Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen"

Transkript

1 Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober

2 Indledning På de følgende sider kan du læse om, hvordan læringsreformens elementer er omsat til Hillerødsholmskolens måde at arbejde på. Indførelsen af læringsreformen er en stor organisationsforandring, og store forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor lægger vi vægt på, at Hillerødsholmskolens måde at implementere reformen på sker i dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Det betyder også, at dokumentet ændrer sig, og du sidder nu med 2. udgave, hvor vi har evalueret de første to måneder af reformens liv på skolen. Vi har foretaget nogle ændringer i følgende afsnit: - Læringsmålstyret undervisning, hvor vi har justeret modellen for, hvordan man arbejder med oversættelsen fra forenklede fælles mål til mål for undervisningen - Faglig fordybelse, hvor vi har beskrevet den nuværende praksis på området - Elevsamtaler (som nu hedder læringssamtaler), hvor vi har lagt større fokus på læringssamtaler i den løbende undervisning og fokus på feedback - Udfordringer til alle, hvor vi har justeret tankerne omkring differentiering af mål og fjernet teksten om læringsstile, da der ikke synes at være forskningsmæssigt belæg for, at det er en effektiv praksis Derudover er der foretaget nogle sproglige rettelser og præciseringer rundt om i guiden. Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen er en guide til alle, der er tilknyttet skolen og skal tjene som en hjælp til brugerne til at få indblik i, hvordan vi arbejder og til skolens medarbejdere som en rettesnor for praksis på Hillerødsholmskolen. Denne udgave bliver helt sikkert ikke den sidste. Vi er meget interesserede i, at medarbejdernes erfaringer med de forskellige tiltag i reformen er med til at skabe en form, der passer godt til Hillerødsholmskolens værdisæt og kultur. Derfor vil vi løbende justere guiden til, for hver god erfaring vi gør os. Samtidig kan de principper som skolebestyrelsen vedtager også betyde, at guiden må ændres. Med ovenstående in mente vil man som bruger ikke nødvendigvis møde helt samme format på samme tidspunkt i hele organisationen, men målet er, at guiden er virkelighed 1. august Rigtig god læselyst. Ledelsen på Hillerødsholmskolen 2

3 Indhold Indledning... 2 Professionelle læringsfællesskaber... 4 Teamorganisering... 5 Motion og bevægelse... 6 Læringsmålstyret undervisning... 7 Holddannelse... 8 Understøttende undervisning... 9 Faglig fordybelse Læringssamtaler og feedback Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Åben skole Skole-hjem samarbejde Klasserumsledelse Samarbejde mellem lærere og pædagoger Udfordringer til alle Variation i undervisningen

4 Professionelle læringsfællesskaber handler naturligvis om, at vores elever skal lære så meget som muligt gennem god undervisning med andre ord: At udvikle Livsduelige børn. Reformen stiller andre krav end tidligere til vores professionelle arbejde, målene er skærpede og vores rammer er forandrede. Platformen for at arbejde med læringsreformen med de forandrede betingelser er derfor professionelle læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2012:12), og de kan lettest beskrives ved at dele begrebet op i tre dele: Det professionelle element betyder: 1. At beslutninger om elevernes læring er informereret af forskningen. Det betyder, at der er former for praksis, der er mere effektive for elevers læring end andre 2. At vi som professionelle lærere og pædagoger forventes at kende til og anvende den praksis, og bruger vores fælles erfaringer og professionelle dømmekraft i arbejdet 3. At vi fortsat udvikler praksis i udfordrende samtaler om effektiv og ineffektiv praksis og at alle er forpligtede på at forbedre egen praksis Læringselementet er karakteriseret ved: 1. Fokus på forbedring af alle elevernes læring, trivsel og præstationer 2. At forbedringsprocessen er informeret af a. Undersøgelser af elevers læring b. Principper for effektiv undervisning og læring generelt 3. At alle i organisationen lærer deres vej ud af problemer i stedet for at ty til quick-fixløsninger og at fejl har et kæmpe læringspotentiale Fællesskabet er karakteriseret ved: 1. Tætte professionelle relationer mellem medarbejderne 2. Forpligtelse på og fælles ansvar for et fælles pædagogisk formål 3. Forpligtelse på at respektere og drage omsorg for hinanden Et stærkt arbejdsfællesskab i årgangsteam og fagteam, hvor medarbejderne udarbejder fælles årsplaner, udveksler undervisningsforløb, reflekterer over god praksis, og hvor ingen medarbejder står alene med en udfordring er det stærkeste udgangspunkt for at udvikle elevernes læring. Det styrkede fællesskab skal med andre ord styrke vores professionalisme, løfte det faglige niveau og frem for alt gøre elevernes læring til vores fælles anliggende. Struktur og ambition for teamsamarbejdet Skoleforvaltningen har opsat en ambition for, hvordan teamsamarbejdet (se tekstboks). Derudover viser forskningen også, at fællesskabsorienterede praksisfællesskaber på skolerne er en central faktor i forhold til at øge elevernes læring (Hargraves & Fullan, 2012:172). Vi har beskrevet, hvordan teamsamarbejdet skal udmøntes på Hillerødsholmskolen: Under Teamorganisering har vi beskrevet teamstrukturen og de enkelte teams kerneopgaver. Teamsamarbejdet skal have fokus på elevernes læring og udgøre et forum for fælles refleksion. Det skal danne rammen om udvikling og tilrettelæggelse af en sammenhængende undervisning og skabe gode muligheder for differentiering gennem en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning. Det vil sige at teamsamarbejdet på den ene side skal fokusere og kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel og på den anden side fokusere på skolens pædagogiske medarbejderes læring, som vejen til bedre undervisning og dermed læring for eleverne. Hillerød Kommunes ambition for teamsamarbejdet på skolerne 4

5 Teamorganisering Den vigtigste brik i udviklingen af Professionelle faglige fællesskaber på Hillerødsholmskolen er vores teamsamarbejde. Teamsamarbejdet skal være med til at styrke det professionelle fællesskab på skolen og udvikle en samarbejdskultur, hvor medarbejdere lærer af hinanden og udvikler sig sammen. Teamstrukturen er besluttet for at give de bedste forudsætninger for at løse opgaven med at øge elevernes læring og trivsel samt at styrke det kompetenceløft, der ligger i at lære af hinanden. Heri ligger især, at teamene skal bruge så meget af deres tid som muligt på at tale om elevernes læring og trivsel. Praktiske gøremål, planlægning mm. uddelegeres til dem, der er gode til det eller løses af kontoret. Vi organiserer os i følgende teams: Afdelingsteamet (lærere tilknyttet hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen) skal: Beslutte formål og mål med konkrete afdelingsopdelte aktiviteter: Trivselsdag, idrætsdage, anderledes uger, faglig fordybelse, fastelavn mm. Årgangsteamet (lærere på årgangen og pædagoger) skal: Gensidigt at inspirere hinanden, diskutere og reflektere over: o Brugen af holddannelse o Variation i undervisningen o Inddragelse motion og bevægelse i undervisningen o Gennemførelse af elevsamtaler o Rollefordeling mellem lærere og pædagoger Årgangsfagteamet (faglærere på en årgang) skal: Lave fælles årsplaner for årgangen i fagene ud fra Forenklede fælles mål Aftale arbejdsfordeling i forbindelse med fælles forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløb Beslutte og planlægge konkret holddeling i dansk og matematik. Fagteamet (alle faglærere inden for fagene) skal på grundlag af Forenklede fælles mål og forskningsbaseret viden: Drøfte implementeringen af de nye forenklede fælles mål Beslutte den overordnede progression i fagene herunder vedtagelse af en eventuel kanon (sådan gør vi her). Udarbejdelse af plan for brug af digitale materialer i skoleforløbet i faget. Diskutere og beslutte en hensigtsmæssig evalueringsproces inden for faget i hele skoleforløbet hvad måles, hvornår og hvordan? Træffe beslutning om skolens valg af fysiske og digitale materialer 5

6 Motion og bevægelse Alle elever skal have i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med motion og bevægelse er, dels at elevene spredt ud over dagen får rørt sig (det fysiske element), dels at de oplever variation i løbet af deres skoledag. Motion og bevægelse indgår på følgende måde: Idrætsundervisning En del af de daglige 45 minutters motion og bevægelse afvikles i idrætsundervisningen: Indskolingen har 2 lektioner á 45 minutter på en dag Mellemtrinnet 3 lektioner à 45 minutter på to dage Udskolingen har 2 lektioner à 45 minutter på en dag Elevtiden I elevtiden (pauserne) skal eleverne så vidt muligt også bevæge sig. Til det formål er hallen åben, og afdelingerne kan aftale permanente eller periodevise udeordninger, hvor eleverne skal være ude og få noget frist luft. Trivselspatruljens aktiviteter og andre tilsvarende elevbaserede tiltag er en del af denne form for bevægelse. Den understøttende undervisning I den understøttende undervisning i indskolingen er der mulighed for at bruge SFO-pædagogernes kompetencer som idræts-sfo medarbejdere til at gennemføre læringsaktiviteter inden for motion og bevægelse, som understøtter den fagopdelte undervisning. Motion og bevægelse er et element, der indgår kontinuerligt i den understøttende undervisning i alle afdelinger se i øvrigt afsnittet om Understøttende undervisning. Den fagopdelte undervisning I loven stilles der krav om, at vi skal skabe en mere varieret skoledag. I den fagopdelte undervisning er motion og bevægelse en måde at skabe denne variation. Der lægges op til, at årgangsteamet i arbejdet med de fælles årsplaner for årgangen indarbejder sekvenser af motion og bevægelse, og at medarbejderne på hele skolen inspirerer hinanden til, hvordan det kan indarbejdes i løbet af skoledagen. Idrætskoordinator Der udpeges en idrætskoordinator i hver afdeling, der kan inspirere kollegaerne, og Pædagogisk Læringscenter udlåner rekvisitter til motion og bevægelse. Opfølgning og refleksion Da motion og bevægelse er et nyt tiltag i reformen skal årgangsteamene jævnligt reflektere over, hvordan det lykkes med at få det integreret i undervisningen, ligesom det er vigtigt at få klarlagt, hvordan vi løbende kan arbejde med det fysiske miljø, så det letter adgangen til at få motion og bevægelse ind i undervisningen. 6

7 Læringsmålstyret undervisning I forbindelse med læringsreformen er der kommet fokus på forskellen mellem læring og undervisning og der er især komme fokus på læringsmål og læringsmålstyret undervisning. For at læring har fundet sted, skal eleverne ikke kun have tilegnet sig ny viden. De skal også kunne bruge deres viden (have nye kompetencer) og som sådan have mulighed for at handle anderledes efter læringen end før læringen. Hvad man skal lære er styret af tydelige læringsmål og målene nås gennem veltilrettelagt undervisning. Rækkefølgen er hermed slået fast: Målene kommer først hvor vil jeg gerne have at eleverne ender? Undervisningen og aktivitet planlægges derefter hvordan vil jeg bringe dem derhen? Flowet i læringsmålstyret undervisning Arbejdet med læringsmålstyret undervisning kan grundlæggende udspringe to steder: Et forløb om et særligt tema (et forfatterskab, en kunstners maleteknik, en biotop) Et læringsbehov, som en elevgruppe har (træning af en regneart, grammatik eller lignende) Derfra går øvelsen ud på at vælge de relevante færdigheds- og vidensmål fra Undervisningsministeriet, oversætte disse mål til mål for undervisningen og gennemføre de øvrige skridt i modellen. Det lyder enkelt, men det er en krævende øvelse at omsætte målene, så de rammer målgruppen præcist. Formativ og summativ evaluering og vurdering Vi har i Danmark ikke nogen stærk evalueringskultur, og vi kan være tilbageholdende med at måle og veje vores elever. Men hvis vi ikke ved, hvad vores elever ved og kan i forhold til læringsmålene, er det svært at tilrettelægge en undervisning, der passer til elevernes niveau. Formativ evaluering afdækker, hvad eleverne ved og kan med henblik på elevens næste læringsmål. Summativ evaluering i form af f.eks. en karakter giver en status over elevene generelle niveau, og kan ikke bruges som grundlag for undervisningsplanlægning. Begge former tjener hvert sit formål. Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er og i forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af mine elevers viden og færdigheder. Marsha Ratzel Differentierede mål Det er nok så vigtigt, at læringsmål skal være differentierede. Vi kan ikke forvente, at 25 elever, kan nå de samme læringsmål i samme tempo. Man kan f.eks. til samme mål have tre trin, som angiver, at målet er nået med tre sværhedsgrader. Minimumskravet kan være at vide noget om emnet, næste skridt kan være at forstå et centralt element inden for faget, næste skridt kan være at kunne anvende sin vide og forståelse til at udføre en bestemt operation mm. (se mere herom i afsnittet om Udfordringer til alle ). 7

8 Holddannelse Mindst et modul om ugen i fagene dansk og matematik er parallellagt, så dansk- og matematiklærerne kan få fælles årsplaner til at virke på årgangen herunder også at bruge holddannelse for at opnå forskellige læringsmæssige resultater. I dansk- og matematik skal der arbejdes med holddannelse mindst 2 sammenhængende forløb i løbet af et skoleår (et i efteråret og et i foråret), men lærerne opfordres derudover til at gøre oftere brug af det, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til elevernes læring. Holddelingen giver mulighed for, at vi i perioder kan dele eleverne op efter forskellige principper med det formål, at de lærer mere. Det er klart i læringsreformen, at klassen er elevernes grundlæggende tilhørsforhold, men ved at bruge holddannelse klogt, kan vi både nå flere elever og samtidig skabe en bedre dynamik på årgangen eleverne vil lære at samarbejde på tværs af klasser. Holddannelse kan ske ud fra forskellige pædagogiske mål: Deling i forhold til differentiering i sværhedsgrad Eleverne kan inden for et fag deles i forhold til sværhedsgrad med det formål at udfordre eleverne med materiale, information eller selvstændigt arbejde, som rammer lige i udkanten af deres niveau. Faglærerne kender deres elever og kan sammen med eleverne drøfte, hvor eleverne udfordres bedst. Arbejdsform Eleverne kan også deles efter foretrukken arbejdsform. Nogle elever kan f.eks. bedst arbejde projektorienteret og på egen hånd med coaching og vejledning, mens andre bedre kan lide en konkret opskrift eller en trin for trin vejledning. Emner og træning Eleverne kan også hensigtsmæssigt deles i forhold til særlige kernelementer inden for faget, som de har brug for at træne. Det kan afvikles i form af kursusforløb eller lignende, hvor et særligt emne eller problem gennemgås. Andre holddelingsprincipper Der er flere principper for opdeling af eleverne. Det er vigtigt, at holddelingen har som sit klare formål at gøre eleverne så dygtige som de kan. Det er endvidere værd at bemærke, at jo mere eleverne er med i holddelingen, desto større er deres motivation for at deltage. De fleste elever er helt klar over, hvor de selv står inden for et fag, og eleverne skal have lov til så vidt muligt at beholde deres integritet ved selv at give et bud på, hvor de med fordel kan deltage i et holdarbejde. 8

9 Understøttende undervisning Formålet med understøttende undervisning er: At eleverne møder flere forskellige måder at lære på At skabe mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser At bidrage til at hæve det faglige niveau At supplere og understøtte undervisningen i fagene i den fagopdelte undervisning. Indhold Indholdet kan variere meget fra årgang til årgang, og er styret efter lærernes og pædagogernes vurdering af, hvad eleverne har brug for og ikke mindst af, hvor mange timer der er til rådighed: Fagrelateret indhold hentet fra fagtimerne Opgaver, der styrker elevernes læringsparathed, sociale evner, alsidige udvikling, motivation og trivsel Kobling af teori og praksis Inddrage situationer fra dagligdagen genkendelse Tid til at afprøve, træne og udvikle færdigheder/kompetencer fra fagopdelte undervisning i et alternativt læringsmiljø Motion og bevægelse Social træning klassens time Personaledækning Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger fra skolen, men undervisningen kan også dækkes af nogle af vores samarbejdspartnere i forbindelse med Åben skole: Lærerne kan bruge undervisningen til at skabe sammenhæng til den fagopdelte undervisning Pædagoger kan bruge deres faglighed til at arbejde med elevernes alsidige udvikling og trivsel o.a. Andre med relevant uddannelse musikskolens lærere, idrætsinstruktører mfl. kan bringe en anden fagfaglighed ind i undervisningen OBS: Der er ikke to-lærerdækning i den understøttende undervisning. Man skal altså regne med, at der er en voksen på en elevgruppe på elever i den understøttende undervisning. Udfordring Selv om ovenstående rammer for den understøttende undervisning er gældende, så er det en reel udfordring, at der dels er et meget svingende antal timer til understøttende undervisning, dels at der på nogle årgange er meget lidt af den på 5. og 6. årgang helt ned til kun ½ time om ugen. Det sætter naturligvis nogle begrænsninger, og derfor ser vi sådan på det, at målene med den understøttende undervisning skal nås over en længerevarende periode. 9

10 Faglig fordybelse Faglig fordybelse er valgfrit for eleverne frem til 1. august 2016, hvorefter det bliver obligatorisk for alle elever. Det er et udviklingsområde, hvor vi skal udvikle nogle gode modeller, og som hjælp til det har vi tilknyttet 2 læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet. I udgangspunktet gennemfører vi faglig fordybelse ud fra følgende principper: Personale Den faglige fordybelse varetages i udgangspunktet af skolens lærere. SFO og klubberne har bemanding på i tidsrummet for faglig fordybelse, og indgår i et samarbejde om timerne, og tilbyder også i et vist omfang forskellige tilbud. Indhold Faglig fordybelse indeholder i alle afdelinger et tilbud om lektiecafé, hvor eleverne kan få hjælp til deres lektier, og kan få tilbudt ekstra udfordringer, hvis de beder om det. Udover lektiecafeen kan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen melde sig til nogle faglige målrettede forløb indenfor forskellige fagområder. Disse forløb udbydes indenfor en afgrænset periode, og vil blive annonceret over forældreintra 4 gange i hvert skoleår. Der vil fra d. 1/ også findes tilbud for indskolingseleverne. På sigt er det målet, at eleverne skal arbejde ud fra deres læringsmål i faglig fordybelse. Organisering Faglig fordybelse organiseres afdelingsvis, og i skoleåret 2014/2015 er der i Hillerød kommune i gennemsnit afsat 2 lærere pr. klasse i hver afdeling. Dvs. at der normalt er 3-4 lærere til de fremmødte elever fra afdelingen, hver gang der er faglig fordybelse.- Eleverne kan være på kontrakt i faglig fordybelse, hvis forældre og lærere er enige om, at det vil være godt for den pågældende elevs læring. Der vil være tilmelding til faglig fordybelse. Tilmelding foregår over forældreintra. Placering på skoledagen Eftersom den faglige fordybelse frem til 1. august 2016 er frivillig, placeres den i ydertimer på Hillerødsholmsalle. I Gadevang kører vi et pilotprojekt, hvor faglig fordybelse er placeret om morgenen.. Faglig fordybelse er undervisning Faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. 10

11 Læringssamtaler og feedback Formålet med læringssamtaler og feedback er, at eleverne ved at sætte deres egne udviklingsmål både sociale, trivselsmæssige og læringsmæssige mål bliver mere forpligtede på målene og får et større medansvar for at udvikle sig fagligt, socialt og trivselsmæssigt. Elever, der selv opstiller læringsmål, lærer mere, end hvis de ikke er en del af denne proces (Hattie 2012). Samtalerne kan gennemføres som enkeltsamtaler, gruppesamtaler og klassesamtaler. Fremover gennemfører vi læringssamtaler på tre måder: Trivsels- og læringssamtaler hvert halve år Læringsmålsamtaler i den løbende undervisning Trivsels- og læringssamtaler Der gennemføres to samtaler om året, som handler om elevernes trivsel og om deres generelle oplevelse af at gå i skole og lære. Samtalen gennemføres af klasse- eller kontaktlæreren og handler om: Elevens trivsel i skolen: Klassen, kammerater og lærere Vigtige mål, som eleven har nået fokus på successer Generelle forhold omkring elevens læring: Hukommelse, koncentration og læringskanaler Læringsmålssamtaler Grundlaget for samtalerne er de læringsmål, som eleven og klassen arbejder med aktuelt. Eleverne har brug for løbende feedback i deres arbejde for at få viden om, hvor de er i processen mod målet og skal derfor give eleverne svar på tre basale spørgsmål: Hvor skal jeg hen (hvad er mit/klassens læringsmål)? Hvor står jeg nu i forhold til læringsmålet (hvor tæt er jeg på målet)? Hvordan mindsker jeg afstanden (hvad skal jeg gøre for at komme tættere på målet)? Samtalen er i udgangspunktet kort, og er knyttet til den helt aktuelle undervisningssituation i forbindelse med igangværende aktiviteter. Samtalen gennemføres af faglæreren som et led i undervisningen og gennemføres dermed i timerne. Feedback til eleverne kan gives på 3 niveauer Opgaveniveau hvor eleven får helt konkret feedback på, hvad næste trin er Procesniveau hvor eleven skal overveje sit valg af strategier til at løse en opgave Selvreguleringsniveau, hvor eleven skal reflektere over, hvorfor nogle strategier virker bedre eller dårligere end andre 11

12 Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Elevtid er i læringsreformen det, der i gamle dage hed pauser altså den tid, hvor eleverne ikke har undervisning. Alle elever har mindst en time og et kvarters elevtid om dagen, og alle elever har elevtid samtidig. Elevtiden er placeret kl , kl og med 5. min i eftermiddagsforløbet, der placeret forskellig fra afdeling til afdeling. Hvad sker der i elevtiden? Elevtiden er eleverne helt egen tid, og tiden er i udgangspunktet ikke struktureret af de voksne. I reformen lægges der op til, at så meget tid som muligt i løbet af dagen skal bidrage til elevenes læring. Selv om elevtiden er elevernes egen tid, og tiden i udgangspunktet ikke er struktureret af de voksne, er den stadig et vigtigt læringsrum. Eleverne kan lære meget af at være på egen hånd, men der vil altid være elever, som skal hjælpes til at navigere i elevtiden, og det kan gårdvagterne hjælpe til med ganske som hidtil. Pædagogerne som aktive spillere De pædagoger, der har tilsyn med eleverne i elevtiden, kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang med eleverne. Lærerne kan i henhold til deres overenskomst kun forventes at gennemføre tilsyn. Eleverne som ressource I løbet af skal vi bruge vores store elever endnu mere som en ressource. Trivselspatruljen er en succes og fortsætter sin funktion, men flere elever kan sagtens aktiveres og tage medansvar for, at elevtiden er positiv og at konflikter mindskes. Eleverne kan på en anden måde være med til at strukturere elevtiden, så det ikke opleves som en fortsættelse af undervisningen. F.eks. kunne eleverne i en klasse på skift få til opgave at finde på aktiviteter til frikvartererne i en uge ad gangen. Gårdvagterne Der er i elevtiden fortsat gårdvagter, og gårdvagterne fordeles på skolens medarbejdere altså både lærere og pædagoger. Relationsarbejdet Gårdvagter og tilsyn giver associationer til en passiv rolle, hvor man kun griber ind, hvis der opstår konflikter. Men som gårdvagt har man gode muligheder for på uformel basis at dyrke relationerne til eleverne. 12

13 Åben skole Et af de nye tiltag i læringsreformen er, at skolerne er forpligtet til at åbne sig mere overfor lokalsamfundet. Det betyder, at elever og lærere skal mere ud af skolens faste rammer, men det betyder også, at vi skal invitere mere indenfor hos os her på skolen. Formålet med den åbne skole Den åbne skole skal understøtte elevernes læring. Derudover skal den åbne skole også sikre et større kendskab til de muligheder, som lokalsamfundet og det danske samfund i det hele taget kan byde på. Ud over at støtte et læringsformål, skal samarbejdet med omverdenen også bidrage til at sikre en bedre sammenhængskraft lokalt og åbne elevernes øjne for det lokale foreningsliv. Samarbejdspartnere Skolen skal indgå i samarbejder i form af partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, musikskolen, ungdomsskolen og erhvervslivet m.fl. Partnerskaber på Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolen har i 2014/2015 underskrevet en partnerskabsaftale med Hillerød Musikskole, hvor musikpædagoger fra musikskolen indgår i undervisningen i børnehaveklassen, og musikskolen her ud over tilbyder flere andre aktiviteter på Hillerødsholmskolen. Der er lavet en partnerskabsaftale med Hillerød Orienteringsklub, HGI fodbold og HGI bordtennis om at de stiller instruktører til rådighed i idrætsundervisningen på 3. og 7. årgang i perioder af skoleåret. Hillerødsholmskolens historiefagteam har aftalt, at besøg på Frederiksborg Slot indgår i undervisningsforløb på flere årgange i skoleforløbet. Det lokale erhvervsliv For at styrke elevernes kendskab til lokalområdets virksomheder deltager Hillerødsholmskolen desuden i et samarbejde med C4 (Forening for erhvervsvirksomheder i Hillerød) om, at enkeltklasser i specielt udskolingen samarbejder med virksomheder i Hillerød. Naturfagslinjen i udskolingen har opbygget et tæt samarbejde med flere virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, Foss Electric o.a. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv skal hjælpe eleverne til at vælge erhvervsuddannelse efter afsluttet afgangsprøve. 13

14 Skole-hjem samarbejde På Hillerødsholmskolen skal der være et samarbejde mellem skole og hjem, der bygger på gensidig tillid, åbenhed, forståelse og respekt for hinandens roller for at sikre bedst mulig læring og trivsel for alle børn. Samarbejdet skal omfatte såvel faglige som sociale og følelsesmæssige sider af den enkelte elevs hverdag i skole og SFO samt fællesskabet omkring og ansvaret for klassens liv. Forældrene i klassen har et medansvar for at skabe et trygt og aktivt fællesskab til fordel for hele klassen. Dialog mellem skole og hjem Information fra lærerne og lærerteamet samt den løbende dialog foregår primært skriftligt via beskedsystemet i Forældreintra. Hvis lærerne henvender sig telefonisk til forældrene sker det i tidsrummet i overensstemmelse med lærernes arbejdstidsaftale. Forældre kan kontakte skolens lærere ligeledes via Forældreintra, men det er også muligt at kontakte skolen telefonisk. Forældre kan ringe til skolens kontor i tidsrummet Skole-hjemsamtaler Der inviterer til en skole-hjemsamtale hvert skoleår, og der ud over tilbydes forældresamtaler efter behov. I hverdagen sker kommunikationen om barnet/den unge som nævnt via Forældreintra. Skole-hjemsamtalerne afholdes mellem kl Forældremøder I hver klasse afholdes et forældremøde i hvert skoleår samt et ekstra møde/arrangement med forældre og lærere. Dette møde/arrangement kan evt. anvendes til at diskutere/præsentere aldersrelevante emner. Mødernes indhold planlægges i fællesskab mellem klasselæreren og klasserådet. Klasselæreren indkalder og er tovholder. Forældremøderne indeholder både et fagligt og et socialt aspekt. Orientering om årsplanerne med de faglige og sociale mål sker gennem Forældreintra og kan evt. uddybes på forældremøderne. Sociale arrangementer: Kan afholdes både med og uden lærere efter aftale i klasserådet. Klasseråd I alle klasser vælges et klasseråd. Klasserådet består normalt af ca. 4 forældre samt klasselæreren/en af klassens lærere. Læreren er tovholder for klasserådet og indkalder til skoleårets første klasserådsmøde i samarbejde med klasserådets forældre. Klasserådene forventes normalt at afholde 2 årlige møder i tidsrummet kl , hvor læreren deltager. Her ud over kan det aftales mellem forældre og lærere, at forældrene mødes og står for forskellige sociale aktiviteter. Der er udarbejdet en klasserådsfolder, der kan findes på skolens hjemmeside. 14

15 Klasserumsledelse Formålet med klasserumsledelse Man har i de seneste år fundet ud af, at klasserumsledelse er en af de bedste måder at sikre, at alle elever kan deltage aktivt i undervisningen, og at der er ro til undervisningen så eleverne lærer så meget som muligt. Forskning inden for skoleområdet har nemlig vist, at nogle af de vigtigste parametre for elevernes læringsudbytte og trivsel er: Lærerens positive, konstruktive og støttende tilbagemelding til eleverne Lærerens håndtering af støj og uro Lærerens struktur, tydelighed og ledelse i undervisningen En positiv og støttende relation mellem lærer og elev Strategier i undervisningen som fx dialog, forklaring, repetition Dette kan kort summeres op til at være lærerens personlige autoritet og lærerens ledelse af klassen og undervisningen. Ved at arbejde med disse områder gennem bevidst klasserumsledelse kan elevernes læringsudbytte og trivsel øges, og det kan mindske uro og adfærdsproblemer i undervisningen. Personlig autoritet Et vigtigt aspekt i det at være lærer er den enkeltes grundlæggende holdninger og værdier, som kommer til udtryk i relationen og kommunikationen med eleverne. Lærere med personlig autoritet, er oftest lærere, som af eleverne beskrives som venlige, åbne og interesserede i dem. Disse lærere vil i højere grad kunne motivere og styrke elevernes læring og trivsel. Måder at vise personlig autoritet Hils på eleverne, når du møder dem - med øjenkontakt og gerne med navn Indled timen med at vise, at du har lyst til at undervise klassen et smil hjælper Giv noget af dig selv. Kom fx med eksempler fra dit eget liv - uden at blive privat Lyt til eleverne og vis interesse for deres liv Ledelse af undervisningen og klassen Den personlige autoritet er ikke nok i sig selv. Der kræves også en tydelig ledelse af undervisningen og klassen, der via konkrete metoder og tiltag kan være med til at styrke elevernes mulighed for læring og trivsel. I faktaboksen kan du se, hvad der skal til for at lede klassen effektivt. Der kan derudover læses mere om klasserumsledelse i "LP-serien Det ved vi om læreren som leder af klasser og undervisningsforløb", som står på biblioteket. Måder at lede klassen/timen på Klasseledelse begynder i forberedelsen god forberedelse giver dig overblik og overskud og det kan eleverne mærke Vær til stede når timen begynder, så du sætter dig på klasseværelset Fortæl eksplicit, hvad eleverne skal lære i timen, og hvad de skal arbejde med Benyt forskellige kanaler, når ting skal forklares og vises: ord, skrift, billeder, fysisk aktivitet Vær tydelig i dine forventninger til eleverne - meld disse positivt ud: Fortæl hvad du vil have og ikke, hvad du ikke vil have. Tag ansvaret for organisering du bestemmer, hvem der arbejder sammen med hvem eleverne skal ikke selv vælge grupper Tydelige skift i aktiviteter og arbejdsformer i løbet af et modul/lektion. Sæt tid på en aktivitet - gerne med ur. Hav øjenkontakt med så mange som muligt i timen ikke kun dem, der markerer Afslut timen med opsummering og repetition - i forhold til de indledende mål for timen. Husk især at italesætte fremskridt Bevidst strategi og lydhørhed Det er helt afgørende, at man som underviser har en bevidst strategi for timernes gennemførelse, og at man tager ansvaret for afviklingen af timen. Selv om du har en plan, så vær alligevel lydhør overfor elevernes reaktioner. Brug elevernes adfærd og udsagn som markør: Uro og mange spørgsmål kan være tegn på, at du ikke rammer eleverne, og at noget i planen skal ændres. Både undervejs i timen og i forberedelsen af næste time. Byg på det, der virker Der findes forskellige velafprøvede metoder til at arbejde med ledelse af undervisningen: Cooperative Learning, læringsstile, mindfullness mm. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når der ligger gode koncepter i forvejen. 15

16 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejde mellem Klub Ødammen, Gadevang Asyl, Hillerødsholmskolens SFO og Hillerødsholmskolen. Lærere, pædagoger og ledelse i ovennævnte tilbud samarbejder om, at skabe den bedst mulige udvikling af skolen for børnene/eleverne i Hillerødsholmskolens skoledistrikt. De 2 faggrupper med hver deres fagligheder supplerer hinanden i hverdagen i arbejdet med at udvikle børnenes kompetencer. I alle årgangsteam er der både lærere og pædagoger, og i undervisningen vil der også være lærere og pædagoger, der supplerer hinanden. Pædagogerne er dog ikke med til alle årgangsteammøder, da lærerne mødes uden pædagoger, når de planlægger den fagfaglige undervisning. Pædagoger i skolen I indskolingen er der pædagoger med i undervisningen fra Hillerødsholmskolens SFO I Gadevang afdeling er der pædagoger med fra Gadevang Asyl På mellemtrinnet er der pædagoger med fra Klub Ødammen I udskolingen er der i perioder pædagoger med fra Gadevang Asyl En time om ugen overtager pædagogerne fra Gadevang Asyl eleverne på 7. årgang i understøttende undervisning, hvor de arbejder med rollespil, social træning, motion og bevægelse, seksualundervisning o.a.. Denne undervisning aftales i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Overordnet set har lærerne ansvaret for den fagfaglige undervisning, mens pædagoger og lærere samarbejde om den understøttende undervisning. De 2 faggrupper samarbejder om, at nå målet om, at der skal være 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit. I enkelte fag i indskolingen har en pædagog ansvaret for den fagfaglige undervisning i et tæt samarbejde med parallelklasselæreren på årgangen. Lærerne vil være hovedansvarlige for skole-hjem samarbejdet, men specielt i indskolingen, vil det ske i et tæt samarbejde med pædagogerne, der i et vist omfang kan deltage ved skole-hjem samtaler. 16

17 Udfordringer til alle I den nye læringsreform er et af de overordnede mål, at Alle elever skal have mulighed for at blive så dygtige som de kan. Individuelle udfordringer eller undervisningsdifferentiering har taget mange forskellige former, og vi har som professionelle forskellig tilgang til at planlægge undervisning, så den rammer alle. Det er sjældent muligt at ramme alle med den samme indfaldsvinkel, og derfor skal vi finde forskellige veje til samme mål. Det er en velkendt sag, at det er lettere sagt end gjort. Her er skolens bud på, hvordan man kan forstå begrebet undervisningsdifferentiering eller udfordringer til alle med den tilføjelse, at man kan differentiere på mange andre måder. Læringsmål på forskellige niveauer Hvis man ønsker, at en klasse skal arbejde med det samme emne, er det hensigtsmæssigt, at man opstiller læringsmålene på forskellige trin, som læner sig op ad Blooms taksonomi. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt udgangspunkt er en opdeling i videns- og læringsniveauer. Forenklede fælles mål fra Undervisningsministeriet er i øvrigt opdelt i netop vidensmål (viden) og færdighedsmål (anvendelse). Meningen er, at alle arbejder med samme emne, men at vi stiller forskellige krav til eleverne med henblik på, at de gradvist kan arbejde sig til et højere niveau. Lærerens fornemste opgave er her at sikre, at fagets kerneområder er dækket ind. Modellen kan bruges i elevsamtalerne, hvor eleverne selv kan sætte mål for, på hvilket niveau, de mener de kan overkomme at løse en opgave. Læringsniveau Eleverne skal Altså: Viden have viden om emnet Kunne huske noget og fortælle om det Forståelse forstå emnets sammenhæng Kunne forklare, hvad det går ud på Anvendelse kunne anvende deres viden om emnet Kunne vise, hvordan den viden, som man har tilegnet sig, kan bruges i virkeligheden Analyse kunne analysere sig frem til viden, forståelse og anvendelse af et nyt Kunne uddrage viden og forståelse fra en anden og tilsvarende sammenhæng Syntese kunne skabe noget inden for emnet ud fra viden, forståelse og Kunne producere ny viden analyse Vurdering kunne vurdere og perspektivere deres viden til andre emneområder Kunne vurdere kvalitet og sætte deres viden, forståels mm. ind i en større sammenhæng Materialedifferentiering Hvis det drejer sig om træning, kan det være hensigtsmæssigt at bruge forskellige opgavesæt til eleverne, som har forskellige sværhedsgrader eller forskellige emner. Variation En anden måde at bringe differentiering ind i læringsrummet er at bruge variation. På næste side er der forslag til, hvordan man kan bringe variation ind i sin undervisning. I spændet mellem det kendte og variationen Det er åbenlyst, at lange foredrag og for omfattende brug af tavleundervisning eller ensformige måder at præsentere stof på ikke er befordrende for, at alle elever får udfordringer. Samtidig skal det fremhæves, at en del af vores inkluderede elever har brug for en stor grad af genkendelighed i struktur og rutiner, men det udelukker ikke variation i indhold og mål. 17

18 Variation i undervisningen Eleverne og medarbejderne skal være længere på skolen og eleverne skal mødes med forskellige indfaldsvinkler til læring. Derfor er variation i skoledagen afgørende for begge parter. Variation i undervisningen kan skabes på mange måder: Tid/sekvenser undervisningen deles op i sekvenser à f.eks. 20 minutter, hvor der skiftes mellem forskellige aktiviteter: Læreroplæg, elevaktiviteter, enkeltmandsarbejde, gruppearbejde, motion og bevægelse Materialer eleverne arbejder med forskellige materialer: Bøger, materialer fra virkelighedens verden, værktøj, praktiske opgaver Geografi undervisningen behøver ikke kun foregå i klasselokalet: o I klassen andre steder på skolen o Indenfor udenfor o På skolen udenfor skolens matrikel: andre institutioner (Ødammen, Asylet, idrætsklubber, museer, erhvervsvirksomheder mm.) Samarbejde vekslende samarbejdspartnere: o Skiftende grupper o Samarbejde med andre klasser både på årgangen og andre årgange herunder også holddannelse Sanser bevidst inddragelse flere sanser o Se, dufte, lytte, føle og smage Medier læring gennem forskellige læringskanaler o Bøger, computer, billeder, lyd, musik, radio, tv, spil, drama, mime osv. Kreative produkter den skabende kreative proces som læringsrum: o Billedkunst, sløjd, håndarbejde eller madkundskab Anerkendte koncepter og strukturer Variation i undervisningen kan hjælpes på vej ved at lade sig inspirere af forskellige anerkendte koncepter for variation Cooperative Learning, arbejde med læringsstile eller lignende. Det er tilladt at eksperimentere og udvikle lokale løsninger, men det er vigtigt, at vi tænker forskningsbaserede og velafprøvede koncepter ind i undervisningen. Professionelle faglige fællesskaber At være pædagogisk medarbejder medfører, at man forventes at kende til og anvende nogle velafprøvede måder at skabe f.eks. variation i undervisningen på. Det forventes også, at man er villig til at dele sin viden med andre, at kigge hinanden over skulderen, så de gode måder at skabe variation i undervisningen på, spredes rundt i organisationen. Årsplanen Det forventes, at årgangsteamet i årsplanen gør rede for, hvordan de sikrer variation i undervisningen på årgangen. 18

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere