7. maj 2008 FM 2008/54

Transkript

1 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og arbejdsløsheden er lav. I politisk-økonomisk beretning 2008 forelægger landsstyret den økonomisk politik for de kommende år. Den økonomiske vækst skal fastholdes, og flere skal have del i de stigende indtægter. Uddannelsesindsatsen skal fortsætte så de nye erhvervsmuligheder kan udnyttes. Væksten i de offentlige udgifter skal ned, udbuddet af boliger skal øges, og indsatsen for de udsatte børn skal styrkes. Økonomisk vækst I 2006 og 2007 vedtog Landtinget en forhøjelse af uddannelsesstøtten, en forhøjelse af alderspensionen, en børneopsparingsordning, en forlængelse af barselsorloven og en forhøjelse af børnetilskuddet. De mange velfærdsforbedringer medvirkede til, at Landstinget i 2007 måtte forhøje afgifterne på alkohol, tobak og sukker. Skatte- og afgiftsstigninger kan ikke i fremtiden finansiere øget velfærd. Hjemmestyret og kommunernes indtægter skal øges gennem højere beskæftigelse og stigende indtægter. Grundlaget for fremtidige velfærdsforbedringer er økonomisk vækst. Økonomisk vækst forudsætter udvikling af nye erhverv og effektiviseringer af de eksisterende erhverv. Landskassen yder i dag en lang række direkte og indirekte erhvervstilskud. I takt med at nye erhvervsmuligheder opstår kan erhvervstilskuddene reduceres. Flere uddannelsesaktiviteter er allerede igangsat og nye er på vej. Uddannelse skal sikre, at arbejdsstyrken er parat til at overgå til beskæftigelse i nye erhverv med højere indtægter. Boligområdet FM 2008/54 ØD J.nr

2 Vanskeligheder med at skaffe en bolig i de større byer, kan virke som en forhindring for deltagelse i de nye job- og uddannelsesmuligheder. Flere boliger i de større byer har derfor høj prioritet, når tilskudsmidlerne til boligområdet skal fordeles. Privat medfinansiering bidrager til at flere boliger kan opføres for det samme tilskud. Landsstyret vil derfor fortsat prioritere tilskud til andelsboliger og private boliger i de byer, hvor realkreditfinansiering er mulig. Ved tildeling af medbyggerhuse vil landsstyret have fokus på sundheden. Specielt i nogle bygder og yderdistrikter er små, utidssvarende og overfyldte boliger en væsentligt årsag til en dårlig sundhedstilstand. Kommunerne Strukturreformen gennemføres fra 1. januar Strukturreformen betyder, at de nuværende 18 kommuner lægges sammen til 4 storkommuner. De nye storkommuner giver mulighed for en forbedret service for borgerne. De større enheder kan udnyttes til at gennemføre administrative besparelser, så der bliver flere midler til eksempelvis social- og undervisningsområdet. Strukturreformen indebærer, at storkommunerne skal overtage opgaver, som i dag varetages af hjemmestyret. Overdragelse af opgaver til kommunerne vil ske gradvist i perioden Kommunerne skal have tid til at forberede overtagelsen af opgaver fra hjemmestyret, samtidig med at sammenlægningen af de kommunale forvaltninger gennemføres. Overdragelse af opgaver til kommunerne må ikke føre til en uholdbar vækst i de offentlige udgifter. Derfor bliver princippet, at når kommunerne får overført opgaver fra hjemmestyret, så skal hjemmestyret hidtidige bevillinger følge med i form af en forøgelse af bloktilskuddet. Herudover skal det samlede bloktilskud holdes uændret. Børn og Unge Forbedrede vilkår for de mest udsatte børn og unge er et væsentligt indsatsområde for landstyret. 2

3 For mange børn lever i et miljø, der ikke sikrer dem en tryg barndom. 215 børn og unge er anbragt på døgninstitution og et større antal børn er anbragt i familiepleje. Henvisningsårsagen er oftest omsorgssvigt. Vores børn og unge skal sikres en opvækst i trygge rammer. Tilsynet med familier med sociale problemer skal styrkes, så kommunerne tidligere kan iværksættes den nødvendige hjælp. De dårligst stillede familier skal have hjælp til at forbedre deres situation. Hjælpen kan eksempelvis være hjælp til omskoling, hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer eller hjælp til at styre familiens økonomi. Ansvarlige og engagerede forældre er en forudsætning for børns trivsel og udviklinger. Støtten til familier, hvor forældrene eksempelvis på grund af misbrugsproblemer ikke magter forældrerollen skal styrkes. Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er det område, hvor vi står overfor de største udfordringer og samtidig de største muligheder for gevinster. Allerede i dag er der indenfor mange faggrupper stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi mangler byggehåndværkere, lærere og pædagoger. Samtidig har vi mange ufaglærte og mange som fastholdes i dårligt lønnede jobs i erhverv med begrænsede fremtidsmuligheder. Blandt andet på mineområdet er der mange nye og vellønnede jobs på vej. Disse job kan varetages af personer med kortvarige uddannelser og kursusforløb. For den enkelte familie kan der ske en stor forøgelse af velstanden ved at skifte fra arbejdsløshed eller et dårligt lønnet job over til nye jobs med højere løn. For samfundet er det også en gevinst, da det bidrager til at reducere de sociale overførsler og øge skatteindtægterne. 3

4 Landsstyrets uddannelsesplan understøtter disse muligheder. Uddannelsesplanen har to hovedsigter. Det første sigte er at få mange flere unge til at tage en egentlig kompetencegivende uddannelse. Det vil føre til en langsigtet højnelse af uddannelsesniveauet i hele samfundet. Uddannelsesplanens anden sigte er, at give de ufaglærte muligheder for efteruddannelse og opkvalificering blandt andet inden for mineindustrien, hvor bjergværkskolen i Sisimiut er et helt konkret eksempel. Bjergværkskolen skal hjælpe ufaglærte til at få jobs med en høj løn. Det vil bidrage til at øge skatteindtægterne og dermed skabe det økonomiske grundlag for nogle af de velfærdsforbedringer som landstinget ønsker. Manglende indlæring tidligt i skolegangen er ofte vanskelig at indhente senere i elevens skoletid. En forudsætning for at flere får en kompetencegivende uddannelse er derfor en velfungerende folkeskole. Folkeskolereformen Atuafitsialak - den gode skole - trådte i kraft den 1. august Den første årgang, der er undervist efter de nye pædagogiske principper i Atuarfitsialak, forlader folkeskolen i Landsstyret vil løbende evaluere folkeskolereformen. Skat I afsnit 6.3 om strukturreformen omtales behovet for lovændringer som følge af ændret skatteudligning mellem kommunerne, etablering af store arbejdspladser samt erhvervsudvikling udenfor byer og bygder. Inden for den eksisterende lovgivning kan der ske ændringer i principperne for den mellemkommunale skatteudligning. Landsstyret fastsætter principperne efter forhandling med KANUKOKA. For 2009 lægges der op til, som beskrevet i afsnit , at den fælleskommunale skat fordeles efter samme model som bloktilskuddet. Hidtil har den fælleskommunale skat været fordelt efter befolkningstallet. Landsstyret overvejer om man kan forenkle udligningssystemet yderligere ved at omlægge den fælleskommunale skat til landsskat og i stedet forhøje bloktilskuddet. En omlægning vil være neutral i forhold til kommunernes økonomi. En eventuelt omlægning kræver imidlertid lovændring og kan 4

5 tidligst fremlægges til forårssamlingen 2009 efter forhandling med KANUKOKA. Lad mig derfor slå fast, at der ikke er behov for lovændringer af hensyn til udligningsordningen for 2009, men at det kan komme på tale, såfremt det findes fornuftigt at omlægge den fælleskommunale skat til landsskat. Det vil landsstyret analysere i det kommende år. Jeg skal beklage den lidt uklare tekst i afsnit 6.3 omkring behovet for lovændring vedrørende skatteudligningsordningen, men håber, at det nu er præciseret. Arbejdspladser uden for de eksisterende byer og bygder vil ikke belaste kommunernes økonomi med udgifter til eksempelvis skolevæsen og socialvæsen. Landsstyret planlægger derfor at fremlægge et lovforslag på forårssamlingen 2009 om at personskatter for udlændinge beskæftiget uden for byer og bygder fra 1. januar 2010 tilfalder landskassen. Afslutning Med disse ord overlader jeg redegørelsen til Landstingets velvillige behandling. 5