Virksomhedsplan 2016

Transkript

1 Virksomhedsplan 2016

2 Indholdsfortegnelse Organisation... 3 Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... 4 Institutionens grundlæggende opgaver... 4 Bofællesskabets organisation og funktion... 6 Struktur... 7 De tre teams A, B og C... 7 Takststruktur... 8 Fagligt fundament Medicinhåndtering Samarbejdspartnere Aktiviteter i Kirsten Marie Udflytning fra bofællesskabet / Kirsten Marie - et uddannelsessted Særligt for løntilskudsjob/virksomhedspraktik Opfølgning udviklingsmål Udviklingsmål Afrunding

3 Organisation Institutionens navn Bofællesskabet Kirsten Marie Adresse Vinkelvej 3-5, 2800 Kgs. Lyngby Telefon Fax Hjemmeside Institutionstype Selvejende bofællesskab Lovgrundlag Kapacitet Friplejebolig hvor der ydes støtte efter 83, 85 og 87. Der ydes endvidere støtte til eksterne borgere i egen bolig efter servicelovens 85 og moderne 1værelses lejligheder med stue, køkken og badeværelse. Bestyrelsens sammensætning Servicedelen Boligdelen Forstander Ida Hoeck, formand Peter Clemmesen, næstformand Jytte Skjøt Møller Povl-Christian Jensen Søren Peder Rasmussen Ida Hoeck, formand Peter Clemmesen, næstformand Jytte Skjøt Møller Povl-Christian Jensen Søren Peder Rasmussen Christina Alsted Hansen 3 Organisatorisk tilhørsforhold Mariehjemmene, Virumgårdsvej 18, 2830 Virum

4 Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie Bofællesskabet Kirsten Marie blev etableret 15. marts 1999 i en dengang ny opført bygning, og afløste det privatejede Pensionat Søvighus, som Mariehjemmene overtog driften af 1. oktober Bofællesskabet Kirsten Marie er en del af Mariehjemmene. Mariehjemmene er en privat, uafhængig, non-profit organisation, som på et humanitært grundlag samarbejder med regioner og kommuner om at tilbyde plejehjem til ældre og botilbud til mennesker med særlige behov. Mariehjemmene har mere end 50 års erfaring med etablering, udvikling og drift af boliger. I dag er fonden paraplyorganisation for 17 selvejende Mariehjem over hele landet. Institutionens grundlæggende opgaver Formål Bofællesskabet Kirsten Maries formål er: At medvirke til at voksne mennesker med funktionsnedsættelse grundet psykisk sårbarhed støttes til at udvikle og/eller fastholde en positiv livskvalitet, psykiske, fysiske og sociale funktioner samt egen identitet via individuelle udviklingsforløb. Kerneopgaven består i at samarbejde med beboerne om deres personlige udvikling at støtte beboerne i denne og i at blive så selvstændige som muligt. Mange beboere arbejder målrettet mod igen at kunne mestre et liv i egen bolig uden for Kirsten Marie. 4 Målgruppe Bofællesskabets målgruppe er: Kirsten Marie henvender sig til psykisk sårbare voksne mennesker i alderen år, som har behov for et midlertidigt/længerevarende botilbud. Beboerne har behov for individuel støtte, hjælp og omsorg til stabilisering af psykiske og sociale forhold samt udvikling af personlige ressourcer. Beboerne støttes endvidere i at udvikle/genvinde kompetencer, der på sigt gør det muligt at leve et meningsfuldt liv forhåbentlig uden for Bofællesskabet Kirsten Marie i egen bolig. Det kan for eksempel være voksne mennesker med diagnoser som: Skizofreni - Depression - Angst Spiseforstyrrelse Manier Personlighedsforstyrrelser - Følger af misbrug - Selvskadende adfærd - OCD.

5 Værdigrundlag Værdigrundlag At der vises respekt og gives plads til den enkelte beboers personlighed, behov og ønske for udvikling. At beboere og personale har medindflydelse og medansvar for det sociale fællesskab, de praktiske opgaver og graden af involvering. At der udvises tolerance og accept, stilles krav og gives støtte til den enkelte beboer. At der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger. At beboerens bolig respekteres som ukrænkelig, og at fællesarealerne benyttes efter ønske. Mission At skabe et trygt fundament, hvor psykisk sårbare mennesker kan komme sig. Værdier Vi ser det hele menneske - med respekt for vilkår og vægt på ressourcer. Vi leverer høj faglighed - som indebærer individuelle løsninger, nærvær, vedholdenhed og nytænkning. Vi er tydelige - i kommunikationen, holdninger og organisering. 5

6 Bofællesskabets organisation og funktion Bestyrelse(r) i Bofællesskabet Kirsten Marie Bestyrelsen for servicedelen Ida Hoeck, formand Peter Clemmensen, næstformand Povl-Christian Jensen Jytte Skjøt Møller Søren Peder Rasmussen Bestyrelsen for boligdelen Ida Hoeck, formand Peter Clemmensen, næstformand Povl-Christian Jensen Jytte Skjøt Møller Søren Peder Rasmussen Fonden Mariehjemmene Regnskab, løn, bolig og konsulentbistand Forstander Christina Alsted Hansen 6 Hus A Hus B Hus C Administrativ medarbejder Praktisk medarbejder 85/ 78 Ledelsen Den daglige ledelse består af Forstander Christina Alsted Hansen. Personale Der er i alt 30 medarbejdere i Bofællesskabet Kirsten Marie, og de fordeler sig således: 2 pædagoger 1 pædagogmedhjælper 3 ergoterapeuter 6 sosu-assistenter 1 sygeplejerske 1 beskæftigelsesvejleder 1 administrativ medarbejder 1 praktisk medarbejder 1 pædagogstuderende 1 ergoterapeutstuderende 1 sosu-assistent elev 2 frivillige 1 tegne/male underviser 9 afløsere, som bruges ved ferie, sygdom etc.

7 2 af ovenstående er i fleksjob (en pædagog og vores administrative medarbejder). Vi oplever, at de har betydelige kompetencer, som vi sætter stor pris på, er glade for og meget gerne gør brug af i Kirsten Marie. Vi har ligeledes ansat medarbejdere i fleksjob, fordi vi ønsker at tage et medansvar for medarbejdere med visse fysiske begrænsninger, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer pr. uge. Medarbejdergruppen er karakteriseret ved at være dedikeret og passioneret i deres arbejde med beboere, pårørende og samarbejdspartnere. I Bofællesskabet Kirsten Marie er der tradition for lange ansættelser, der er medvirkende til en høj grad af stabilitet og kontinuitet i en kompleks samt udfordrende hverdag. Der er endvidere stor lyst og evne blandt medarbejderne til aktivt at indgå i kompetenceudvikling, ligesom medarbejdergruppen er nysgerrige, ansvarlige og omstillingsparate. Struktur Der er i alt 24 boliger i Bofællesskabet Kirsten Marie. Boligerne er fordelt i tre adskilte huse med henholdsvis 10, 10 og 4 ét-værelses lejligheder. Husene er forbundet med fællesarealer, hvor der foregår diverse aktiviteter, arrangementer m.m.. Fællesarealerne er en integreret del af bofællesskabet, og benyttes af alle husets beboere til social færdigheds-træning, samvær, aktivitet, temadag, højtider m.m. To af husene i Kirsten Marie rummer hver 10 boliger og er i to etager. Huset med 4 boliger er i én etage. Alle boliger er indrettet med bad, toilet og trinettekøkken. I hvert af husene med 10 boliger er der tillige indrettet fælles opholdsstuer samt køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages. Huset med 4 boliger har kombineret køkken/spise- og opholdsstue til fælles brug. I kælderetagen er der blandt andet indrettet fælles vaskeri. 7 De tre teams A, B og C I Kirsten Marie er der 3 teams. Team A, B og C. Hvilket team, den enkelte beboer tilknyttes, besluttes ud fra, hvor der vurderes at være et match eks. i forhold til kontaktperson og øvrige beboere i teamet. I alle 3 teams er det målsætningen, at beboerne byder ind med det, de kan og støttes i at udvikle sociale, personlige og praktiske kompetencer - herunder deres selvstændighed.

8 Takststruktur Den fremtidige takststruktur for Bofællesskabet Kirsten Marie Taksterne er beregnet i 2016 priser, hvor der er tre profiler. Beboerprofil 1 Beboeren klarer sig med verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i moderat grad. Beboeren har brug for moderat verbal og/eller praktisk/fysisk støtte undervejs. Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed m.v. og/eller adfærdsproblemer har brug for moderat verbal og/eller fysisk støtte og hjælp undervejs, på få eller op til halvdelene af situationerne indenfor det konkrete ydelsesområde. Eksempler, hvor alle eller dele kan indgå: Beboere, der har brug for moderat støtte til hygiejnesituationer, f.eks. barbering og negleklipning, verbal støtte til påklædning, ved måltider, eller i forbindelse med at tage korrekt medicin. Beboere, der i forbindelse med ledsagelse har brug for en hånd eller moderat støtte, så medarbejderen kan ledsage få beboere ad gangen uden for Kirsten Marie. Beboere, der i perioder af dagen har brug for moderat støtte, f.eks. til at komme op om morgenen, overholde aftaler, huske daglige rutiner, og som har behov for støtte via et ugeskema, eller hvis noget uventet sker. 8 Beboere, der har brug for moderat støtte til at lære nye ruter at kende, f.eks. i forbindelse med beskæftigelse eller dagtilbud, men som færdes selvstændigt på allerede kendte og indlærte ruter. Beboere, der har brug for moderat støtte til nogle aktiviteter, men som ellers i de fleste andre aktiviteter kan nøjes med mindre støtte. Beboere, der til nogle arbejdsopgaver/opgaver, har brug for moderat verbal, fysisk og visuel støtte samt instruktion undervejs, for at kunne løse og udføre opgaven, og som i øvrigt udfører og løser andre opgaver med lidt vejledning undervejs. Beboere, der har brug for moderat støtte og vejledning til at indgå i hensigtsmæssige sociale relationer med en eller flere personer, men som i øvrigt klarer andre sociale situationer hensigtsmæssigt uden støtte. Det kan f.eks. være for at undgå problemer, konfliktsituationer, eller være i forbindelse med fælles måltider såfremt der opstår uenighed om et konkret emne eller lignende. Beboere, der på grund af eksempelvis paranoia, angst, stemmehøring, misbrug m.v., har brug for moderat støtte, så beboeren ikke udstødes af det sociale fællesskab og netværk, eller som har brug for moderat støtte til at fastholde behandlingsforløb.

9 Takst pr. beboer pr. døgn - kr Taksten består af 83 og 87 samt 85 og indirekte omkostninger pr. beboer. Beboerprofil 1 rummer 21 timer om ugen - heraf er 13 timer pr. uge beboerrelateret. Beboerprofil 2 Beboere, der har brug for omfattende verbal og/eller praktisk/fysisk støtte samt hjælp. Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed m.v. og/eller adfærdsproblemer, har brug for omfattende verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i halvdelen eller i flere situationer inden for det konkrete ydelsesområde, men som også kan beskæftiges alene eller i en gruppe i længere intervaller. Eksempler, hvor alle eller dele kan indgå: Beboere, der har brug for omfattende støtte til hygiejnesituationer og påklædning, men som har behov for mindre støtte ved måltider. Beboere, der har brug for omfattende støtte til indtagelse af korrekt medicin m.v. Beboere, der har brug for en-til-en kontakt udenfor Kirsten Marie, men hvor medarbejderen også kan foretage sig andre ting, f.eks. indkøb og/eller være i dialog med andre. Beboere, der i overgangssituationer har brug for omfattende støtte for at forebygge usikkerhed, uro og forvirring, f.eks. i situationer hvor beboeren skal skifte mellem beskæftigelse/dagtilbud og hjem, eller når en aktivitet begynder og slutter, eller ved personaleskift, eller noget uventet sker. 9 Beboere, der har brug for omfattende støtte for at medvirke i aktiviteter eller samværssituationer, men som også kan beskæftiges alene eller i en gruppe i lidt længere intervaller. Beboere, der på grund af periodevise adfærdsproblemer har brug for omfattende støtte for at forebygge eventuelle konfliktsituationer, der kan udvikle sig til selvdestruktiv adfærd, trusler og/eller vold. Beboere, der har brug for omfattende støtte for at fuldføre rettigheder og pligter i forhold til f.eks. økonomi og beskæftigelse. Beboere, der på grund af eksempelvis paranoia, angst, stemmehøring, misbrug m.m. har brug for omfattende støtte, så beboeren ikke udstødes af det sociale fællesskab og netværk. Beboere, der har brug for omfattende støtte for at fastholde behandling eller støtte til f.eks. indlæggelse på psykiatrisk- eller somatisk afdeling. Takst pr. beboer pr. døgn - kr Taksten består af 83 og 87 samt 85 og indirekte omkostninger pr. beboer. Beboerprofil 2 rummer 30 timer om ugen - heraf er 18 timer pr. uge beboerrelateret.

10 Beboerprofil 3 Beboere, der har behov for fuld verbal og praktisk/fysisk støtte og hjælp konstant. Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed m.v. og/eller adfærdsproblemer har brug for fuld støtte. Det vil sige verbal og/eller fysisk støtte samt praktisk hjælp i alle situationer indenfor det enkelte ydelsesområde, men hvor nogle beboere vil kunne beskæftiges alene eller i en gruppe i kortere intervaller. Eksempler, hvor alle eller dele kan indgå: Beboere, der har brug for fuld støtte til hygiejnesituationer, påklædning og ved måltider m.v. Beboere, der har brug for fuld støtte til indtagelse af korrekt medicin m.m. Beboere, der har brug for en-til-en kontakt udenfor Kirsten Marie, og hvor medarbejderen udelukkende skal koncentrere sig om beboeren. Beboere, der i overgangssituationer har brug for fuld støtte for at forebygge usikkerhed, uro og forvirring, f.eks. i situationer, hvor beboeren skal skifte mellem beskæftigelse/dagtilbud og hjem, eller når en aktivitet begynder og slutter, eller ved personaleskift, eller noget uventet sker. Beboere, der har brug for fuld støtte for at kunne indgå i, og fastholdes i, aktiviteter eller samværssituationer. Beboere, der på grund af adfærdsproblemer har brug for fuld og koncentreret støtte, for at forebygge eventuelle konfliktsituationer, der kan udvikle sig til selvdestruktiv adfærd, vold eller trusler herom, eventuelt med personskade. 10 Beboere, der har brug for fuld støtte for at kunne opfylde sine rettigheder og pligter i forhold til f.eks. behandlingsdom, kriminalitet, økonomi m.v. Beboere, der på grund af paranoia, angst, stemmehøring, misbrug m.v., har brug for fuld støtte, så beboeren ikke udstødes af det sociale fællesskab og netværk. Beboere, der har brug for fuld støtte for at sikre den nødvendige behandling f.eks. indlæggelse på psykiatrisk eller somatisk afdeling m.v. Takst pr. beboer pr. døgn - kr Taksten består af 83 og 87 samt 85 og indirekte omkostninger pr. beboer. Beboerprofil 3 rummer 40 timer om ugen - heraf er 24 timer pr. uge beboerrelateret.

11 Fagligt fundament Der arbejdes ud fra et helhedssyn på den enkelte beboer, hvor fokus er på ressourcer, udvikling, værdighed, nærvær og anerkendelse. Beboerne får støtte til at skabe en tilværelse med en så høj grad af livskvalitet som muligt for den enkelte. Dette suppleres med fokus på udviklingsmuligheder afspejlet af den enkelte beboers ressourcer og ønsker under hensyntagen til dennes sindslidelse. Der fokuseres på at skabe forudsigelighed og struktur ved planlægning og indarbejdelse af rutiner, så dette på sigt kan blive en naturlig del af den enkelte beboers hverdag. Der arbejdes ud fra nedenstående: Systematik: Effekt: Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi er en metode, der anerkender det unikke ved hvert menneske. Det er en struktureret og problemorienteret form, der har til formål at lære den enkelte at ændre i tanke(r) og/eller handlemåder. Det handler meget overordnet om at erstatte negative automatiske tanker med alternative rationelle tanker. Individuelle samtaler, evt. ud fra diverse skemaer. En integreret metode i det daglige arbejde som vi hele tiden forholder os til og arbejder ud fra. I nogle tilfælde meget specifikt. Beboeren støttes via samtale/skema til at omstrukturere automatiske negative tanker og fastsætte mål/delmål for egen indsats. Effekten er god og mærkbar i de aktuelle situationer/samtaler. Det virker angstdæmpende og giver beboeren ro i både de akutte situationer og de længerevarende forløb. På de længerevarende forløb oprettes en handleplan. Metoden giver beboerne konkrete strategier/værktøjer, som øger deres evne til at håndtere deres lidelse, tage ansvar og dermed få en bedre hverdag. 11

12 Systematik: Effekt: COPM (Canadian Occupational Performance Measure) et ergoterapeutisk redskab. Formålet med COPM er at udrede den enkelte beboers opfattelse af egen aktivitetsudførelse. COPM er et individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af beboerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM fokuserer på beboerens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for beboeren. At beboeren inddrages i processen sikrer en beboercentreret indsats. Det gør det meningsfuldt for den enkelte beboer og øger motivationen. Der er specifikke instruktioner og metoder for, hvordan COPM anvendes og scores og et dertil hørende undersøgelsesskema. COPM udføres første gang ca. en måned efter indflytning. Derefter løbende når der er arbejdet tilfredsstillende med de identificerede aktivitetsproblematikker/ønsker fra sidste COPM interview. Der aftales ved udførsel af COPM interview, hvornår evalueringen skal finde sted. Det kan variere meget, da det afhænger af hvor mange og hvor omfattende problemer/ønsker, der skal arbejdes med. COPM scoringerne/resultaterne dokumenteres i de årlige statusbeskrivelser/handleplaner. På den måde gøres beboernes progression synlig og målbar for både beboeren, Kirsten Marie og eksterne samarbejdspartenere. Via COPM identificerer beboeren konkrete mål/delmål, som pågældende ønsker at arbejde med/udvikle. Efterfølgende fastsættes dato for evaluering i samarbejde med personalet, og der udarbejdes endvidere en handleplan for den enkelte identificerede problematik. Det har en god effekt at inddrage beboeren på den måde. Det øger motivationen og gør forandringer over tid synlige. Nogle beboere kan opleve, at de ikke har gjort fremskridt i udførelsen af aktiviteter, men de oplever en større tilfredshed med udførelsen. Det kan skyldes, at de har fået større erkendelse af deres formåen/situation, eller har fået fokus på andre værdier i deres liv. 12 Relationsarbejde Relationsarbejde er det betydningsfulde møde mellem mennesker. Relationsarbejdet er fundamentet for at føle sig værdsat og for at kunne arbejde med sig selv, etablere nye relationer og kunne indgå i andre sammenhænge.

13 Forankret i støttevejleder-funktionen indgår beboer og medarbejder i et ligeværdigt partnerskab og samarbejde med beboerens levede liv i fokus. Relationsarbejde beror på professionelt samvær og samtale præget af faglighed, autenticitet, overblik, medmenneskelighed og nærvær med respekt for den enkeltes integritet. Relationsarbejde kræver tid, da det giver ro og mulighed for at arbejde i det tempo, den enkelte beboer kan magte. Systematik: Relationsarbejde baseres på et struktureret samarbejde med udgangspunkt i beboerens handleplan og aftale om rammerne for samarbejdet og støttevejlederens funktion og opgaver. Effekt: Formålet er at skabe og fastholde en relation, hvor beboeren oplever tryghed, tillid og respektfuld tro på egen evne og ret til at bestemme over eget liv. Målet for dette fastsættes i samarbejde med beboeren i indflytningsfasen og udvikles evt. løbende. Det er altafgørende for den fremtidige udvikling, at der er en god relation mellem beboerne og personalet. Relationsarbejde har stor effekt og er derfor en stor del af det daglige arbejde. 13 Systematik: Social færdighedstræning Social færdighedstræning fokuserer på udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder. Social færdighedstræning øger evnen til at forstå og handle i sociale situationer, og til at håndtere problemer, konflikter og følelsesladede situationer. Den sociale færdighedstræning foregår hele tiden løbende eksempelvis i spisesituationer, diverse aktiviteter, møder, udflugter osv. både i husene og specielt i Aktivitets- og værestedet. Her holdes alle større arrangementer, der fejres højtider, ligesom der dagligt er et bredt udvalg af aktiviteter. Løbende. I samarbejde med beboeren fastsættes behov og ønsker for social færdighedstræning evt. ved et handleplansmøde. Ud fra dette udarbejdes en handleplan på træningen.

14 Effekt: Effekten er udviklingen af de sociale kompetencer f.eks. at omgås andre og rumme andre. Deltagernes kompetencer til at kommunikere mere effektivt med andre øges, og de kan i højere grad reflektere over sig selv i relation til andre mennesker. Systematik: Effekt: Recovery Der arbejdes ud fra tanken om, at psykisk sårbare mennesker kan komme sig helt eller delvist. Vores opgave består i at skabe så gode forudsætninger som muligt herfor. Tilgangen er ressourceorienteret med fokus på de ressourcer, det enkelte menneske har. Der er tale om en dyb, personlig samt individuel proces. Selvom recovery er en personlig proces, udfoldes processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor også en rolle. Løbende Målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, en sindslidelse kan føre med sig. Det tager tid at komme sig, og det er individuelt, hvor lang tid det tager og i hvilken grad, men sindslidelsen skal ikke ses som en integreret del af den enkelte. 14 Systematik: Whole Life medborgerskab Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i mennesker frem for systemer og strukturer. Vi ser psykiske problemer i relation til hele livet og møder hele mennesker, - som gyldige borgere; med færdigheder, rettigheder, behov, roller og vaner på lige fod med alle andre borgere i samfundet. Der arbejdes med medindflydelse samt medansvar med henblik på at udvikle beboernes selvstændighed og medborgerskabskompetencer. Løbende Målet er at støtte beboerne til at udvikle deres medborgerskabskompetencer og blive mere selvstændige og dermed rustede til at kunne klare et liv i egen bolig på sigt.

15 Effekt: Effekten ses ved, at beboerne udvikler deres kompetencer, selvstændighed og evne til at handle hensigtsmæssigt på hverdagens udfordringer. Systematik: Effekt: Motivationsarbejde En væsentlig del af støtten er motivationsarbejde. Der er fokus på at motivere beboeren til at modtage de ydelser, der for den enkelte er meningsfulde - og som det fagligt vurderes, at den enkelte vil kunne profitere af. Der tages udgangspunkt i muligheder/ressourcer frem for begrænsninger. Via COPM og støttende samtaler hjælpes beboerne til at identificere aktivitetsproblematikker, ønskede mål og hvad der for dem er meningsfuldt og dermed motiverende at arbejde med i forhold til den enkeltes udvikling. Løbende Målet er at motivere beboerne til at deltage samt tage ansvar og del i deres egen udvikling. Effekten ses, når det lykkes at få beboerne til at deltage i aktiviteter, hvorigennem de udvikler sig både fysisk, psykisk og socialt ved at få implementeret meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. 15 Systematik: Pædagogisk plan Kort tid efter indflytning tilrettelægges en pædagogisk plan for den enkelte beboer. Dette sker i overensstemmelse med kommunens 141 handleplan og beboerens egne ønsker ud fra de ressourcer, som Bofællesskabet Kirsten Marie har til rådighed. Den pædagogiske plan (skemaet) udarbejdes i dialog med den enkelte beboer for at sikre, at vedkommende får indflydelse på eget liv. Planen tages op minimum 1 gang årligt. Den pædagogiske plan har til formål at beskrive og dokumentere, hvordan indsatsen konkretiseres og omsættes til praksis. Planen indeholder bl.a. delmål, mål og aftaler inden for de ydelser, som indgår i bevillingen. Derudover rummer den de aftaler, som træffes mellem beboeren og medarbejder (COPM resultater) - og som danner rammen om det konkrete samarbejde.

16 Effekt: Planen skal sikre, at der i det daglige arbejdes målrettet hen imod, at beboeren udnytter sine kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at opnå den livskvalitet og det hverdagsliv, som den enkelte beboer har ressourcer til og ønske om at opnå. Medicinhåndtering Alle beboere, der får medicin, får støtte/vejledning til at administrere/tage deres medicin efter behov. Behovet og omfanget af støtte er individuelt og varierer meget. Der er også beboere, der selv administrerer deres medicin, hvor aftalen er, at de henvender sig ved behov til personalet. Graden af støtte, og hvordan den gives, vurderes i det enkelte tilfælde i samarbejde med den enkelte beboer og dennes læge eller psykiater. I alle 3 teams er der en medicinansvarlig social- og sundhedsassistent, som har de fornødne kompetencer til at håndtere medicinen. De medicinansvarlige i Kirsten Marie er hele tiden i tæt kontakt med husets beboere, som får medicin. Medicinen bliver doseret enten på ugebasis eller for 14 dage ad gangen. Beboerne får udleveret sin medicin enten 1 gang om ugen eller dagligt, hvor de får udleveret en endagsæske om morgenen. Resten af beboerne får med støtte udleveret deres medicin til husets måltider. Enkelte vælger som nævnt selv at administrere deres medicin, men kan altid få råd og vejledning. 16 De medicinansvarlige har ansvar for at bestille medicin, ajourføre medicinskemaer, huske på blodprøvetagning, tale med beboernes egen læge eller psykiater vedr. medicinændringer m.m. og deltagelse ved møder, der omhandler medicinen. Vi har i øjeblikket 5 beboere, der får doseret deres medicin af apoteket. Medicinen bliver leveret hver 14. dag. For at være med i denne ordning, skal den pågældende beboer have få ændringer i sin medicin. Ordningen skal desuden ordineres af egen læge eller psykiater. Der er udarbejdet en Medicinmappe i Kirsten Marie, hvor alle procedurer og krav er beskrevet udførligt. Denne mappe har alle ansatte læst og skrevet under på er læst, forstået og at man vil handle derefter. De medicinansvarlige samarbejder med hjemmepleje/sygeplejeklinik fra Træningscentret Møllebo, som kommer og giver 3 beboere depotmedicin og 1 beboer insulin. De medicinansvarlige informerer hjemmeplejen ved medicinændringer, eller når en beboer er indlagt, og igen når pågældende udskrives. De medicinansvarlige sørger for, at beboeren har den rette medicin hjemme samt at de hjælpemidler, der er behov for ved injektion af insulin, er til stede. Når vi får en ny kollega, er det de medicinansvarliges opgave at introducere den nye kollega til hverdagens medicinhåndtering, medicinrummet samt opfølgning på eventuelle spørgsmål løbende.

17 Samarbejdspartnere Bofællesskabet Kirsten Marie har et stort netværk af samarbejdspartnere, og særlig tæt er samarbejdet med beboernes handlekommuner. Alle borgere får tilbud om at inddrage pårørende i samarbejdet med Bofællesskabet Kirsten Marie i det omfang, de har lyst til og behov for. Der er desuden et tæt formaliseret samarbejde med Distriktspsykiatrien, som kommer i vores hus fast hver anden måned for at gennemgå og møde de beboere, der er tilknyttet dem. I de tilfælde det er aktuelt og relevant for den enkelte beboer, samarbejder vi i forhold til misbrugsbehandling. Det samme gælder med arbejdspladser, alment praktiserende læge, speciallæge m.m. med ønsket om at støtte vores beboere bedst muligt i deres udvikling dér, hvor deres behov er. Vi samarbejder endvidere med kommunens hjemmepleje i forhold til de beboere, der skal have injektioner (depotmedicin), insulin, sårpleje m.m. Hjemmeplejen kommer ugentligt i Bofællesskabet Kirsten Marie. Behandlingspsykiatrien er ligeledes en samarbejdspartner i det øjeblik, beboere fra Bofællesskabet Kirsten Marie indlægges. Samarbejdet er særlig tæt og struktureret op til udskrivning, så det bliver en god og ikke mindst tryg oplevelse for beboeren at komme hjem, og der er klare aftaler om, hvordan det foregår. 17 Da Bofællesskabet Kirsten Marie er en del af Mariehjemmene, er der et naturligt samarbejde med flere af de øvrige 16 institutioner, herunder institutioner der arbejder med mennesker med sindslidelse. Særligt Rose Marie, som varetager rådighedsvagten i Kirsten Marie, har vi et tæt samarbejde med. Bofællesskabet Kirsten Marie har endvidere samarbejde med frivillighedscentret i Lyngby- Taarbæk Kommune. Lige nu har vi 2 frivillige, der kommer fast i huset 1 gang ugentligt. Kendetegnet for Bofællesskabet Kirsten Marie er, at vi gerne søger viden og samarbejde med mange andre aktører, så vi kan udvikle os og blive et bedre tilbud til nuværende og kommende beboere.

18 Aktiviteter i Kirsten Marie Fællesarealerne er stedet, hvor der er vægt på udvikling hos beboerne via deltagelse i diverse aktiviteter. Vi har fokus på at tilbyde aktiviteter, der appellerer til kompetenceudvikling, og desuden giver den enkelte mulighed for gode oplevelser og samvær, sideløbende med en personlig udvikling finder sted. Der er desuden et værested/et Lad mig være sted, hvor de beboere, der har et behov for og ønske om at have et sted, der tilbyder en kop kaffe, samvær og nærvær, rummes uden krav om deltagelse i diverse aktiviteter med henblik på udvikling. Aktiviteterne består eksempelvis af tegne- og maleundervisning, gå-gruppe/løbegruppe, litteraturgruppe, kreative aktiviteter, forskellige idrætstilbud, ballstick massage, udflugter, afspænding, NADA, fredagscafé, madklub, foredrag, arrangementer, ferier, fester m.m. Nedenfor er en beskrivelse af nuværende aktiviteter i Kirsten Marie nogle tilbydes periodevis. De ændrer sig jævnligt, da vi hele tiden er meget fleksible og justerer udbuddet af tilbud/aktiviteter i samarbejde med beboerne, så de matcher deres ønsker, behov og kompetencer. Systematik: Tegne/maling og andre kreative aktiviteter Til tegne/maling kommer der en underviser udefra, som selv er kunstner og dygtig til at motivere til kreative aktiviteter, udfordre og udvikle deltagernes kreative kompetencer, samt give konstruktiv feedback på dét, den enkelte arbejder med. Der er ugentligt kreative formiddage, hvor der arbejdes på diverse kreative projekter. Deltagerne er med til at bestemme, hvad de har lyst til at arbejde med, f.eks. sæber, olier, collager, bælter, smykker m.m. Mange deltagere er rigtig glade for tilbuddet om kreative aktiviteter og sætter stor pris på muligheden for at udfolde deres kreative side. Det afleder og flytter fokus fra eks. negative tanker, psykotiske symptomer m.m. Der lægges vægt på beboerinddragelse, medbestemmelse, forudsigelighed, afledning og god planlægning. Tanken er at tilrettelægge den enkelte aktivitet, så at deltagerne udfordres tilpas i forhold til tilstedeværende ressourcer. Ugentligt. Tegne/maling mandag, kl Kreative formiddage/eftermiddage løbende efter ønske. Målet er at give deltagerne mulighed for at fordybe sig og udvikle sig gennem kreative aktiviteter, samtidig med de bliver afledt fra hverdagens problematikker/negative tanker m.m. 18

19 Effekt: Den positive effekt er tydelig - især undervejs i processen, men bestemt også efterfølgende når brugerne har skabt noget, de er stolte af, og får positive tilbagemeldinger på fra øvrige deltagere. Systematik: Effekt: Udflugter og gå-gruppe Deltagelse i udflugter og gå-gruppe er en måde, hvorpå deltagerne kommer ud og bliver en del af verdenen udenfor Bofællesskabet Kirsten Marie samtidig med, at deres sociale kompetencer udfordres og udvikles, og de udøver motion. Der lægges vægt på gode oplevelser, afledning og kompetenceudvikling samt stimulation ved at deltage i noget nyt og anderledes, end det hverdagen ellers byder på. Det er en god måde at have samtaler på, da det for mange er nemmere at åbne sig, mens man er aktiv - og andet end én selv er i fokus. Motivationsarbejde, beboerinddragelse, relationsarbejde, kompetenceudvikling og social færdighedstræning. Ugentligt og derudover efter behov og når lysten/overskuddet er der. Målet er at udfordre deltagerne og deres kompetencer, samt give dem mulighed for at få gode oplevelser og udvikle sig fysisk, psykisk og socialt gennem disse. Desuden er målet at aflede deltagerne fra hverdagens problematikker/negative tanker og introducere dem til samfundet udenfor Bofællesskabet Kirsten Marie. Effekten er god og mærkbar i de aktuelle situationer, hvor deltagerne udtrykker glæde for forskellige oplevelser - og desuden over at få en pause fra deres problematikker. Effekten ses også ved, at deltagernes kompetencer/færdigheder i forhold til at være samfundsborgere udvikles, f.eks. det at være blandt andre (rumme og blive rummet social færdighedstræning), at benytte offentlig transport, benytte sig af lokalsamfundets tilbud/muligheder m.m. 19 Afspænding Mange af deltagerne har et stort behov for at blive støttet i at stoppe op og give sig selv en pause i hverdagen. Til afspænding støttes deltagerne i at slappe af, mærke sig selv, være nærværende og finde ro. Afspændingen foregår ved, at alle deltagere ligger på madrasser med et tæppe over sig. Nogle få ønsker at sidde op. Der veksles mellem afspænding til afstressende musik, hvor den enkelte får ro til at

20 fordybe sig - og afspænding, hvor deltagerne guides verbalt gennem seancen. Systematik: Ugentligt. Hver tirsdag, kl Effekt: Målet er at øge brugernes kropsopfattelse og støtte dem i at finde ro og være nærværende. Deltagerne giver udtryk for, at afspændingen afhjælper angst og mindsker uro/rastløshed. Madklub Mange af deltagene er tidligere beboere, der nu bor alene. Det er meget begrænset mad, mange fa r lavet, og det er ikke altid sa varieret og sundt. Vi tilbyder derfor, at de tidligere beboere kan komme og fa et lækkert, sundt og billigt ma ltid en aften om ugen og desuden være med til at tilberede det. Der er i denne aktivitet ogsa stor vægt pa fællesskab og det at etablere nye bekendtskaber og/eller venskaber, samtidig med der er plads til at tale om og dele erfaringerne/udfordringerne ved at bo i egen bolig. Der lægges vægt pa brugerinddragelse, medbestemmelse, nærvær, plads til forskellighed og kompetenceudvikling. Motivations- og relationsarbejde er centralt. 20 Systematik: Ugentligt kl Effekt: Praktisk: Ma let er at give de tidligere beboere et forum, hvor der er plads til at dele oplevelser og erfaringer, fa et godt og sundt ma ltid mad og udvikle sociale kompetencer sa vel som køkkenegenskaber. Deltagerne selv udtrykker glæde for at være med i Madklubben ba de i forhold til maden og det sociale. Stemningen er altid god. Deltagerne skal tilmelde/framelde sig senest onsdag kl hver uge, sa vi ved hvor mange, der skal handles ind til. Dette gøres pa et skema/menuplan Madklub, som hænger fast pa opslagstavlen. Der skal hver gang handles, laves mad og ryddes op. Deltagerne inddrages i disse aktiviteter ud fra de ressourcer, de hver især har. Det er et fælles projekt! Der skal være minimum 2 deltagere for at madklubben gennemføres. Der er 5 deltagere, som er mere eller mindre faste. For at øge overførelsesværdien, altsa at lave mad der er realistisk, at brugerne selv har mod pa at tage med sig hjem og lave i egne lejligheder, tages der udgangspunkt i sunde, lette og billige retter,

21 eller hvordan færdigretter kan piftes op og gøres lækre og ikke mindst sunde til fornuftige priser. Systematik: Effekt: IT-undervisning Flere deltagere har lyst til at lære at bruge en PC eller tablet - og overvejer selv at købe en. Det skal undervisningen støtte dem i og gøre dem i stand til. Til det formål har vi købt 3 bærbare PC ere. På sigt vil undervisningen også omfatte brug af tablets og smartphones. Undervisningen skal ses som en del af vores samlede støtte til deltagerne i at klare sig i egen lejlighed og deltage i det samfund, der omgiver dem - og dermed også det digitale samfund. Motivation af de nuværende deltagere til fortsat at deltage i undervisningen og motivation af evt. nye deltagere - herunder motivation af deltagere til at låne en af de 3 PC'ere og blive fortrolig med den på egen hånd. 1 time, 1 gang om ugen, i TV-stuen, på 2 hold med hver 3 deltagere. Deltagerne får et bevis på, hvad de har modtaget undervisning i, når forløbet er slut. At deltagerne bliver i stand til at bruge de mest almindelige PCfunktioner, internettet og NEM-ID selvstændigt, og får lyst til at købe en PC eller tablet. De nuværende deltagere har alle lært noget nyt og siger, at det er rart at lære noget nyt og brugbart. Flere af dem er 'tættere' på at købe en PC eller tablet, end de var, da undervisningen startede. 21 Sundt og Sjovt Vi mødes og laver en sund snack i Aktivitets- og værestedet. Det kan være alt fra dadelkugler til myslibar og grøntsagschips. Brugerinddragelse det er deltagerne, der kommer med deres ønsker til, hvad de gerne vil lave. Deltagerne hjælper med at skrive indkøbsseddel og handle. Der motiveres til deltagelse og til kreativ udfoldelse. Systematik: Ca. hver 2. torsdag, kl At få kendskab til at kunne lave sundere snacks, som ikke tager lang tid at lave. At bruge fantasien og sin kreativitet til at lave noget sundt og sjovt. At få et sundt mellemmåltid i samarbejde med andre og derigennem styrke de sociale kompetencer og relationer.

22 Effekt: Deltagerne, der er med, viser stor glæde og interesse for aktiviteten. Det er blevet sjovt at være sammen om at producere snacks, der er sunde og nemme at lave. Det er blevet et godt alternativ til de ellers usunde vaner/mellemmåltider. Systematik: Effekt: Grød og Grin Vi har i samarbejde med deltagerne valgt en grød, som skal laves til dagen, og har hjulpet hinanden med at købe ind til den. Denne aktivitet lægger vægt på hygge, samarbejde og samvær, hvor vi i fællesskab har lavet grød, tilbehør, dækket bord og tændt stearinlys. Der lægges vægt på samarbejde, brugerinddragelse, medansvar og det sociale. Hver mandag fra kl i Aktivitets- og værestedet. Få et bredere kendskab til hvad man kan lave af morgenmad/mellemmåltid. Få et sundt måltid og udvikle de sociale kompetencer - fællesskabet. God stemning, grin og en dejlig start på dagen. 22 Systematik: Fysisk aktivitet (løbegruppe, morgengymnastik, deltagelse i IF LIMONE s udbud af aktiviteter, træning i husets motionsrum) Mange af deltagerne kæmper med overvægt, diabetes m.m., hvorfor vi fokuserer meget på at motivere deltagerne til fysisk aktivitet. Der er evidens for en positiv effekt af fysisk aktivitet som supplement/erstatning til medicinsk behandling for mennesker med sindslidelse. Det er en god måde at være sammen med andre på - og dermed giver det også en mulighed for at udvide og styrke det sociale netværk. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt for mange at komme i gang med at være fysisk aktive. Vi lægger derfor stor energi i motivationsarbejdet. Der er fast løbegruppe og morgengymnastik hver tirsdag. Motionsrummet anvendes ad hoc. Målet er at støtte deltagerne i fysisk aktivitet og positiv livsstil, samtidig med deres psykiske og sociale kompetencer udfordres og udvikles.

23 Effekt: Deltagerne selv måler som udgangspunkt effekten på fysiske resultater, men mærker også de psykiske og sociale sidegevinster ved større overskud og højere humør efter at have været fysisk aktiv. Systematik: Effekt: Cykelgruppe Flere deltagerne har egne cykler, men har svært ved at komme ud at cykle på eget initiativ. Det er udgangspunktet for at cykle sammen en gang om ugen - og samtidig få motion, frisk luft og fælles oplevelser. Gruppen skal ses som en del af vores samlede motionstilbud. Motivation af de hidtidige deltagere til at fortsætte i gruppen og støtte dem i selv at udvikle et ansvar for at mødes samt en fælles cykelgruppe-identitet/relation. 1-2 timer en gang om ugen, inklusiv pause til 'snack og snak'. At motivere deltagerne til selv på sigt og mindst én gang om ugen at cykle en tur, gerne sammen med en anden. Deltagere siger, at det er rart at cykle sammen og snakke med hinanden. De er glade for turene i frisk luft, og udover fornyet energi, giver det også en lille pause fra hverdagens gøremål i Kirsten Marie. 23 Systematik: Effekt: Film-/musikcafé Musik-/filmcafé er stedet, hvor deltagerne selv medbringer film og musik. Det at dele film- og musikoplevelser udløser ofte god stemning samt snak om minder, der giver anledning til at dele oplevelser og erfaringer. Social færdighedstræning er en stor del af aktiviteten, da det handler om at lytte og give plads, samt dele og give. Ad hoc. At skabe et hyggeligt og stemningsfuldt forum med musik- og filmoplevelser i centrum. Deltagerne har mulighed for at dele såvel gode som dårlige minder, erfaringer m.m., samtidig med de er underholdt, afledt fra hverdagens problematikker/negative tanker og en del af et fællesskab. Effekten er hyggeligt samvær i trygge og kendte rammer med god stemning. De sociale kompetencer udvikles og flere deltagere går roligere hjem efter at være blevet afledt og mødt positivt.

24 Systematik: Effekt: Arrangementer/fester For at støtte op om fællesskabet og desuden for at bryde med alvoren og give plads til sjov og hygge, har vi mange festlige traditioner i Bofællesskabet Kirsten Marie, som vi værner om. Aktiviteterne foregår i Aktivitets- og værestedet. Det er her, vi ofte inviterer samarbejdspartnere andre botilbud/aktivitets- og væresteder med henblik på mulighed for udvidelse af netværk. Deltagerne inddrages i det omfang, de har lyst til det i planlægning og praktiske forberedelser. Der sørges for at gøre dette, så alles behov og ressourcer/kompetencer såvel som begrænsninger tilgodeses. Der er mange faste traditioner i forbindelse med diverse fester/arrangementer, bl.a. i forhold til de forskellige helligdage/højtider, som vi går meget op i - samtidig med at vi er åbne og meget fleksible i forhold til nye forslag og gør meget ud af brugerinddragelse. Af faste årlige fester/arrangementer kan eksempelvis nævnes, Kirsten Marie Legene, fastelavnsfest, påske- og julefrokost, Halloweenfest, sommerfest og pårørendedag. Målet er at styrke fællesskabet, at dyrke de sociale kompetencer og udfordre deltagerne, at bryde med hverdagen og alvoren samt have det sjovt og festligt sammen. Effekten er højt humør og god stemning blandt deltagerne, styrkelse af netværk og udvidelse/vedligeholdelse af bekendtskaber/venskaber samt afledning. 24 Fredagscafé Hver fredag eftermiddag holdes der fredagscafé i Aktivitets- og værestedet. Det er meget forskelligt, hvad der er på programmet eks: spil, quiz, Wii, bordfodboldkonkurrence, spil i haven, sang, lækkerier. Hensigten var fra start af at have en anderledes dag i ugen, hvor det centrale skulle være fællesskab og samvær på tværs af husene, hvor både beboere og personalet deltager. Alle husets beboere og personalet mødes og har det det rart og sjovt sammen samt ønsker hinanden god weekend. Brugerinddragelse, motivationsarbejde, relationsarbejde.

25 Systematik: Effekt: Ved det månedlige brunchmøde er brugerne med til at bestemme, hvad der skal foregå i hver enkelt fredagscafé. Målet er at styrke fællesskabet og den enkeltes sociale kompetencer. Desuden at have et ugentligt forum, hvor både personalet og beboerne samt brugerne mødes på tværs i Kirsten Marie. Deltagerne afledes fra hverdagens problematikker/negative tanker, der grines, hygges og fællesskabet blomstrer. Alle går på weekend med gode oplevelser. Stemmehøregruppe Mange beboere i Kirsten Marie er stemmehører og har igennem deres liv oplevet, at det er svært at tale åbent om at høre stemmer. Samtidig er det et stort tabu i vores samfund. I stemmehøregruppen kan deltagerne trygt fortælle om deres stemmer og høre om andres oplevelser. Derved kan gruppens deltagere få gavn af hinanden og dele deres erfaringer. Der er tavshedspligt i gruppen, og gruppen har selv sat rammer og regler. Vi bruger bl.a. en arbejdsbog, der hedder Stemmehøring fra offer til sejrsherre af Ron Coleman og Mike Smith samt Giv stemmerne mening - metoder i arbejdet med stemmehørere. Desuden har vi kontakt med Olga Runciman fra stemmehørernetværket. 25 Systematik: Hver torsdag kl Effekt: Hovedformålet med gruppen er at give deltagerne hjælp til selvhjælp og derigennem give dem mulighed for mestre deres liv i stigende grad. Desuden får deltagerne i gruppen mulighed for at finde deres egen individuelle metode til at komme til en accept/forståelse af stemmerne. Deltagerne lærer at leve med stemmerne og derved nå et håb om personlig udvikling samt en fremtid, hvor de kan mestre hverdagen med stemmerne. Håbet er en meget vigtig faktor i denne proces. Gruppen udtrykker stor glæde, forståelse og åbenhed om deres udfordringer omkring stemmehøring. De oplever følelsen af samhørighed ved at fortælle og lytte til hindandens oplevelser med stemmer.

26 Selvhjælpsgruppe Selvhjælpsgruppen er et trygt forum med tillid, hvor man kan/tør/må åbne sig. Systematik: Effekt: Der er fokus på: Rummelighed- at blive rummet og at lære at rumme andre. At give/modtage erfaringer/værktøjer/mestringsstrategier altså at dele med andre. At opfatte problemer som udfordringer. At afhjælpe følelsen af at være alene med sit problem. Brugerindflydelse at tage ansvar og ejerskab overfor gruppen, sig selv og de problemer man tumler med. At deltagerne får hjælp til at begynde en proces, der giver positive forandringer. At skabe sociale relationer og blive i stand til at bruge hinanden. Der er ingen konkret metode eller redskaber. Deltagerne vælger i et ligeværdigt samarbejde emner, der er relevante - og hvordan, der arbejdes med emnerne. Emnerne er meget varierende og omhandler forskellige udfordringer/problemer i livet såvel som glæder/succeser. For at kunne deltage i gruppen er det altafgørende at deltagerne forstår og formår at overholde tavshedspligt. Personalets rolle er at fungere som ordstyrer. Endvidere skal personalet være rollemodeller ved at være aktive deltagere i gruppen, bidrage personligt/professionelt uden at blive privat og illustrere almindelige menneskelige problemer. Gruppen mødes gennemsnitligt 1-2 gange om måneden. Inden den enkelte deltager starter i gruppen er denne informeret om tavshedspligt, mål og metode samt hvad der forventes af deltagerne i en selvhjælpsgruppe ved et møde med alle gruppens øvrige deltagere. Deltagerne selv giver jævnligt udtryk for, at de synes, det har god effekt for dem at komme i gruppen og være en del af et åbent og trygt forum, hvor rammerne er så meget anderledes end i dagligdagen. Det har god effekt, at personalet deltager aktivt i samtalen på lige fod med beboerne. På den måde bliver det tydeligt for deltagerne, at alle udfordringer i livet ikke nødvendigvis er sygdomsrelateret, men derimod almene. Det har endvidere vist sig at have en god effekt i forhold til deltagernes evne/overskud til at rumme hinanden også udenfor gruppen. 26

27 Systematik: Effekt: Foredrag/temadag Der er gennem årene afholdt flere foredrag/temadage i Aktivitets- og værestedet. Vi lytter til deltagernes behov og ønsker samt opsøger aktuelle personer/emner, der kan være interessante at få ud med henblik på kompetenceudvikling, socialt samvær m.m. Vi har eksempelvis haft fællestemadag for beboere og personale i Positiv psykologi ved Lars Ginnerup, Recovery beretning ved Pia Frydendahl. førstehjælpskursus, brandkursus, information om arbejde, netværksfamilier, idrætstilbud. Sara Zobel har fortalt om positiv psykologi, og der har været en sexolog, som fortalte om seksualitet og sindslidelse m.m. Observation og afdækning af deltagernes behov og ønsker, motivationsarbejde. Der handles på ønsker og behov, når disse opstår. Relevante emner/personer kontaktes. Målet er kompetenceudvikling. Deltagernes kompetencer udvikles og styrkes, hvilket skaber glæde og øger selvstændigheden hos den enkelte. 27 NADA (National Acupuncture Detoxification Association) NADA er en antistress behandling, som har vist sig at være yderst effektiv for folk med psykisk sårbarhed og til misbrugs- og medicinafvænning. NADA er øreakupunktur, hvor deltagerne får sat tre til fem nåle på bestemte punkter i øret, samt evt. et par ekstra nåle, alt efter symptomer. NADA anvendes til: Abstinenser og stoftrang, samt at forebygge recidiv aggression Akut krise Angsttilstande Indre kontrol Søvnløshed At kunne sætte ord på følelser Fysisk og psykisk uro Alle stress reaktioner NADA gives som udgangspunkt i grupper, hvor deltagerne møder op i dagligstuen, hvor de på skift får sat nåle i ørene. For at opnå den optimale effekt skal nålene sidde i 45 min., hvor man sidder og slapper af.

28 Vi tilstræber, at der er ro. Der afspilles velegnet afslapningsmusik. Deltagerne tilbydes et tæppe, hvis det er køligt. Der serveres evt. NADA the. Nogle deltagere er p.t. ikke i stand til at modtage NADA i gruppe, eller de har oftere behov end to gange ugentligt. Disse deltagere får tilbud om individuel behandling i egen lejlighed. Systematik: NADA café tirsdag og torsdag kl ca Individuel behandling efter behov. Effekt: Overordnet er målet at skabe mere ro og overskud hos deltagerne, så den enkelte bliver bedre i stand til at tage del i egen recovery proces. Målene varierer fra deltager til deltager, alt efter hvad der er den enkeltes problem. Ved behandlingens opstart udfylder NADA behandleren et kort spørgeskema i samarbejde med deltageren, hvor der spørges til symptomer som søvnproblemer, angst, vrede m.m. Deltageren skal da vurdere symptomernes styrke på en skala fra Efter ca. hver femte behandling spørger vi ind til denne vurdering for at se, om der er en ændring. Vi oplever, at deltagerne hurtigt bliver hjulpet til bedre søvn, mindre angst og mindre uro. 28 Systematik: Juicebar Som en helt ny aktivitet er der juicebar en gang om ugen i Aktivitetsog værestedet. Frugt og grønt indkøbes, klargøres og presses i slowjuiceren i samarbejde med deltagerne. Der lægges vægt på, at juicen både skal være vitaminrig og smage godt. Juicen bliver serveret i små glas, så alle deltagere kan få en lækker og sund drink. Stemningen er altid høj i juicebaren og alle nyder hinandens selskab. Aktivitets- og værestedets køkken danner rammen om fremstilling af juicen. En nyindkøbt slowjuicer sikrer at råvarerne bliver udnyttet bedst muligt, så flest vitaminer bevares. Juicebaren er åben hver onsdag i Aktivitets- og værestedet, kl. 14 ca Tilberedning starter ca. kl At give deltagerne et godt og sundt alternativ til de kendte og mindre sunde drikke som eksempelvis saftevand og sodavand. Vi vil gerne vise, hvordan man på en let måde, kan få sit vitaminbehov dækket og opleve sundhed og velvære.

29 Samtidig giver juicebaren mulighed for hygge og socialt samvær både for alle deltagere. Effekt: Vi oplever glade og interesserede deltagere, der er med i barens fællesskab både med tilberedning og smagning. Vi støtter op om den sunde livsstil og tilbyder andre smagsoplevelser, end hvad mange måske er vant til. Systematik: Effekt: Ball-stick massage Ball-stick massage er en sansestimulerende behandlingsform, som viser sig yderst effektiv for psykisk sårbare mennesker. Massagen gives via en stor orange ball-stick bold, som føres med enten lette strøg eller dybe tryk på bagsiden og ydersiden af hele kroppen. Ball-stick massage anvendes til: Angsttilstand Fysisk og psykisk uro Tankemylder Tilpasse arousel niveau Øge fornemmelsen af egen krop og grænser til omgivelserne Ball-stick massage gives på en massagebriks. Deltageren tager sine sko af, men beholder herudover alt tøjet på. Behandleren lægger et tæppe/lagen henover deltageren. Vi tilstræber, at Ball-stick massagen gives i rolige omgivelser. Der afspilles afslappende musik fra Musicure under behandlingen, som varer i min. Individuel behandling efter behov eller individuelt tilrettelagt program. Målet med ball-stick massagen vil være at afhjælpe/dæmpe problematikker såsom muskelspændinger, kropslig uro, stress og angst. Yderligere tilstræbes det at øge kropsopfattelsen samt øge energi niveauet. Inden massagen påbegyndes, spørger behandleren indtil deltagernes aktuelle psykiske/fysiske tilstand, hvortil massagen tilrettelægges herefter. Behandler og deltager har en kort samtale efter behandlingen, hvor behandlingen evalueres. Vi oplever, at deltagerne beskriver effekten som værende: angstdæmpende, et frirum hvor tankemylder forsvinder, øget kropslig velvære og øget energi til at gennemføre hverdags aktiviteter. 29