Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009"

Transkript

1 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009

2 Charlotte Meilstrup og Line Nielsen Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2009 PROJEKT OPTUR ER ET SAMARBEJDE MELLEM: TAK TIL VORES SPONSORER: Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever - Projekt Optur som pilotprojekt på Langbjergskolen 2009 Forfattere: Charlotte Meilstrup, Line Nielsen Copyright Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, 2009 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 PROJEKTGRUPPEN 5 BAGGRUND 6 FORMÅL 7 TIDSPERIODE 7 LANGBJERGSKOLEN SOM PILOTSKOLE 7 MÅLGRUPPE 8 ELEMENTER I PROJEKT OPTUR 8 Elever 8 Lærere og pædagoger 10 Forældre 10 Initiativer i skolens hverdag 10 ETISKE OVERVEJELSER 11 EVALUERING 11 Effektevaluering 12 Procesevaluering 14 LITTERATUR 15 3

4 Forord Projekt Optur er et skolebaseret interventionsprojekt, som har til formål at fremme psykisk trivsel blandt danske børn og unge. De første kim til Projekt Optur blev lagt, da vi i Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) i 2008 modtog en større bevilling fra Nordea-fonden. Bevillingen gjorde det muligt at realisere FoBUS ønske om at omsætte en del af gruppens forskning til en praktisk indsats i skoler. Hallur Gilstón Thorsteinsson har bidraget til forvaltningen af samarbejdet mellem FoBUS og PsykiatriFonden. Projekt Optur er i første omgang igangsat som pilotprojekt på Langbjergskolen i Brøndby Kommune i perioden augustdecember 2009, men det er ambitionen at projektet skal videreføres til flere skoler i det kommende skoleår. Der har gennem de seneste år været stor fokus på livsstilsrelaterede faktorer og sygdomme, hvilket stadig skal have stor prioritet. Vi mener dog, at der mangler initiativer, der fokuserer på fremme af psykisk trivsel - både i skolen og generelt. Det skyldes for det første, at vi i Skolebørnsundersøgelsen kan se, at psykisk mistrivsel er udbredt blandt danske børn og unge, for det andet at vi ser psykisk trivsel som en forudsætning for sundhed og læring, og for det tredje, at flere undersøgelser fra udlandet viser, at det rent faktisk er muligt at fremme psykisk trivsel gennem skolebaserede interventioner. Mange danske skoler udfører allerede et stort arbejde i forhold til at fremme psykisk trivsel blandt eleverne, men ofte er indsatserne, efter vores opfattelse, sporadiske, og kun ganske få bliver grundigt evaluerede. Der er derfor mangel på dansk forskning, som belyser, hvordan psykisk trivsel kan fremmes og evaluering af, hvilke typer af indsatser der virker og hvorfor. Det er vores ønske, at Projekt Optur kan bidrage med viden på dette område. Projekt Optur er et samarbejde mellem PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), som tidligere hørte til ved Københavns Universitet, men som nu er placeret på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Projektgruppen består af undervisere Helle Brandstrup Jensen, Bjarke Malmstrøm Jensen og Susanne Drost samt afdelingsleder Hallur Gilstón Thorsteinsson fra PFBP og Videnskabelige assistenter Charlotte Meilstrup og Line Nielsen og professor Bjørn Holstein fra FoBUS. Vi vil gerne sende en stor tak til den anden halvdel af projektgruppen bag Projekt Optur, PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt, for det frugtbare og inspirerende samarbejde. Bjarke Malmstrøm Jensen og Helle Brandstrup Jensen har, som del af Optur-gruppens udviklingsteam, været vores tætte samarbejdspartnere lige fra den spæde start, og har ligeledes varetaget en del af den praktiske gennemførelse og vedligeholdelse af Projekt Optur. Susanne Drost og Mette Kyrpø har stået for undervisning af både lærere og elever, og 4 Pilotprojektet er udviklet i et tæt samarbejde med en arbejdsgruppe af fagfolk på Langbjergskolen, bestående af lærere Kit Worm, Birgit Peretz og Camilla Husum, pædagog Helle Jensen, SFO-leder Niels Klitgaard Aagesen og afdelingsleder Thomas Krogh. Arbejdsgruppen har omfattende erfaring med pædagogisk arbejde og læring i en skole, hvor en stor andel af eleverne kommer fra hjem med en anden etnisk baggrund end dansk og fra familier med få ressourcer. Der skal lyde et stort tak til arbejdsgruppen og til alle elever, lærere, pædagoger og ledelsesmedlemmer på Langbjergskolen for deres store engagement i Projekt Optur og for sparring undervejs i pilotprojektet. Skolens deltagelse har bidraget til videreudvikling og optimering af projektet, så det på længere sigt kan komme endnu flere børn og unge til gavn. Vi ønsker også at nævne akademiske medarbejdere Anna Paldam Folker og Katrine Finke fra Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen for deres interesse i Projekt Optur. Vi sætter stor pris på den fælles sparring vi har haft, både om Projekt Optur og om udviklingen på mental health området. Flere nøglepersoner har udgjort vigtige inspirationskilder i forhold til det teoretiske grundlag for projektet. Poul Lundgaard Bak s materiale Tanker til tiden har inspireret os til at udvikle tema 2 i Projekt Optur om identitet, selvværd og følelser. Bjarne Bruun Jensen har været inspirationskilde i forhold til brugen af begrebet handlekompetence og Bente Jensen s definition af trivselsbegrebet, har bidraget til en afklaring af vores forståelse på området. Endelig ønsker vi at benytte lejligheden til at takke Professor Bjørn Holstein, som har bidraget med uvurderlig sparring og støtte helt fra projektets første kim blev lagt. Sidst men ikke mindst vil vi takke vores øvrige kolleger i FoBUS for et godt socialt og fagligt miljø. Projekt Optur gennemføres takket være bevillinger fra Nordea-fonden og Sygekassernes Helsefond. Line Nielsen og Charlotte Meilstrup

5 Projektgruppen Projekt Optur er et samarbejde mellem PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), som tidligere hørte til ved Københavns Universitet, men som nu er ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. De to parter bag projektet bidrager med forskellige kompetencer, som i samspil skaber gode forudsætninger for udviklingen og gennemførelsen af Projekt Optur. PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) har omfattende erfaring med pædagogisk arbejde om psykisk sundhed og sygdom i skoler og bidrager således med erfaring og ekspertise fra mange års samarbejde med skoler, udvikling af undervisningsforløb for elever, lærere og forældre, udvikling af undervisningsmateriale og Informationsbussen. Informationsbussen er et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted, hvor skoleelever undervises i psykiske sygdomme og forebyggelsen af disse. FoBUS har omfattende erfaring med forskning i børn og unges sundhed. Forskningsgruppen er ansvarlig for Skolebørnsundersøgelsen, som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) i samarbejde med WHO. FoBUS forsker i en række emner inden for børn og unges sundhed; overvægt, kost, fysisk aktivitet, risikoadfærd, etnicitet, psykisk sundhed, trivsel osv. og er særligt optaget af at forklare og forebygge social ulighed i sundhed. 5

6 Baggrund De fleste børn og unge trives og har det godt, men et betydeligt mindretal har psykiske problemer i ordets brede betydning, svarende til det engelske begreb mental health problems, som er et bredere begreb end psykisk sygdom. Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 af årige elevers helbred og trivsel viste, at 17 % oplever et eller flere psykiske symptomer dagligt (f.eks. depression, nervøsitet eller dårligt humør), at 7 % ofte føler sig ensomme, 9 % føler sig utrygge på skolen, 5 % for det meste føler sig udenfor, 6 % for det meste føler sig hjælpeløse, og omkring 10 % har adfærdsproblemer af typen hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer 1. Der er væsentlige forskelle mellem lande, men i alle lande er der en relativ stor gruppe af børn og unge, som har sådanne mental health problemer 2-8. Alle disse problemer har social slagside med omtrent dobbelt så høj forekomst i lavere som højere socialgrupper 2,9. Der er positiv erfaring med skolebaserede interventioner til at fremme psykisk trivsel og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge. Ifølge WHO s Global Health Report fra handler en generel forebyggende indsats mod psykiske problemer i mindre grad om at flytte målgruppen fra syg til rask, men snarere om at flytte personer eller populationer langs et kontinuum fra mange til få psykiske problemer. Det er netop tanken med Projekt Optur, at eleverne skal ende med en bedre psykisk trivsel og færre psykiske problemer. Internationale undersøgelser har bidraget med videnskabelig dokumentation for, at det kan lade sig gøre at fremme psykisk trivsel og reducere omfanget af psykiske problemer blandt børn og unge Der er f.eks. gode erfaringer med træning af sociale færdigheder 18,19, med at dæmpe de værste følger af dødsfald eller skilsmisse blandt forældre 20,21, med at vejlede forældre 22, med at reducere mobning i skolen 23,24 og med at gennemføre trivselsfremmende interventioner i skolen 25. Disse indsatser benytter flere virkemidler, f.eks. gruppeøvelser, diskussioner i klassen, regulær undervisning, forældremøder, forældreuddannelse, lærermøder, efteruddannelse af lærere og brug af forskellige typer af rådgivere 15,25. Vi har valgt at afprøve en skolebaseret intervention, fordi skolen er en vigtig arena for børn og unges sundhed 2,26,27. Projekt Optur lægger sig op ad en tendens inden for sundhedsfremme i skoler, hvor sundhed og trivsel ses som en nøgle til læring 28. Tanken er, at intervention kobles til de aktiviteter skolen i forvejen udfører og på den måde bidrager til, at skolen opfylder kravene i folkeskolens formål 29. Skolebaserede programmer virker bedst, når 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, dvs. når alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper på skolen involveres, 2) der sættes fokus på psykisk sundhed i stedet for psykisk sygdom, 3) indsatsen er langvarig, gerne et helt skoleår, 4) der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø og 5) alle skolens muligheder og ressourcer inddrages i interventionen 15,25, Psykisk trivsel og psykiske problemer er i fokus på mange danske skoler. Ofte synes indsatserne dog sporadiske, og ganske få bliver grundigt evaluerede. Der er derfor mangel på dansk forskning, som belyser, hvordan psykisk trivsel kan fremmes og evaluering af, hvilke typer af indsatser der virker og hvorfor. Det er vores ønske, at Projekt Optur kan bidrage med viden på dette område. En uddybet udgave af det folkesundhedsvidenskabelige udgangspunkt for Projekt Optur kan læses i dokumentet: Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever - Videnskabelig baggrund for Projekt Optur 32 6

7 Formål Gennem Projekt Optur vil vi udvikle, gennemføre og evaluere en intervention, der har til formål at fremme psykisk trivsel blandt børn og unge. I projektet anlægger vi et såkaldt whole school approach 15, hvilket betyder, at vi ser på skolen som en helhed. Vi ønsker således at inddrage mange af de parter, der findes i og omkring skolen, dvs. elever, lærere, forældre, skolesundhedstjeneste og de strukturelle rammer. Projekt Optur skal på længere sigt udbredes til andre danske skoler og har overordnet fire formål: At udvikle en interventionsform, som er velegnet til brug i folkeskolen At udvikle og dokumentere en metode til at måle psykisk trivsel At øge den psykiske trivsel blandt årige fra alle sociale lag At reducere den sociale ulighed i psykisk trivsel Formålet med at igangsætte et pilotprojekt er at udvikle og afprøve elementer, som kan indgå i Projekt Optur (formål 1 og 2 i ovenstående). Trivsel er et bredt begreb, som både kan associeres med fysisk og psykisk velbefindende, og vi har derfor valgt at præcisere, at det er den psykiske del af trivselsbegrebet, som er vores fokus. I Projekt Optur forstår vi psykisk trivsel som at have det godt med sig selv og andre. Det handler altså både om at have det godt (følelse) og at kunne fungere i sociale relationer og i hverdagen (funktion). Vi anvender begrebet psykisk trivsel, hvor vi tager udgangspunkt i Jensens forståelse af trivsel: At trives er at have det godt med sig selv og andre 26. Tidsperiode Pilotprojektet finder sted fra starten af skoleåret 2009 og fortsætter til udgangen af kalenderåret Forud for igangsættelsen af pilotprojektet har en planlægningsgruppe, bestående af lærere, pædagoger, skoleleder og medlemmer af FoBUS og PFBP, diskuteret og planlagt projektets forløb. Langbjergskolen som pilotskole Langbjergskolen ligger i Brøndby Strand i Brøndby Kommune. Skolen har knap 400 elever i alt, og ca. 70% af eleverne er tosprogede. Der er ca. 55 lærere og pædagoger tilknyttet skolen. Vi ønsker at afprøve Projekt Optur i et lokalområde med mennesker med både stærke og svage ressourcer, for på den måde at udfordre og ruste interventionen til at kunne fungere på andre skoler. Langbjergskolen ligger i et sådant område. Desuden er der på skolen, som tidligere nævnt, en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket forventes at kunne skabe særlige udfordringer - specielt i forbindelse med forældresamarbejdet. Langbjergskolen er altså til dels valgt som pilotskole på baggrund af de sociale og etniske forhold som er kendetegnende for skolen. Desuden har skolen og PFBP tidligere samarbejdet i form af flere besøg af Informationsbussen på skolen. Samtidig har Langbjergskolen i de seneste år arbejdet engageret for at forbedre de ansattes trivsel, hvorfor det falder naturligt at fortsætte dette arbejde med fokus på eleverne. 7

8 Målgruppe Målgruppen for Projekt Optur er alle elever fra klasse, deres forældre samt alle lærere og pædagoger. Eleverne er hovedmålgruppen, da det er deres psykiske trivsel, vi ønsker at fremme. Projektet er, i første omgang, afgrænset til at omfatte elever i denne aldersgruppe, fordi det er denne gruppe FoBUS har informationer om gennem Skolebørnsundersøgelsen. Det er også denne aldersgruppe, som PFBP primært har erfaring med at undervise og udvikle undervisningsmateriale til i forbindelse med Informationsbussen. På længere sigt er det planen, at Projekt Optur skal udvides til også at omfatte de yngre skoleelever. Langbjergskolen vil sideløbende med Projekt Optur igangsætte trivselsfremmende aktiviteter i klasse. Bl.a. vil de afsætte den ene af deres to faguger til at arbejde med Projekt Optur. De erfaringer som indskolingen får, vil vi med glæde inddrage i det videre arbejde med udviklingen af Projekt Optur. Elementer i Projekt Optur Projekt Optur arbejder, som tidligere nævnt, med et whole school approach, hvor vi sætter særlig fokus på fire grupper/ elementer: elever, lærere og pædagoger, forældre og initiativer i skolens hverdag. Elever Formålet med undervisningen af eleverne er at skabe handlekompetence hos eleverne gennem faktuel viden og handling 27,33. Desuden søger vi at udvikle og fremme elevernes følelsesmæssige, sociale og psykiske kompetencer, så de bedre kan tage hånd om egen og andres trivsel. Eleverne i klasse er som tidligere nævnt hovedmålgruppen for Projekt Optur, og det er denne gruppe af elever, som undervisningsforløbet i Projekt Optur, er rettet imod. Handlekompetence Handlekompetence er et centralt begreb i Projekt Optur, hvor vi forstår handlekompetence som evnen til at handle for at fremme egen og andres psykiske trivsel. Derudover kan komponenter som selvværd, selvtillid og samarbejdsevne knyttes til handlekompetence. Handlekompetence er nemlig også evnen til at lytte, reflektere og være i dialog om tanker og følelser samt aktivt at søge de handlemuligheder, der fremmer psykisk trivsel. I Projekt Optur ønsker vi, at eleverne skal have mere end faktuel viden - vi ønsker også at fremme generelle kompetencer, som eleverne kan bruge i forskellige situationer og kontekster både her og nu og senere i livet. De fleste børn og unge vil gerne handle aktivt i forhold til egen og andres psykiske trivsel, f.eks. ved at søge hjælp for egne problemer og hjælpe andre. Samtidig har mange elever viden om, hvordan svære situationer og følelser kan håndteres, men de har alligevel svært ved at handle på deres viden i forskellige situationer. Disse børn og unge vil have særlig gavn af et projekt, hvor handlekompetence er fokus for undervisning og aktivitet. Udvikling af handlekompetence antages at have en særlig effekt på elever med ressourcesvag baggrund, og vi forventer, at metoden kan være med til at reducere social ulighed i psykisk trivsel. I projektet opfordrer vi til, at indsatsen på det pædagogiske plan tager udgangspunkt i børn og unges nysgerrighed og lyst til kritisk stillingtagen til de ofte svære emner, der gemmer sig under begrebet psykisk trivsel. En kritisk-konstruktiv pædagogisk tilgang vil lade børn og unge selv undersøge og formulere sig om psykisk trivsel og bruge dette som afsæt for aktiviteterne i Projekt Optur. Vi vil derfor anbefale lærerne at anvende IVAC-modellen (Investigation, Vision, Action and Change), som er en didaktisk model, der kan fremme handlekompetence 34,36. Modellen tager udgangspunkt i tanken om, at de elever, der selv forsøger at handle i det virkelige liv, opnår handlekompetence. Det vil sige, eleverne forsøger at forandre de omstændigheder, der har betydning for dem. Ved at anvende modellen og inddrage eleverne i valg af øvelser og materialer i undervisningen i Projekt Opturs temaer, håber vi, at eleverne vil opleve medejerskab, relevans og mening med undervisningen og aktiviteterne. Undervisningsforløb Eleverne vil i Projekt Optur komme igennem et undervisningsforløb med fire temaer. Hvert tema består af en fælles temadag for alle elever i klasse og en efterfølgende periode på ca. tre uger, hvor lærerne vil gennemføre under- 8

9 visning i temaet i de enkelte klasser. Til hvert tema er der opstillet formål og forventninger, hvor forventningerne skal ses som den viden og kompetence, som vi forventer, at eleverne har tilegnet sig efter endt temaforløb. I det følgende præsenterer vi formål og forventninger til de fire temaer. Tema 1: Psykiske sygdomme, psykiske problemer og psykisk trivsel Formålet er, at eleverne opnår viden og handlekompetence inden for emnerne psykiske sygdomme, psykiske problemer og psykisk trivsel Forventninger til tema 1: At eleverne opnår større indsigt i de forskellige typer af psykiske sygdomme og forebyggelsen af disse. At eleverne får nedbrudt tabuer og udfordret fordomme omkring psykiske sygdomme At eleverne får handleredskaber (bl.a. viden om hvor de kan få hjælp) i forhold til at håndtere psykiske problemer og mistrivsel både hos sig selv og andre At eleverne får viden om, hvad der fremmer psykisk trivsel, og at de sættes i stand til at handle i forhold til at styrke egen og andres psykiske trivsel Tema 2: Identitet, selvværd og tanker Formålet er, at eleverne opnår indsigt i begreberne identitet og selvværd, samt at gøre dem i stand til at knytte begreberne sammen med deres eget liv og hverdagsforståelse. Målet er desuden at skabe bevidsthed hos eleverne om sammenhængen mellem tanker, følelser og handling og gøre dem bevidste om, at vi selv kan være med til at ændre vores tanker Forventninger til tema 2: At eleverne kan italesætte begreberne identitet, selvværd og tanker At eleverne har en forståelse for, hvilke elementer i deres hverdag, der er med til at forme deres identitet, og som har betydning for deres selvværd At eleverne er bevidste om, at alle mennesker har både positive og negative tanker og følelser og at følelser og tanker hænger sammen Tema 3: Sociale relationer og kommunikation Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om betydningen af kommunikation (både verbalt sprog og kropssprog) og sociale relationer (forhold til venner, familie, lærere osv.) for egen og andres psykiske trivsel Tema 4: Skoletrivsel Formålet er at fremme skolens sociale og fysiske miljø, så der skabes en skole, som er endnu rarere at være på Forventninger til tema 3: At eleverne får forståelse for at positiv kommunikation er vigtig for at skabe og fastholde gode sociale relationer At bevidstgøre eleverne om, at vi også kommunikerer ved hjælp af vores kropssprog, og at vi derigennem kan være med til at ændre på vores måde at kommunikere på At eleverne bliver mere opmærksomme på den måde de omgås hinanden Forventninger til tema 4: At eleverne er med til at udforme og påvirke skolens sociale og fysiske rammer At eleverne knytter bånd på tværs af klassetrin At eleverne er med til at formulere og praktisere skolens regler for samvær 9

10 Det er lærerne, der står for at planlægge og gennemføre undervisningen i Projekt Optur. Til hvert tema har vi udarbejdet temabeskrivelser til lærerne, som indeholder formål, forventninger og forslag til øvelser, aktiviteter og materiale. Det er målet, at undervisningen af eleverne i Projekt Optur skal bidrage til at opfylde Folkeskolens overordnede formål om at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling 29. Projektet skal også bidrage til at opfylde de fælles mål, der er opstillet for de enkelte fag, hvor emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 34 er særligt centralt. Derfor skal undervisningen og øvelserne i Projekt Optur indarbejdes i den sædvanlige undervisning, for på den måde at blive en hjælp til opfyldelse af de fælles mål i stedet for at være endnu en opgave for skolen. Projekt Optur er opbygget, så der er stor frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lærernes og elevernes ønsker og behov. Tanken er, at undervisningen i forbindelse med Projekt Optur indarbejdes i flere forskellige fag samtidig og dermed forløber som et tværfagligt projekt. Undervisningsforløbet er under udvikling og justeres og tilpasses undervejs, hvilket sker i samarbejde med lærere og elever på Langbjergskolen. Lærere og pædagoger Alle lærere og pædagoger tilknyttet Langbjergskolen vil deltage i et to-dages kursus, som ligger forud for undervisningsforløbet med eleverne. Kurset har til formål at give deltagerne viden om og redskaber til at arbejde med at forbedre den psykiske trivsel blandt eleverne på Langbjergskolen. Det er desuden formålet, at lærerne bl.a. gennem kurset skal rustes til at gennemføre undervisningen i Projekt Optur. På kurset vil alle lærere og pædagoger få udleveret en mappe indeholdende beskrivelser af de fire temaer som Projekt Optur er koncentreret omkring. Mappen indeholder også forslag til baggrundslitteratur, øvelser, aktiviteter og undervisningsmateriale. Lærerne vil igennem projektperioden få tid på de faste lærermøder til at planlægge undervisningsforløbene for eleverne. Planlægningen af undervisningen foregår i klasseteams med klasselæreren som overordnet tovholder. Forældre Forældre er en vigtig ressource i arbejdet med børn og unges psykiske trivsel. Det er dog vores erfaring, at forældre ofte mangler viden og handlemuligheder i forhold til at støtte deres børns psykiske trivsel. Formålet med at inddrage forældrene i Projekt Optur er derfor, at give forældrene viden og information om psykiske problemer blandt børn og unge og at skabe større opmærksomhed omkring deres børns trivsel. Forældreinddragelsen i Projekt Optur foregår på flere måder: Information om Projekt Optur ved Langbjergskolens Åbent hus arrangement i juni 2009, hvor PsykiatriFondens Informationsbus var til stede på skolen Uddeling af mappe til alle forældre med information om Projekt Optur og liste over lokale og nationale tilbud til børn og unge med psykiske problemer Forældrene inviteres til informationsaften i september 2009 på Langbjergskolen. Her vil der både være information om skolens fremtidige situation og information om Projekt Optur. Aftenen vil bestå af to dele; 1) et fælles foredrag for alle forældre og 2) klassemøder På forældreaftenen vil forældrene få oplysning og mulighed for at stille spørgsmål om psykiske sygdomme og psykisk trivsel, ligesom de selv vil blive introduceret til enkelte af de øvelser, som deres børn har været igennem, som en del af Projekt Optur. Desuden opfordrer vi til, at forældrene engagerer sig i trivselsgrupper. Trivselsgrupper 35 er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i tre grupper, og disse grupper har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden og dels at tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de har (fødselsdage, alkohol osv.). Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel. Dannelsen af grupperne kan med fordel ske med hjælp fra lærerne, som vil blive instrueret i metoden med trivselsgrupper af Optur-gruppen. Initiativer i skolens hverdag Formålet med at arbejde med initiativer i skolens hverdag er at forankre og synliggøre skolens arbejde med psykisk trivsel. Eksempler kan være forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, formulering af en sundhedspolitik, der også omfatter psykisk trivsel, formulering af handleplaner for elever berørt af psykiske problemer, omdannelse af fysiske rum - inde eller ude - til trivselscafé for skolens elever og andre relevante aktiviteter, som med fordel kan udføres på tværs af klassetrinene. Optur-gruppen foreslår, at initiativer i skolens hverdag bl.a. kobles til tema 4 om skoletrivsel. 10

11 Etiske overvejelser Et projekt som Optur rummer en risiko for at afdække alvorlige psykiske problemer eller traumer blandt skolens elever. Vi forsøger således at danne et beredskab af professionelle til håndtering af særligt krævende situationer, og har derfor allieret os med skolesundhedsplejersker Vibeke Pedersen og Dorthe Jordal samt med skolepsykolog Tine Schaarup som er en del af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). På den måde har vi et beredskab af professionelle til håndtering af eventuelt behandlingskrævende børn og unge. PFBP har desuden erfaring med, og kompetencer til, at henvise og støtte unge med akut behov for hjælp og behandling. Vi forsøger ligeledes at ruste skolens lærere til at foretage indberetninger i de tilfælde, hvor der er et behov. Ankestyrelsen har igangsat kampagnen Tag signalerne alvorligt 38 med fokus på underretningspligt, og vi har arrangeret et møde for alle Langbjergskolens lærere, hvor en repræsentant fra Ankestyrelsen samt en repræsentant fra Brøndby kommune, vil fortælle om procedurerne for underretning. Projekt Optur er udviklet i samarbejde med Langbjergskolens ledelse, og inden igangsættelse af projektet er relevante parter i kommunen, skolebestyrelsen, forældreråd, elevråd osv. blevet informeret skriftligt om Projekt Optur. Evaluering Evalueringen af pilotprojektet foretages af FoBUS og vil hovedsageligt bestå af en procesevaluering, som giver mulighed for at dokumentere projektets forløb. Formålet med evalueringen er at identificere de dele i interventionen, som er effektive, undersøge i hvilken grad delene er blevet implementeret som planlagt, samt for hvem og under hvilke omstændigheder interventionen er effektiv 37. Pilotprojektet handler om, at dokumentere implementering, processer og virkemidler i forhold til at fremme børn og unges psykiske trivsel. Alligevel er det vigtigt, at indsatsen medfører synlige og tydelige resultater, der kan anvendes på skolen efter projektet er afsluttet. Således ønsker vi udover procesevalueringen, at udføre en mindre effektevaluering af pilotprojektet. Effektevalueringen gennemføres som en mindre anonym spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende elever. I Figur 1 gives et grafisk overblik over evalueringen af Projekt Optur og herefter følger en beskrivelse af effekt- og procesevalueringen. 11

12 Figur 1. Evaluering af pilotprojektet i Projekt Optur Effektevaluering Et af formålene med Projekt Optur er, at udvikle metoder til måling af psykisk trivsel, og effektevaluering i pilotprojektet benyttes bl.a. til at opnå erfaring hermed. Effektevalueringen består af en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i klasse, i form af en før- og eftermåling af elevernes psykiske trivsel og kompetencer. Førmålingen fandt sted umiddelbart inden Projekt Optur begyndte for eleverne, og eftermålingen vil finde sted efter projektet er afsluttet. Effektevalueringen gennemføres ud fra de samme principper og procedurer som anvendes ved Skolebørnsundersøgelsen 1. Vi sikrer fuldstændig anonymitet ved spørgeskemaerne ved at tydeliggøre, at eleverne ikke skal skrive navn og fødselsdato på spørgeskemaet og ved at spørgeskemaet, efter besvarelse, lægges i en konvolut uden navn. Førmålingen indeholder primært spørgsmål, som også er anvendt i Skolebørnsundersøgelsen 1. Udover faktuelle oplysninger omkring eleverne (såsom køn, alder, etnisk baggrund, socialgruppe osv.), vil førmålingen omhandle spørgsmål om elevernes psykiske trivsel og kompetencer. Eftermålingen vil indeholde de samme spørgsmål som førmålingen samt spørgsmål om forløbet i Projekt Optur og muligvis nye spørgsmål om elevernes psykiske trivsel. Figur 2 viser et grafisk billede over de spørgsmål, som indgår i effektevalueringens førmåling og deres relation til de fire temaer i Projekt Optur. 12

13 Figur 2. Spørgsmål i effektevalueringen af Projekt Optur 13

14 Procesevaluering Procesevalueringen følger interventionen indefra og kan pege på mulige forklaringer på, at resultaterne af interventionen er gode eller dårlige 37. Procesevalueringen kan bidrage til at belyse, i hvilken udstrækning interventionen er blevet gennemført som planlagt og desuden give et bud på, hvilke elementer der er oplagte at videreføre i Projekt Optur og hvilke elementer, der bør justeres eller evt. helt udgå. Procesevalueringen i Projekt Optur har tre formål. Det første formål er det overordnede. De efterfølgende to formål, kan være med til at vurdere, hvorvidt det overordnede formål er opnået. At vurdere, om det er lykkedes at udvikle en intervention, der er velegnet til brug i den danske folkeskole. Herunder at beskrive en metode, der kan anvendes i andre skoler At vurdere, om interventionen er blevet gennemført som forventet (Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke barrierer kan identificeres i forhold til at gennemføre de forskellige elementer i interventionen?) At vurdere projektets enkelte elementers (f.eks. kursus for lærere og pædagoger, temadage og forældreinddragelse) effekt og anvendelighed Under det tredje formål skal effekt forstås som hver af elementernes virkning føler deltagerne, at elementet er interessant og brugbart. På den baggrund vurderes det, hvorvidt elementet skal videreføres til den fremtidige intervention, og om der skal foretages justeringer. Vi har valgt at opdele procesevalueringen i to dele. Den ene del af procesevalueringen har fokus på undervisningsforløbet, mens den anden del af procesevalueringen har fokus på Projekt Optur som helhed. Der vil blive anvendt flere metoder til at indsamle data til procesevalueringen. Vi vil udføre interviews og fokusgruppeinterviews samt have løbende dialog med elever, lærere, pædagoger, forældre, planlægningsgruppe og elevpanel. Derudover vil vi udføre deltagerobservation ved at være til stede i klasserne, når der undervises i Projekt Opturs temaer. Endelig vil vi anvende et planlægningsskema, hvor lærerne for hvert tema dokumenterer hvilke dele af undervisningen, de planlægger at gennemføre samt et opfølgende skema, hvor lærerne rapporterer, hvilke dele af undervisningen de reelt fik gennemført. Det er vigtigt for os at vide, hvilke dele af materialet, lærerne ikke får gennemgået og hvorfor, da pilotprojektet netop har til formål at afprøve og udvikle indholdet i Projekt Optur. 14

15 Litteratur (1) Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen København: Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; (2) Currie C, Nic Gabhain S, Godeau E, Roberts C, Smith R, Currie D, et al. Inequalities in young people s health. HBSC international report from the 2005/2006 survey. Copenhagen: World Health Organization; (3) Due P, Lynch J, Holstein B, Modvig J. Socioeconomic health inequalities among a nationally representative sample of Danish adolescents: the role of different types of social relations. The Journal of Epidemiology and Community Health 2003 Sep;57(9): (4) Due P, Holstein B, Lynch J, Diderichsen F, Nic Gabhain S, Scheidt P, et al. Bullying and symptoms among schoolaged children: international comparative cross sectional study in 28 countries. European Journal of Public Health 2005;15(2): (5) Natvig G, Albrektsen G, Andersen N, Qvarnstrøm U. School-related stress and psychosomatic symptoms among school adolescents. Journal of School Health 1999;69: (6) Rayce S, Holstein B, Kreiner S. Aspects of alienation and symptom load among adolescents. European Journal of Public Health 2009;19: (7) Sweeting H, West P. Health at age 11: reports from schoolchildren and their parents. Archives of Disease in Childhood 1998;78: (8) Sweeting H, West P. Sex differences in health at ages 11, 13 and 15. Social Science & Medicine 2003;56:31-9. (9) Due P, Lynch J, Holstein B, Modvig J. Socioeconomic health inequalities among a nationally representative sample of Danish adolescents: the role of different types of social relations. The Journal of Epidemiology and Community Health 2003 Sep;57(9): (10) World Health Organisation. The World health report Mental health: new understanding, new hope (11) Durlak JA, Wells AM. Primary prevention mental health programs for children and adolescents: A meta-analytic review. American Journal of Community Psychology 1997 Apr 1;25(2): (12) Hodgson R, Abbasi T, Clarkson J. Effective mental health promotion: a literature review. Health Education Journal 1996;55: (13) Oliver S, Harden A, Rees R, Shepherd J, Brunton G, Oakley A. Young people and mental health: novel methods for systematic review of research on barriers and facilitators. Health Education Research 2008;23: (14) Thuen F, Aarø LE. Psykisk helse og forebyggende arbeid. En litteraturgjennomgang. Tidsskrift for Norsk Psykologforening 2001;38: (15) Weare K. Promoting mental, emotional and social health. A whole school approach. New York: Routledge; (16) Wells J, Barlow J, Stewart-Brown S. A systematic review of universal approaches to mental health promotion in schools. Health Education 2003 Jun 4;103: (17) Wyn J, Cahill H, Holdsworth R, Rowling L, Carson S. MindMatters, a whole-school approach promoting mental health and wellbeing. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 2000 Aug;34(4): (18) Haynes NM, Comer JP. The effects of a school development program on self-concept. Yale Journal of Biology and Medicine 1990 Jul;63(4): (19) Kimber B, Sandell R, Bremberg S. Social and emotional training in Swedish schools for the promotion of mental health: an effectiveness study of 5 years of intervention. Health Education Research 2008 Aug 18. (20) Bond L, Patton G, Glover S, Carlin JB, Butler H, Thomas L, et al. The Gatehouse Project: can a multilevel school intervention affect emotional wellbeing and health risk behaviours? Journal of Epidemiology and Community Health 2004 Dec;58(12):

16 Litteratur (21) Dickinson P, Coggan C, Bennett S. TRAVELLERS: a schoolbased early intervention programme helping young people manage and process change, loss and transition. Pilot phase findings. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 2003 Jun;37(3): (22) Haynes NM, Comer JP, Hamilton-Lee M. School climate enhancement through parental involvement. Journal of School Psychology 1989;17(1): (23) Olweus D. Bullying at school: long-term outcomes for the victims and an effective school-based intervention program. In: Huesmann L, editor. Aggressive behavior: Current perspectives. New York: Plenum Press; p (24) Vreeman RC, Carroll AE. A systematic review of school-based interventions to prevent bullying. Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine 2007 Jan;161(1): (25) Wells J, Barlow J, Stewart-Brown S. A systematic review of universal approaches to mental health promotion in schools. Health Education 2003 Jun 4;103: (26) Jensen B. Sundhed og sårbarhed - en undersøgelse af sundhed og hverdagsliv blandt store skolebørn. København: Hans Reitzels Forlag; (27) Jensen B, Lund J. Social ulighed i sundhed en indkredsning af skolens rolle. In: Jensen B, Lund J, editors. Den ulige sundhed - en opgave for skolen? København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag; (28) Paulus P. Anschub.de Alliance for sustainable school health and education : Good and healthy schools in Germany. Vancouver, Canada: WHO Technical meeting on school health; (29) Undervisningsministeriet. Folkeskolens formål (30) Adi Y, Killoran A, Janmohamed K, Stewart-Brown S. Systematic review of the effectiveness of interventions to promote mental wellbeing in children in primary education. Report 1: Universal approaches: non-violence related outcomes. Coventry: University of Warwick (31) Greenberg MT, Domitrovich C, Bumbarger B. Preventing mental disorders in school-aged children: A review of the effectiveness of prevention programs. Center for Mental Health Services, U.S. Department of Health and Human Services; (32) Nielsen L, Meilstrup C. Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever: Videnskabelig baggrund for Projekt Optur. København (33) Jensen BB, Simovska V. Involving students in learning and health promotion processes--clarifying why? what? and how? Promotion and Education 2005;12: (34) Undervisningsministeriet. Fælles Mål. Faghæfte 21. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (35) Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel (36) Jensen BB. Den sundhedsfremmende skole nogle grundbegreber og fremtidige udfordringer. In: Jensen BB, editor. Handling, læring og forandring, beretninger fra den sundhedsfremmende skole. Komiteen for sundhedsoplysning og Danmarks lærerhøjskole; (37) Rieper O. Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. AKF Forlaget; (38) Ankestyrelsen. Tag signalerne alvorligt. Ankestyrelsen. København

17 17

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Line Nielsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen og Bjørn Holstein Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Videnskabelig baggrund for Projekt Optur

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Videnskabelig baggrund for Projekt Optur Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Videnskabelig baggrund for Projekt Optur Line Nielsen og Charlotte Meilstrup Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Københavns Universitet og Statens

Læs mere

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for

Læs mere

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Syddansk Universitet Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Publication date: 2011 Document Version Tidlig version

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb!

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Til dig Dette informationshæfte er til dig, for at give dig et overblik over dit og din klasses udbytte af jeres deltagelse. Her

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer

Læs mere

Litteratur. Børn 0 6 år

Litteratur. Børn 0 6 år Børn 0 6 år opdelt på aldersgrupper fra børn til seniorer). At least five a week. Evidence on the impact of physical activity and its relationship to health. A report from the Chief Medical Officer. Department

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Trivselsdiskurser og de unge selv?

Trivselsdiskurser og de unge selv? Trivselsdiskurser og de unge selv? NCS SEMINAR TRIVSEL 12.-13. SEPTEMBER 2017 KAREN WISTOFT 14-09-2017 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Trivselsundersøgelser? Anvendelsen

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Skolebørns trivsel i Danmark

Skolebørns trivsel i Danmark Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Symbiotisk

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: 7-313-04-1/8.

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: 7-313-04-1/8. Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted:

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publikationer

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publikationer Anette Johansen Forskningsmedarbejder Børns sundhed Postaddresse: Øster Farimagsgade 5 A, 2. 1353 København K Danmark E-mail: ajo@si-folkesundhed.dk Uddannelse 2000 Bach.scient.soc. Københavns Universitet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications Anette Johansen Member of staff - Research Children health Postal address: Øster Farimagsgade 5 A, 2. 1353 København K Denmark Email: ajo@si-folkesundhed.dk Uddannelse 2000 Bach.scient.soc. Københavns

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen UDSKRIFT Sundheds- og forebyggelsesudvalget Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30 Tandklinikken på Marienlystskolen Mødedeltagere: Allan Madsen, Pia Adelsteen, Carsten Cederholm, Grethe Olsen, Bente Nielsen

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere