Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv"

Transkript

1 Pædagogiske perspektiver på udviklingen i dansk friluftsliv Søren Andkjær Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Publicerad på Internet, (ISSN ) Copyright Søren Andkjær All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Introduktion Et typisk eksempel på dansk friluftsliv er højskolegruppen på kajaktur langs kysten eller på skitur over fjeldet i en lille gruppe med læreren som vejleder. Det enkle liv i naturen, fællesskabet og miljøbevidstheden indgår som centrale elementer i den pædagogiske strategi. Den praktiske formidling sker via en lærerrolle og en pædagogik hvor deltagernes ansvarlighed og medbestemmelse er centrale mål. Naturen er i centrum, roen og refleksionen ses som centrale værdier samtidigt med at sikkerhed og tur efter evne er forudsætningen for den positive oplevelse. Et andet eksempel på friluftsliv i Danmark er medarbejdergruppen eller gruppen af belastede unge på udfordringstur i naturen. Aktiviteterne er risikobetonede: klatring, fosspadling eller offpiste-skiing 1 og fokus er rettet mod den individuelle oplevelse eller overskridelsen af personlige grænser. Aktiviteterne tilbydes typisk i form af ture eller kurser organiseret af private, kommercielle firmaer. Formidlingen sker via instruktion og naturen ses primært som en smuk og fascinerende kulisse. Begreber hentes ofte fra den engelsk-amerikanske tradition for outdoor 2 : det ekstreme, teambuilding, adventure, mountainering, explorer m.m. De to eksempler illustrerer spændvidden eller mangfoldigheden i dansk friluftsliv. I begge eksempler vil vi karakterisere praksis som en form for friluftsliv. Det er imidlertid åbenbart at der er meget stor forskel på de to former for naturpraksis. Der er tale om forskellige mål og motiver (og dermed værdier) med aktiviteten. Der er tale om forskellige målgrupper, pædagogiske arbejdsformer og organisatoriske settings (Dietricht 2002) ligesom det er åbenbart at der er forskel på den konkrete praksis. For en udenforstående betragter kan de to eksempler synes ens men på en række områder adskiller de sig radikalt fra hinanden (Olwig 1995). Alligevel betegner vi begge praksisformer som friluftsliv (Friluftsrådet 1997). Målet med denne artikel er at redegøre for og diskutere udviklingen i friluftsliv i Danmark gennem de sidste år samt reflektere over en fremtidig udvikling. Baggrunden er et Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

2 konkret forskningsprojekt: Dansk Friluftsliv i det 21. århundrede pædagogik og perspektiver 3. Projektet rummer en kvantitativ og en kvalitativ del samt en afsluttende perspektivering med opstilling af scenarie for fremtidens friluftsliv. Det er vigtigt at understrege at hensigten ikke er at diskutere eller fastslå hvad der er rigtigt eller forkert friluftsliv 4. Det er derimod intentionen at formidle et billede af mangfoldigheden i dansk friluftsliv samt give en forståelse for de forskellige arbejdsformer, pædagogiske mål og værdier som kan ses indenfor friluftsliv idag. Debatten om mål og midler i friluftsliv er ikke mindre aktuel idag end tidligere. Det er fortsat nødvendigt med en pædagogisk diskussion af friluftsliv bl.a. for: at forstå fænomenet friluftsliv i en samfundsmæssig-kulturel sammenhæng (hvorfor og hvordan dyrkes friluftsliv?) at kunne vurdere politiske forhold, dvs. primært naturforvaltningen, som har betydning for friluftsliv, f.eks. adgangsforhold (hvordan administrere?) at kunne udvikle fagområdet pædagogisk (hvordan tilrettelægge og organisere?) Friluftsliv ses i udgangspunktet som et kulturelt fænomen en kulturel konstruktion som konstant ændres og udvikler sig (Petersen 1999, Kaltenborn 1993). Friluftsliv som kulturelt fænomen fortæller om og reflekterer en kulturs opfattelse af og forhold til naturen. Der findes ingen universel forståelse eller definition som dækker fænomenet. Det er på denne måde et bredt begreb om friluftsliv som tages i anvendelse (Friluftsrådet 1997). Begrebet om pædagogisk friluftsliv henviser til friluftsliv praktiseret i en (pædagogisk) kontekst med en (mere eller mindre bevidst) pædagogisk hensigt og med en eller flere (pædagogisk) ansvarlige. Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse af friluftsliv i Danmark (Kofoed, 2001) viser at der igennem perioden har været en markant vækst indenfor det pædagogiske og institutionaliserede friluftsliv. Der er tale om en stor stigning i aktivitet og et øget antal medlemmer eller deltagere i forhold til friluftsliv i regi af: høj-, efter- og ungdomsskoler Dansk Idrætforbund Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Dansk Ornitologisk Forening Naturvejledningen Gymnasieskolen. En forsigtig konklusion på den kvantitative delundersøgelse fortæller følgende: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

3 Overordnet ses en meget stor stigning i friluftsliv (aktiviteter, ture og kurser) indenfor de organiserede former for friluftsliv. Udviklingen registreres i særlig grad i medlemstal og deltagelse i idrætsorganisationernes friluftsliv samt i efter- og højskolernes aktivitet. En stor stigning i de former for friluftsliv som udbydes på markedet i form af kommercielle ture, eller kurser. Indenfor de ældre (traditionelle) organisationer med naturaktiviteter, (spejderbevægelsen og Dansk Vandrelaug) ses en mindre stigning i aktivitet. En stor stigning i de nyere former for friluftsliv Perspektivering Sammenholder vi resultaterne i den kvantitative undersøgelse med andre sociologiske undersøgelser af deltagelse i friluftsliv 5 kan vi få et indblik i forholdet mellem udviklingen i det organiserede overfor det uorganiserede friluftsliv. I forhold til Skovundersøgelsen (Søndergård Jensen 1997) kan vi konstatere at der er sket en markant stigning i det organiserede friluftsliv set i forhold til det uorganiserede. Den øgede aktivitet og deltagelse i organiseret friluftsliv overstiger den påviste stigning i friluftsliv i skovene (både organiseret og uorganiseret). Den påviste tendens til at friluftsliv idag i højere grad sker i større grupper (Søndergård Jensen 1997) peger i samme retning 6. Konklusionen er at en meget stor del af udviklingen i dansk friluftsliv er sket indenfor de organiserede (og pædagogiske) former for friluftsliv. Stigningen kan samtidigt primært lokaliseres til nye former for friluftsliv 7, dvs. indenfor de frie skoler, dele af idrætten, gymnasiet samt det private marked. Undersøgelsen dokumenterer en tendens til at friluftsliv idag i højere grad end tidligere (for år siden eller tidligere) praktiseres i organiseret, pædagogisk sammenhæng 8. Friluftsliv dyrkes idag i væsentlig større udstrækning i offentligt/statsligt regi eller indenfor rammerne af det private marked (Pestoff 1996). Teorien eller forestillingen om friluftslivets institutionalisering synes hermed bekræftet. Inddrager vi teorier om samfundets organisering i velfærdsstaten (Pestoff 1996) er det muligt at karakterisere udviklingen nærmere. Den øgede interesse for og deltagelse i friluftsliv er primært sket i det organiserede og institutionaliserede friluftsliv, dvs. indenfor den tredie sektor, markedet og i den offentlige sektor. Resultatet bliver interessant, hvis udviklingen ses i relation til den tilsvarende ændring i idrætaktivitet generelt. Idrætsudfoldelse for voksne sker idag i langt større grad end tidligere (dvs. 1950) i uorganiseret regi (det civile samfund) eller indenfor den frivillige organisering den tredie sektor (Ibsen 2000). For børn og unges vedkommende kan den modsatte udvikling registreres. Undersøgelsen tyder på, at den tredie grønne bølge (Eichberg, 1986) med udbredelsen af friluftsliv i særlig grad har fundet sted indenfor det offentlige (eller statsligt støttede institutioner) og indenfor det kommercielle marked (hel- eller halvprivate firmaer) eller indenfor formelle organisationer i den tredie sektor. Udviklingen i voksnes deltagelse i friluftsliv er på denne måde i et vist omfang gået i en anden retning, end hvad vi ser i idrætten 9. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

4 Populært eller polemisk kan vi sige at deltagelse i friluftsliv har ændret sig fra at gå på tur til at gå til...(friluftaktivitet) eller at tage på kursus 10. I takt hermed har det almindelige friluftsmenneske bevæget sig fra at være kajakroer til at være kursusdeltager eller friluftsturist. Det er i denne forbindelse muligt at tale om forskellige kategorier eller typer af rolle i forhold til deltagelse i friluftsliv. Rollerne relaterer sig, i større eller mindre grad, til organiseringen efter følgende mønster : Organisation det civile samfund den tredie sektor den offentlige sektor markedet Rolle friluftsudøver medlem (af forening) elev/studerende, klient/patient kunde, turist Det virker indlysende at rollen har betydning i forhold til praksis såvel som i relation til den enkeltes oplevelse og selvopfattelse. Tilsvarende fortæller rollerne os om forholdet mellem deltager og pædagogisk ansvarlig samt giver antydninger i retning af pædagogisk mål og dermed om den konkrete praksis. På den ene side ses friluftsudøveren, naturvandreren eller kajakroeren, som dyrker friluftsliv sammen med venner og familie, uorganiseret og uformelt. Heroverfor står praksis og de tilknyttede roller fra markedet, staten og den tredie sektor (foreningslivet) det institutionaliserede og pædagogiske friluftsliv. Kvalitativ undersøgelse Det pædagogiske friluftsliv er undersøgt i et casestudy (Flyvbjerg 1991, 2001, Maaløe 1996) med kvalitative interviews (Kvale 1994). Intentionen er at undersøge forskellige praksisformer med det formål at finde ligheder og forskelle og derudfra, om muligt, at påvise forskellige retninger eller delkulturer. Fokuspunkter i undersøgelse og analyse var følgende: tradition og begrebsanvendelse organisation aktivitetsform, målgruppe pædagogik, didaktik, metodik, lærerrolle pædagogiske mål og værdier naturbrug og natursyn. Metoden har her været at undersøge et mindre antal (7) cases udvalgt udfra en formodning om dels at kunne se forskellighed og dels at se typiske (paradigmatiske) eksempler fra friluftslivets praksis i Danmark. Der er dels blevet foretaget kvalitative interviews med ledere og pædagogisk ansvarlige og dels blevet foretaget observation af praksis. Følgende skoler og institutioner har været inddraget og udgjort cases : Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

5 ældre idrætshøjskole med friluftslinie nyere idrætshøjskole med friluftslinie større privat firma som tilbyder teambuilding, events, overlevelsesture m.m. kommunal naturskole med naturvejledere natur- og friluftsudvalget i en større idrætsorganisation kommunal institution som arbejder med friluftsliv i behandlingen af såkaldt vanskelige børn og unge gymnasieklasse med friluftslinie Friluftslivets mangfoldighed kontraster og diskurser En første iagttagelse i forhold til udtryk og indhold i friluftsliv handler om den forskellighed og mangfoldighed som kan registreres. I forhold til alle de nævnte fokuspunkter kan vi se store forskelle i opfattelser og praksis imellem de undersøgte cases. Her vil de mest markante forskelle, eller diskurser, blive vist for derefter forsøgsvis at blive systematiseret. Friluftslivs-begreb Selve begrebet friluftsliv har været genstand for stor diskussion i pædagogiske miljø i friluftsliv 11. Debatten har haft karakter af en meget følelsesladet og normativ eller ideologisk diskussion om rigtigt og forkert friluftsliv. I casestudiet viser det sig at der er stor variation i forståelsen af og brugen af begrebet friluftsliv. Et centralt kriterium handler om, hvad der ikke opfattes som friluftsliv dvs. negationen til friluftsliv. Det er muligt at identificere 3 diskurser eller opfattelser af begrebet friluftsliv: Friluftsliv kan deles i moderne og traditionelt friluftsliv. Forestillingen om det traditionelle overfor det moderne friluftsliv synes at være alment udbredt. Friluftsliv er det enkle basale liv i naturen ellers er det ikke friluftsliv. Når livet i naturen antager grader af ekstremitet og har karakter af målrettet struktureret teknisk og/eller sportslig aktivitet mister det sit element af friluftsliv. Friluftsliv er den ustrukturerede, ikke-målrettede aktivitet knyttet til fritiden (dermed opfattes det pædagogiske friluftsliv ikke som rigtigt friluftsliv!). Pædagogiske mål I undersøgelsen af de enkelte cases er et centralt fokuspunkt den enkeltes (leders) (selv-)forståelse eller definering af pædagogiske mål, dvs. hvad motiverer og legitimerer praksis. Her ses en variation af pædagogiske mål, hvor friluftsliv tillægges betydning i forhold til flg: oplevelse for den enkelte udfordring af den enkeltes (fysiske og psykiske) grænser udvikling af gruppen teambuilding indlæring af centrale teknikker i friluftsliv læring om naturforhold Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

6 miljøbevidsthed almen dannelse demokratisk forståelse Det fremgår at der eksisterer en række modsætninger i forhold til opfattelsen af friluftslivets pædagogiske funktion og legitimitet: Det er åbenbart, at der er forbindelse mellem de enkelte begrebspar eller temaer. Det individuelle har nær relation til oplevelsen og det personlige udbytte på samme måde, som der er en nær relation mellem fordybelsen, det politiske engagement og det almene. Sammenhængen er dog ikke entydig og der er flere (pædagogiske) diskurser på spil. Arbejdsformer, lærerroller I forhold til de pædagogiske arbejdsformer kan følgende forskelle iagttages: produktorienteret eller procesorienteret focus på faget(evt. /læreren) eller situationen/deltagerne. læreren som instruktør og autoritet eller en demokratisk styring vejlederrollen utryghed, usikkerhed og manglende information som pædagogisk virkemiddel eller tryghed, information og medindflydelse Der er stor forskel på om praksis er rettet mod et konkret mål eller produkt eller det i højere grad er processen som vægtes. Der ses tydelige forskelle i forvaltningen af lærerrollen. Forskellen relateres naturligt til det pædagogiske fokus og vægtningen i forhold til proces eller produkt. Instruktøren vil være mere fagligt orienteret (produkt) ligesom også naturvejlederen er det. Vejlederen har i højere grad fokus på processen og dermed på situation og deltagere 12. Natursyn I de forskellige cases og praktikker kan der iagttages flere forskellige former for naturrelation flere natursyn (Fink 1995). Vi finder et element af byens natursyn, hvor naturen fremstilles som det derude (det oprindelige), som mennesket har fjernet sig fra og som vi derfor søger tilbage eller ud til. Naturen er det der ligger udenfor byen, primært det ikke-dyrkede. Vi ser her et element af romantik, hvor naturen tillægges en række væsentlige (pædagogiske) kvaliteter: oprindelighed, kraft, ro, æstetik m.m. Samtidigt finder vi et element af naturvidenskabens natursyn. Naturen ses som en velegnet arena for planlagte aktiviteter med klart definerede pædagogiske mål. Naturen er her en faktor der i overvejende grad kan beregnes og kontrolleres: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

7 På tilsvarende vis kan der genfindes elementer af agerbrugets natursyn, hvor naturen repræsenterer det ikke-opdyrkede. Naturen er det vilde som repræsenterer en modstand og leder frem til forestillingen om kampen mod naturen. Eftertankens natursyn kan iagttages der hvor selve begrebet natursyn bliver sprogliggjort og sat til debat. Naturen er på een og samme tid det hele og (måske) slet ikke tilstede! Ser vi på de undersøgte cases kan der opstilles 3 landskaber som viser den tilgang til natur der er gældende og de forestillinger om forskelle og værdier i forhold til natur-kultur som præsenteres. Et oplevelsesrum Det derude landskabet Kulturpessimistisk grundsyn (Byens natursyn) Naturen er noget som er derude som jeg forbruger, naturen er noget hvor jeg oplever nogle ting. 13 En arena Det som kan beherskes og kontrolleres Kulturoptimistisk grundsyn (Agerbrugets og Naturvidenskabens natursyn) Normalt er det os der overtager og behersker/kontrollerer naturen. En helhed Det hele eller intet???? (Eftertankens natursyn) så natur... altså grænsen er utroligt flydende... fra den lille park og så til den store skov Fem forskellige retninger i dansk friluftsliv De undersøgte cases og de påviste forskelle og ligheder i casestudiet giver grund til at tro, at der i Danmark idag er mindst 5 retninger indenfor den organiserede og pædagogiske friluftsliv. Kriterierne for at udskille en retning er, at der er markante forskelle set i forhold til de nævnte fokuspunkter. Naturliv og naturvejledning natur og miljø kendskab og bevidsthed landskab og kultur undervisning via oplevelser Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

8 Traditionelt nordisk friluftsliv enkelt friluftsliv turen tid, det enkle liv natur/kultur, miljøbevidsthed vejledning Friluftsaktiviteter motion/krop, naturinteresser, socialt samvær mestring af teknik/specialviden instruktør guide Udfordringsaktiviteter i naturen adventure/teambuilding personlig udvikling eller udvikling af relationer i gruppe overskride grænser, det ekstreme, risiko instruktion, eksperter Adventure race 14 sports-konkurrence i naturen (tider, placering, præmier) friluftsteknikker (orientering m.m.) træning og samarbejde individuelt og i hold (teamwork) Mangfoldigheden eller spændvidden i billedet af dansk friluftsliv kan fremstilles grafisk i flg. figur: Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

9 Den vertikale akse angiver den overordnede pædagogiske fokusering (legitimering) og den horisontale akse refererer til konkret praksis, arbejdsform og virkemidler og dermed til motivation og attraktion ved praksis set fra deltagerens perspektiv. De 5 retninger eller kulturer kan indsættes med naturliv og naturvejledning i øverste højre hjørne. Herefter kommer traditionelt nordisk friluftsliv indtil vi ender med kategorien adventure race i nederste venstre hjørne. Det er imidlertid vigtigt at påpege at der ikke er tale om totalt adskilte kategorier men snarere om typologier. Materialet viser at der findes nuancer og blandingsformer. Den enkelte deltager i friluftsliv refererer således til og deltager i flere forskellige typer friluftsliv. Vi kan muligvis tale om en form for situationsbestemt deltagelse, hvor den enkelte aktør deltager i forskellige settings eller friluftskulturer afhængig af den aktuelle situation. Denne måde at agere i forskellige arenaer eller kulturer fremstår tilsyneladende uproblematisk for deltagerne. Tilsvarende er det også tilfældet at den enkelte institution blander elementerne og tilbyder flere former for friluftsliv. Denne iagttagelse, om deltagernes mobilitet og institutionernes mangfoldighed, bekræftes af tilsvarende undersøgelser bl.a. i Norge (Bischoff, Odden, 2000, 2002). Vi kan således i dag ikke i samme grad (som tidligere, dvs. o ) tale om en friluftudøver som rendyrket natur-menneske eller ren oplevelses-/risikosøger. Tilsvarende lader det til at det er vanskeligt at tale om at den ene institution eller organisation alene står for det traditionelle friluftsliv og den anden alene for det moderne, teknologiske og evt. sportslige friluftsliv. Også på organisations- eller institutionsniveau kan vi derfor tale om en større åbenhed, nuancering og mangfoldighed Hvis vi skal forsøge at finde mulige forklaringer på denne udvikling kan nærliggende forslag være markedskræfterne (større marked konkurrence) og institutionaliseringen. Den øgede konkurrence på området som er en følge af populariseringen af friluftsliv og vel også (det vi kalder) institutionaliseringen har muligvis medført at det praktiserede friluftsliv er blevet mindre ideologisk orienteret mindre politisk? En højere grad af orientering mod et marked i udvikling og præget af konkurrence medfører en mere pragmatisk holdning hvor man i højere grad orienterer sig derhen hvor der er interesse og potentielle deltagere (kunder) og dermed mod efterspørgslen. Selve den udvikling at friluftsliv i højere grad bliver organiseret ud fra organisationer og institutioner (f.eks. uddannelsesinstitutioner) og kommunalt og/eller statsligt styrede organer kan ligeledes betyde at man ikke i samme grad kan tillade sig at være stærkt ideologiske og politiske netop fordi man skal varetage og repræsentere en større (statslig eller offentlig støttet) institution. En anden mere omfattende og teoretisk funderet forklaringsmodel handler om at sammenkæde udviklingen i friluftsliv med teorier om modernitet/senmodernitet (Bischoff 1996, Pedersen 1999, Giddens 1994, Beck 1997). Vi kan her se friluftslivet som een mulig arena for moderne unge menneskers søgeprocesser mod en identitet. I det moderne samfund findes ikke i samme grad som tidligere faste normer og traditioner at læne sig op ad og tage bestik efter. I stedet består livet og dermed identitetsdannelsen af bestandige valg som skal reflekteres i forhold til en virkelighed præget af hurtige skift og globale trends. Friluftsliv kan her tilbyde mulige arenaer for unges søgeprocesser mod identitetsdannelse og oplevelse eller udvikling. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

10 Fremtidsperspektiver Ambitionen er herefter at diskutere perspektiver for udviklingen af dansk friluftsliv i fremtiden. På baggrund af den kvantitative undersøgelse og den kvalitative casestudy (jf. tidligere) opstilles et scenarie (Thastrup 1991, Gundelach,1992) for hvordan friluftsliv i Danmark sandsynligvis vil udvikle sig i fremtiden. Fremtidsscenarier kan bl.a. forsøge at opstille mulige svar på følgende spørgsmål: vil der fortsat ske en vækst i aktiviteten i det organiserede, pædagogiske og kommercielle friluftsliv? vil der ske en stadig differentiering af friluftslivet med nye aktivitetsformer og nye (pædagogiske) mål og motiveringer? vil der ske en (stadig?) forskydning af fokus fra naturen og miljøet imod det personlige, oplevelsesmæssige? (den grønne bølger forsvinder?) I forhold til at opstille det mest sandsynlige scenarie er tankerækken ganske logisk: det handler om at opstille den situation som flest indikatorer tyder på, dvs. om muligt lave en logisk fremskrivning af den udvikling der er konstateret gennem de sidste 30 år. Det mest sandsynlige scenarie I forhold til at opstille det mest sandsynlige scenarie for fremtidens friluftsliv vil der først blive fremhævet en række karakteristika for dernæst at diskutere og uddybe disse. Fremtidens friluftsliv (og samfund i øvrigt) vil være kendetegnet ved: Øget andel som bor i byerne og flere ældre Inspiration fra etniske danskere Naturen og miljøets status? Større differentiering og mangfoldighed med stadig nye aktiviteter, nye målgrupper og nye måder at organisere praksis på. Fortsat mange aktører på området og fortsat konkurrence om kunder eller deltagere Øget professionalisme og krav om kompetence m.m. Friluftsliv i skole- og uddannelsesverdenen udvikles fokus på sundhed og læring Markedet for ture, kurser m.m. indenfor f.eks. teambuilding og adventure vil vokse Adventure race og ekstreme aktiviteter bliver mere almene fænomener Stadig diskussion og kamp om adgangen til naturen større differentiering af adgangen til naturområderne med åbne landskaber (brugsnatur) og mere lukkede (Nationalparker?) Flere forsøg med øget brugerindflydelse/demokrati i.f.t. forvaltning af natur? Stadig flere uorganiserede brugere i naturen. Dvs. en vækst i det uorganiserede, brede hverdagsfriluftsliv. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

11 Overordnet kan vi se at udviklingen med institutionalisering og organisering af friluftsliv sandsynligvis vil fortsætte. Der vil ske en fortsat differentiering af aktiviteter og arbejdsformer. Skoler og uddannelsesverden vil (fortsat) få en central rolle og friluftsliv vil i højere grad blive kædet sammen med sundhed (motorik, livskvalitet m.m.) og læring. De nyere aktiviteter vil brede sig og måske blive mere almene samtidigt med at der vil ske en professionalisering og dermed en kvalitetssikring. Kampen om adgangen til natur vil fortsætte og her vil det aktuelle politiske landskab naturligvis være afgørende ligesom karakteren af de nye nationalparker vil være centrale elementer. Sandsynligvis vil der i fremtiden være nødvendigt i højere grad at differentiere brugen og adgangen til naturen i.f.t. type friluftsliv og i.f.t. en vurdering af den aktuelle friluftsliv-kulturs behov og konsekvenser for natur (Agger 2003). Nyere studier og resultater (Søndergård Jensen, 2003) tyder på at det uorganiserede friluftsliv har udviklet sig kraftigt (kraftigere end antaget) og at det (sandsynligvis) vil være en udvikling vi ser fortsætte i fremtiden. Afrunding Friluftsliv i Danmark har udviklet sig kraftigt igennem de sidste år. Vi ser en meget stor interesse for natur og friluftsliv (Agger 2003) og et mangfoldigt og differentieret forhold til naturen som bl.a. afspejles i praksis i naturen, dvs. i friluftslivet. Et antal kategorier eller retninger i dansk friluftsliv er påvist. Hensigten er ikke at lægge et bestemt statisk syn ned over praksis men derimod at vise en mangfoldighed, som det er nødvendigt at forholde sig til, som aktivt friluftsmenneske, som pædagogisk institution med interesse for fagområdet og ikke mindst som forvalter af den danske natur. Udfordringen for fremtiden består i at skabe muligheder for en fortsat udvikling af friluftslivet uden at det sker på bekostning af enkelte grupperinger (kategorier) eller på bekostning af grundlaget for friluftsliv naturen. Vi kan se udfordringen på 3 områder: En stimulering og udvikling af det uorganiserede friluftsliv (hverdagsfriluftslivet). Arbejdet består i at gøre friluftsliv og aktiviteter til en del af hverdagen, dvs. en uformel og spontan eller traditionsbestemt aktivitet både i det nære miljø i hverdagen og i det fjernere i forbindelse med ferier m.m. Hovedsigtet er at give børn og unge et forhold til natur og mulighed for (kropslig, psykisk, social m.m.) udvikling i naturmiljøet. Forvaltning af Danmarks natur i.f.t. behov og konsekvenser fra de mange forskellige typer friluftsliv. Det handler om forvaltning af Danmarks natur så behov og ønsker fra de mange forskellige typer brugere tilgodeses. Her vil det sandsynligvis i højere grad være nødvendigt at vurdere behov i.f.t. konsekvenser og dermed belastning af naturmiljøet. En fortsat kvalificering og udvikling af den pædagogiske diskussion om friluftsliv. Det er nødvendigt at diskutere udviklingen og nye trends i friluftslivet i.f.t. pædagogisk værdier og kvaliteter. Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

12 Afslutningsvis kan det konstateres at der er et stort behov for bedre forskningsmæssig dokumentation af friluftslivets forskellige udtryk, mangfoldige meninger og betydninger samt effekter på mennesker og natur. Det er nødvendigt med en større forskningsmæssig indsats for at påvise fysiske, psykiske såvel som sociale effekter af aktiviteter i naturen. Vi ved faktisk stadig meget lidt om, hvorfor så mange mennesker interesserer sig for og opholder sig i naturen. Ligesom vi ved meget lidt om konsekvenserne hvis udviklingen skulle vende (Kaltenborn 1993). Set i det perspektiv er dansk friluftsliv stadig i udvikling pædagogisk og ikke mindst forskningsmæssigt. Noter 1 En stor del af dansk friluftsliv foregår i f.eks. Sverige eller Norge netop for at få muligheder for mere risikobetodende aktiviteter som foss-sejlads, skiløb, huleklatring m.m. 2 Den enelsk-amerikanske outdoor-tradition findes beskrevet hos eksempelvis Evert (1989) 3 Projektet støttes af Friluftsrådet og DGI-Forskning. 4 Spørgsmålet har været aktuelt i den pædagogiske debat, jvf. bl.a. debatten som har været ført i Dansk forum for Natur- og Friluftsliv. Jvf. tidsskriftet Dansk Friluftsliv i 1980èrne samt Berg Sørensen Søndergård Jensen 1997: Der her er tale om en meget stor undersøgelse med som inddrager både det vi betegner som pædagogisk friluftsliv og det uorganiserede friluftsliv. 6 Det forudsættes her at friluftsliv i grupper er udtryk for en højere grad af organisering. 7 Med nye menes områder, hvor friluftsliv ikke traditionelt har haft en stor udbredelse i modsætning til f.eks. spejderbevægelsen. 8 Pædagogisk skal her forstås bredt og delvis sammenhængende med det institutionelle. Her ses en institutionel og pædagogisk ramme og der formodes en pædagogisk hensigt. De frivillige idrætsorgaisationer regnes eksempelvis ifølge denne forståelse som pædagogiske rammer. 9 Det drejer sig om voksnes deltagelse i friluftsliv og vi sammenholder med voksnes deltagelse i idræt. 10 Det skal her fremhæves at traditionen med at tage på tur ikke har de samme dybe rødder eller samme betydning i Danmark som eksempelvis i Norge. Kortere ture med aktivitet i skoven eller på stranden har dog traditionelt hørt til danskernes kultur og fritidsvaner (Søndergård Jensen 1997, 1998). 11 jf. note 4 12 Der refereres her til undervisningens institutionelle arrangement hvor udgangspunktet for pædagogisk praksis i idræt kan være fag/sag, elev, situation eller lærer (Rønholdt og Peitersen 2000) 13 De følgende citater er hentet fra interviewene i casestudiet. 14 Det skal her fremhæves at kategorien Adventure race ikke har indgået i den empiriske del af den kvalitative undersøgelse. Det vil sige kategorien er ikke påvist udfra interviews eller observation, men vurderes derimod som en egen kategori udfra den position fænomenet Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

13 har i mediebilledet (dvs. tidsskrifter f.eks. Adventure World samt tv og på nettet). Adventure Race ses som en ny kategori af friluftsliv som ligger i spændingsfeltet mellem konkurrencesport og friluftsliv. Referencer Agger, P. (red.): Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen. København: Gads Forlag Beck, U.: Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet. Kbh Berg-Sørensen, Terkel: Friluftsliv og naturoplevelser. Artikler om dansk friluftsliv. Dansk forum for natur- og Friluftsliv, 1997 Bischoff, A.: Friluftsliv ungdom og personlig udvikling. Kbh Bischoff, A. Odden, A.: Friluftsliv et mangfoldigt begreb. Bidrag til Stortingsmelding, Oslo 2000 Bischoff, A. Odden, A.: Nye trender i norsk friluftsliv. In. Forskning i friluft. FRIFO Konferencerapport 2002 Dietrich, K.: Socialisation and social change in movement culture. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet 2002 Eichberg, H. m.fl.: De grønne bølger Træk af natur- og friluftslivets historie. Slagelse: Bavnebanke 1986 Fink, Hans: Eftertankens naturbegreb. In. Kristensen, Th.M. m.fl: Mennesket og naturen. Odense Universitetsforlag 1995 Flyvbjerg, B.: Making social science matter. Cambridge: Cambridge University Press 2001 Flyvbjerg, B.: Rationalitet og magt, Odense 1991 Friluftsrådet: Friluftsliv for alle Friluftspolitisk handlingsprogram. København: Friluftsrådet Giddens, A.: Modernitetens konsekvenser. Kbh Gundelach, Peter: Den bløde tunnel og andre veje. København: Akademisk Forlag 1992 Ibsen, B.: Kan vi organisere os i bedre form? In Focus Idræt 5/6. DUO s Kaltenborn, B.: Forskning på friluftsliv bakgrunn og utvikling. I: Vårt Friluftsliv. Temahefte 3 NINA, 1993 Kofoed, L.: Undersøgelse af friluftslivets udvikling i Danmark Upubliceret delundersøgelse, Syddansk Universitat Maaløe, Erik: Casestudier af og om mennesker i organisationer. København 1996 Olwig, Kenneth R.: Er friluftsliv meningsløst Giver det mening at skelne det fra sport? I: Ud i det fri sport, turisme og friluftsliv. Idrætshistorisk årbog Odense Universistetsforlag s Pestoff, Victor A.: Den tredie sektor og civilsamfundet nogle begrebsmæssige overvejelser. In.: Rasmussen: Den tredie sektor. Socialforskningsinstituttet Pedersen, Kirsti: Det har bare vært naturlig Friluftsliv, kjønn og kulturelle brytninger. Afhandling til dr. scient graden. Institut for samfunnsfag, Norges Idrettshøgskole 1999 Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

14 Rønholt, H. og Peitersen, B.: Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik. Beder: Forlaget Hovedland 2000 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i skovene. Forskningscentret for Skov & Landskab. Hørsholm 1997 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i det åbne land. Forskningscentraet for Skov & Landskab. Hørsholm 1998 Søndergård Jensen, Frank: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Forskningscentraet for Skov & Landskab. Hørsholm Thastrup, T.E.; Fremtidsforskning. København: Systime 1991 Andkjær Udviklingen i dansk friluftsliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Opgave, mandat og udfordring! Uderummet og aktiviteter

Læs mere

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14 Nordisk Friluftsliv IOB/SDU 201314 20130422 Nordisk Friluftsliv er et studietilbud på bachelorniveau (3. Studieår) indenfor fagområdet friluftsliv. Studietilbuddet retter sig mod danske og nordiske studerende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

UNGDOM I DANMARK Flere måder at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt

UNGDOM I DANMARK Flere måder at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt UNGDOM I DANMARK Flere r at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt Hans Jørgen Fisker Stipendiat ved Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmark 1. INDLEDNING Jeg

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012

Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012 Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012 Til fælles orientering og måske et særligt tilbud til dig. De nordiske lande har sammen fået godkendt et spændende projekt fra Nordisk Ministerråd, der skal

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere