2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.

Transkript

1 Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige arbejdsgivere diskriminerer lønmæssigt ene og alene på grund af køn!! Det gælder alle kvindefag, men jordemødre kan bruges som en lakmusprøve på påstanden. Og hvordan vil jeg så underbygge min påstand? Jo, jeg vil tage fat i alt det, som normalt på et arbejdsmarked privat såvel som offentligt anerkendes som noget af det, som påvirker en løn i opadgående retning og se, hvordan jordemødre passer ind i forhold til disse faktorer. 1. Erstattelighed. Hvis en arbejdskraft er svær at erstatte dvs. ikke blot med en kortere oplæring kan klare jobbet så påvirker det lønnen i opadgående retning. Jordemoderuddannelsen er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Adgangskravet til uddannelsen har altid været højt og der er tale om en specialuddannelse, som kun jordemødre har. 2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt. Jordemødre er autoriserede af Sundhedsstyrelsen og arbejder helt selvstændigt og oftest alene med den normale graviditet, fødsel og barsel. Jordemødre har i henhold til lovgivningen et eget virksomhedsområde. Det er med andre ord jordemødre og ikke fx læger eller andre sundhedspersoner der har det fulde ansvar for den normale fødsel. 3. Job med stort ansvar giver høj løn.

2 Jordemødre arbejder i bogstaveligste forstand med livet mellem hænderne. Børne- og mødredødeligheden er lav i Danmark, men det sker, at noget går galt. Jordemødre lever dagligt med den risiko i deres arbejde. 4. Manglen på en arbejdskraft gør den dyrere. Der har gennem generationer manglet jordemødre i Danmark. Årsagen hertil er et for lille optag på uddannelsen gennem mange år, kombineret med en vis førtidig afgang fra faget. Mange kan ikke klare jobbets hårde arbejdsvilkår i længden, eller de slipper faget i perioder, fordi det ikke kan hænge sammen med et familieliv. Eller fordi de er utilfredse med lønnen. 5. Jobs med stor anerkendelse og prestige giver højere løn Jordemødre kom i en undersøgelse fra LO om fags prestige ind på en 7. plads. I toppen lå bl.a. piloten og den praktiserende læge. 6. Stabil arbejdskraft fra medarbejdere, der er der, når arbejdet er der, er værdifuldt for en arbejdsgiver navnlig når arbejdsopgaverne ligger udenfor almindelig arbejdstid. Jordemødre arbejder døgnet rundt: dag- aften- og nattevagter, weekender og helligdage. Juleaften og nytårsaften fødes der faktisk lige så mange børn som på hverdagene. Men jordemødrene stiller op til det hele - året rundt. Ingen anden faggruppe arbejder så konsekvent på skiftende tidspunkter som jordemødre. 7. Fleksibel arbejdskraft honoreres højere. Villighed til overarbejde giver ikke bare overarbejdsbetaling, men generelt en højere løn. Jordemødre er den faggruppe i det offentlige, som har mest overarbejde. Derudover arbejder de fx i rådighedsvagter i et helt døgn. Det er også den gruppe, der oftest bliver

3 ringet op i fritiden og kaldt på arbejde. De udviser en ekstrem fleksibilitet og yder rigtig meget ekstra arbejde efter arbejdsgivers behov. 8. Hårdt fysisk arbejde har (i hvert fald af mænd!) også været fremført som noget der skal give højere løn end fx omsorgsarbejde. Jordemødres arbejde er faktisk også fysisk hårdt. At tage imod børn i mange forskellige arbejdsstillinger er ikke for svæklinge, og kroniske håndskader og andre fysiske arbejdsskader (ud over de psykiske) er ikke ukendt blandt jordemødre. Og det kræver også fysisk udholdenhed at arbejde i mange timer i træk med stor travlhed. 9. Snavset arbejde har altid været mere indbringende. Det giver fx en skraldemand en forholdsvis høj timeløn. En fødsel er ikke for sarte mimoser. Blod og kropsvæsker er en del af en fødsel og en jordemoder skal ofte skifte tøj flere gange i løbet af en vagt. I min opgørelse står den altså 9-0 til jordemødrene for en høj løn, hvis ellers almindeligt anerkendte mekanismer får lov til at spille ind på løndannelsen. Men hvorfor er det så, at vi taber lønkampen? Hvorfor er det, at en jordemoders gennemsnitlige faste løn kun er kr. plus 13 procent pension? I 1969 gennemførte man en tjenestemandsreform, hvor man indplacerede de offentlige faggrupper herunder en række kvindefag - i det offentlige lønsystem. Hvis man dengang lod sig påvirke af de samme faktorer, som nævnt ovenfor, besluttede man åbenbart, at de ikke skulle gælde for kvinderne i disse fag. Nogen siger, at man blev indplaceret efter, at de ansatte i kvindefagene ikke var forsørgere. Det var mænd, der var forsørgere. Forsørgerbetragtningen var fx begrundelsen for, at de dengang fortrinsvist mandlige skolelærere blev indplaceret højere (og stadig er det) end bl.a. sygeplejerskerne,

4 Da jordemødre fem år senere i 1974 overgik fra at være selvstændigt praktiserende indtil da med en for de flestes vedkommende god indtægt til at blive offentligt ansatte, spillede forsørgerstatus i så fald ikke længere en rolle. For jordemoderen har traditionelt været familiens forsøger. En jordemodermand var ligefrem en generel betegnelse for en lidt uselvstændig mand! Men da man i 1974 indplacerede jordemødrene, talte det altså ikke med. De hospitalsansatte jordemødre blev nemlig indplaceret sammen med de andre kvindefag, og selvom de jordemødre, der kom fra selvstændig praksis, fik nogle lidt gunstigere overgangsordninger, var det ikke lønninger, som holdt i længden. Kriteriet for lønfastsættelsen kan altså kun have været, at de var kvinder. Og sådan er det fortsat. Vi er stadigvæk indplaceret lavere end mandefagene i det offentlige. En skolelærers gennemsnitsløn alt i alt med pension er den samme som en jordemoders vel at mærke, når man regner al betaling for arbejdet aften-, nat- og weekend med. Og når vi ved, at jordemødre sjældent kan få mere end to ugers sammenhængende ferie i børnenes sommerferie, så aner man med al tydelighed den fortsatte diskrimination. Vi under læreren en god løn. Vi forstår bare ikke, at vi ikke mindst har samme værdi. Retter vi så tillige blikket mod det private arbejdsmarked for at se, hvad vi alene på baggrund af vores uddannelseslængde ville få der sammen med mændene - så er vi 27 procent bagud. Og så ved vi endda ikke, hvad vi ville kunne få for alt det andet vi yder herunder et stort ansvar og fleksibilitet. Nu vil nogen jo nok spørge, hvorfor Jordemoderforeningen så ikke har fået forhandlet en bedre løn igennem til deres medlemmer for længe siden? Med så markante argumenter skulle arbejdsgiverne vel nok kunne se, at der er grundlag for at rette op på jordemødres løn?

5 Til det kan vi sige: vi har forsøgt. Men de offentlige arbejdsgivere synes, at den slags problemer er noget forhandlingsfællesskaberne selv skal klare med en skævdeling indenfor en samlet ramme. Man gør lønforskellen mellem køn til et organisationsanliggende. Denne gang står vi fast overfor arbejdsgiverne og vi strejker sammen med de andre kvindefag i Sundhedskartellet som jo har helt samme problem. Jordemoderforeningen udtog således alle jordemødre i hele landet. Alle mand(m/k) af (syge)huse!! Men paradoksalt nok, så anerkendes vores arbejde i strejkesituationen som vigtigt, ansvarsfuldt, uerstatteligt, osv - og det i et sådant omfang, at vi er forpligtet til at stille et nødberedskab, som omfatter ca. 90 procent af vores arbejde. Vi er i realiteten henvist til at strejke i fritiden! Regeringen sidder på pengekassen og venter. For man vil jo ikke gribe ind i en lovlig konflikt, som det hedder så smukt. Og der dør jo ingen kyllinger, som når mændene strejker ude i det private. Kvindefagenes organisationer er professionelle og ansvarlige, så nødberedskaberne fungerer tilfredsstillende, siger både Danske Regioner og den rigtige arbejdsgiver inde på Christiansborg. Men kære Anders, Lars, Pia og Helle. I skal gribe ind, for I er vores arbejdsgivere og I diskriminerer os lønmæssigt ene og alene fordi vi er kvinder. Men det er ikke et lovindgreb, vi skal have. Det er penge til forhandlingsbordet. Så giv os 15 procent til en beskeden start og nedsæt en ligelønskommission, så vi kan få anstændighed og ligestilling ind i lønningerne i løbet af de næste års overenskomstforhandlinger.