Handicaphjælperens arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handicaphjælperens arbejdsmiljø"

Transkript

1 TEMA Branchevejledning Handicaphjælperens arbejdsmiljø Branchevejledning for handicaphjælpere

2 Branchevejledning for handicaphjælpere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K August 2008 Tekst: Lise Bache, Arbejdsmiljø København Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Produktion: Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Foto: Thomas Søndergaard Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion ISBN: Styregruppe: Charlotte Bredal, FOA Fag og Arbejde Preben Meier Pedersen, KL Projektleder: Morten W. Andersen T: E:

3 Branchevejledning for handicaphjælpere Indhold Handicaphjælp og arbejdsmiljø 4 Det særlige ved at være handicaphjælper 4 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 5 Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? 7 Dit psykiske arbejdsmiljø 8 Afstem forventninger 9 Den løbende dialog 11 Hvis det bliver for privat 13 Grænseoverskridende oplevelser 13 Hvis kravene bliver for store 14 Udbrændthed 16 Voldsomme begivenheder 19 Alenearbejde 19 Dit fysiske arbejdsmiljø 20 Ergonomi 21 Hygiejne 26 Indeklima 28 Natarbejde 28 Generende støj 29 Arbejdsskader 29 Støtte og vejledning 31 Tavshedspligt 31 Netværk 31 Supervision 32 Genveje til viden om arbejdsmiljø 34 I vejledningen bruges betegnelsen hjælper om en handicaphjælper, der arbejder efter lov om social service 96. Den handicappede borger, der har én eller flere hjælpere ansat, omtales som brugeren.

4 Branchevejledning for handicaphjælpere 1. Handicaphjælp og arbejdsmiljø Handicaphjælperes arbejdsforhold varierer fra sted til sted. De afhænger bl.a. af, hvem der er brugeren. Nogle brugere har mange ressourcer og overskud, andre er meget påvirket af deres handicap både fysisk og psykisk. Det har betydning for dine arbejdsforhold. Mange handicaphjælpere har et godt arbejde og arbejdsmiljø, men nogle oplever også belastende forhold. Denne vejledning handler om alle de forhold, man kan møde som hjælper derfor kan der være situationer og udfordringer, som du aldrig har oplevet, men som andre vil nikke genkendende til. Det særlige ved at være handicaphjælper Dit arbejdsmiljø er alt det, du bliver påvirket af, når du arbejder både det positive og det negative. Et godt arbejdsmiljø styrker arbejdsglæden. Et dårligt arbejdsmiljø belaster dig fysisk og psykisk. Noget af det særlige ved dit arbejde er, at det foregår i arbejdsgiverens dvs. brugerens private sfære. Brugeren er nemlig både din arbejdsgiver og den person, du skal hjælpe. Det giver nogle særlige udfordringer. Når brugeren er arbejdsgiver, har han/hun et særligt ansvar. Men brugeren har valgt at have hjælpere for at leve et aktivt liv arbejdsgiverrollen er noget, der følger med. Derfor kan det være en uvant rolle, som brugeren ikke i udgangspunktet Arbejdsgiveren har ansvar for: At arbejdsforholdene er forsvarlige. At arbejdsmiljøforholdene bliver vurderet og beskrevet i en såkaldt APV arbejdspladsvurdering. At arbejdsskader undgås, fx ved at sikre, at der er egnede hjælpemidler til rådighed. At informere hjælperne om de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet fx smitterisiko og ulykkesrisiko ved håndtering af tunge byrder eller brug af udstyr og maskiner. At hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko for hjælper og bruger. Det kan fx være under-

5 Branchevejledning for handicaphjælpere har særlig viden om eller erfaring med. Det betyder, at det bliver særligt vigtigt, at du og brugeren kan tale sammen åbent og med gensidig respekt om dit arbejde. Dit arbejde går ud på at forbedre din brugers muligheder for at leve så almindeligt som muligt. Det kan give arbejdsglæde, fordi det er meget meningsfuldt, men det kan også føre til belastninger, fordi det kan være svært at fastlægge grænserne for dine arbejdsopgaver. Derfor er det nødvendigt, at du selv er i stand til at sige til og fra. Dine arbejdsopgaver afhænger meget af den enkelte brugers behov og handicap. De kan spænde over et bredt felt lige fra praktiske opgaver i hjemmet til at ledsage brugeren uden for hjemmet. Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Denne vejledning handler om ansættelsesforhold, der er etableret som hjælp til personer med handicap, dvs. ifølge 96 i lov om social service. Det betyder, at det er brugeren, der ansætter hjælperen. Dermed har brugeren arbejdsgiveransvaret, selvom løn og måske også ansættelseskontrakt kommer fra kommunen. Det er altså brugeren, der har ansvaret for dit arbejdsmiljø. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Da der er tale om brugerens private husholdning, er der dog enkelte af arbejdsmiljølovens bestemmelser, der ikke gælder. Det drejer sig blandt andet om bestemmelserne om arbejdsstedets indretning. Men arbejdsgiveren skal stadig sørge for, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det kræver altså en del viden om arbejdsmiljø at leve op til sit ansvar. Derfor kan der også være situationer, hvor brugeren og du må bede om vejledning og hjælp fra kommunen via sagsbehandleren eller fra andre instanser som handicaporganisationer og fagforening. Det vil være en god ide på forhånd at aftale med hinanden, at I kan inddrage en tredje part, hvis I har svært ved at blive enige. visning i forflytningsteknik, forebyggelse af liggesår, overvågning af respirator, forståelse og viden om det pågældende handicap, brug af maskiner, førstehjælp, hygiejne, relevant lovgivning, kommunikation, rolleafklaring og konflikthåndtering. At eventuelle arbejdsskader bliver anmeldt, og at der er tegnet de nødvendige forsikringer.

6 Branchevejledning for handicaphjælpere For at modtage tilskud til handicaphjælp skal den handicappede kunne fungere som arbejdsgiver og arbejdsleder. Man kan dog overføre tilskuddet til en forening eller privat virksomhed, som dermed også overtager arbejdsgiveransvaret. Denne vejledning drejer sig primært om forholdene i de ordninger, hvor den handicappede har arbejdsgiveransvaret. Som hjælper har du følgende pligter i forhold til arbejdsmiljøet: At være med til at skabe et godt arbejdsmiljø. At udføre opgaverne forsvarligt, fx ved at bruge de hjælpemidler og følge de anvisninger, der er givet. Straks at gøre brugeren opmærksom på forhold, der belaster eller indebærer en risiko for dit helbred.

7 Branchevejledning for handicaphjælpere Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? Brugeren skal sørge for, at hjælperens arbejdsmiljø bliver vurderet. Det er oplagt, at bruger og hjælpere vurderer arbejdsmiljøet i fællesskab. På baggrund af vurderingen skal I lave en plan for, hvad der eventuelt skal gøres for at sikre, at forholdene er forsvarlige. Når I vurderer arbejdsmiljøet, kan I tage udgangspunkt i nogle tjeklister eller skemaer og tale systematisk om arbejdsmiljøet ud fra dem. I kan også vælge at tage et blankt stykke papir og bare skrive de forhold op, som I synes, der skal gøres noget ved. Uanset hvilken metode I vælger, er det vigtigt at gå systematisk til værks for at få rettet, forbedret og allerhelst forebygget de forhold, som belaster og slider. at man ikke skal lave arbejdspladsvurdering for det arbejde, som normalt indgår i en privat husholdning, fx madlavning. For handicaphjælperne betyder det, at der skal laves arbejdspladsvurdering, hvis arbejdet er professionelt plejende dvs. omhandler omsorg og pleje. Alligevel er det en god ide, at du og brugeren vurderer det samlede arbejde. Findes der problemer, vil det som regel være godt at prøve at løse dem uanset om de formelt vedrører det professionelle eller det private område. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde de såkaldte arbejdsmiljøvejvisere, der beskriver de væsentligste forhold og problemstillinger inden for forskellige brancher. For dig er den mest relevante vejviser nr. 32, Døgninstitutioner og hjemmepleje, men en del af dine arbejdsopgaver, fx havearbejde, madlavning mv., vil være dækket af andre arbejdsmiljøvejvisere. Ifølge de formelle regler er det dog ikke altid, at der skal laves arbejdspladsvurdering i private hjem. Man skal nemlig kun lave en arbejdspladsvurdering for professionelt arbejde. Det vil sige, Kommunens rolle: Kommunen skal rådgive brugeren om, hvad det vil sige at være arbejdsgiver. Herudover har kommunen en tilsynsforpligtelse. Det betyder, at kommunen skal vurdere følgende forhold mindst en gang om året: Er behovet for hjælp i overensstemmelse med den udmålte hjælp? Får modtageren (brugeren) den pleje, overvågning og ledsagelse, som er intentionen med ordningen? Opfylder modtageren (brugeren) betingelserne for hjælpen? Administrerer modtageren (brugeren) i overensstemmelse med bevillingen?

8 Branchevejledning for handicaphjælpere 2. Dit psykiske arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø indebærer, at arbejdet er organiseret, så man trives i det. Arbejdsklimaet skal være godt. Det indebærer blandt andet, at man føler sig respekteret og udvikler sig fagligt og personligt i kraft af arbejdet. Desuden er det vigtigt med sociale og faglige relationer, der kan støtte én, når man har brug for det. Det psykiske arbejdsmiljø afhænger af den måde, arbejdet organiseres på, og skabes dermed også i relationen mellem bruger og hjælper. I denne relation ligger en række forhold, som giver arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø, og som de fleste handicaphjælpere sætter stor pris på. Blandt dem er meningsfuldheden i arbejdet, de koncentrerede arbejdsperioder og den store fleksibilitet. Men nogle af disse forhold kan i særlige tilfælde udgøre en belastning. venskabelige forhold, hvilket for mange hjælpere giver stor arbejdsglæde. Men brugeren er både formelt og reelt arbejdsgiver. Det vil sige, at han/hun har magten til at fyre hjælperen, og det kan give en ulige og måske kompliceret relation. Som hjælper spiller det også en rolle for håndteringen af sådanne udfordringer, at der er tale om alenearbejde. Der er ikke andre kolleger til stede, når man er på arbejde, som man kan spørge til råds og vurdere svære spørgsmål sammen med. Kunsten er at finde en balance mellem brugerens behov og ens egne fysiske og psykiske grænser. Det er ikke altid nogen let opgave. Men et godt sted at starte er at få skabt et fælles billede af de opgaver, forventninger og ressourcer, der knytter sig til den bevilling, brugeren har fået. Hjælperens job er at udføre de opgaver, brugeren udtrykker behov for. Man taler om brugerstyret hjælp, men indholdet i det begreb er ikke altid helt klart. Betyder det fx, at hjælperen skal tilfredsstille alle behov, brugeren giver udtryk for? Og i de tilfælde, hvor brugeren ikke kan tale, er hjælperen nødt til selv at kunne tolke brugerens behov. Hjælperne er sammen med brugeren på forskellige tider af døgnet og hjælper med at udfolde det liv, brugeren ønsker. Det betyder, at man udvikler et personligt forhold til hinanden. Man kan opbygge

9 Branchevejledning for handicaphjælpere Afstem forventninger Det er vigtigt at få afstemt forventningerne til hjælperens arbejde. Det gælder blandt andet spørgsmål som: Hvilke opgaver skal hjælperen løse? Hvor meget skal hjælperen deltage i brugerens private liv? Er der børn, som kræver særlige hensyn? Hvordan planlægges vagterne? Hvad gør man under sygdom osv.? Et første skridt er at udarbejde en såkaldt funktionsbeskrivelse. Det kan enten ske, når hjælperen bliver ansat, eller ved en senere medarbejdersamtale. Ved at lave en funktionsbeskrivelse kan bruger og hjælper i fællesskab afklare: Hvilke opgaver der skal udføres hvor og hvornår. Hvornår, hvor ofte og under hvilke forhold der holdes pauser. Hvilke særlige behov der er i forbindelse med ferie, uddannelse osv. Hvilken rolle hjælperen skal have i sociale sammenhænge? Hvorvidt hjælperen spiser sammen med brugeren og om de spiser den samme mad, eller hjælperen har egen madpakke med? Hvilke vilkår der gælder for rådighedsvagter, overarbejde, tillæg, ferier, sygdom mv. Om der er brug for faste evalueringssamtaler af samarbejdet i starten, og hvornår disse skal foregå. Det kan fx være efter første vagt, efter godt en måned og ved fastansættelse. Hvor ofte der holdes hjælpermøder, hvor længe de varer, og hvordan deltagelse i disse møder aflønnes. Forventninger i forbindelse med tavshedspligt. Mulighed for rådgivning fra tredjepart. Principper for kørsel af bil, rygning og brug af mobiltelefon. Andre forventninger i forbindelse med hjælperrollen. En funktionsbeskrivelse er også en god anledning til at præcisere, hvilke opgaver der ikke er en del af dit arbejde. Afstemningen af forventninger er imidlertid sjældent udtømt med funktionsbeskrivelsen. Der kan

10 10 Branchevejledning for handicaphjælpere opstå uforudsete situationer undervejs, og brugerens liv eller helbred kan ændre sig på en måde, der skaber nye behov og forventninger. Det er vigtigt, at I løbende har en dialog om det arbejde, hjælperen skal udføre. Arbejdspladsvurderingen kan fx være en anledning til, at I får talt om arbejdsopgaver og forventninger igen. Kommunernes Landsforening (KL) og FOA Fag og Arbejde har lavet et forslag til en standardkontrakt, som I også kan tage udgangspunkt i. Den finder du på enten eller Søg efter standardkontrakt. Den værdsættende samtale Den værdsættende samtale er en dialogform, hvor man ikke fokuserer på fejl og mangler, men på den gode arbejdssituation. I kan fx tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvornår har vi haft en god dag? Hvad kendetegner en god dag? Beskriv eksempler. I en værdsættende samtale lærer man noget andet, end når man analyserer fejltagelser. Søger man efter fejl, finder man fejl. Søger man efter løsninger, finder man løsninger. Yderligere information om den værdsættende samtale kan findes på hjemmesiden I kan også tage udgangspunkt i en konkret arbejdsopgave, fx med spørgsmål som: Hvornår er en opgave gennemført godt? Beskriv eksempler. Hvad skal der til, for at vi får gennemført endnu flere gode opgaver? Hvad skal hjælperen gøre mere og mindre af? Hvad skal brugeren gøre mere og mindre af?

11 Branchevejledning for handicaphjælpere 11 Den løbende dialog Samarbejde og gensidig respekt er en forudsætning for en velfungerende hjælperordning. En dårlig relation mellem bruger og hjælper kan på sigt føre til, at hjælperen oplever stress og udbrændthed. Se også side 17. For brugeren kan en dårlig relation skabe bekymring og besvær i hverdagen og efterhånden forringe hendes eller hans livskvalitet. Hvis samarbejdet ikke fungerer, kan det i sidste instans betyde, at ansættelsesforholdet må ophøre. Løbende at få snakket sammen er et godt middel til at undgå, at eventuelle problemer vokser sig for store. Den værdsættende samtale kan være et nyttigt redskab til og et godt udgangspunkt for en sådan dialog. Se tekstboks på side 10.

12 12 Branchevejledning for handicaphjælpere Privat personlig professionel I arbejdet som handicaphjælper er din egen personlighed fx situationsfornemmelse, indlevelse, humor og følelser et vigtigt arbejdsredskab. Men det kan være vanskeligt at trække grænsen mellem, hvad der er en del af dit arbejde, og hvad der tilhører dit privatliv. En hjælp kan være at skelne mellem et privat, et personligt og et professionelt felt. Det private felt er de følelser, holdninger og oplevelser, som du ikke ønsker at blande ind i dit arbejde. Det kan fx være dit parforhold, din familiebaggrund, din seksualitet eller dine politiske synspunkter. Det professionelle felt rummer den faglige erfaring og viden, du har opnået gennem uddannelse og i udførelsen af dit arbejde. Man kan kalde det for en professionel arbejdsuniform, som du tager af, når du går hjem fra dit arbejde. Det personlige felt er et overlappende felt mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Det gør, at du kan være til stede som dig selv, som privatperson og professionel, når du er på arbejde. I arbejdet som handicaphjælper er det vigtigt at være opmærksom på, hvor grænserne mellem de forskellige felter går. Det personlige felt er den offentlige side af dig, herunder de personlige egenskaber, du vælger at anvende i dit arbejde. Det kan også være private ting om du er gift og har børn, hvor du bor osv. Du skal selv trække grænsen mellem det personlige og det private. Privat Personlig Professionel

13 Branchevejledning for handicaphjælpere 13 Hvis det bliver for privat Som hjælper er man i tæt kontakt med brugeren, og man kan opleve at komme i situationer, hvor skillelinjen mellem venskab og professionel arbejdsrelation er svær at trække. Det kan som sagt være meget givende, men hvis rammerne for arbejdsrelationen ikke er veldefinerede, kan det forringe arbejdsmiljøet og dermed både forholdene for den enkelte bruger og for hjælperen. Nogle er også hjælpere for et familiemedlem. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne grænser i forhold til den opgave, du står over for. Det kan være svært at sige fra, når du først står i den konkrete situation. Derfor kan det være en god ide på forhånd at sætte sig grundigt ind i arbejdet og forestille sig de situationer, der kan opstå. Du kan optræde i forskellige roller i forskellige situationer afhængig af, om du er hjemme med brugeren, på uddannelse, på arbejde eller er med i sociale sammenhænge. For hjælperen handler det om at få defineret, hvad det vil sige at være professionel i sit job. Du må finde din balance i, hvor personlig relationen skal være. Se også tekstboksen Privat personlig professionel. Hvis I laver en skriftlig funktionsbeskrivelse, kan I samtidig drøfte de gensidige forventninger og roller. Hvilke forventninger er der til din deltagelse, hvis fx du og brugeren skal på udflugt, på ferie eller til fest sammen? Grænseoverskridende oplevelser Som hjælper kan du risikere at blive udfordret på dine egne værdier og moral. Du skal hjælpe brugeren med at udfolde sit liv så vidt muligt men hvad betyder det? Er det kun brugeren, der definerer det, eller er der en grænse? Det er psykisk belastende at skulle gå på kompromis med sine egne værdier og moral især hvis det sker gentagne gange og over længere tid. Det kan være, at brugeren beder dig om hjælp til seksuelle ydelser. Men det kan også være andre ting, brugeren beder dig om at gøre, som på en eller anden måde er dig imod. Det kan fx også handle om, hvad brugeren gør med sig selv fx drikker mere, end du vurderer, er godt. I disse situationer er det vigtigt, at du finder din professionelle holdning til sagen. Vær opmærksom også på de små skred. Til sammen og over tid kan de lede til udbrændthed. Se side 16. Derfor skal du gøre dig dine egne grænser klare og løbende vurdere, om du bliver presset til at overskride dem. I forhold til denne type spørgsmål kan det hjælpe at bruge figuren på side 12. En funktionsbeskrivelse kan også være en god rygstøtte. Den kan du henvise til, hvis du bliver bedt om noget, som ikke står i funktionsbeskrivelsen, og som du ikke bryder dig om at gøre. Især i den slags grænsetilfælde kan man have brug for andre at snakke med. Det kan fx være andre hjælpere. Selvom I ikke har samme grænser eller holdning til et spørgsmål, hjælper det ofte blot at drøfte sagen med andre, der kender situa-

14 14 Branchevejledning for handicaphjælpere Overskrider du dine egne grænser? Spiser du mad, du egentlig ikke kan lide, fordi det er det, brugeren kan lide? Lægger du øre til brugerens personlige problemer, selvom du synes, det er for privat? Tager du vagten juleaften, fordi du synes, det er mere synd, at brugeren skal have vikar, end at du må undvære din familiejul? Sidder du med brugeren foran fjernsynet og ser programmer, der keder dig, frem for at trække dig tilbage? Løfter du manuelt, selvom det føles tungt, for at undgå en konflikt? Er du mere intim med brugeren, end du bryder dig om, fx i plejesituationer? Bortforklarer du det, hvis du bliver genstand for uønsket seksuel opmærksomhed eller søger du at protestere? tionen. Læs mere om netværk og tavshedspligt på side 31. Hvis det bliver særligt slemt, og du til stadighed føler dig presset, bør du kontakte kommunen og få en sagsbehandler til at vurdere forholdet herunder hvilke opgaver der hører med til dit arbejdsområde. Alternativt kan du kontakte din lokale fagforening. I nogle tilfælde kan den bedste løsning i sidste ende være at holde op. Hvis kravene bliver for store I et godt psykisk arbejdsmiljø oplever man, at man kan honorere de krav, arbejdet stiller. Omvendt er det belastende med situationer eller krav, som man føler, man ikke magter. Sker det kun en gang imellem eller i en kort periode, behøver det ikke at være skadeligt. Men kan man ikke overkomme de krav, der stilles, og strækker det sig over uger eller måneder, kan det have helbredsmæssige konsekvenser. Det handler ikke kun om at have mange opgaver, men også om opgavernes indhold, rammerne for dem og ens oplevelse af dem. I jobbet som handicaphjælper er der en række forhold, der kan være belastende: Manglende klarhed om opgaver hvilket arbejde du skal og ikke skal udføre. Manglende klarhed om roller om du fx udelukkende skal være servicearbejder for brugeren (en hjælpende hånd) eller også yde omsorg. Manglende forudsigelighed i din arbejdsdag, fx fordi det er brugerens behov, der afgør arbejdsrytmen. Manglende social støtte at du savner den faglige og personlige støtte, der er nødvendig for, at du kan udføre dit arbejde på en tilfredsstillende måde. Manglende mening i arbejdet, fx opgaver, der forekommer formålsløse, meningsløse eller i modstrid med dine egne værdier. Over- eller understimulering: for mange og svære opgaver eller for få og lette.

15 Branchevejledning for handicaphjælpere 15 Hvis du oplever belastende forhold, må du prøve, om du og brugeren kan få snakket om det. Prøv at finde ud af årsagerne til belastningerne. I kan fx tage snakken med udgangspunkt i ovenstående punkter. Har du behov for at få at vide, om du gør dit arbejde godt nok, kan du evt. tage udgangspunkt i spørgsmålene fra Den værdsættende samtale på side 10. Der kan også ske ændringer i brugerens tilstand, som medfører nye opgaver, som er svære at overkomme. Så kan det være, at du må bede brugeren om at kontakte kommunen for at få vurderet behovet for hjælp på ny. Stress en reaktion på belastninger Symptomer på stress kan være nervøsitet, angst, anspændthed, hovedpine, uro, rastløshed, irritation og søvnproblemer. En stresstilstand påvirker måden, man arbejder på. Det kan fx føre til, at man arbejder mindre hensigtsmæssigt og derfor bruger mere energi end nødvendigt. Man kan også føle øget trang til at spise, drikke, ryge e.l. Er man stresset i en meget lang periode, kan det påvirke helbredet og øge risikoen for fx udbrændthed, depressioner og hjerte-kar-lidelser. Se mere om udbrændthed på side 16.

16 16 Branchevejledning for handicaphjælpere BAR SoSu har udviklet en række stress-værktøjer. Især to af dem kan være relevante for dig som handicaphjælper: Visioner og ressourcer er beregnet til at fungere i en gruppe. Sammen stiller I skarpt på, hvad der er det vigtigste i arbejdet. Hvad er det for opgaver, I skal udføre, og hvilke kan I udføre? Det kan skabe lidt ro at skaffe sig dette overblik, fordi man bliver mere sikker på, at man har fokus det rigtige sted. Personlige strategier mod stress kan bruges i en gruppe, men der er også en række afklarende spørgsmål, som du kan have glæde af at overveje med dig selv. Begge værktøjer kan du finde på Pauser Man har behov for at slappe helt af indimellem, så kroppen kan opbygge ny energi. Blot 10 minutters pause nogle gange om dagen, hvor du tænker på noget andet, slapper af og lytter til dine egne behov, er med til at begrænse stress betydeligt. Som hjælper har du brug for pauser fra det praktiske arbejde. Men du kan også have brug for muligheden for at være for dig selv i korte tidsrum, hvor du selv bestemmer, hvad du laver. Det kan være anstrengende hele tiden at skulle stå på spring i forhold til brugerens behov. Hvis du ikke har pauser indimellem, kan det betyde, at du aldrig får slappet helt af. Behovet for pauser kan være forskelligt afhængigt af, hvor krævende dit arbejde er. Aftal med brugeren, hvornår du kan have mulighed for at trække dig tilbage og koble af både i forhold til det praktiske og i forhold til at være dig selv. Udbrændthed Man kan risikere at blive udbrændt, hvis man gennem længere tid oplever et misforhold mellem det, man kan gøre, og det, man vil og synes man bør gøre. Det samme gælder, hvis man gentagne gange gør noget, der strider mod ens egen overbevisning. Udbrændthed viser sig bl.a. ved følelsesmæssig udmattelse, lavt engagement og interesse i arbejdet, desillusion og nedtrykthed. Udbrændthed er en sygdom og kan i værste fald udvikle sig til depressioner og angsttilstande. Derfor skal man sygemeldes, hvis man er blevet udbrændt. Gå til lægen, hvis du tror, du kan være udbrændt. For at forebygge udbrændthed er støtte og kollegial feedback vigtigt. Det kan fx ske gennem netværk eller supervision. Her vil du kunne vende nogle af de følelsesmæssige belastninger, der kan opstå i den tætte personlige relation til brugeren. Læs mere om netværk side 31.

17 Branchevejledning for handicaphjælpere 17 Symptomer på udbrændthed: som du selv oplever dem: pessimisme følelse af fiasko manglende lyst til handling søvnforstyrrelser psykosomatiske lidelser, fx hovedpine mindre selvværd. som dine omgivelser oplever dem: ændret adfærd manglende menneskelig interesse sproglig distance mistænksomhed vrede og irritabilitet modstand mod forandringer øget brug af alkohol og medicin.

18 18 Branchevejledning for handicaphjælpere

19 Branchevejledning for handicaphjælpere 19 Voldsomme begivenheder Nogle handicaphjælpere kan på arbejdet komme til at opleve voldsomme begivenheder. Det kan fx være ulykker, forværring af brugerens tilstand eller dødsfald. Som hjælper bliver du ofte tæt knyttet til brugeren. Derfor kan den psykiske belastning i sådanne situationer være ekstra stor. Er du ude for en voldsom begivenhed, er det vigtigt, at du ikke spiller stærk og forsøger at bagatellisere eller ignorere oplevelsen. Det er vigtigt, at du hurtigt sørger for at få støtte og omsorg og fx ikke tager alene hjem fra arbejde. Det er helt normalt at opleve både fysiske og psykiske eftervirkninger af en voldsom begivenhed. Det kan fx være: Kropslige reaktioner: utilpashed, rysten på hænder, vanskeligheder ved at styre sine bevægelser, varme- eller kuldefornemmelser, hjertebanken, svimmelhed. Følelsesmæssige reaktioner: vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed, panikreaktioner, følelse af magtesløshed. Ændret opmærksomhedsmønster: ændret afstandsbedømmelse, forvrænget tidsfornemmelse, hvor egne eller andres bevægelser opfattes unaturligt langsomme. Adfærdsmæssige reaktioner: overdreven eller formålsløs aktivitet, passivitet, overdreven pjattet adfærd eller sort humor. I de følgende dage eller uger kan man opleve forskellige eftervirkninger af oplevelsen, fx gråd, søvnbesvær, angst eller ensomhed. Varer tilstanden ved, kan det være nødvendigt med professionel hjælp, fx fra en psykolog. Psykologbehandling vil formentlig kunne dækkes af brugerens arbejdsskadeforsikring, afhængigt af, hvilke forsikringer brugeren har tegnet. Spørg evt. den lokale fagforening, om de kan hjælpe dig videre igennem systemet, eller gå til din egen læge. Alenearbejde Som hjælper har du ingen kolleger tæt på, når du er på arbejde. Du kan ikke lige vende dagligdagens problemer med en anden. Det betyder, at du har det fulde ansvar for de beslutninger og valg, du træffer i arbejdet. Det kan være udviklende og udfordrende, men du kan også lettere komme til at føle dig usikker, når du står med valgene alene. Alenearbejde kan forstærke andre psykiske belastninger. Drejer det sig om store psykiske belastninger, som man står alene med over lang tid, kan den samlede psykiske belastning blive så stor, at man havner i en egentlig stresstilstand. Social og faglig støtte kan omvendt mindske psykiske belastninger. Prøv derfor fx at få skabt nogle muligheder for at mødes og tale sammen med nogle af brugerens andre handicaphjælpere. Læs mere om netværk og tavshedspligt på side 31.

20 20 Branchevejledning for handicaphjælpere 3. Dit fysiske arbejdsmiljø Gode råd om forflytning: Forbered forflytningen med brugeren Brug din kropsvægt Brug hjælpemidler Lad brugeren hjælpe så meget som muligt med Udnyt brugerens eget naturlige bevægemønster Skub og træk i stedet for at løfte Brug vægtoverføring Brug glidestykker til at nedsætte friktionen, når du skubber og trækker

21 Branchevejledning for handicaphjælpere 21 Ergonomi Gode ergonomiske forhold er med til at sikre, at du ikke overbelaster dine led og muskler. Som handicaphjælper vil du sandsynligvis få brug for viden og teknik omkring løft og forflytninger. Det vil typisk være i forbindelse med hjælp ved seng og kørestol, i badeværelse eller aktiviteter uden for hjemmet. Forflytning er et alternativ til tunge løft. Det foregår, ved at hjælperen skubber eller trækker brugeren, uden at brugeren mister kontakten med underlaget. Før du forflytter, må du vurdere brugerens vægt og evne til at samarbejde. Hvis det er for tungt for dig som hjælper, skal der findes en anden løsning. Brugeren og hjælperne skal finde en fælles løsning på, hvornår og hvordan I bruger forflytningsteknik og hjælpemidler. Det er brugeren som arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Skal du flytte brugeren, fx fra kørestol til seng, er det faktisk brugerens ansvar, at du på forhånd får oplæring i forflytningsteknik og instruktion i brug af hjælpemidler. Brugeren behøver ikke stå for oplæringen selv. Man kan hente bistand fra kommunernes ergoterapeuter eller hjælpere med relevant erfaring. Brug af eksterne konsulenter kan aftales med sagsbehandleren i kommunen. Oplever du, at du mangler hjælpemidler, må du gøre brugeren opmærksom på det. Tænk over, hvordan du præsenterer dit ønske måske er det svært for brugeren lige med ét at acceptere, at det er nødvendigt. Det kan måske også være en god ide at spørge, om I kunne få en tredje part til at vurdere behovet for hjælpemidler. Se også eller læs Arbejdstilsynets vejledning D.3.3. om Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Den kan du finde på Boligindretning Der skal være tilstrækkelig plads i boligen til, at du kan udføre dine arbejdsopgaver og ikke er tvunget til at arbejde i forvredne eller akavede stillinger. Derfor har Arbejdstilsynet en række anbefalinger om pladsforhold. Se tekstboks side 22. Arbejde ved seng Hvis du dagligt skal hjælpe brugeren i og op af sengen, skal sengen permanent placeres sådan, at du kan komme til fra begge sider. Så undgår du at skulle trække sengen ud og ind fra væggen. Skal sengen flyttes jævnligt, skal den have hjul, og gulvet skal være plant og uden tæpper. Skal brugeren forflyttes fra seng til kørestol eller modtage personlig pleje i sengen, skal den kunne indstilles i højden. Ellers risikerer du at komme til at arbejde i foroverbøjede arbejdsstillinger. Brugeren kan søge kommunen om en højdeindstillelig seng, hvis formålet er at forbedre dit arbejdsmiljø. Arbejde i badeværelse Hvis du skal arbejde i brugerens badeværelse, er der en række forhold, du skal overveje: Er der den plads, du har brug for til dine arbejdsopgaver i badeværelset? Hvis ikke, kan nogle af arbejdsop-

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

Dagplejerens arbejdsmiljø

Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere 37 TEMA Branchevejledning Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere Branchevejledning for dagplejere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455

Læs mere

Dagplejerens arbejdsmiljø

Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere 37 TEMA Branchevejledning Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere Branchevejledning for dagplejere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

Handicaphjælpernes arbejdsmiljø

Handicaphjælpernes arbejdsmiljø BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSENET Branchevejledning om Handicaphjælpernes arbejdsmiljø Forord Denne branchevejledning om Handicaphjælpernes arbejdsmiljø er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Undgå skader under arbejde

Undgå skader under arbejde Undgå skader under arbejde Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Som chauffør skal du dagligt udføre mange arbejdsopgaver, som du kan komme til skade ved læs folderen,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013 Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurding 2013 A. Indeklima Ja Nej 1. Bliv d jævnligt ryddet op på dit kontor, så d kan gøres rent? 9 1 2. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? 10 3. Er rumtempaturen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Branchevejledning 2 Indhold Indhold 3 Unge under 18 år i arbejde som en del af social- og sundhedsuddannelsen 5 På skolen

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

I gensidig respekt. I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77

I gensidig respekt. I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77 I gensidig respekt I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77 Forord I gensidig respekt om hjælpeordningen efter Servicelovens 77 er udgivet af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere