Sund livsstil på ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund livsstil på ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden TemaNord 2011:511 Ved Stranden 18 DK-1061 København K Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse fokus på sund mad og bevægelse I dette katalog beskrives eksempler på best practice projekter om sund mad og bevægelse for årige på uddannelsesinstitutioner i Norden. Netop i ungdomsgruppen er der mange elementer, der spiller ind på de unges udvikling, trivsel og sundhed. Det at have sunde mad- og bevægelsesvaner som ung er med til positivt at påvirke både læring og trivsel videre frem. Mange unge har en uhensigtsmæssige livsstil omkring mad og bevægelse og ofte videreføres disse vaner ind i voksenalderen. Herved øges risikoen dels for mistrivsel dels for følgesygdomme som overvægt, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt, at sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet udvikles og tilpasses det komplekse ungdomsliv både med indsatser, der fremmer den personlige udvikling og med indsatser, der lægges ind i det miljø og den struktur, der omgiver de unge. Her kan uddannelsesinstitutionerne være med til at sætte rammer for sund livsstil på skolerne, så de unges muligheder for at træffe sunde valg bliver nemme valg. Indholdet i kataloget koncentrerer sig derfor om beskrivelse af best practice eksempler rettet til unge på ungdomsuddannelser, hvor der er forankring i det øverste ledelsesmæssige og politiske niveau. Eksemplerne er valgt gennem kontakt med den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier. TemaNord 2011:511 ISBN omslag2.indd :12:56

2

3

4 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse Camilla Berg Christensen, Tove Vestergaard og Berit Ziebell TemaNord 2011:511

5 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fokus på sund mad og bevægelse TemaNord 2011:511 Nordisk Ministerråd, København 2011 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Omslagsfoto: Photodisc/Colourbox Oplag: 130 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

6 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Formål Opbygning Metode Afgrænsning Referencer Unges forhold til mad og bevægelse Unges ændring af vaner Referencer De udvalgte projekter Danmark Elementer af unges sundhedsstatus i Danmark Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempler på danske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Projekt Sund skole VIA University College med VIA erhvervsuddannelse Horsens Idræt og sundhed på Århus TECH og CPH WEST CPHWEST Referencer Norge Elementer af unges sundhedsstatus i Norge Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på norsk initiativ for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Elementer af unges sundhedsstatus i Sverige Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på svensk initiativ for at fremme bevægelse på en ungdomsuddannelse Referencer Finland Elementer af unges sundhedsstatus i Finland Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempel på finsk initiativ for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Island Elementer af unges sundhedsstatus i Island Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Eksempler på islandske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Referencer Opsummering Danske best practice eksempler Norsk best practice eksempel Svensk best practice eksempel... 56

7 9.4 Finsk best practice eksempel Islandsk best practice eksempel Anbefalinger Anbefalinger udledt af best practice og workshop...59 Appendices...63

8 Forord I dette katalog følges op på Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og motion, som blev udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem de 5 nordiske lande, Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Kataloget er ment som et inspirationsmateriale og skal ses som en forlængelse af det nordiske katalog Et bedre liv for børn og unge gennem mad og motion, som indeholdt best practice initiativer for børn og unge mellem 0 og 15 år. I kataloget her beskrives best practice projekter om sund mad og bevægelse for årige på uddannelsesinstitutioner i Norden. Den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier har anbefalet best practice eksemplerne til kataloget. Derved er kvaliteten af disse projekter verificeret af personer med overblikket over gode initiativer på ungdomsuddannelser i deres respektive lande. Kataloget omfatter således udvalgte sundhedsfremmende projekter på ungdomsuddannelserne i Norden. Kataloget er blevet til i samarbejde med projekternes repræsentanter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island fra regeringsniveau til praktikerniveau. Tak for den store velvillighed og hjælpsomhed i mailkorrespondancer og besøg. Desuden tak til alle, som var med på workshoppen den 1. december Her deltog interessenter indenfor ungdomsuddannelser og projektledere fra de forskellige best practice projekter. Det var en inspirerende dag, og bidragene er inddraget i kataloget til det videre arbejde i Norden omkring sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne. Den nordiske referencegruppe består af Anja Ramberg Sæther, Helsedirektoratet, Norge Annica Sohlström, Livsmedelsverket, Sverige indtil oktober 2010 Irene Mattisson, Livsmedelsverket, Sverige fra oktober 2010 Hólmfríður Þorgeirsdóttir, Folkesundhedsinstituttet, Island Suvi Virtanen, Institut for sundhed og velfærd, Finland Tove Vestergaard, Fødevarestyrelsen, Danmark

9 8 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Indsamling af viden og information, afholdelse af workshop samt udfærdigelse af dette katalog er udført fra ernæringskontoret i Fødevarestyrelsen under ledelse af koordinator Bente Stærk: Camilla Berg Christensen, Cand. Scient. human ernæring Tove Vestergaard, projektleder for ungdomsuddannelser i Danmark Berit Ziebell, projektleder for nordisk projekt.

10 1. Baggrund Både den nordiske 1 og de fem nationale handlingsplaner i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark har målsætninger om, at sundhed hos børn og unge skal forbedres. Hidtil har målgruppen for initiativer i høj grad fokuseret på førskolen og grundskolen, men sundhedsudfordringerne er store på ungdomsuddannelserne. Netop i ungdomsgruppen er der mange elementer, der spiller ind på de unges udvikling, trivsel og sundhed. De forlader grundskolen med kendte kammerater og et kendt og sandsynligvis trygt miljø. Der kræves god egen evne til at mestre alt det nye, der sker i denne overgangsfase. De unge skal bl.a. forholde sig til nye kammerater, nye lærere og den nye uddannelse. For nogle er det OK og spændende at skulle i gang med noget nyt, for andre kan det skabe usikkerhed og problemer. Det kan ofte resultere i anderledes og usunde levevaner, både hvad angår tobak, alkohol og den mad, de unge spiser, samt hvor meget de bevæger sig i det daglige. Det er vist, at en stor del af de unge i Norden ikke følger de Nordiske anbefalinger om at begrænse fedt og sukker i maden og om at være fysisk aktive i mindst en time om dagen. Indtaget af frugt og grønt falder, og indtaget af fastfood og usunde snacks stiger i ungdomsperioden (Arcan C, 2007). De primære kilder til sukker er sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is og lignende. De unges fysiske aktivitetsniveau falder fra 12 års alderen til efter endt ungdomsuddannelse, hvor det stabiliseres. Ofte føres vaner, som man får i barne- og ungdomslivet, videre i voksenlivet uanset, om de er sunde eller usunde. Hvis vanerne er usunde, øges risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som bl.a. overvægt, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme (Haerens L, 2007). Når vanerne er sunde, påvirkes både den generelle trivsel positivt og unge i uddannelsessystemet får bedre udbytte af undervisningen og fastholdes i uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at det sundhedsfremmende arbejde udvikles i forhold til unges verden, og at indsatsenes strategier tilpasses det komplekse ungdomsliv. Det sker bl.a. ved at sigte mod indsatser på ungdomsuddannelserne, dvs. de steder, hvor de fleste unge befinder sig i det daglige. Her er det muligt at sætte ind både på det personlige plan, i de unges sociale netværk og i skolernes miljø og rammer. Ved at lægge sundhedsfremmende indsatser ind i selve skolens organisation, kan de unge guides til et sundt skoleforløb med større mulighed for at kunne holde sig energiske, koncentrerede om opgaver, lære mere og derudover mindske et evt. frafald i uddannelsen. 1 Health, food and physical activity. Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity. Nordic Council of Ministers, 2006

11 10 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Indholdet i dette katalog koncentrerer sig om beskrivelse af indsatser rettet til unge på ungdomsuddannelserne, hvor der er forankring i det øverste ledelsesmæssige og politiske niveau. 1.2 Formål Formålet med kataloget er: at indsamle viden om, hvordan ungdomsuddannelserne i de nordiske lande er organiserede at klarlægge, hvordan hvert land arbejder med sundhedsfremmende indsatser vedrørende mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne at finde, udveksle viden og erfaringer om veldokumenterede best practice projekter på sundhedsfremmende indsatser, som kan være til fælles gavn for de nordiske lande. Projektet blev afsluttet med en workshop i december 2010 med det formål at udveksle viden og erfaringer på tværs af de nordiske lande og at skabe nordisk merværdi omkring sunde mad- og bevægelsesvaner på ungdomsuddannelserne i Norden. 1.3 Opbygning Kataloget er opbygget på følgende måde Metoden for dataindsamling i Norden (Kap. 1.4) Afgrænsning hvad er ikke medtaget i dette katalog (Kap. 1.5) Unges forhold til mad og bevægelse (Kap. 2) Best practice projekter udvælgelse (Kap. 3) De enkelte nordiske landes projekter (Kap. 4 8) For hvert land beskrives: o Status på sundhed med fokus på mad og bevægelse for de unge o Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning og evt. udmelding om ansvar for sundhedsindsatser o Det pågældende lands projekt, som er udvalgt til at være best practice. o Projektets særlige virkemidler o Projektets resultater Opsummering af landenes projekter med ligheder, forskelligheder og særlige kendetegn (Kap. 9) Anbefalinger inspireret af landenes projekter og workshoppen (Kap. 10).

12 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Metode Den indsamlede viden bygger på: Mailkorrespondance Internetoplysninger Interview Workshop Gennem mailkorrespondance og telefonsamtaler dels med den nordiske referencegruppe, dels med repræsentanter for projekter i de nordiske lande er viden om ungdomsuddannelsernes opbygning og ansvar for sundhedsfremme indsamlet. Desuden hjalp referencegruppen med at lokalisere best practice projekter eller henviste til samarbejdspartnere, som kunne hjælpe. Best practice projekterne er på den måde verificeret til at have en vis kvalitet. Da best practice projekterne var lokaliseret, blev der etableret kontakt til den projektansvarlige og ledelsen på skolerne og aftalt besøg med henblik på interview om projektet. Interviewene foregik som semistrukturerede interview, hvor interviewet både blev bestemt af de overordnede emner, og hvor den interviewede i høj grad fik lov at ytre sig og således blive medbestemmende om interviewets indhold. Interviewene blev optaget på diktafon og nedskrevet efterfølgende, men de er ikke transskriberet ord for ord. Landenes særlige fokusområder og succeser blev fremhævet, ligesom barrierer og udfordringer i projekterne blev fremlagt og diskuteret. 1.5 Afgrænsning De unge på ungdomsuddannelserne I kataloget bliver der fokuseret på unge mellem 16 og 20 år. Det er den alder, de fleste har, når de går på ungdomsuddannelse i Norden. Best practice og litteratur Projekter i kataloget er valgt ud fra følgende kriterier: Forankrede i skolens ledelse og organisation, og helst i ministerium eller anden myndighed Direkte kopierbare eller kan bruges som inspiration for andre skoler Evaluerede Skulle dække forskellige uddannelsestyper

13 12 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Studier og rapporter, der bliver henvist til, er udtryk for de strømninger og tendenser, som er på unge- og sundhedsområdet i Norden, og ikke et resultat af en dybdegående litteratursøgning. Mad og bevægelse Trivsel er et centralt element i unges liv og omfatter meget mere end sund mad og bevægelse. Indikatorer på trivsel eller mangel på samme kan være graden af personlige problemer, ensomhed, sammenhængsfølelse og forventningspres. Manglende trivsel f.eks. målt med indikatoren ensomhed kan have sammenhæng med øget risiko for både fysisk inaktivitet og overvægt (Aaen S, 2006). I dette katalog har vi valgt at fokusere på mad og bevægelse, som begge kan associeres med trivsel. Selvstyrende områder I Nordisk Ministerråd indgår også de 3 selvstyrende områder, Åland, Grønland og Færøerne. Der er ikke søgt efter indsatser om mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne i disse områder. Forhåbentlig kan kataloget bruges som inspiration også der. Referencer Aaen S, Nielsen GA (2006) Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark, MULD rapport Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Arcan C, Neumark-Stainzer D, Hannan P et al. (2007) Parental eating behaviours, home food environment and adolescent intakes of fruits, vegetables and dairy foods: longitudinal findings from project EAT. Public Health Nutr. Nov (10): Haerens L, De Bourdeaudhuij I, Maes L et al. (2007) The effect of a middle-school healthy eating intervention on adolescents fat and fruit intake and soft drinks consumption. Public Health Nutr. Vol 10 (5): Kvale S, (1997) Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.1.udgave 12.oplag, Hans Reitzels forlag København 1997.

14 2. Unges forhold til mad og bevægelse 2.1 Unges ændring af vaner Unges spise- og bevægelsesvaner er præget af den komplekse verden, de lever i. De bliver påvirket af mange forskellige faktorer, som har varierende betydning alt efter den situation eller det miljø, de unge befinder sig i. Det kan antages, at unge besidder tre primære vidensområder: Faktuel viden Tilhørsforhold og roller Handleerfaringer Når unge reflekterer i forhold til disse tre vidensområder, opstår en ny kategori, som kan kaldes kreativ viden. Deres adfærd afhænger således af, hvordan de bruger deres tre primære vidensområder. De bruger deres tidligere erfaringer, og sandsynligheden for, at de handler på samme måde i en ny situation, er størst, hvis de har haft en positiv oplevelse tidligere. Et eksempel kunne være, at de lavede mad med vennerne og fik en erfaring med, at det var nemt og hyggeligt. Dette ville give motivation til at gøre det igen. Unges forhold til mad Unge taler om mad i forhold til, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide (Wistoft K, 2008). Dette støttes af et amerikansk studie (Story M, 1986) af unge, som beskriver, at unges madpræferencer er et kritisk punkt for deres madvalg og -indtag. I forhold til sund mad og fastfood beskriver Shepard J (2006) i et systematisk review, at unge forbinder sund mad med forældre og voksne generelt samt med hjemmet. Fastfood bliver derimod forbundet med fornøjelse, socialt samvær og venskab. Fastfood forbindes dog også med dårligere udseende, og der er generelt en positiv holdning til sund mad. En norsk undersøgelse af Mohagen S (2010) viser en tendens til, at unge efterspørger sundere fastfood, og desuden at flere faktorer spiller ind i madvalget, bl.a. pris, tilgængelighed og mæthedsfølelse (Mohagen S, 2010). Unges forhold til bevægelse Unge lever her og nu og bekymrer sig sjældent om, hvad der skal ske med dem, når de bliver gamle (Kelly KB, 1993). Unge dyrker sport, primært fordi det er sjovt, og fordi det giver kammerater. Den sundhedsmæssige betragtning kan også have en betydning, men det er ikke det mest betydningsfulde. Det er vigtige observationer, som med

15 14 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden fordel kan bruges i sundhedsfremmende projekter. Der kan selvfølgelig også være andre grunde til at dyrke sport, f.eks. at det forbedrer ens udseende. Unge og ungdomsuddannelse Størstedelen af unge i Norden fuldfører en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ungdomsuddannelserne er velegnede institutioner til at nå majoriteten af unge mennesker, og at deres mad- og bevægelsesvaner muligvis kan påvirkes herigennem. Spisemiljøet i skolen har en anseelig indflydelse på, om unge har lyst til at spise og på, hvilken mad de spiser. Erfaringerne fra besøgene rundt i de nordiske lande peger på, at de unge hver dag på skolen spiser op til to måltider og desuden snacks afhængig af skoledagens længde, skolens måltidskultur og den unges præference. Snacks og drikkevarer kan ofte købes i automater på skolen. Herudover findes der ofte diverse salgssteder i skolens nærmiljø. Det kan f.eks. være den lokale shawarmabar, en benzintank eller supermarked. Tilgængeligheden af sund såvel som usund mad er således afhængig dels af skolens udbud dels af nærmiljøet. Referencer Brink, A (2009) Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen: Report 7. Kelly KB, Alvén B, Erdes L, Erneholm T, Johannisson I & Mattsson-Elofson E. Ungdomars hälsovanor och riskbeteenden. Läkartidningen 1993; 90(8): Mohagen, S Masteroppgave UMB IKBM ved Universitetet for miljø og biovitenskap ved 2010, Shepard J, Harden A, Rees R et al. (2006) Young people and healthy eating: a systematic review of research on barriers and facilitators. Health Educ. res. vol 21: Wistoft K, Grabowski D, Højlund H. Unge hjerter. Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området 3. Best practice

16 3. De udvalgte projekter De valgte best practice eksempler er forskellige på en række punkter. Bilag 1. De er således et udtryk for den variation, der er på organisatorisk og ledelsesforankrede sundhedsfremmende projekter på ungdomsuddannelserne i de nordiske lande. Best practice projekterne er valgt i samarbejde med den nordiske referencegruppe i landenes nationale fødevarestyrelser/ministerier. Derved er kvaliteten af best practice verificeret af personer med overblikket over gode initiativer på ungdomsuddannelser i deres respektive lande. Kriterier I arbejdet med at finde best practice er en række kriterier sat op med henblik på, at eksemplerne opfylder formålet med opgaven. Alle katalogets eksempler opfylder dog ikke samtlige kriterier. Kriterierne for best practice er: Organisatorisk forankret i ledelse, myndighed eller lignende Erfaringer viser, at succesraten med sundhedsfremmende initiativer stiger, når der arbejdes med ledelsesmæssig opbakning og prioritering. Kopierbare eller bruges som inspiration Det prioriteres, at projekterne har sundhedsfremmende elementer, som kan overføres til andre skoler og evt. også andre uddannelser. Evalueret Evaluering bruges til at forbedre indsatsen og måle, om den har effekt. Evaluering er derfor essentiel for, at projekter skal kunne bruges fremadrettet af andre ungdomsuddannelser og institutioner samt for at skabe merværdi. Dække forskellige uddannelsestyper Katalogets best practice projekter skal komme omkring forskellige uddannelsestyper, da målgrupperne er meget forskellige. Afhængig af hvilken type uddannelse der er tale om, er der brug for forskellige tilgange og virkemidler i projekterne.

17 16 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Foto: Colourbox

18 4. Danmark 4.1 Elementer af unges sundhedsstatus i Danmark Data for danske unge i alderen år (Brink A, 2009): 5 % bruger ikke tid på fysisk aktivitet i løbet af en uge 21 % er fysisk aktive 1 3 timer om ugen 12 % karakteriserer deres fritidsbeskæftigelser som stillesiddende. Denne andel er stagneret siden I forhold til anbefalingerne spiser danske unge for meget tilsat sukker og for lidt frugt og grønt. Den største procentvise andel af sukkeret indtages udenfor hovedmåltiderne, idet 49 % af det daglige sukker indtag kommer fra mellemmåltider hos de årige og 52 % hos de årige (Fagt S, 2007). 4.2 Ungdomsuddannelsernes organisatoriske opbygning Ungdomsuddannelser i Danmark er opdelt i to adskilte spor, der foregår i hver sin type institution. Erhvervsrettede uddannelser (Yrkesuddannelser) Erhvervsrettede uddannelser udgør merkantile, tekniske, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelser. Der er fri adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb direkte efter grundskolens 9. klasse, og de varer 2 5 år. Erhvervsrettede uddannelser er vekseluddannelser mellem skole- og praktikforløb. De kvalificerer den studerende til at begynde i job straks efter endt uddannelse. Der er ingen deciderede sundhedsfag for eleverne. Styring Det er Folketinget, der vedtager de overordnede rammer for erhvervsuddannelserne. Det gælder uddannelsernes styring, struktur og formål, men også rammerne for institutionernes opgaver og udfoldelse. Derudover er der en række råd, faglige og lokale udvalg, der fastsætter uddannelsernes rammer og indhold mv. Undervisningsministeriet opfordrer til, at sundhed bliver en pædagogisk aktivitet, men der er intet krav.

19 18 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser er 2 3-årige studieforberedende uddannelser. Der er den Almene studentereksamen (stx), Højere handelseksamen (hhx) og Højere teknisk eksamen (htx). De to sidste har kortere ulønnet praktik. Udover disse 3-årige forløb, kommer der de 2-årige forløb: Højere forberedelseseksamen (hf) som er rettet mod voksne og International baccalaureat (Ib) som er en international almen gymnasial uddannelse, der foregår på engelsk. De gymnasiale uddannelser har til formål at forberede unge til videregående uddannelser. Sundhed varetages i teori og praksis bl.a. gennem idrætsfag. Styring Undervisningsministeriet har ansvaret for indholdet i uddannelserne. Det konkrete ansvar for undervisning og eksamen ligger hos de enkelte institutioner. Undervisningsministeriet forsøger at fremme sundheden på de gymnasiale uddannelser gennem to ugentlige idrætstimer og via forsøgs- og udviklingspuljer. Gymnasierne er selvejende institutioner, og skolebestyrelserne har derfor mulighed for at prioritere sundhed, hvis de finder det formålstjenligt. Særlige grupper Produktionsskoler tilbydes unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Skoleforløbet varer 3 10 måneder med henblik på, at den unge opnår kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Styring Produktionsskolerne får et tilskud af kommunen, som til gengæld godkender institutionens vedtægter. 4.3 Eksempler på danske initiativer for sund mad og bevægelse på ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet har et overordnet mål om, at 95 % af en årgang i 2015 skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette mål skal sikres bl.a. ved, at alle ungdomsuddannelsessteder hvert år indsender en handlingsplan til undervisningsministeriet til godkendelse. Heri fremgår bl.a. hvilke initiativer skolen har taget og vil tage for at øge andelen af elever, som gennemfører deres uddannelsesforløb. Disse initiativer kan være af sundhedsfremmende karakter f.eks. om sund mad og bevægelse samt andre sundhedsrelaterede emner. I dette katalog er der fokuseret på to danske sundhedsprojekter med forskellig organisatorisk struktur.

20 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden 19 Det ene eksempel er en teknisk skole, der følger op på en overordnet regional sundhedspolitik i VIA University College, som dækker Region Midtjylland. Det andet eksempel er ophængt i Undervisningsministeriets Forsøgs- og Udviklingsmidler. Her er fremhævet en teknisk skole i Aarhus, og en merkantil uddannelse i Ballerup ved København. 4.4 Projekt Sund skole VIA University College med VIA erhvervsuddannelse Horsens VIA erhvervsuddannelse Horsens er en teknisk skole med forskellige erhvervsgrene, der har organisatorisk forankring i VIA University College. VIA erhvervsuddannelse Horsens gennemfører et bredt udvalg af sundhedsinitiativer for både medarbejdere og elever med udgangspunkt i VIA University College overordnede sundhedspolitik. Projekt Sund skole er det overordnede koncept, som VIA erhvervsuddannelse Horsens efter projektopstarten har arbejdet ind i skolens drift. Der fokuseres på helhedssynet omkring, hvad en sund skole er med flere særskilte aktiviteter. Målgrupperne er både de ca. 150 medarbejdere og 1100 elever. Indtil videre (2010) har skolen centreret aktiviteter omkring mad og bevægelse. Den vil senere også fokusere på psykisk arbejdsmiljø. VIA University College VIA University s Sundhedspolitik VIA Erhvervsuddannelse Horsens Elever Medarbejdere Sund skole Figur 1: Opdragsgiveren til best practice projektet VIA University College ses øverst i figuren. VIA Erhvervsuddannelse Horsens er skolen, hvor projektet foregår. Skolen følger VIA University College sundhedspolitik, som er afbilledet til venstre på figuren. Målgruppen er elever og medarbejdere afbilledet under skolen. Nederst er best practice projektet, som hedder Sund skole.

21 20 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden Skolen vil igennem projekterne gerne bidrage til medarbejdernes og elevernes velbefindende. Derudover er agendaen for elevprojektet at opfylde Undervisningsministeriets politik om at øge andelen af elever, der gennemfører et uddannelsesforløb. En undersøgelse af medarbejdernes sundhedstilstand viste, at denne ikke var optimal (Strøh L, 2009). Undersøgelsen var en øjenåbner for ledelsen og medarbejdere, og det skabte en motivation for at arbejde med sundhed for dem selv og eleverne (Ørsted L, 2010). Medarbejdere og skolens elevråd vurderede, hvilke sundhedsinitiativer skolen skulle investere i ud fra et prioriteringsskema suppleret med økonomiske betragtninger. På baggrund heraf valgte ledelsen at indrette et motionslokale og indføre morgenmad. Foto: Nana Reimers Projekt Sund skole Projektet omfattede alle elever på grundforløbet og havde fokus på sund mad og fysisk aktivitet. Perioden var fra august til december Elevaktiviteterne omfattede bl.a. Introduktion af Sund skole projektet med dragebåds-sejlads og foredrag med en kendt livsstilscoach, Chris MacDonald Sundhedstjek ved Cooper test 2 og BMI ved projektets begyndelse Indkøb af klassesæt af mountainbikes til brug i timerne 2 timers motion og muskeltræning i motionslokale hver uge Gratis morgenmad i kantinen Sundhedstjekket var ligeledes en øjenåbner for mange elever. En elev sagde således om Cooper testen: Det var rart at få at vide, hvor langt man lå 2 Cooper testen er en løbetest, hvor udøveren skal løbe så langt han kan på 12 minutter på bane. Cooper testen er et estimat for kondition (http://www.motion-online.dk/konditionstraening/ testning/coopers_12_minutters_loebetest/). Reference: A Means of Assessing Maximal Oxygen Intake Correlation Between Field and Treadmill Testing.MAJ Kenneth H. Cooper, MC JAMA. 1968; 203 (3):

22 Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden 21 nede, og at man skulle tænke sig lidt om. Eleven kommenterede også, at lærerne deltog i testen: Når det er sport, og lærerne er med, så tænker man, så kan jeg sgu også (Ørsted L, 2010). Det er kendetegnende for projektet, at det favner både medarbejdere og elever. Det er VIA erhvervsuddannelse Horsens overbevisning, at medarbejderes trivsel og sundhed smitter af på eleverne. Lærerne fungerer på den måde som rollemodeller for eleverne Virkemidler Sociale relationer Initiativerne med morgenmad og idrætstimer medførte en styrkelse af de sociale relationer som sidegevinst Sammenholdet mellem lærere og elever blev styrket ved, at lærerne også var aktive i timerne. Individuelle færdigheder Lærerne prøvede at give eleverne positive erfaringer i idrætstimerne. En lærer fortæller, at de alle vejede sig hver uge for at se resultatet af en sundere livsstil (Jacobsen NR, 2010). Information til eleverne Kickstart af livsstilscoach Chris MacDonald, som talte de unges sprog og var i stand til at fange og bibeholde deres opmærksomhed. En kommentar fra en af skolens lærere: Hans måde at sige det på: Du er godt nok 22 år, men din krop er 52 år. Det flytter godt nok noget hos de unge (Jacobsen NR, 2010). Oplægget var en øjenåbner. Rammer og miljø Der blev indrettet et motionslokale med mange forskellige træningsmaskiner. Varighed Projektet varede 3 måneder. En elev siger: Det kunne godt have fortsat i længere tid, det kunne godt være der i hele grundforløbet (Ørsted L, 2010). Projektet blev brugt til at afprøve forskellige initiativer, hvoraf nogle er indført permanent. Dette gælder f.eks. morgenmadsordning og 2 timers skemalagt idræt om ugen Resultater og erfaringer Morgenmaden var en stor succes for elever, som ellers ikke spiste morgenmad. Det både mættede og hjalp dem til bedre at kunne koncentrere sig i formiddagstimerne.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Elevernes nuværende sundhedstilstand

Elevernes nuværende sundhedstilstand Elevernes sundhedstilstand I dette års selvevaluering har vi valgt at fokusere på elevernes sundhed. Til hjælp med dette, har vi haft 3 studerende fra VIA university college til at lave nogle observationer

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere