattes det pædagogiske friluftsliv ikke som rigtigt friluftsliv!). Pædagogiske mål I undersøgelsen af de enkelte cases er et centralt fokuspunkt den enkeltes (leders) (selv-)forståelse eller definering af pædagogiske mål, dvs. hvad motiverer og legitimerer praksis. Her ses en variation af pædagogiske mål, hvor friluftsliv tillægges betydning i forhold til flg: oplevelse for den enkelte udfordring af den enkeltes (fysiske og psykiske) grænser udvikling af gruppen teambuilding indlæring af centrale teknikker i friluftsliv læring om naturforhold Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

6 miljøbevidsthed almen dannelse demokratisk forståelse Det fremgår at der eksisterer en række modsætninger i forhold til opfattelsen af friluftslivets pædagogiske funktion og legitimitet: Det er åbenbart, at der er forbindelse mellem de enkelte begrebspar eller temaer. Det individuelle har nær relation til oplevelsen og det personlige udbytte på samme måde, som der er en nær relation mellem fordybelsen, det politiske engagement og det almene. Sammenhængen er dog ikke entydig og der er flere (pædagogiske) diskurser på spil. Arbejdsformer, lærerroller I forhold til de pædagogiske arbejdsformer kan følgende forskelle iagttages: produktorienteret eller procesorienteret focus på faget(evt. /læreren) eller situationen/deltagerne. læreren som instruktør og autoritet eller en demokratisk styring vejlederrollen utryghed, usikkerhed og manglende information som pædagogisk virkemiddel eller tryghed, information og medindflydelse Der er stor forskel på om praksis er rettet mod et konkret mål eller produkt eller det i højere grad er processen som vægtes. Der ses tydelige forskelle i forvaltningen af lærerrollen. Forskellen relateres naturligt til det pædagogiske fokus og vægtningen i forhold til proces eller produkt. Instruktøren vil være mere fagligt orienteret (produkt) ligesom også naturvejlederen er det. Vejlederen har i højere grad fokus på processen og dermed på situation og deltagere 12. Natursyn I de forskellige cases og praktikker kan der iagttages flere forskellige former for naturrelation flere natursyn (Fink 1995). Vi finder et element af byens natursyn, hvor naturen fremstilles som det derude (det oprindelige), som mennesket har fjernet sig fra og som vi derfor søger tilbage eller ud til. Naturen er det der ligger udenfor byen, primært det ikke-dyrkede. Vi ser her et element af romantik, hvor naturen tillægges en række væsentlige (pædagogiske) kvaliteter: oprindelighed, kraft, ro, æstetik m.m. Samtidigt finder vi et element af naturvidenskabens natursyn. Naturen ses som en velegnet arena for planlagte aktiviteter med klart definerede pædagogiske mål. Naturen er her en faktor der i overvejende grad kan beregnes og kontrolleres: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

7 På tilsvarende vis kan der genfindes elementer af agerbrugets natursyn, hvor naturen repræsenterer det ikke-opdyrkede. Naturen er det vilde som repræsenterer en modstand og leder frem til forestillingen om kampen mod naturen. Eftertankens natursyn kan iagttages der hvor selve begrebet natursyn bliver sprogliggjort og sat til debat. Naturen er på een og samme tid det hele og (måske) slet ikke tilstede! Ser vi på de undersøgte cases kan der opstilles 3 landskaber som viser den tilgang til natur der er gældende og de forestillinger om forskelle og værdier i forhold til natur-kultur som præsenteres. Et oplevelsesrum Det derude landskabet Kulturpessimistisk grundsyn (Byens natursyn) Naturen er noget som er derude som jeg forbruger, naturen er noget hvor jeg oplever nogle ting. 13 En arena Det som kan beherskes og kontrolleres Kulturoptimistisk grundsyn (Agerbrugets og Naturvidenskabens natursyn) Normalt er det os der overtager og behersker/kontrollerer naturen. En helhed Det hele eller intet???? (Eftertankens natursyn) så natur... altså grænsen er utroligt flydende... fra den lille park og så til den store skov Fem forskellige retninger i dansk friluftsliv De undersøgte cases og de påviste forskelle og ligheder i casestudiet giver grund til at tro, at der i Danmark idag er mindst 5 retninger indenfor den organiserede og pædagogiske friluftsliv. Kriterierne for at udskille en retning er, at der er markante forskelle set i forhold til de nævnte fokuspunkter. Naturliv og naturvejledning natur og miljø kendskab og bevidsthed landskab og kultur undervisning via oplevelser Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

8 Traditionelt nordisk friluftsliv enkelt friluftsliv turen tid, det enkle liv natur/kultur, miljøbevidsthed vejledning Friluftsaktiviteter motion/krop, naturinteresser, socialt samvær mestring af teknik/specialviden instruktør guide Udfordringsaktiviteter i naturen adventure/teambuilding personlig udvikling eller udvikling af relationer i gruppe overskride grænser, det ekstreme, risiko instruktion, eksperter Adventure race 14 sports-konkurrence i naturen (tider, placering, præmier) friluftsteknikker (orientering m.m.) træning og samarbejde individuelt og i hold (teamwork) Mangfoldigheden eller spændvidden i billedet af dansk friluftsliv kan fremstilles grafisk i flg. figur: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

9 Den vertikale akse angiver den overordnede pædagogiske fokusering (legitimering) og den horisontale akse refererer til konkret praksis, arbejdsform og virkemidler og dermed til motivation og attraktion ved praksis set fra deltagerens perspektiv. De 5 retninger eller kulturer kan indsættes med naturliv og naturvejledning i øverste højre hjørne. Herefter kommer traditionelt nordisk friluftsliv indtil vi ender med kategorien adventure race i nederste venstre hjørne. Det er imidlertid vigtigt at påpege at der ikke er tale om totalt adskilte kategorier men snarere om typologier. Materialet viser at der findes nuancer og blandingsformer. Den enkelte deltager i friluftsliv refererer således til og deltager i flere forskellige typer friluftsliv. Vi kan muligvis tale om en form for situationsbestemt deltagelse, hvor den enkelte aktør deltager i forskellige settings eller friluftskulturer afhængig af den aktuelle situation. Denne måde at agere i forskellige arenaer eller kulturer fremstår tilsyneladende uproblematisk for deltagerne. Tilsvarende er det også tilfældet at den enkelte institution blander elementerne og tilbyder flere former for friluftsliv. Denne iagttagelse, om deltagernes mobilitet og institutionernes mangfoldighed, bekræftes af tilsvarende undersøgelser bl.a. i Norge (Bischoff, Odden, 2000, 2002). Vi kan således i dag ikke i samme grad (som tidligere, dvs. o ) tale om en friluftudøver som rendyrket natur-menneske eller ren oplevelses-/risikosøger. Tilsvarende lader det til at det er vanskeligt at tale om at den ene institution eller organisation alene står for det traditionelle friluftsliv og den anden alene for det moderne, teknologiske og evt. sportslige friluftsliv. Også på organisations- eller institutionsniveau kan vi derfor tale om en større åbenhed, nuancering og mangfoldighed Hvis vi skal forsøge at finde mulige forklaringer på denne udvikling kan nærliggende forslag være markedskræfterne (større marked konkurrence) og institutionaliseringen. Den øgede konkurrence på området som er en følge af populariseringen af friluftsliv og vel også (det vi kalder) institutionaliseringen har muligvis medført at det praktiserede friluftsliv er blevet mindre ideologisk orienteret mindre politisk? En højere grad af orientering mod et marked i udvikling og præget af konkurrence medfører en mere pragmatisk holdning hvor man i højere grad orienterer sig derhen hvor der er interesse og potentielle deltagere (kunder) og dermed mod efterspørgslen. Selve den udvikling at friluftsliv i højere grad bliver organiseret ud fra organisationer og institutioner (f.eks. uddannelsesinstitutioner) og kommunalt og/eller statsligt styrede organer kan ligeledes betyde at man ikke i samme grad kan tillade sig at være stærkt ideologiske og politiske netop fordi man skal varetage og repræsentere en større (statslig eller offentlig støttet) institution. En anden mere omfattende og teoretisk funderet forklaringsmodel handler om at sammenkæde udviklingen i friluftsliv med teorier om modernitet/senmodernitet (Bischoff 1996, Pedersen 1999, Giddens 1994, Beck 1997). Vi kan her se friluftslivet som een mulig arena for moderne unge menneskers søgeprocesser mod en identitet. I det moderne samfund findes ikke i samme grad som tidligere faste normer og traditioner at læne sig op ad og tage bestik efter. I stedet består livet og dermed identitetsdannelsen af bestandige valg som skal reflekteres i forhold til en virkelighed præget af hurtige skift og globale trends. Friluftsliv kan her tilbyde mulige arenaer for unges søgeprocesser mod identitetsdannelse og oplevelse eller udvikling. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

10 Fremtidsperspektiver Ambitionen er herefter at diskutere perspektiver for udviklingen af dansk friluftsliv i fremtiden. På baggrund af den kvantitative undersøgelse og den kvalitative casestudy (jf. tidligere) opstilles et scenarie (Thastrup 1991, Gundelach,1992) for hvordan friluftsliv i Danmark sandsynligvis vil udvikle sig i fremtiden. Fremtidsscenarier kan bl.a. forsøge at opstille mulige svar på følgende spørgsmål: vil der fortsat ske en vækst i aktiviteten i det organiserede, pædagogiske og kommercielle friluftsliv? vil der ske en stadig differentiering af friluftslivet med nye aktivitetsformer og nye (pædagogiske) mål og motiveringer? vil der ske en (stadig?) forskydning af fokus fra naturen og miljøet imod det personlige, oplevelsesmæssige? (den grønne bølger forsvinder?) I forhold til at opstille det mest sandsynlige scenarie er tankerækken ganske logisk: det handler om at opstille den situation som flest indikatorer tyder på, dvs. om muligt lave en logisk fremskrivning af den udvikling der er konstateret gennem de sidste 30 år. Det mest sandsynlige scenarie I forhold til at opstille det mest sandsynlige scenarie for fremtidens friluftsliv vil der først blive fremhævet en række karakteristika for dernæst at diskutere og uddybe disse. Fremtidens friluftsliv (og samfund i øvrigt) vil være kendetegnet ved: Øget andel som bor i byerne og flere ældre Inspiration fra etniske danskere Naturen og miljøets status? Større differentiering og mangfoldighed med stadig nye aktiviteter, nye målgrupper og nye måder at organisere praksis på. Fortsat mange aktører på området og fortsat konkurrence om kunder eller deltagere Øget professionalisme og krav om kompetence m.m. Friluftsliv i skole- og uddannelsesverdenen udvikles fokus på sundhed og læring Markedet for ture, kurser m.m. indenfor f.eks. teambuilding og adventure vil vokse Adventure race og ekstreme aktiviteter bliver mere almene fænomener Stadig diskussion og kamp om adgangen til naturen større differentiering af adgangen til naturområderne med åbne landskaber (brugsnatur) og mere lukkede (Nationalparker?) Flere forsøg med øget brugerindflydelse/demokrati i.f.t. forvaltning af natur? Stadig flere uorganiserede brugere i naturen. Dvs. en vækst i det uorganiserede, brede hverdagsfriluftsliv. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

11 Overordnet kan vi se at udviklingen med institutionalisering og organisering af friluftsliv sandsynligvis vil fortsætte. Der vil ske en fortsat differentiering af aktiviteter og arbejdsformer. Skoler og uddannelsesverden vil (fortsat) få en central rolle og friluftsliv vil i højere grad blive kædet sammen med sundhed (motorik, livskvalitet m.m.) og læring. De nyere aktiviteter vil brede sig og måske blive mere almene samtidigt med at der vil ske en professionalisering og dermed en kvalitetssikring. Kampen om adgangen til natur vil fortsætte og her vil det aktuelle politiske landskab naturligvis være afgørende ligesom karakteren af de nye nationalparker vil være centrale elementer. Sandsynligvis vil der i fremtiden være nødvendigt i højere grad at differentiere brugen og adgangen til naturen i.f.t. type friluftsliv og i.f.t. en vurdering af den aktuelle friluftsliv-kulturs behov og konsekvenser for natur (Agger 2003). Nyere studier og resultater (Søndergård Jensen, 2003) tyder på at det uorganiserede friluftsliv har udviklet sig kraftigt (kraftigere end antaget) og at det (sandsynligvis) vil være en udvikling vi ser fortsætte i fremtiden. Afrunding Friluftsliv i Danmark har udviklet sig kraftigt igennem de sidste år. Vi ser en meget stor interesse for natur og friluftsliv (Agger 2003) og et mangfoldigt og differentieret forhold til naturen som bl.a. afspejles i praksis i naturen, dvs. i friluftslivet. Et antal kategorier eller retninger i dansk friluftsliv er påvist. Hensigten er ikke at lægge et bestemt statisk syn ned over praksis men derimod at vise en mangfoldighed, som det er nødvendigt at forholde sig til, som aktivt friluftsmenneske, som pædagogisk institution med interesse for fagområdet og ikke mindst som forvalter af den danske natur. Udfordringen for fremtiden består i at skabe muligheder for en fortsat udvikling af friluftslivet uden at det sker på bekostning af enkelte grupperinger (kategorier) eller på bekostning af grundlaget for friluftsliv naturen. Vi kan se udfordringen på 3 områder: En stimulering og udvikling af det uorganiserede friluftsliv (hverdagsfriluftslivet). Arbejdet består i at gøre friluftsliv og aktiviteter til en del af hverdagen, dvs. en uformel og spontan eller traditionsbestemt aktivitet både i det nære miljø i hverdagen og i det fjernere i forbindelse med ferier m.m. Hovedsigtet er at give børn og unge et forhold til natur og mulighed for (kropslig, psykisk, social m.m.) udvikling i naturmiljøet. Forvaltning af Danmarks natur i.f.t. behov og konsekvenser fra de mange forskellige typer friluftsliv. Det handler om forvaltning af Danmarks natur så behov og ønsker fra de mange forskellige typer brugere tilgodeses. Her vil det sandsynligvis i højere grad være nødvendigt at vurdere behov i.f.t. konsekvenser og dermed belastning af naturmiljøet. En fortsat kvalificering og udvikling af den pædagogiske diskussion om friluftsliv. Det er nødvendigt at diskutere udviklingen og nye trends i friluftslivet i.f.t. pædagogisk værdier og kvaliteter. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

12 Afslutningsvis kan det konstateres at der er et stort behov for bedre forskningsmæssig dokumentation af friluftslivets forskellige udtryk, mangfoldige meninger og betydninger samt effekter på mennesker og natur. Det er nødvendigt med en større forskningsmæssig indsats for at påvise fysiske, psykiske såvel som sociale effekter af aktiviteter i naturen. Vi ved faktisk stadig meget lidt om, hvorfor så mange mennesker interesserer sig for og opholder sig i naturen. Ligesom vi ved meget lidt om konsekvenserne hvis udviklingen skulle vende (Kaltenborn 1993). Set i det perspektiv er dansk friluftsliv stadig i udvikling pædagogisk og ikke mindst forskningsmæssigt. Noter 1 En stor del af dansk friluftsliv foregår i f.eks. Sverige eller Norge netop for at få muligheder for mere risikobetodende aktiviteter som foss-sejlads, skiløb, huleklatring m.m. 2 Den enelsk-amerikanske outdoor-tradition findes beskrevet hos eksempelvis Evert (1989) 3 Projektet støttes af Friluftsrådet og DGI-Forskning. 4 Spørgsmålet har været aktuelt i den pædagogiske debat, jvf. bl.a. debatten som har været ført i Dansk forum for Natur- og Friluftsliv. Jvf. tidsskriftet Dansk Friluftsliv i 1980èrne samt Berg Sørensen Søndergård Jensen 1997: Der her er tale om en meget stor undersøgelse med som inddrager både det vi betegner som pædagogisk friluftsliv og det uorganiserede friluftsliv. 6 Det forudsættes her at friluftsliv i grupper er udtryk for en højere grad af organisering. 7 Med nye menes områder, hvor friluftsliv ikke traditionelt har haft en stor udbredelse i modsætning til f.eks. spejderbevægelsen. 8 Pædagogisk skal her forstås bredt og delvis sammenhængende med det institutionelle. Her ses en institutionel og pædagogisk ramme og der formodes en pædagogisk hensigt. De frivillige idrætsorgaisationer regnes eksempelvis ifølge denne forståelse som pædagogiske rammer. 9 Det drejer sig om voksnes deltagelse i friluftsliv og vi sammenholder med voksnes deltagelse i idræt. 10 Det skal her fremhæves at traditionen med at tage på tur ikke har de samme dybe rødder eller samme betydning i Danmark som eksempelvis i Norge. Kortere ture med aktivitet i skoven eller på stranden har dog traditionelt hørt til danskernes kultur og fritidsvaner (Søndergård Jensen 1997, 1998). 11 jf. note 4 12 Der refereres her til undervisningens institutionelle arrangement hvor udgangspunktet for pædagogisk praksis i idræt kan være fag/sag, elev, situation eller lærer (Rønholdt og Peitersen 2000) 13 De følgende citater er hentet fra interviewene i casestudiet. 14 Det skal her fremhæves at kategorien Adventure race ikke har indgået i den empiriske del af den kvalitative undersøgelse. Det vil sige kategorien er ikke påvist udfra interviews eller observation, men vurderes derimod som en egen kategori udfra den position fænomenet Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

13 har i mediebilledet (dvs. tidsskrifter f.eks. Adventure World samt tv og på nettet). Adventure Race ses som en ny kategori af friluftsliv som ligger i spændingsfeltet mellem konkurrencesport og friluftsliv. Referencer Agger, P. (red.): Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen. København: Gads Forlag Beck, U.: Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet. Kbh Berg-Sørensen, Terkel: Friluftsliv og naturoplevelser. Artikler om dansk friluftsliv. Dansk forum for natur- og Friluftsliv, 1997 Bischoff, A.: Friluftsliv ungdom og personlig udvikling. Kbh Bischoff, A. Odden, A.: Friluftsliv et mangfoldigt begreb. Bidrag til Stortingsmelding, Oslo 2000 Bischoff, A. Odden, A.: Nye trender i norsk friluftsliv. In. Forskning i friluft. FRIFO Konferencerapport 2002 Dietrich, K.: Socialisation and social change in movement culture. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet 2002 Eichberg, H. m.fl.: De grønne bølger Træk af natur- og friluftslivets historie. Slagelse: Bavnebanke 1986 Fink, Hans: Eftertankens naturbegreb. In. Kristensen, Th.M. m.fl: Mennesket og naturen. Odense Universitetsforlag 1995 Flyvbjerg, B.: Making social science matter. Cambridge: Cambridge University Press 2001 Flyvbjerg, B.: Rationalitet og magt, Odense 1991 Friluftsrådet: Friluftsliv for alle Friluftspolitisk handlingsprogram. København: Friluftsrådet Giddens, A.: Modernitetens konsekvenser. Kbh Gundelach, Peter: Den bløde tunnel og andre veje. København: Akademisk Forlag 1992 Ibsen, B.: Kan vi organisere os i bedre form? In Focus Idræt 5/6. DUO s Kaltenborn, B.: Forskning på friluftsliv bakgrunn og utvikling. I: Vårt Friluftsliv. Temahefte 3 NINA, 1993 Kofoed, L.: Undersøgelse af friluftslivets udvikling i Danmark Upubliceret delundersøgelse, Syddansk Universitat Maaløe, Erik: Casestudier af og om mennesker i organisationer. København 1996 Olwig, Kenneth R.: Er friluftsliv meningsløst Giver det mening at skelne det fra sport? I: Ud i det fri sport, turisme og friluftsliv. Idrætshistorisk årbog Odense Universistetsforlag s Pestoff, Victor A.: Den tredie sektor og civilsamfundet nogle begrebsmæssige overvejelser. In.: Rasmussen: Den tredie sektor. Socialforskningsinstituttet Pedersen, Kirsti: Det har bare vært naturlig Friluftsliv, kjønn og kulturelle brytninger. Afhandling til dr. scient graden. Institut for samfunnsfag, Norges Idrettshøgskole 1999 Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

14 Rønholt, H. og Peitersen, B.: Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik. Beder: Forlaget Hovedland 2000 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i skovene. Forskningscentret for Skov & Landskab. Hørsholm 1997 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i det åbne land. Forskningscentraet for Skov & Landskab. Hørsholm 1998 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Forskningscentraet for Skov & Landskab. Hørsholm Thastrup, T.E.; Fremtidsforskning. København: Systime 1991 Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Dansk friluftsliv i det 21. århundrede - Perspektiv på udviklingen i dansk friluftsliv

Dansk friluftsliv i det 21. århundrede - Perspektiv på udviklingen i dansk friluftsliv Dansk friluftsliv i det 21. århundrede - Perspektiv på udviklingen i dansk friluftsliv Afsluttende artikel med baggrund, diskussion og konklusioner Søren Andkjær Idræt, Fysisk Aktivitet og Pædagogik (IFAP)

Læs mere

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Visioner for samskabelse myte eller realitet? Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den 10. 11. april 2018 i Vejen Idrætscenter Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole. Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU

Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole. Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU Frilu&sliv og dannelse på Ry Højskole Johan Elm Mikkelsen Underviser i Idræt og Frilu&sliv på Ry Højskole Bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU Temanummer for Dansk Frilu&sliv Dansk frilu&sliv forum for

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Opgave, mandat og udfordring! Uderummet og aktiviteter

Læs mere

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk

Læs mere

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Gider de unge foreningslivet?

Gider de unge foreningslivet? Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere

Læs mere

Om evaluering af projekter og programteori

Om evaluering af projekter og programteori Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14 Nordisk Friluftsliv IOB/SDU 201314 20130422 Nordisk Friluftsliv er et studietilbud på bachelorniveau (3. Studieår) indenfor fagområdet friluftsliv. Studietilbuddet retter sig mod danske og nordiske studerende

Læs mere

Før Idrætshistorisk Årbog nr. 1

Før Idrætshistorisk Årbog nr. 1 Forskning og evidens Forum for idræt gennem snart fire årtier. Hvad kan vi lære af historien om den samfundsorienterede idrætsforskning. Jørn Hansen Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Før Idrætshistorisk

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for

Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for Anna Paldam Folker og Ida Nielsen Sølvhøj, Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for sundhedsfremme på tværs Naturens Rige - afslutningskonference den

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for

Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for Ida Nielsen Sølvhøj Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for sundhedsfremme på tværs Naturens Rige Temadag ved Friluftsrådet den 15. januar 2018 1 Rammen

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub

Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub Om Klubben Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub Korsør Roklub er en forening beliggende i Korsør. Roklubbens historie strækker sig mere end 100 år tilbage. Aktiviteterne er baseret på to grupper,

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere