Teambuilding i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teambuilding i almen praksis"

Transkript

1 Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes Afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden

2 Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes - afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden Udarbejdet af projektets styregruppe: Thomas Drivsholm 1, Peter Schultz-Larsen, Lars Rytter Poulsen, Jørgen B. Jensen, Bjarne Søgaard Jørgensen og Inger Christensen i samarbejde med Audit Projekt Odense ved Anders Munck og Susanne Døssing Berntsen og Thorkil Thorsen, Synthese (rapportens del 3) Udgivet af: De tidligere amter i den nuværende Region Hovedstaden / KVEAP i samarbejde med Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C Lay-out: Susanne Døssing Berntsen (APO) Tryk: Clausen Offset Oplag: Thomas Drivsholm har sammenskrevet rapporten og er ansvarlig herfor.

3 Indledning I Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 1 beskrives et behov for fokusering på kronisk sygdom, og almen praksis udnævnes til at være tovholder for den kroniske patients forløb. I rapporten tillægges almen praksis en ny proaktiv rolle med forventninger om en mere aktivt handlende praktiserende læge, end der typisk har været tradition for. PLO s landsoverenskomst fra 2006 har fulgt op på denne rapport ved indførelsen af nye forebyggelsesydelser og en forløbsydelse. Hermed tillades det, at den praktiserende læge opsøger patienten, og at behandling delvist uddelegeres til praksispersonale. Generelt lægges der op til at fokusere på at tænke fremadrettet og forebyggende. Med forløbsydelsen, hvor type 2 diabetes benyttes som modelsygdom for patienter med en kronisk sygdom, introduceres måling af kvalitet i almen praksis ved registrering af nyudviklede kvalitetsindikatorer via det såkaldte datafangstmodul. Kvalitetsindikatorer er i almen medicin blev primært udviklet for 2 kroniske sygdomme: type 2 diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Arbejdet er foregået i Det Almen Medicinske Kvalitetsudviklingsprojekt (DAK-projektet, og under hensyntagen til det parallelt forløbende arbejde i det Nationale Indikator Projekt (www.nip.dk). Foruden kvalitetsindikatorerne har DAK-projektet forsøgt at udvikle en stratificeringsmodel, som har til formål at forsøge med objektive kriterier at afgøre, hvor i sundhedsvæsenet en patient bør have sin tilknytning. Ovenstående baggrund ansporede dette projekts styregruppe til at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt indenfor området, hvor sygdommen type 2 diabetes blev benyttet som modelsygdom for kroniske sygdomme. Det var styregruppens håb, at dette projekt for de deltagende praksis ville være en øjenåbner for mulighederne i at arbejde systematisk med kvalitet i egen praksis et håb, som i et vist omfang synes at være lykkedes. Tilsvarende er det styregruppens håb, at denne rapport vil være en inspirationskilde for rapportens målgruppe andre praktiserende læger og administratorer i Danmark for at se mulighederne i denne tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis. Vi takker Anders Munck og Susanne Døssing Berntsen fra Audit Projekt Odense for godt samarbejde og bidrag til rapporten, herunder konsulenthjælp ved udarbejdelsen af spørgeskemaet, udsendelse og indsamling af spørgeskemaer, analysearbejde samt udarbejdelse af rapporten. Tak til Lise Keller Stark for korrekturlæsning. Vi takker Thorkil Thorsen for at have varetaget arbejdet svarende til rapportens del 3 Bag om tallene. Thorkil Thorsens rapport blev afsluttet og afleveret i april Vi takker ligeledes kvalitetsudviklingsudvalgene i de 5 tidligere amter, som nu udgør Region Hovedstaden, og efterfølgende det regionale kvalitetsudviklingsudvalg for Region Hovedstaden, for økonomisk støtte til projektet. Projektets styregruppe alle praktiserende læger i Region Hovedstaden er: o Inger Christensen o Thomas Drivsholm o Jørgen B. Jensen o Bjarne Søgaard Jørgensen o Lars Rytter Poulsen o Peter Schultz-Larsen Marts 2010 Projektets styregruppe Side 3

4 Side 4

5 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 6 Resumé... 7 Generelt om projektet Rapportens del 1: Det kvantitative delprojekt Styregruppens kommentarer til resultaterne Antal registreringer, diabetesvarighed, kontrolsted, alder og køn BMI og type 2 diabetes HbA1c og type 2 diabetes Kolesterol og type 2 diabetes Systolisk BT og type 2 diabetes Farmakologisk behandling i relation til patientalder Kardiovaskulære hændelser og type 2 diabetes Diabetespatienter med høj risiko for komplikationer Variationsdiagrammer Rapportens del 2: Det kvantitative delprojekt afledte resultater Stratificering af populationen p.b.a. DAK s kvalitetsindikatorer Rapportens del 3: Det kvalitative delprojekt Styregruppens kommentarer til resultaterne Styregruppens udvælgelseskriterier af informanter Bag om tallene Rapportens del 4: Bilag Bilag 1. Resultater Bilag 2. Registreringsskema: Patientskema Bilag 3. Registreringsskema: Praksisskema Bilag 4. Program for første kursusdag Bilag 5. Program for anden kursusdag Bilag 6. Deltagernes evaluering af første kursusdag Bilag 7. Deltagernes evaluering af anden kursusdag Bilag 8. Diagnosekodning: Beskrivelse af metoden Bilag 9. Diagnosekodning: Eksempel på FAX Bilag 10. Diagnosekodning: Laboratorieskema Bilag 11. Diagnosekodning: Deltagernes evaluering af metoden Bilag 12. DAK s kvalitetsindikatorer: Definitioner Referencer Side 5

6 Læsevejledning Efter en introduktion til baggrunden for og formålet med dette projekt (siderne 6-12), er denne rapport opdelt i 4 dele: 1. Det kvantitative delprojekt 2. Supplerende analyser til det kvantitative delprojekt 3. Det kvalitative delprojekt 4. Bilag Del 1. I rapportens første del bringes resultaterne fra den kvantitative del af projektet. Hovedresultaterne for patienter med type 2 diabetes projektets egentlige emne bringes i tabelform på de efterfølgende sider (siderne 15-31). Samme resultater fremgår i skemaform af Bilag 1, hvori øvrige resultater for patienter med type 2 diabetes, samt alle resultater for patienter med type 1 diabetes, ligeledes fremgår (siderne 64-67). Vi har som det er vanligt i undersøgelser fra APO medtaget en række variationsdiagrammer med henblik på illustration af den påviste store variation mellem praksis på de registrerede indikatorer (siderne 32-37). Del 2. I rapportens anden del (siderne 39-42) har vi, med udgangspunkt i resultaterne fra den kvantitative del af projektet, foretaget en række supplerende beregninger af, hvordan populationen af diabetespatienter fordeler sig i stratificeringen på baggrund af kvalitetsindikatorerne for Det Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsprojekt (DAK-projektet, Del 3. I den tredje del af rapporten bringes resultaterne fra den kvalitative del af projektet i form af den selvstændige rapport Bag om tallene (siderne 43-62). Del 4. I rapportens fjerde og sidste del (siderne 63-84) har vi valgt at medtage en række bilag, primært med henblik på dokumentation af projektet. Yderligere supplerende bilag findes på God læselyst! Side 6

7 Resumé og konklusioner fra projektet Denne rapport giver en indsigt i behandlingen af 2012 patienter med type 2 diabetes tilknyttet 42 praksis i Region Hovedstaden i Behandlingen er forsøgt målt og vejet via kvalitetsindikatorer, hvorved fås et kvantitativt billede af behandlingskvaliteten i disse praksis. Registreringen af data er sket som del af et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor praksis med udgangspunkt i egne data blev givet et konkret grundlag for kritisk refleksion om, hvilke dele af behandlingen i egen praksis der allerede fungerede, og hvor man med fordel kunne arbejde med at ændre adfærd. I et supplerende delstudie med brug af kvalitativ forskningsmetode beskrives indtryk fra 9 af de 42 praksis, alle udvalgt specielt med henblik på at give et indblik i lægernes erfaringer med at arbejde med kvalitetsindikatorer i det daglige arbejde. Resumé af projektets kvantitative del I rapportens del 1 dokumenteres dels områder, som de fleste praksis synes at have godt styr på, dels områder, hvor der er plads til forbedringer. Variationsdiagrammerne dokumenterer for de fleste parametre en større variation mellem de 42 deltagende praksis, end man umiddelbart kan forklare ved forskelle i patientpopulation imellem praksis. Dette gælder både hvad angår gennemførte målinger / kontroller og behandlingsintensitet. Ud over at give den enkelte praksis et indblik i egen kvalitet, giver resultaterne samlet set med de i rapporten nævnte forbehold et indblik i, hvordan godt 2000 patienter med type 2 diabetes blev behandlet i Region Hovedstaden i Data viser: o at der eksisterer store forskelle praksis imellem i andelen af diabetespatienter i praksispopulationen o at mere end 80% af patienter med type 2 diabetes alene ses i almen praksis o at ca. halvdelen af patienterne har et HbA1c-niveau under 6,5%, og 80% under 7,5% o at ca. halvdelen af patienterne har et totalkolesterolniveau under 4,5% o at ca. 40% af patienterne har et systolisk BT-niveau under 130 mm Hg o at ca. 70% af patienter med nyrepåvirkning er i behandling med ACE-hæmmer eller AIIA o at ca. 2 af 3 af patienter med type 2 diabetes har fået målt urin-albumin inden for de sidste 15 måneder o at hver fjerde diabetespatient er ryger Side 7

8 Data antyder, at o at patienter med lavest totalkolesterolniveau ligger lavt grundet medicinsk behandling Data fra de 42 praksis illustrerer desuden o at de af DAK udviklede indikatorer for diabetes synes at være håndterbare i det daglige arbejde Omvendt o synes den tiltænkte risikostratificering (rapportens del 2), som tilsigter, at diabetespatienter med målbare kriterier allokeres til 3 forskellige behandlingsintensiteter, ikke at fungere som tiltænkt for denne komplekse sygdom Resumé af projektets kvalitative del Af de 42 praksis, som deltog i projektet, deltog 9 i en supplerende kvalitativ evaluering. I udvælgelsen af praksis til interview blev der lagt vægt på at finde en så bred repræsentation af praksis som muligt, forstået på den måde, at man ville have bidrag fra forskellige praksis mht. praksistype, beliggenhed, personale, lægernes køn og alder mv., samt en forskellig score på udvalgte kvalitetsstandarder. Undersøgelsen efterlader ingen tvivl om, at deltagelsen i Teambuilding-kurset har påvirket alle deltagere i den tilstræbte retning. De interviewede deltageres udbytte af kurset var angiveligt, o at de fik et indblik i deres diabetespopulation, som de ikke havde inden o at nogle også blev klar over, at de nok ikke kendte alle deres diabetespatienter o at de strammede op på diabeteshåndter ingen i form af mere systematik, mere strikte og omfattende kontroller, større opmærksomhed på at måle HbA1c (lavere risikotærskel) end inden kursusdeltagelsen o at nogle efter kursusdeltagelsen efterfølgende har arbejdet på en større arbejdsdeling mellem læge og personale De bedste praksis defineret som dem, der scorede højest på udvalgte kvalitetsindikatorer havde allerede før kurset en systematisk tilgang til diabeteskontroller og -behandling og fulgte anbefalingerne i den kliniske vejledning. Dette er i kontrast til de dårligste praksis, som havde ageret usystematisk og ikke arbejdet målrettet og i henhold til den kliniske vejledning. Sammenligner man de interviewede praksis egne beskrivelser af erfaringer, holdninger, viden og arbejdstilrettelæggelse i forhold til diabetes med scorerne på deres registrerede kvalitetsparametre, er der elementer i arbejdstilrettelæggelsen, som synes at fremme høj kvalitet: o viden, o interesse, o systematik, o arbejdsdeling og o delegering til personale Det tydeligste læringselement i Teambuilding-projektet var selve den øjenåbnende registrering af egne diabetespatienter og den efterfølgende statistiske feedback til deltagerne, hvor de kunne sammenligne sig selv med de andre 41 deltagende praksis. Side 8

9 Styregruppens samlede vurdering af projektet Det er styregruppens vurdering, at det med dette projekt er lykkedes at give 42 praksis i Region Hovedstaden en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med kvalitetsindikatorer. Data illustrerer desuden, at de af DAK udviklede indikatorer for diabetes synes at være håndterbare i det daglige arbejde. Resultaterne har givet den enkelte praksis et indblik i, hvor egen praksis og egne diabetespatienter adskiller sig fra andre praksis i Region Hovedstaden og dermed hvor den enkelte praksis måske skal forsøge at forbedre egen indsats. Det kvalitative delprojekt synes at dokumentere, at netop belysningen af denne variation synes at have haft den tilsigtede effekt: at skabe refleksion over egen behandling. Netop denne refleksion afspejler den grundlæggende tanke bag projektet: Ved at få overblik over data i egen klinik har vi noget at handle ud fra uden disse data bliver det blot gætværk, om vi gør det godt nok. Generelt vurderer vi, at behandlingskvaliteten på nogle områder er ganske fornuftig, mens data på andre punkter giver anledning til refleksion over, hvorvidt vi i almen praksis i samspil med patienterne mon ikke kan gøre det bedre. På et mere overordnet plan kan data benyttes som rettesnor for, hvilke områder der kunne være prioriterede indsatsområder i de kommende år. Disse kunne fx være en intensiveret behandling af hyperlipidæmi og mere fokus på den kardiovaskulære risikomarkør urin-albumin/creatinin. Styregruppen er på baggrund af projektets resultater alt i alt blevet bestyrket i deres forudgående antagelse om, at denne tilgang til kvalitetsudvikling med kroniske sygdomme her eksemplificeret ved patienter med sygdommen type 2 diabetes synes at være en brugbar model for almen praksis. Side 9

10 Generelt om projektet Projektets tidslinje Kursusdag 1 Kursusdag 2 Dataindsamling i 42 praksis Kvalitative interviews Dataanalyse og rapportskrivning (se note*) 8/ / Oktober november * Note vedr. dataanalyse og rapportskrivning: Publiceringen af rapporten har trukket ud grundet rapportansvarlig Thomas Drivsholms prioritering af andre arbejdsopgaver. Thorkil Thorsen, som har varetaget arbejdet svarende til rapportens del 3 Bag om tallene, afsluttede denne del af arbejdet i april Baggrund for og formål med projektet Som det fremgår af indledningen, var Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 1 en del af baggrunden for dette projekt. Styregruppens formål med at gennemføre den kvantitative del af projektet (rapportens del 1) var som følge heraf, at en større gruppe af praksis skulle gøre sig erfaringer med at arbejde konkret med den nye rolle som proaktiv læge med udgangspunkt i stikordene: o Kend din population o Kend din kvalitet o Forhold dig til dine resultater o Indkald din patient Grundlaget herfor er at anvende diagnosekodning, mens det efterfølgende kvalitetsudviklingsarbejde i den enkelte praksis har inddraget elementer som o at lave en behandlingsplan tilpasset egen praksis for behandlingen af diabetespatienter o at inddrage personalet i behandlingen ved konkret at forholde sig til, hvem i praksis som mest hensigtsmæssigt kan gøre hvad heraf projektets titel. Endelig har det været styregruppens ønske o at afprøve DAK s indikatorer for diabetes (rapportens del 2) Med udgangspunkt i et ønske om at belyse projektdeltagernes egne vurderinger af baggrunden for henholdsvis succes med og barrierer for at opbygge behandlerteams og strukturer til sikring af forløbsstandarder for egne patienter med T2DM, valgte vi i styregruppen efter afslutning af ovenstående registreringsperiode at gennemføre et kvalitativt delprojekt (rapportens del 3). Side 10

11 Projektets kursusdel Projektet bestod af 2 kursusdage for praktiserende læger og deres personale afholdt med 6 måneders mellemrum (den 8. september 2006 og den 15. marts 2007). Kursusdagene havde til formål o at introducere deltagerne til området og projektet, o at lade sig inspirere af praksis, som allerede havde arbejdet målrettet hermed, samt o at udveksle erfaringer Programmer for de to kursusdage fremgår af Bilag 4 og 5. Deltagende praksis blev på kursusdagene sat sammen efter, hvilket lægesystem man havde i den enkelte praksis. Formålet hermed var at sikre mulighed for udveksling af viden imellem praksis relateret til den praktiske brug af mulighederne i det enkelte lægesystem. Mellem de 2 kursusdage arbejdede deltagende praksis med at sikre kendskab til egen population af diabetespatienter. Praksis, som ikke allerede havde overblik over, hvilke patienter i egen praksis som havde diabetes, blev hjulpet hertil. I praksis foregik dette ved, at de kunne kontakte deres lokale laboratorium og få tilsendt en liste over patienter, som på baggrund af ordinerede blodprøver kunne mistænkes for at have diabetes. En nærmere beskrivelse heraf, samt en simpel evaluering heraf, fremgår af Bilag Når praksis havde fået styr på deres diagnosekodning, og derefter kunne udarbejde en liste med alle diabetespatienter tilknyttet egen praksis, gik øvelsen ud på at registrere og indberette kvalitetsindikatorer for alle diabetespatienter. Ud over oplysninger svarende til kvalitetsindikatorer, indeholdt registreringsskemaer bl.a. oplysninger om, hvor patienterne gik til kontrol, diabetestype og hvilken sektor, der konkret havde ansvaret for patienterne. Registreringsskemaerne fremgår af Bilag 2-3. Registreringsskemaerne blev af de deltagende praksis sendt til Audit Projekt Odense (APO), som forestod databearbejdning, rapportskrivning (se herunder) og præsentation ved kursusdag 2. På 2. kursusdag fik deltagerne uddelt o dels en rapport med udtræk af data for samtlige deltagere o dels en mindre praksisspecifik rapport med individuelle praksisresultater Den førstnævnte rapport svarede i en vis udstrækning til denne rapports side Den praksisspecifikke rapport indeholdt foruden individuelle praksisresultater plot af fordeling af de til praksis tilknyttede diabetespatienters HbA1c, total kolesterol, BMI samt systolisk blodtryk. Både ovenstående generelle rapport og et eksempel på en praksisspecifik rapport kan ses på KVEAP s hjemmeside: Projektets deltagere Ved 1. kursusdag deltog 118 personer: 62 praktiserende læger repræsenterende 58 ydernumre, og 56 fra personalegruppen. En del praksis havde meldt sig til kurset og deltog på første kursusdag, men valgte ikke at deltage i registreringen. Registreringen af data mellem første og anden kursusdag blev gennemført af 42 fuldtidsydernumre. Der er indberettet data for 2188 patienter, hvoraf de 2012 havde type 2 diabetes. Analyserne i denne rapport er primært udført på sidstnævnte patienter. Side 11

12 Generelt om data fra projektet Data afspejler, at der er tale om data fra et kvalitetssikringsprojekt og skal derfor ikke betragtes som en videnskabelig afrapportering. Ved APO s første opgørelse af data til brug ved 2. kursusdag (se ovenstående), kunne vi i styregruppen konstatere, at der var mangler i data relateret til diabetespatienternes nyrefunktion (albuminuri). Da netop nyrepåvirkning sammen med erkendt hjertekarsygdom anses som den vigtigste oplysning om patienternes risiko for at udvikle komplikationer, og dermed er afgørende for at kunne risikostratificere en population af diabetespatienter, blev det besluttet at kontakte alle deltagende praksis vedr. diabetespatienternes nyrefunktion. Der blev givet et honorar på kr. 500,- for medvirken til at belyse mangler. Problemet vedrørende mangelfulde data om diabetespatienternes nyrefunktion relaterede sig til, at vi i spørgeskemaet havde bedt deltagerne om at rapportere diabetespatienternes nyrefunktion i den måleenhed, som blev benyttet lokalt; se evt. det benyttede spørgeskema, spørgsmål 15 (Bilag 2). Tolkningen af svar viste sig alene at kunne benyttes til en vurdering af, om diabetespatienternes nyrefunktion er forsøgt vurderet eller ej (andel af patienter med urin-albumin måling), mens data ikke kunne benyttes til en vurdering af, om patienterne havde normal eller påvirket nyrefunktion: normal nyrefunktion / mikroalbuminuri / makroalbuminuri. Da vi alligevel skulle kontakte praksis, valgte vi desuden at spørge praksis, som manglede oplysninger om o diabetespatienternes diabetestype og o diabetespatienternes køn Endelig blev alle praksis spurgt, om o hvorvidt de reelt havde registreret alle patienter med erkendt diabetes Sidstnævnte spørgsmål var begrundet i en ikke ubetydelig variation fra praksis til praksis i antal rapporterede patienter, se side 15. Praksis blev i projektet bedt om at registrere alle patienter med diabetes i deres praksis, men hvorvidt dette reelt er sket, vides ikke. Det ligger dog fast, at en del af de deltagende praksis med sikkerhed ikke har rapporteret data for alle patienter med diabetes. Finansiering af projektet Projektet er finansieret at kvalitetsudviklingsudvalgene i de 5 tidligere amter, som nu udgør Region Hovedstaden. Der er ydet overenskomstmæssigt honorar for fremmøde på kursusdage til de praktiserende læger, samt til praksis for dataregistrering (kr. 50,- per registrering). I modsætning til det kvantitative delprojekt, som blev udført som er del af selve kurset for de deltagende læger, blev det først besluttet at forsøge at søge midler til det kvalitative delprojekt efter afslutningen på kursusdag 2. Styregruppens medlemmer har modtaget honorar fra amterne / Regionen for deres arbejde. Side 12

13 Rapportens del 1 Resultater fra det kvantitative delprojekt Side 13

14 Styregruppens kommentarer til resultaterne Resultaterne Resultaterne på de kommende sider (17-37) giver et indblik i, hvordan 2012 patienter med type 2 diabetes behandles i Region Hovedstaden i den givne periode. Styregruppens kommentarer til resultaterne fremgår af hver enkelt figur / tabel, primært med henblik på at hjælpe læseren til at tolke data. En oversigt over hovedresultater fra de kvantitative data fremgår af resumeet, side 7. Repræsentativitet Hvorvidt data er repræsentative for praksis i regionen vides ikke. Gruppen af deltagende læger må antages at repræsentere en særligt motiveret gruppe læger, ligesom en vis grad af selektionsbias af patienterne ikke kan udelukkes. Selvom hverken deltagende praksis eller patienter således kan dokumenteres at være fuldt repræsentative for Region Hovedstaden, er det dog styregruppens vurdering, at data i altovervejende omfang på godt og ondt afspejler behandlingen af type 2 diabetespatienter i regionen i den givne periode. Variationsdiagrammerne Variationsdiagrammerne viser større variation for de fleste parametre, end man umiddelbart kan forklare ved forskelle i patientpopulation imellem praksis. Dette gælder, både hvad angår gennemførte målinger / kontroller og behandlingsintensitet. Det sidste variationsdiagram (side 37) viser, at det gennemsnitligt har været nødvendigt at kontakte ca. 30% af diabetespatienterne for at opnå de ønskede informationer. Variationen praksis imellem er stor. Nogle praksis har således kontakt til de fleste af deres diabetespatienter og har registreret nøgle-oplysninger for disse, mens dette ikke er tilfældet for andre praksis. Side 14

15 Antal registreringer Antal registreringer pr. praksis Praksisnummer Type 1 diabetes Type 2 diabetes Anden Uoplyst Figuren viser antallet og fordelingen af patienter fra de deltagende praksis. Numrene på x-aksen er projektnumre for de deltagende praksis. Figuren viser, at der er en ikke ubetydelig variation mellem de deltagende praksis. Praksis med få registrerede diabetespatienter har på forespørgsel oplyst, at de har flere diabetespatienter i praksis, end de rapporterede. Den typiske selvoplyste baggrund herfor har været manglende tid til en komplet diagnosekodning. Tilsvarende fortæller deltagende praksis, at arbejdet med de manuelle registreringer af diabetespatienter har været en meget stor arbejdsopgave. Side 15

16 Antal registreringer 70 Antal registreringer pr sygesikringsgruppe 1 patienter per praksis Praksisnummer Figuren viser antallet af diabetespatienter pr tilmeldte sygesikringsgruppe 1 patienter pr. praksis. Numrene på x-aksen er projektnumre for de deltagende praksis. Resultat 0 for de 10 praksis længst til venstre på x-aksen i figuren skyldes, at praksis ikke har rapporteret, hvor mange tilmeldte patienter disse praksis har. Figuren viser, at der er en ikke ubetydelig variation mellem de deltagende praksis. I praksis med flest registreringer har 6% af praksispopulationen diabetes. Den store variation er formentlig delvist betinget af forskelle praksis imellem, hvad angår optagerområde / praksispopulation: Praksispopulationens sammensætning, hvad angår køn, alder, etnicitet og socialklasse, vil have indflydelse på forekomsten af diabetes. Den samtidigt forekommende variation imellem praksis, hvad angår eks. farmakologisk behandling (siderne 32-35), taler dog entydigt for, at variationen ikke alene er betinget af forskelle i praksispopulationens sammensætning. Samlet set må det antages, at variationen i et vist omfang afspejler forskelle praksis imellem i graden af antal opsporede diabetespatienter. Dette er ikke overraskende: Fra både danske epidemiologiske undersøgelser 2-3 og fra praksis 4-5, som systematisk har arbejdet med opsporing af diabetespatienter, findes omtrent lige så mange patienter med uerkendt diabetes, som patienter med allerede erkendt diabetes. Side 16

17 Diabetesvarighed og primært behandlingssted Hvor længe har patient haft diabetes? 250 antal pt år Type 1 Type 2 Hvor går patienten til kontrol? Procent af registreringer 74,4 83, ,5 9,4 5,7 4,4 1,7 1,7 1,1 1,2 Type 1 Type 2 I almen praksis På sygehus Begge steder Ingen kontrol Ved ikke/uoplyst Figuren viser, at hovedparten af patienter med type 2 diabetes alene følges i almen praksis. Omvendt følges hovedparten af patienter med type 1 diabetes alene på sygehuset. Side 17

18 Køn og alder Aldersfordeling og køn Procent Alder Kvinder Mænd Alder og type Procent Alder Type 1 Type 2 Figurerne illustrerer materialets aldersfordeling i forhold til køn og diabetestype. Side 18

19 BMI og type 2 diabetes BMI hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1785) BMI (log-skala) Figuren viser, at knap halvdelen af alle registrerede patienter havde BMI over 30. BMI i forhold til alder Procent af registreringer 60,4 48,5 51,5 61, ,6 38, < 60 år (n=460) år (n=528) 70+ år (n=570) BMI under 30 BMI 30 og derover Figuren viser, at andelen af patienter med BMI over 30 falder med stigende alder. Side 19

20 BMI og type 2 diabetes Livsstilssamtale i forhold til BMI Procent af registreringer 79 84, ,5 11 3,7 3,8 BMI under 30 (n=789) BMI 30 og derover (n=770) Ja Nej Ved ikke BMI i forhold til individuelt behandlingsmål for vægt Procent af registreringer 46,9 53,1 60, , Ja (n=989) BMI under 30 Nej (n=413) BMI 30 og derover Figurerne viser, at patienter med højest BMI hyppigst tilbydes livsstilssamtale og hyppigst får fastsat behandlingsmål. Side 20

21 HbA1c og type 2 diabetes HbA1c hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1812) HbA1c værdi Figuren viser, at ca. 2/3 af de registrerede patienter havde HbA1c under 7% mens 6% af diabetespatienterne havde en værdi over 9%. X-aksen er manipuleret, så enkelte patienter med høje HbA1c-værdier kunne medtages i kurven. HbA1c i forhold til alder ,4 14,3 13, ,8 6,7 4 3,6 4,8 4,7 2 < 60 år (n=522) år (n=585) 70+ år (n=702) max min mean Figuren viser, at HbA1c-niveauet og variationsbredden er sammenlignelige i de tre aldersgrupper. Side 21

22 HbA1c og type 2 diabetes HbA1c er inden for de sidste 7 måneder søgt bedret via optimeret medikamentel behandling 80 Procent af registreringer 70 62,4 70, , ,7 42, ,2 28, ,4 7,4 4 <6,5 6,5-6, ,9 >=8 1,1 Ja Nej Ikke i medikamentel beh. Figuren viser, at optimeringsindsatsen stiger i takt med graden af hyperglykæmi, samt at stort set alle patienter med HbA1c > 7,0 er i antiglykæmisk farmakologisk behandling. Antidiabetisk behandling ved forskellige HbA1c-niveauer 80 Procent af registreringer ,3 59,4 62, ,5 29, ,8 16,5 14,6 11,9 7,9 5,3 5,6 3,6 1,3 1,8 <6,5 6,5-6,9 7,0-7,9 >=8 Kun perorale antidiabetika Både perorale og insulin Kun insulin Ingen antidiabetisk beh. Figuren viser, at den farmakologiske antidiabetiske behandling intensiveres med stigende HbA1c. Side 22

23 Individuelt behandlingsmål for HbA1c aftalt ved forskellige HbA1c-niveauer Procent af registreringer 74,4 68,5 70, ,4 8,2 20,2 19,6 13,3 10,3 0 < 7 (n=1143) 7 til 9 (n=524) >9 (n=107) Ja Nej Ved ikke Figuren viser, at ca. 70% af patienterne får fastsat behandlingsmål uafhængigt af deres niveau af HbA1c. Side 23

24 Kolesterol og type 2 diabetes Total-kolesterol hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1785) mmol pr. liter Omtrent halvdelen af de registrerede patienter havde total-kolesterol under 4,5 og mindre end 10% havde værdier over 6,5 mmol/l. X-aksen er manipuleret, så enkelte patienter med høje kolesterolværdier kunne medtages i kurven. Total-kolesterol i forhold til alder ,1 11,2 8 8, ,7 4,5 4,6 2 1,9 2,4 1,8 0 < 60 år (n=519) år (n=585) 70+ år (n=663) max min mean Figuren viser, at totalkolesterolniveauet og variationsbredden er sammenlignelige i de tre aldersgrupper. Side 24

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter

Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter Almen praksis modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter En kvalitativ evaluering efter det første år af Thorkil Thorsen Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 FORLØBSYDELSEN FOR DIABETESPATIENTER...

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

En mobil diabetessygeplejerske til almen praksis - Evaluering af et forsøg

En mobil diabetessygeplejerske til almen praksis - Evaluering af et forsøg En mobil diabetessygeplejerske til almen praksis - Evaluering af et forsøg Oktober 2007 Sanne Ipsen og Rikke Dalsted CASA En mobil diabetessygeplejerske til almen praksis - Evaluering af et forsøg Oktober

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere