Sund livsstil på ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund livsstil på ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden TemaNord 2011:511 Ved Stranden 18 DK-1061 København K Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse fokus på sund mad og bevægelse I dette katalog beskrives eksempler på best practice projekter om sund mad og bevægelse for årige på uddannelsesinstitutioner i Norden. Netop i ungdomsgruppen er der mange elementer, der spiller ind på de unges udvikling, trivsel og sundhed. Det at have sunde mad- og bevægelsesvaner som ung er med til positivt at påvirke både læring og trivsel videre frem. Mange unge har en uhensigtsmæssige livsstil omkring mad og bevægelse og ofte videreføres disse vaner ind i voksenalderen. Herved øges risikoen dels for mistrivsel dels for følgesygdomme som overvægt, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt, at sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet udvikles og tilpasses det komplekse ungdomsliv både med indsatser, der fremmer den personlige udvikling og med indsatser, der lægges ind i det miljø og den struktur, der omgiver de unge. Her kan uddannelsesinstitutionerne være med til at sætte rammer for sund livsstil på skolerne, så de unges muligheder for at træffe sunde valg bliver nemme valg. Indholdet i kataloget koncentrerer sig derfor om beskrivelse af best practice eksempler rettet til unge på ungdomsuddannelser, hvor der er forankring i det øverste ledelsesmæssige og politiske niveau. Eksemplerne er valgt gennem kontakt med den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier. TemaNord 2011:511 ISBN omslag2.indd :12:56

2

3

4 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse Camilla Berg Christensen, Tove Vestergaard og Berit Ziebell TemaNord 2011:511

5 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse TemaNord 2011:511 Nordisk Ministerråd, København 2011 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Omslagsfoto: Photodisc/Colourbox Oplag: 130 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

6 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Formål Opbygning Metode Afgrænsning Referencer Unges forhold til mad og bevægelse Unges ændring af vaner Referencer De udvalgte projekter Danmark Elementer af unges sundhedsstatus i Danmark Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempler på danske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Projekt Sund skole VIA University College med VIA erhvervsuddannelse Horsens Idræt og sundhed på Århus TECH og CPH WEST CPHWEST Referencer Norge Elementer af unges sundhedsstatus i Norge Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på norsk initiativ for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Elementer af unges sundhedsstatus i Sverige Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på svensk initiativ for at fremme bevægelse på en ungdomsuddannelse Referencer Finland Elementer af unges sundhedsstatus i Finland Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på finsk initiativ for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Island Elementer af unges sundhedsstatus i Island Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempler på islandske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Opsummering Danske best practice eksempler Norsk best practice eksempel Svensk best practice eksempel... 56

7 9.4 Finsk best practice eksempel Islandsk best practice eksempel Anbefalinger Anbefalinger udledt af best practice og workshop...59 Appendices...63

8 Forord I dette katalog følges op på Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og motion, som blev udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem de 5 nordiske lande, Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Kataloget er ment som et inspirationsmateriale og skal ses som en forlængelse af det nordiske katalog Et bedre liv for børn og unge gennem mad og motion, som indeholdt best practice initiativer for børn og unge mellem 0 og 15 år. I kataloget her beskrives best practice projekter om sund mad og bevægelse for årige på uddannelsesinstitutioner i Norden. Den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier har anbefalet best practice eksemplerne til kataloget. Derved er kvaliteten af disse projekter verificeret af personer med overblikket over gode initiativer på ungdomsuddannelser i deres respektive lande. Kataloget omfatter således udvalgte sundhedsfremmende projekter på ungdomsuddannelserne i Norden. Kataloget er blevet til i samarbejde med projekternes repræsentanter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island fra regeringsniveau til praktikerniveau. Tak for den store velvillighed og hjælpsomhed i mailkorrespondancer og besøg. Desuden tak til alle, som var med på workshoppen den 1. december Her deltog interessenter indenfor ungdomsuddannelser og projektledere fra de forskellige best practice projekter. Det var en inspirerende dag, og bidragene er inddraget i kataloget til det videre arbejde i Norden omkring sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne. Den nordiske referencegruppe består af Anja Ramberg Sæther, Helsedirektoratet, Norge Annica Sohlström, Livsmedelsverket, Sverige indtil oktober 2010 Irene Mattisson, Livsmedelsverket, Sverige fra oktober 2010 Hólmfríður Þorgeirsdóttir, Folkesundhedsinstituttet, Island Suvi Virtanen, Institut for sundhed og velfærd, Finland Tove Vestergaard, Fødevarestyrelsen, Danmark

9 8 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Indsamling af viden og information, afholdelse af workshop samt udfærdigelse af dette katalog er udført fra ernæringskontoret i Fødevarestyrelsen under ledelse af koordinator Bente Stærk: Camilla Berg Christensen, Cand. Scient. human ernæring Tove Vestergaard, projektleder for ungdomsuddannelser i Danmark Berit Ziebell, projektleder for nordisk projekt.

10 1. Baggrund Både den nordiske 1 og de fem nationale handlingsplaner i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark har målsætninger om, at sundhed hos børn og unge skal forbedres. Hidtil har målgruppen for initiativer i høj grad fokuseret på førskolen og grundskolen, men sundhedsudfordringerne er store på ungdomsuddannelserne. Netop i ungdomsgruppen er der mange elementer, der spiller ind på de unges udvikling, trivsel og sundhed. De forlader grundskolen med kendte kammerater og et kendt og sandsynligvis trygt miljø. Der kræves god egen evne til at mestre alt det nye, der sker i denne overgangsfase. De unge skal bl.a. forholde sig til nye kammerater, nye lærere og den nye uddannelse. For nogle er det OK og spændende at skulle i gang med noget nyt, for andre kan det skabe usikkerhed og problemer. Det kan ofte resultere i anderledes og usunde levevaner, både hvad angår tobak, alkohol og den mad, de unge spiser, samt hvor meget de bevæger sig i det daglige. Det er vist, at en stor del af de unge i Norden ikke følger de Nordiske anbefalinger om at begrænse fedt og sukker i maden og om at være fysisk aktive i mindst en time om dagen. Indtaget af frugt og grønt falder, og indtaget af fastfood og usunde snacks stiger i ungdomsperioden (Arcan C, 2007). De primære kilder til sukker er sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is og lignende. De unges fysiske aktivitetsniveau falder fra 12 års alderen til efter endt ungdomsuddannelse, hvor det stabiliseres. Ofte føres vaner, som man får i barne- og ungdomslivet, videre i voksenlivet uanset, om de er sunde eller usunde. Hvis vanerne er usunde, øges risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som bl.a. overvægt, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme (Haerens L, 2007). Når vanerne er sunde, påvirkes både den generelle trivsel positivt og unge i uddannelsessystemet får bedre udbytte af undervisningen og fastholdes i uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at det sundhedsfremmende arbejde udvikles i forhold til unges verden, og at indsatsenes strategier tilpasses det komplekse ungdomsliv. Det sker bl.a. ved at sigte mod indsatser på ungdomsuddannelserne, dvs. de steder, hvor de fleste unge befinder sig i det daglige. Her er det muligt at sætte ind både på det personlige plan, i de unges sociale netværk og i skolernes miljø og rammer. Ved at lægge sundhedsfremmende indsatser ind i selve skolens organisation, kan de unge guides til et sundt skoleforløb med større mulighed for at kunne holde sig energiske, koncentrerede om opgaver, lære mere og derudover mindske et evt. frafald i uddannelsen. 1 Health, food and physical activity. Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity. Nordic Council of Ministers, 2006

11 10 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Indholdet i dette katalog koncentrerer sig om beskrivelse af indsatser rettet til unge på ungdomsuddannelserne, hvor der er forankring i det øverste ledelsesmæssige og politiske niveau. 1.2 Formål Formålet med kataloget er: at indsamle viden om, hvordan ungdomsuddannelserne i de nordiske lande er organiserede at klarlægge, hvordan hvert land arbejder med sundhedsfremmende indsatser vedrørende mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne at finde, udveksle viden og erfaringer om veldokumenterede best practice projekter på sundhedsfremmende indsatser, som kan være til fælles gavn for de nordiske lande. Projektet blev afsluttet med en workshop i december 2010 med det formål at udveksle viden og erfaringer på tværs af de nordiske lande og at skabe nordisk merværdi omkring sunde mad- og bevægelsesvaner på ungdomsuddannelserne i Norden. 1.3 Opbygning Kataloget er opbygget på følgende måde Metoden for dataindsamling i Norden (Kap. 1.4) Afgrænsning hvad er ikke medtaget i dette katalog (Kap. 1.5) Unges forhold til mad og bevægelse (Kap. 2) Best practice projekter udvælgelse (Kap. 3) De enkelte nordiske landes projekter (Kap. 4 8) For hvert land beskrives: o Status på sundhed med fokus på mad og bevægelse for de unge o Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning og evt. udmelding om ansvar for sundhedsindsatser o Det pågældende lands projekt, som er udvalgt til at være best practice. o Projektets særlige virkemidler o Projektets resultater Opsummering af landenes projekter med ligheder, forskelligheder og særlige kendetegn (Kap. 9) Anbefalinger inspireret af landenes projekter og workshoppen (Kap. 10).

12 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Metode Den indsamlede viden bygger på: Mailkorrespondance Internetoplysninger Interview Workshop Gennem mailkorrespondance og telefonsamtaler dels med den nordiske referencegruppe, dels med repræsentanter for projekter i de nordiske lande er viden om ungdomsuddannelsernes opbygning og ansvar for sundhedsfremme indsamlet. Desuden hjalp referencegruppen med at lokalisere best practice projekter eller henviste til samarbejdspartnere, som kunne hjælpe. Best practice projekterne er på den måde verificeret til at have en vis kvalitet. Da best practice projekterne var lokaliseret, blev der etableret kontakt til den projektansvarlige og ledelsen på skolerne og aftalt besøg med henblik på interview om projektet. Interviewene foregik som semistrukturerede interview, hvor interviewet både blev bestemt af de overordnede emner, og hvor den interviewede i høj grad fik lov at ytre sig og således blive medbestemmende om interviewets indhold. Interviewene blev optaget på diktafon og nedskrevet efterfølgende, men de er ikke transskriberet ord for ord. Landenes særlige fokusområder og succeser blev fremhævet, ligesom barrierer og udfordringer i projekterne blev fremlagt og diskuteret. 1.5 Afgrænsning De unge på ungdomsuddannelserne I kataloget bliver der fokuseret på unge mellem 16 og 20 år. Det er den alder, de fleste har, når de går på ungdomsuddannelse i Norden. Best practice og litteratur Projekter i kataloget er valgt ud fra følgende kriterier: Forankrede i skolens ledelse og organisation, og helst i ministerium eller anden myndighed Direkte kopierbare eller kan bruges som inspiration for andre skoler Evaluerede Skulle dække forskellige uddannelsestyper

13 12 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Studier og rapporter, der bliver henvist til, er udtryk for de strømninger og tendenser, som er på unge- og sundhedsområdet i Norden, og ikke et resultat af en dybdegående litteratursøgning. Mad og bevægelse Trivsel er et centralt element i unges liv og omfatter meget mere end sund mad og bevægelse. Indikatorer på trivsel eller mangel på samme kan være graden af personlige problemer, ensomhed, sammenhængsfølelse og forventningspres. Manglende trivsel f.eks. målt med indikatoren ensomhed kan have sammenhæng med øget risiko for både fysisk inaktivitet og overvægt (Aaen S, 2006). I dette katalog har vi valgt at fokusere på mad og bevægelse, som begge kan associeres med trivsel. Selvstyrende områder I Nordisk Ministerråd indgår også de 3 selvstyrende områder, Åland, Grønland og Færøerne. Der er ikke søgt efter indsatser om mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne i disse områder. Forhåbentlig kan kataloget bruges som inspiration også der. Referencer Aaen S, Nielsen GA (2006) Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark, MULD rapport Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Arcan C, Neumark-Stainzer D, Hannan P et al. (2007) Parental eating behaviours, home food environment and adolescent intakes of fruits, vegetables and dairy foods: longitudinal findings from project EAT. Public Health Nutr. Nov (10): Haerens L, De Bourdeaudhuij I, Maes L et al. (2007) The effect of a middle-school healthy eating intervention on adolescents fat and fruit intake and soft drinks consumption. Public Health Nutr. Vol 10 (5): Kvale S, (1997) Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.1.udgave 12.oplag, Hans Reitzels forlag København 1997.

14 2. Unges forhold til mad og bevægelse 2.1 Unges ændring af vaner Unges spise- og bevægelsesvaner er præget af den komplekse verden, de lever i. De bliver påvirket af mange forskellige faktorer, som har varierende betydning alt efter den situation eller det miljø, de unge befinder sig i. Det kan antages, at unge besidder tre primære vidensområder: Faktuel viden Tilhørsforhold og roller Handleerfaringer Når unge reflekterer i forhold til disse tre vidensområder, opstår en ny kategori, som kan kaldes kreativ viden. Deres adfærd afhænger således af, hvordan de bruger deres tre primære vidensområder. De bruger deres tidligere erfaringer, og sandsynligheden for, at de handler på samme måde i en ny situation, er størst, hvis de har haft en positiv oplevelse tidligere. Et eksempel kunne være, at de lavede mad med vennerne og fik en erfaring med, at det var nemt og hyggeligt. Dette ville give motivation til at gøre det igen. Unges forhold til mad Unge taler om mad i forhold til, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide (Wistoft K, 2008). Dette støttes af et amerikansk studie (Story M, 1986) af unge, som beskriver, at unges madpræferencer er et kritisk punkt for deres madvalg og -indtag. I forhold til sund mad og fastfood beskriver Shepard J (2006) i et systematisk review, at unge forbinder sund mad med forældre og voksne generelt samt med hjemmet. Fastfood bliver derimod forbundet med fornøjelse, socialt samvær og venskab. Fastfood forbindes dog også med dårligere udseende, og der er generelt en positiv holdning til sund mad. En norsk undersøgelse af Mohagen S (2010) viser en tendens til, at unge efterspørger sundere fastfood, og desuden at flere faktorer spiller ind i madvalget, bl.a. pris, tilgængelighed og mæthedsfølelse (Mohagen S, 2010). Unges forhold til bevægelse Unge lever her og nu og bekymrer sig sjældent om, hvad der skal ske med dem, når de bliver gamle (Kelly KB, 1993). Unge dyrker sport, primært fordi det er sjovt, og fordi det giver kammerater. Den sundhedsmæssige betragtning kan også have en betydning, men det er ikke det mest betydningsfulde. Det er vigtige observationer, som med

15 14 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fordel kan bruges i sundhedsfremmende projekter. Der kan selvfølgelig også være andre grunde til at dyrke sport, f.eks. at det forbedrer ens udseende. Unge og ungdomsuddannelse Størstedelen af unge i Norden fuldfører en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ungdomsuddannelserne er velegnede institutioner til at nå majoriteten af unge mennesker, og at deres mad- og bevægelsesvaner muligvis kan påvirkes herigennem. Spisemiljøet i skolen har en anseelig indflydelse på, om unge har lyst til at spise og på, hvilken mad de spiser. Erfaringerne fra besøgene rundt i de nordiske lande peger på, at de unge hver dag på skolen spiser op til to måltider og desuden snacks afhængig af skoledagens længde, skolens måltidskultur og den unges præference. Snacks og drikkevarer kan ofte købes i automater på skolen. Herudover findes der ofte diverse salgssteder i skolens nærmiljø. Det kan f.eks. være den lokale shawarmabar, en benzintank eller supermarked. Tilgængeligheden af sund såvel som usund mad er således afhængig dels af skolens udbud dels af nærmiljøet. Referencer Brink, A (2009) Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen: Report 7. Kelly KB, Alvén B, Erdes L, Erneholm T, Johannisson I & Mattsson-Elofson E. Ungdomars hälsovanor och riskbeteenden. Läkartidningen 1993; 90(8): Mohagen, S Masteroppgave UMB IKBM ved Universitetet for miljø og biovitenskap ved 2010, Shepard J, Harden A, Rees R et al. (2006) Young people and healthy eating: a systematic review of research on barriers and facilitators. Health Educ. res. vol 21: Wistoft K, Grabowski D, Højlund H. Unge hjerter. Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området 3. Best practice

16 3. De udvalgte projekter De valgte best practice eksempler er forskellige på en række punkter. Bilag 1. De er således et udtryk for den variation, der er på organisatorisk og ledelsesforankrede sundhedsfremmende projekter på ungdomsuddannelserne i de nordiske lande. Best practice projekterne er valgt i samarbejde med den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier. Derved er kvaliteten af best practice verificeret af personer med overblikket over gode initiativer på ungdomsuddannelser i deres respektive lande. Kriterier I arbejdet med at finde best practice er en række kriterier sat op med henblik på, at eksemplerne opfylder formålet med opgaven. Alle katalogets eksempler opfylder dog ikke samtlige kriterier. Kriterierne for best practice er: Organisatorisk forankret i ledelse, myndighed eller lignende Erfaringer viser, at succesraten med sundhedsfremmende initiativer stiger, når der arbejdes med ledelsesmæssig opbakning og prioritering. Kopierbare eller bruges som inspiration Det prioriteres, at projekterne har sundhedsfremmende elementer, som kan overføres til andre skoler og evt. også andre uddannelser. Evalueret Evaluering bruges til at forbedre indsatsen og måle, om den har effekt. Evaluering er derfor essentiel for, at projekter skal kunne bruges fremadrettet af andre ungdomsuddannelser og institutioner samt for at skabe merværdi. Dække forskellige uddannelsestyper Katalogets best practice projekter skal komme omkring forskellige uddannelsestyper, da målgrupperne er meget forskellige. Afhængig af hvilken type uddannelse der er tale om, er der brug for forskellige tilgange og virkemidler i projekterne.

17 16 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Foto: Colourbox

18 4. Danmark 4.1 Elementer af unges sundhedsstatus i Danmark Data for danske unge i alderen år (Brink A, 2009): 5 % bruger ikke tid på fysisk aktivitet i løbet af en uge 21 % er fysisk aktive 1 3 timer om ugen 12 % karakteriserer deres fritidsbeskæftigelser som stillesiddende. Denne andel er stagneret siden I forhold til anbefalingerne spiser danske unge for meget tilsat sukker og for lidt frugt og grønt. Den største procentvise andel af sukkeret indtages udenfor hovedmåltiderne, idet 49 % af det daglige sukker indtag kommer fra mellemmåltider hos de årige og 52 % hos de årige (Fagt S, 2007). 4.2 Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Ungdomsuddannelser i Danmark er opdelt i to adskilte spor, der foregår i hver sin type institution. Erhvervsrettede uddannelser (Yrkesuddannelser) Erhvervsrettede uddannelser udgør merkantile, tekniske, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelser. Der er fri adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb direkte efter grundskolens 9. klasse, og de varer 2 5 år. Erhvervsrettede uddannelser er vekseluddannelser mellem skole- og praktikforløb. De kvalificerer den studerende til at begynde i job straks efter endt uddannelse. Der er ingen deciderede sundhedsfag for eleverne. Styring Det er Folketinget, der vedtager de overordnede rammer for erhvervsuddannelserne. Det gælder uddannelsernes styring, struktur og formål, men også rammerne for institutionernes opgaver og udfoldelse. Derudover er der en række råd, faglige og lokale udvalg, der fastsætter uddannelsernes rammer og indhold mv. Undervisningsministeriet opfordrer til, at sundhed bliver en pædagogisk aktivitet, men der er intet krav.

19 18 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser er 2 3-årige studieforberedende uddannelser. Der er den Almene studentereksamen (stx), Højere handelseksamen (hhx) og Højere teknisk eksamen (htx). De to sidste har kortere ulønnet praktik. Udover disse 3-årige forløb, kommer der de 2-årige forløb: Højere forberedelseseksamen (hf) som er rettet mod voksne og International baccalaureat (Ib) som er en international almen gymnasial uddannelse, der foregår på engelsk. De gymnasiale uddannelser har til formål at forberede unge til videregående uddannelser. Sundhed varetages i teori og praksis bl.a. gennem idrætsfag. Styring Undervisningsministeriet har ansvaret for indholdet i uddannelserne. Det konkrete ansvar for undervisning og eksamen ligger hos de enkelte institutioner. Undervisningsministeriet forsøger at fremme sundheden på de gymnasiale uddannelser gennem to ugentlige idrætstimer og via forsøgs- og udviklingspuljer. Gymnasierne er selvejende institutioner, og skolebestyrelserne har derfor mulighed for at prioritere sundhed, hvis de finder det formålstjenligt. Særlige grupper Produktionsskoler tilbydes unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Skoleforløbet varer 3 10 måneder med henblik på, at den unge opnår kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Styring Produktionsskolerne får et tilskud af kommunen, som til gengæld godkender institutionens vedtægter. 4.3 Eksempler på danske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet har et overordnet mål om, at 95 % af en årgang i 2015 skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette mål skal sikres bl.a. ved, at alle ungdomsuddannelsessteder hvert år indsender en handlingsplan til undervisningsministeriet til godkendelse. Heri fremgår bl.a. hvilke initiativer skolen har taget og vil tage for at øge andelen af elever, som gennemfører deres uddannelsesforløb. Disse initiativer kan være af sundhedsfremmende karakter f.eks. om sund mad og bevægelse samt andre sundhedsrelaterede emner. I dette katalog er der fokuseret på to danske sundhedsprojekter med forskellig organisatorisk struktur.

20 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden 19 Det ene eksempel er en teknisk skole, der følger op på en overordnet regional sundhedspolitik i VIA University College, som dækker Region Midtjylland. Det andet eksempel er ophængt i Undervisningsministeriets Forsøgs- og Udviklingsmidler. Her er fremhævet en teknisk skole i Aarhus, og en merkantil uddannelse i Ballerup ved København. 4.4 Projekt Sund skole VIA University College med VIA erhvervsuddannelse Horsens VIA erhvervsuddannelse Horsens er en teknisk skole med forskellige erhvervsgrene, der har organisatorisk forankring i VIA University College. VIA erhvervsuddannelse Horsens gennemfører et bredt udvalg af sundhedsinitiativer for både medarbejdere og elever med udgangspunkt i VIA University College overordnede sundhedspolitik. Projekt Sund skole er det overordnede koncept, som VIA erhvervsuddannelse Horsens efter projektopstarten har arbejdet ind i skolens drift. Der fokuseres på helhedssynet omkring, hvad en sund skole er med flere særskilte aktiviteter. Målgrupperne er både de ca. 150 medarbejdere og 1100 elever. Indtil videre (2010) har skolen centreret aktiviteter omkring mad og bevægelse. Den vil senere også fokusere på psykisk arbejdsmiljø. VIA University College VIA University s Sundhedspolitik VIA Erhvervsuddannelse Horsens Elever Medarbejdere Sund skole Figur 1: Opdragsgiveren til best practice projektet VIA University College ses øverst i figuren. VIA Erhvervsuddannelse Horsens er skolen, hvor projektet foregår. Skolen følger VIA University College sundhedspolitik, som er afbilledet til venstre på figuren. Målgruppen er elever og medarbejdere afbilledet under skolen. Nederst er best practice projektet, som hedder Sund skole.

21 20 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Skolen vil igennem projekterne gerne bidrage til medarbejdernes og elevernes velbefindende. Derudover er agendaen for elevprojektet at opfylde Undervisningsministeriets politik om at øge andelen af elever, der gennemfører et uddannelsesforløb. En undersøgelse af medarbejdernes sundhedstilstand viste, at denne ikke var optimal (Strøh L, 2009). Undersøgelsen var en øjenåbner for ledelsen og medarbejdere, og det skabte en motivation for at arbejde med sundhed for dem selv og eleverne (Ørsted L, 2010). Medarbejdere og skolens elevråd vurderede, hvilke sundhedsinitiativer skolen skulle investere i ud fra et prioriteringsskema suppleret med økonomiske betragtninger. På baggrund heraf valgte ledelsen at indrette et motionslokale og indføre morgenmad. Foto: Nana Reimers Projekt Sund skole Projektet omfattede alle elever på grundforløbet og havde fokus på sund mad og fysisk aktivitet. Perioden var fra august til december Elevaktiviteterne omfattede bl.a. Introduktion af Sund skole projektet med dragebåds-sejlads og foredrag med en kendt livsstilscoach, Chris MacDonald Sundhedstjek ved Cooper test 2 og BMI ved projektets begyndelse Indkøb af klassesæt af mountainbikes til brug i timerne 2 timers motion og muskeltræning i motionslokale hver uge Gratis morgenmad i kantinen Sundhedstjekket var ligeledes en øjenåbner for mange elever. En elev sagde således om Cooper testen: Det var rart at få at vide, hvor langt man lå 2 Cooper testen er en løbetest, hvor udøveren skal løbe så langt han kan på 12 minutter på bane. Cooper testen er et estimat for kondition (http://www.motion-online.dk/konditionstraening/ testning/coopers_12_minutters_loebetest/). Reference: A Means of Assessing Maximal Oxygen Intake Correlation Between Field and Treadmill Testing.MAJ Kenneth H. Cooper, MC JAMA. 1968; 203 (3):

22 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden 21 nede, og at man skulle tænke sig lidt om. Eleven kommenterede også, at lærerne deltog i testen: Når det er sport, og lærerne er med, så tænker man, så kan jeg sgu også (Ørsted L, 2010). Det er kendetegnende for projektet, at det favner både medarbejdere og elever. Det er VIA erhvervsuddannelse Horsens overbevisning, at medarbejderes trivsel og sundhed smitter af på eleverne. Lærerne fungerer på den måde som rollemodeller for eleverne Virkemidler Sociale relationer Initiativerne med morgenmad og idrætstimer medførte en styrkelse af de sociale relationer som sidegevinst Sammenholdet mellem lærere og elever blev styrket ved, at lærerne også var aktive i timerne. Individuelle færdigheder Lærerne prøvede at give eleverne positive erfaringer i idrætstimerne. En lærer fortæller, at de alle vejede sig hver uge for at se resultatet af en sundere livsstil (Jacobsen NR, 2010). Information til eleverne Kickstart af livsstilscoach Chris MacDonald, som talte de unges sprog og var i stand til at fange og bibeholde deres opmærksomhed. En kommentar fra en af skolens lærere: Hans måde at sige det på: Du er godt nok 22 år, men din krop er 52 år. Det flytter godt nok noget hos de unge (Jacobsen NR, 2010). Oplægget var en øjenåbner. Rammer og miljø Der blev indrettet et motionslokale med mange forskellige træningsmaskiner. Varighed Projektet varede 3 måneder. En elev siger: Det kunne godt have fortsat i længere tid, det kunne godt være der i hele grundforløbet (Ørsted L, 2010). Projektet blev brugt til at afprøve forskellige initiativer, hvoraf nogle er indført permanent. Dette gælder f.eks. morgenmadsordning og 2 timers skemalagt idræt om ugen Resultater og erfaringer Morgenmaden var en stor succes for elever, som ellers ikke spiste morgenmad. Det både mættede og hjalp dem til bedre at kunne koncentrere sig i formiddagstimerne.

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Rum til drengene 1 (5)

Rum til drengene 1 (5) Titel: Hvordan skaber vi rum til drengene Projektnummer: 122209 Udgivelsesår: 2010 Udgiver: Erhvervsskolen Nordsjælland, Handelsskolen Forfatternavne/projektdeltagere: Århus tekniske Skole (Aarhus Tech

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af projekt kostudbud på ungdomsuddannelser

Evaluering af projekt kostudbud på ungdomsuddannelser Evaluering af projekt kostudbud på ungdomsuddannelser Sundhedssekretariatet marts, 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Undersøgelse af kostudbud på ungdomsuddannelser og temadag... 4 Formål... 5 Metode...

Læs mere

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Elevernes nuværende sundhedstilstand

Elevernes nuværende sundhedstilstand Elevernes sundhedstilstand I dette års selvevaluering har vi valgt at fokusere på elevernes sundhed. Til hjælp med dette, har vi haft 3 studerende fra VIA university college til at lave nogle observationer

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere