Tema: Litteratur og samfund

Transkript

1 DECEMB ER 2006 (2HF063-DAA) Tema: Litteratur og samfund Hæfte 1

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Hans Kirk: Literatur og Tendens Per Højholt: Opfordring til oprør Nina Davidsen: Teatret i tiden Billeder: Side 10: Harriet Backer: Ved Lampelys Maleri (64,7 x 66,5 cm), Rasmus Meyers Samlinger, Bergen. Side 11: Ib Spang Olsen: Børnebiblioteket! Plakat (60 x 42 cm), ca Bibliotekscentralen. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 4. Fædrelandssang af Helge Rode 5. Artikel af Kjeld Abell 6. Romanuddrag af Kirsten Hammann Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet 3

3 Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF december 2006 (2HF063-DAA) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. NB: Nedenstående justering af opgaverne er lavet til brug for Skriftlig dansk i hf. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 34, 59, 94, 100. Tema: Litteratur og samfund Tekster og billeder i hæfte 1 og 2 handler om, hvad litteratur og kunst kan bruges til, f.eks. i politiske og ideologiske sammenhænge. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om, hvad litteratur kan bruges til. I besvarelsen skal du analysere og fortolke Helge Rodes tekst (tekst 4) med henblik på at belyse dens holdninger til fædrelandet (f.eks. dets landskab, historie og sprog) samt dens funktion som fædrelandssang. Du skal desuden inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 2 Skriv en argumenterende artikel til avisen om kunstens rolle i samfundet. I besvarelsen skal du gøre rede for synspunkter og virkemidler i Kjeld Abells tekst (tekst 5) samt diskutere dens holdning, idet du inddrager de centrale synspunkter i Nina Davidsens tekst (tekst 3). Opgave 3 Skriv en introducerende artikel til et almenkulturelt tidsskrift om, hvordan skønlitteratur kan fungere som indlæg i den offentlige debat. I besvarelsen skal du karakterisere hovedpersonens holdning i Kirsten Hammanns tekst (tekst 6) og vurdere teksten som et indlæg i samfundsdebatten. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

4 1. Hans Kirk: Literatur og Tendens Teksten er et uddrag af en artikel i Kritisk Revy, Hans Kirk ( ), dansk forfatter Det er ejendommeligt, at man i vore Dage er saa bange for tendentiøs Literatur. Som om der overhovedet kunde tænkes en Bog, der ikke propaganderer. Ethvert Værk maa give Udtryk for en Oplevelse eller en Anskuelse og være baaret af Lyst til at overbevise andre. Der er ikke fra Verdens Skabelse skrevet en Bog, som ikke paa den ene eller den anden Maade havde en Tendens, og hvorfor skulde den ellers være skrevet? Den simpleste Meddelelse til andre Mennesker har den Hensigt at virke paa en fremmed Mentalitet. Tendensen kan være af højst forskellig Beskaffenhed, den kan være mere eller mindre fremtrædende og direkte og bevidst. ( ) Men Sandheden er da ogsaa, at man ved Tendens kun forstaar den daarlige Tendens. Og den daarlige Tendens er altid de demokratiske og revolutionære Synspunkter. Den aldeles oplagte borgerlige Propaganda kaldes Neutralitet. ( ) Neutral er kun den døde i sin Grav. Literaturen lever i Tiden og maa tage Stilling til sin Tid, den kan ikke glæde sig ved at være udenfor som Skolelæreren, da Drengene sloges. Enten-eller! For eller imod! Det er ikke velopdragent at tale lige ud af Posen om den forhutlede Landarbejder, den elendige Arbejdsløse og Byarbejderen i usle Livskaar. Den, som gør det, er enten grov eller sentimental. Men det er ikke let at lukke Munden paa en Literatur, som vil tale. Kapitalen kan underlægge sig Universiteter, Skoler, Politikere og Presse, men Bogen er den uanseelige Mistelten, som ikke er lyst i Fred. Overskrift: Tendens: holdning. Ordet bruges i artiklen tillige i en mere snæver betydning om en politisk holdning. Linje 7: at virke paa en fremmed Mentalitet: at påvirke andre. Linje 20: Mistelten: i den nordiske mytologi aflagde alle planter ed på, at de ville beskytte Odins søn, Balder. Men misteltenen blev overset, og af den blev der skåret en pil, som dræbte Balder. Linje 20-21: Lyst i Fred: her: taget i ed. 5

5 2. Per Højholt: Opfordring til oprør Teksten er fra Kvababbelser, Per Højholt ( ), dansk digter Jeg kunne egentlig godt tænke mig at gøre oprør, men det ikke til at nå alt sammen. Jeg ved heller ikke hvordan man gør, sådan i detaljer, barrikader etc. Brosten er sikkert svære at få op, især den første, og så står man der og pirker, hvad nu hvis man slet ikke kan få den op? Så går man selvfølgelig hen hvor der er vejarbejde, dær har de dem jo oppe i forvejen, og så siger man: Hvad med en lille rask rå barrikade, gutter? Men så er der alle skiltene med pilene og de blippende blinklamper og alle hakkerne og skovlene og spaderne, og hvad hjælper det så man aldrig overgiver sig? Hvis folk bare går uden om bliver der ingen rejsning i Istedgade. (Forøvrigt er den vist osse asfalteret nu!) Det ville ellers være lækkert med et oprør, hr, et lille et. Et af de små danske. Dem inde fra midten, tak. Nu er de vel friske? Nej, altså, alene tanken gør mig nervøs: Hvordan begynder man? Sådan her: Man går hen til nogen der står og venter på bussen. Rejs jer, siger man så. Hva er der?? siger de så. Oprør! siger man så. De ser sig undrende om. Fra midten, siger man så, rejs jer! Men de bliver stående. Rejs jer så, siger man igen, alle danske, alle mand som en, og gør Danmark frit! Så bliver de flove, som om de alle sammen har slået en prut og så kommer bussen og dær ligger landet, i våde og lænker, og sådan er det hver gang. Næe, hr, ham Dansken er slap, slap og usund, og hvordan man får ham sund igen er ikke godt at vide. Et lille oprør, måske, fra højre, bare et lille et, 6

6 hvis De har dem i den størrelse, hr? Jamen, mand, siger nogen så, du kan jo bare mane. Der er ingenting der maner som et digt der går til tops! Men det er jo ikke sagen. For det første kan man jo ikke sådan gå hen og bare gøre det der står i digtene, Jeg er Havren, for eksempel, og for det andet er der alt for få der læser digte, ca 350 styk for mit vedkommende, og det alt alt for lidt til et oprør, næe, så skulle man snige sig ind i ugepressen eller skaffe sig adgang til massemedierne, TV eller r-a-d-i-o. Hold da kæft! For faen, gutter! Skal vi lige tage og fikse et lille råt oprør, her og nu, parat? Vi tager venstrefløjen først, de lissom flest når det drejer sig omkring oprør. Altså, venstrefløj, parat, nu: REJS JER!! Kom så op med jer! Ja, det er længe siden, sæt bajerne fra jer og kom så op, sådan, ja, fint! Og så midten, kom så, midten, nu! Alle sammen, ingen slinger i valsen, kom så, op og då. Godt nok. Og så højrefløjen, kom så, højrefløj! (Pause) HALLO! Hallooo, højrefløj! Op med Dem, ja, det er Dem jeg taler til, hr! (Bliv nu siddende, Erhard, det er ikke nogen afstemning, det her!) Er De oppe, hr? Fint! Står vi så? Har alle rejst sig nu? Alle mand som en? Gå så ud og gør Danmark frit, pigerne er begyndt. Linje18-20: Oprør fra midten: titlen på en populær debatbog fra 1978, skrevet af Villy Sørensen, Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen. Linje 72: Erhard: Erhard Jakobsen, dansk politiker. 7

7 3. Nina Davidsen: Teatret i tiden Teksten er et uddrag af et interview i Information 20. december 2005 med tre yngre danske dramatikere og instruktører, Christian Lollike, Simon Boberg og Nina Bassett. Nina Davidsen, dansk journalist Nina Bassett: Vi sætter os ind i en teatersal sammen med en gruppe mennesker, vi ikke kender, og oplever en historie udspille sig foran os. Kulissen kan være flot og naturalistisk og skuespillerne spille totalt overbevisende, men som publikum er vi nødt til at bevæge os ud over kulissen og stolerækkerne for at gå med på illusionen. På den måde bliver vi aktivt medskabende i historien. Det er helt anderledes på film, hvor det hele går ud på at gøre illusionen så virkelighedsnær som muligt. På scenen vil det hele tiden bevæge sig. Der vil altid være en eller anden form for udveksling med publikum, og den er uhyre vigtig. Den giver os mulighed for at bruge og forstærke vores evner til at leve os ind i andre universer og afprøve vores følelser. Udvekslingen mellem publikum og scene gør, at vi kan identificere os med en luder fra Litauen eller en soldat fra Balkan og opdage, at det er også mig, eller det er ikke mig. Vi træner vores medmenneskelighed. Der har teatret en stor force, fordi det har muligheden for at vise en diversitet, som jeg oplever, andre medier mangler, fordi de er så fokuserede på mainstreamproduktet Kan teatret sige noget om en politisk samtid, som ikke kan siges bedre af for eksempel pressen? Nina Bassett: Teatret har det privilegium, at det på mange måder appellerer til fordybelsen. Som teaterskabere arbejder vi med et stof, som vi har fordybet os i, undersøgt og sat spørgsmålstegn ved, og derefter samler vi folk i et rum og beder dem om at fordybe sig i det, vi har fundet frem til. Og det mest spændende i forhold til andre medier er, at hundrede mennesker kan forlade rummet med meget forskellige oplevelser af, hvad de har set. Christian Lollike: Jeg synes absolut, at teatret kan nå langt videre, end pressen gør. For det første kan du få langt flere meninger i spil, og for det andet har du for eksempel kroppene, som kan underspille det, der siges, hvilket giver et helt nyt rum af nuancer. Men jeg synes sådan set heller ikke, at det skal sammenlignes, for så ender vi i den 70 er-politiske tænkning. Jeg synes, det væsentligste er at få den enkelte til at tvivle mest muligt på sig selv og sine egne holdninger. Simon Boberg: Når man spørger, om teatret kan sige noget, er det lige så dumt som at spørge, om digte kan sige noget. De er jo bare, ligesom teatret også bare er. Teatret kan skabe et rum på en måde, som ingen andre medier kan, fordi man selv er til stede som en del af værket. Teatrets eneste regel er samtidigheden i rummet. Alle andre regler kan bøjes, knækkes, ændres og manipuleres på alle mulige måder, men det, der sker på scenen, sker i samme rum og tidsrum som det, publikum befinder sig i, og det er helt enestående. 8

8 Gør forestillingen om stor kunsts tidløshed det ikke umuligt at lave teater, som kommenterer direkte på aktuelle samfundsmæssige og politiske forhold? Simon Boberg: Jeg synes i det hele taget, det er problematisk at tale om kunst, når man er kunstner, for det er ikke vores problem. Især ikke når man laver teater. Kunsten er jo ikke noget, jeg beskæftiger mig med. Kunsten opstår i det øjeblik, der er et menneske, der ser det og får en kunstnerisk oplevelse. Christian Lollike: I sidste ende synes jeg faktisk, det er tæt forbundet med teknik og form. Hvis det er tilstrækkeligt godt skrevet og behandler sin nutid tilstrækkeligt varieret, kan det godt stå mange år frem i tiden. Men omvendt, hvis man sætter sig ned og skriver til evigheden og for eksempel udskriver alle årstal, tror jeg ikke, at der er større chancer for, at det står distancen. Simon Boberg: Jeg tror ikke, det ene udelukker det andet. De fleste af for eksempel Shakespeares stykker er jo meget politiske, hvis man kigger på den samtid, de er skrevet i. De støtter for eksempel direkte eller indirekte den siddende konge. Men de er også bare så godt skrevet, at de træder ud af den oprindelige samtid i en anden tid og pludselig bliver politiske på en anden måde. Så jeg tror ikke, at det bliver vanskeligere at skabe stor teaterkunst, fordi man forholder sig til den politiske virkelighed. Snarere tværtimod, måske Kunne I skitsere nogle politiske dagsordner, som I gerne så på scenen? Nogle samfundsdiskussioner, der mangler i teaterrummet i dag, måske sågar noget I selv kunne tænke jer at lave? Christian Lollike: Det, som interesserer mig i øjeblikket, cirkler omkring noget religiøsitet, næstekærlighed og angst. Disse emner vil spille en rolle i de næste forestillinger, jeg laver, for selvom begreberne har en eksistentiel klang, er de i høj grad underlagt politiske dagsordner. Simon Boberg: Jeg synes egentlig ikke, vi gør andet end at sætte aktuelle diskussioner på scenen. Jeg kunne godt tænke mig at bruge scenen til at sige noget om konsekvenserne af at leve i et markedsstyret samfund, men det er også det, jeg lige har prøvet at lave et stykke om. Linje 13: diversitet: mangfoldighed. Linje 26: underspille: nedtone. Linje 46: udskriver: her: fjerner. 9

9 10 Harriet Backer: Ved Lampelys, 1890.

10 Ib Spang Olsen: Børnebiblioteket! Ca