Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark"

Transkript

1 Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

2 Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret. Publications.europa.eu Udgiver: Europa-Kommissionen, Repræsentationen i Danmark Europa-Huset Gothersgade København K Telefon: (+45) Fax: (+45) E-post: Hjemmeside: ec.europa.eu/danmark Ugebrevet EUROPA / 2009 ugebrevet-europa.dk Ansvarshavende redaktør: Michael Vedsø Ugebrevet EUROPA udgives og finansieres af Europa-Kommissionen i Danmark. Ugebrevet er redaktionelt uafhængigt af Europa-Kommissionen og andre europæiske institutioner. Artikler i Ugebrevet EUROPA repræsenterer således ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter. ugebrevet-europa.dk Flyv ind bag stjernerne Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse. Til lærere Du kan finde supplerende materiale om klimaproblemet på Europa-Kommissionens hjemmeside. Her kan du for eksempel finde hæftet Klimaproblemet det europæiske svar, der er velegnet til undervisning på højt niveau om klimaproblemet. Desuden rummer hjemmesiden en række læs mere -links og en lærervejledning med tips og ideer til, hvordan du kan integrere materialet i din undervisning. Udsyn i din indbakke. Gratis hver torsdag. EU mellem linjerne, bag dørene og under overfladen. Fra klimakonferencer til asylpakker. Fra Lissabon til Irland. Fra EU til dig. Tilmeld dig 2 Temahæfte 2009

3 Forord Bilen eller cyklen? Vindmøller eller kulkraft? Nogle gange er det let at træffe det rigtige klimavalg. Men hvad med valget mellem australske lammekoteletter og danske bøffer? Og hvordan er det nu lige med de økologiske tomater hvis nu de er vokset op i et drivhus? Det er en opgave for os alle at træffe de rigtige klimavalg, selv om det kan være svært. Fordi alternativet kan være ødelæggende for vores planet. Og tricket består måske i hverken at ofre planeten eller det gode liv. Hvis vi satser på de rigtige teknologier og den ansvarlige måde at leve på, kan vi forhåbentlig opnå begge dele. Danmark har vist, hvordan en massiv satsning på grøn energi har givet både økonomisk vækst og masser af arbejdspladser og samtidig bidraget til kampen mod klimatruslen. Det er et godt eksempel på, hvordan selv svære dilemmaer kan løses. Jeg håber, at dette hæfte giver dig inspiration til at træffe dine egne valg. Michael Vedsø Pressechef, ansvarshavende redaktør Og på den lange bane står både rige industrilande og fattige udviklingslande over for nogle endnu sværere dilemmaer. Skal de satse på vækst, velstand og teknologisk udvikling, som med tiden vil gøre det muligt at finde smarte klimaløsninger? Eller skal udledningen af drivhusgasser sænkes nu og her måske til skade for beskæftigelsen? EU har truffet sit valg. Europa prøver at trække verden i en retning, der sikrer vores fælles planet mod den største miljøtrussel overhovedet klimaødelæggelserne. Temahæfte

4 4 Klimahæfte 2009

5 Indholdsfortegnelse Kampen mod den globale opvarmning Katastrofale klimakonsekvenser En isbjørn i Holmens Kanal Fra Kyoto til København EU i front Klimaet på spil Da klimaet blev hot Klimatopmøde i København succes eller fiasko? Klimakampen er cool Hvor langt er der til København? EU s mål for klimatopmødet Finanskrisen og Københavner-protokollen Temahæfte

6 Kampen mod den globale opvarmning Hvad er problemet? Problemet er den globale opvarmning, siger forskerne. Men hvorfor er det egentlig et problem, at det bliver varmere? Det lyder da godt især når man bor i Danmark, hvor der tit er klamt og koldt. Mange steder på kloden kan man allerede konstatere, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, mens andre steder får høje temperaturer. Den menneskeskabte opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. Med mindre vi griber ind nu. Den korte forklaring på problemet lyder: Jordens atmosfære har en sammensætning, der gør, at der kan være liv på jorden. Denne sammensætning er under hastig forandring på grund af menneskeskabte drivhusgasser. Udledning i atmosfæren af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie lægger sig som en osteklokke omkring jorden. Osteklokken holder på jordens varme, og derfor sker der en overophedning. Den lange forklaring lyder: Jordens temperaturer styres af balancen mellem energi fra solen og tabet af energi fra jorden tilbage til rummet. Bestemte atmosfæriske luftarter eller gasser spiller her en afgørende rolle. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Drivhusgasserne fanger noget af den varmeenergi, som jorden afgiver ud i rummet. På den måde sikrer de, at jorden har et klima, der hverken er for varmt eller for koldt. Det er et slags naturligt varmetæppe eller drivhus rundt om jorden, der opvarmer jorden med cirka 35 C. Omvendt er varmetæppet omkring jorden ikke så tæt, at jorden bliver for varm. Jordens klima har altid været underkastet naturlige ændringer, blandt andet fordi mængden af CO 2 og vanddamp varierer i jordens atmosfære. Men balancen bliver i stigende grad forstyrret, blandt andet på grund af væksten i menneskeskabte drivhusgasser som kuldioxid (CO 2 ), der kommer fra forbrænding af fossile brændsler, og metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), der begge kommer fra landbruget. Mars, Venus og jorden Man kan bedre forstå jordens naturlige drivhus, hvis man sammenligner vores planet med vores to naboplaneter, Mars og Venus. Mars er mindre end jorden, og dens tyngdekraft er derfor for lille til, at den kan holde på en tæt atmosfære. Mars tynde atmosfære betyder, at overfladetemperaturen er omkring 50 C. Til sammenligning har Venus en meget tykkere og tættere atmosfære, som består af 95 % CO 2. Den tætte atmosfære giver sammen med indholdet af kuldioxid en voldsom opvarmning af Venus, og planetens overfladetemperatur er over 460 C. Jordens atmosfære er tættere end Mars og tyndere end Venus og har en anden sammensætning med få, naturlige drivhusgasser. Det betyder, at der kan være liv på jorden. CO 2 bliver i atmosfæren i 100 år Det er et kapløb med tiden at løse klimaudfordringen. For de menneskeskabte drivhusgasser bliver nedbrudt meget langsomt i atmosfæren. Omkring 55 % af den udledte CO 2 bliver opslugt af have og biomasse, mens cirka 45 % forbliver i atmosfæren i mere end 100 år. Efter 200 år er omkring 25 % af udledningen stadig i atmosfæren. I øjeblikket udleder vi flere drivhusgasser, end naturen kan opsluge. Derfor stiger ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren år for år. Drivhusgasser Uden de naturlige drivhusgasser ville jordens gennemsnitstemperatur være - 20 C. 6 Temahæfte 2009

7

8 8 Klimahæfte 2009

9 Livet på jorden er truet så gør dog noget! Det her er de fleste forskere og politikere enige om: Den globale opvarmning er en alvorlig menneskeskabt krise. Det er et problem, som ikke bare går over af sig selv. Det haster med at finde løsninger. Men blandt forskere og politikere er der på flere punkter uenigheder, som skaber tvivl om, hvordan krisen skal løses: Hvor meget vil temperaturerne stige? Vil temperaturerne stige gradvist med den voksende mængde drivhusgasser eller vil det ske i spring med pludselige temperaturstigninger? Klimaprognoser er i det hele taget usikre. Derfor bruger mange forskere og politikere forsigtige vendinger som der er risiko for eller det er overvejende sandsynligt, når de taler om klimaproblemet eller om klimakatastrofen, som andre kalder det. Bjørn Lomborg, adjungeret professor, Copenhagen Business School og direktør for Copenhagen Consensus Center (CCC) Miljøforkæmpere taler ofte om en reduktion i CO 2 -udledning som det eneste svar på global opvarmning. Men når vi gør omkostningerne og fordelene op, ser vi, at hver en krone, vi bruger på at reducere udledningen, kun gør nytte for 90 øre. Det er en dårlig investering, da vi gerne skulle gøre nytte for mere, end vi bruger, og da der er andre løsninger, som opfylder dette. Kronik i Berlingske Tidende, 21.maj Ban Ki-moon, generalsekretær for FN Klimaforandringens virkninger bliver tydeligere og tydeligere på forskellige kontinenter. Naturvidenskaben har fortalt os, hvad det drejer sig om. Nu skal vi handle. Verden venter. Pressekonference om klimaforandringer, FN s hovedkvarter i New York den 24. september Temahæfte

10 Hvad vil der ske, hvis vi ikke griber ind? Med mindre vi griber effektivt ind over for den stadigt voksende udledning af menneskeskabte drivhusgasser, forventer FN s Klimapanel, at den globale opvarmning vil få en række alvorlige konsekvenser. FN s Klimapanel har beregnet, at temperaturerne vil stige med mellem 1,1 og 6,4 C resten af århundredet. Samtidig vil havoverfladen sandsynligvis stige mellem 18 og 59 cm. Og FN s Klimapanel forventer også langt kraftigere regnskyl, flere hedebølger, tørkeperioder og storme. Hvis udledningerne ikke begrænses vil klimaændringerne have meget alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. FN s Klimapanel I november 1988 blev FN s Klimapanel, på engelsk kaldet IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change etableret som et politisk-videnskabeligt organ under FN. Formålet med FN s Klimapanel er at forsyne internationale organisationer og regeringerne verden over med videnskabeligt grundlag for politiske initiativer vedrørende klimapolitikken. Vidste du, at hver eneste dansker udleder 10,15 ton CO 2 om året? Til sammenligning udleder en gennemsnitsafrikaner 0,91 ton CO 2. hvis udledningen af drivhusgasser ikke nedbringes ganske betragteligt, skønner forskerne i FN s Klimapanel, at temperaturen globalt vil stige med helt op til 6 grader? Amazonregnskoven risikerer at svinde ind til en fjerdedel ved en global temperaturforhøjelse på bare 3 grader? 10 Temahæfte 2009

11 Klimahæfte

12 Katastrofale klimakonsekvenser i følge FN s Klimapanel Op mod en sjettedel af jordens befolkning forventes at få problemer med vandmangel, da vandforsyningen i mange regioner afhænger af vandressourcer som sne og is, der smelter % af klodens dyre- og plantearter risikerer udslettelse, hvis den globale middeltemperatur stiger mere end 1,5-2,5 C over 1990-niveauet. Høstudbyttet vil falde i områder nær ækvator, og flere mennesker vil blive ramt af hungersnød. 12 Temahæfte Klimahæfte 2009

13 Når havene stiger, vil kysterne erodere, og en stor del af verdens befolkning i lavt liggende områder vil være i fare for oversvømmelser. Millioner af mennesker forventes at blive ramt af en række klimarelaterede følgesygdomme. Varmere klima giver med stor sandsynlighed flere hedebølger, flere tilfælde af voldsomme regnfald og muligvis også flere og kraftigere storme. Der vil formodentlig forekomme mere tørke og flere oversvømmelser. Klimahæfte Temahæfte

14 Interview En isbjørn i Holmens Kanal Hvis du vil leve i et frit samfund, må du passe på det. Det er beskeden fra rocksangeren Dicte. Vi har magten over vores eget liv, så længe vi passer på det, siger Dicte. Og dette ansvar gælder ikke mindst i forhold til den måde, vi hver især behandler miljøet på, mener hun. Dicte er ikke bange for at bruge de store ord. Som komponist og sangskriver har hun skrevet mange sange om de helt store emner i livet. Kærlighed. Håb. Frygt. Men da hun skulle skrive en sang for Klima- og Energiministeriet om den globale opvarmning, slap ordene op, allerede inden de var nået ned på papiret. Jeg var stiv af skræk. Jeg sad og stirrede ind i væggen i tre uger. Jeg spurgte mig selv: Hvordan gør jeg det her, så det giver mening? fortæller Dicte, der gerne ville bruge sin musik i klimadebatten, og fortsætter: Store spørgsmål bliver tit meget patetiske, når man skal formidle dem. Hvis vi skal sige noget om flygtninge, så finder vi et lille barn, der græder. Men det er meget forudsigeligt. Da Dicte endelig fik hul igennem sin skriveproces om klimaproblematikken, sneg et barn sig alligevel med ind. Dictes søn og hans spørgsmål om klimaet og fremtiden blev nemlig udgangspunktet for sangen Har vi feber. Sangen endte med at tage form som et barns spørgsmål om fænomener som tsunamier, isbjerge på afveje og oversvømmede øer. Forny kampen Dicte har musikalsk bevæget sig fra den kantede, rå og eksperimenterende rock over club og techno til soul og blues. Hun har som sanger været en af de helt store fornyere i dansk musik. Nu vil hun have unge til at forny måden at kæmpe for klimaet på. Du har magten Det handler om at tage et personligt ansvar for den store frihed, vi har, mener hun. Hvis vi overforbruger naturens dyrebare og knappe ressourcer, vil det uden tvivl føre til restriktioner i fremtiden. For hvis du ikke tænker, så må nogen jo gøre det for dig, siger Dicte og forklarer: Varmt vand hver tredje dag og ingen varme efter klokken 22. Masser af mennesker lever allerede sådan. Men du har friheden og muligheden for at bestemme selv. Som ung har du selv et ansvar for, hvordan du vil leve, når du bliver gammel. Hvis du ikke tænker dig om og bare forbruger derudaf nu, så bliver der meget koldt i de bukser, du har pisset i. Du mister din frihed. Vil du så ikke hellere kunne vælge at tage et kort bad, når du har lyst? spørger sangeren. Har vi feber Musik: Dicte, tekst: Dicte & Poul Martin Bonde Du spørger hvorfor det aldrig sner er svaret mon fler vil ha mer en isbjørn i Holmens kanal det er ganske og aldeles og alt for globalt. Du spørger om Antarktis det tør om øer der ikke længere er øer og byer der fyldes med vand og ild der kan æde et land. Har vi feber Er der sne på vej Styrer bjerget i retning af mig Har vi feber Og istid på vej Ender sporet blindt lige ved dig Og efterårs blomster i maj en sommer med hård slud og regn kører solen på batteri er den stærkere end laser - og genopladelig. Du spørger mig er verden i kog jeg svarer måske nok ikk så klogt at mennesker de drejer som mennesker nu vil måske sku vi tænke lidt mer på os selv. 14 Klimahæfte 2009

15 Foto: Søren Solkær Starbird Hvis vi overforbruger naturens dyrebare og knappe ressourcer, vil det uden tvivl føre til restriktioner i fremtiden. For hvis du ikke tænker, så må nogen jo gøre det for dig. Klimahæfte

16 Fra Kyoto til København EU i front EU har i mange år været verdens leder, når det drejer sig om klimapolitik. Allerede i 1990 vedtog EU s miljøministre som svar på FN s Klimapanels første rapport, at EU i 2000 ville stabilisere udledningen af CO 2 på 1990-niveauet. På en miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, hvor verden forhandlede om FN s Klimakonvention, forsøgte EU at få verdens industrilande med på ideen. Men kun få lande fulgte opfordringen. Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen blev vedtaget som en forpligtende opfølgning på FN s Klimakonvention. De industrialiserede lande forpligtede sig til en reduktion af drivhusgasudledningen i perioden på mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet. Kyoto-protokollen giver landene mulighed for en omkostningseffektiv opnåelse af reduktionsmålene ved hjælp af de tre såkaldte fleksible mekanismer, der indebærer handel med rettigheder til udledning af drivhusgasser: International handel med kvoter: For de industrialiserede lande er det samlede loft for udledningen af drivhusgasser blevet tildelt som landekvoter. Det betyder, at lande, der reducerer mere CO 2, end de er forpligtet til, kan sælge udledningsrettighederne til lande, som udleder for meget. Clean Development Mechanism (CDM): Med CDM kan industrialiserede lande finansiere projekter, som reducerer udledningen af drivhusgasser i udviklingslande, som ikke selv er forpligtet til at reducere CO 2 -udledninger. Der findes mange CDM-projekter i for eksempel Kina, Brasilien og Malaysia. Her investerer Danmark og andre industrialiserede lande i projekter, som reducerer udslippet af CO 2. Landet, der finansierer projektet, får siden godskrevet reduktionen i sit regnskab. Joint Implementation (JI): JI gør det muligt for industrilande at investere i CO 2 -reducerende projekter i andre industrilande. Den, der finansierer projekterne, får godskrevet reduktionen. De fleste JI-projekter findes i Østeuropa. I EU gik Europa-Kommissionen kort efter videre med forslag om energiafgift på olie og en række initiativer til fremme af alternative energiformer. Men forslaget fik ikke nok støtte i medlemslandene, så det resulterede ikke i en fælles EU-lovgivning. Alligevel kunne EU i år 2000 glæde sig over næsten at opfylde målene for maksimalt CO 2 -udslip, som EU havde sat i Men det var mest på grund af en række uforudsete hændelser i Europa, blandt andet en økonomisk nedgangsperiode og nogle landes omlægning af produktionen fra kulfyring til mindre forurenende energikilder. EU s stædighed belønnes Det blev hurtigt klart, at de oprindelige mål langt fra var ambitiøse nok. Op gennem 1990 erne udsendte FN s Klimapanel nye, alarmerende rapporter, som opfordrede til fælles handling på internationalt plan for at bremse udledningen af drivhusgasser. EU påtog sig igen den internationale lederrolle og opfordrede alle industrialiserede lande til at forpligte sig til 15 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2010 i forhold til udledningen i På den baggrund indledte man forhandlinger om det, der senere blev til Kyoto-protokollen. Når Kyoto-aftalen endte med at blive til noget i 1997, var det ikke mindst på grund af det pres, som EU lagde på de andre internationale aktører. Det er muligt for både lande og private virksomheder at finansiere CDM- og JI-projekter. Hvis virksomhederne for eksempel er omfattet af EU s kvotesystem, vil CDM- og JI-projekterne betyde, at reduktionen tæller med i virksomhedens CO 2 - regnskab. 16 Temahæfte 2009

17 Vidste du, at bare én enkelt Google-søgning udleder 0,2 gram CO 2? halvdelen af jordkloden risikerer at blive ubeboelig, hvis klimaændringerne fortsætter i det nuværende tempo? Den menneskelige krop kan simpelthen ikke svede så meget, som det kan blive nødvendigt. Klimahæfte

18 18 Klimahæfte 2009

19 Konflikter og fremskridt I perioden fremlagde Europa-Kommissionen en række vigtige klimapolitiske initiativer for at gennemføre Kyoto-protokollens krav om mindre udledning af drivhusgas. Kommissionen foreslog blandt andet øget anvendelse af vedvarende energi i elektricitetsproduktionen, energibesparelser i bygninger, brug af biobrændsler og handel med rettigheder til at udlede drivhusgas. Men i Ministerrådet måtte man tage hensyn til medlemslandenes forskellighed og nationale særinteresser. Nogle medlemslande var knap så ivrige efter at indgå forpligtende aftaler og lave drastiske ændringer i national klima- og energipolitik. Der kom konflikter, og mange medlemslande forsøgte at slippe så let som muligt. En række af Kommissionens initiativer blev dog ført ud i livet. Der er typisk forskellige holdninger i EU til klimapolitik mellem lande med høj energieffektivitet og lande med lav energieffektivitet. Det dilemma løser EU ved, at nedskæringen af EU s samlede udslip af drivhusgasser er blevet skævt fordelt mellem medlemslandene, så der er taget hensyn til deres økonomiske udvikling, energieffektivitet, energimiks og muligheder for at foretage yderligere nedskæringer. Resultatet blev, at for eksempel Danmark og Tyskland, der bruger meget kul i el-produktionen, skulle skære meget ned i CO 2, mens for eksempel Grækenland og Portugal kunne øge deres udslip. Vaclav Klaus, præsident for Den Tjekkiske Republik og formand for Det Europæiske Råd i første halvår 2009 det er indlysende, at miljøaktivisterne ikke vil ændre klimaet. De vil ændre os mennesker og vores adfærd. De har en ambition om at kontrollere og manipulere os. Heartland Institute s internationale klimakonference 2009, New York, 8. marts EU s byrdefordelingsaftale efter Kyoto-protokollen (procentangivelser af fremtidige CO 2 -udslip i forhold til 1990) Østrig - 13 % Italien - 6½ % Belgien - 7½ % Luxembourg - 28 % Danmark - 21 % Holland - 6 % Finland 0 % Portugal + 27 % Frankrig 0 % Spanien + 15 % Tyskland - 21 % Sverige + 4 % Grækenland + 25 % Storbritannien - 12½ % Irland + 13 % EU - 8 % Temahæfte

20 Klimaet på spil Hvordan kan du redde klimaet, hvis du sulter? Hvor gør du af den brugte bil, når du har købt en ny og miljørigtig? Støtter du vindkraft, hvis vindmøllen skal stå i din baghave? Det er nogle af de drilske dilemmaer, som kan gøre det svært at blive enige om klimaløsninger. Her er 4 klima-dilemmaer. Tag selv stilling. Klima eller kalorier Da Norges miljøminister, Erik Solheim, i 2009 var i New Delhi for at diskutere klima, var modtagelsen kølig. Den norske delegation opdagede dét, som andre landes ministre også havde oplevet. Nemlig at Indien er helt opmærksom på klimaforandringerne og deres konsekvenser. Men hvis klimaet skal reddes, så bliver det ikke med penge fra den indiske statskasse. Indien er ellers blevet en stadig større del af det globale klima-problem. Der har været godt gang i den indiske industri og den indiske økonomi de seneste år. Faktisk har der været så meget fart på i Indien, at landet i dag er verdens tredje største udleder af kuldioxid efter Kina og USA. Men selv om Indien bliver en stadig større del af verdens problem med de voksende udledninger af CO2, så mener inderne selv, at de har et problem, der er endnu større. Nemlig den store fattigdom i landet. Indiens udenrigsminister, Pranab Mukerjee, sagde tingene ligeud, da han i februar deltog i en klimakonference i New Delhi: Indien er meget bekymret over klimaforandringerne. Men vi er nødt til at se emnet i perspektivet af vores mål om at udrydde fattigdom, sådan at alle indere kan leve et værdigt liv. En fjerdedel af befolkningen i Indien lever i dag for mindre end 0,40 dollars om dagen. 46 % af alle børn i Indien er underernærede.?? Kan man forvente, at fattige lande kæmper for klimaet, når folk sulter? Skal der være særlige klimaregler for fattige lande? Hvad så med de gamle biler? Der er for alvor kommet fokus på klimaet og miljøet i Tyskland. Mange tyske byer er gået i spidsen og har indført miljøzoner for at forbedre klimaet og luften i byerne. Alene i 2008 blev der indført miljøzoner i 30 byer, og mindst 15 byer har meddelt, at de har lignende planer i år. Miljøzonerne er områder i byerne, hvor kun de mest moderne og miljøvenlige biler har lov til at køre. Typisk er det et krav, at benzinbilerne har en katalysator, og at dieselbilerne er forsynet med partikelfilter. Den tyske hovedstad, Berlin, står over for at ville stramme sine regler yderligere, og når de nye regler træder i kraft, så vil biler fra før 2006 ikke få lov til at køre i Berlins centrum. De skrappe miljøregler har fået mange tyskere til at skifte deres gamle bil ud med en yngre model. Men de gamle forurenende biler bliver solgt videre ofte til Danmark. Danmark importerer årligt omkring biler fra Tyskland. De fleste af bilerne er mere end 5 år gamle. Dansk Automobilhandler Forening regner med, at importen af biler vil stige, når flere tyskere tvinges til at skifte deres bil ud, hvis de vil kunne køre i centrum. Danmark har store problemer med at overholde EU s regler for partikeludslip. Danmark overskred EU-grænserne i 2005, 2006 og 2007.?? Hvad stiller man op med de brugte biler, hvis man vil skåne miljøet? Hvad kan man gøre for at få gamle biler til at forurene mindst muligt? 20 Klimahæfte 2009

21 Klima i køledisken Egentlig er budskabet enkelt. Hvis du vil spise klimavenligt, så skær ned på kødet og skru op for grøntsagerne. For hvert kilo kød, der havner i køledisken, skaber en gennemsnitlig CO 2 -udledning på 3,12 kilo, mens 1 kilo grøntsager svarer til 0,12 kilo CO 2. Spiser du dig mæt i kartofler, så udleder du 66 gange mindre CO 2, end hvis du spiser dig mæt i oksekød. Men har du lyst til at sætte tænderne i en rød tomat, så er regnestykket sværere at gøre op. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvilken tomat du spiser. Normalt ville det bedste være at spise lokalproducerede grøntsager. Men det gælder kun, når der er sæson. En undersøgelse viser, at når britiske kunder i et supermarked køber 1 kilo tomater produceret i et britisk drivhus, så gør det større skade på klimaet, end hvis de køber tomater, som er transporteret til Storbritannien i lastbil fra Spanien. 1 kilo britiske tomater produceret i et drivhus, der er opvarmet med gas og el, fører til et CO 2 -udslip på 2,4 kilo. Er tomaterne derimod produceret i Spanien i uopvarmede drivhuse og derefter transporteret til Storbritannien, udledes kun 0,6 kilo CO 2. Og kommer tomaterne fra Holland, bliver regnestykket endnu mere kompliceret. For i Holland har gartnere indledt et samarbejde med Shell om nye metoder for dyrkning af tomater. Her lukkes opsamlet CO 2 ind i drivhusene til tomaterne. Ved at fordoble mængden af CO 2 i drivhusene øges produktionen af tomater med 25 %, og tomaterne modnes meget hurtigere. Bon appetit.?? Skal det være billigere at spise grønt og dyrere at spise kød? Hvordan kan man sikre både forbrugerne, landbruget og klimaet på en gang? Vindkraft ja tak men ikke i min baghave Den folkelige opbakning til vindkraft er enorm. Flere undersøgelser viser, at borgere i de nordiske lande er meget optaget af klimaproblemerne, og at de samme borgere er stærke tilhængere af vedvarende energi. Opbakningen varer dog ikke længere end til det øjeblik, naboen ønsker at opstille en vindmølle. For nok er vindmøllerne populære. Men kun så længe de ikke findes inden for synsvidde. En svensk undersøgelse fra Energimyndigheten i Sverige viser, at det i gennemsnit tager 5 år at få tilladelse til at opstille en vindmølle. Naboer til kommende vindmøller går systematisk i gang med at klage over en planlagt vindmølle. Og når tilladelsen til at opstille møllen er givet, så bliver afgørelsen ofte anket. Resultatet er, at sagsbehandlingen i Sverige er nået op på 5 år. I Danmark går det ikke meget bedre. For eksempel er en gruppe borgere i Ringkjøbing- Skjern gået sammen om at protestere mod et antal vindmøller, som skulle øge vindmøllestrømmen i deres område med 30 %. Mange af de regler, der bruges til at stoppe opsætning af vindmøller, er regler, der er lavet for netop at beskytte miljøet og landskabet.?? Hvilke problemer er der med opstilling af vindmøller? Hvorfor er det vigtigt at øge vindenergi i Europa? Kan man ikke lige så godt bruge A-kraft? Klimahæfte

22 Kvotehandel og klimaregnskab I 2005 trådte et skelsættende EU-direktiv om handel med kvoter for CO 2 -udledninger i kraft. Virksomheder kan nu få tildelt rettigheder til udledning af CO 2. En kvote er på 1 ton CO 2, og virksomhederne kan maksimalt få tildelt et antal kvoter, der svarer til deres udledning sidste år. Det antal kvoter, som virksomhederne kan råde over, fremgår af deres obligatoriske klimaregnskab. Og klimaregnskabet skal afspejle medlemslandets samlede reduktionsforpligtelser. Kvoterne kan enten tildeles gratis til virksomhederne eller sælges til dem på auktion. Under alle omstændigheder skal antallet af kvoter svare til den maksimale udledning i henhold til Kyoto-protokollen. Hvis virksomhederne udleder mindre drivhusgas end de tildelte kvoter, kan de sælge de ubrugte kvoter til andre virksomheder. Hvis de derimod overskrider deres kvote, skal de enten købe ubrugte CO 2 -kvoter af andre eller investere i ny, miljøvenlig teknologi. Først prøvede man kvotesystemet af fra 2005 til 2007, men fra 2008 blev det forpligtende for medlemslandene i EU. Kvoteordningen omfatter i de 27 medlemslande over virksomheder eller mere korrekt produktionsenheder inden for energiproduktion, raffinaderier og tung industri, heraf er de 400 danske. En række sektorer er ikke omfattet af EU s kvoteordning, fordi deres energiproduktion er på mindre end 20 MW, for eksempel mindre industrivirksomheder, transport, landbrug og serviceerhverv og husholdninger. Styrker og svagheder i kvotesystemet EU s kvotehandelssystem er både det mest succesfulde klimapolitiske initiativ og det mest ambitiøse forsøg på at bruge markedsmekanismer til løsning af miljøproblemer. Kvotesystemet træder i stedet for tidligere forsøg på at indføre CO 2 -energiskat, som ikke blev til noget på grund af nogle landes modstand. Men der har også været problemer med kvotesystemet ikke mindst i forsøgsperioden , hvor de nationale myndigheder tilsyneladende uddelte et alt for stort antal udledningstilladelser til virksomheder. Det betød, at prisen på CO 2 -kvoterne faldt fra euro pr. ton til næsten 0 euro. Kommissionen har siden priskollapset forsøgt at disciplinere de medlemslande, der havde uddelt for mange kvoter. I 2009 er prisen igen omkring euro pr. ton. Fra 2012 har Kommissionen foreslået, at uddelingen af udledningstilladelser sker på EU-plan og ikke længere med udgangspunkt i de enkelte medlemslande. Et andet problem har været prisstigninger, som skyldes europæiske el-producenter, der ikke direkte har været underlagt EU s kvotehandelssystem. De har i ly af netop dette system fået en mulighed for at hæve priserne uden at have haft tilsvarende omkostninger. Vidste du, at du kan spare 10 kg CO 2 om året, hvis du tager mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges? 40 % af Europas ferskvand stammer fra Alperne? Og at vandforsyningen i store dele af Europa kan være truet, hvis afsmeltningen af gletsjerne ikke bremses? udslippet af drivhusgasser fra Londons fødevareforbrug er større end hele udledningen fra Estland? Og byens indbyggere kasserer op mod en tredjedel af de fødevarer, de køber. Alene dette spild skaber en drivhusgasudledning på 6,3 millioner tons hvert år. Det er mere end den samlede udledning fra Island. 22 Temahæfte 2009

23 Klimahæfte

24 Da klimaet blev hot 1972 Tørke i Sahara tvinger millioner på flugt, og hundrede tusindvis af mennesker sulter ihjel. Tørke i Sovjetunionen og i USA ødelægger høsten, dræner verdens kornlagre, og presser fødevarepriserne i vejret Verden oplever sin første oliekrise IBM introducerer den første PC. Opfindelsen forøger virksomheders energiforbrug betydeligt Den værste orkan i Europa i næsten 300 år. 15 millioner træer vælter i Sydøstengland, Frankrig, Belgien og Holland Montreal-protokollen om beskyttelse af ozonlaget bliver vedtaget På bare 10 år er 6 % af den brasilianske regnskov forsvundet Isbjørne lider druknedøden pga. smeltede isflager USA s Golfkyst bliver ramt af den hidtil mest dødelige orkan, Katrina, med en fart på km/timen omkommer, millioner bliver hjemløse og 80 % af byen New Orleans står under vand Tsunami rammer store dele af Sydøstasien mennesker bliver dræbt, og millioner af mennesker i Asien og Østafrika bliver berørt af katastrofen Hedebølger i Europa koster mennesker livet Diarré, malaria, og protein-underernæring koster mere end 3,3 million mennesker livet. Klima-relaterede sygdomme er generelt en af de største dødsårsager i verden Verdenstopmøde i Johannesburg om bæredygtig udvikling Kyoto-protokollen træder i kraft FN s klimatopmøde COP11 i Montreal. Man diskuterer, hvad der skal ske efter Kyoto-protokollens udløb i Tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Nicholas Stern, påpeger, at global opvarmning kan koste verdenssamfundet op mod milliarder kroner Dokumentarfilmen An Inconvenient Truth vinder en Oscar. Filmen er baseret på forhenværende vicepræsident Al Gores foredrag om global opvarmning Bestanden af Adeliepingviner i det vestlige Antarktis er gået 22 procent tilbage siden EU s målsætning skal være opfyldt Kyoto-protokollen udløber. En eventuel Københavner-protokol træder i kraft FN s klimatopmøde COP15 i København. 24 Temahæfte 2009

25 1988 I Bangladesh bliver 80 % af landet ramt af oversvømmelse. Tusinder dør FN s Klimapanels første rapport fastslår, at kloden er blevet varmere, og at det er en udvikling, som sandsynligvis fortsætter Forhandlingerne om FN s plan om bekæmpelse af klimaændringer begynder Bangladesh bliver ramt af en af de mest dødbringende cykloner nogensinde. Mindst omkommer, og 10 millioner mennesker bliver hjemløse Verdens første havvindmøllepark i Vindeby i Danmark I Filippinerne går vulkanen Mt Pinatubo i udbrud. To år efter udbruddet registrerer man stadig et fald i klodens temperatur på grund af kølende partikler fra vulkanen i atmosfæren USA trækker sig ud af Kyotoprotokollen Danmark bliver ramt af den kraftigste orkan nogensinde målt FN s klimakonference COP3 i Kyoto. Kyotoprotokollen bliver vedtaget Iskerneboringer på Grønland viser, at selv voldsomme klimaændringer kan ske på bare ti år FN s Klimakonvention bliver vedtaget på verdenstopmødet i Rio de Janeiro. Toyota lancerer verdens første masseproducerede hybrid-bil Med en udledning på 5,7 milliarder tons overhaler Kina USA som verdens største udleder af CO Det varmeste år målt på Jorden, siden man begyndte at måle for 140 år siden. Jordens middeltemperatur når 14,5 grader Indlandsgletsjere i Alperne, Skandinavien og Nord- og Sydamerika trækker sig i løbet af bare ét år i gennemsnit 3 meter tilbage Det varmeste år målt i Danmark. Gennemsnitstemperaturen er 9,5 C Europa-Kommissionen fremlægger forslag til fremtidig energi- og klimapolitik for Europa Australien bliver ramt af skovbrande, som lægger hektar land øde EU s stats- og regeringschefer når til enighed om EU s klimapakke Kampen mod klimaændringer bliver dobbelt så dyr som først antaget, konkluderer en rapport af Nicholas Stern, tidligere cheføkonom i Verdensbanken Rekord lave vintertemperaturer på den nordlige halvkugle giver klimaskeptikerne vind i sejlene FN s Klimapanels fjerde rapport udkommer. Temahæfte

26 Vidste du at vegetarer udleder halvt så meget CO 2 som mennesker, der spiser kød? Hvis du bare én gang om ugen skifter kødet ud med grøntsager, sparer du atmosfæren for 44 kg CO 2. metangassen fra husdyrs prutter og her taler vi ikke mindst om køer er en ganske alvorlig faktor i den globale opvarmning? Man regner med, at metangas udgør op til 20 procent af årsagen til drivhuseffekten. produktionen af oksekødet til en burger udleder tre gange så mange drivhusgasser som den tilsvarende mængde svinekød eller kylling? 26 Temahæfte 2009

27 Klimatopmødet i København succes eller fiasko? Den december 2009 vil alle hoteller i København være fuldt bookede, og byen vil summe af tusindvis af repræsentanter fra alverdens lande. Årsagen er, at København holder det vigtigste FN-klimatopmøde siden mødet i Kyoto i 1997, hvor Kyoto-protokollen blev lavet. Baggrunden for mødet i København er FN s Klimapanels fjerde hovedrapport fra 2007, som påpeger, at der skal tages mere radikale skridt på internationalt plan for at begrænse udledningen af drivhusgasser. I modsat fald vil det få meget alvorlige konsekvenser for menneskehedens måde at leve på. Mange håber, at det i København vil lykkes at nå til politisk enighed om endnu skrappere krav til udledning af CO 2 end i Kyoto, og at kravene bliver bakket op af alle store lande. Også USA og andre store lande, der står uden for Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen gælder til og med Herefter vil Københavner-protokollen blive rammen om verdens klimapolitik. Men det forudsætter naturligvis, at aftalen bliver vedtaget. EU har overordnet én fælles holdning om at følge FN s Klimapanels anbefalinger. Den fælles holdning er et kompromis mellem blandt andet de gamle medlemslande, som gerne ser meget skrappe internationale krav om CO 2 - reduktioner, og de nye medlemslande, som stadig har meget energiintensiv industri og derfor er tøvende over for skrappe internationale reduktionskrav. USA er i et vist omfang nøglen til, om EU får succes med skrappe reduktionskrav i Københavner-protokollen. For USA s deltagelse er forudsætningen for, at andre vigtige aktører går med. Godkender USA ikke Københavnerprotokollen, vil hverken Kina, Indien, Brasilien, Mexico eller andre udviklingslande formodentlig deltage. Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister Vi skal nå frem til en aftale her i København i december. Vi skal sætte et langsigtet mål. Vi skal forpligte os på hurtig handling. De rige skal hjælpe de fattige. Grøn vækst er fremtiden. Hvis vi undlader at handle, taber vi. Tale på kongressen Climate Change, Global Risks, Challenges and Decisions i København den marts Temahæfte

28 Interview Klimakampen er cool Klimadebat behøver hverken være hellig eller kedelig. Klima er cool. Det kræver bare fantasi, mener hummels ejer, Christian Stadil. Han opdagede, at sneen var smeltet væk, da han besteg Kilimanjaro. Nu opfordrer han til facebook-fester for miljøet. Jeg gik efter at skulle bestige det højeste bjerg på hvert kontinent, fortæller Christian Stadil. Han er både bjergbestiger og buddhistisk inspireret og så selvfølgelig direktør for succesfirmaet hummel. Derfor tog jeg til Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro i Tanzania, fortæller han. Jeg ville bestige bjerget ad en gletsjerrute. Med isøkse og hele udstyret. Men idet jeg kommer frem til ruten, er hele gletsjeren simpelthen forsvundet! Smeltet væk. Og der var næsten heller ingen sne og is tilbage på toppen af Kilimanjaro. Det var bare væk. Da indså jeg, at hvis vi ikke gør noget nu, så er der no more snow på Kilimanjaro om ti år, fortæller Christian Stadil. Foto: Carsten Lundager Æggebakker i ovnen Efter turen til Kilimanjaro går Christian Stadil ind i klimakampen. Han bliver ambassadør for Klima- DM og skal være med til at fortælle os andre om klimaforandringerne. Derudover arbejder han aktivt med både græs og æggebakker som klimavåben for at sikre miljørigtige løsninger i både virksomheden hummel og nogle af de andre virksomheder, ildsjælen Christian Stadil er involveret i. Jeg prøver at tænke klima ind i arbejdet. På en af mine virksomheder i Danmark har vi fx lavet et forbrændingsanlæg, hvor vi genanvender æggebakker til forbrænding. På den måde sparer vi 7,5 tons CO 2 om dagen, fortæller han. I øjeblikket har jeg også gang i et projekt med et parkeringshus, hvor vi planter en bestemt græssort, som suger ekstremt meget CO 2, fortæller Christian Stadil, der mener, at klimaet bør have absolut topprioritet for os alle. Udfordringerne venter på os Når vi er færdige med finanskrisen, er der andre kriser, der står og venter på os. Menneskeheden står over for mange komplicerede udfordringer, der hænger uløseligt sammen. Global opvarmning, overbefolkning, fødevaremangel og sikkerhedspolitik. Det hele hænger sammen, fortæller Christian Stadil, der især er bekymret for overbefolkningen i verden. Det har taget os generationer at nå en befolkning på 6 milliarder, det vil kun tage os 1 generation at nå en samlet befolkning på 9 milliarder. De mennesker skal jo have noget at spise og et sted at være, siger han og er ikke spor bekymret på erhvervslivets vegne, hvis der bliver stillet flere krav om miljørigtige løsninger på virksomhederne overalt i verden. Der behøver ikke være modsætning mellem at drive forretning og være grøn, siger han. Og faktisk er Danmark med helt i front, når det gælder vedvarende energi. Det er New Big Business, siger han. Kyoto var for nørder Christian Stadil er kendt for sin viden om branding. Og klimatopmødet i København i 2009 mener Christian Stadil, faktisk kan blive en unik chance for at brande byen København. Der var jo ingen, der havde hørt om Kyoto, før FN holdt et klimatopmøde i byen. Kun sådan nogle Japan-nørder som mig. Nu kommer folk over hele verden til at høre Copenhagen en million gange i sammenhæng med noget positivt, nemlig klimatopmødet. Det er superbranding for os, siger han og understreger samtidig, at det vigtigste selvfølgelig er, at der kommer en god klimaaftale i hus. Klimavaner er ligesom at træne Når det kommer til private klimavaner, mener Christian Stadil, det vigtigste er at efterleve nogle få, gode rutiner, som fungerer for én i længden. Klimavaner er ligesom at træne. Eller spise sundt. Eller meditere. Du skal finde dine egne rutiner, der fungerer for dig i længden. Og selve klimadebatten behøver hverken være hellig eller kedelig. Den kan være cool og funky ifølge Christian Stadil. Det kræver bare fantasi. Christian Stadil opfordrer derfor til at bruge klimafantasien. Hvad med at lave nogle houseparties for miljøet? foreslår han. Eller energibesparende dj-arrangementer eller facebook-fester for klimaet? Du skal da bare ind i klimakampen! Spred budskabet på din egen måde. Klimakampen er cool! 28 Klimahæfte 2009

29 Der var næsten ingen sne og is tilbage på toppen af Kilimanjaro. Det var bare væk. Da indså jeg, at hvis vi ikke gør noget nu, så er der no more snow på Kilimanjaro om ti år. Blå bog Christian Stadil er født 1971, bestyrelsesformand og ejer af sports- og modetøjsmærket hummel. Han sidder i flere bestyrelser og ejer virksomheder inden for bl.a. it- og rejsebranchen. Derudover sidder Christian Stadil i flere tænketanke. Christian Stadil er ambassadør og dommer for Klima-DM og sidder i Spiesfondens dommerpanel, som uddeler penge til miljøtiltag. Han har skrevet bogen Company Karma, er bjergbestiger og er inspireret af buddhistisk filosofi. Klimahæfte

30 Klima- og energiminster Connie Hedegaard vi står over for en grøn revolution. En revolution, der faktisk kun har vindere. Om et år ved vi, om verden var i stand til at tage sig sammen. Det bør den være. Debatindlæg på kemin.dk den 7. januar Klimahæfte 2009

31 Hvor langt er der til København? Et år før FN s klimatopmøde i København fandt to vigtige politiske begivenheder sted. En FN-klimakonference og et EU-topmøde. Begge var med til at bane vejen for en kommende klimaaftale i København. FN holdt klimakonference (COP14) i Poznan i Polen. Målet var at rydde nogle af knasterne af vejen før den vigtige konference i København. Konferencen blev afholdt umiddelbart inden, Barack Obama skulle overtage præsidentembedet fra George W. Bush i USA. Konferencen bar derfor præg af en afventende stemning over for den nye amerikanske regerings udmeldinger. Men det lykkedes at nå til enighed om et arbejdsprogram og en mødeplan frem mod konferencen i København. Og så fik man slået søm i et initiativ om en såkaldt tilpasningsfond, som skal støtte konkrete miljømæssige tilpasningsaktiviteter i udviklingslande målene EU-landene blev på topmødet i Bruxelles enige om at efterleve Europa-Kommissionens overordnede klimamålsætninger for EU. Det var blandt andet de såkaldte mål. Målene skal være opfyldt i % af EU s energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi 20 % reduktion af EU s energiforbrug 20 % reduktion af EU s drivhusgasudledning i forhold til 1990-niveauet. Og bare få dage efter klimakonferencen i Polen resulterede et EU-topmøde i Bruxelles i et kæmpe gennembrud for de europæiske klimaambitioner. Med Frankrig i spidsen som EU-formandskabsland lykkedes det nemlig EU s stats- og regeringsledere at blive enige om forpligtende regler for EU på klimaområdet. Tidligere var de politiske målsætninger om mere vedvarende energi ikke bindende i EU. Det førte til meget lidt ambitiøse klimaplaner i enkelte lande. Derfor kom Kommissionen med sine omfattende mål, hvor målene var bindende. Men hvordan målene skal nås i de enkelte EU-lande, og hvem der i medlemslandene har ansvaret for gennemførslen, var grundlag for stor diskussion, inden målene kom helt på plads. Danmarks mål er, at 30 % af det endelige energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi, dvs. 10 procentpoint mere end i EU under ét. Vidste du, at du kan spare klimaet for 110 kg CO 2 om året ved at skrue én grad ned for radiatoren? hvis klimaforandringerne fortsætter med at hæve temperaturen på det antarktiske kontinent, risikerer 75 % af at pingvinerne forsvinde? Maldiverne satser på at blive verdens første CO 2 -neutrale land? Landet i Det Indiske Ocean vil være særlig udsat, hvis verdenshavene stiger som følge af den globale opvarmning. 80 % af landområderne ligger mindre en 1 meter over havets overflade. Temahæfte

32 Byrdefordeling og handel med kvoter Det interne EU-slagsmål om byrdefordelingen blev en barsk forhandling. Men den slags forhandlinger mellem landene er velkendte i EU i forhandlingerne om alt fra EU-budgettet til fordelingen af fiskekvoter. Hele drivkraften i EU s klimamålsætninger er systemet for handel med rettigheder til at udlede CO 2. Energisektoren og de industrier, som forurener særligt meget, for eksempel cementindustrien og kemikalieindustrien, får tildelt et antal udledningsrettigheder. Antallet af rettigheder bliver gradvist nedsat år efter år frem til Rettighederne bliver solgt på auktion. El-sektoren i en række central- og østeuropæiske lande får gratis rettigheder i flere år. Men samlet set mindskes sektorens kvoter år efter år. EU-landene vedtog også, at foregangslande som for eksempel Danmark kan investere i klimaprojekter i andre lande. Det går ud på, at de krav, som Danmark bliver pålagt for at nedbringe CO 2 -udslip, ikke behøver at blive gennemført i Danmark. Danmark kan nemlig også investere i klimaprojekter i andre lande, og så bliver projekterne godtgjort i det danske EU-klimaregnskab. Hvis det ikke lykkes at opnå en klimaaftale i København, så vil EU støtte den europæiske energitunge industri med gratis CO 2 -kvoter. For ellers vil den amerikanske og kinesiske industri være bedre stillet i konkurrencen, hvis europæerne skal betale en CO 2 -afgift, som andre landes industrier slipper for. EU skal mindske Europas samlede CO 2 -udslip med 20 %. Men en del af klimaindsatsen bliver lagt uden for Europa. EU s klimaaftale blev på den baggrund mødt med en del kritik fra flere miljø-organisationer. De mener, at klimaaftalen er for uambitiøs. Men ser man på detaljerne i aftalen, så er de mange gratis kvoter ikke helt så gratis endda. De lande, hvis industrier får gratis kvoter, bliver samtidig forpligtet til at fremlægge handlingsplaner for, hvordan de vil omlægge deres energi, og hvordan de vil mindske CO 2 -udslip. Og handlingsplanerne vil løbende blive justeret og diskuteret i EU. Derfor vil der være et konstant pres på samtlige medlemslande for, at EU skal leve op til den samlede målsætning. Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident Der findes ikke et andet kontinent, som har pålagt sig selv så mange bindende regler. Målsætningerne er uændrede. Europæerne kan tillade sig at sige: Se her: Vi leverede. Vi kunne finde ud af det. Pressekonference i forbindelse med vedtagelsen af EU s klima- og energipakke på Det Europæiske Råd i Bruxelles den december Temahæfte 2009

33 Temahæfte

34 Vidste du, at halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO 2 -udledning de senere år skyldes voksende produktion af varer, som forbruges i de rige, vestlige lande? luftfart er ansvarlig for næsten 4 % af de menneskeskabte drivhusgasser? En flyvetur frem og tilbage mellem New York og Los Angeles bevirker et CO 2 -udslip på cirka 1 ton per passager. digitalisering og informationsteknologi faktisk har øget papirforbruget, som i øjeblikket øges med cirka 20 % om året? Fx printer de fleste af os i gennemsnit 50 A4-sider om dagen. 34 Temahæfte 2009

35 For Danmark betyder EU s klimaaftale, at Danmark indkasserer 3-4 mia. kroner om året på at sælge kvoter til virksomheder, kraftværker osv. i Danmark. Danmark kan sende kvoter til 400 mio. kroner videre til de fattige østeuropæiske lande. Danmark skal op på 30 % vedvarende energi. Biler, boliger og bønder i Danmark skal reducere CO 2-udslippet med 20 %, selvom de faktisk ikke er omfattet af kvotesystemet. I EU er gennemsnittet 10 % i forhold til 1990-niveauet. Temahæfte

36 EU s mål for klimatopmødet EU s vision er, at alle verdens lande indgår en global aftale på FN s klimakonference i København. EU s forslag indeholder ambitiøse klimamål og forslag til, hvordan man skal finansiere klimaløsningerne. De to bærende principper i forslaget er: solidaritet med de fattige lande de, der udleder mest, må betale mest og forpligte sig til større reduktioner. Formålet med EU s forslag er at holde temperaturstigningen på under 2 C. For at nå dette mål skal den globale udledning af CO 2 toppe i 2020 for derefter inden 2050 at falde til mindre end 50 % af udledningsniveauet i EU vil endda gå i spidsen og reducere udledningerne med 30 %. Hvis de andre industrilande vel at mærke forpligter sig til at gøre det samme. EU håber, at blandt andet USA og Australien på klimatopmødet i København forpligter sig til samme reduktioner som EUlandene. Nye teknologier Tanken er ikke mindst, at de industrialiserede lande skal føre an i bestræbelserne på at udvikle og anvende nye teknologier. Det vil skabe jobs, styrke økonomien og reducere afhængigheden af de begrænsede ressourcer. Udviklingslandene bør ifølge EU s forslag forpligte sig til at reducere drivhusgasserne med procent. Inden 2011 skal de samtidig (med økonomisk og teknisk støtte fra industrialiserede lande) være klar med strategier, der sikrer endnu lavere fremtidige CO 2 -udledninger. De industrialiserede lande er på den måde med til at finansiere udviklingslandenes indsats. Dermed sikres, at de rige og mest forurenende lande yder det største bidrag. Kommissionen lægger også op til en revision af EU s kvotehandelsdirektiv, så både luftfart og aluminiumsproduktion også får pålagt CO 2 - kvoter. Vidste du, at Europas temperatur er steget med knapt 1 grad i løbet af de seneste 100 år? Det er 25 % mere end i resten af verden. Og Europa holder sig i førersædet. I løbet af de næste 100 år risikerer temperaturen at stige med 2,0 6,3 grader på europæisk plan mod mellem 1,4 5,8 grader globalt. én af sidegevinsterne ved at indføre den klimavenlige energi er, at luftkvaliteten forbedres markant? Hvilket igen betyder, at langt færre mennesker vil komme til at lide af forureningsrelaterede sygdomme som f.eks. astma. Man skønner, at det vil kunne betyde besparelser for sundhedsvæsenet i Europa på helt op mod 380 mia. kroner om året. 36 Temahæfte 2009

37 Temahæfte

38 38 Temahæfte 2009

39 Finanskrisen og Københavner-protokollen Optimismen for at få en Københavner-protokol i hus har været stor. Både hos den danske klima- og energiminister, Connie Hedegaard, og blandt de andre nøglepersoner på topmødet i København. Men så rullede finanskrisen henover verden, og der er udsigt til flere år med økonomisk lavvækst og stigende ledighed i mange lande og ikke mindst i USA. Det har fået flere til at tvivle på, om verdens lande vil gøre noget ved klimaproblemerne nu. Men finanskrisen har også vist, at verdens lande faktisk afsætter store beløb til økonomiske redningspakker, hvis presset er tilstrækkeligt stort. Samme logik kunne derfor også gælde på klimaområdet. Hvis verdenslederne virkelig mener, at FN s Klimapanel har ret, og at menneskehedens måde at leve på er på spil, så må det også være muligt at stampe meget store beløb op for at redde jordens klima. Samtidig kan den finansielle krise endda få en direkte positiv indflydelse på den internationale klimapolitik. Fordi flere offentlige investeringer i CO 2 -reducerende teknologi er én af de udveje, som verdens politikere kan bruge for at komme ud af den økonomiske krise. USA s præsident, Barack Obama, øgede for eksempel som et af de allerførste politiske tiltag efter José Manuel Barroso, formand for Europa- Kommissionen Jordkloden kan ikke reddes mellem hovedretten og desserten, det drejer sig heller ikke om at lade cognacen stå. Klimaforandringen holder ikke op på grund af finanskrisen. Det er af central betydning for Europas velstand fremover, at vi tackler klimaforandringen og bevarer livskvaliteten på vores klode. Indledende bemærkninger på pressekonference forud for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14. oktober 2008 sin indtrædelse som præsident det offentlige tilskud til produktion af alternative energiformer i USA. Både for at forbedre klimaet og for at skabe nye job i den vedvarende energisektor. Også mange EU-regeringsledere har talt for, at staten skal bidrage til mere grøn vækst. Hvis denne tankegang vinder fodfæste blandt verdens politiske ledere, kan det vise sig, at erfaringerne fra finanskrisen i virkeligheden gør det lettere at få vedtaget en Københavnerprotokol. Al Gore, USA s tidligere vicepræsident, som i 2007 sammen med FN s Klimapanel modtog Nobels Fredspris for sin indsats på klima-området Der er en bemærkelsesværdig enighed under udvikling rundt omkring i verden: Den økonomiske krises løsninger er også løsninger for klimakrisen. Jeg tror faktisk på, at vi får en aftale i København. The Guardian, den 14. marts 2009 Barack Obama, USA s præsident De tider, hvor Washington satte hælene i, er forbi. Min regering vil ikke benægte fakta, vi vil lade os vejlede af dem. Tale ved præsentation af Genopretningsog reinvesteringsplan 26. januar 2009, hvis hensigt bl.a. er at skabe nye job i den vedvarende energisektor, øge tilskud til produktion af alternative energiformer og forbedre energimæssig effektivitet i offentligt byggeri. Kilde: Temahæfte

40 Klimakampen er cool Vidste du, at du kan spare 10 kilo CO 2 om året, hvis du tager mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges? Hvad er egentlig problemet med global opvarmning? Hvad gør EU ved det? Dette hæfte går bagom klimaproblemet og fortæller, hvad EU gør i kampen mod klimaændringerne. Du kan også læse, hvad sangerinden Dicte mener om isbjørne i Holmens Kanal. Og hvorfor hummel-chefen Christian Stadil synes, at klimakampen er cool.

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Vindkraft og CO2-kvoter

Vindkraft og CO2-kvoter Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere