Teambuilding i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teambuilding i almen praksis"

Transkript

1 Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes Afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden

2 Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes - afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden Udarbejdet af projektets styregruppe: Thomas Drivsholm 1, Peter Schultz-Larsen, Lars Rytter Poulsen, Jørgen B. Jensen, Bjarne Søgaard Jørgensen og Inger Christensen i samarbejde med Audit Projekt Odense ved Anders Munck og Susanne Døssing Berntsen og Thorkil Thorsen, Synthese (rapportens del 3) Udgivet af: De tidligere amter i den nuværende Region Hovedstaden / KVEAP i samarbejde med Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C Lay-out: Susanne Døssing Berntsen (APO) Tryk: Clausen Offset Oplag: Thomas Drivsholm har sammenskrevet rapporten og er ansvarlig herfor.

3 Indledning I Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 1 beskrives et behov for fokusering på kronisk sygdom, og almen praksis udnævnes til at være tovholder for den kroniske patients forløb. I rapporten tillægges almen praksis en ny proaktiv rolle med forventninger om en mere aktivt handlende praktiserende læge, end der typisk har været tradition for. PLO s landsoverenskomst fra 2006 har fulgt op på denne rapport ved indførelsen af nye forebyggelsesydelser og en forløbsydelse. Hermed tillades det, at den praktiserende læge opsøger patienten, og at behandling delvist uddelegeres til praksispersonale. Generelt lægges der op til at fokusere på at tænke fremadrettet og forebyggende. Med forløbsydelsen, hvor type 2 diabetes benyttes som modelsygdom for patienter med en kronisk sygdom, introduceres måling af kvalitet i almen praksis ved registrering af nyudviklede kvalitetsindikatorer via det såkaldte datafangstmodul. Kvalitetsindikatorer er i almen medicin blev primært udviklet for 2 kroniske sygdomme: type 2 diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Arbejdet er foregået i Det Almen Medicinske Kvalitetsudviklingsprojekt (DAK-projektet, og under hensyntagen til det parallelt forløbende arbejde i det Nationale Indikator Projekt (www.nip.dk). Foruden kvalitetsindikatorerne har DAK-projektet forsøgt at udvikle en stratificeringsmodel, som har til formål at forsøge med objektive kriterier at afgøre, hvor i sundhedsvæsenet en patient bør have sin tilknytning. Ovenstående baggrund ansporede dette projekts styregruppe til at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt indenfor området, hvor sygdommen type 2 diabetes blev benyttet som modelsygdom for kroniske sygdomme. Det var styregruppens håb, at dette projekt for de deltagende praksis ville være en øjenåbner for mulighederne i at arbejde systematisk med kvalitet i egen praksis et håb, som i et vist omfang synes at være lykkedes. Tilsvarende er det styregruppens håb, at denne rapport vil være en inspirationskilde for rapportens målgruppe andre praktiserende læger og administratorer i Danmark for at se mulighederne i denne tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis. Vi takker Anders Munck og Susanne Døssing Berntsen fra Audit Projekt Odense for godt samarbejde og bidrag til rapporten, herunder konsulenthjælp ved udarbejdelsen af spørgeskemaet, udsendelse og indsamling af spørgeskemaer, analysearbejde samt udarbejdelse af rapporten. Tak til Lise Keller Stark for korrekturlæsning. Vi takker Thorkil Thorsen for at have varetaget arbejdet svarende til rapportens del 3 Bag om tallene. Thorkil Thorsens rapport blev afsluttet og afleveret i april Vi takker ligeledes kvalitetsudviklingsudvalgene i de 5 tidligere amter, som nu udgør Region Hovedstaden, og efterfølgende det regionale kvalitetsudviklingsudvalg for Region Hovedstaden, for økonomisk støtte til projektet. Projektets styregruppe alle praktiserende læger i Region Hovedstaden er: o Inger Christensen o Thomas Drivsholm o Jørgen B. Jensen o Bjarne Søgaard Jørgensen o Lars Rytter Poulsen o Peter Schultz-Larsen Marts 2010 Projektets styregruppe Side 3

4 Side 4

5 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 6 Resumé... 7 Generelt om projektet Rapportens del 1: Det kvantitative delprojekt Styregruppens kommentarer til resultaterne Antal registreringer, diabetesvarighed, kontrolsted, alder og køn BMI og type 2 diabetes HbA1c og type 2 diabetes Kolesterol og type 2 diabetes Systolisk BT og type 2 diabetes Farmakologisk behandling i relation til patientalder Kardiovaskulære hændelser og type 2 diabetes Diabetespatienter med høj risiko for komplikationer Variationsdiagrammer Rapportens del 2: Det kvantitative delprojekt afledte resultater Stratificering af populationen p.b.a. DAK s kvalitetsindikatorer Rapportens del 3: Det kvalitative delprojekt Styregruppens kommentarer til resultaterne Styregruppens udvælgelseskriterier af informanter Bag om tallene Rapportens del 4: Bilag Bilag 1. Resultater Bilag 2. Registreringsskema: Patientskema Bilag 3. Registreringsskema: Praksisskema Bilag 4. Program for første kursusdag Bilag 5. Program for anden kursusdag Bilag 6. Deltagernes evaluering af første kursusdag Bilag 7. Deltagernes evaluering af anden kursusdag Bilag 8. Diagnosekodning: Beskrivelse af metoden Bilag 9. Diagnosekodning: Eksempel på FAX Bilag 10. Diagnosekodning: Laboratorieskema Bilag 11. Diagnosekodning: Deltagernes evaluering af metoden Bilag 12. DAK s kvalitetsindikatorer: Definitioner Referencer Side 5

6 Læsevejledning Efter en introduktion til baggrunden for og formålet med dette projekt (siderne 6-12), er denne rapport opdelt i 4 dele: 1. Det kvantitative delprojekt 2. Supplerende analyser til det kvantitative delprojekt 3. Det kvalitative delprojekt 4. Bilag Del 1. I rapportens første del bringes resultaterne fra den kvantitative del af projektet. Hovedresultaterne for patienter med type 2 diabetes projektets egentlige emne bringes i tabelform på de efterfølgende sider (siderne 15-31). Samme resultater fremgår i skemaform af Bilag 1, hvori øvrige resultater for patienter med type 2 diabetes, samt alle resultater for patienter med type 1 diabetes, ligeledes fremgår (siderne 64-67). Vi har som det er vanligt i undersøgelser fra APO medtaget en række variationsdiagrammer med henblik på illustration af den påviste store variation mellem praksis på de registrerede indikatorer (siderne 32-37). Del 2. I rapportens anden del (siderne 39-42) har vi, med udgangspunkt i resultaterne fra den kvantitative del af projektet, foretaget en række supplerende beregninger af, hvordan populationen af diabetespatienter fordeler sig i stratificeringen på baggrund af kvalitetsindikatorerne for Det Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsprojekt (DAK-projektet, Del 3. I den tredje del af rapporten bringes resultaterne fra den kvalitative del af projektet i form af den selvstændige rapport Bag om tallene (siderne 43-62). Del 4. I rapportens fjerde og sidste del (siderne 63-84) har vi valgt at medtage en række bilag, primært med henblik på dokumentation af projektet. Yderligere supplerende bilag findes på God læselyst! Side 6

7 Resumé og konklusioner fra projektet Denne rapport giver en indsigt i behandlingen af 2012 patienter med type 2 diabetes tilknyttet 42 praksis i Region Hovedstaden i Behandlingen er forsøgt målt og vejet via kvalitetsindikatorer, hvorved fås et kvantitativt billede af behandlingskvaliteten i disse praksis. Registreringen af data er sket som del af et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor praksis med udgangspunkt i egne data blev givet et konkret grundlag for kritisk refleksion om, hvilke dele af behandlingen i egen praksis der allerede fungerede, og hvor man med fordel kunne arbejde med at ændre adfærd. I et supplerende delstudie med brug af kvalitativ forskningsmetode beskrives indtryk fra 9 af de 42 praksis, alle udvalgt specielt med henblik på at give et indblik i lægernes erfaringer med at arbejde med kvalitetsindikatorer i det daglige arbejde. Resumé af projektets kvantitative del I rapportens del 1 dokumenteres dels områder, som de fleste praksis synes at have godt styr på, dels områder, hvor der er plads til forbedringer. Variationsdiagrammerne dokumenterer for de fleste parametre en større variation mellem de 42 deltagende praksis, end man umiddelbart kan forklare ved forskelle i patientpopulation imellem praksis. Dette gælder både hvad angår gennemførte målinger / kontroller og behandlingsintensitet. Ud over at give den enkelte praksis et indblik i egen kvalitet, giver resultaterne samlet set med de i rapporten nævnte forbehold et indblik i, hvordan godt 2000 patienter med type 2 diabetes blev behandlet i Region Hovedstaden i Data viser: o at der eksisterer store forskelle praksis imellem i andelen af diabetespatienter i praksispopulationen o at mere end 80% af patienter med type 2 diabetes alene ses i almen praksis o at ca. halvdelen af patienterne har et HbA1c-niveau under 6,5%, og 80% under 7,5% o at ca. halvdelen af patienterne har et totalkolesterolniveau under 4,5% o at ca. 40% af patienterne har et systolisk BT-niveau under 130 mm Hg o at ca. 70% af patienter med nyrepåvirkning er i behandling med ACE-hæmmer eller AIIA o at ca. 2 af 3 af patienter med type 2 diabetes har fået målt urin-albumin inden for de sidste 15 måneder o at hver fjerde diabetespatient er ryger Side 7

8 Data antyder, at o at patienter med lavest totalkolesterolniveau ligger lavt grundet medicinsk behandling Data fra de 42 praksis illustrerer desuden o at de af DAK udviklede indikatorer for diabetes synes at være håndterbare i det daglige arbejde Omvendt o synes den tiltænkte risikostratificering (rapportens del 2), som tilsigter, at diabetespatienter med målbare kriterier allokeres til 3 forskellige behandlingsintensiteter, ikke at fungere som tiltænkt for denne komplekse sygdom Resumé af projektets kvalitative del Af de 42 praksis, som deltog i projektet, deltog 9 i en supplerende kvalitativ evaluering. I udvælgelsen af praksis til interview blev der lagt vægt på at finde en så bred repræsentation af praksis som muligt, forstået på den måde, at man ville have bidrag fra forskellige praksis mht. praksistype, beliggenhed, personale, lægernes køn og alder mv., samt en forskellig score på udvalgte kvalitetsstandarder. Undersøgelsen efterlader ingen tvivl om, at deltagelsen i Teambuilding-kurset har påvirket alle deltagere i den tilstræbte retning. De interviewede deltageres udbytte af kurset var angiveligt, o at de fik et indblik i deres diabetespopulation, som de ikke havde inden o at nogle også blev klar over, at de nok ikke kendte alle deres diabetespatienter o at de strammede op på diabeteshåndter ingen i form af mere systematik, mere strikte og omfattende kontroller, større opmærksomhed på at måle HbA1c (lavere risikotærskel) end inden kursusdeltagelsen o at nogle efter kursusdeltagelsen efterfølgende har arbejdet på en større arbejdsdeling mellem læge og personale De bedste praksis defineret som dem, der scorede højest på udvalgte kvalitetsindikatorer havde allerede før kurset en systematisk tilgang til diabeteskontroller og -behandling og fulgte anbefalingerne i den kliniske vejledning. Dette er i kontrast til de dårligste praksis, som havde ageret usystematisk og ikke arbejdet målrettet og i henhold til den kliniske vejledning. Sammenligner man de interviewede praksis egne beskrivelser af erfaringer, holdninger, viden og arbejdstilrettelæggelse i forhold til diabetes med scorerne på deres registrerede kvalitetsparametre, er der elementer i arbejdstilrettelæggelsen, som synes at fremme høj kvalitet: o viden, o interesse, o systematik, o arbejdsdeling og o delegering til personale Det tydeligste læringselement i Teambuilding-projektet var selve den øjenåbnende registrering af egne diabetespatienter og den efterfølgende statistiske feedback til deltagerne, hvor de kunne sammenligne sig selv med de andre 41 deltagende praksis. Side 8

9 Styregruppens samlede vurdering af projektet Det er styregruppens vurdering, at det med dette projekt er lykkedes at give 42 praksis i Region Hovedstaden en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med kvalitetsindikatorer. Data illustrerer desuden, at de af DAK udviklede indikatorer for diabetes synes at være håndterbare i det daglige arbejde. Resultaterne har givet den enkelte praksis et indblik i, hvor egen praksis og egne diabetespatienter adskiller sig fra andre praksis i Region Hovedstaden og dermed hvor den enkelte praksis måske skal forsøge at forbedre egen indsats. Det kvalitative delprojekt synes at dokumentere, at netop belysningen af denne variation synes at have haft den tilsigtede effekt: at skabe refleksion over egen behandling. Netop denne refleksion afspejler den grundlæggende tanke bag projektet: Ved at få overblik over data i egen klinik har vi noget at handle ud fra uden disse data bliver det blot gætværk, om vi gør det godt nok. Generelt vurderer vi, at behandlingskvaliteten på nogle områder er ganske fornuftig, mens data på andre punkter giver anledning til refleksion over, hvorvidt vi i almen praksis i samspil med patienterne mon ikke kan gøre det bedre. På et mere overordnet plan kan data benyttes som rettesnor for, hvilke områder der kunne være prioriterede indsatsområder i de kommende år. Disse kunne fx være en intensiveret behandling af hyperlipidæmi og mere fokus på den kardiovaskulære risikomarkør urin-albumin/creatinin. Styregruppen er på baggrund af projektets resultater alt i alt blevet bestyrket i deres forudgående antagelse om, at denne tilgang til kvalitetsudvikling med kroniske sygdomme her eksemplificeret ved patienter med sygdommen type 2 diabetes synes at være en brugbar model for almen praksis. Side 9

10 Generelt om projektet Projektets tidslinje Kursusdag 1 Kursusdag 2 Dataindsamling i 42 praksis Kvalitative interviews Dataanalyse og rapportskrivning (se note*) 8/ / Oktober november * Note vedr. dataanalyse og rapportskrivning: Publiceringen af rapporten har trukket ud grundet rapportansvarlig Thomas Drivsholms prioritering af andre arbejdsopgaver. Thorkil Thorsen, som har varetaget arbejdet svarende til rapportens del 3 Bag om tallene, afsluttede denne del af arbejdet i april Baggrund for og formål med projektet Som det fremgår af indledningen, var Sundhedsstyrelsens rapport Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 1 en del af baggrunden for dette projekt. Styregruppens formål med at gennemføre den kvantitative del af projektet (rapportens del 1) var som følge heraf, at en større gruppe af praksis skulle gøre sig erfaringer med at arbejde konkret med den nye rolle som proaktiv læge med udgangspunkt i stikordene: o Kend din population o Kend din kvalitet o Forhold dig til dine resultater o Indkald din patient Grundlaget herfor er at anvende diagnosekodning, mens det efterfølgende kvalitetsudviklingsarbejde i den enkelte praksis har inddraget elementer som o at lave en behandlingsplan tilpasset egen praksis for behandlingen af diabetespatienter o at inddrage personalet i behandlingen ved konkret at forholde sig til, hvem i praksis som mest hensigtsmæssigt kan gøre hvad heraf projektets titel. Endelig har det været styregruppens ønske o at afprøve DAK s indikatorer for diabetes (rapportens del 2) Med udgangspunkt i et ønske om at belyse projektdeltagernes egne vurderinger af baggrunden for henholdsvis succes med og barrierer for at opbygge behandlerteams og strukturer til sikring af forløbsstandarder for egne patienter med T2DM, valgte vi i styregruppen efter afslutning af ovenstående registreringsperiode at gennemføre et kvalitativt delprojekt (rapportens del 3). Side 10

11 Projektets kursusdel Projektet bestod af 2 kursusdage for praktiserende læger og deres personale afholdt med 6 måneders mellemrum (den 8. september 2006 og den 15. marts 2007). Kursusdagene havde til formål o at introducere deltagerne til området og projektet, o at lade sig inspirere af praksis, som allerede havde arbejdet målrettet hermed, samt o at udveksle erfaringer Programmer for de to kursusdage fremgår af Bilag 4 og 5. Deltagende praksis blev på kursusdagene sat sammen efter, hvilket lægesystem man havde i den enkelte praksis. Formålet hermed var at sikre mulighed for udveksling af viden imellem praksis relateret til den praktiske brug af mulighederne i det enkelte lægesystem. Mellem de 2 kursusdage arbejdede deltagende praksis med at sikre kendskab til egen population af diabetespatienter. Praksis, som ikke allerede havde overblik over, hvilke patienter i egen praksis som havde diabetes, blev hjulpet hertil. I praksis foregik dette ved, at de kunne kontakte deres lokale laboratorium og få tilsendt en liste over patienter, som på baggrund af ordinerede blodprøver kunne mistænkes for at have diabetes. En nærmere beskrivelse heraf, samt en simpel evaluering heraf, fremgår af Bilag Når praksis havde fået styr på deres diagnosekodning, og derefter kunne udarbejde en liste med alle diabetespatienter tilknyttet egen praksis, gik øvelsen ud på at registrere og indberette kvalitetsindikatorer for alle diabetespatienter. Ud over oplysninger svarende til kvalitetsindikatorer, indeholdt registreringsskemaer bl.a. oplysninger om, hvor patienterne gik til kontrol, diabetestype og hvilken sektor, der konkret havde ansvaret for patienterne. Registreringsskemaerne fremgår af Bilag 2-3. Registreringsskemaerne blev af de deltagende praksis sendt til Audit Projekt Odense (APO), som forestod databearbejdning, rapportskrivning (se herunder) og præsentation ved kursusdag 2. På 2. kursusdag fik deltagerne uddelt o dels en rapport med udtræk af data for samtlige deltagere o dels en mindre praksisspecifik rapport med individuelle praksisresultater Den førstnævnte rapport svarede i en vis udstrækning til denne rapports side Den praksisspecifikke rapport indeholdt foruden individuelle praksisresultater plot af fordeling af de til praksis tilknyttede diabetespatienters HbA1c, total kolesterol, BMI samt systolisk blodtryk. Både ovenstående generelle rapport og et eksempel på en praksisspecifik rapport kan ses på KVEAP s hjemmeside: Projektets deltagere Ved 1. kursusdag deltog 118 personer: 62 praktiserende læger repræsenterende 58 ydernumre, og 56 fra personalegruppen. En del praksis havde meldt sig til kurset og deltog på første kursusdag, men valgte ikke at deltage i registreringen. Registreringen af data mellem første og anden kursusdag blev gennemført af 42 fuldtidsydernumre. Der er indberettet data for 2188 patienter, hvoraf de 2012 havde type 2 diabetes. Analyserne i denne rapport er primært udført på sidstnævnte patienter. Side 11

12 Generelt om data fra projektet Data afspejler, at der er tale om data fra et kvalitetssikringsprojekt og skal derfor ikke betragtes som en videnskabelig afrapportering. Ved APO s første opgørelse af data til brug ved 2. kursusdag (se ovenstående), kunne vi i styregruppen konstatere, at der var mangler i data relateret til diabetespatienternes nyrefunktion (albuminuri). Da netop nyrepåvirkning sammen med erkendt hjertekarsygdom anses som den vigtigste oplysning om patienternes risiko for at udvikle komplikationer, og dermed er afgørende for at kunne risikostratificere en population af diabetespatienter, blev det besluttet at kontakte alle deltagende praksis vedr. diabetespatienternes nyrefunktion. Der blev givet et honorar på kr. 500,- for medvirken til at belyse mangler. Problemet vedrørende mangelfulde data om diabetespatienternes nyrefunktion relaterede sig til, at vi i spørgeskemaet havde bedt deltagerne om at rapportere diabetespatienternes nyrefunktion i den måleenhed, som blev benyttet lokalt; se evt. det benyttede spørgeskema, spørgsmål 15 (Bilag 2). Tolkningen af svar viste sig alene at kunne benyttes til en vurdering af, om diabetespatienternes nyrefunktion er forsøgt vurderet eller ej (andel af patienter med urin-albumin måling), mens data ikke kunne benyttes til en vurdering af, om patienterne havde normal eller påvirket nyrefunktion: normal nyrefunktion / mikroalbuminuri / makroalbuminuri. Da vi alligevel skulle kontakte praksis, valgte vi desuden at spørge praksis, som manglede oplysninger om o diabetespatienternes diabetestype og o diabetespatienternes køn Endelig blev alle praksis spurgt, om o hvorvidt de reelt havde registreret alle patienter med erkendt diabetes Sidstnævnte spørgsmål var begrundet i en ikke ubetydelig variation fra praksis til praksis i antal rapporterede patienter, se side 15. Praksis blev i projektet bedt om at registrere alle patienter med diabetes i deres praksis, men hvorvidt dette reelt er sket, vides ikke. Det ligger dog fast, at en del af de deltagende praksis med sikkerhed ikke har rapporteret data for alle patienter med diabetes. Finansiering af projektet Projektet er finansieret at kvalitetsudviklingsudvalgene i de 5 tidligere amter, som nu udgør Region Hovedstaden. Der er ydet overenskomstmæssigt honorar for fremmøde på kursusdage til de praktiserende læger, samt til praksis for dataregistrering (kr. 50,- per registrering). I modsætning til det kvantitative delprojekt, som blev udført som er del af selve kurset for de deltagende læger, blev det først besluttet at forsøge at søge midler til det kvalitative delprojekt efter afslutningen på kursusdag 2. Styregruppens medlemmer har modtaget honorar fra amterne / Regionen for deres arbejde. Side 12

13 Rapportens del 1 Resultater fra det kvantitative delprojekt Side 13

14 Styregruppens kommentarer til resultaterne Resultaterne Resultaterne på de kommende sider (17-37) giver et indblik i, hvordan 2012 patienter med type 2 diabetes behandles i Region Hovedstaden i den givne periode. Styregruppens kommentarer til resultaterne fremgår af hver enkelt figur / tabel, primært med henblik på at hjælpe læseren til at tolke data. En oversigt over hovedresultater fra de kvantitative data fremgår af resumeet, side 7. Repræsentativitet Hvorvidt data er repræsentative for praksis i regionen vides ikke. Gruppen af deltagende læger må antages at repræsentere en særligt motiveret gruppe læger, ligesom en vis grad af selektionsbias af patienterne ikke kan udelukkes. Selvom hverken deltagende praksis eller patienter således kan dokumenteres at være fuldt repræsentative for Region Hovedstaden, er det dog styregruppens vurdering, at data i altovervejende omfang på godt og ondt afspejler behandlingen af type 2 diabetespatienter i regionen i den givne periode. Variationsdiagrammerne Variationsdiagrammerne viser større variation for de fleste parametre, end man umiddelbart kan forklare ved forskelle i patientpopulation imellem praksis. Dette gælder, både hvad angår gennemførte målinger / kontroller og behandlingsintensitet. Det sidste variationsdiagram (side 37) viser, at det gennemsnitligt har været nødvendigt at kontakte ca. 30% af diabetespatienterne for at opnå de ønskede informationer. Variationen praksis imellem er stor. Nogle praksis har således kontakt til de fleste af deres diabetespatienter og har registreret nøgle-oplysninger for disse, mens dette ikke er tilfældet for andre praksis. Side 14

15 Antal registreringer Antal registreringer pr. praksis Praksisnummer Type 1 diabetes Type 2 diabetes Anden Uoplyst Figuren viser antallet og fordelingen af patienter fra de deltagende praksis. Numrene på x-aksen er projektnumre for de deltagende praksis. Figuren viser, at der er en ikke ubetydelig variation mellem de deltagende praksis. Praksis med få registrerede diabetespatienter har på forespørgsel oplyst, at de har flere diabetespatienter i praksis, end de rapporterede. Den typiske selvoplyste baggrund herfor har været manglende tid til en komplet diagnosekodning. Tilsvarende fortæller deltagende praksis, at arbejdet med de manuelle registreringer af diabetespatienter har været en meget stor arbejdsopgave. Side 15

16 Antal registreringer 70 Antal registreringer pr sygesikringsgruppe 1 patienter per praksis Praksisnummer Figuren viser antallet af diabetespatienter pr tilmeldte sygesikringsgruppe 1 patienter pr. praksis. Numrene på x-aksen er projektnumre for de deltagende praksis. Resultat 0 for de 10 praksis længst til venstre på x-aksen i figuren skyldes, at praksis ikke har rapporteret, hvor mange tilmeldte patienter disse praksis har. Figuren viser, at der er en ikke ubetydelig variation mellem de deltagende praksis. I praksis med flest registreringer har 6% af praksispopulationen diabetes. Den store variation er formentlig delvist betinget af forskelle praksis imellem, hvad angår optagerområde / praksispopulation: Praksispopulationens sammensætning, hvad angår køn, alder, etnicitet og socialklasse, vil have indflydelse på forekomsten af diabetes. Den samtidigt forekommende variation imellem praksis, hvad angår eks. farmakologisk behandling (siderne 32-35), taler dog entydigt for, at variationen ikke alene er betinget af forskelle i praksispopulationens sammensætning. Samlet set må det antages, at variationen i et vist omfang afspejler forskelle praksis imellem i graden af antal opsporede diabetespatienter. Dette er ikke overraskende: Fra både danske epidemiologiske undersøgelser 2-3 og fra praksis 4-5, som systematisk har arbejdet med opsporing af diabetespatienter, findes omtrent lige så mange patienter med uerkendt diabetes, som patienter med allerede erkendt diabetes. Side 16

17 Diabetesvarighed og primært behandlingssted Hvor længe har patient haft diabetes? 250 antal pt år Type 1 Type 2 Hvor går patienten til kontrol? Procent af registreringer 74,4 83, ,5 9,4 5,7 4,4 1,7 1,7 1,1 1,2 Type 1 Type 2 I almen praksis På sygehus Begge steder Ingen kontrol Ved ikke/uoplyst Figuren viser, at hovedparten af patienter med type 2 diabetes alene følges i almen praksis. Omvendt følges hovedparten af patienter med type 1 diabetes alene på sygehuset. Side 17

18 Køn og alder Aldersfordeling og køn Procent Alder Kvinder Mænd Alder og type Procent Alder Type 1 Type 2 Figurerne illustrerer materialets aldersfordeling i forhold til køn og diabetestype. Side 18

19 BMI og type 2 diabetes BMI hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1785) BMI (log-skala) Figuren viser, at knap halvdelen af alle registrerede patienter havde BMI over 30. BMI i forhold til alder Procent af registreringer 60,4 48,5 51,5 61, ,6 38, < 60 år (n=460) år (n=528) 70+ år (n=570) BMI under 30 BMI 30 og derover Figuren viser, at andelen af patienter med BMI over 30 falder med stigende alder. Side 19

20 BMI og type 2 diabetes Livsstilssamtale i forhold til BMI Procent af registreringer 79 84, ,5 11 3,7 3,8 BMI under 30 (n=789) BMI 30 og derover (n=770) Ja Nej Ved ikke BMI i forhold til individuelt behandlingsmål for vægt Procent af registreringer 46,9 53,1 60, , Ja (n=989) BMI under 30 Nej (n=413) BMI 30 og derover Figurerne viser, at patienter med højest BMI hyppigst tilbydes livsstilssamtale og hyppigst får fastsat behandlingsmål. Side 20

21 HbA1c og type 2 diabetes HbA1c hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1812) HbA1c værdi Figuren viser, at ca. 2/3 af de registrerede patienter havde HbA1c under 7% mens 6% af diabetespatienterne havde en værdi over 9%. X-aksen er manipuleret, så enkelte patienter med høje HbA1c-værdier kunne medtages i kurven. HbA1c i forhold til alder ,4 14,3 13, ,8 6,7 4 3,6 4,8 4,7 2 < 60 år (n=522) år (n=585) 70+ år (n=702) max min mean Figuren viser, at HbA1c-niveauet og variationsbredden er sammenlignelige i de tre aldersgrupper. Side 21

22 HbA1c og type 2 diabetes HbA1c er inden for de sidste 7 måneder søgt bedret via optimeret medikamentel behandling 80 Procent af registreringer 70 62,4 70, , ,7 42, ,2 28, ,4 7,4 4 <6,5 6,5-6, ,9 >=8 1,1 Ja Nej Ikke i medikamentel beh. Figuren viser, at optimeringsindsatsen stiger i takt med graden af hyperglykæmi, samt at stort set alle patienter med HbA1c > 7,0 er i antiglykæmisk farmakologisk behandling. Antidiabetisk behandling ved forskellige HbA1c-niveauer 80 Procent af registreringer ,3 59,4 62, ,5 29, ,8 16,5 14,6 11,9 7,9 5,3 5,6 3,6 1,3 1,8 <6,5 6,5-6,9 7,0-7,9 >=8 Kun perorale antidiabetika Både perorale og insulin Kun insulin Ingen antidiabetisk beh. Figuren viser, at den farmakologiske antidiabetiske behandling intensiveres med stigende HbA1c. Side 22

23 Individuelt behandlingsmål for HbA1c aftalt ved forskellige HbA1c-niveauer Procent af registreringer 74,4 68,5 70, ,4 8,2 20,2 19,6 13,3 10,3 0 < 7 (n=1143) 7 til 9 (n=524) >9 (n=107) Ja Nej Ved ikke Figuren viser, at ca. 70% af patienterne får fastsat behandlingsmål uafhængigt af deres niveau af HbA1c. Side 23

24 Kolesterol og type 2 diabetes Total-kolesterol hele materialet 100 Kumuleret procent (n=1785) mmol pr. liter Omtrent halvdelen af de registrerede patienter havde total-kolesterol under 4,5 og mindre end 10% havde værdier over 6,5 mmol/l. X-aksen er manipuleret, så enkelte patienter med høje kolesterolværdier kunne medtages i kurven. Total-kolesterol i forhold til alder ,1 11,2 8 8, ,7 4,5 4,6 2 1,9 2,4 1,8 0 < 60 år (n=519) år (n=585) 70+ år (n=663) max min mean Figuren viser, at totalkolesterolniveauet og variationsbredden er sammenlignelige i de tre aldersgrupper. Side 24

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013 1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Udarbejdet af Facilitatorordningens projektgruppe på baggrund af evalueringsrapporten

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Rygmonitorering i Region Syddanmark Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen

Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen 6. oktober 2009 Lars Rytter, Region H, DAK E Vestegnsprojektet Vi har set mange gode projekter m enkelt kommuner og evt 1 kommune + 1 hospital Ide i vestegnsprojektet

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Formål Evalueringens formål er at undersøge deltagernes oplevelser af Q-cirkler et pilotprojekt i Region Sjælland med henblik på udbytte og potentiale med særligt

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere