Friluftsrådets Natursyn

Transkript

1 Friluftsrådets Natursyn Friluftsrådets Natursyn 2005 Naturen er en kilde til glæde og betagelse for os alle. I en stadig mere fortravlet verden udgør naturen et fristed, en helle, hvor vi kan søge rekreation og ro både fysisk og psykisk. Men også indirekte udgør naturen en væsentlig livskvalitet i form af indsigt og fascination. Naturen findes overalt. Det er kun mangfoldigheden af naturindholdet, der er forskellig fra by til land og fra den dyrkede mark til skov, strand og hav. Mælkebøtterne og skaderne på stenbroen er ligeså meget natur som orkideerne på Høje Møn. Både hverdagsnaturen og den mere eksklusive, som vi selv opsøger eller får formidlet gennem andre, er vigtige for de fleste af os. For Friluftsrådet er det helt afgørende, at der sikres et stort naturindhold omkring os. Vi mener, at der både skal være et stort naturindhold i dagligdagen og plads til den mere eksklusive natur. Vi har brug for hele skalaen fra byparken og fluepapiret på badestranden til den uberørte naturskov og et frådende Vesterhav i storm. Danmark er et stærkt kultiveret land. Alligevel har vi meget natur også af den relativt uberørte slags. Store dele af vores kyster og havet er i høj grad oprindelige, og selv i den øvrige del af landet er der masser af naturindhold. For de fleste af os er det spontane en væsentlig kvalitet ved naturen, det at dyrene ikke er anbragt der af mennesker som f.eks. i en dyrehave. Synet af et rådyr, anemoner i skovbunden og lyden af morgenens fuglekor står således højt på danskernes ønskeseddel for skovturen. Naturens foranderlighed og dynamik er væsentlige kvaliteter, som vi skal give plads til i så stort omfang, som der til enhver tid kan skaffes folkelig og politisk tilslutning til. Dog er der kulturskabte naturtyper såsom enge, heder og overdrev, såkaldt halvnatur (se ordforklaring), som bør plejes for at opretholde værdifulde elementer i den danske natur. Årstidernes skiften hører med til naturens største kvaliteter, noget af det mest spontane og autentiske i vores omgivelser, noget som mennesket er underlagt og må affinde sig med og måske i endnu højere grad end vi bryder os om, hvis de forventede klimaændringer for alvor slår igennem. Danskerne sætter stor pris på en righoldig natur, og med øget fritid og stigende behov for oplevelsesmuligheder i naturen, finder Friluftsrådet det vigtigt, at der arbejdes på at sikre og genoprette så meget natur, som det med rimelighed kan lade sig gøre. Jo mere natur vi har i vores omgivelser, jo større er mulighederne for variation for såvel natur som friluftsliv. Det giver også rum for den fred og ro, der er danskernes højt prioriterede kvalitet ved naturen. En udfordring er den store befolkningstæthed og det stadigt stigende materielle forbrug, der bl.a. øger behovet for et tættere og større vejnet; en udvikling der vil begrænse mulighederne for en naturlig udbredelse af større pattedyr og lægge hindringer i vejen for større sammenhængende naturområder. Friluftsrådet finder det afgørende, at der sikres udfoldelsesmuligheder både for de mere aktivitetsprægede og for de mere stille brugere af naturen. Der skal således både være områder, hvor f.eks. mountainbikere og windsurfere kan udfolde Side 1 af 15

2 Side 2 af 15 Friluftsrådets Natursyn 2005 sig, områder, hvor alle de stille brugere kan færdes frit, og områder, hvor vi mennesker træder et skridt tilbage for at give plads til den mere følsomme natur. Friluftsrådet anvender intelligent planlægning som et begreb, der kan skabe den dialektiske beskyttelse/benyttelse brug/hensyn som udtrykt ovenfor. En planlægning der via stier/vejes forløb, belægning, afmærkning mv. kan skabe den ønskede oplevelse. Danmarks natur i går, i dag og i morgen Danmarks natur er frem for noget præget af vores kyster med fjorde, sunde og bælter samt hundreder af små og store øer. Dette velkendte landskab er overvejende formet af de store gletschere under den sidste istid. I Danmark er man aldrig langt fra kysten, og langt hovedparten af vores byer ligger ved gode havnepladser. Fiskeri har fra tidernes morgen spillet en stor rolle for befolkningerne, og den dag i dag udgør kysterne og havet noget af Danmarks mest oprindelige og attraktive natur. I international sammenhæng fremhæves vores mange relativt lavvandede havområder med rige fiske- og fugleforekomster. Oprindeligt var landet dækket af tempereret, løvfældende skov. Den store forandring fra skovland til åbent land indledtes med bondestenalderen for år siden. En udvikling der fortsatte, så Danmark i dag fremstår som et kulturlandskab med overvejende agerland, samt skov og spredte naturområder. Skoven er således ændret dramatisk i forhold til de skove, som vi havde i jægerstenalderen. Størstedelen af det danske skovareal er i dag bevokset med indførte arter, især af nåletræer. Hvor de hjemmehørende løvtræer stadig findes, er deres fremtræden stærkt præget af forstlig dyrkning, som indledtes i slutningen af 1700-tallet. I dag går forvaltningen af skovene til en vis grad i retning af at bevare og fremme naturskov med træer, der er efterkommere af den mere urørte skov for år siden, og med en struktur, hvor alle aldersgrupper fra opvækst til gamle træer i forfald er repræsenteret. Men sådan naturskov udgør stadig kun få procent af vores samlede skovareal. Vores oprindelse som skovland ses bl.a. af, at det stadig er i denne naturtype, vi har det største antal hjemmehørende plante- og dyrearter, men også arter, hvis forekomst i landet er truet som følge af intensiv skovdrift. Skov spiller stadig en meget vigtig rolle i det samlede billede af dansk natur, men det er meget ofte skoven i samspil med det åbne land og kysterne som det besynges i nationalsangen samt søer, vandløb og andre naturområder, der giver landskabet karakter. Hvor skovene i dag udgør ca. 12 % af landet, dækker det åbne land 2/3 af det nationale landareal. Lidt over 60 % er stadig egentlig landbrugsjord under plov, og ca. 10 % er åbne arealer udenfor omdriften, dvs. fersk- og strandeng, overdrev (græsland), hede, klit og strand samt søer og vandløb. Det er især i skovene og på arealerne uden for omdrift, at mangfoldigheden af planter, sommerfugle, fugle og andre dyr findes. Enge, heder og overdrev er resultatet af århundreders eller sågar årtusinders græsning og høslæt, og hvis ikke denne natur plejes, vil den forsvinde. Det danske landskabs mosaik af marker, skove og naturområder er i høj kurs i store dele af befolkningen. Landbrugsfladerne bliver imidlertid større og de enkelte brug ligeså. Dermed bliver elementerne i mosaikken større, og længde og mængde af de værdifulde grænseflader mindskes. Nedgangen i de egentlige naturområders antal og størrelse er det i høj grad lykkedes at stoppe, men til gengæld synes kvaliteten af de tiloversblevne naturområder fortsat at falde bl.a.

3 på grund af luftbårne næringsstoffer. Hermed reduceres den biologiske mangfoldighed af planter og dyr og dermed oplevelsesmulighederne i landskabet. Reduktionen af den biologiske mangfoldighed rækker ud i fjorde og andre kystområder og endda langt til havs. Iltsvind med tilhørende fiskedød er blevet et årligt tilbagevendende fænomen. I de sidste 1-2 årtier har vandmiljøplaner og naturgenopretning søgt at reparere på de værste skader, og det er da også lykkedes at få genskabt en lang række fine naturområder, især i form af søer, enge og andre vådområder og med Skjern Å-deltaet som den foreløbige krone på værket. Men nedgangen i mangfoldigheden af planter og dyr er endnu ikke stoppet, og der skal meget mere til, hvis Danmark skal genvinde noget af tidligere tiders righoldige natur. Her kan de planlagte nationalparker blive et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre naturværdier og naturoplevelser for befolkningen. For Friluftsrådet har små naturområder imidlertid ligeså megen værdi som store, og det er derfor vigtigt at de små brikker i naturmosaikken ikke bliver overset af de store planer. Side 3 af 15

4 Hvilken natur ønsker vi i Danmark? Det er ikke let at svare på, hvilken natur vi ønsker. For vi ønsker mange slags natur. Danmark er igennem årtusinder blevet et stadig mere kultiveret og opdyrket land. Vi er på mange måder et privilegeret samfund, som på grund af vores klimatiske placering på kloden og geologiske udformning er præget af mange forskellige slags landskaber og naturtyper. Alligevel taler vi oftest om naturen, som om det er én bestemt enhed, som vi har én fælles forståelse af. Men de tanker og følelser vi lægger ind i vores opfattelse af begrebet natur er individuelle. Vort natursyn er bestemt og påvirket af vores opvækst, boligforhold, uddannelse og erhverv, fritidsinteresser, medierne, samtaler med familie, venner og naboer. De fleste i Danmark glæder sig over at se en bølgende kornmark eller en blomstereng, men blomsterengene er blevet sjældnere til fordel for stadig større kornmarker. Det betyder, at levende hegn og vandhuller forsvinder, hvis ikke der gøres en aktiv indsats for dem. Og en aktiv indsats er nødvendig for at sikre såvel oplevelsesmuligheder som en varieret natur. For de fleste danskere er en højstammet bøgeskov en del af særkendet ved den danske natur, og mange undrer sig over, at man lader døde træer stå og nedfaldne grene ligge i skovbunden. Det er imidlertid udtryk for et natursyn og en måde at forvalte naturen på, præcis som det var, da man tidligere sørgede for, at der var ryddet pænt op i skovene. Friluftsrådet værdsætter, at de døde træer bliver stående, og at faldne grene og væltede træer bliver liggende, hvis de ikke er til hinder for fremkommeligheden. Det kan se rodet ud, men øger på mange måder oplevelsen ved at færdes i skoven: der kommer mere fuglesang om foråret, flere svampe om efteråret, og børnene undersøger med lige dele fryd og gysen de mange insekter, som lever under, på og ved de rådne træer og stubbe. Børn elsker også at klatre på væltede træstammer og gemme sig i nedfaldne grene. Variationen i naturen betyder noget, og derfor ønsker Friluftsrådet, at der skal være plads til levende hegn, vandhuller, moser og kornblomster i markerne. I byernes parker og grønne områder kan der også fint skabes balance mellem de velholdte bede og de mere vilde partier. Børn har ret til krat, hvor de kan bygge huler og klatre i træerne. Den fri og uforstyrrede natur Det forekommer rigtigt ud fra et naturromantisk syn, at naturen kan udvikle sig uden menneskelig indgriben. Det er der imidlertid ikke plads til ret mange steder i et lille, tætbefolket land. Ved kysterne får naturens dynamik dog de fleste steder lov at råde. Friluftsrådet finder det vigtigt at give plads til naturens egne dynamiske kræfter (se ordforklaring) og anvende de oplevelser og perspektiver det giver i natur- og miljøformidlingen. Side 4 af 15

5 Mange mennesker synes, det har værdi at vide, at sjældne og sky dyr som oddere, hasselmus og kongeørne kan trives her i landet, også uden at det lykkes ret mange mennesker at se dem. Holdningen er, at naturen har en værdi i sig selv, uafhængigt af menneskelige interesser. Friluftsrådet mener, at samspillet mellem menneske og natur er uløseligt forbundet i vort lille land. Naturen er ikke uafhængig af menneskelige interesser, hvilket igen forklarer hvorfor formidlingen er og bør være så central. De dyr og planter, som vi beslutter at frede og beskytte, skal vi formidle om. Derved skabes kendskab, interesse og forståelse, og det kan være med til at sikre arternes bevarelse. Eksempel 1: Odderen er nu ikke længere så sjælden, og bestanden i Jylland er i god fremgang takket være en række tiltag for at sikre dens levesteder og fødegrundlag. Eksempel 2: Havørnen har altid været kendt som en meget sky fugl, men takket være bedre beskyttelse yngler der nu mere end 10 par i Danmark, og med tiden kan de forventes at blive endnu mere tillidsfulde. Mangfoldighed og robusthed er nøgleord, hvis man skal sikre differentierede oplevelsesmuligheder. Dertil kræves tilstrækkeligt store naturområder. Der er både brug for bynære naturområder, som kan bruges af mange grupper med forskellige formål (f.eks. Utterslev Mose ved København) og mere uberørt natur. Hvor meget må vi styre naturen? Når vi laver naturgenopretning eller naturpleje er vi nødt til først at vide, hvilken naturtilstand, vi ønsker at opnå. Vil vi have fri, dynamisk natur eller er det f.eks. en type halvnatur som hede, overdrev, eng eller strandeng? Svaret vil variere fra område til område, og der kan ikke gives endegyldige svar. Dog må svaret de fleste steder tage udgangspunkt i den oprindelige naturtype på stedet og de særligt bevaringsværdige naturtyper, planter og dyr, som vi ønsker at værne om. Der skal sikres så meget autenticitet (se ordforklaring) som muligt, og jo mindre vi behøver at gribe ind for at opretholde naturtypen, når den først er etableret, jo bedre. Mangfoldighed bør være et bærende begreb, når der laves naturgenopretning eller -pleje. Det skal dog ikke forstås som det maksimalt opnåelige antal arter overalt, men som et overordnet princip: En rig natur med en stor mangfoldighed af naturtyper og naturligt forekommende arter tror vi også vil være at foretrække for de fleste danskere. En næringsfattig klithede eller en højmose indeholder begge få arter, men naturtyperne repræsenterer dele af mangfoldigheden. I naturskov bør man undgå fremmede træarter, og arter, der truer hjemmehørende arter, må bekæmpes, som det f.eks. sker med rynket rose og bjørneklo. Side 5 af 15

6 Friluftsrådet ønsker at være med til at fremme en grundig debat, så beslutninger, der vedrører omfattende forandringer i naturen, sker på et velbelyst grundlag. Friluftsrådet vægter den demokratiske legitimitet højt. Det kommer til udtryk i de mange brugerråd, brugergrupper og styregrupper, som Friluftsrådet og repræsentanter for dets organisationer deltager i og inviteres til at tage stilling til. For at få medejerskab og kærlighed til naturen kræves medindflydelse og engagement. Omkring natursyn har Friluftsrådet jævnligt bidraget til diskussioner i medierne, i medlemsorganisationerne, i råd og udvalg. Kan vi overlade naturen til sig selv? En del af debatten omkring de kommende nationalparker har drejet sig om at skabe plads til kerneområder, hvor naturen kan udfolde sig frit, hvor drængrøfter mv. er sløjfet, og hvor den naturlige udvikling med tilgroning og forsumpning er overladt til sig selv. En sådan udvikling vil øge befolkningens muligheder for at opleve vild natur. Det er imidlertid ikke altid en fordel, at områderne gror til, da det skaber en ensidig natur med få arter, hvor de mest dominerende vil få overtaget. For at skabe en mere naturnær dynamik vil det ofte være nødvendigt at etablere græsning af en eller anden art, sådan som der tidligere har været det i Danmarks skove. Det kan man gøre enten med husdyr eller ved at gen-introducere store græssere som vildheste, skovkvæg eller bisonokser. Formålet med at udsætte græssere er at få robuste dyr til at bidrage til en dynamisk landskabsudvikling, sådan som det også skete, da man i 1999 udsatte bævere i Vestjylland. Hegning af områder f.eks. med store græssere, hvor offentligheden har adgang til at færdes, må dog ikke forringe mulighederne for befolkningens færdsel og ophold. For de arter, der bringes hertil som naturplejere, som f.eks. bæveren og måske i fremtiden urokser og vildheste, skal der tages hensyn til autenticiteten. Det skal derfor tilstræbes, at det så vidt muligt er oprindelige, danske arter. Det er et paradoks, at hvis vi ønsker at bevare heder, vandhuller, overdrev og enge, kan de ikke overlades til sig selv. Fri succession (se ordforklaring) vil i løbet af kort tid føre til, at områderne gror til og andre naturtyper opstår. Derfor skal der ske en vedvarende pleje for at bevare netop disse naturtyper. Bæverne i Klosterheden har stået for en omfattende naturpleje i løbet af de 4-5 år, de har boet der. Vandløb er opdæmmet, områder oversvømmet, træer fældet, alt imens bæverne har stiftet bo og formeret sig. Friluftsrådet mener, at bæverne har tilført en oplevelsesværdi til den danske natur ud over en spændende naturpleje. Side 6 af 15

7 Med et andet natursyn vil man kunne betragte bæveren som et forstyrrende element, der skader skoven og andre naturværdier. Skarverne i Københavns søer er et godt eksempel på den frie succession i byen, ligesom rævens indtog i byerne, hvor den har fundet et nyt levested. Råger slår sig gerne ned i parker og bynære skove. Men larmen fra en rågekoloni i fri succession kan være stærkt generende for naboerne. Hvem skal bestemme, om skarvens tilstedeværelse er ok, når der er uenighed? Og hvem bestemmer, at råger er larm og skal reguleres? Indførsel og indvandring Fugle kan selv komme hertil, hvis levestederne og fødegrundlaget er i orden. Andre dyr har svært ved at komme hertil, da natur- eller menneskeskabte barrierer kan gøre det vanskeligt at komme hertil. Friluftsrådet finder, at det i ganske særlige tilfælde kan være nødvendigt at hjælpe en art tilbage. Genindførelsen af bæveren er et godt eksempel på aktiv hjælp. Men nogle af de arter, der potentielt er i stand til selv at genindvandre, er vanskelige arter i et moderne, tæt befolket land som Danmark. Friluftsrådet finder det vigtigt med en bred debat, før f.eks. ulven vender tilbage. Ulve i Nordeuropa Ulven er vendt tilbage i bl.a. Østtyskland, efter at der ikke har været ulve i Tyskland siden I Alperne er der et stigende antal observationer af brune bjørne. Således blev den første brune bjørn med sikkerhed observeret i Schweiz i sommeren Den sidste brune bjørn blev skudt for 200 år siden. Årsagerne skal bl.a. findes i EU's økonomiske og politiske omvæltninger, hvor flere landmænd lægger jorden brak, militære øvelsesterræner ligger ubrugte hen, og landbefolkningerne flytter mod byerne. Alt sammen er det med til at give flere og større øde områder. De kerneområder, der vil blive i de kommende danske nationalparker, vil ikke være af en størrelse, så de kan rumme en fritlevende ulveflok. En ulvefloks territorium er af en størrelse, så der højst vil kunne leve 1-2 familier i et område på Jyllands størrelse. Invasive arter Et helt andet problem udgøres af invasive arter, dvs. arter fra andre verdensdele, der er udsat her i landet eller indvandrer fra nabolandene, og som nu breder sig voldsomt. Det gælder f.eks. amerikanske mink, bisamrotte og canadagås samt problematiske arter som f.eks. rynket rose, kæmpebjørneklo, japansk pileurt og glansbladet hæg. Side 7 af 15

8 Grundlæggende er Friluftsrådet imod invasive arter. Såfremt det anses for hensigtsmæssigt at bekæmpe arter, fordi de udgør en trussel mod den naturlige, hjemmehørende dyre- og planteverden, er det vigtigt med en grundig folkelig oplysning forinden. Det sker f.eks. i forbindelse med minken. Mink, undsluppet fra fangenskab, udgør et voksende problem. De har ingen naturlige fjender, tager for sig af den naturligt forekommende danske fauna og yngler ganske succesfuldt i det fri. De betragtes derfor som et skadevoldende dyr, der må skydes eller indfanges. Når det drejer sig om invasive planter, som vokser uhæmmet og fortrænger anden vegetation, er grundig oplysning også nødvendig. Det er nødvendigt at sikre forståelse for, hvorfor og hvordan man bekæmper f.eks. bjørneklo og rynket rose. Myndighederne forsøger at bekæmpe invasive arter, men hvis det virkelig skal hjælpe er der brug for lokal forståelse og opbakning til bekæmpelsen, f.eks. i form af plejelaug. Svenske helårs-storke Også de storke, der er indvandret fra opdrætspladser i Skåne, og som fodres og forbliver her om vinteren, udgør et vanskeligt spørgsmål. Fascinationen over storke, der trækker til Afrika om vinteren, er gået tabt, og vi risikerer at få en kunstig bestand, som på sigt bliver den nye bestand i stedet for de oprindelige vilde storke. Det kan imidlertid af flere årsager være vanskeligt at ændre: de svenske storke kan fastholdes ved fodring, de er fortsat fascinerende for mange mennesker og trods en indsats for flere vådområder og paddehuller, er der stadig ikke tilstrækkeligt med naturligt fødegrundlag. Natur for hvem? Friluftsrådet ser naturen som en kreativ kilde til natur- og selvforståelse for den enkelte og en stærk ramme for menneskers samvær. Når vi færdes i det fri, mærker vi naturens kræfter. Vælger vi de rigtige udfordringer i naturen, trættes vi på en god måde. Gør vi det sammen med andre, vokser en ny social dimension ind i oplevelsen. Naturen er en unik ramme om menneskers samvær og fælles fysisk udfoldelse. Det er grundlæggende for Friluftsrådet, at naturen skal kunne opleves af alle, og at glæden ved naturoplevelser er kimen til naturbeskyttelse. Jo mere indsigt man har i naturens plante- og dyrearter, i årstidernes skiften og særpræg samt i naturens samspil med mennesket, jo mere vil man sætte pris på naturen og dens utallige processer. Og jo flere tilbud og oplevelser vil man opsøge. Naturoplevelser skal være for alle, uanset alder og handicap. Hvis man etablerer anlæg eller faciliteter i naturen, bør de som udgangspunkt være tilgængelige for mennesker med handicap. Det samme gælder formidling. Side 8 af 15

9 Hver ting til sin tid Nogle bruger naturen hver dag, uanset vejr og vind. Andre er mest i naturen i weekenderne. Atter andre kommer kun i naturen, når vejret er godt med tilpas sol, vind, luft og temperatur. Nogle vil helst ud i naturen, når de er sammen med andre. Nogle vil allerhelst være helt alene. Mange føler sig trygge, når de kan se et skilt, følge en rute eller en sti. Nogle vil helst have illusionen, at de er alene i verden. Og en voksende gruppe har slet ikke noget forhold til naturen. Friluftsrådet mener ikke, at én måde at opleve naturen på er bedre end andre eller har større værdi. Til nogle oplevelser er det danske land imidlertid for lille og for tætbefolket. Et eksempel herpå er brug af vandscootere, som Friluftsrådet mener aldrig burde være indført. Natursyn og formidling Gennem vores måde at formidle på, afspejler vi ofte vort natursyn. Landmanden, der fortæller om afgrøderne på marken og om, hvordan han behandler jorden og sine dyr, afspejler et natursyn. Spejderen, der bygger bivuak og laver mad over bål, demonstrerer også sit natursyn. Ligesom lystfiskeren, der plejer og passer et stykke å, hvor han holder af at færdes. Alle tre kan have hvert sit natursyn, og det kan også tænkes, at landmanden, spejderen og lystfiskeren er én og samme person. Friluftsrådet lægger vægt på formidling som noget centralt for at opnå naturforståelse, glæde ved naturen og motivation til at beskytte den. I de senere år er der opstået nye former for friluftsliv, og nye bevæggrunde til at dyrke friluftsliv. Begge dele fører til nye krav til formidling. Friluftsliv foregår anderledes og meget mere nuanceret nu end for 25 år siden. Friluftsliv finder sted i organiserede såvel som i u-organiserede fora og grupper, men stadig oftere også som en selv-organiseret aktivitet. Friluftsliv bruges i stigende grad som redskab i pædagogiske og sundhedsmæssige øjemed, som middel til at integrere danskere fra andre kulturer og som element i moderne virksomhedskultur til at styrke teambuilding, motivere medarbejdere og fremme sociale kompetencer. Hvordan skal vi bruge naturen? Friluftsliv handler om at være i og bruge naturen. Vi skal skabe balance mellem oplevelsesmulighederne for hele skalaen fra familien eller vennerne på strandtur over de mere krævende, som bruger landskabet som udfoldelsesrum til de, der ønsker en uforstyrret, artsrig natur at fordybe sig i. Grupper skal også have mulighed for at få sådanne sjældne og krævende oplevelser, men uden at spolere oplevelsen for andre. En førstegangsoplevelse rummer en intensitet, som er værd at efterstræbe og vanskelig at gentage. Side 9 af 15

10 Det er i sig selv en kvalitet, at man kan komme ofte og opholde sig længe i naturen. Der skal være plads til alle, siger vi. Kunsten er at omsætte det i praksis. At skabe plads og rum til flersidig brug uden at fylde landskabet med for mange faciliteter. At fortælle om fortidens indflydelse på nutiden og turde forsøge at præge fremtiden. Naturvejlederne er populære som formidlere og fortolkere af naturen. Cirka mennesker får de hvert år med ud i naturen. Hertil kommer de hundredevis af naturture og -arrangementer, som natur- og friluftsorganisationerne hvert år laver. Mange af dem har uddannet deres frivillige til gode formidlere. Naturvejledning er én måde at formidle naturen på, og de fleste naturvejledere tilstræber at inddrage og involvere de mennesker, de har med. Friluftsrådet støtter aktivt brug og formidling af naturen gennem sin administration af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Det sker ud fra en aktiv stillingtagen til hver enkelt ansøgning og med en bevidsthed om, at der er plads til gode natur- og friluftsprojekter, brug for engagerede mennesker og ildsjæle samt behov for formidling af høj kvalitet. Friluftsrådet vil være opmærksom på, at der er en balance mellem ønsket om at formidle viden og skabe miljøbevidsthed på den ene side og risikoen for, at iscenesættelsen tager over og ødelægger autenticiteten. Friluftsrådets formål er at stimulere flere til at komme mere ud i naturen. Det er vigtigt, at naturen er både robust og spændende de steder, hvor vi ønsker mange skal komme. Og at dyrelivet sådanne steder udgøres af arter, der kan vænne sig til uroen. Det er vigtigt for mange dyrearter, at forstyrrelserne er forudsigelige, og adgang i nogle områder kan derfor med fordel for naturen foregå ad faste ruter eller i afgrænsede dele af et større naturområde. Men dyr tilpasser sig også. Og heldigvis er naturen i Danmark generelt hurtig til at retablere sig, hvis den bliver slidt. I nogle naturområder kan man med fordel for naturen regulere adgangen i tidsperioder, f.eks. ved ynglesteder for sjældne dyr, fugle og planter. En anden mulighed er, at det skal kræve en større fysisk indsats at nå frem til de mest følsomme og særlige naturområder. Det giver en automatisk begrænsning i antallet af mennesker. Dermed vil der også i Danmark være steder, hvor man ikke møder ret mange. Vi skal værne om naturens gratis glæder. Der skal f.eks. ikke betales for parkering og adgang til naturen, uanset om man kommer som organiseret eller uorganiseret. I særlige tilfælde, hvor der stilles faciliteter eller ydelser til rådighed, kan betaling accepteres. Eksempler herpå kan være toiletfaciliteter eller kommercielle aktiviteter. Side 10 af 15

11 Er friluftsliv og natur lige vigtige? Naturen er rammen om friluftslivet. Det er vigtigt for Friluftsrådet, at vi har så gode rammer for friluftslivet som mulig, men udøvelsen af friluftslivet skal ske under hensyntagen til naturen. Samspillet mellem naturen og friluftslivet er afgørende for begge parters udbredelse og trivsel, og gode og forståelige adgangsregler er en forudsætning for et aktivt friluftsliv. Samfundets lyst og vilje til at pleje, genoprette, opkøbe, åbne, vejlede, skabe og frede arealer er ikke alene båret af videnskabelige, etiske, kommercielle eller turistmæssige hensyn, men i høj grad inspireret af den brug, som det organiserede og uorganiserede friluftsliv er udtryk for. Et friluftsliv som giver tusindvis af danskere mulighed for at samle livsglæde, sundhed og socialt fællesskab. Langt det meste friluftsliv kan ske uden problemer for naturgrundlaget, men der kan opstå konflikter både i relation til flora og fauna og ikke mindst brugerne imellem. Som udgangspunkt bør der være adgang overalt i naturen, som beskrevet i naturbeskyttelsesloven, og det er ikke Friluftsrådets opgave at tage initiativ til begrænsninger. Rådet vil altid gå konstruktivt ind i en konflikt med henblik på at finde en løsning. Der kan være særlig følsomme områder, hvor der kan være lukket af generelt eller for særligt forstyrrende aktiviteter, eller hvor man ved kanalisering sikrer, at færdselen begrænses. Eller man kan gennem forhindringer, som f.eks. vand eller lange afstande opnå, at kun de særligt interesserede gør sig den anstrengelse af nå frem. Generelt kan man planlægge stiforløb, så både naturen og mennesket tilgodeses. Friluftsrådet mener, at nogle særligt forstyrrende aktiviteter bør sikres udfoldelsesmuligheder i områder, hvor de ikke er i konflikt med naturværdier eller andre friluftsinteresser. Det kan f.eks. ske i retablerede råstofområder. I balancen mellem beskytter- og brugerinteresser er det fortsat Friluftsrådets politik, at Når det kommer til spørgsmålet om prioritering, vægter Friluftsrådet som hovedregel menneskelig aktivitet, naturen og miljøet ligeligt. Men kommer det til en definitivt valg, har hensynet til naturen og miljøet højeste prioritet. (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram, 1997.) Intelligent planlægning En stor mangfoldighed af livsformer er en berigelse for alle. Mange hensyn kan imødekommes og konflikter kan undgås - gennem det, som Friluftsrådet kalder intelligent planlægning. Med det mener vi en kombination af kanaliseret færdsel og fleksibel naturforvaltning. Det vil sige, at planlægningen bliver et fleksibelt redskab til brug i konkrete situationer i modsætning til stive regler for generelle situationer. Side 11 af 15

12 Side 12 af 15 Friluftsrådets Natursyn 2005 Eksempel 1: Et par havørne har slået sig ned i en skov. En sti fører gennem skoven kun 100 m fra reden. For at sikre fuglene ynglefred omlægges stien, så der er 300 m til reden. Hvor stien ændres sættes skilt op, der fortæller om ørneparret og hvor længe, stien vil være omlagt. Formålet er at give fuglene ro til at få unger, give forbipasserende mennesker ny viden og forståelse for, at ruten er ændret, samt at undgå konflikter. Eksempel 2: Et rekreativt område med bevoksede bakker, udsigtspunkter, stier samt borde og bænke er et yndet udflugtsmål. Nogle af bakkerne begynder at bære præg af for voldsomt slid; bevoksningen slides ned, og erosion af siderne begynder. Det viser sig, at nedslidningen ikke er sket på bakkerne med den flotteste udsigt, men på de bakker, der er tættest på borde og bænke. Ved at flytte inventaret, flytter man også presset fra det område, der er mest nedslidt, og bakkerne får ro til at genoprette sig. Det kan man så gøre med jævne mellemrum. Eksempel 3: Klitterne ved Vestkysten slides af turister gennem en lang sæson. Beplantningen på klitterne holder på sandet, men har det svært, når den konstant bliver trådt ned. Ved at lægge flis ud på stierne, kan man styre folks færden til og fra havet. Folk vil gerne følge stierne og gerne vide, at de er ledt på vej. Resultatet er, at sliddet koncentreres til de områder, hvor stierne er lagt ud, og som helhed er klitterne beskyttet mod færdsel. Jagt Jægerne gør et stort stykke arbejde for at øge mangfoldigheden i naturen og formidle om jagt og øvrige naturtiltag. Jagt hører til de mere forstyrrende friluftsaktiviteter, men kan almindeligvis fint trives sammen med andre former for friluftsliv, hvis alle parter tager passende hensyn. Ved forvaltningen af jagten skal der både tages hensyn til vildtet og opretholdelse af naturlige vildtbestande, og der skal tages hensyn til ikke-jægeres oplevelsesmuligheder. Friluftsrådet mener, at jagten bør drives på en sådan måde, at den medfører mindst mulig forstyrrelse og påfører dyrelivet mindst mulig skyhed. Opdræt og udsætning af fugle til jagt Hvert år opfodres i hundredtusindvis af fasaner og gråænder til udsætning til jagt. Mange synes, at en fasan, der flyver op foran os, når vi er ude i naturen, er en berigelse. Især fasankokken opfattes som en spændende fugl med sin farvestrålende fjerpragt og karakteristiske lyd. Andre finder, at det er etisk diskutabelt at opdrætte og udsætte fugle for siden hen at drive jagt på dem. Tilmed optræder de opdrættede fugle mange steder i så store mængder, at det virker unaturligt. Hvad synes du?

13 Grænser for kulturmiljøet Friluftsrådets Natursyn 2005 Kulturmiljøer kan være en væsentlig del af kvaliteterne i landskabet. I mange tilfælde er kulturpåvirkning med til at øge naturindholdet. Det gælder, når ekstensivt udnyttede landbrugsarealer i form af enge, strandenge og overdrev spiller sammen med det dyrkede og med landbrugets bygninger. Det ses tydeligt i et herregårdslandskab, hvor mark, sø, bygninger og skov beriger hinanden. Hvis man forstår sammenhængen mellem menneskets påvirkning af naturgrundlaget og det landskabsbillede, der er resultatet heraf, har man en god forudsætning for at forstå dynamikken og tidsperspektivet for dannelsen af forskellige naturtyper. Samtidig kan man forstå danskernes (ofte historisk prægede) forhold til den natur, som vi betragter som vores egen. Kulturen spiller en større og større rolle i friluftslivet. Det er således en opgave for os at gøre en indsats for at bevare kulturspor, der beskriver en udvikling i Danmark. Det kan være landbrug, skovbrug eller fiskerlejer, men også fortidsminder, teglværker, stenbrud, savværker og brunkulslejer, der relaterer tæt til naturen. Selv højspændingsledninger og vindmøller kan give perspektiv i landskabet - og ligesom kirketårne være pejlemærker for cyklende og gående. Et særligt problem er ulovlig og natur-uvenlig skiltning, afspærring og hegning. Den private ejendomsret kan godt håndhæves i pagt med naturen og uden særlige forsvarsværker i form af bom, hegn, låger og skiltning i strid med reglerne for adgang og færdsel. Friluftsrådet ser gerne, at kulturelementerne er i samklang med naturen, og at de bidrager til naturens mangfoldighed, sådan som f.eks. Vestvolden omkring København og klæggravene bag digerne i Vadehavet gør det. På den anden side ønsker vi ikke at kultur/naturmiljøerne udvikler sig til de rene frilandsmuseer, men at den fælles dynamik i kulturen og naturen styrker hinanden. Hvor meget skal Friluftsrådet engagere sig i natur- og miljøbeskyttelse? Friluftsrådets opgave er at arbejde for friluftslivet, men vi skal også sikre de værdier, som giver oplevelserne og kvaliteterne i naturen. Oplevelsesmulighederne i naturen er i høj grad betingede af en righoldig natur og ikke mindst mængden af den. En righoldig natur og naturgenopretning kommer ikke af sig selv, men forudsætter en vedvarende indsats fra myndigheder og organisationer. Kemikalier og næringsstoffer, herunder bl.a. gylle, er væsentlige trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark. Det gælder især for næringsfattige naturtyper som heder og overdrev, samt i søer og vandløb og i havet. For Friluftsrådet vil det primære mål være at varetage et ansvarsfuldt hensyn til naturen i forbindelse med friluftsliv. Friluftsrådets udgangspunkt for at engagere sig i miljøbeskyttelses-sager vil derfor være at sikre de overordnede naturkvaliteter med henblik på at have et varieret udbud af oplevelsesmuligheder. Side 13 af 15

14 Ordforklaringer: Autenticitet: I mange af livets forhold foretrækker vi originale ting eller oplevelser frem for efterligninger og reproduktioner. Et nok så smukt farvetryk af et Picasso-maleri opnår aldrig den samme værdi som originalen, og at lave en perfekt efterligning anser vi for direkte kriminelt. Det gælder også for mange menneskers holdning til naturen. Kronhjortene i Jægersborg Dyrehave er en stor oplevelse, men at se en rudel i Vestjylland er langt mere eventyrligt. Og det naturgenoprettede Skjern Å- delta bliver aldrig det samme som det originale delta. Autenticiteten er for altid gået tabt, hvor flot og naturrigt det nye delta end er. Det er ikke for ingenting, at tusinder af mennesker hvert år valfarter til Lapland for at opleve oprindelig og storslået natur. Men der er også meget autentisk naturindhold herhjemme. Vi glæder os hver dag over fuglene omkring os, for der er ingen, der har anbragt dem der som underholdning for os. Langt de fleste har indfundet sig spontant og er ikke udsat af mennesker sådan som f.eks. fasanerne er det. Disse elementer af autenticitet skal vi værne om, så vores omgivelser ikke bliver mere kunstige og arrangerede end de er i forvejen. Dynamisk natur: I mange år gik det meste naturbeskyttelsesarbejde ud på at fastholde en bestemt naturtype, som vi kender det fra halvnatur som enge, strandenge, heder og overdrev (se ordforklaring nedenfor). Det er der stadig i høj grad brug for, men samtidig er der opstået et større og større ønske om at få noget naturlig dynamik ind i andre naturtyper som skove og oversvømmede ådale. Natur er jo ikke statisk, men udvikler sig hele tiden, f.eks. i form af tilgroning. Det er det man med et fint ord kalder succession (se næste ordforklaring). Men det er ikke nok. Der skal også nogle af de dyr til, der skaber yderligere dynamik, såsom store græssere og rovdyr. De store græssere, såsom hjorte, okser og heste, skaber lysninger og påvirker i det hele taget vegetationen i retning af større variation. Succession: Det at vegetationen indtager et areal med bar jord og i løbet af årtier udvikler sig til krat og skov, hvor den ene art afløser den anden, kaldes succession (planteog dyrearterne afløser successivt hinanden). På et tidspunkt måske efter flere hundrede år vil vegetationen udvikle sig til et klimakssamfund, hvor der er balance mellem hen-døen og genvækst. Men denne klimakssituation vil afhænge af samspillet f.eks. med de planteædere, der lever i området. Et fugtigt og træløst græsareal kan således være et klimakssamfund, hvis det opretholdes i masser af år i kraft af naturlige græssere. Halvnatur: Meget af den natur, som vi sætter allermest pris på, og som indeholder mange af de arter, som er allermest truede, er delvis menneskeskabte, såsom enge, strandenge, heder og overdrev. Dem kalder vi halvkultur eller halvnatur. De er fremkommet ved århundreders eller årtusinders græsning, høslet, tørveskær og afbrændinger, så de i dag fremstår som meget varierede naturtyper med et spændende plante- og dyreliv. Samtidig er disse naturtyper nogle af de mest truede, som vi har her i landet, da landbrugets udvikling har reduceret deres betydning for driften. Derfor er de enten blevet dyrket op, eller er under tilgroning, så den oprindelige flora og fauna forsvinder. For at bremse eller hindre denne negative udvikling, foretager man mange steder pleje i form af græsning og slåning for at fastholde de ønskede naturkvaliteter. Side 14 af 15

15 Om tilblivelsen af Friluftsrådets Natursyn: De indledende afsnit, side 1-3, er blevet til i et samarbejde mellem Friluftsrådets bestyrelse og biolog Claus Helweg Ovesen, som har bidraget med sin store viden om kulturlandskabet og naturen i Danmark. De konkrete problemstillinger, som er omtalt og beskrevet på de efterfølgende sider, 4-16, er et resultat af drøftelser i Friluftsrådet i 2004 og Drøftelserne har fortrinsvist fundet sted i styregruppen for indsatsområdet Natursyn. Styregruppen har bestået af følgende personer, indstillet fra medlemsorganisationerne og udpeget af Friluftsrådets bestyrelse: Hans Meltofte (formand, bestyrelsesmedlem) Lynge Kjeldsen (bestyrelsesmedlem) Ellen Margrethe Duus (Dansk Golf Union) Malene Eigenbroth (Det Danske Spejderkorps) Steffen Holberg (Dansk Forum for Natur og Friluftsliv) Signe Johannessen (Landsforeningen Natur og Ungdom) Lena Nielsen (De Samvirkende Invalideorganisationer) Preben Schmidt (Dansk Orienterings-Forbund) Erik Riis Svendsen (Biologforbundet) Jacob Kviesgaard Thomsen (LandboUngdom) Anne-Marie Østergaard (Dansk FolkeFerie) Fra sekretariatet deltog i første halvdel Anders Rahbek og i sidste halvdel Ida Sloth Bonnevie, Friluftsrådet Friluftsrådets bestyrelse har drøftet oplæg fra styregruppen og på sit møde den 27. oktober 2005 besluttet Friluftsrådets Natursyn. En kort version af Friluftsrådets Natursyn er trykt i form af en enkel folder, som kan downloades fra December Side 15 af 15