Nyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

Transkript

1 Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

2 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet ph@poulahelth.dk pmh.om@cbs.dk

3 Topologi i professionelle landskaber High ground Swampy lowlands Kilde: D. Schön

4

5 Hvad er praksis? Samfundet er forblændet af en uddannelsespolitisk logik, som har sin rod i teoriernes højborg, langt væk fra den praksis, som giver grundlag for et menneskeskabt velfærdssamfund. Lederuddannelser fører ofte til personlig udvikling gennem individuelle karriereforløb og tilskynder til udvikling af videntunge ledere, som er tilfredse med deres individuelle kompetencer. Uddannelserne er blevet til personlige projekter, som virksomhederne ikke tager ejerskab til. Uddrag af artikel: Mærk praksis slip teorityranniet

6 Lederuddannelse individuel læring 1.Tilegnelse af teoretisk viden 3. Bedømmelse af individuelle kompetencer 2. Refleksion og distance for at lære

7 Praksislæring 1. Ledelsen kollektiv læring opstiller rammer for læring 3. Udvikling af brugbare kompetencer 2. Fokus på den enkelte og fællesskabet

8 Forskellige rationaler hæmmer brug af viden Uddannelse Offentlige lederuddannelser skal professionalisere ledelse Lederuddannelser specialiseres og afgrænses ofte til et bestemt ledelsesniveau Ledelse er et spørgsmål om en faglighed, der bygger på teoretisk og generaliserbar saglighed Praksis Offentlig ledelse skal leve op til kravet om høj effektivitet Der er ikke tradition for læring i organisationen og praksis har ikke høj status Lederskab bliver til gennem begivenheder, der opstår overalt i lederens hverdag

9 Læring i praksis på to måder Transfer Viden overføres til praksis Afhænger af læringsmiljø på arbejdspladsen Der opstilles forventninger til uddannelsen Transformativ læring Aktionslæring sker i organisationen Praksis skaber grundlag for teoretiske begreber Struktureret og guidet læring

10 Fremtidens udfordring Udfordringen bliver fremover, hvordan man kan koordinere og time transfer og transformation, så både virksomheden og den enkelte leder tager ansvar for læring i praksis, som åbner for innovation og frigør potentialer i organisationen

11 4 elementer skal indgå i vellykket læring 1. Det første element er uddannelsens blik på læring i praksis 2. Det andet er organisationens blik på ledelse af læring 3. Det tredje er lederens blik på sit eget lederskab som læring 4. Det fjerde er ledergruppens blik på transformativ læring

12 Transformativ læring A. Ledere kan frigøre organisationens potentiale gennem struktureret læring i deres egen praksis B. Selv små eksperimenter kan have en stor læringsmæssig effekt, hvis ledere og andre i organisationen lærer at observere og mærke påvirkninger fra eksperimenterne C. Læring i praksis kan ændre lederes måde at handle på og kan transformere ikke blot lederne selv - men hele organisationen

13 Tendenser i lederskab over tid Instrumentelt lederskab Diskursivt lederskab Responsivt lederskab Lineær tænkning 2. ordens refleksion Stemning Rationalitet Kompleksitet Kreativitet Fastlåst hierarki Tænkning Handling Delegering Forhandling Læring i praksis

14 Fra effekter til affekter i lederskab Virkeligheden har det med at bevæge sig. Indsætter vi en forskel opløses den konstant. Det, vi genkender som styring, bliver dermed hurtigt ustyrligt og skaber behov for mere styring. Det dræber engagementet og glæden som så igen spænder ben for, at vi faktisk knytter an til den forskel, der skal minimeres og styres på. Det handler om at se, hvad der bevæger os. Rører vi andre rører og bevæger vi også os selv. I eksperimentariet arbejdes der med teknikker, der på en og samme tid er æstetiske og politiske, pragmatiske og spekulative. Vi vil se bevægelser og mærke, hvordan de bevæger os... Kilde: Amhøj 2012

15 Formålet med forskningsprojektet Læring i praksis vejen til bedre lederskab a. Læring i egen praksis kan skabe grundlag for processer, som ændrer holdninger og adfærd, dvs. transformative processer; for det er i den daglige kontekst ledere finder de udfordringer, de skal lære at håndtere b. Praksis kan fremover blive det sted, hvor udvikling af kompetencer kommer til at ske, så det ikke udelukkende er abstrakte teorier der bestemmer, hvad god ledelse er c. Fremtidens ledelse forudsætter, at ledere kan bidrage til at skabe mere for mindre; derfor skal ledere lære at gøre noget andet end de plejer: de skal lære at arbejde med det potentiale, der allerede er - på nye og innovative måder

16 En ny form for ledelseslæring Der har i forskningsprojektet været tale om en form for ledelseslæring, hvor lederen selv eksperimenterer med sin læring. Dermed er der tale om et skifte i læring, som markerer en tendens væk fra uddannelse af ledere til udvikling af ledere (Raffensøe og Staunæs 2014). Lederne i projektet lærte som medforskere at skabe og iagttage eget lederskab i praksis og dermed samtidig skabe en ledelses-læringsproces til gavn for deres eget lederskab og dermed også for organisationen. Projektet skabte nye muligheder for at skabe læring med det formål at udvikle og transformere både den enkelte leder og organisationen

17 Skab overgang Eksperimenter som grundlag for læring Nye Nye vaner vaner skaber en skaber ny bæredygtig en ny social virkelighed SOCIALT DRAMA Eksperimenter og leg skaber grundlag for læring i praksis ÆSTETISK DRAMA

18 Overgangsritualer Man skal markere, når man skal i gang med et eksperiment. Det skaber den rette stemning. Derfor bør man starte med et overgangsritual. Efter eksperimentet skal man igen lave et overgangsritual, så man kommer tilbage til hverdagen.

19 Begivenhed Model for eksperimenter Grounding Centrering Affekter Værdier Det væsentligste Den ægte følte tanke KROP TANKE RUM Bevægelser Det potentielle Det virtuelle

20 Hvad er affektiv læring En læringsmodel baseret på æstetisk performance med det formål at lære ledere at eksperimentere i praksis ved at åbne sanserne gennem krop, rum og tanker En struktureret og styret kollektiv læringsform, hvor grupper af ledere i egen organisation, på uddannelser og andre steder udvikler ny viden baseret på eksperimenter En forholdemåde til at møde, være i og interagere med verden som leder, hvor man mærker og lægger mærke til verden på nye måder Kilde: Ledelse og læring i praksis, 2019

21

22 Elementer i forskningsprojektet Eksperimenter Kroppens sprog Ægte følt tanke Det fysiske rum Det virtuelle rum Læringsproces Aktionslæring Etnografi Læringsmål Læringsgruppe

23 Facilitere læreprocesser Gruppecoaching Eksperimenter som får ledere til at gøre noget andet end de plejer Læring i praksis vejen til bedre lederskab Læringsgrupper Aktionslæring Makkerpar

24 Etiske principper for lokale læringsforløb Tag afsæt i ledergrupper og -team Walk the talk Organisatorisk mod og vilje til at afprøve nye veje til læring i praksis Opstilling af lokale læringsprincipper Opbakning fra nærmeste leder, lederkollegaer og medarbejdere