Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked"

Transkript

1 Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked - en komparativ analyse Handelshøjskolen i Århus Spansk Institut CLM Specialeopgave Udarbejdet af Inger Ørsted Pedersen Afleveringsdato: fredag den 28. november 2003 Vejleder: Torben Henriksen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsninger Målgruppe Sprog Kildemateriale Notesystem Omfang Det spanske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering...38

3 3. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Løsning af interessekonflikter Kampskridt Forligsmægling Løsning af retskonflikter Afgørelse ved det ordinære system Afgørelse ved de ordinære domstole Afgørelse ved privat voldgift Afgørelse ved det fagretlige system Arbejdsretten De faglige voldgiftsretter Administrativ afgørelse Opsummering Det spanske og det danske arbejdsmarked en sammenligning Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Opsummering Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Opsummering...81

4 4.3 Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering Termlister Termer til kapitlet om det spanske arbejdsmarked Termer til kapitlet om det danske arbejdsmarked Opsummering Konklusion Perspektivering Resumen Litteraturliste

5 Kapitel 1. Indledning Side 5 1. Indledning Globaliseringen er en kendsgerning, og med globaliseringen følger et behov for at holde sig orienteret om forholdene i andre lande viden er meget ofte et kriterium for succes. I forbindelse med etableringen af en dansk virksomhed i Spanien kan det f.eks. være relevant at orientere sig om tilskudsmuligheder, markedsforhold, infrastruktur o.lign., men det kan også være relevant at undersøge, hvorledes selve arbejdsmarkedet er bygget op. En sådan undersøgelse bliver ikke mindre relevant, når man tager i betragtning, at det danske arbejdsmarked er bygget op omkring nogle meget stærke traditioner, hvorfor det ofte kan være svært at forestille sig, hvordan tingene kan være anderledes. Hvis man dog, når man etablerer sig i Spanien, ved noget om hvordan det spanske arbejdsmarked er bygget op i forhold til det danske, vil man have en større chance for at gebærde sig korrekt og dermed undgå en række misforståelser og fejltagelser. 1.1 Problemformulering Formålet med denne opgave er derfor at foretage en komparativ analyse af de grundlæggende elementer i opbygningen af henholdsvis det spanske og det danske arbejdsmarked. Dette formål kan konkretiseres i de følgende to spørgsmål, der vil blive besvaret i konklusionen: 1) Hvad karakteriserer overordnet set opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder, og hvori består eventuelle forskelle og ligheder? 2) Hvis man undersøger de enkelte elementer mere detaljeret, på hvilke områder findes så de fleste forskelle, og på hvilke områder findes de fleste ligheder? Jeg vil endvidere i tilknytning til denne undersøgelse udarbejde en termliste, som kan øge udbyttet af opgaven for læsere med kendskab til spansk. 1.2 Metode Der kan i henhold til Ole Lando ikke rigtig gives nogen almengyldige forskrifter for,

6 Kapitel 1. Indledning Side 6 hvorledes en komparativ juridisk analyse bør gribes an. 1 Når man skal lave en komparativ analyse af et retligt område, kan man vælge at benytte enten Länderbericht-metoden, hvor man for hvert lands retssystem samlet beskriver alle de for undersøgelsen relevante forhold, eller den analytiske metode, hvor man tager hvert enkelt delemne for sig og ser på forholdene i alle de lande, som undersøgelsen omfatter, inden man bevæger sig videre til næste delemne. 2 Der er dog intet til hinder for at man kombinerer de to metoder, og det har jeg valgt at gøre i denne opgave for at kunne besvare spørgsmålene i min problemformulering. Jeg vil således først for sammenhængen og overblikkets skyld give en samlet fremstilling af opbygningen af arbejdsmarkedet i hvert af de to lande. Dernæst vil jeg, primært på baggrund af de to fremstillinger, lave en analytisk sammenligning af de enkelte elementer, der indgår heri, således at ligheder og forskelle fremgår klart. Jeg har valgt i et vist omfang at inddrage historiske aspekter samt kommentere nye tendenser i min fremstilling og analyse for det første fordi det ofte er nemmere at forstå status quo, når man har den historiske baggrund at forholde sig til, og for det andet fordi arbejdsmarkedet ikke er en statisk størrelse, hvorfor det ikke giver megen mening at beskrive det som sådant. Til slut vil jeg lave en termliste for hvert af de to arbejdsmarkeder. Jeg vil i de to fremstillende kapitler vælge forskellige termer ud, og med udgangspunkt i den foretagne undersøgelse og ved brug af forskellige sproglige værktøjer vil jeg dernæst foreslå en oversættelse så vidt muligt i form af en term og herefter anføre definitioner, eksempelsætninger, eventuelle synonymer og til sidst relevante kommentarer til disse termer. 1.3 Afgrænsninger Jeg vil i opgaven undersøge forholdene omkring arbejdsmarkedets parter (dvs. repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere), retskilder og konfliktløsning. Hvor forholdene er forskellige for det offentlige og det private arbejdsmarked, det gælder navnlig i forbindelse med parternes organisering, vil jeg begrænse mig til at se på det private 1 Lando, Ole, Kort indføring i komparativ ret, s Ibid., s. 96.

7 Kapitel 1. Indledning Side 7 arbejdsmarked. I forbindelse med min undersøgelse af arbejdsmarkedets parter vil jeg endvidere begrænse mig til finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Jeg vil desuden kun se på dem, der har kompetence til at indgå kollektive overenskomster. I min undersøgelse af retskilderne vil jeg udelukkende fokusere på lovgivning og kollektive overenskomster og ikke komme ind på individuelle aftaler, sædvane, forholdets natur, retspraksis og retsteorien. I forbindelse med konfliktløsning vil jeg i min undersøgelse komme ind på, hvorledes systemet hertil er bygget op, og hvordan det fungerer. Mine afgrænsninger er begrundet i pladsmæssige hensyn, men kan forsvares ud fra den betragtning, at de udvalgte emner udgør grundlæggende elementer i opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder. Hvad angår termlisten, vil jeg begrænse mig til at inddrage termer, der er særlige inden for arbejdsretten, og som samtidig dækker over forhold, der er forskellige de to lande imellem. Det er nemlig særligt her, de sproglige problemer kan opstå. 1.4 Målgruppe Opgavens primære målgruppe er dansk erhvervsliv, og særligt den del af dansk erhvervsliv, der har planer om at etablere sig i Spanien. Jeg mener, at denne gruppe, må være interesseret i en undersøgelse som den ovenfor beskrevne. Jeg forestiller mig dog, at også andre kunne have en interesse for emnet herunder tænker jeg især på andre CLM(studerende), som derfor er opgavens sekundære målgruppe. Selv om jeg forventer, at den primære målgruppe har et indgående kendskab til opbygningen af det danske arbejdsmarked, har jeg alligevel valgt at inddrage en nogenlunde lige så detaljeret beskrivelse heraf som af elementerne i opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Det, mener jeg, er en forudsætning for at kunne foretage en afbalanceret sammenligning.

8 Kapitel 1. Indledning Side 8 Dette er også til fordel for den sekundære målgruppe, som ikke kan forventes at have noget særligt forhåndskendskab til emnet. Det er endvidere særligt af hensyn til den sekundære målgruppe, at jeg vil udarbejde den omtalte termliste. 1.5 Sprog Jeg vil tilstræbe at skrive et tilgængeligt sprog, men jeg vil ikke af den grund gå på kompromis med anvendelsen af saglig og korrekt terminologi. Jeg anvender grammatisk kommatering. 1.6 Kildemateriale Mit kildemateriale består af lærebøger, retskilder som love og aftaler, artikler af forskellig art, websites samt leksika og ordbøger. Jeg har valgt at lade så forskellige kilder supplere hinanden, da de forskellige typer efter min mening har hver deres styrker og svagheder. Hvad angår det trykte kildemateriale har et vigtigt kriterium for udvælgelsen heraf været årstal for udgivelsen (i forbindelse med tekster om historiske forhold har dette dog været mindre vigtigt), mens det ved udvælgelsen af kildemateriale på internettet bl.a. har været vigtigt for mig, at forfatteren eller den ansvarshavende kunne identificeres, således at mindre troværdige (eller blot tvivlsomme) kilder kunne frasorteres. Der vil endvidere ved brugen af kildemateriale fra internettet blive taget højde for, at nogle kilder, som f.eks. forskellige organisationers hjemmesider, kan være farvede. Hvad angår de websider, der refereres til i løbet af opgaven, kan det oplyses, at de alle var gældende pr. 18/ De kilder, jeg udelukkende har brugt i forbindelse med termlisterne, er for overblikkets skyld mærket med * i litteraturlisten. 1.7 Notesystem Såvel kommenterende noter som litteraturhenvisninger er at finde i samme notesystem nederst på hver side. Referencer til andre afsnit i opgaven, herunder til termlisten, angives i parentes i selve teksten.

9 Kapitel 1. Indledning Side 9 Når jeg opgaven igennem henviser til bogen Glosario de Empleo y Relaciones Laborales sker det undertiden med henvisninger til et bestemt sidetal, og andre gange med henvisning til et opslagsord. Det skyldes at bogen er bygget op omkring to dele, hvoraf den første del er en sammenhængende tekst, der giver en introduktion til emnet, mens den anden del fungerer som et leksikon med opslagsord. 1.8 Omfang Opgavens kapitel 1 til og med 8 fylder anslag.

10 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side Det spanske arbejdsmarked Jeg vil i dette kapitel starte med at se på arbejdsmarkedets parter, dernæst vil jeg se på, de retskilder, der regulerer de forskellige forhold på arbejdsmarkedet, og til sidst vil jeg se på, hvordan systemet til løsning af arbejdsretlige konflikter er bygget op. Samlet set skulle disse undersøgelser give et billede af, hvad der karakteriserer opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Som nævnt i indledningen vil jeg fokusere på det private arbejdsmarked i de tilfælde, hvor der er forskel på forholdene det private og det offentlige arbejdsmarked imellem. 2.1 Arbejdsmarkedets parter I dette afsnit vil jeg se på arbejdsmarkedets parter i Spanien lønmodtagere og arbejdsgivere. Mit formål er at finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Da jeg kun vil se på dem, der har overenskomstkompetence, vil jeg ikke komme ind på f.eks. arbejdsgiverforeninger med særlige virkefelter, som f.eks. de spanske handelskamre Lønmodtagere Lønmodtagere i Spanien har i dag foreningsfrihed. Det betyder, at alle 3 har ret til at være medlem af den fagforening, de måtte ønske, men modsat også til ikke at være medlem af en fagforening. 4 De spanske fagforeningers historie er lang, men den har ikke været præget af kontinuitet. Den første spanske foreningsfrihedslov stammer fra 1887, men allerede helt tilbage i 1840 fandtes i Barcelona en sammenslutning af bomuldsvævere. 5 For fagforeningerne var perioden fra dengang og frem til den spanske borgerkrig dog præget af vekslende forhold, som særligt forværredes under Primo de Riveras diktatur i 1920 erne. 6 Efter borgerkrigens afslutning i blev de spanske fagforeninger direkte forbudt 8 og meget kraftigt undertrykt. 9 3 Med visse undtagelser f.eks. må dommere ikke være medlemmer af en fagforening. 4 Den spanske forfatnings 28, stk. 1 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 1 og 2. 5 Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 1 ff. 7 Ibid., s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s. 125.

11 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 11 Lønmodtagere, der forsøgte at iværksætte fagforeningsmæssige rettigheder, som de havde haft tidligere, blev sat i fængsel - eller det der var værre og mange måtte leve i eksil. 10 Kun Francos egne fagforeninger var nu tilladte. 11 Disse fagforeninger organiserede både lønmodtagere og arbejdsgivere, medlemskab heraf var tvungent, og de var styret ovenfra. 12 Der var således ikke tale om en fagbevægelse, hvorigennem lønmodtagerne frit kunne kæmpe for deres interesser. Ofte deles perioden under Franco op i to etaper, og i perioden efter 1956 blev mange af de meget strikse regler blødt lidt op. 13 Det medførte, at eksempelvis de kollektive forhandlinger blev meget udbredte i 1960 erne, og det betød, at også fagforeningerne på sin vis blev accepteret, selv om de i princippet stadig var ulovlige. 14 Der var dog også i denne periode fagforeninger, der i opposition til Francos regime opererede under jorden, og bl.a. ulovligt infiltrerede de officielle fagforeninger. 15 CCOO, der i dag er en af Spaniens største fagforeninger (jf. nedenfor), opstod f.eks. som en undergrundsbevægelse i denne periode. 16 Formelt set blev fagforeningerne først gjort lovlige igen i 1977, hvor også fagforeningsrettigheder som f.eks. strejkeretten blev anerkendt. 17 I løbet af 1970 erne, og naturligvis mest efter 1977, steg medlemstallene i de spanske fagforeninger, men i 1980 erne begyndte disse tal igen at falde. 18 I midten af 1990 erne var de spanske lønmodtageres organisationsgrad ca. 15%, hvilket er blandt de laveste tal for lønmodtagerorganisering i Europa. 19 Da fagforeningerne igen blev gjort lovlige efter Franco-regimets afslutning, opstod der, grundet historiske, politiske og ideologiske forskelle grupperne imellem, et hav af 9 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 19 ff. 14 Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s. 62 f. 19 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 119.

12 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 12 fagforeninger. 20 I dag er der stadig mange fagforeninger i Spanien, men dog færre end der var dengang. 21 I dag er fagforeningerne opdelt efter branche og geografiske kriterier. 22 Offentligt ansatte lønmodtagere kan i nogle tilfælde være medlemmer af de samme fagforeninger som de privatansatte, 23 mens de to grupper tilsyneladende 24 i andre tilfælde kan være organiseret hver for sig. Hvad angår den organisationsmæssige struktur, er der typisk tale om, at afdelinger af fagforeningerne i de enkelte provinser (eller evt. autonomier 25 eller regioner) er sluttet sammen i nationale organisationer, som igen er slået sammen i mere overordnede organisationer. 26 De spanske fagforeninger er således organiseret i hierarkier. Der er også eksempler på, at organisationer samarbejder på tværs af hierarkierne det kommer f.eks. til udtryk ved aftaler, der gælder på tværs af brancher (jf. afsnit 2.2.2). De spanske fagforeninger har ikke kun ret til at slå sig sammen med andre spanske fagforeninger, de kan også slå sig sammen med fagforeninger fra andre lande i internationale lønmodtagerorganisationer, 27 og f.eks. på europæisk plan er bl.a. både UGT og CCOO medlemmer af den europæiske lønmodtagerorganisation European Trade Union Confederation (ETUC) De to største fagforeninger i Spanien er i dag UGT (Unión General de Trabajadores) og CCOO (Comisiones Obreras). For begge fagforeninger gælder, at deres medlemmer er andre fagforeninger dvs. de er begge paraplyorganisationer. De største forskelle mellem disse to 20 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Rodríguez Fernández, María Luz, Los medios de solución extrajudicial de conflictos en el sistema español de relaciones laborales, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 74. Se til eksempel CCOO s hjemmeside, Tu sindicato, 23 EIRO s hjemmeside, La Afiliación de los Sindicatos, doc+%22sindicatos+espa%c3%b1oles%22+p%c3%bablico+privado&hl=da&lr=lang_da lang_en lang_no la ng_es lang_sv&ie=utf-8&client=real-tb 24 Ovenstående kilde siger, at der er tale om at de to grupper af lønmodtagere kan være organiseret i de samme fagforeninger inden for varias federaciones. Det antyder, at det i andre tilfælde skulle forholde sig anderledes. 25 De selvstyrende områder i Spanien kaldes autonomier. 26 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk På spansk: Confederación Europea de Sindicatos (CES).

13 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 13 fagforeninger ligger i deres politiske orientering, fremfor i hvilke grupper af lønmodtagere de organiserer. Mens UGT har været tæt knyttet til socialisterne, har CCOO altid haft tætte bånd til kommunisterne. UGT har endvidere i højere grad fokuseret på at opnå resultater på de enkelte arbejdspladser, mens CCOO traditionelt har forsøgt at få indflydelse på landets overordnede økonomiske og sociale politik. Den metode, UGT har anvendt med henblik på at nå sine mål, har typisk været forhandling med arbejdsgivere og regering, mens CCOO, der jo som nævnt opstod som en undergrundsbevægelse under frankismen, derimod typisk har anvendt en mere konfliktpræget strategi. UGT har således traditionelt set været den af de to fagforeninger, der har været mest konsensussøgende. 30 De to store fagforeninger er dog i dag i højere grad enige om både mål og midler, og begge fagforeninger er blevet mere moderate, om end CCOO har gennemgået de mest radikale ændringer. 31 Som konkret udtryk for denne øgede enighed, har disse to fagforeninger f.eks. flere gange siden haft en fælles tilgang til de kollektive forhandlinger eller er gået sammen om at danne et flertal blandt personalerepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser (jf. nedenfor), 32 eller de har i fællesskab indkaldt til strejke mod regeringens politik. 33 Også blandt andre aktører i den spanske fagbevægelse er der en tendens til større enighed. Forskellige brancheorganisationer er nemlig også i højere grad, måske inspireret af CCOO og UGT s øgede samarbejde, begyndt at arbejde sammen om fælles mål, 34 og flere fagforeninger har direkte sluttet sig sammen i større enheder. 35 De spanske fagforeninger deles op i forskellige kategorier alt efter deres repræsentativitet (jf. termlisten, term nr. 9), dvs. efter hvor mange stemmer de får ved valgene af personalerepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Opdelingen af de spanske fagforeninger i disse kategorier er vigtig at bemærke, fordi fagforeninger inden for forskellige kategorier har forskellige kompetencer. Det er f.eks. kun de fagforeninger, der nyder godt af en meget stor 29 ETUC s hjemmeside, Member Organisations, 30 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 118 f. 31 Ibid., s. 118 f. 32 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 518 f. 33 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 506.

14 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 14 repræsentativitet (og deres medlemsorganisationer), der har ret til at fungere som repræsentanter over for den offentlige administration. 36 Det kan i forlængelse af ovenstående nævnes, at forskellige meget repræsentative fagforeninger sidder med i stadigt flere forskellige økonomiske og sociale råd og nævn af f.eks. rådgivende eller administrativ karakter. 37 Dermed har disse fagforeninger stigende indflydelse på flere forhold. Det er også kun fagforeninger med en vis repræsentativitet, der kan deltage i de kollektive forhandlinger og indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiverne på højere niveauer end virksomhedsniveau. 38 Internt i hierarkierne i den spanske fagbevægelse er der tale om en høj grad af centralisering bl.a. er det i langt de fleste tilfælde organisationerne øverst i hierarkierne, der sætter dagsordenen for de kollektive forhandlinger, 39 og derudover sidder UGT og CCOO selv med ved forhandlingsbordet i langt de fleste tilfælde. 40 Andre fagforeningsmæssige rettigheder, som f.eks. retten til strejke, er ikke forbeholdt de mest repræsentative fagforeninger. 41 Søger man på nettet 42, ser man da også, at strejker indledes og gennemføres af mange forskellige fagforeninger og på mange forskellige niveauer. Dog skal det nævnes, at strejken og de kollektive overenskomstforhandlinger hænger sammen (jf. afsnit ), og derfor ligger beslutningen om strejke oftest hos organisationerne højt oppe i hierarkierne. 43 På de enkelte arbejdspladser i Spanien er det dog ikke primært fagforeningerne, der 36 Jf. Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, 6 og The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk. 2 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 6 og Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s MTAS hjemmeside, Composición de las mesas negociadoras, según ámbito funcional, 41 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk. 2, litra d. 42 Man kan f.eks. søge på internettet med søgemaskinen Google efter huelga eller huelga convocada por. Hvis man søger udelukkende på spanske sites, får man sorteret de fleste latinamerikanske og andre irrelevante hits fra. 43 Ojeda Avilés, Antonio, Compendio de derecho sindical, s. 62.

15 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 15 repræsenterer lønmodtagerne. Her er lønmodtagerne i stedet repræsenteret af de ovenfor nævnte personalerepræsentanter (jf. termlisten, termer nr. 1 og 5). 44 Personalerepræsentanterne repræsenterer alle lønmodtagere i virksomheden, men kun lønmodtagerne, og de har således ingen forpligtelser til også at arbejde for, at arbejdsgiverens interesser varetages. 45 De har dog pligt til at samarbejde med arbejdsgiver. 46 Der er formelt set to typer af personalerepræsentanter, og de er opdelt efter hvor mange lønmodtagere, der er ansat på den pågældende virksomhed. 47 Mht. kompetence er der dog ikke forskel på de to typer af personalerepræsentanter. 48 Alle personalerepræsentanter er således berettiget til at blive informeret om en lang række forhold af betydning såvel for den økonomiske sektor, virksomheden hører under, som for den konkrete virksomhed. 49 De har endvidere ret til at informere lønmodtagerne om disse forhold, såfremt disse forhold enten direkte eller indirekte har eller kan have betydning for arbejdsforholdene. 50 De har endvidere kompetence til at holde øje med, at alle gældende regler overholdes, og skulle dette ikke være tilfældet, har de kompetence til at tage de fornødne skridt, 51 eksempelvis kan de opfordre til strejke. 52 Yderligere har de kompetence til at indgå som part i de kollektive overenskomster på virksomheden. 53 Personalerepræsentanterne vælges af kollegerne. 54 Der har været en tendens til, at lønmodtagerne i stigende grad vælger fagforeningernes kandidater til deres repræsentanter, 55 men selv om fagforeningernes kandidater ofte udgør størstedelen af de valgte repræsentanter, er der formelt set ikke tale om, at det er fagforeningerne, der repræsenterer lønmodtagerne på arbejdspladsen Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 64, stk. 1, nr Ibid., 62, stk. 1 og 63, stk MTAS, Guía Laboral y de Asuntos Sociales 2003, afsnit Estatuto de los Trabajadores, 64, stk Ibid., 64, stk. 1, nr Ibid., 64, stk. 1, nr. 9, litra a. 52 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk Ibid., Román, Paloma, Sistema Político Español, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 76.

16 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 16 De lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, kan dog vælge at etablere en afdeling af fagforeningen på den enkelte arbejdsplads 57 dvs. fagforeningerne har mulighed for at være til stede som sådanne på de enkelte arbejdspladser. De afdelinger af fagforeningerne, der på den måde er til stede på de enkelte arbejdspladser, har her ret til bl.a. at organisere møder og informere om fagforeningen. 58 For så vidt der er mere end 250 lønmodtagere ansat i virksomheden, og nogle af fagforeningens medlemmer er valgt til personalerepræsentanter, har fagforeningsmedlemmerne ret til i deres midte at vælge et antal repræsentanter (jf. termlisten, term nr. 6). 59 Disse fagforeningsrepræsentanter har, hvis de ikke også er valgt som personalerepræsentanter, ret til at modtage de samme informationer som disse, og til at være til stede under de møder, der afholdes blandt personalerepræsentanterne. Ved disse møder har fagforeningsrepræsentanterne ret til at udtale sig, men de har dog ikke stemmeret. Desuden har de også ret til at blive hørt, før virksomheden træffer beslutninger, der påvirker lønmodtagerne. 60 Fagforeningsrepræsentanterne kan endvidere have ret til at indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiver. I 87, stk. 1 i den spanske lov om arbejdsforhold 61 (herefter ET), er det i den forbindelse bestemt, at det er nødvendigt, at repræsentanter for fagforeningen udgør flertallet blandt personalerepræsentanterne, for at fagforeningen kan indgå som part i en overenskomst, der dækker alle lønmodtagere på arbejdspladsen. Det fremgår endvidere af denne lov, at det i alle andre tilfælde er nødvendigt, at fagforeningsrepræsentanterne klart er blevet bemyndiget af de lønmodtagere, de repræsenterer, til at indgå en overenskomst med arbejdsgiver Arbejdsgivere De spanske arbejdsgivere begyndte først rigtigt at organisere sig efter 1975, 62 og arbejdsgiverforeningerne har således ikke nogen lang historie bag sig. I perioden under Franco var arbejdsgiverne ligesom lønmodtagerne tvunget til at være medlemmer af Francos fagforeninger (jf. afsnit 2.1.1), men selv hvis de havde haft lov til at organisere sig 57 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 8, stk. 1, litra a. 58 Ibid., 8, stk. 1, litra b. 59 Ibid., 10, stk. 1 og Ibid., 10, stk Estatuto de los Trabajadores. 62 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 115.

17 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 17 selvstændigt, havde de ikke store incitamenter hertil, bl.a. fordi Franco sørgede for at undertrykke fagbevægelsen. 63 I den sidste del af perioden under Franco og ved overgangen til demokrati begyndte lønmodtagerorganisationerne dog at spille en stadigt større rolle, og det var blandt årsagerne til, at arbejdsgiverne også begyndte at organisere sig. 64 Hvor stor en andel af de spanske arbejdsgivere, der i dag er organiserede, har jeg end ikke ved henvendelse hos den centrale arbejdsgiverorganisation CEOE (jf. nedenfor) kunnet blive oplyst om. Mere end en million virksomheder skulle dog høre under CEOE, og disse skulle repræsentere 75% af alle lønmodtagere. 65 Arbejdsgivere kan vælge at slutte sig sammen i arbejdsgiverorganisationer, som igen kan slutte sig sammen efter hvilken branche de tilhører, eller efter geografiske kriterier, dvs. efter hvilken region, provins eller autonomi de tilhører. Disse organisationer kan igen være sluttet sammen i den centrale organisation CEOE Små og mellemstore virksomheder er organiseret i organisationen CEPYME 68, 69 der som CEOE er en national organisation, men som også er medlem af CEOE. 70 CEOE er således som lønmodtagerorganisationerne CCOO og UGT en paraplyorganisation, og individuelle arbejdsgivere er ikke medlemmer af CEOE. 71 Der findes ikke nogen særskilte organisationer for de offentlige arbejdsgivere, som derfor er medlemmer af de samme arbejdsgiverforeninger som de private arbejdsgivere. 72 Ud fra ovenstående får man den opfattelse, at CEOE repræsenterer stort set alle organiserede arbejdsgivere på det spanske arbejdsmarked, og denne opfattelse bekræftes af Miguélez og Prieto. 73 Mens lønmodtagerne samlede sig i mange forskellige organisationer, foretrak arbejdsgiverne altså at fremstå mere samlet. 74 Det skal dog nævnes, at der er betydningsfulde arbejdsgiverorganisationer, der har valgt at stå uden for dette samarbejde Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s EMIRE: Spain, opslag: Confederación Española de Organizaciones Empresariales. 66 Confederación Española de Organizaciones Empresariales 67 CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE? og Organizaciones miembro, 68 Confederación Española de la Pequeña y Mediana Empresa 69 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE?, 71 Ibid. 72 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Miguélez, Faustino og Prieto, Carlos, Las relaciones de empleo en España, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 116.

Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en

Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en komparativ analyse Forfatter: Anja Olsen Vejleder: Torben

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

TR mellem Jura og Forhandling

TR mellem Jura og Forhandling TR mellem Jura og Forhandling April 2015 V/Kirstine Emborg Bünemann og Torben Thilsted 05.05.2015 / SIDE 1 Programmet Introduktion til Mellem Jura & Forhandling TR-arbejdsmodel Casearbejde brug modellen

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter

danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter danske taxivognmænds arbejdsgiverforening Rosenlunds Alle 8 2720 Vanløse Tlf. 38 71 80 00 www.dta-taxi.dk Vedtægter Vedtægterne er vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling d. 13. april 2012.

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Den spanske Højesteret bekræfter sportsudøveres status som lønmodtagere

Den spanske Højesteret bekræfter sportsudøveres status som lønmodtagere Den spanske Højesteret bekræfter sportsudøveres status som lønmodtagere Af cand.jur. Simon Juul Pedersen Den spanske Højesteret, El Tribunal Supremo der er den øverste domstol i sager, som ikke vedrører

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015. Nationalt udbud: Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015 Udbudsbetingelser Side 1 af 7 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4,

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere