Udarbejdet af: Gruppe Semester Almen Erhvervsøkonomi HA, Aalborg Universitet. Vejleder: Jesper Engsig

Transkript

1

2 Gruppe Semester 2012 Udarbejdet af: Camilla L. Sjøthun Almen Erhvervsøkonomi HA, Aalborg Universitet Vejleder: Jesper Engsig Projekttitel: Studerende kan være din vej til succes Afleveringsdato: 13. november 2012 Michael Bæk René Nygaard Signe Jungersen Sissel Berntsen

3 Studerende kan være din vej til succes Er du som virksomhedsleder klar over, hvad der motiverer de studerende til at arbejde, og hvordan du sikrer, at de er glade for at gå på arbejde? Dette er en problemstilling, der for mange ledere er væsentligt at stille sig selv. Det vil ikke kun gavne den studerende at få et job hos netop dig, men det vil samtidig være positivt for din virksomhed at få et samarbejde med en studerende. De studerende kan bidrage med nye måder at tænke på og kan tilbyde arbejdskraft indenfor andre områder, end virksomheden måske har kompetencer til i dag. Det er vigtigt for konkurrencedygtigheden, at der i din virksomhed fremkommer ny viden, og I dermed er på forkant med produktudvikling og markedsføring. [Syddansk Universitet, 2012]. Du kan også som virksomhedsleder være med til at sikre, at de studerende igennem job får mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer. På trods af regeringens skepsis for job samtidig med uddannelse viser undersøgelser, at 9 ud af 10 studerende foretrækker at have et studiejob [Ritzau, 2011]. Grunden til at de studerende vælger at have et job ved siden af studiet er både af økonomiske og erfaringsmæssige grunde. Du som virksomhedsleder skal være interesseret i at få studerende i job, da du derved kan være med til at præge den studerende og sikre dig, at den studerende får nøjagtig de kompetencer, som din virksomhed har brug for. Hvis den studerende lever op til dine krav, er det en let måde for dig at rekruttere nye medarbejdere. I konkurrencen om den bedste arbejdskraft er det vigtigt for din virksomhed at håndtere jeres image udadtil for at tiltrække de studerende, og have fokus på hvordan du bedst muligt kan motivere dem. Det kan være svært at finde ud af, hvad de studerende finder motiverende, da det er forskelligt fra person til person. Ikke desto mindre er det vigtigt at have motiverede studerende, da det øger arbejdsintensiteten og frembringer resultater. På baggrund af undersøgelsen hvor en gruppe studerende er blevet bedt om at 3

4 opstille kriterier i prioriteret rækkefølge, er det blevet klargjort hvilke krav, de studerende stiller til et godt studiejob [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 211]. Ud fra undersøgelsen kan du som virksomhedsleder se, hvad det er, du kan fokusere på for at tiltrække de studerende. 1. Et afvekslende og interessant job Som studerende er det vigtigt, at have et job man påskønner, da tiden kan være trang. Det er vigtigt både at have lyst til at gå på arbejde, og muligheden for at planlægge det i forhold til sit studie. Hvad der prioriteres på arbejdet afhænger af, hvilken type person man er. Et afvekslende og interessant job medvirker til at højne motivationen til at gå på arbejde og er derfor et vigtigt fokuspunkt, når du som virksomhedsleder laver de studerenes jobbeskrivelser. Et interessant job kan være svært at definere, da det er forskelligt fra person til person, hvad man finder interessant. Det vil givetvis være nemmere at uddybe definitionen af et afvekslende job. Det at have et afvekslende job betyder, at du har et arbejde, hvor du har mulighed for at lave flere forskellige opgaver og blive udfordret på forskellige niveauer. Ved at tilbyde muligheden for at arbejde med forskellige opgaver vil du fremme motivationen og blive mere opsat på at kunne lære noget nyt. Det var meget ensformigt, hvilket gjorde, at jeg ikke var motiveret, når jeg mødte på arbejde. Den studerende bliver på den måde udfordret til, at bruge de teorier man for eksempel har lært på sit studie, og opdager derved hvordan de fungerer i praksis. De får muligheden for at forholde sig kritisk, til det de har lært, da det muligvis ikke er alt, der passer i praksis. Den studerende går fra at bruge enkeltkreds læring til at bruge dobbeltkreds læring [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 314]. Gennem den form for læring vil den studerende finde jobbet interessant og føle sig værdsat i din virksomhed. Det betyder, at du som leder skal tænke på at udfordre de studerende, og en gang imellem give dem opgaver der gør, at deres arbejdsdag ikke er for ens formet. Ved at lade de studerende få ansvar giver du dem også følelsen af at være set, hvilket vil være en positiv oplevelse. Ved at give dem udfordringer benytter de studerende sig af dobbeltkreds læ- 4

5 ring, som dermed udvider deres læring og forståelse af teorier. Denne ekstra læring vil gavne din virksomhed, idet den studerende kan komme med nye ideer og muligheder. Herzberg mener, at dette er en motivationsfaktor, da det skaber tilfredshed på jobbet, at man ikke blot er en robot, der laver det samme dag ud og dag ind. Motivationsfaktorerne medvirker til, at en medarbejder får lyst til at forbedre sine præstationsevner og yde sit bedste [Jacobsen & Thorsvik, 2007, side 219]. McClelland mener som Herzberg, at den studerende vil finde motivation i at arbejde i et interessant og afvekslende job. Han mener, det også er med til at skabe et behov for præstation, der vil gavne den studerende og virksomheden positivt i form af, at kunne nå de forskellige Emilie (25), læser revision på Aalborg universitet, og arbejder i sin fritid hos Deloitte. Jeg har arbejdet hos revisionsfirmaet Deloitte, siden jeg startede med at læse HA Almen på Aalborg Universitet. I starten var jeg ansat til at lave kaffe, tømme skraldespande og hente/bringe breve og pakker. Det var meget ensformigt, hvilket gjorde, at jeg ikke var motiveret, når jeg mødte på arbejde. Da jeg i år startede på min revisor kandidat, blev jeg tilbudt at arbejde med studierelateret opgaver, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til. Det har givet mig muligheden for at bruge nogen af de redskaber, jeg har lært på studiet, og jeg sidder nu med regnskaber fra den virkelige verden. Det, at komme ud i en virksomhed, giver mig muligheden for at få teorien helt ind under huden, og det har helt klart været med til at styrke mit faglige niveau. Jeg har ikke kun udviklet mig fagligt, jeg kan også mærke, jeg har udviklet mig personligt, siden jeg fik mere ansvar på jobbet, og det er udfordrende, at jeg hver gang sidder med forskellige arbejdsopgaver. Jeg føler, jeg skal præstere, hver gang jeg er på arbejde, og det er med til, at jeg bliver motiveret. Jeg kan kun anbefale alle studerende at komme ud i virksomhederne og prøve kræfter med ens studie. mål. Et afvekslende og interessant job vil bejder bliver stillet overfor udfordringer derfor give dine ansatte en positiv oplevelse på arbejde, og være med til at give motivationen til at præstere bedre. i nye arbejdsopgaver, hvor man finder din virksomhed et godt image udadtil, da de vil tale om hvor god jeres arbejdsplads er. At have et afvekslende og interessant job vil sige, at man som medar- 5

6 2. Godt arbejdsmiljø Der kan altså konkluderes fra ovenstående, at et afvekslende og interessant job spiller ind, når det kommer til motivationen af medarbejdere. Men du, som virksomhedsleder, skal ikke kun ligge vægt på, at give dine medarbejdere et varieret job, men også at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er godt. Men hvad er et godt arbejdsmiljø, og hvad skal du som leder gøre for at skabe de rigtige rammer for det gode arbejdsmiljø? Et godt arbejdsmiljø kan ses ud fra det sociale, ledelsesmæssige, og de sikkerhedsrammer virksomheden danner for medarbejderen. Et eksempel på at forbedre arbejdsmiljøet kan være teambuilding, hvor de studerende i fællesskab får mulighed for at løse anderledes opgaver. Når det kommer til en faktor som godt arbejdsmiljø, vil det ifølge Maslow være kategorier som sikkerhedsbehovet og det sociale behov, du som virksomhedsleder skal påvirke. Under sikkerhedsbehovet kan det nævnes, at arbejdsforholdene skal være i orden. Det indebærer, at man er fastansat, og at arbejdspladsen er sikker. Herudover skal man også have det godt socialt med sine kollegaer. Arbejdsgrupper vil give den studerende et godt socialt forhold, hvilket giver vedkommende et tilhørsforhold til arbejdspladsen. Medarbejderorienteret ledelse giver også den studerende et godt forhold til arbejdspladsen, idet de oplever værdien af medarbejderinvolvering, samt muligheden for at føre faglige diskussioner på arbejdspladsen. På den måde vil de føle, at de er en del af den daglige plan [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 213]. For at tiltrække nye medarbejdere eller beholde nuværende, er det vigtigt, at arbejdsmiljøet fungerer optimalt og giver medarbejderen et godt forhold til arbejdspladsen. Denne antagelse bliver også understøttet af McClelland s behov for et socialt tilhørsforhold, hvilket er tæt knyttet til Maslows sociale behov. McClelland og Maslow ligger meget vægt på det sociale på arbejdspladsen, men et godt arbejdsmiljø dækker mere end det sociale. Det er derfor også vigtigt for de studerende, at Herzberg s Hygiejnefaktorer er til stede, så der ikke skabes vantrivsel [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 219]. 6

7 Der skal ligges vægt på de faktorer, der gør en medarbejder tryg ved sit arbejdsmiljø, samt sørger for, at personen ikke er utilfreds. Hygiejnefaktorerne sørger for, at der bliver et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen for det enkelte individ. Derved er det ikke sagt, at det kun er disse kriterier, der giver et godt arbejdsmiljø. Motivationsfaktorerne bidrager også, men for at der kan skabes et godt arbejdsmiljø, så skal hygiejnefaktorerne være opfyldt. Herzbergs hygiejnefaktorer dækker også over de generelle arbejdsvilkår, der skal være til stede. Det kan f.eks. være pauser, overholdelse af ugentlige timer, overenskomst, tillæg for overarbejde og så videre. Når det kommer til et godt arbejdsmiljø for den studerende, så er et vigtigt kriterium arbejdstidsbestemmelser. Det betyder meget for den studerende, at der er en balance mellem studiejob, skole og fritid. Et studiejob med varierende arbejdstider vil være nemmere for den studerende at overskue fremfor fast mødepligt. Hvis den studerende selv kan bestemme udførelsestidspunktet for sine arbejdsopgaver, så hjælper det med deres koordinering af studiejob, skole og fritid. Et studiejob med fleksible arbejdstidsbestemmelser vil altså være mere tiltrækkende end et med faste arbejdstider. Dette viser vigtigheden i kommunikation mellem overordnede og underordnede. Har den studerende faste arbejdstider, så vil god kommunikation i organisationen gøre det nemmere at bytte vagter internt, hvis der skulle opstå en hindring. Den verbale kommunikation er altså vigtig på din arbejdsplads. Det, at du som leder og dine medarbejdere, tolker ordene ens, gør at der ikke skabes misforståelser internt [Rhodes.nu]. Dette medfører i sidste ende en god fleksibilitet på din arbejdsplads og gør samtidig Selvom jeg kun er, den studerende der kommer engang imellem, bliver jeg altid mødt af smil og åbne arme fra mine kollegaer. den studerende tryg ved muligheden for at bytte en vagt. Ikke desto mindre er den nonverbale kommunikation vigtig [Rhode.nu]. Den nonverbale kommunikation kan indebære et smil fra morgenstunden, eller et godmorgen fra medarbejderen eller en overordnet. Det gi- 7

8 ver en positiv følelse eller stemning, når de studerende i form af mimik, betoning eller kropsholdningen, får en god modtagelse på arbejdspladsen. Dette motiverer vedkommende, hvor en negativ holdning hurtigt kan afskrække den studerende. Herudover er oplæringen også en vigtig del, når det kommer til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt, at den studerende igennem tavs- og eksplicit viden får mulighed for at iagttage så meget som muligt. Dette hjælper til oplæringen, hvilket indebærer en bedre forståelse til løsning af opgaver samt bedre socialisering, der i sidste ende skaber trivsel. Mathias (22), telemarketingkonsulent hos Salgsbureauet ApS. Jeg har, efter lang tids søgen, endelig fået studiejob hos et salgsbureau i Odense. I jobbet arbejder jeg blandt andet med salg og mødebooking, hvilket er relevant i forhold til min igangværende uddannelse som handelsøkonom. På nuværende tidspunkt er jeg stadig under oplæring, hvilket har været en positiv oplevelse. Jeg har før arbejdet steder, hvor man blot er blevet kastet ud i tingene. Hos Salgsbureauet i Odense har de taget hånd om mig lige fra start. Jeg har været en skygge på væggen, og set hvordan mine kollegaer arbejder, samtidig med at en kollega har delt skrivebord med mig, og derved hjulpet mig og delt ud af sine erfaringer. Jeg har en fornemmelse af, at der i denne branche er meget højt til loftet og store muligheder for faglig såvel som personlig udvikling. En anden god ting ved dette arbejde er, at det er meget fleksibelt i forhold til mit studie. Jeg vælger selv mine arbejdstider og dage. Mandag til torsdag kan jeg arbejde og fredag fra Jeg vælger selv, hvor længe jeg vil arbejde ad gangen, og om jeg ønsker 3 eller 5 vagter på en uge. Selvom jeg kun er, den studerende der kommer engang imellem, bliver jeg altid mødt af smil og åbne arme fra mine kollegaer. Der er en rigtig god stemning og socialt fællesskab på bureauet, hvilket gør, at jeg hver gang glæder mig til at komme på arbejde. 8

9 3. Gode udviklingsmuligheder Det gode arbejdsmiljø, der bliver diskuteret ovenover, er ikke kun med til at skabe et godt arbejdsmiljø men giver også den studerende mulighed for udvikling. Motivationen for at udvikle sig ligger ikke kun i det at få udfordringer. Det at føle sig velkommen og sikker på sin arbejdsplads spiller en vigtig rolle, idet den studerende har lettere ved, at lære af andre og udvikle sig, når personen føler sig godt tilpas. Gode udviklingsmuligheder ligger i, at ville udvikle sig selv i forhold til sin stilling. Som leder kan du være med til at udvikle de studerende ved at give dem udfordrende og spændende opgaver. Det vil være med til at udvikle den studerende kompetencemæssigt og personligt. Gennem et arbejde med forskellige opgaver tilegner den studerende sig forskellige erfaringer, og derved bliver deres CV forbedret, hvilket er en fordel videre i livet. Erfaringen behøver ikke altid at være fagrelateret, men undersøgelser viser, at chancen for at få et arbejde er større, hvis man har haft et studierelateret job [Røndbjerg-Christensen, 2012]. Erfaringer, som man bringer videre, kan være noget så simpelt, som hvordan en vis type kunder eller mennesker skal håndteres ud fra en given situation. Den studerende får altså mulighed for at udvikle sig både som person men også som en bedre medarbejder. Det vil dermed ikke kun gavne din medarbejder, men også din virksomhed, hvis der er mulighed for personlig udvikling. Gennem den rigtige oplæring vil det give din virksomhed et godt image udadtil, samtidig med at det giver den studerende et godt ry indenfor virksomheden. En studerende kan lære en del gennem tavs viden, ved at se på hvad de andre medarbejdere i virksomheden gør. Når en rutineret medarbejder giver vejledning gennem eksplicit viden, vil det have stor betydning for oplæringen. I oplæringsprocessen vil den studerende lære virksomhedens normer og værdier gennem socialisering (fra tavs til tavs viden) [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 317]. Den studerende observerer kollegaerne, og lærer af hvad de gør, og hvordan de opfører sig. Det er med til at udvikle den studerende socialt indenfor virksomheden, samt at give et billede af hvordan den studerende skal begå sig på en arbejdsplads. 9

10 Senere i oplæringsprocessen vil den studerende lære gennem internalisering (fra eksplicit til tavs viden). Her vil den studerende gør brug af eksplicit viden fra de andre kollegaer og gøre det til sin egen tavse viden [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 317]. Denne metode er med til, at udvikle den studerende i en sådan retning, at vedkommende får en forståelse af, hvad der sker i en proces. Dette kan senere benyttes til selv, at komme med eksplicit viden eftersom den studerende får yderligere erfaring på området. Den studerende vil gennem sine erfaringer og eksplicitte viden kunne udvikle sig mere fagligt, noget der også vil være med til at motivere den studerende, da vedkommende vil have et behov for at præstere og forbedre sig selv. I Maslows teori indgår behov for anerkendelse som en motivationsfaktor, hvor den studerende vil søge efter ros for sit arbejde. Dette vil være med til, at den studerende vil yde mere og give mere af sig selv. Efter behovet for anerkendelse, åbner der sig også et behov for selvrealisering, hvor man generelt har et ønske om at udvikle sig personligt og fagligt i sit arbejde for at nå sine og virksomhedens mål. I forhold til det karrieremæssige opstår der et ønske om udvikling og derigennem prestige og en god titel. Det kan ses i forventningsteorien, hvor den studerende har et ønske om og et behov for, at udvikle sig. Det motiverer dem til at yde en ekstra indsats, hvis de har en forventning om, at det fører til et bestemt resultat. Den studerende skal være overbevist om, at det ønskede resultat fører til den ønskede belønning, før vedkommende yder en ekstra indsats. Belønningen kan være i form af en fremadrettet position i virksomheden eller en bonusordning. Jeg arbejdede gratis i ca. 2 måneder, det var to hårde måneder, som førte til at jeg til sidst fik læreplads, hvilket også var mit mål med at arbejde som praktikant. Det er fedt at have opnået mit ønske Herzbergs to-faktor model [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 219] understøtter de ovennævnte teorier om, at behovet for gode udviklingsmuligheder er en motivationsfaktor i din virksomhed, da den er med til at skabe lysten til, at gøre et godt stykke arbejde og for at undgå vantrivsel på arbejdspladsen. 10

11 McClellands behov for magt og præstationer kan sammenlignes med Maslows to ovennævnte behov [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s ]. De to teoretikere er dog uenige om, hvorvidt man både kan vægte at præstere og være social. De studerendes ønske om udvikling og selvrealisering kan derfor påvirke deres mulighed for at udvikle sig socialt i virksomheden. Ifølge McClelland skabes der tvivl om hvorvidt, der både er plads til at præstere og være social. Vægtes det højt at præstere, kan det gå ud over det sociale arbejdsmiljø, da der er større fokus på prestige og anerkendelse for sine præstationer, end hvordan man bliver vurderet som kollega. Maslow derimod mener, at det sociale behov skal være opfyldt, før man kan fokusere på præstationer. Kriterierne er altså afhængige af hinanden, hvorimod McClelland mener, at de kan være modstridende. Casper (21), tjenerelev og studerende på Food College. Da jeg startede her på Hotel Hvide Hus som praktikant, vidste jeg ikke meget om hvordan arbejdet skulle udføres og hvordan det hele foregik. I starten observerede jeg bare alle de andre kollegaer, for at se hvordan de gjorde det. Senere blev jeg også oplært i, hvordan tingene skulle gøres, såsom forskellige opdækninger, måder at servere på og hvordan man behandler gæsterne. I starten var jeg meget fokuseret på at gøre et godt stykke arbejde, og få lært de ting som var nødvendige, hvilket medførte at jeg havde svært ved at socialisere mig. Eftersom jeg følte mig mere sikker i, hvad jeg gjorde, blev jeg også mere en del af det sociale på arbejdspladsen. Da jeg startede var det som sagt først som praktikant, hvor jeg arbejdede i ca. 2 måneder gratis. Det var to hårde måneder, som førte til, at jeg til sidst fik læreplads, hvilket også var mit mål med at arbejde som praktikant. Det er fedt at have opnået mit ønske, og nu har jeg muligheden for at blive endnu bedre. 11

12 4. God løn De tre ovennævnte behov supplerer hinanden, hvor et behov som god løn ligger lidt for sig selv, og er et mere generelt behov end en udviklings- og læringsfaktor. Studerende ønsker et studiejob med god løn, men du som virksomhedsleder kan spørge dig selv, hvad er en god løn? Hvad er den studerende tilfreds med? Det er svært at definere, hvad en god løn er, da det er forskelligt hvad man anser som acceptabelt. Undersøgelsen viser, at en god løn ligger omkring 115 kr. for relativt simple opgaver og op til 200 kr. for mere kvalificeret arbejde. Hermed er det op til dig som arbejdsgiver at bestemme, hvor lønsatsen skal ligge. [Andersen, 2012] De tre nævnte teoretikere er uenige om, hvorvidt løn er en motivationsfaktor. I Herzbergs to-faktor model nævner han løn som en hygiejnefaktor der skal være til stede, for ikke at skabe vantrivsel på arbejdet. [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s.219] Samtidig er han dog enig med de andre om, at dens tilstedeværelse ikke skaber trivsel. Det er ud fra teorierne vanskeligt at begrunde, hvor stor en motivation løn er, for det arbejde man udfører. Set fra en studerendes synspunkt vil løn være en stor motivationsfaktor, da mange har et studiejob for, at kunne dække et økonomisk behov, som ligger udover ens SU. Hermed kan man teoretisk bruge Maslows fysiologiske behov [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 214], som indebærer sult, tørst og så videre. Disse kriterier er nødt til at være tilfredsstillet, før man ifølge Maslow kan fokusere på sine behov for selvrealisering, anerkendelse og så videre. Lønnen er derfor vigtig, da den sikrer, at de studerendes grundlæggende behov bliver dækket. Når man som studerende ikke har tid til at arbejde så mange timer om ugen, er sådan en dag en rigtig god mulighed for at tjene ekstra mange penge. Udover dette har de studerende også et behov for socialisering, og det kræver, at man kan deltage i de sociale aktiviteter uden at være økonomisk afhængig af et budget. De studerendes tid udover studiet er meget begrænset, det betyder, at det sjældent er muligt at arbejde i længere tid flere gange om ugen. Det er derfor nødvendigt, at de studerende i de 12

13 timer de arbejder får en god løn, som kan dække ens fornødenheder udover SU en. Lønnen indgår som det sidste element i forventningsteorien. De studerende går ind til jobbet med en forventning om, at de bliver belønnet for deres arbejde, hvilket frembringer motivationskraften. En faktor som motiverer udover løn, kan være hvis ledelsen vælger at sætte goder på højkant, og derigennem motivere sine medarbejdere til at arbejde ekstra. Det kan være goder som firmabil, firmatelefon, julegaver, frokost aftaler, fredagsbar og så videre. Derudover kan det også være konkurrencer, som strækker sig over enten kort eller lang tid. Julie (20) HA-studerende på Aalborg universitet og arbejder for M1 i Aalborg. Hos M1 er der blevet sat nogle mål for, hvor mange nye kunder der skal skaffes inden december. For at opnå disse mål afholder vi nogle salgsdage med forskellige temaer. Et eksempel på tema som vi havde sidste fredag var Reality, hvor holdinddelingerne var Big Brother, Paradise Hotel, Kongerne af Rømø og Fristet. Vi bliver, som kundeservice, inddelt i hold hvor vi får 2-3 hjælpere fra fx administrationen og IT. På hvert hold skal der både tages imod de indgående kald, samtidig med at der skal skaffes nye kunder. Dette gør vi ved enten at ringe ud eller forsøge at skaffe nye kunder nede på gågaden. Hvis jeg for eksempel laver et nysalg, skal jeg skynde mig at trykke på en knap, så alle kan høre, at jeg har lavet et. Samtidig er der en stor skærm, hvor vi kan følge med i, hvor mange nysalg de andre hold har lavet. I løbet af dagen bliver der holdt nogle ekstraopgaver som spurtpræmier og lignende for at højne motivationen. Når dagen er omme bliver salgene talt op og vinderen kåres og får en præmie. Anden pladsen, samt den person der har lavet flest nysalg, får også en præmie. Selve konkurrenceelementet er drivkraft nok i sig selv, da jeg er et udpræget konkurrencemenneske. Derudover får vi også provision, for hvert enkelt nysalg vi laver, hvilket kan blive til mange penge på sådan en dag. Når man som studerende ikke har tid til at arbejde så mange timer om ugen, er sådan en dag en rigtig god mulighed for at tjene ekstra mange penge. Min chef er ligeledes tilfreds efter en salgsdag, da han har fået mange nye kunder og sikret sig at hans studerende er tilfredse og engagerede, og synes det er sjovt at gå på arbejde. 13

14 Hvad skal din virksomhed være opmærksom på. Ud fra ovenstående er det tydeligt at se, at der er flere ting, som motiverer de studerende. I denne undersøgelse er kriterierne nævnt i prioriteret rækkefølge, hvilket er muligt grundet en sammensætning af svar fra forskellige studerende. Det kan være forskelligt fra person til person, hvad man finder mest motiverende. Motivationsfaktoren afhænger af flere forskellige ting såsom den økonomiske situation, tidligere joberfaringer, sociale baggrund og så videre. Hvis du som studerende tidligere har haft et job, hvor lønnen var høj, men arbejdsvilkårene ikke var i orden, er det muligvis et kriterium, der fremover får større betydning, og lønnen derved vil vægtes mindre. Et kriterium alle studerende vægter højt er fleksibiliteten i et job. Det er for studerende vigtigt, da jobbet skal kunne planlægges i forhold til ens studie. Grundet den begrænsede tid udenfor studiet, skal arbejdspladsen være et sted hvor man trives både med opgaver og kollegaer. Det er vigtigt, at man finder jobbet interessant, at der er afvekslende opgaver, og man derigennem føler sig motiveret til at arbejde og udvikler sig både socialt og fagligt. Udviklingen er specielt vigtig for de studerende, da det kan gavne dem efter studiet, at de har haft studierelateret arbejde. Ud fra de ovenstående fire kriterier, må du som virksomhedsleder selv vurdere, hvad det er for nogle motivationskriterier, jeres virksomhed skal fokusere på, for at de studerende finder jeres arbejdsplads interessant. Det vil være svært at favne alle kriterierne, og det er derfor vigtigt at du som leder finder ud af, hvad det er, du kan gøre for de studerende, og hvordan du dermed skal promovere dig. Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for at tilbyde en høj løn, og hvis din virksomhed står i denne situation, er det vigtigt, at du fokuserer på et af de andre kriterier og får skabt fokus på, hvad du kan tilbyde de studerende. Teoretikerne kan ikke give et entydigt svar på, hvad der er den rigtige fremgangsmåde, eller hvad der er det mest rigtige at fokusere på. De fire ovenstående kriterier er skrevet i prioriteret rækkefølge, hvilket ifølge McClelland ikke er muligt. Ifølge ham er der ingen rækkefølge og han mener, man kan 14

15 bevæge sig i begge retninger. Dette betyder, at der ikke er nogle behovskriterier som skal opfyldes, før man kan få opfyldt det næste. Maslow mener det modsatte, da han fokuserer på, at der for alle personer er nogle behov, som skal opfyldes, før man kan bevæge sig højere i behovspyramiden. McClelland mener, det er forskelligt fra person til person, hvilke behov man prioriterer højest, og dermed forskelligt hvad den enkelte studerende finder mest motiverende. De fleste af kriterierne hører i Herzbergs teori under hygiejnefaktorerne. Dette betyder, at det er nogle kriterier, som skal opfyldes for ikke at skabe vantrivsel, men de skaber derimod heller ikke trivsel ved at være til stede [Jacobsen & Thorsvik, 2007, s. 219]. Som et eksempel mener Herzberg at løn er en hygiejnefaktor og vil dermed ikke skabe trivsel ved blot at være tilstede. Dette kan diskuteres, da studerende finder løn vigtigt, og kan være en stor motivationsfaktor for et studiejob. Der er ingen teoretikere, der kan give et entydigt svar på, hvad der er bedst for netop din virksomhed at fokusere på. Det vigtigste for din virksomhed er, at du finder ud af, hvad det præcis er, du som leder kan tilbyde de studerende. 15

16 Litteraturliste: Andersen, Lise Dybdahl; Får du god nok løn?, lokaliseret: d. 18.oktober 2012, publiceret: d. 28.februar 2012 Djøfs analyseafdeling; Statistik Studiejobs, lokaliseret: d. 11.oktober 2012, publiceret: d. 2.januar 2009 Jacobsen, Dag Ingvar & Thorsvik, Jan; Hvordan organisationer fungerer? en indføring i organisation og ledelse, 2.udgave, 2007, Hans Reitzels Forlag Rhodes.nu; Nonverbal kommunikation, lokaliseret: d. 1.november 2012 Ritzau; Politiken, Studerende trækker tiden for at få job, lokaliseret: d. 28.oktober 2012, publiceret: d. 27.januar 2011 Røndbjerg-Christensen, Heidi; Berlingske, Studiejob og praktik sikrer unge job, lokaliseret: d. 29.oktober 2012, publiceret: d. 3.februar Syddansk Universitet; Studerende skal hjælpe virksomheder, lokaliseret: d. 28.oktober 2012, publiceret: d. 29.august