It-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Transkript

1 It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk

2 Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb - tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem 1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik og didaktisk 2. Digital fortælling i dagtilbud 3. Rollen som it-inspirator

3 Første kursusgang - har fokus på it i dagtilbud set fra et samfundsmæssigt-, et mediepædagogisk og didaktisk perspektiv Introduktion til forløbet Forventninger, omfang og opgaver Hvordan bruger vi vores blog i forløbet? Fagligt fokus Hvorfor it i dagtilbud? Digital dannelse og kompetencer Hvad er potentialerne og udfordringerne? Hvordan kan en mediepædagogisk og -didaktisk tilgang se ud i forhold til de 3-6 årige børn? Hvad kræver det af tekniske, pædagogiske og didaktiske kompetencer hos de voksne? Den digitale linedans: Leg og læring med it Gruppearbejde Opgaver og hands on med udvalgte apps Samarbejde om planlægning af mindre forløb i praksis, hvor en eller flere apps afprøves Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

4 Anden kursusgang - har fokus på den digitale fortælling Intro Siden sidst erfaringsudveksling Fagligt fokus Hvad er en digital fortælling? Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt? Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med læreplanens seks temaer? Barnet som aktør medbestemmende, medvirkende, medproducerende, medspiller Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation Gruppearbejde Opgaver og hands on med udvalgte apps, der kan anvendes til digital fortælling Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

5 Tredje kursusgang - har fokus på rollen som it-inspirator Intro Siden sidst erfaringsudveksling Fagligt fokus Hvad ligger der i begrebet it-inspirator? Institutionen som lærende organisation Videndeling og videnledelse omkring it i dagtilbud It i dagtilbud - potentialer og udfordringer It i den pædagogiske praksis, set i forhold til årsplan og øvrige indsatsområder Introduktion til den afsluttende opgave + etablering af grupper

6 Invitation til et undersøgende fællesskab omkring it i dagtilbud Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde

7 Forventninger Indgå i et eksperimenterende fællesskab, hvor ingen er eksperter, men hvor det at prøve sig frem er essentielt Indlæg og kommentarer på bloggen min, to af hver Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i grupper

8 Spørgsmål og kommentarer

9 Lidt om vores blog

10 Eksempler på andre blogs Myertoppens barnhage, Norge: arch/label/ipad Pædagogisk Forum: Mors apps:

11 Indlæg og kommentarfunktionen 1. Find sammen to og to, kig jer omkring på bloggen 2. Vælg en af følgende opgaver: A. Lav er indlæg eller B. Kommenter på et indlæg

12 Børn som mediebrugere 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd). 2013: Børn er mediebrugere fra de er 2 år? Generation touch? Foto: Line Skov Hansen 2012 Foto: Colourbox

13 Nye tider nye medievaner også for børn Mobile enheder Touch skærme Online hvor og når som helst Sociale medier - netværk og online socialitet

14 Teknologisk udvikling kræver livslang læring - både for voksne og for børn At lære at lære Fotos: Line Skov Hansen 2012

15 It- i dagtilbud? Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv. uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene, udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret, reflekteret og analyserende med de digitale medier (Søndergaard, lektor UCC 2012)

16 Mål for børnenes arbejde med it i skolen 1.Informationssøgning og indsamling 2.Produktion og formidling 3.Analyse 4.Kommunikation, videndeling og samarbejde (UVM 2010: 6-10) Hvordan skal målene se ud i forhold til børnehaven?

17 Digital kompetencer og dannelse Digital kompetence skal her ses som mere end bare færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en sammensat kompetence, som indebærer refleksion og holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder, kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og beherskelse i et moderne og teknologisk samfund (Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008). at møde digitale medier allerede i børnehaven forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og dannelse (Nyboe 2009)

18 Digitale kompetencer i dagtilbud - med inspiration fra Allan Martin (2006) Niveau 1 Tænd, sluk, navigation på ipaden Finde forskellige apps på ipaden Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps Vide hvordan man sletter og gemmer Forsøge sig frem Niveau 2 At eksperimentere med en app og dens muligheder At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end de introducerede At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og handlen omkring arbejdet på ipaden

19 Drøft to og to Hvilke kompetencer har du/i pt. været opmærksomme på at understøtte hos børn i arbejdet med it i jeres institution/dagpleje? Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I har set tegn på at et barn udviklede sine digitale kompetencer

20 Fokus på at udnytte it s lærings- og legepotentiale Fotos: Line Skov Hansen 2012

21 Hvad gør børn? Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed, når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet starter her med at spørge sig selv Hvad kan denne ting gøre? og udvikler det hen imod Hvad kan jeg gøre med denne ting?. De legende aktiviteter vokser for barnet i takt med at kompetencerne øges (Jessen 2001: ).

22 Et eksempel Foto: Line Skov Hansen 2012

23 Fællesskab omkring teknologien Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge teknologien kollektivt og gruppevist. I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm, men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere børn i baggrunden, som diskret følger med og er parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten på eksempelvis computeren eller Nintendoen. (Jessen 2001, 2012).

24 Et eksempel Foto: Line Skov Hansen 2012

25 Børn kommer her kun et stykke af vejen selv (Jessen 2012) Foto: Colourbox Fotos: Line Skov Hansen 2012

26 Digitale lege og læringsformer Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden. Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene. It i dagtilbud, Favrskov Kommune

27 Legeformer Funktionsleg I funktionslegen øver og udvikler børn sig ved at gentage en aktivitet flere gange. Det kan være sensorisk-motoriske lege som at lege med en bold, holde balancen, eller det kan være de kognitive funktionslege som eksempelvis rim og remser eller historier. Funktionsleg begynder hos barnet i vuggestuealderen som sensorisk-motoriske lege og bliver ved igennem hele barndommen Symbolleg I symbollegen lader barnet en genstand forestille en anden, eller det identificerer sig selv med en genstand eller en anden. Eksempelvis kan en pind blive til en pistol og et kosteskaft til en hest. Barnets evne til symbolleg starter allerede i vuggestuen, men den forfines og udvikles senere i børnehavealderen som rolleleg, hvor børn leger situationer fra virkeligheden som eksempelvis far-morbørn-lege eller politi og røvere. Rollelege indebærer ofte forhandlinger undervejs. Regelleg Omkring fireårs alderen begynder barnet på at lege regellege. I regellegen er der aftalte regler, det kan eksempelvis være et boldspil, fangelege, gemmeleg etc. Her er det ofte reglerne, der definerer aktiviteten. Konstruktionsleg I konstruktionslegen eksperimenterer barnet med at skabe og bygge ting ved hjælp af forskellige materialer som eks. træ- eller plasticklodser, ler, sand, pap, papir etc. (Kragh-Müller 2010: 28)

28 Indre og ydre motivation Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en del af den indre motivation, som børnene viser gennem legen i former for mere organiseret læring vel vidende at det så ikke er leg. På den måde kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter ved læring og leg komplementerer hinanden og tilsammen udvikler børnenes kundskaber, færdigheder og kreative evner (Lillemyr 2005: 39).

29 Medieleg Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til medieleg, for de kender den måde at lege på i forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer. De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De kender alt til at kombinere forskellige materialer som fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den kan kombineres med teknologi. Organiseringen i eksperimentelle fællesskaber med børn med medieleg en måde at skabe interesse blandt pædagogerne for teknik. (Thestrup 2012)

30 Det eksperimenterende fællesskab omkring it Pædagog og børn undersøger sammen Lære ved at prøve sig frem Læring i fællesskab med andre børn En legende tilgang

31 Pædagogens forskellige positioner Gå bagved barnet Gå ved siden af barnet Gå foran barnet (Basil Bernstein)

32 Hvilken forskel kan it bringe? Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før? Nye muligheder for barnet som medspiller Nye muligheder for barnet som medproducent Fotos: Line Skov Hansen 2012

33 Pædagogisk brug af it Filosoffen Heidegger ( ) skelner mellem to perspektiver i brugen af et redskab, nemlig til at og for at (Andresen 2006). Disse to forskellige perspektiver, illustrerer både den konkrete brug af redskabet, samt det mere overordnede formål med denne brug: Eksempelvis kan en ipad anvendes af børn og voksne i børnehaven til at tage billeder med (overordnet brug). Dette gøres eksempelvis for at dokumentere aktiviteter, samt give det enkelte barn mulighed for en stemme og dermed for at medvirke i sin egen hverdag i børnehaven (formål).

34 Lidt om didaktik Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i bred forstand om at skabe betingelser for, at børn kan skaffe sig nye kompetencer. Undervisning er altså den støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig kundskaber og færdigheder Vender man ordet undervisning om bliver det til at vise undere (Brostrøm og Vejleskov, 2009) Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning/en aktivitet (Jank og Meyer 2005: 99)

35 Den didaktiske relationsmodel Figur: Didaktisk relationsmodel, Hiim og Hippe 2007

36 Vis mig en app!! Skriv en god app, som du har brugt i dit pædagogiske arbejde på en gul post it seddel Fortæl en kollega om appen og dine erfaringer med den

37 Frokost

38 Den digitale sandkasse Gå sammen to og to Bliv enige om en app, I gerne sammen vil undersøge Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder appen sæt evt. et billede ind i indlægget

39 Præsentation af gruppernes arbejde

40 Help-desk

41 Opgaven til næste gang Vælg en app, forbered i fællesskab en aktivitet med denne, der understøtter et af de seks lærerplanstemaer, overvej målgruppe, arbejdsform, voksenrolle etc. Lav hver især eller i fællesskab et indlæg til bloggen om jeres erfaringer med appen inden næste gang

42 Referencer Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 9. Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals lærerbibliotek. Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d : OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on school-age learners: Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s Lokaliseret d på Idun.no:

43 Referencer Nyboe, L. (2009): Digital dannelse børn og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne. København K. Frydenlund Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 fakta om små barns använding och upplevelser av medier: % pdf Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg på UCC s blog: Den digitale linedans: Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d på: C3%B8der%20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d på: Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx