Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen"

Transkript

1 Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober

2 Indledning På de følgende sider kan du læse om, hvordan læringsreformens elementer er omsat til Hillerødsholmskolens måde at arbejde på. Indførelsen af læringsreformen er en stor organisationsforandring, og store forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor lægger vi vægt på, at Hillerødsholmskolens måde at implementere reformen på sker i dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Det betyder også, at dokumentet ændrer sig, og du sidder nu med 2. udgave, hvor vi har evalueret de første to måneder af reformens liv på skolen. Vi har foretaget nogle ændringer i følgende afsnit: - Læringsmålstyret undervisning, hvor vi har justeret modellen for, hvordan man arbejder med oversættelsen fra forenklede fælles mål til mål for undervisningen - Faglig fordybelse, hvor vi har beskrevet den nuværende praksis på området - Elevsamtaler (som nu hedder læringssamtaler), hvor vi har lagt større fokus på læringssamtaler i den løbende undervisning og fokus på feedback - Udfordringer til alle, hvor vi har justeret tankerne omkring differentiering af mål og fjernet teksten om læringsstile, da der ikke synes at være forskningsmæssigt belæg for, at det er en effektiv praksis Derudover er der foretaget nogle sproglige rettelser og præciseringer rundt om i guiden. Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen er en guide til alle, der er tilknyttet skolen og skal tjene som en hjælp til brugerne til at få indblik i, hvordan vi arbejder og til skolens medarbejdere som en rettesnor for praksis på Hillerødsholmskolen. Denne udgave bliver helt sikkert ikke den sidste. Vi er meget interesserede i, at medarbejdernes erfaringer med de forskellige tiltag i reformen er med til at skabe en form, der passer godt til Hillerødsholmskolens værdisæt og kultur. Derfor vil vi løbende justere guiden til, for hver god erfaring vi gør os. Samtidig kan de principper som skolebestyrelsen vedtager også betyde, at guiden må ændres. Med ovenstående in mente vil man som bruger ikke nødvendigvis møde helt samme format på samme tidspunkt i hele organisationen, men målet er, at guiden er virkelighed 1. august Rigtig god læselyst. Ledelsen på Hillerødsholmskolen 2

3 Indhold Indledning... 2 Professionelle læringsfællesskaber... 4 Teamorganisering... 5 Motion og bevægelse... 6 Læringsmålstyret undervisning... 7 Holddannelse... 8 Understøttende undervisning... 9 Faglig fordybelse Læringssamtaler og feedback Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Åben skole Skole-hjem samarbejde Klasserumsledelse Samarbejde mellem lærere og pædagoger Udfordringer til alle Variation i undervisningen

4 Professionelle læringsfællesskaber handler naturligvis om, at vores elever skal lære så meget som muligt gennem god undervisning med andre ord: At udvikle Livsduelige børn. Reformen stiller andre krav end tidligere til vores professionelle arbejde, målene er skærpede og vores rammer er forandrede. Platformen for at arbejde med læringsreformen med de forandrede betingelser er derfor professionelle læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2012:12), og de kan lettest beskrives ved at dele begrebet op i tre dele: Det professionelle element betyder: 1. At beslutninger om elevernes læring er informereret af forskningen. Det betyder, at der er former for praksis, der er mere effektive for elevers læring end andre 2. At vi som professionelle lærere og pædagoger forventes at kende til og anvende den praksis, og bruger vores fælles erfaringer og professionelle dømmekraft i arbejdet 3. At vi fortsat udvikler praksis i udfordrende samtaler om effektiv og ineffektiv praksis og at alle er forpligtede på at forbedre egen praksis Læringselementet er karakteriseret ved: 1. Fokus på forbedring af alle elevernes læring, trivsel og præstationer 2. At forbedringsprocessen er informeret af a. Undersøgelser af elevers læring b. Principper for effektiv undervisning og læring generelt 3. At alle i organisationen lærer deres vej ud af problemer i stedet for at ty til quick-fixløsninger og at fejl har et kæmpe læringspotentiale Fællesskabet er karakteriseret ved: 1. Tætte professionelle relationer mellem medarbejderne 2. Forpligtelse på og fælles ansvar for et fælles pædagogisk formål 3. Forpligtelse på at respektere og drage omsorg for hinanden Et stærkt arbejdsfællesskab i årgangsteam og fagteam, hvor medarbejderne udarbejder fælles årsplaner, udveksler undervisningsforløb, reflekterer over god praksis, og hvor ingen medarbejder står alene med en udfordring er det stærkeste udgangspunkt for at udvikle elevernes læring. Det styrkede fællesskab skal med andre ord styrke vores professionalisme, løfte det faglige niveau og frem for alt gøre elevernes læring til vores fælles anliggende. Struktur og ambition for teamsamarbejdet Skoleforvaltningen har opsat en ambition for, hvordan teamsamarbejdet (se tekstboks). Derudover viser forskningen også, at fællesskabsorienterede praksisfællesskaber på skolerne er en central faktor i forhold til at øge elevernes læring (Hargraves & Fullan, 2012:172). Vi har beskrevet, hvordan teamsamarbejdet skal udmøntes på Hillerødsholmskolen: Under Teamorganisering har vi beskrevet teamstrukturen og de enkelte teams kerneopgaver. Teamsamarbejdet skal have fokus på elevernes læring og udgøre et forum for fælles refleksion. Det skal danne rammen om udvikling og tilrettelæggelse af en sammenhængende undervisning og skabe gode muligheder for differentiering gennem en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning. Det vil sige at teamsamarbejdet på den ene side skal fokusere og kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel og på den anden side fokusere på skolens pædagogiske medarbejderes læring, som vejen til bedre undervisning og dermed læring for eleverne. Hillerød Kommunes ambition for teamsamarbejdet på skolerne 4

5 Teamorganisering Den vigtigste brik i udviklingen af Professionelle faglige fællesskaber på Hillerødsholmskolen er vores teamsamarbejde. Teamsamarbejdet skal være med til at styrke det professionelle fællesskab på skolen og udvikle en samarbejdskultur, hvor medarbejdere lærer af hinanden og udvikler sig sammen. Teamstrukturen er besluttet for at give de bedste forudsætninger for at løse opgaven med at øge elevernes læring og trivsel samt at styrke det kompetenceløft, der ligger i at lære af hinanden. Heri ligger især, at teamene skal bruge så meget af deres tid som muligt på at tale om elevernes læring og trivsel. Praktiske gøremål, planlægning mm. uddelegeres til dem, der er gode til det eller løses af kontoret. Vi organiserer os i følgende teams: Afdelingsteamet (lærere tilknyttet hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen) skal: Beslutte formål og mål med konkrete afdelingsopdelte aktiviteter: Trivselsdag, idrætsdage, anderledes uger, faglig fordybelse, fastelavn mm. Årgangsteamet (lærere på årgangen og pædagoger) skal: Gensidigt at inspirere hinanden, diskutere og reflektere over: o Brugen af holddannelse o Variation i undervisningen o Inddragelse motion og bevægelse i undervisningen o Gennemførelse af elevsamtaler o Rollefordeling mellem lærere og pædagoger Årgangsfagteamet (faglærere på en årgang) skal: Lave fælles årsplaner for årgangen i fagene ud fra Forenklede fælles mål Aftale arbejdsfordeling i forbindelse med fælles forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløb Beslutte og planlægge konkret holddeling i dansk og matematik. Fagteamet (alle faglærere inden for fagene) skal på grundlag af Forenklede fælles mål og forskningsbaseret viden: Drøfte implementeringen af de nye forenklede fælles mål Beslutte den overordnede progression i fagene herunder vedtagelse af en eventuel kanon (sådan gør vi her). Udarbejdelse af plan for brug af digitale materialer i skoleforløbet i faget. Diskutere og beslutte en hensigtsmæssig evalueringsproces inden for faget i hele skoleforløbet hvad måles, hvornår og hvordan? Træffe beslutning om skolens valg af fysiske og digitale materialer 5

6 Motion og bevægelse Alle elever skal have i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med motion og bevægelse er, dels at elevene spredt ud over dagen får rørt sig (det fysiske element), dels at de oplever variation i løbet af deres skoledag. Motion og bevægelse indgår på følgende måde: Idrætsundervisning En del af de daglige 45 minutters motion og bevægelse afvikles i idrætsundervisningen: Indskolingen har 2 lektioner á 45 minutter på en dag Mellemtrinnet 3 lektioner à 45 minutter på to dage Udskolingen har 2 lektioner à 45 minutter på en dag Elevtiden I elevtiden (pauserne) skal eleverne så vidt muligt også bevæge sig. Til det formål er hallen åben, og afdelingerne kan aftale permanente eller periodevise udeordninger, hvor eleverne skal være ude og få noget frist luft. Trivselspatruljens aktiviteter og andre tilsvarende elevbaserede tiltag er en del af denne form for bevægelse. Den understøttende undervisning I den understøttende undervisning i indskolingen er der mulighed for at bruge SFO-pædagogernes kompetencer som idræts-sfo medarbejdere til at gennemføre læringsaktiviteter inden for motion og bevægelse, som understøtter den fagopdelte undervisning. Motion og bevægelse er et element, der indgår kontinuerligt i den understøttende undervisning i alle afdelinger se i øvrigt afsnittet om Understøttende undervisning. Den fagopdelte undervisning I loven stilles der krav om, at vi skal skabe en mere varieret skoledag. I den fagopdelte undervisning er motion og bevægelse en måde at skabe denne variation. Der lægges op til, at årgangsteamet i arbejdet med de fælles årsplaner for årgangen indarbejder sekvenser af motion og bevægelse, og at medarbejderne på hele skolen inspirerer hinanden til, hvordan det kan indarbejdes i løbet af skoledagen. Idrætskoordinator Der udpeges en idrætskoordinator i hver afdeling, der kan inspirere kollegaerne, og Pædagogisk Læringscenter udlåner rekvisitter til motion og bevægelse. Opfølgning og refleksion Da motion og bevægelse er et nyt tiltag i reformen skal årgangsteamene jævnligt reflektere over, hvordan det lykkes med at få det integreret i undervisningen, ligesom det er vigtigt at få klarlagt, hvordan vi løbende kan arbejde med det fysiske miljø, så det letter adgangen til at få motion og bevægelse ind i undervisningen. 6

7 Læringsmålstyret undervisning I forbindelse med læringsreformen er der kommet fokus på forskellen mellem læring og undervisning og der er især komme fokus på læringsmål og læringsmålstyret undervisning. For at læring har fundet sted, skal eleverne ikke kun have tilegnet sig ny viden. De skal også kunne bruge deres viden (have nye kompetencer) og som sådan have mulighed for at handle anderledes efter læringen end før læringen. Hvad man skal lære er styret af tydelige læringsmål og målene nås gennem veltilrettelagt undervisning. Rækkefølgen er hermed slået fast: Målene kommer først hvor vil jeg gerne have at eleverne ender? Undervisningen og aktivitet planlægges derefter hvordan vil jeg bringe dem derhen? Flowet i læringsmålstyret undervisning Arbejdet med læringsmålstyret undervisning kan grundlæggende udspringe to steder: Et forløb om et særligt tema (et forfatterskab, en kunstners maleteknik, en biotop) Et læringsbehov, som en elevgruppe har (træning af en regneart, grammatik eller lignende) Derfra går øvelsen ud på at vælge de relevante færdigheds- og vidensmål fra Undervisningsministeriet, oversætte disse mål til mål for undervisningen og gennemføre de øvrige skridt i modellen. Det lyder enkelt, men det er en krævende øvelse at omsætte målene, så de rammer målgruppen præcist. Formativ og summativ evaluering og vurdering Vi har i Danmark ikke nogen stærk evalueringskultur, og vi kan være tilbageholdende med at måle og veje vores elever. Men hvis vi ikke ved, hvad vores elever ved og kan i forhold til læringsmålene, er det svært at tilrettelægge en undervisning, der passer til elevernes niveau. Formativ evaluering afdækker, hvad eleverne ved og kan med henblik på elevens næste læringsmål. Summativ evaluering i form af f.eks. en karakter giver en status over elevene generelle niveau, og kan ikke bruges som grundlag for undervisningsplanlægning. Begge former tjener hvert sit formål. Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er og i forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af mine elevers viden og færdigheder. Marsha Ratzel Differentierede mål Det er nok så vigtigt, at læringsmål skal være differentierede. Vi kan ikke forvente, at 25 elever, kan nå de samme læringsmål i samme tempo. Man kan f.eks. til samme mål have tre trin, som angiver, at målet er nået med tre sværhedsgrader. Minimumskravet kan være at vide noget om emnet, næste skridt kan være at forstå et centralt element inden for faget, næste skridt kan være at kunne anvende sin vide og forståelse til at udføre en bestemt operation mm. (se mere herom i afsnittet om Udfordringer til alle ). 7

8 Holddannelse Mindst et modul om ugen i fagene dansk og matematik er parallellagt, så dansk- og matematiklærerne kan få fælles årsplaner til at virke på årgangen herunder også at bruge holddannelse for at opnå forskellige læringsmæssige resultater. I dansk- og matematik skal der arbejdes med holddannelse mindst 2 sammenhængende forløb i løbet af et skoleår (et i efteråret og et i foråret), men lærerne opfordres derudover til at gøre oftere brug af det, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til elevernes læring. Holddelingen giver mulighed for, at vi i perioder kan dele eleverne op efter forskellige principper med det formål, at de lærer mere. Det er klart i læringsreformen, at klassen er elevernes grundlæggende tilhørsforhold, men ved at bruge holddannelse klogt, kan vi både nå flere elever og samtidig skabe en bedre dynamik på årgangen eleverne vil lære at samarbejde på tværs af klasser. Holddannelse kan ske ud fra forskellige pædagogiske mål: Deling i forhold til differentiering i sværhedsgrad Eleverne kan inden for et fag deles i forhold til sværhedsgrad med det formål at udfordre eleverne med materiale, information eller selvstændigt arbejde, som rammer lige i udkanten af deres niveau. Faglærerne kender deres elever og kan sammen med eleverne drøfte, hvor eleverne udfordres bedst. Arbejdsform Eleverne kan også deles efter foretrukken arbejdsform. Nogle elever kan f.eks. bedst arbejde projektorienteret og på egen hånd med coaching og vejledning, mens andre bedre kan lide en konkret opskrift eller en trin for trin vejledning. Emner og træning Eleverne kan også hensigtsmæssigt deles i forhold til særlige kernelementer inden for faget, som de har brug for at træne. Det kan afvikles i form af kursusforløb eller lignende, hvor et særligt emne eller problem gennemgås. Andre holddelingsprincipper Der er flere principper for opdeling af eleverne. Det er vigtigt, at holddelingen har som sit klare formål at gøre eleverne så dygtige som de kan. Det er endvidere værd at bemærke, at jo mere eleverne er med i holddelingen, desto større er deres motivation for at deltage. De fleste elever er helt klar over, hvor de selv står inden for et fag, og eleverne skal have lov til så vidt muligt at beholde deres integritet ved selv at give et bud på, hvor de med fordel kan deltage i et holdarbejde. 8

9 Understøttende undervisning Formålet med understøttende undervisning er: At eleverne møder flere forskellige måder at lære på At skabe mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser At bidrage til at hæve det faglige niveau At supplere og understøtte undervisningen i fagene i den fagopdelte undervisning. Indhold Indholdet kan variere meget fra årgang til årgang, og er styret efter lærernes og pædagogernes vurdering af, hvad eleverne har brug for og ikke mindst af, hvor mange timer der er til rådighed: Fagrelateret indhold hentet fra fagtimerne Opgaver, der styrker elevernes læringsparathed, sociale evner, alsidige udvikling, motivation og trivsel Kobling af teori og praksis Inddrage situationer fra dagligdagen genkendelse Tid til at afprøve, træne og udvikle færdigheder/kompetencer fra fagopdelte undervisning i et alternativt læringsmiljø Motion og bevægelse Social træning klassens time Personaledækning Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger fra skolen, men undervisningen kan også dækkes af nogle af vores samarbejdspartnere i forbindelse med Åben skole: Lærerne kan bruge undervisningen til at skabe sammenhæng til den fagopdelte undervisning Pædagoger kan bruge deres faglighed til at arbejde med elevernes alsidige udvikling og trivsel o.a. Andre med relevant uddannelse musikskolens lærere, idrætsinstruktører mfl. kan bringe en anden fagfaglighed ind i undervisningen OBS: Der er ikke to-lærerdækning i den understøttende undervisning. Man skal altså regne med, at der er en voksen på en elevgruppe på elever i den understøttende undervisning. Udfordring Selv om ovenstående rammer for den understøttende undervisning er gældende, så er det en reel udfordring, at der dels er et meget svingende antal timer til understøttende undervisning, dels at der på nogle årgange er meget lidt af den på 5. og 6. årgang helt ned til kun ½ time om ugen. Det sætter naturligvis nogle begrænsninger, og derfor ser vi sådan på det, at målene med den understøttende undervisning skal nås over en længerevarende periode. 9

10 Faglig fordybelse Faglig fordybelse er valgfrit for eleverne frem til 1. august 2016, hvorefter det bliver obligatorisk for alle elever. Det er et udviklingsområde, hvor vi skal udvikle nogle gode modeller, og som hjælp til det har vi tilknyttet 2 læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet. I udgangspunktet gennemfører vi faglig fordybelse ud fra følgende principper: Personale Den faglige fordybelse varetages i udgangspunktet af skolens lærere. SFO og klubberne har bemanding på i tidsrummet for faglig fordybelse, og indgår i et samarbejde om timerne, og tilbyder også i et vist omfang forskellige tilbud. Indhold Faglig fordybelse indeholder i alle afdelinger et tilbud om lektiecafé, hvor eleverne kan få hjælp til deres lektier, og kan få tilbudt ekstra udfordringer, hvis de beder om det. Udover lektiecafeen kan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen melde sig til nogle faglige målrettede forløb indenfor forskellige fagområder. Disse forløb udbydes indenfor en afgrænset periode, og vil blive annonceret over forældreintra 4 gange i hvert skoleår. Der vil fra d. 1/ også findes tilbud for indskolingseleverne. På sigt er det målet, at eleverne skal arbejde ud fra deres læringsmål i faglig fordybelse. Organisering Faglig fordybelse organiseres afdelingsvis, og i skoleåret 2014/2015 er der i Hillerød kommune i gennemsnit afsat 2 lærere pr. klasse i hver afdeling. Dvs. at der normalt er 3-4 lærere til de fremmødte elever fra afdelingen, hver gang der er faglig fordybelse.- Eleverne kan være på kontrakt i faglig fordybelse, hvis forældre og lærere er enige om, at det vil være godt for den pågældende elevs læring. Der vil være tilmelding til faglig fordybelse. Tilmelding foregår over forældreintra. Placering på skoledagen Eftersom den faglige fordybelse frem til 1. august 2016 er frivillig, placeres den i ydertimer på Hillerødsholmsalle. I Gadevang kører vi et pilotprojekt, hvor faglig fordybelse er placeret om morgenen.. Faglig fordybelse er undervisning Faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. 10

11 Læringssamtaler og feedback Formålet med læringssamtaler og feedback er, at eleverne ved at sætte deres egne udviklingsmål både sociale, trivselsmæssige og læringsmæssige mål bliver mere forpligtede på målene og får et større medansvar for at udvikle sig fagligt, socialt og trivselsmæssigt. Elever, der selv opstiller læringsmål, lærer mere, end hvis de ikke er en del af denne proces (Hattie 2012). Samtalerne kan gennemføres som enkeltsamtaler, gruppesamtaler og klassesamtaler. Fremover gennemfører vi læringssamtaler på tre måder: Trivsels- og læringssamtaler hvert halve år Læringsmålsamtaler i den løbende undervisning Trivsels- og læringssamtaler Der gennemføres to samtaler om året, som handler om elevernes trivsel og om deres generelle oplevelse af at gå i skole og lære. Samtalen gennemføres af klasse- eller kontaktlæreren og handler om: Elevens trivsel i skolen: Klassen, kammerater og lærere Vigtige mål, som eleven har nået fokus på successer Generelle forhold omkring elevens læring: Hukommelse, koncentration og læringskanaler Læringsmålssamtaler Grundlaget for samtalerne er de læringsmål, som eleven og klassen arbejder med aktuelt. Eleverne har brug for løbende feedback i deres arbejde for at få viden om, hvor de er i processen mod målet og skal derfor give eleverne svar på tre basale spørgsmål: Hvor skal jeg hen (hvad er mit/klassens læringsmål)? Hvor står jeg nu i forhold til læringsmålet (hvor tæt er jeg på målet)? Hvordan mindsker jeg afstanden (hvad skal jeg gøre for at komme tættere på målet)? Samtalen er i udgangspunktet kort, og er knyttet til den helt aktuelle undervisningssituation i forbindelse med igangværende aktiviteter. Samtalen gennemføres af faglæreren som et led i undervisningen og gennemføres dermed i timerne. Feedback til eleverne kan gives på 3 niveauer Opgaveniveau hvor eleven får helt konkret feedback på, hvad næste trin er Procesniveau hvor eleven skal overveje sit valg af strategier til at løse en opgave Selvreguleringsniveau, hvor eleven skal reflektere over, hvorfor nogle strategier virker bedre eller dårligere end andre 11

12 Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Elevtid er i læringsreformen det, der i gamle dage hed pauser altså den tid, hvor eleverne ikke har undervisning. Alle elever har mindst en time og et kvarters elevtid om dagen, og alle elever har elevtid samtidig. Elevtiden er placeret kl , kl og med 5. min i eftermiddagsforløbet, der placeret forskellig fra afdeling til afdeling. Hvad sker der i elevtiden? Elevtiden er eleverne helt egen tid, og tiden er i udgangspunktet ikke struktureret af de voksne. I reformen lægges der op til, at så meget tid som muligt i løbet af dagen skal bidrage til elevenes læring. Selv om elevtiden er elevernes egen tid, og tiden i udgangspunktet ikke er struktureret af de voksne, er den stadig et vigtigt læringsrum. Eleverne kan lære meget af at være på egen hånd, men der vil altid være elever, som skal hjælpes til at navigere i elevtiden, og det kan gårdvagterne hjælpe til med ganske som hidtil. Pædagogerne som aktive spillere De pædagoger, der har tilsyn med eleverne i elevtiden, kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang med eleverne. Lærerne kan i henhold til deres overenskomst kun forventes at gennemføre tilsyn. Eleverne som ressource I løbet af skal vi bruge vores store elever endnu mere som en ressource. Trivselspatruljen er en succes og fortsætter sin funktion, men flere elever kan sagtens aktiveres og tage medansvar for, at elevtiden er positiv og at konflikter mindskes. Eleverne kan på en anden måde være med til at strukturere elevtiden, så det ikke opleves som en fortsættelse af undervisningen. F.eks. kunne eleverne i en klasse på skift få til opgave at finde på aktiviteter til frikvartererne i en uge ad gangen. Gårdvagterne Der er i elevtiden fortsat gårdvagter, og gårdvagterne fordeles på skolens medarbejdere altså både lærere og pædagoger. Relationsarbejdet Gårdvagter og tilsyn giver associationer til en passiv rolle, hvor man kun griber ind, hvis der opstår konflikter. Men som gårdvagt har man gode muligheder for på uformel basis at dyrke relationerne til eleverne. 12

13 Åben skole Et af de nye tiltag i læringsreformen er, at skolerne er forpligtet til at åbne sig mere overfor lokalsamfundet. Det betyder, at elever og lærere skal mere ud af skolens faste rammer, men det betyder også, at vi skal invitere mere indenfor hos os her på skolen. Formålet med den åbne skole Den åbne skole skal understøtte elevernes læring. Derudover skal den åbne skole også sikre et større kendskab til de muligheder, som lokalsamfundet og det danske samfund i det hele taget kan byde på. Ud over at støtte et læringsformål, skal samarbejdet med omverdenen også bidrage til at sikre en bedre sammenhængskraft lokalt og åbne elevernes øjne for det lokale foreningsliv. Samarbejdspartnere Skolen skal indgå i samarbejder i form af partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, musikskolen, ungdomsskolen og erhvervslivet m.fl. Partnerskaber på Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolen har i 2014/2015 underskrevet en partnerskabsaftale med Hillerød Musikskole, hvor musikpædagoger fra musikskolen indgår i undervisningen i børnehaveklassen, og musikskolen her ud over tilbyder flere andre aktiviteter på Hillerødsholmskolen. Der er lavet en partnerskabsaftale med Hillerød Orienteringsklub, HGI fodbold og HGI bordtennis om at de stiller instruktører til rådighed i idrætsundervisningen på 3. og 7. årgang i perioder af skoleåret. Hillerødsholmskolens historiefagteam har aftalt, at besøg på Frederiksborg Slot indgår i undervisningsforløb på flere årgange i skoleforløbet. Det lokale erhvervsliv For at styrke elevernes kendskab til lokalområdets virksomheder deltager Hillerødsholmskolen desuden i et samarbejde med C4 (Forening for erhvervsvirksomheder i Hillerød) om, at enkeltklasser i specielt udskolingen samarbejder med virksomheder i Hillerød. Naturfagslinjen i udskolingen har opbygget et tæt samarbejde med flere virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, Foss Electric o.a. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv skal hjælpe eleverne til at vælge erhvervsuddannelse efter afsluttet afgangsprøve. 13

14 Skole-hjem samarbejde På Hillerødsholmskolen skal der være et samarbejde mellem skole og hjem, der bygger på gensidig tillid, åbenhed, forståelse og respekt for hinandens roller for at sikre bedst mulig læring og trivsel for alle børn. Samarbejdet skal omfatte såvel faglige som sociale og følelsesmæssige sider af den enkelte elevs hverdag i skole og SFO samt fællesskabet omkring og ansvaret for klassens liv. Forældrene i klassen har et medansvar for at skabe et trygt og aktivt fællesskab til fordel for hele klassen. Dialog mellem skole og hjem Information fra lærerne og lærerteamet samt den løbende dialog foregår primært skriftligt via beskedsystemet i Forældreintra. Hvis lærerne henvender sig telefonisk til forældrene sker det i tidsrummet i overensstemmelse med lærernes arbejdstidsaftale. Forældre kan kontakte skolens lærere ligeledes via Forældreintra, men det er også muligt at kontakte skolen telefonisk. Forældre kan ringe til skolens kontor i tidsrummet Skole-hjemsamtaler Der inviterer til en skole-hjemsamtale hvert skoleår, og der ud over tilbydes forældresamtaler efter behov. I hverdagen sker kommunikationen om barnet/den unge som nævnt via Forældreintra. Skole-hjemsamtalerne afholdes mellem kl Forældremøder I hver klasse afholdes et forældremøde i hvert skoleår samt et ekstra møde/arrangement med forældre og lærere. Dette møde/arrangement kan evt. anvendes til at diskutere/præsentere aldersrelevante emner. Mødernes indhold planlægges i fællesskab mellem klasselæreren og klasserådet. Klasselæreren indkalder og er tovholder. Forældremøderne indeholder både et fagligt og et socialt aspekt. Orientering om årsplanerne med de faglige og sociale mål sker gennem Forældreintra og kan evt. uddybes på forældremøderne. Sociale arrangementer: Kan afholdes både med og uden lærere efter aftale i klasserådet. Klasseråd I alle klasser vælges et klasseråd. Klasserådet består normalt af ca. 4 forældre samt klasselæreren/en af klassens lærere. Læreren er tovholder for klasserådet og indkalder til skoleårets første klasserådsmøde i samarbejde med klasserådets forældre. Klasserådene forventes normalt at afholde 2 årlige møder i tidsrummet kl , hvor læreren deltager. Her ud over kan det aftales mellem forældre og lærere, at forældrene mødes og står for forskellige sociale aktiviteter. Der er udarbejdet en klasserådsfolder, der kan findes på skolens hjemmeside. 14

15 Klasserumsledelse Formålet med klasserumsledelse Man har i de seneste år fundet ud af, at klasserumsledelse er en af de bedste måder at sikre, at alle elever kan deltage aktivt i undervisningen, og at der er ro til undervisningen så eleverne lærer så meget som muligt. Forskning inden for skoleområdet har nemlig vist, at nogle af de vigtigste parametre for elevernes læringsudbytte og trivsel er: Lærerens positive, konstruktive og støttende tilbagemelding til eleverne Lærerens håndtering af støj og uro Lærerens struktur, tydelighed og ledelse i undervisningen En positiv og støttende relation mellem lærer og elev Strategier i undervisningen som fx dialog, forklaring, repetition Dette kan kort summeres op til at være lærerens personlige autoritet og lærerens ledelse af klassen og undervisningen. Ved at arbejde med disse områder gennem bevidst klasserumsledelse kan elevernes læringsudbytte og trivsel øges, og det kan mindske uro og adfærdsproblemer i undervisningen. Personlig autoritet Et vigtigt aspekt i det at være lærer er den enkeltes grundlæggende holdninger og værdier, som kommer til udtryk i relationen og kommunikationen med eleverne. Lærere med personlig autoritet, er oftest lærere, som af eleverne beskrives som venlige, åbne og interesserede i dem. Disse lærere vil i højere grad kunne motivere og styrke elevernes læring og trivsel. Måder at vise personlig autoritet Hils på eleverne, når du møder dem - med øjenkontakt og gerne med navn Indled timen med at vise, at du har lyst til at undervise klassen et smil hjælper Giv noget af dig selv. Kom fx med eksempler fra dit eget liv - uden at blive privat Lyt til eleverne og vis interesse for deres liv Ledelse af undervisningen og klassen Den personlige autoritet er ikke nok i sig selv. Der kræves også en tydelig ledelse af undervisningen og klassen, der via konkrete metoder og tiltag kan være med til at styrke elevernes mulighed for læring og trivsel. I faktaboksen kan du se, hvad der skal til for at lede klassen effektivt. Der kan derudover læses mere om klasserumsledelse i "LP-serien Det ved vi om læreren som leder af klasser og undervisningsforløb", som står på biblioteket. Måder at lede klassen/timen på Klasseledelse begynder i forberedelsen god forberedelse giver dig overblik og overskud og det kan eleverne mærke Vær til stede når timen begynder, så du sætter dig på klasseværelset Fortæl eksplicit, hvad eleverne skal lære i timen, og hvad de skal arbejde med Benyt forskellige kanaler, når ting skal forklares og vises: ord, skrift, billeder, fysisk aktivitet Vær tydelig i dine forventninger til eleverne - meld disse positivt ud: Fortæl hvad du vil have og ikke, hvad du ikke vil have. Tag ansvaret for organisering du bestemmer, hvem der arbejder sammen med hvem eleverne skal ikke selv vælge grupper Tydelige skift i aktiviteter og arbejdsformer i løbet af et modul/lektion. Sæt tid på en aktivitet - gerne med ur. Hav øjenkontakt med så mange som muligt i timen ikke kun dem, der markerer Afslut timen med opsummering og repetition - i forhold til de indledende mål for timen. Husk især at italesætte fremskridt Bevidst strategi og lydhørhed Det er helt afgørende, at man som underviser har en bevidst strategi for timernes gennemførelse, og at man tager ansvaret for afviklingen af timen. Selv om du har en plan, så vær alligevel lydhør overfor elevernes reaktioner. Brug elevernes adfærd og udsagn som markør: Uro og mange spørgsmål kan være tegn på, at du ikke rammer eleverne, og at noget i planen skal ændres. Både undervejs i timen og i forberedelsen af næste time. Byg på det, der virker Der findes forskellige velafprøvede metoder til at arbejde med ledelse af undervisningen: Cooperative Learning, læringsstile, mindfullness mm. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når der ligger gode koncepter i forvejen. 15

16 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejde mellem Klub Ødammen, Gadevang Asyl, Hillerødsholmskolens SFO og Hillerødsholmskolen. Lærere, pædagoger og ledelse i ovennævnte tilbud samarbejder om, at skabe den bedst mulige udvikling af skolen for børnene/eleverne i Hillerødsholmskolens skoledistrikt. De 2 faggrupper med hver deres fagligheder supplerer hinanden i hverdagen i arbejdet med at udvikle børnenes kompetencer. I alle årgangsteam er der både lærere og pædagoger, og i undervisningen vil der også være lærere og pædagoger, der supplerer hinanden. Pædagogerne er dog ikke med til alle årgangsteammøder, da lærerne mødes uden pædagoger, når de planlægger den fagfaglige undervisning. Pædagoger i skolen I indskolingen er der pædagoger med i undervisningen fra Hillerødsholmskolens SFO I Gadevang afdeling er der pædagoger med fra Gadevang Asyl På mellemtrinnet er der pædagoger med fra Klub Ødammen I udskolingen er der i perioder pædagoger med fra Gadevang Asyl En time om ugen overtager pædagogerne fra Gadevang Asyl eleverne på 7. årgang i understøttende undervisning, hvor de arbejder med rollespil, social træning, motion og bevægelse, seksualundervisning o.a.. Denne undervisning aftales i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Overordnet set har lærerne ansvaret for den fagfaglige undervisning, mens pædagoger og lærere samarbejde om den understøttende undervisning. De 2 faggrupper samarbejder om, at nå målet om, at der skal være 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit. I enkelte fag i indskolingen har en pædagog ansvaret for den fagfaglige undervisning i et tæt samarbejde med parallelklasselæreren på årgangen. Lærerne vil være hovedansvarlige for skole-hjem samarbejdet, men specielt i indskolingen, vil det ske i et tæt samarbejde med pædagogerne, der i et vist omfang kan deltage ved skole-hjem samtaler. 16

17 Udfordringer til alle I den nye læringsreform er et af de overordnede mål, at Alle elever skal have mulighed for at blive så dygtige som de kan. Individuelle udfordringer eller undervisningsdifferentiering har taget mange forskellige former, og vi har som professionelle forskellig tilgang til at planlægge undervisning, så den rammer alle. Det er sjældent muligt at ramme alle med den samme indfaldsvinkel, og derfor skal vi finde forskellige veje til samme mål. Det er en velkendt sag, at det er lettere sagt end gjort. Her er skolens bud på, hvordan man kan forstå begrebet undervisningsdifferentiering eller udfordringer til alle med den tilføjelse, at man kan differentiere på mange andre måder. Læringsmål på forskellige niveauer Hvis man ønsker, at en klasse skal arbejde med det samme emne, er det hensigtsmæssigt, at man opstiller læringsmålene på forskellige trin, som læner sig op ad Blooms taksonomi. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt udgangspunkt er en opdeling i videns- og læringsniveauer. Forenklede fælles mål fra Undervisningsministeriet er i øvrigt opdelt i netop vidensmål (viden) og færdighedsmål (anvendelse). Meningen er, at alle arbejder med samme emne, men at vi stiller forskellige krav til eleverne med henblik på, at de gradvist kan arbejde sig til et højere niveau. Lærerens fornemste opgave er her at sikre, at fagets kerneområder er dækket ind. Modellen kan bruges i elevsamtalerne, hvor eleverne selv kan sætte mål for, på hvilket niveau, de mener de kan overkomme at løse en opgave. Læringsniveau Eleverne skal Altså: Viden have viden om emnet Kunne huske noget og fortælle om det Forståelse forstå emnets sammenhæng Kunne forklare, hvad det går ud på Anvendelse kunne anvende deres viden om emnet Kunne vise, hvordan den viden, som man har tilegnet sig, kan bruges i virkeligheden Analyse kunne analysere sig frem til viden, forståelse og anvendelse af et nyt Kunne uddrage viden og forståelse fra en anden og tilsvarende sammenhæng Syntese kunne skabe noget inden for emnet ud fra viden, forståelse og Kunne producere ny viden analyse Vurdering kunne vurdere og perspektivere deres viden til andre emneområder Kunne vurdere kvalitet og sætte deres viden, forståels mm. ind i en større sammenhæng Materialedifferentiering Hvis det drejer sig om træning, kan det være hensigtsmæssigt at bruge forskellige opgavesæt til eleverne, som har forskellige sværhedsgrader eller forskellige emner. Variation En anden måde at bringe differentiering ind i læringsrummet er at bruge variation. På næste side er der forslag til, hvordan man kan bringe variation ind i sin undervisning. I spændet mellem det kendte og variationen Det er åbenlyst, at lange foredrag og for omfattende brug af tavleundervisning eller ensformige måder at præsentere stof på ikke er befordrende for, at alle elever får udfordringer. Samtidig skal det fremhæves, at en del af vores inkluderede elever har brug for en stor grad af genkendelighed i struktur og rutiner, men det udelukker ikke variation i indhold og mål. 17

18 Variation i undervisningen Eleverne og medarbejderne skal være længere på skolen og eleverne skal mødes med forskellige indfaldsvinkler til læring. Derfor er variation i skoledagen afgørende for begge parter. Variation i undervisningen kan skabes på mange måder: Tid/sekvenser undervisningen deles op i sekvenser à f.eks. 20 minutter, hvor der skiftes mellem forskellige aktiviteter: Læreroplæg, elevaktiviteter, enkeltmandsarbejde, gruppearbejde, motion og bevægelse Materialer eleverne arbejder med forskellige materialer: Bøger, materialer fra virkelighedens verden, værktøj, praktiske opgaver Geografi undervisningen behøver ikke kun foregå i klasselokalet: o I klassen andre steder på skolen o Indenfor udenfor o På skolen udenfor skolens matrikel: andre institutioner (Ødammen, Asylet, idrætsklubber, museer, erhvervsvirksomheder mm.) Samarbejde vekslende samarbejdspartnere: o Skiftende grupper o Samarbejde med andre klasser både på årgangen og andre årgange herunder også holddannelse Sanser bevidst inddragelse flere sanser o Se, dufte, lytte, føle og smage Medier læring gennem forskellige læringskanaler o Bøger, computer, billeder, lyd, musik, radio, tv, spil, drama, mime osv. Kreative produkter den skabende kreative proces som læringsrum: o Billedkunst, sløjd, håndarbejde eller madkundskab Anerkendte koncepter og strukturer Variation i undervisningen kan hjælpes på vej ved at lade sig inspirere af forskellige anerkendte koncepter for variation Cooperative Learning, arbejde med læringsstile eller lignende. Det er tilladt at eksperimentere og udvikle lokale løsninger, men det er vigtigt, at vi tænker forskningsbaserede og velafprøvede koncepter ind i undervisningen. Professionelle faglige fællesskaber At være pædagogisk medarbejder medfører, at man forventes at kende til og anvende nogle velafprøvede måder at skabe f.eks. variation i undervisningen på. Det forventes også, at man er villig til at dele sin viden med andre, at kigge hinanden over skulderen, så de gode måder at skabe variation i undervisningen på, spredes rundt i organisationen. Årsplanen Det forventes, at årgangsteamet i årsplanen gør rede for, hvordan de sikrer variation i undervisningen på årgangen. 18

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 1 På de følgende sider kan du læse om, hvordan vi tænker, at læringsreformens

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 4. udgave januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Livsduelige børn... 4 Læringsmålstyret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Fælles forældremøde om

Fælles forældremøde om Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15 Dagsorden Velkomst og præsentation Kort rids over reformens indhold

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere