4 Januarklummen. 6 Prædikenvejledning. 8 Rubrikker. 9 Personalia 10 Ledige stillinger årgang 11. januar 2013/1-2

Transkript

1 præsteforeningens blad 2 Formanden skriver Per Bucholdt Andreasen: 2013 Et år med udfordringer 4 Januarklummen Kjeld Holm: Tro og tolerance 6 Prædikenvejledning Karin Friis Plum: Søndag septuagesima 8 Rubrikker Uge til uge 9 Personalia 10 Ledige stillinger 103. årgang 11. januar 2013/ Et år med udfordringer. Formanden ser tre større udfordringer i det kommende år: Overenskomstforhandlingerne, udvalgsarbejdet om en ny stringsstruktur for folkekirken, og den debat om Præsteforeningens fremtid, HB ønsker at engagere medlemmerne i.»den er et svar på samfundsvilkårene og ganske vist handler om tilgivelse som det fundamentale trosbegreb, men også om et begreb som menneskelig retfærdighed, som ellers har været et totalt underbelyst element i en vestlig kristendomsopfattelse«. Kjeld Holm i januarklummen en om ny bog af Desmond Tutu. På grund af et historisk højt antal embedssopslag, rummer bladet tilsvarende mindre andet stof i dette nummer, eftersom postvæsenets takster forhindrer en helt fri kompensation i form af flere sider i bladet. Stoffet er begrænset til faste rubrikker: Månedsklummen, prædikenvejledningen og en ny klumme, hvor formanden vil skrive ca. en gang om måneden.

2 ormanden skrive 2013 Et år med udfordringer Af Per Bucholdt Andreasen Godt nytår. Om året 2013 så også bliver et godt nytår, vil vise sig. Der er ingen tvivl om, at 2013 bliver et år med udfordringer også for Præsteforeningen. Tre vigtige udfordringer trænger sig på i det kommende år. Allerede her i januar går overenskomstforhandlingerne (OK 13) i gang. Det bliver både op ad bakke og i modvind. I forsommeren er det planen, at udvalget, der arbejder med en ny styringsstruktur for folkekirken, skal komme med det første udkast med overvejelser og modeller for en ny styringsstruktur og sætte det til debat. Endelig har hovedbestyrelsen valgt at tage Præsteforeningens fremtid op til debat i løbet af året under temaet»præsteforeningen frem mod 2020«. OK 13 og den politiske retorik»tiden er ikke til store lønstigninger«. Budskabet var klart i statsministerens nytårstale, og finansministeren og andre politikere har i de seneste måneder skabt en politisk retorik omkring de forestående overenskomstforhandlinger, der gør det klart, at der ikke bliver tale om en gentagelse af lønfesten i Den voldsomme fokusering på økonomisk krise og manglende konkurrenceevne har desuden skabt utryghed og usikkerhed blandt lønmodtagere i en sådan grad, at flere meningsmålinger viser, at store grupper lønmodtagere er villige til at gå ned i løn for at kunne beholde beskæftigelsen. Eller med andre ord: Folk er villige til at acceptere SAS-løsninger på arbejdsmarkedet. Det, sammenholdt med en forkortet dagpengeperiode og frygten for at blive udfaldstruet, betyder, at hele forhandlingssituationen denne gang bliver mere defensiv. Alt efter politisk temperament og standpunkt kan man være enig eller uenig i den politiske kriseretorik. Flere økonomiske eksperter peger på, at meget af frygten er ubegrundet og paradoksalt nok har den modsatte effekt af det, politikerne rent faktisk ønsker, nemlig økonomisk vækst. Kriseretorikken, mener man, får os til at holde på pengene, for vi er»fyldt af bæven foran ukendt fremtid«, for nu at citere en salmelinje, og det hæmmer naturligt nok væksten. Desuden er vi en del af en global økonomi, som vi selv har begrænset indflydelse på, og der er nok, realistisk set, et stykke vej endnu, før den økonomiske situation bliver mere gunstig. Per Bucholdt Andreasen Formand for Præsteforeningen 2 Formanden skriver

3 rsom bekendt er det måske frygten selv, vi skal frygte mest, og før der nu går både eksistensteologi og politisk filosofi i disse nytårsovervejelser, så er bundlinjen den, at vi ikke kan have de store forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger. Det betyder ikke, at vi ikke kan stille krav som præsteforening, og det betyder heller ikke, at vi ikke kan vælge en mere offensiv strategi, end den politiske retorik opfordrer os til. Men den store udfordring i de kommende uger bliver sammen med de øvrige AC-organisationer at kunne fastholde reallønnen og de ordninger, vi som offentligt ansatte møjsommeligt har tilkæmpet os. Et positivt udgangspunkt for Præsteforeningen er dog den lønreform, vi fik gennemført ved OK 11. Den stiller alt andet lige unge nyansatte præster betydeligt bedre lønmæssigt i de første 10 ansættelsesår, end hvis vi var forblevet på det gamle lønsystem. Ny styringsstruktur for folkekirken og præsternes engagement i debatten Det udvalg, som regeringen har nedsat, der skal se på»en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken«, skal efter planen i løbet af foråret fremlægge sine foreløbige resultater for regeringen, med henblik på en efterfølgende bred folkekirkelig og folkelig debat om de overvejelser og modeller, udvalget fremkommer med. Præsteforeningen er repræsenteret i udvalget ved undertegnede som foreningens formand og lektor Ulla Morre Bidstrup som foreningens anden repræsentant. En række centrale temaer vil komme til debat, herunder sammensætningen af et evt. styrende organ(er) for folkekirkens økonomi og indre anliggender, en evt. omlægning af statens tilskud til folkekirken og stiftsrådenes opgaver. Foruden hvad der ellers måtte dukke op af problemstillinger i forbindelse med forsøget på at skabe»en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken«. En del af de eventuelle ændringer vil også kunne komme til at påvirke præsternes ansættelsesforhold og de arbejdsvilkår, vi kender i dag. Derfor vil hovedbestyrelsen i det kommende år også have fokus på opgaver og roller for fremtidens præster og har planer om at tematisere det i en konference i løbet af året. Der er ingen tvivl om, at debatten om folkekirkens styringsstruktur vil få afgørende indflydelse på folkekirkens fremtid. Derfor vil jeg her ved årets begyndelse allerede nu opfordre så mange som muligt til at engagere sig i den kommende debat. Jeg håber, at udvalget kan fremlægge sine foreløbige resultater, så de kan debatteres på medlemsmøderne landet over og på repræsentantmødet i maj, så vi får et så godt grundlag som overhovedet muligt for at bringe præsternes holdninger og synspunkter i spil i den sidste del af udvalgsarbejdet, der skal være afsluttet inden udgangen af Præsteforeningen frem mod 2020 En tredje udfordring, hovedbestyrelsen tager fat på i 2013, er at vende blikket indad mod foreningen selv. Hovedbestyrelsen har besluttet at sætte foreningens fremtid og udvikling til debat blandt medlemmerne. Det er vigtigt, vi som forening er i dialog med hinanden om den forening, som vi alle er medlemmer af og derfor også skal have indflydelse på. Faglige organisationer udfordres i disse år af ændrede opfattelser af, hvad fagforeninger er sat i verden for, og hvad deres opgaver er. Det gælder også de akademiske fagforeninger. Den selvfølgelighed, med hvilken man meldte sig ind i det solidariske fælleskab, en fagforening traditionelt har været, er blevet afløst af en kritisk individualisme:»hvad har jeg ud af mit medlemskab?«formanden skriver 3

4 Januarklummen Solidaritetsbegrebet er blevet svækket, og opfattelsen af fagforeningen som en kamporganisation, er på vej ud. Til gengæld ser det ud til, at der er mere fokus på den faglige organisation som interessefelt for faglighed og som medspiller i en interessevaretagelse overfor samfundet eller den pågældende sektor i forhold til faggruppen. Der synes også at være et øget fokus på individuel bistand og rådgivning i relation til konkrete løsninger af arbejdsmiljømæssige eller ansættelsesmæssige problemstillinger, men også i relation til tilbud om flere medlemsfordele. Tilbud, som retter sig til medlemmets faglige, ansættelsesmæssige forhold, men også til forhold, som i højere grad vedrører medlemmets privatsfære. Samtidig ser der ud til at være et øget behov for at inddrage medlemmerne i sociale netværk, både i forhold til organisationens behov og i forhold til medlemmernes behov for netværksdannelse. Fremtidens fagforeninger skal ikke bare tale til medlemmerne, men også med dem. Det er så det, hovedbestyrelsen sætter fokus på i den kommende tid, og derfor bliver»præsteforeningen frem mod 2020«sat til debat både på de kommende prov stikreds møder, medlemsmøder i stifterne og på årets repræsentantmøde. Udfordringer er der nok af også flere end de ovennævnte. Bl.a. offentliggøres den store undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken i løbet af året. Det vil give mulighed for en mere målrettet indsats og dermed et forbedret arbejdsmiljø for præsterne og folkekirkens øvrige ansatte, hvad vi som præsteforening kun kan være tilfredse med. I hovedbestyrelsen er vi klar til at tage fat på udfordringer og det fagpolitiske arbejde i det nye år. Det bliver både interessant, spændende, afgørende og vigtigt. Derfor er det også væsentligt, at vi er i samtale med hinanden om, hvordan mål og resultater skal nås i det nye år. Så, altså: Godt nytår. Tro og tolerance Af Kjeld Holm Ingen, der har haft den glæde at møde og tale med den tidligere sydafrikanske ærkebiskop, Desmond Tutu, kommer nogen sinde over det. Ligesom det er vanskeligt at komme over læsningen af hans nye bog, Gud er ikke kristen og andre provokationer, redigeret og samlet af hans elev, John Allen, der også var kommunikationsdirektør for Sydafrikas Sandheds- og forsoningskommission, der vel må siges at være et af de væsentligste bidrag til troen på en lidt bedre og mere tolerant verden. Det var netop Desmond Tutu, der var formand for denne, og sammen med alle forfølgelsesårene er det baggrund for denne samling af Tutus taler, artikler og prædikener. Nu skal dette jo ikke være en boganmeldelse, den skal nok komme på anden vis i Præsteforeningens Blad, men engang imellem udkommer der er bog, der er mere værd end en enkelt anmeldelse. Og en sådan er Tutus bog. Den er naturligvis et vidnesbyrd om et enestående menneske, der konsekvent har Biskop Kjeld Holm, Århus 4 Januarklummen

5 Desmond Tutu. Paul Tillich. forfulgt tanken om, at liv står over lære. Tutu er vitterlig en meget from mand. Bestandig er der henvisninger til Biblen, indimellem lange citater også, men ikke for at få bekræftet en dogmatisk skråsikkerhed. Det modsatte, nemlig for at demonstrere, at Biblen er mangfoldighedens bog med et grundlæggende anliggende, nemlig at ingen bør udelukkes, at eksklusion er ukristelig og umenneskelig på samme tid. Tutu tolker, og det er han sig bevidst. Han er så udmærket klar over, at man kan tolke anderledes, men netop derfor tør han ikke udelukke, at andre religioners tolkninger også kan indeholde sandheder. Det er forunderligt at læse, hvordan en virkelig from kristen under andre religioner veje til sandheden, og endnu mere forunderligt, at han ud fra en begavet teologisk refleksion kan påvise, at netop dette er en pointe i kristendommen, fordi denne efter Tutus opfattelse sprænger ethvert religiøst og dogmatisk system. Gud er ikke kristen, fordi han er hinsides enhver skråsikkerhed og enhver udelukkelse af dem, der er anderledes, religiøst, etnisk og seksuelt. Og så bliver man konfronteret med hans mod. Der er taler, der bliver holdt, før apartheidstyret i Sydafrika var brudt sammen, og hvor han vidste, at når han vendte hjem, var det til husarrest og trusler. Derfor fortæller bogen også en historie om en modets teologi. Og om en teologi, der kun giver mening, fordi den er et svar på samfundsvilkårene og ganske vist handler om tilgivelse som det fundamentale trosbegreb, men også om et begreb som menneskelig retfærdighed, som ellers har været et totalt underbelyst element i en vestlig kristendomsopfattelse. Så der er sandt for dyden meget at lære også i en dansk sammenhæng af denne uforfærdede modets teologi. Vi er langt fra dansk kirkelig provinsialisme og selvoptaget debat om tilladeligheden af bryllupper mellem bøsser og lesbiske. For dem er der også plads til, ifølge Tutu. Tutu var en af dem, der skabte det nuværende Sydafrika, men han undslår sig ikke for at kritisere de nuværende tilstande i fædrelandet. Modet er intakt for den mere end 80-årige, og så med denne ukuelige optimisme.»vi bebor et moralsk univers, hvor godhed, og retfærdighed, sandhed og frihed i sidste ende altid vil besejre deres rædsomme modsætninger«. Sydafrika er langt væk, og Tutus kirkelige baggrund og hans kirkes måde at være til på er meget langt væk fra os. Alligevel mener jeg, at meget kan vi lære og lade os Januarklummen 5

6 inspirere af hos ham. Og igen er det værd at stoppe op ved begrebet retfærdighed som teologisk grundbegreb. I en luthersk sammenhæng spiller Guds retfærdighed i forhold til det syndige menneske en hovedrolle, men det er netop mennesket, der bliver retfærdigt, det er ikke samfundet. Dets uretfærdighed må og kan man netop leve med og i som retfærdiggjort i Guds øjne. Men ligesom Luther kunne spørge en katolsk modstander, om denne troede, at tilgivelsen var frugtesløs, således kan man spørge, om det er særligt kristeligt at være tilfreds med sin egen retfærdighed hos Gud. Og så give pokker i den samfundsmæssige uretfærdighed. Jeg argumenterer ikke for en politisk teologi (hvad Tutu i øvrigt heller ikke gør). Jeg finder det blot rimeligt, at retfærdighedsbegrebet lyses i køn og kuld også i den hjemlige teologiske debat, og det bestemt som andet og mere end et begreb som»retfærdig krig«. Paul Tillich skrev i 1954 en bog om Kærlighed, magt og retfærdighed (den burde i øvrigt oversættes til dansk), hvori han argumenterer for, at kærlighedsbuddet i sig indeholder kravet om retfærdighed mellem mennesker. Uden at man med øget retfærdighed i verden skal gøre sig illusioner om, at så er Guds riges tid inde. Eller i de mellemmenneskelige relationer hvor kærligheden tenderer mod at blive til besiddelse og tvang, hvis ikke også et fænomen som retfærdighed gøres gældende. En tankegang ikke langt fra Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger. Tutu er en af dem, der i den sammenhæng søger teologisk at formulere et retfærdighedsbegreb. Vi kan godt give os til at tænke videre. Månedsklummen skrives på skift af Pernille Vigsø Bagge, Helle Christiansen og Kjeld Holm. Søndag septuagesima Salmer: 557, 25, 4, 27, 192, 31 Præ u Jer 9,22-23; (1 Kor 9,24-27); Matt 20,1-16 Ejegod er Gud Forfaste Det er på dette tidspunkt fint med en lille ekstra frist, hvor vi kan vænne os til at se frem. De 70 dage kan med lidt god vilje tælles ned til den gamle dåbstermin lørdag efter påske,»hvide lørdag«, men de har formodentlig deres typos i de 70 år, israelitterne var på fremmed jord i Babylon. Der hængte de deres citere i poplerne (Sl 137) og sang ikke, og der skal heller ikke være gloria i fastens og forfastens gudstjenester. 6 Prædikenvejledning

7 dikenvejledning Skulle nogen have lyst til at fejre kyndelmisse omkring 2. februar, er det værd at huske på, at»lysmessen«ikke bestod/ består i at tænde et hav af stearinlys, snarere tværtimod. Det var kirkens lys for resten af året, der blev velsignet utændte. Man kunne medbringe sine egne hjemmedyppede tællepråse, som derved fik del i velsignelsen. Hjemme blev de helligede lys i katolsk tid først og fremmest brugt, når der blev våget over døende og døde. Et år gennemførte vi her en kyndelmissegudstjeneste, hvor man i kirken kunne erhverve lys fra et godgørende lysestumpestøberi og tage med hjem i hytten. Længsel Synges skal der, for i kirken er vi ikke på fremmed jord. Jeg ønsker, der er dåb, så vi undgår den paulinske sportsmetaforik. Så er GT-teksten da langt mere»synes godt om«. Det er nemlig tid for at ties og bies med Brorsons salme, der rummer en rigdom af nuancer og lag. Den er langt bedre end»mindfulness«og ganske gratis. I stedet for en helligåndssalme, som ofte bruges som fyld, og hvor der kommanderes med ånden, synger vi Wexels»Hvert et lys i livets nat«. Melodien er for mig uafrysteligt bundet til»rind nu op i Jesu navn«.»giv mig Gud en salmetunge«lovpriser Guds følgeskab gennem livets år (og i alderdommens dage herlig kræfterne tiltage ) og hans miskundhed. En fantastisk pædagogisk gennemgang af frelseshistorien som kirkens forudsætning leverer Aastrup i nr. 27. Under nadveren kan vi godt allerede nu begynde på konfirmandernes yndlingssalme»hil dig frelser og forsoner«. Den følger os som nadversalme i fastetiden, indtil den langfredag bliver løftet op på førstepladsen, måske med en anden melodi, så opmærksomheden skærpes. Miskundheden kommer igen i nr. 31. Miskundhed Så har vi fourageret hovedingredienserne til gudstjenestens»måltid«. Som i supermarkedet kommer vi først til grønsagsafdelingens orgie af farve, smag og duft. Resten må føje sig derefter. Miskundheden kan blive til en hel prædiken. At Gud kan lade være med at vide og huske.»det kender jeg ikke noget til«, siger han, når vi angerfulde står med alle stumperne eller det rene ingenting. Igennem årene har jeg oplevet den største glæde ved i det små at kunne sige eller høre noget lignende blandt mine medmennesker. En og anden kunne måske have lyst til at blande konkrete aktuelle sager om løn og lighed ind i sin prædiken, men det er Guds rige, det handler om. I denne verden er der ingen retfærdighed til. Giv ikke Gud skylden for det, han tager den selv. Hvordan gøres vores værdi for hinanden op? I antallet af arbejdstimer og æresbevisninger eller i kys, tårer og snavsede sokker? Jeg afsluttede et år min prædiken med at opfordre menigheden til at gå hen og købe en lottokupon. Gevinsten ville være lige så retfærdig som denne verdens begreber om fortjeneste og alt, hvad der kan måles og vejes. Guds retfærdighed er dog ikke en lottokupon, men mageløs. Alle lignelser har indbygget en advarsel. Metaforen ligner og ligner ikke. Dette er ikke en pibe. Når Jesus indleder en lignelse med:»med Himmerige er det«, er det både en advarsel og et løfte. En advarsel mod at slutte direkte fra det, der bliver fortalt, til den banale virkelighed. Men samtidig et løfte om, at der uden om den tid og den virkelighed, vi kender, er en anden, større og evigt gyldig. Her er noget, der på én gang er mindre og større end den verden, vi kender. Prædikenvejledning 7

8 Sankt Laurentius I oldkirken valfartede de udøbte pilgrimme til Rom for at blive døbt. Der kunne naturligvis opstå kævl om, hvorvidt man blev en bedre kristen, jo før man havde omvendt sig og var blevet døbt. Det formålsløse i den slags diskussioner var en af grundene til, at barnedåb blev skik og brug. På vejen til Rom blev vingårdslignelsen læst for at forvisse pilgrimmene om, at alle var lige for Gud, hvor kort eller langt medlemskabet af hans menighed end havde været. Stedet, hvor lignelsen blev læst, havde navn efter Sankt Laurentius. Denne helgen blev grillet over bålet, fordi han nægtede at udlevere kirkens rigdomme til myndighederne. I stedet samlede han en gruppe fattige omkring sig og sagde:»se, her er kirkens rigdomme«. Min ven»(min) ven«siger vingårdsejeren. Skuffet? Tiltalen bliver brugt et par andre steder i evangeliet. Ved kongesønnens bryllup til den, der ikke har bryllupstøj på, og til sidst til Judas, da han bliver sendt ud i mørket for at gøre, hvad han skal gøre. Venskabet (pagten) må siges at være brudt fra den ene side, alligevel opretholder Gud det (den). Du er stadig hans gode ven, og større kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for sine venner (trods sproglig nuanceforskel går det nok an). Billede til dagen L Oréals reklame:»because I m worth it«kan googles i mange billedudgaver på nettet. Det er en af de reklamer, der som alle»gode«reklamer har roteret og vendt sig mod sig selv. Uge til uge Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Sammenslutningen af overenskomstansatte præster SOAP Torsdag, den 7. februar 2013 kl i Præsteforeningens lokaler, Linnésgade 25,4 sal, 1361 København K. ved Israels Plads/Nørreport Station Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af referat fra sidste års generalforsamling. 3. Formandens beretning. 4. Godkendelse af sammenslutningens regnskab. 5. Fastsættelse af kontingent: er vedtaget på sidste års general forsamling til at være: kr. 0 i Indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelse: 1 suppleant og 2 bestyrelsesmedlemmer. Mikael Byrial Jensen, Birgit Lundholm Jensen og Birgitte Poulsen er på valg, de to sidstnævnte genopstiller. 8. Drøftelse af de overenskomstansattes forhold og sammenslutningens fremtidige arbejde. 9. Eventuelt. Rejseudgifter vil blive dækket af sammenslutningen. Forslag, der ønskes behandlet, skal sendes/mailes til formanden for SOAP, Birgit Lundholm Jensen, Lyngvejen 46, Næsborg, 9670 Løgstør, mail: blj@km.dk, og skal være formanden i hænde senest 10 dage in den generalforsamlingen. Generalforsamlingen vil blive indledt med fællesspisning kl SOAP er 8 Rubrikker

9 vært. Tilmel ding hertil skal af hensyn til bestilling af maden ske senest den 1. februar 2013 til formanden på ovenstående eller på tlf Stemmeret har alle medlemmer af foreningen. Indmeldelse kan ske ved betaling af kontingent kr. 100,- til SOAP s eksterne kasserer, Gustav Bonnevie: enten via bankkonto overførsel til reg. nr konto nr , eller via giroindbetaling på girokort til kortart 01, gironr Husk at angive dit navn i»meddelelse til modtageren«. I øvrigt opfordres alle overenskomst ansatte præster til at deltage i general forsamlingen, og vi håber, at mange af jer har lyst og tid til at lade jer opstille til bestyrelsesarbejdet. Vi vil på generalforsamlingen også drøfte sammenslutningens fremtidige virke. Bestyrelsen for SOAP PERSONALIA Dødsfald Pastor emer. Henning Bennetzen, tidl. Rørbæk-Grynderup-Stenild. Født den 2. juni 1939, død december Afsked Ved kgl. resolution af 17. december er Palle Refsgaard Jensen meddelt afsked efter ansøgning fra stillingen som provst for Faaborg provsti i Fyens Stift fra den 31. marts Sp. i Svenstrup i Haderslev Stift Bo Arne Scharff er afskediget efter ansøgning fra den 31. juli Udnævnelser Sp. i Tilsted i Aalborg Stift Mariann Dahl Amby er ansat som provst for Thisted provsti i Aalborg Stift fra den 1. februar Lars Ulrik Jensen er ansat som knst. sp. i Herfølge i Roskilde Stift i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 31. august Helene Hansen er ansat som sp. (oa) i Næstelsø-Mogenstrup-Hammer-Vester Egesborg i Roskilde Stift fra den 15. januar Navneændring Sp. (kbf) i Sværdborg-Lundby Lillian Saaek har ændret navn til Lillian Jordan Nielsen. Oprettelse af stilling Med virkning fra stillingens besættelse at regne oprettes en stilling som overenskomstansat sognepræst i Helsinge-Valby med en beskæftigelsesgrad på 50% af fuldtidsbeskæftigelse. Med virkning fra stillingens besættelse at regne oprettes en stilling som overenskomstansat sognepræst i Præstebro med en beskæftigelsesgrad på 50% af fuldtidsbeskæftigelse. Til stillingen er knyttet forpligtelse til at betjene Herlev Hospital med 45% af fuldtidsbeskæftigelse. Pastoratsomdannelser Haderslev Stift meddeler, at der pr. 1. januar 2013 gennemføres en ssammenlægning for erne Oksbøl og Nordborg i Sønderborg provsti i Haderslev Stift. De to sogne vil fremover udgøre et, Nordborg-Oksbøl, med 2 sognepræster med tjenestebolig i hhv. Nordborg sogn (for kbf.-sognepræsten) og Oksbøl sogn. Haderslev Stift meddeler, at Højen-Jerlev og Ødsted i Vejle omdannes til to nye er. Rubrikker 9

10 Jerlev sogn knyttes fremover til Ødsted i et nyt, Ødsted-Jerlev (med tjenestebolig i Ødsted sogn). Højen sogn udgør fremover et selvstændigt. Til sognepræstestillingen i dette er knyttet en forpligtelse (25%) som arresthuspræst ved Vejle Arresthus. LEDIGE STILLINGER Ansøgninger til stillinger som tjenestemandsansat-, overenskomstansat sogne-, og institutionspræster stiles til Ministeriet for Ligestilling og Kirke og sendes til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15. Ansøgninger om konstitution i barselsvikariater eller i andre vikariater af under et års varighed stiles til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået, og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15. Ansøgninger til stillinger som provst, domprovst eller værnsprovst stiles til Dronningen og indsendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, 1015 København K, og skal være ministeriet i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15. Ansøgninger skal ikke fremsendes ad tjenstlig vej. I alle ansøgninger bedes personnummer oplyst. Teologiske kandidater bedes endvidere oplyse, om de har fulgt Pastoralseminariets undervisning. Ved indsendelse af ansøgninger bedes det anført, om man ønsker ansøgningen retur. I modsat fald tilintetgøres ansøgningen med bilag en måned efter stillingens besættelse. Ministeriet for Ligestilling og Kirke Sognepræstestillinger tjenestemandsansat Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med grundbeløb kr. Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Odden Stillingen som sp. i Odden i Roskilde Stift er ledig. Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Den, der udnævnes, er forpligtet til at bistå med betjeningen af Højby i henhold til et af biskoppen udfærdiget regulativ. Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligbidraget vil blive nyfastsat ved vurdering. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K., og sendes direkte til Roskilde Stift, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde, kmros@km.dk Ansøgninger skal være Roskilde Stift i hænde senest opslagets udløbsdag kl Såfremt ansøgningen fremsendes pr. mail bedes ansøgeren ved henvendelse til Roskilde Stift sikre sig, at ansøgningen er rettidigt modtaget. Udløber den 28. januar Der oplyses flg. om embedet: 10 Rubrikker

11 Folketal: Kirke: Ca sdp. Orgel: Nyt 12 stemmers orgel installeres primo Afstand kirkegård krematorium: 90 km. Kirkegangen: Middel med variation fra søndag til søndag. Menighedsråd: 6 medl. + præsten. Fredsvalg. Fmd: Jørgen Revsbech Hansen, Smedestræde 6, 4583 Sj.Odde, , mail: revsbech@ hansen.mail.dk 11 mgh.møder årl og ekstra efter behov. Arbejdsforhold: Der afholdes gudstj. på plejehjemmet Solvognen i samarbejde med sognepræsten i Højby. Bistand til Højby sogn. 7. klasserne går i Højby skole, men konfirmandundervises hjemme i sognet. Kirkeblad i samarbejde med sognepræsterne i Lumsås og Højby. Legat- eller foreningsbestyrelsesposter tilknyttet embedet: 1 enkelt. Boligforhold: 300 m fra kirken med stor have (græsplæne); Præstestræde 7a. 1962, restaur Tegltag fra plan, 6 værelser incl. køkken alrum. Wc, bad. Opvarmning: Luft til luft. Udgift: Ca pr. md. Udgift til vand og el ca pr. md. Hårde hvidevarer: Vaske- og opvaskemaskine. Ugenert have og havkig. Konfirmandstue i forbindelse med boligen. Kontor: 35 m². Direkte adgangsforhold. Venteværelse, der aftales tid. Kontorinventar. Reoler, skrivebord og stole og borde. Have: 1600 m², mest græsplæne. Hjælp til vedligeh: Græs og hæk klippes. Afstande: 2 km til skole og dagligvarebutik. 26 km til gymnasium. Specialbutikker og indkøbscenter mellem 20 og 25 km. Bus hver time. Skat: Ca. 43%. Vi synes selv, vi er et rummeligt sogn og ønsker en person, som sognepræst, der betragter alle i sognet som sin menighed og selv ønsker at være del af vores lokalsamfund. Fredens Stillingen som sp. i Fredens i Fyens Stift er ledig til besættelse fra den 1. april Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 2 aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Det er en forudsætning for indplaceringen i løngruppe 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligbidraget vil blive fastsat efter nyvurdering. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Ansøgninger stiles til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms Kanal 21, Postbox 2123, 1015 København K., og indsendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C, e-post: kmfyn@km.dk, og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl Udløber den 28. januar Der oplyses flg. om embedet: Folketal: ( medl). Kirke: sdpl. God stand. Orgel: Marcussen 1957, 29 st. 3-4 km til krematorium. Kirkegangen: Middel med variation fra søndag til søndag. Menighedsrådet: 15 valgte medl. 10 mgh.møder årl. Arbejdsforhold: Stort by sogn. Mange aktiviteter. 2 plejehjem, 2 folkeskoler. Mdl. andagter på 2 plejehjem. 3 præster. Distriktsdeling. Intet regulativ. Ligelig fordeling af gudstj. og konf. Kordegn og kordegnevikar, sognemedhj. Kirkekor. 2 kirketjenere, organist og organistvikar. Kirkeblad. 1 legatbestyrelsespost tilknyttet. Boligforhold: Beliggende i sognet, ved siden af kirken, Skibhusvej 174, 5000 Odense C Særdeles god stand. Hårdt tag. 190 m² ex. tjenstlige lokaler. 5 vær. Wc, bad. Fjernvarme. Udgift til varme ca kr. Udgift til vand ca kr. Hårde hvidevarer. Konfirmand- Rubrikker 11

12 stue i kirken. Kontor: 16 m². Adgangsforhold gennem bolig. Intet venteværelse. Kontorinventar. Have: 2500 m². Velholdt. Plæne med frugttræer. Hjælp til vedligeholdelse. Afstande: Nærmeste skole 300 m, gymnasium 2 km. Skat: 24,5 og 0,68%. Stedtillægssats 3. Menighedsrådet lægger vægt på ansøgerens vilje til samarbejde. Mejdal Stillingen som sp. i Mejdal i Viborg Stift er ledig pr. 1. april Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der er knyttet ny tjenestebolig, som er under opførelse, til stillingen. Boligbidrag vil blive fastsat ved vurdering. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. Ansøgninger stiles til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, men skal sendes til Biskoppen over Viborg Stift (mrk.»ansøgning«) eller pr. mail til: kmvib@ km.dk, og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl Udløber den 28. januar Der oplyses flg. om embedet: Folketal: kirke: sdpl i menighedssal. Orgel: Marcussen, 10 st. Afstand kirkegård-krematorium: 2 km. God og stabil kirkegang. I kirkegængere og altergæster. Menighedsråd: 7 medl. Kirkelig fællesliste midtsøgende. Fmd: Karl Georg Pedersen, Slåenvej 24, 7500 Holstebro, tlf , mobil , karl.g@hotmail.dk Ca. 10 mgh.møder årl. Arbejdsforhold: Mejdal sogn er præget af stor aktivitet med mange tilbud både kirkeligt og gennem foreningsliv, skole og børneinstitutioner. Kirken har et godt samarbejde med foreninger, skole og institutioner ved bl.a. byfest og jul. Menighedsrådet har iværksat et lokal kirkeudviklingsprojekt over de kommende tre år, med henblik på, at styrke kirkens rolle i lokalsamfundet specielt med fokus på børn og unge, men også kunne være kirke for alle i sognet. 2 friluftsgudstj., én i forbindelse med byfest på Tvis kloster én ved FDF s kredshus i forbindelse med deres sæsonstart. Kordegn fælles med 2 andre sogne. Børnekor. Organist, kirketjener, kirkesanger. Fælles kirkeblad for alle foreninger, skole, børneinstitutioner, borgerforening, DDS storågruppe og FDF, hvor et menighedsrådsmedlem sidder i redaktionen. Boligforhold: Liden Kirstens Alle 63, Mejdal, 7500 Holstebro. Byggeår ; under opførelse. 178 m². 4 sovevær, køkken/alrum og suite. WC, bad: 2. Fjernvarme m genvex. Hårde hvidevarer: Komfur, køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler. Konfirmandstue og sognegård er integreret i kirken. Kontor: 50 m² i separat bygning v/embedsboligen. Venteværelse i forbindelse med indgang. Standard kontorinventar. Have: Alm. parcelhusstørrelse. Ingen hjælp til vedligeh. Afstande: Kirken 1 km. Skole 2 km ad skolesti. Gymnasium 5 km. Bybus 200 m. Tog 4 km. Indkøb: Daglig 12 Rubrikker