Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked"

Transkript

1 Grundlæggende elementer i opbygningen af det spanske og det danske arbejdsmarked - en komparativ analyse Handelshøjskolen i Århus Spansk Institut CLM Specialeopgave Udarbejdet af Inger Ørsted Pedersen Afleveringsdato: fredag den 28. november 2003 Vejleder: Torben Henriksen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsninger Målgruppe Sprog Kildemateriale Notesystem Omfang Det spanske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering...38

3 3. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Konfliktløsning Løsning af interessekonflikter Kampskridt Forligsmægling Løsning af retskonflikter Afgørelse ved det ordinære system Afgørelse ved de ordinære domstole Afgørelse ved privat voldgift Afgørelse ved det fagretlige system Arbejdsretten De faglige voldgiftsretter Administrativ afgørelse Opsummering Det spanske og det danske arbejdsmarked en sammenligning Arbejdsmarkedets parter Lønmodtagere Arbejdsgivere Opsummering Retskilder Lovgivning Kollektive overenskomster Opsummering...81

4 4.3 Konfliktløsning Udenretslig afgørelse Kampskridt Løsning af konflikter i henhold til regler fastsat i aftale mellem parterne selv Obligatorisk voldgift Retslig afgørelse Administrativ afgørelse Opsummering Termlister Termer til kapitlet om det spanske arbejdsmarked Termer til kapitlet om det danske arbejdsmarked Opsummering Konklusion Perspektivering Resumen Litteraturliste

5 Kapitel 1. Indledning Side 5 1. Indledning Globaliseringen er en kendsgerning, og med globaliseringen følger et behov for at holde sig orienteret om forholdene i andre lande viden er meget ofte et kriterium for succes. I forbindelse med etableringen af en dansk virksomhed i Spanien kan det f.eks. være relevant at orientere sig om tilskudsmuligheder, markedsforhold, infrastruktur o.lign., men det kan også være relevant at undersøge, hvorledes selve arbejdsmarkedet er bygget op. En sådan undersøgelse bliver ikke mindre relevant, når man tager i betragtning, at det danske arbejdsmarked er bygget op omkring nogle meget stærke traditioner, hvorfor det ofte kan være svært at forestille sig, hvordan tingene kan være anderledes. Hvis man dog, når man etablerer sig i Spanien, ved noget om hvordan det spanske arbejdsmarked er bygget op i forhold til det danske, vil man have en større chance for at gebærde sig korrekt og dermed undgå en række misforståelser og fejltagelser. 1.1 Problemformulering Formålet med denne opgave er derfor at foretage en komparativ analyse af de grundlæggende elementer i opbygningen af henholdsvis det spanske og det danske arbejdsmarked. Dette formål kan konkretiseres i de følgende to spørgsmål, der vil blive besvaret i konklusionen: 1) Hvad karakteriserer overordnet set opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder, og hvori består eventuelle forskelle og ligheder? 2) Hvis man undersøger de enkelte elementer mere detaljeret, på hvilke områder findes så de fleste forskelle, og på hvilke områder findes de fleste ligheder? Jeg vil endvidere i tilknytning til denne undersøgelse udarbejde en termliste, som kan øge udbyttet af opgaven for læsere med kendskab til spansk. 1.2 Metode Der kan i henhold til Ole Lando ikke rigtig gives nogen almengyldige forskrifter for,

6 Kapitel 1. Indledning Side 6 hvorledes en komparativ juridisk analyse bør gribes an. 1 Når man skal lave en komparativ analyse af et retligt område, kan man vælge at benytte enten Länderbericht-metoden, hvor man for hvert lands retssystem samlet beskriver alle de for undersøgelsen relevante forhold, eller den analytiske metode, hvor man tager hvert enkelt delemne for sig og ser på forholdene i alle de lande, som undersøgelsen omfatter, inden man bevæger sig videre til næste delemne. 2 Der er dog intet til hinder for at man kombinerer de to metoder, og det har jeg valgt at gøre i denne opgave for at kunne besvare spørgsmålene i min problemformulering. Jeg vil således først for sammenhængen og overblikkets skyld give en samlet fremstilling af opbygningen af arbejdsmarkedet i hvert af de to lande. Dernæst vil jeg, primært på baggrund af de to fremstillinger, lave en analytisk sammenligning af de enkelte elementer, der indgår heri, således at ligheder og forskelle fremgår klart. Jeg har valgt i et vist omfang at inddrage historiske aspekter samt kommentere nye tendenser i min fremstilling og analyse for det første fordi det ofte er nemmere at forstå status quo, når man har den historiske baggrund at forholde sig til, og for det andet fordi arbejdsmarkedet ikke er en statisk størrelse, hvorfor det ikke giver megen mening at beskrive det som sådant. Til slut vil jeg lave en termliste for hvert af de to arbejdsmarkeder. Jeg vil i de to fremstillende kapitler vælge forskellige termer ud, og med udgangspunkt i den foretagne undersøgelse og ved brug af forskellige sproglige værktøjer vil jeg dernæst foreslå en oversættelse så vidt muligt i form af en term og herefter anføre definitioner, eksempelsætninger, eventuelle synonymer og til sidst relevante kommentarer til disse termer. 1.3 Afgrænsninger Jeg vil i opgaven undersøge forholdene omkring arbejdsmarkedets parter (dvs. repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere), retskilder og konfliktløsning. Hvor forholdene er forskellige for det offentlige og det private arbejdsmarked, det gælder navnlig i forbindelse med parternes organisering, vil jeg begrænse mig til at se på det private 1 Lando, Ole, Kort indføring i komparativ ret, s Ibid., s. 96.

7 Kapitel 1. Indledning Side 7 arbejdsmarked. I forbindelse med min undersøgelse af arbejdsmarkedets parter vil jeg endvidere begrænse mig til finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Jeg vil desuden kun se på dem, der har kompetence til at indgå kollektive overenskomster. I min undersøgelse af retskilderne vil jeg udelukkende fokusere på lovgivning og kollektive overenskomster og ikke komme ind på individuelle aftaler, sædvane, forholdets natur, retspraksis og retsteorien. I forbindelse med konfliktløsning vil jeg i min undersøgelse komme ind på, hvorledes systemet hertil er bygget op, og hvordan det fungerer. Mine afgrænsninger er begrundet i pladsmæssige hensyn, men kan forsvares ud fra den betragtning, at de udvalgte emner udgør grundlæggende elementer i opbygningen af de to landes arbejdsmarkeder. Hvad angår termlisten, vil jeg begrænse mig til at inddrage termer, der er særlige inden for arbejdsretten, og som samtidig dækker over forhold, der er forskellige de to lande imellem. Det er nemlig særligt her, de sproglige problemer kan opstå. 1.4 Målgruppe Opgavens primære målgruppe er dansk erhvervsliv, og særligt den del af dansk erhvervsliv, der har planer om at etablere sig i Spanien. Jeg mener, at denne gruppe, må være interesseret i en undersøgelse som den ovenfor beskrevne. Jeg forestiller mig dog, at også andre kunne have en interesse for emnet herunder tænker jeg især på andre CLM(studerende), som derfor er opgavens sekundære målgruppe. Selv om jeg forventer, at den primære målgruppe har et indgående kendskab til opbygningen af det danske arbejdsmarked, har jeg alligevel valgt at inddrage en nogenlunde lige så detaljeret beskrivelse heraf som af elementerne i opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Det, mener jeg, er en forudsætning for at kunne foretage en afbalanceret sammenligning.

8 Kapitel 1. Indledning Side 8 Dette er også til fordel for den sekundære målgruppe, som ikke kan forventes at have noget særligt forhåndskendskab til emnet. Det er endvidere særligt af hensyn til den sekundære målgruppe, at jeg vil udarbejde den omtalte termliste. 1.5 Sprog Jeg vil tilstræbe at skrive et tilgængeligt sprog, men jeg vil ikke af den grund gå på kompromis med anvendelsen af saglig og korrekt terminologi. Jeg anvender grammatisk kommatering. 1.6 Kildemateriale Mit kildemateriale består af lærebøger, retskilder som love og aftaler, artikler af forskellig art, websites samt leksika og ordbøger. Jeg har valgt at lade så forskellige kilder supplere hinanden, da de forskellige typer efter min mening har hver deres styrker og svagheder. Hvad angår det trykte kildemateriale har et vigtigt kriterium for udvælgelsen heraf været årstal for udgivelsen (i forbindelse med tekster om historiske forhold har dette dog været mindre vigtigt), mens det ved udvælgelsen af kildemateriale på internettet bl.a. har været vigtigt for mig, at forfatteren eller den ansvarshavende kunne identificeres, således at mindre troværdige (eller blot tvivlsomme) kilder kunne frasorteres. Der vil endvidere ved brugen af kildemateriale fra internettet blive taget højde for, at nogle kilder, som f.eks. forskellige organisationers hjemmesider, kan være farvede. Hvad angår de websider, der refereres til i løbet af opgaven, kan det oplyses, at de alle var gældende pr. 18/ De kilder, jeg udelukkende har brugt i forbindelse med termlisterne, er for overblikkets skyld mærket med * i litteraturlisten. 1.7 Notesystem Såvel kommenterende noter som litteraturhenvisninger er at finde i samme notesystem nederst på hver side. Referencer til andre afsnit i opgaven, herunder til termlisten, angives i parentes i selve teksten.

9 Kapitel 1. Indledning Side 9 Når jeg opgaven igennem henviser til bogen Glosario de Empleo y Relaciones Laborales sker det undertiden med henvisninger til et bestemt sidetal, og andre gange med henvisning til et opslagsord. Det skyldes at bogen er bygget op omkring to dele, hvoraf den første del er en sammenhængende tekst, der giver en introduktion til emnet, mens den anden del fungerer som et leksikon med opslagsord. 1.8 Omfang Opgavens kapitel 1 til og med 8 fylder anslag.

10 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side Det spanske arbejdsmarked Jeg vil i dette kapitel starte med at se på arbejdsmarkedets parter, dernæst vil jeg se på, de retskilder, der regulerer de forskellige forhold på arbejdsmarkedet, og til sidst vil jeg se på, hvordan systemet til løsning af arbejdsretlige konflikter er bygget op. Samlet set skulle disse undersøgelser give et billede af, hvad der karakteriserer opbygningen af det spanske arbejdsmarked. Som nævnt i indledningen vil jeg fokusere på det private arbejdsmarked i de tilfælde, hvor der er forskel på forholdene det private og det offentlige arbejdsmarked imellem. 2.1 Arbejdsmarkedets parter I dette afsnit vil jeg se på arbejdsmarkedets parter i Spanien lønmodtagere og arbejdsgivere. Mit formål er at finde ud af, hvem de er, og herunder hvordan de er organiseret, og hvilke kompetencer de har. Da jeg kun vil se på dem, der har overenskomstkompetence, vil jeg ikke komme ind på f.eks. arbejdsgiverforeninger med særlige virkefelter, som f.eks. de spanske handelskamre Lønmodtagere Lønmodtagere i Spanien har i dag foreningsfrihed. Det betyder, at alle 3 har ret til at være medlem af den fagforening, de måtte ønske, men modsat også til ikke at være medlem af en fagforening. 4 De spanske fagforeningers historie er lang, men den har ikke været præget af kontinuitet. Den første spanske foreningsfrihedslov stammer fra 1887, men allerede helt tilbage i 1840 fandtes i Barcelona en sammenslutning af bomuldsvævere. 5 For fagforeningerne var perioden fra dengang og frem til den spanske borgerkrig dog præget af vekslende forhold, som særligt forværredes under Primo de Riveras diktatur i 1920 erne. 6 Efter borgerkrigens afslutning i blev de spanske fagforeninger direkte forbudt 8 og meget kraftigt undertrykt. 9 3 Med visse undtagelser f.eks. må dommere ikke være medlemmer af en fagforening. 4 Den spanske forfatnings 28, stk. 1 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 1 og 2. 5 Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 1 ff. 7 Ibid., s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s. 125.

11 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 11 Lønmodtagere, der forsøgte at iværksætte fagforeningsmæssige rettigheder, som de havde haft tidligere, blev sat i fængsel - eller det der var værre og mange måtte leve i eksil. 10 Kun Francos egne fagforeninger var nu tilladte. 11 Disse fagforeninger organiserede både lønmodtagere og arbejdsgivere, medlemskab heraf var tvungent, og de var styret ovenfra. 12 Der var således ikke tale om en fagbevægelse, hvorigennem lønmodtagerne frit kunne kæmpe for deres interesser. Ofte deles perioden under Franco op i to etaper, og i perioden efter 1956 blev mange af de meget strikse regler blødt lidt op. 13 Det medførte, at eksempelvis de kollektive forhandlinger blev meget udbredte i 1960 erne, og det betød, at også fagforeningerne på sin vis blev accepteret, selv om de i princippet stadig var ulovlige. 14 Der var dog også i denne periode fagforeninger, der i opposition til Francos regime opererede under jorden, og bl.a. ulovligt infiltrerede de officielle fagforeninger. 15 CCOO, der i dag er en af Spaniens største fagforeninger (jf. nedenfor), opstod f.eks. som en undergrundsbevægelse i denne periode. 16 Formelt set blev fagforeningerne først gjort lovlige igen i 1977, hvor også fagforeningsrettigheder som f.eks. strejkeretten blev anerkendt. 17 I løbet af 1970 erne, og naturligvis mest efter 1977, steg medlemstallene i de spanske fagforeninger, men i 1980 erne begyndte disse tal igen at falde. 18 I midten af 1990 erne var de spanske lønmodtageres organisationsgrad ca. 15%, hvilket er blandt de laveste tal for lønmodtagerorganisering i Europa. 19 Da fagforeningerne igen blev gjort lovlige efter Franco-regimets afslutning, opstod der, grundet historiske, politiske og ideologiske forskelle grupperne imellem, et hav af 9 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s. 19 ff. 14 Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s Molero Manglano, Carlos, Un siglo de derecho del trabajo, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s Pérez-Díaz, Víctor, España puesta a prueba , s. 62 f. 19 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 119.

12 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 12 fagforeninger. 20 I dag er der stadig mange fagforeninger i Spanien, men dog færre end der var dengang. 21 I dag er fagforeningerne opdelt efter branche og geografiske kriterier. 22 Offentligt ansatte lønmodtagere kan i nogle tilfælde være medlemmer af de samme fagforeninger som de privatansatte, 23 mens de to grupper tilsyneladende 24 i andre tilfælde kan være organiseret hver for sig. Hvad angår den organisationsmæssige struktur, er der typisk tale om, at afdelinger af fagforeningerne i de enkelte provinser (eller evt. autonomier 25 eller regioner) er sluttet sammen i nationale organisationer, som igen er slået sammen i mere overordnede organisationer. 26 De spanske fagforeninger er således organiseret i hierarkier. Der er også eksempler på, at organisationer samarbejder på tværs af hierarkierne det kommer f.eks. til udtryk ved aftaler, der gælder på tværs af brancher (jf. afsnit 2.2.2). De spanske fagforeninger har ikke kun ret til at slå sig sammen med andre spanske fagforeninger, de kan også slå sig sammen med fagforeninger fra andre lande i internationale lønmodtagerorganisationer, 27 og f.eks. på europæisk plan er bl.a. både UGT og CCOO medlemmer af den europæiske lønmodtagerorganisation European Trade Union Confederation (ETUC) De to største fagforeninger i Spanien er i dag UGT (Unión General de Trabajadores) og CCOO (Comisiones Obreras). For begge fagforeninger gælder, at deres medlemmer er andre fagforeninger dvs. de er begge paraplyorganisationer. De største forskelle mellem disse to 20 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Rodríguez Fernández, María Luz, Los medios de solución extrajudicial de conflictos en el sistema español de relaciones laborales, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 74. Se til eksempel CCOO s hjemmeside, Tu sindicato, 23 EIRO s hjemmeside, La Afiliación de los Sindicatos, doc+%22sindicatos+espa%c3%b1oles%22+p%c3%bablico+privado&hl=da&lr=lang_da lang_en lang_no la ng_es lang_sv&ie=utf-8&client=real-tb 24 Ovenstående kilde siger, at der er tale om at de to grupper af lønmodtagere kan være organiseret i de samme fagforeninger inden for varias federaciones. Det antyder, at det i andre tilfælde skulle forholde sig anderledes. 25 De selvstyrende områder i Spanien kaldes autonomier. 26 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk På spansk: Confederación Europea de Sindicatos (CES).

13 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 13 fagforeninger ligger i deres politiske orientering, fremfor i hvilke grupper af lønmodtagere de organiserer. Mens UGT har været tæt knyttet til socialisterne, har CCOO altid haft tætte bånd til kommunisterne. UGT har endvidere i højere grad fokuseret på at opnå resultater på de enkelte arbejdspladser, mens CCOO traditionelt har forsøgt at få indflydelse på landets overordnede økonomiske og sociale politik. Den metode, UGT har anvendt med henblik på at nå sine mål, har typisk været forhandling med arbejdsgivere og regering, mens CCOO, der jo som nævnt opstod som en undergrundsbevægelse under frankismen, derimod typisk har anvendt en mere konfliktpræget strategi. UGT har således traditionelt set været den af de to fagforeninger, der har været mest konsensussøgende. 30 De to store fagforeninger er dog i dag i højere grad enige om både mål og midler, og begge fagforeninger er blevet mere moderate, om end CCOO har gennemgået de mest radikale ændringer. 31 Som konkret udtryk for denne øgede enighed, har disse to fagforeninger f.eks. flere gange siden haft en fælles tilgang til de kollektive forhandlinger eller er gået sammen om at danne et flertal blandt personalerepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser (jf. nedenfor), 32 eller de har i fællesskab indkaldt til strejke mod regeringens politik. 33 Også blandt andre aktører i den spanske fagbevægelse er der en tendens til større enighed. Forskellige brancheorganisationer er nemlig også i højere grad, måske inspireret af CCOO og UGT s øgede samarbejde, begyndt at arbejde sammen om fælles mål, 34 og flere fagforeninger har direkte sluttet sig sammen i større enheder. 35 De spanske fagforeninger deles op i forskellige kategorier alt efter deres repræsentativitet (jf. termlisten, term nr. 9), dvs. efter hvor mange stemmer de får ved valgene af personalerepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Opdelingen af de spanske fagforeninger i disse kategorier er vigtig at bemærke, fordi fagforeninger inden for forskellige kategorier har forskellige kompetencer. Det er f.eks. kun de fagforeninger, der nyder godt af en meget stor 29 ETUC s hjemmeside, Member Organisations, 30 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 118 f. 31 Ibid., s. 118 f. 32 Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 518 f. 33 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s Waddington, Jeremy og Hoffmann Reiner, Trade unions in Europe facing challenges and searching for solutions, s. 506.

14 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 14 repræsentativitet (og deres medlemsorganisationer), der har ret til at fungere som repræsentanter over for den offentlige administration. 36 Det kan i forlængelse af ovenstående nævnes, at forskellige meget repræsentative fagforeninger sidder med i stadigt flere forskellige økonomiske og sociale råd og nævn af f.eks. rådgivende eller administrativ karakter. 37 Dermed har disse fagforeninger stigende indflydelse på flere forhold. Det er også kun fagforeninger med en vis repræsentativitet, der kan deltage i de kollektive forhandlinger og indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiverne på højere niveauer end virksomhedsniveau. 38 Internt i hierarkierne i den spanske fagbevægelse er der tale om en høj grad af centralisering bl.a. er det i langt de fleste tilfælde organisationerne øverst i hierarkierne, der sætter dagsordenen for de kollektive forhandlinger, 39 og derudover sidder UGT og CCOO selv med ved forhandlingsbordet i langt de fleste tilfælde. 40 Andre fagforeningsmæssige rettigheder, som f.eks. retten til strejke, er ikke forbeholdt de mest repræsentative fagforeninger. 41 Søger man på nettet 42, ser man da også, at strejker indledes og gennemføres af mange forskellige fagforeninger og på mange forskellige niveauer. Dog skal det nævnes, at strejken og de kollektive overenskomstforhandlinger hænger sammen (jf. afsnit ), og derfor ligger beslutningen om strejke oftest hos organisationerne højt oppe i hierarkierne. 43 På de enkelte arbejdspladser i Spanien er det dog ikke primært fagforeningerne, der 36 Jf. Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, 6 og The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk. 2 samt Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 6 og Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s MTAS hjemmeside, Composición de las mesas negociadoras, según ámbito funcional, 41 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 2, stk. 2, litra d. 42 Man kan f.eks. søge på internettet med søgemaskinen Google efter huelga eller huelga convocada por. Hvis man søger udelukkende på spanske sites, får man sorteret de fleste latinamerikanske og andre irrelevante hits fra. 43 Ojeda Avilés, Antonio, Compendio de derecho sindical, s. 62.

15 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 15 repræsenterer lønmodtagerne. Her er lønmodtagerne i stedet repræsenteret af de ovenfor nævnte personalerepræsentanter (jf. termlisten, termer nr. 1 og 5). 44 Personalerepræsentanterne repræsenterer alle lønmodtagere i virksomheden, men kun lønmodtagerne, og de har således ingen forpligtelser til også at arbejde for, at arbejdsgiverens interesser varetages. 45 De har dog pligt til at samarbejde med arbejdsgiver. 46 Der er formelt set to typer af personalerepræsentanter, og de er opdelt efter hvor mange lønmodtagere, der er ansat på den pågældende virksomhed. 47 Mht. kompetence er der dog ikke forskel på de to typer af personalerepræsentanter. 48 Alle personalerepræsentanter er således berettiget til at blive informeret om en lang række forhold af betydning såvel for den økonomiske sektor, virksomheden hører under, som for den konkrete virksomhed. 49 De har endvidere ret til at informere lønmodtagerne om disse forhold, såfremt disse forhold enten direkte eller indirekte har eller kan have betydning for arbejdsforholdene. 50 De har endvidere kompetence til at holde øje med, at alle gældende regler overholdes, og skulle dette ikke være tilfældet, har de kompetence til at tage de fornødne skridt, 51 eksempelvis kan de opfordre til strejke. 52 Yderligere har de kompetence til at indgå som part i de kollektive overenskomster på virksomheden. 53 Personalerepræsentanterne vælges af kollegerne. 54 Der har været en tendens til, at lønmodtagerne i stigende grad vælger fagforeningernes kandidater til deres repræsentanter, 55 men selv om fagforeningernes kandidater ofte udgør størstedelen af de valgte repræsentanter, er der formelt set ikke tale om, at det er fagforeningerne, der repræsenterer lønmodtagerne på arbejdspladsen Zaragoza Segura, Manuela og del Valle Zaragoza, Vicente, Derecho laboral y fiscal, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 64, stk. 1, nr Ibid., 62, stk. 1 og 63, stk MTAS, Guía Laboral y de Asuntos Sociales 2003, afsnit Estatuto de los Trabajadores, 64, stk Ibid., 64, stk. 1, nr Ibid., 64, stk. 1, nr. 9, litra a. 52 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Estatuto de los Trabajadores, 87, stk Ibid., Román, Paloma, Sistema Político Español, s The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s. 76.

16 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 16 De lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, kan dog vælge at etablere en afdeling af fagforeningen på den enkelte arbejdsplads 57 dvs. fagforeningerne har mulighed for at være til stede som sådanne på de enkelte arbejdspladser. De afdelinger af fagforeningerne, der på den måde er til stede på de enkelte arbejdspladser, har her ret til bl.a. at organisere møder og informere om fagforeningen. 58 For så vidt der er mere end 250 lønmodtagere ansat i virksomheden, og nogle af fagforeningens medlemmer er valgt til personalerepræsentanter, har fagforeningsmedlemmerne ret til i deres midte at vælge et antal repræsentanter (jf. termlisten, term nr. 6). 59 Disse fagforeningsrepræsentanter har, hvis de ikke også er valgt som personalerepræsentanter, ret til at modtage de samme informationer som disse, og til at være til stede under de møder, der afholdes blandt personalerepræsentanterne. Ved disse møder har fagforeningsrepræsentanterne ret til at udtale sig, men de har dog ikke stemmeret. Desuden har de også ret til at blive hørt, før virksomheden træffer beslutninger, der påvirker lønmodtagerne. 60 Fagforeningsrepræsentanterne kan endvidere have ret til at indgå kollektive overenskomster med arbejdsgiver. I 87, stk. 1 i den spanske lov om arbejdsforhold 61 (herefter ET), er det i den forbindelse bestemt, at det er nødvendigt, at repræsentanter for fagforeningen udgør flertallet blandt personalerepræsentanterne, for at fagforeningen kan indgå som part i en overenskomst, der dækker alle lønmodtagere på arbejdspladsen. Det fremgår endvidere af denne lov, at det i alle andre tilfælde er nødvendigt, at fagforeningsrepræsentanterne klart er blevet bemyndiget af de lønmodtagere, de repræsenterer, til at indgå en overenskomst med arbejdsgiver Arbejdsgivere De spanske arbejdsgivere begyndte først rigtigt at organisere sig efter 1975, 62 og arbejdsgiverforeningerne har således ikke nogen lang historie bag sig. I perioden under Franco var arbejdsgiverne ligesom lønmodtagerne tvunget til at være medlemmer af Francos fagforeninger (jf. afsnit 2.1.1), men selv hvis de havde haft lov til at organisere sig 57 Ley Orgánica 11/1985, de 2 de agosto, de Libertad Sindical, 8, stk. 1, litra a. 58 Ibid., 8, stk. 1, litra b. 59 Ibid., 10, stk. 1 og Ibid., 10, stk Estatuto de los Trabajadores. 62 Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 115.

17 Kapitel 2. Det spanske arbejdsmarked Side 17 selvstændigt, havde de ikke store incitamenter hertil, bl.a. fordi Franco sørgede for at undertrykke fagbevægelsen. 63 I den sidste del af perioden under Franco og ved overgangen til demokrati begyndte lønmodtagerorganisationerne dog at spille en stadigt større rolle, og det var blandt årsagerne til, at arbejdsgiverne også begyndte at organisere sig. 64 Hvor stor en andel af de spanske arbejdsgivere, der i dag er organiserede, har jeg end ikke ved henvendelse hos den centrale arbejdsgiverorganisation CEOE (jf. nedenfor) kunnet blive oplyst om. Mere end en million virksomheder skulle dog høre under CEOE, og disse skulle repræsentere 75% af alle lønmodtagere. 65 Arbejdsgivere kan vælge at slutte sig sammen i arbejdsgiverorganisationer, som igen kan slutte sig sammen efter hvilken branche de tilhører, eller efter geografiske kriterier, dvs. efter hvilken region, provins eller autonomi de tilhører. Disse organisationer kan igen være sluttet sammen i den centrale organisation CEOE Små og mellemstore virksomheder er organiseret i organisationen CEPYME 68, 69 der som CEOE er en national organisation, men som også er medlem af CEOE. 70 CEOE er således som lønmodtagerorganisationerne CCOO og UGT en paraplyorganisation, og individuelle arbejdsgivere er ikke medlemmer af CEOE. 71 Der findes ikke nogen særskilte organisationer for de offentlige arbejdsgivere, som derfor er medlemmer af de samme arbejdsgiverforeninger som de private arbejdsgivere. 72 Ud fra ovenstående får man den opfattelse, at CEOE repræsenterer stort set alle organiserede arbejdsgivere på det spanske arbejdsmarked, og denne opfattelse bekræftes af Miguélez og Prieto. 73 Mens lønmodtagerne samlede sig i mange forskellige organisationer, foretrak arbejdsgiverne altså at fremstå mere samlet. 74 Det skal dog nævnes, at der er betydningsfulde arbejdsgiverorganisationer, der har valgt at stå uden for dette samarbejde Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s Román, Paloma, Sistema Político Español, s EMIRE: Spain, opslag: Confederación Española de Organizaciones Empresariales. 66 Confederación Española de Organizaciones Empresariales 67 CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE? og Organizaciones miembro, 68 Confederación Española de la Pequeña y Mediana Empresa 69 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s CEOE s hjemmeside, Qué es la CEOE?, 71 Ibid. 72 The Regulation of Working Conditions in the Member States of the European Union, volume II, s Miguélez, Faustino og Prieto, Carlos, Las relaciones de empleo en España, s Martín Valverde, Antonio og García Murcia, Joaquín, Glosario de Empleo y Relaciones Laborales, s Ross, Christopher J., Contemporary Spain, s. 116.

Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en

Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en komparativ analyse Forfatter: Anja Olsen Vejleder: Torben

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 BIND i. ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL Forkortelser Forord XXI XXIII Afsnit I. Introduktion

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler Bo Tarp Vejdirektoratet SIDE 2 Vejdirektoratet udlicitering samarbejde med branchen (I) Vejdirektoratet er en 90/10 virksomhed,

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre NOTAT Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre Baggrund KL har tidligere orienteret om aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i jobcentre på KLs hjemmeside. Selve aftalen og

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

KLAUSULER. Side 1 af marts TILTRÆDELSE AF FBSA CHARTER MV.

KLAUSULER. Side 1 af marts TILTRÆDELSE AF FBSA CHARTER MV. Side 1 af 5 KLAUSULER 1. TILTRÆDELSE AF FBSA CHARTER MV. Entreprenøren forpligter sig til at tiltræde [Charteret for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, FN's Global Compact eller lignende], eller

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde

Læs mere

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner April 2017 Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO Rapporteringer til ILO om konventioner Vejledning sådan gør man Hvad er ILO, og hvorfor skal man rapportere? Den Internationale Arbejdsorganisation

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 12. januar 2017 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD)

Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD) Page 1 of 11 Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD) Del I: Oplysninger om udbudsproceduren og den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed Oplysninger om offentliggørelse For så vidt angår udbudsprocedurer,

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

LOVE FOR. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark

LOVE FOR. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark LOVE FOR Centralorganisationen af industriansatte i Danmark APRIL 2016 I det efterfølgende kaldet: >>CO-industri

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004 Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 021577-0010 jbs/spe/jn V E D T Æ G T E R for IT-foreningen Alexandra Maj 2004 standardbreve1 K A P

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

I den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager.

I den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. april 2005 sag nr. 05-207-91 Til AF-regionerne Intern instruks til AF om administration af løntilskudsordningen i forhold til forsikrede ledige 1. Baggrund Private og offentlige

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere