Iværksætteri handler om at turde TEMA: IRRITATION ER SUNDT CODING PIRATES SKABER INNOVATION BIBLIOTEKSLEDER NORD FOR POLARCIRKLEN

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN MAJ TEMA: Iværksætteri handler om at turde IRRITATION ER SUNDT CODING PIRATES SKABER INNOVATION BIBLIOTEKSLEDER NORD FOR POLARCIRKLEN

2 ddelibra go - dit nye online alternativ rig mulighed for at effektivisere vores arbejdsgange! vores nye løsning til tablets ddelibra go vækker stor begejstring på bibliotekerne. ddelibra go - i korte træk: Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdeling Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner. Kontakt os - så fortæller vi mere! axiell danmark a/s - Ørestads boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 05 TEMA: NU KAN JEG FØRE MINE IDEER UD I LIVET INDHOLD Perspektiv sætter fokus på iværksætteri og det voksende arbejdsmarked for freelancere og projektansatte Ja tak til irritation 30 I Aalborg steg brugertilfredsheden markant, da medarbejderne blev værter iført grønne skjorter. Læs om de nordjyske erfaringer. 04 Interview Vi kan noget, andre ikke kan. 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 20 Det handler om at opfinde Coding Pirates lærer børn at programmere, så de selv kan skabe egne computerspil. i øvrigt Debat 23 HB noter 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job Fokus: Skriv i øjenhøjde 26 Individuel formidling er vigtigt 28 Biblioteksleder nord for polarcirklen 30 I dag tænker vi ikke over, at vi tager skjorten på 34 Den største forskel er nok naturen 39 Resumeer fra Del Din Viden 40 Artikel fra Del Din Viden At læse med små børn når to faggrupper beriger hinanden Maj 2015 Perspektiv 3

4 INTERVIEW Kulturinstitutioner har en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold til integration af flygtninge og indvandrere, mener integrationsbibliotekar Hamide Kara. Hun har gennem et toårigt EU-projekt delt erfaringer med bibliotekarer og sproglærere fra fire andre lande. Vi kan noget, andre ikke kan TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er det, kulturinstitutioner kan i forhold til integration? - Vi kan noget, som andre ikke kan, fordi biblioteket er gratis og neutral grund, hvor alle kan komme uanset etnicitet og samfundsklasse. Når man kommer til et nyt land, er sproget og viden afgørende for at blive integreret, og biblioteket kan tilbyde viden. Det er både konkret viden om, hvordan samfundet fungerer, for eksempel hvordan man får et Nem ID, eller hvilke fritidsmuligheder der er i nærområdet, men også mulighed for at blive klogere og videreuddanne sig. Hvad var formålet med EU-projektet CrossWise Learning, som du har deltaget i? - Det har været at lære af hinanden på tværs af deltagerlandene Norge, Holland, Tyskland, Polen og Danmark. Vi har forsøgt at finde modeller, der kan styrke samarbejder mellem sprogskoler og biblioteker og se, hvilke læringsformer der bedst understøtter integrationen og fremmer den enkeltes læring. Flygtninge er jo lige så forskellige som alle andre. Mange gange skal man både som sproglærer og litteratur- eller kulturformidler tænke i differentieret undervisning og formidling. En vigtig pointe har været at styrke det interne samarbejde i de enkelte lande, så deltagerne fra hvert land har både været bibliotekarer og sprogskolelærere. Hvordan kom du med i projektet? - Min chef spurgte mig i 2013, om jeg ville deltage i projektet, som repræsentant for Køge Bibliotekerne. Jeg tøvede ikke med at sige ja, selv om det krævede en del rejseaktivitet. Det handler om, at vi får udnyttet bibliotekets potentiale optimalt, og det gør vi bedst, ved at indvandrere og flygtninge møder biblioteket allerede i sprogskolen. En til to gange om året er jeg på Sprogcenter for Integration Køge for at fortælle, hvad biblioteket kan tilbyde. Jeg afholder også biblioteksorientering for kursisterne. Hvilke erfaringer kom der ud af mødet med de andre lande? - Vi havde meget forskellige udgangspunkter. De polske bibliotekarer, der deltog, kom fra byen Wolsztyn, der traditionelt ikke har haft mange migranter og derfor heller ikke har haft en sprogskole, men undervejs i projektet betød konflikten i Ukraine, at byen nu står med mange flygtninge. Bibliotekarerne fik en masse ideer til at løfte den opgave. Blandt andet vil de kopiere et litteraturprojekt fra Køge Bibliotekerne, hvor kursisterne fra sprogskolen besøger biblioteket og får en bog på deres modersmål med hjem. En måned efter skal de komme igen og fortælle om bogen på dansk. På den måde oplever de, at biblioteket både kan hjælpe dem med at dyrke deres kulturelle baggrund og samtidig støtte dem i at lære sproget og blive en del af det samfund, de nu skal leve i. Er der projekter, du blev inspireret af? I den norske by Voss har man et tre-etagers kulturhus, hvor biblioteket og sprogskolen er på samme etage, fordi man så dem som en fælles vej ind i det norske samfund. I den hollandske by Maas en Peel havde de gjort en dyd ud af at ansætte polske biblioteksassistenter, fordi der var mange polske sæsonarbejdere, og på den måde kunne biblioteket komme i kontakt med den gruppe. 4 Perspektiv Maj 2015

5 - Desværre er det kun blevet mere aktuelt at have fokus på integration af flygtninge, som verdenssituationen udvikler sig med strømme af flygtninge til Europa, siger Hamide Kara. Hamide Kara har været integrationsbibliotekar på Køge Bibliotekerne siden P.t. er hun ved at skrive speciale på IVA om dansk kulturpolitik og kulturel mangfoldighed. Maj 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER TAG DEN BOG OG LAD DEN VANDRE D en 23. april var det Verdens Bogdag. I Danmark blev det fejret med uddeling af gratis bøger i forbindelse med kulturministeriets kampagne Danmark Læser. Jeg lagde vejen forbi de studerende på IVA med en kasse bøger og havde knap nok taget dem frem, før de første nysgerrigt nærmede sig. Det første, de fleste spurgte til, var en anbefaling. Hvad skal jeg vælge? Hvilken bog er bedst? Jeg måtte i gang med formidlingen. Jeg kommer fra Ærø og fortalte en studerende, som viste sig at komme fra Nordjylland, om Erling Jepsens beskrivelse af de små provinsmiljøer i Den sønderjyske farm. Hun mente, at det sikkert mindede lidt om Knud Romers beskrivelser af Nykøbing Falster i Den som blinker er bange for døden, som hun netop havde læst og syntes rigtig godt om. Jeg viste, hvordan der bagerst i hver bog var plads til at skrive sit navn og forære bogen videre. Formålet med kampagnen er at få flere af de 40 procent af befolkningen, som aldrig eller sjælendt læser skønlitteratur til at læse mere. Men kampagnen gør også noget andet. I en tid, hvor det meste også læsning gøres op i nytteværdi, giver den anledning til at hylde læselysten og det fællesskab, som litteraturen kan gøre os til en del af. Den sætter også fokus på de mange uformelle læserum, der findes på arbejdspladser og i fodboldklubber og det potentiale, der ligger i at vi alle kan være ambassadører for litteraturen blot ved at give en simpel anbefaling videre. Ideen om den vandrende bog og formidlingen af den er kernen i biblioteket, og Danmark Læser- kampagnen har i sin form helt bogstaveligt synliggjort nogle af de principper, bibliotekarernes faglighed bygger på. Vores kulturminister understreger gang på gang, at formidlingen er bibliotekernes store berettigelse. Det er positivt, at der politisk er et ønske om at løfte og styrke vores fag. At litteraturen i øjeblikket når ud i dele af samfundet, hvor den ofte har svære kår eller i sammenhænge, hvor den ikke traditionelt hører til, skyldes blandt andet bibliotekarernes ihærdige indsats i formidlingen, og at der sker en kulturpolitisk prioritering af området. Læsning er kilden til gode uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle færdigheder og kan bruges som et redskab i forhold til læring og dannelse. Men læsning er også en oplevelse, som folk vender tilbage til gang på gang, fordi det er en pause i hverdagen, rum til fordybelse og nysgerrighed og stærke sociale fællesskaber. Da jeg delte bøger ud på IVA, var det blandt andet for at minde de studerende om en af de opgaver, de står overfor, når de starter deres arbejdsliv. Mange af dem skal ud og sætte gang i læselysten i befolkningen, og være med til at nytænke formidlingen også i en digital kontekst. De skal være med til at finde balancen mellem biblioteket som det sted, der bidrager til rationel læring med særlige mål for øje og den meningsdannelse, som er så væsentlig for vores fælles identitet og kultur. For fremtidens bibliotek er i mine øjne begge dele. Tine Jørgensen / tj@bf.dk 6 Perspektiv Maj 2015

7 Valgfri farve på Exlibris bogkrybbe! T.o.m. 31/12.15 EXLIBRIS BOGKRYBBE - SMART OG PRAKTISK LØSNING Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige. Med vores ExLibris-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af billedbøger, pegebøger og andre medier. Du bestemmer selv farven på bogkrybben. Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne! Se ExLibris-serien på Tel: info@biketjanst.dk

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 29. april Fabita skifter navn til META Bibliotekarforbundets faggruppe Fabita skifter navn til META. Sammen med det nye navn får faggruppen også en mere ny og tidsvarende formålsparagraf, der viser, hvor bredt faggruppen favner.»meta s bestyrelse arbejder aktivt for forbedring af formidlingsredskabernes brugervenlighed og følger derfor løbende udviklingen, både nationalt og internationalt, inden for metadata og informationsarkitektur, for eksempel katalogiseringsregler, registreringsformater, linked data og big data.«navneskiftet træder i kraft efter faggruppens konstituerende bestyrelsesmøde den 4. maj. Navneskiftet vil på sigt også betyde, at hjemmesiden fabita.dk kommer til at skifte navn. 28. april Den gode ledelse betaler sig Lerche Det ville styrke den danske økonomi, hvis andre virksomheder tog ved lære af de dygtigste virksomheder, konkluderer Tænketanken Cevea, som har analyseret på, hvad der kendetegner de virksomheder, der klarer sig bedst. Det viser sig, at de virksomheder, der klarer sig bedst, har det tilfælles, at de er stærke på fem områder: Inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelse af det daglige arbejde Evnen til at levere nye produkter Evnen til at omstille sig Socialt ansvar og omsorg for medarbejderne Samarbejde med leverandører. Ledelsesrådgiver Alfred Josefsen, tidligere direktør i Irma, peger på, at netop ledernes fokus er mere og mere afgørende. Til Ugebrevet A4 siger han:»jeg mener, at vi er på vej ind i en fase, hvor det handler om at lede og udvikle og ikke bare afvikle, trimme og skære til. Ledelse handler om at få det bedste ud af folk, og der ved vi, at det ikke dur med pisk, kontrol og magt i Danmark. Her skal der glæde, engagement, involvering og inddragelse til. Og det har vi gode forudsætninger for, fordi vi har nogle pissedygtige medarbejdere.«. Lerche 28. april Lokaludvalg: de svage taber Lokaludvalget i Kongens Enghave er bekymret for de svage borgere, når den nye biblioteksstrategi i Københavns Kommune skal rulles ud med mindre betjent åbningstid til følge. De føler ikke, at de er blevet hørt i processen. I et brev til Kultur- og Fritidsudvalget beklager lokaludvalget i Kongens Enghave, at den nye bibliotekspakke Styrk Borgerne ikke har været sendt i høring hos dem.»kongens Enghave er den bydel, der har det laveste uddannelsesniveau i Københavns Kommune og en høj andel af borgere med anden etnisk baggrund og sproglige vanskeligheder.personlig betjening af disse grupper er meget vigtig«, skriver lokaludvalget i deres brev til Kultur- og Fritidsudvalget den 24. april Formand for styregruppen for Ny biblioteksbetjening i Københavns biblioteker, Sanne Caft, erkender, at det er en stor omlægning, der er i gang i Københavns Kommunes Biblioteker, hvor nogle borgere i perioder måske vil opleve omlægningerne af servicen som forringelser på visse områder. - Men biblioteksstrategien handler om at bruge ressourcerne der, hvor flest mulige får gavn af dem, og her er stort fokus på netop tilbud til de mest uvante biblioteksbrugere og på børnene, siger hun. Mønsted 24. april Hvor mobilvenligt er dit site? Tirsdag den 21. april gik Google i luften med en algoritme, der belønner mobilvenlige sites hvis man vel at mærke selv søger fra en mobiltelefon. Søgeresultaterne for søgninger foretaget på tablets og stationære computere er ikke påvirket af den nye algoritme, der på længere sigt vil ændre rækkefølgen af søgeresultaterne på mobiltelefonen, fordi Googles nye algoritme fremover vil belønne mobilvenlige sites. De første dage efter lanceringen af den nye algoritme er det dog svært at finde markante ændringer i søgeresultaterne, konkluderer både Computerworld og Search Engine Land, men det er der en god forklaring på, siger Googles talsmand i Danmark Christine Sørensen til Computerworld. - Udrulningen starter i dag, men der er jo rigtig meget indhold på nettet, der skal crawles igennem. Derfor ser vi først den fulde effekt af tiltaget om en uges tid. Opdateringen af algoritmen sker, for at brugerne får en bedre oplevelse og undgår hjemmesider, der alligevel ikke fungerer på en mobiltelefon. 24. april Flere partier vil indføre bøder Lerche I København har man opgjort, at der i 2014 stod uafhentede materialer på hylderne. Udgifterne forbundet med de uafhentede reserveringer har man gjort op til en million kroner, som Københavns kulturborgmester hellere vil bruge til noget andet. Derfor vil han have biblioteksloven ændret, så bibliotekerne kan give bøder for uafhentede materialer. God ide at indføre bøder synes De konservative, Liberal Alliance og Venstre, mens partierne fra folketingets røde fløj mener, at bøder bør være sidste udvej. I stedet peger de på at en påmindelse på sms, samt oplysning, bør være de første tiltag for at få nedbragt mængden af uafhentede biblioteksmaterialer. Blandt de radikale mener kulturordfører Marlene Borst Hansen, at man vil kunne komme et langt stykke ved at motivere lånerne til at enten afhente reserverede materialer eller afbestille deres reserveringer. Men hun er ikke afvisende over for på sigt at ville se på muligheden for at indføre bøder. Hun mener dog, at man skal tænke sig grundigt om, før man åbner biblioteksloven, siger hun til Berlingske. Den holdning deler hun med kulturministeren, der i første omgang har bedt Kulturstyrelsen om at se på problemet, så en beslutning træffes på et fagligt grundlag. Lerche 8 Perspektiv Maj 2015

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 22. april Biblioteksafgift til e-bøger I dag får forfattere, komponister og andre kunstnere del i biblioteksafgiften, når deres værker stilles fysisk til rådighed, men ikke når det sker digitalt. Og det giver ikke mening, mener kulturminister Marianne Jelved.»Biblioteksafgiftsordningen bidrager til litteratur og musik af høj kvalitet, så vi skal have en ordning, der giver mening i den digitaliserede verden«, siger hun. Derfor har hun bedt Udvalget for Biblioteksafgift for Bøger og Musik under Kulturministeriet om at se på mulighederne for at inkludere de digitale tilbud. Udvalget er netop kommet med sin rapport, der indeholder en række anbefalinger til, hvordan det kan gøres. Rapporten er sendt i høring med frist for bemærkninger 14. maj april Mønsted Kandiderer I til prisen som verdens bedste folkebibliotek? Kulturstyrelsen uddeler igen i år prisen for verdens bedste nye folkebibliotek Public Library of The Year Award. Den 15. april blev der åbnet op for indstilling til prisen, der hædrer det moderne og nytænkende bibliotek. For at kandidere til prisen skal biblioteket være nybygget eller nyindrettet i bygninger, der ikke har været i brug som bibliotek i perioden 1. januar 2013 til 15. juni Kandidater til prisen kan ansøge fra den 15. april 2015 til den 15. juni 2015, og prisen uddeles i august til den internationale bibliotekssammenslutning IFLA s årsmøde i Cape Town, Sydafrika. Nikander 22. april Kulturministeren: Bibliotekerne skal ikke måle deres nytteværdi Kan bibliotekernes værdi måles? Det var et af de tilbagevendende emner på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Aarhus den 16. og 17. april. Og emnet delte vandene. Blandt andet trak norske Thomas Nordahl, professor ved højskolen i Hedmark, en direkte linje fra børns sproglige begrebsapparat som fireårige til deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Norge er det påvist, at 20 procent af de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, ender på offentlig forsørgelse, og derfor er der en stor samfundsmæssig gevinst ved at øge deres chancer for at gennemføre en uddannelse, konkluderede Thomas Nordahl. Han pegede på bibliotekerne som vigtige for udviklingen af læsning og læselyst. - Så mit bud er, at analysen om de danske bibliotekers nytteværdi, der er opgjort til to milliarder, er for lavt sat, afsluttede Thomas Nordahl sit indlæg. Analysen han henviser til, er den analyse, som Copenhagen Economics gennemførte tidligere i år. Her lød buddet, at bibliotekerne bidrager med to milliarder til samfundet hvert år især ved at øge børns læselyst. Marianne Jelved er som kulturminister knap så begejstret for det regnestykke. - To milliarder. Bare der ikke er en politiker, der regner på, hvad bibliotekerne koster i dag. Jeg vil godt advare mod at gå alt for voldsomt ind i nytteværdilogikken. Det er ikke alt, der kan kommes ind i et kommercielt regneark, sagde hun til årsmødet. - For mig at se er kulturinstitutionerne så fundamentale, at man ikke kan forestille sig vores samfund uden. Det betyder ikke, at bibliotekerne ikke skal argumentere for deres eksistens. Selvfølgelig skal de det, sagde Marianne Jelved. Hun mener bare ikke, at argumenterne skal være i form af tal. I stedet trak Marianne Jelved de gode fortællinger frem, hvor hun pegede på den forskel, bibliotekerne gør. Lige fra bogpakker til børn, læseklubber på virksomheder og den ordblinde, der nu hørte lydbøger. Lerche 22. april Uafhentede bøger: spild af penge?»uklædeligt pengegriseri«og»skandaløst«kalder Berlingskes kultur- og debatredaktør Jesper Beinov det, at der hvert år bruges rigtige mange penge på at håndtere uafhentede biblioteksbøger, og at kommunerne ikke selv må gøre noget ved problemet. Ifølge biblioteksloven må kommunerne nemlig ikke opkræve bøder for den slags. I Københavns Kommune vurderes det ifølge Jesper Beinov, at det koster mere end én million kroner årligt, og han skriver, at kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ønsker at kunne gøre noget ved problemet. Kulturminister Marianne Jelved (R) har tidligere sagt til Berlingske, at kulturstyrelsen vil kigge på problemet i deres årlige rapport, men Jesper Beinov mener, at det er at skyde løsningen til hjørne, for den er lige for:»enten skal kommunerne pålægges at opkræve bøder, så brugerne kan lære det. Ellers også får kommunerne frihed og frivillighed til at opkræve bøder«, skriver han. Mønsted 596 klikkede i april på nyheden»kulturministeren: Bibliotekerne skal ikke måle deres nytteværdi«bragt på Perspektiv.dk den 22. april Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. Maj 2015 Perspektiv 9

10 IVÆRKSÆTTERI 10 Perspektiv Maj 2015

11 Nu kan jeg føre mine ideer ud i livet Helle Laursen har startet sin egen virksomhed for at arbejde med projekter, der ikke var tid til som ansat bibliotekar. Til gengæld skal hun nu selv finde samarbejdspartnere og skaffe projektpenge til sine ideer. - Som selvstændig er det vigtigt, at du øver dig i at sige nej til opgaver, som du ikke brænder for, også selv om du ikke ved, hvad der kommer i morgen. Det er engagementet, der skal drive virksomheden, siger Helle Laursen. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP OG PRIVAT - JEG FØLTE IKKE, AT JEG BRUGTE MINE KOM- PETENCER fuldt ud, og jeg kom mere og mere væk fra det, jeg brændte for, siger Helle Laursen, der er uddannet bibliotekar DB i 2008 og cand.scient.bibl. i I 2014 sagde hun sit job op som bibliotekar i en erkendelse af, at hvis hun ville bringe alle sine faglige kort i spil, som også indebærer en designuddannelse fra Danmarks Designskole, måtte hun selv tage styringen. - Jeg har oplevet at blive ansat på baggrund af min kombination af at være designer og bibliotekar, men når hverdagen rammer, er det sjældent, at jeg har fået mulighed for at bruge de kompetencer sammenhængende, siger Helle Laursen, der lagde et budget og sparrede op over en længere periode for at kunne starte som selvstændig og have ro på økonomien i et år. Maj 2015 Perspektiv 11

12 IVÆRKSÆTTERI For hende er friheden til selv at bestemme det bedste ved at være selvstændig. - Jeg kan selv prioritere min tid og opgaver og har mulighed for at gå efter mine ideer og forhåbentlig føre dem ud i livet. Som selvstændig kan jeg byde ind med de kompetencer, jeg har, på projekter, jeg brænder for, siger Helle Laursen. Ét af de områder er formidling af børnelitteratur, som ifølge hende, er under pres på biblioteket, hvor der nogle steder ikke længere er en børnebibliotekar ansat. - I min optik skal bibliotekerne fokusere og designe tilbud til både børn og andre borgere, der kan give dem noget ekstra, der relaterer sig til litteraturen og den gode fortælling. Lige nu er tendensen, at hvis bare vi gør alt digitalt, så formidler det nok sig selv, siger Helle Laursen, der indtil videre har stået bag flere workshops for børn på biblioteker, blandt andet Byg en billedbog, hvor hun også bruger sine kompetencer som designer. Helle Laursen blev cand. scient.bibl. i 2013 og skrev speciale om brugerinddragelse af børn og unge i kulturinstitutioner. Du finder det og hendes hjemmeside på BINDELED FOR VIDEN Helle Laursen har været selvstændig i et halvt år og er så småt ved at finde ud af, hvilken vej hun vil med sin forretning udover formidling af litteratur til børn. Hun håber på at kunne være med til at styrke samarbejdet mellem folkeskoler, museer og biblioteker, hvor hun ser et uudnyttet potentiale. - Jeg kunne godt forestille mig en konsulentrolle, hvor jeg er bindeled mellem de tre institutioner. Det kræver en udefra, der kan facilitere nye og anderledes samarbejder og udvikle formidlingsformer, så viden kommer i spil på tværs af institutionerne. Hvorfor er der for eksempel ikke en børnelitteraturfestival i København, hvor skoler og kulturinstitutionerne sætter den gode fortælling i spil? Det er jo oplagt, siger Helle Laursen. Og hun er i gang. Hun samarbejder allerede med Københavns Biblioteker, Dansklærerforeningen og Nationalt Videncenter for Læsning om ferielæsekampagnen Fif til ferielæsning, der bliver sendt ud til folkeskoler og biblioteker. KAFFEAFTALER En af de store udfordringer ved at være selvstændig og freelancer er at få sine ideer til at blive til virkelighed. For projekt- og konsulentarbejde kræver ofte et stort forarbejde med at finde samarbejdspartnere og skrive ansøgninger, og så får man måske penge til, at idèen kan blive til et reelt projekt. Der kan gå mange timer på noget, der måske aldrig bliver til noget. - Men det er en investering, siger Helle Laursen, der godt kunne ønske et formelt netværk for freelancere inden for sin egen branche. For netværk er vigtigt, når man starter en virksomhed. For tiden drikker hun rigtig meget kaffe på diverse cafeer for at mødes med relevante mennesker og få input og ideer og diskutere samarbejder. - Man kan bidrage til hinandens ideer og på sigt give - I min optik skal bibliotekerne fokusere og designe tilbud til både børn og andre borgere, der kan give dem noget ekstra, der relaterer sig til litteraturen og den gode fortælling. Helle Laursen opgaver videre til hinanden, siger Helle Laursen, der endnu ikke helt har sluppet lønmodtagerrollen, men har 17 timer om ugen på Blågårdens Bibliotek, der får økonomien til at løbe rundt og giver hende et fagligt fællesskab. Hendes råd til andre, der overvejer at blive selvstændig eller arbejde freelance, er at mærke efter, om man kan leve med den økonomiske usikkerhed. - For der er måske ikke overskud til at indbetale til pensionen i et par år. Jeg har lagt et budget og sparet op, så jeg kunne starte op og have ro på økonomien det første års tid. Det er også vigtigt, at familien er med ombord. For selv om jeg selv kan bestemme over min arbejdsdag, så arbejder jeg mere end før. 12 Perspektiv Maj 2015

13 Mig selv og mine ti arbejdsgivere Fremtidens arbejdsmarked kalder på flere selvstændige og freelancere, for arbejdsgiverne har fået øje på fordelene ved løbende at hive de kompetencer ind, der er brug for. TEKST SABRINE MØNSTED FREELANCEØKONOMIEN ER VOKSENDE på arbejdsmarkedet. Bibliotekarforbundets karriererådgiver Ricki Nielsen forudser, at om ti år vil op mod halvdelen af den danske arbejdsstyrke bestå af selvstændige, der sælger deres ydelser til mange forskellige arbejdsgivere. Internettet og et voksende brug af netværk gør det muligt at finde den bedste til at løse en bestemt opgave. Men det kræver, at vi i højere grad tør specialisere os både under og efter vores uddannelse, så vi kan byde ind med det, vi er gode til, mener Ricki Nielsen. Han er selv et eksempel på de nye strukturer på arbejdsmarkedet. Som selvstændig karriererådgiver arbejder han for flere forskellige fagforbund og hyrer i sin enkeltmandsvirksomhed de kompetencer ind, han har brug for, såsom korrekturlæsning, layout af opgavehæfter og bogføring. Ricki Nielsen har talt med flere bibliotekarer og informationsspecialister, der gerne vil være selvstændige, og han har blandt andet holdt et iværksætterkursus i Bibliotekarforbundet. Men han kunne godt ønske, at flere turde binde an med deres ideer. - Jeg har hørt nogle fantastiske ideer under samtaler med bibliotekarer og informationsspecialister, som de desværre ikke turde forfølge. En havde for eksempel effektiviseret dokumenthåndteringen i den virksomhed, hun arbejdede i, så de sparede to millioner kroner om året på serverplads og mandetimer. Hun kunne som selvstændig konsulent tjene rigtig godt, men hun valgte at søge et job, siger Ricki Nielsen, der oplever, at bibliotekarfaget er kendetegnet ved, at mange finder stor værdi i jobsikkerheden. Hvilket heller ikke er mærkeligt. - Der er sket enorme ændringer i manges arbejdsliv, særligt på folkebibliotekerne hvor - Jeg har hørt nogle fantastiske ideer under samtaler med bibliotekarer og informationsspecialister, som de desværre ikke turde forfølge. Ricki Nielsen bibliotekarerne har fået nye opgaver og er færre til at udføre dem. Det er de færreste, der i dag tænker»alt er fint, jeg kan ikke miste mit job«, så det at sige op for at gøre noget endnu mere usikkert, som at blive iværksætter, er grænseoverskridende, siger han. Bibliotekarfaget har heller ikke traditionelt været præget af iværksættere, siger Ricki Nielsen, der oplever, at de fleste nyuddannede forestiller sig selv i et fast job i en virksomhed eller organisation. ARBEJD, FOR HVEM DU VIL Freelanceøkonomien, også kaldet deleøkonomien, er en global tendens, og gruppen af arbejdsgivere og opgaver, der finder hinanden gennem internettet, vokser. Ifølge en rapport fra Europa- Parlamentet i 2014 er løst tilknyttede arbejdere den hurtigst voksende gruppe på det europæiske arbejdsmarked. Kritikere, særligt fagbevægelsen, er bekymrede for, at det vil presse lønmodtagernes hårdt tilkæmpede rettigheder, mens fortalerne ser nye faglige muligheder. Firmaet Elance-oDesk er en international virksomhed på det virtuelle arbejdsmarked og skaber efter eget udsagn kontakt mellem op mod ti millioner freelancere og tre millioner kunder verden over også i Danmark.»Det eneste, det kræver, er en internet forbindelse. Så kan du arbejde, for hvem du vil, når du vil«, siger country manager i Danmark Steffen Hedebrandt i dagbladet Information. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i fagforeningen Djøf og ved godt, at især fagbevægelsen er skeptisk over for den nye løse arbejdsform. Men Steffen Hedebrandt mener, at det giver lønmodtagerne nye muligheder. Dels kan alle finde arbejdsgivere i hele verden, og gør man sit Maj 2015 Perspektiv 13

14 IVÆRKSÆTTERI! Deleøkonomi: når ressourcer og behov finder sammen gennem digitale platforme. arbejde godt, bliver man hurtigt belønnet med flere opgaver og højere løn. Han understreger, at der sideløbende stadig vil være brug for fastansatte i de fleste virksomheder til at varetage kerneopgaverne. Den britiske arbejdsmarkedsøkonom og professor Guy Standing startede for år tilbage med at kalde den nye type af løst ansatte arbejdstagere for prekariatet. De er kendetegnet ved at have usikre arbejdsforhold, svingende indtjening og kun en lille chance for at udvikle en karriere. En dansk rapport fra 2011 af arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Syddansk Universitet anslår, at hver femte dansker er ansat som vikar, sæson- eller løsarbejder. Et antal, der på det tidspunkt havde været nogenlunde konstant gennem ti år, men hvor arbejdsvilkårene løbende var blevet væsentligt forringet. FAGFORENINGEN SKAL FØLGE MED Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, mener, at man som fagforening fortsat skal kæmpe for de fælles rettigheder, men også er nødt til at forholde sig til realiteterne og se potentialerne på arbejdsmarkedet. - Det er fagbevægelsens chance for at komme ind i det nye årtusinde ved at kæmpe for strukturer og rettigheder i de nye arbejdsformer, så vores medlemmer ikke bliver daglejere, men får redskaber til at navigere i de nye former for jobs, siger Tine Jørgensen. - Vi skal forberede vores medlemmer og især dimittenderne på, hvordan arbejdsmarkedet er. I dag vælger mange private virksomheder at hyre ad hoc-konsulenter ind til en opgave i stedet for at fastansætte medarbejdere. Vi kan være uenige i den måde, de ansætter på, men det er realiteterne, siger Tine Jørgensen, der mener, at dimittenderne kan udnytte det aktivt og søge de tidsbegrænsede job eller freelanceopgaver for at få noget erfaring. Om fem til ti år vil det være almindeligt, at man i perioder arbejder for mange forskellige arbejdsgivere på samme tid. Vi vil se mange flere iværksættere og folk, der skaber deres eget job, mener Tine Jørgensen, der ser en opgave for Bibliotekarforbundet i at kunne favne og rådgive alle medlemmer. - For hvad gør man, når pension, feriepenge og løn HAR DU EN GOD IDÈ? Gør din ide så konkret som muligt. Hvem er målgruppen? Hvad vil de betale for dit produkt? Og hvordan vil du komme ud med dit budskab? Tal med flere andre, der allerede gør noget i stil med det, du gerne vil, med succes. Tænk videre, hvordan kan du gøre det samme, men skille dig ud? Lær af de trends, der er i tiden. Hvorfor vil vi betale 100 kroner for en lille dåse med lakrids fra Johan Bülow eller 15 kroner for en græskarbolle fra Emmerys? De har valgt en niche, som de gør rigtig godt specialisering. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ricki Nielsen. under sygdom ikke er en selvfølge? Hvordan markedsfører man sig selv og opbygger et kundegrundlag? Og vigtigst så skal vi kunne tilbyde et fagligt netværk for freelancere og selvstændige inden for vores fag, siger Tine Jørgensen, der også ser en stor opgave for AC (Akademikerne), som Bibliotekarforbundet er en del af, i at kæmpe for at ændre dagpengesystemet, så det matcher dagens arbejdsmarked. - Systemet skal kunne håndtere, at man for eksempel som iværksætter tjener kroner én måned og kroner de næste to, modsat i dag hvor systemet virker direkte demotiverende på iværksættere. LÆS MERE Artiklen Freelance- og deleøkonomi udfordrer solidariteten fra dagbladet Information, bragt den 18. marts Artiklen Topøkonom: Kampen for den danske model er allerede tabt fra dagbladet Information, bragt den 11. marts Radioprogrammet P1 Debat Discount eller kvalitets-job fra den 7. april. Bøgerne: The Precariat: The New Dangerous Class og A Precariat Charter: From Denizens to Citizens af Guy Standing. 14 Perspektiv Maj 2015