Måling af nattehimlens kvalitet. Dark Sky Community Møn og Nyord. Dec til nov. 2015

Transkript

1 Måling af nattehimlens kvalitet Dark Sky Community Møn og Nyord Dec. 13 til nov. 15,75, :00 Tom Axelsen Dark Sky Møn og Nyord

2

3 Nattehimlens kvalitet over Dark Sky Community Møn og Nyord Siden december 13 er der regelmæssigt indsamlet data til dokumentation af nattehimlens kvalitet over Møn og Nyord. Målingerne indgår i ansøgningen, der er ved at blive skrevet til International Dark-Sky Association. Målet med ansøgningen er at opnå optagelse i International Dark-Sky Associations netværk af International Dark Sky Communities. Optagelse i dette netværk forpligter lokalsamfundet til at værne om nattemørket, men giver samtidig ret til at benytte betegnelsen International Dark Sky Community i markedsføring af området. Data i dette dokument er indsamlet med to Unihedron SQM-LU-DL instrumenter fra Bringtoftevej, 3 km sydfor Stege. Instrumentet der blev brugt i perioden december 13 til primo september 14 hvor det stoppede med at fungere. Fra oktober 14 er data indsamlet med et nyt tilsvarende instrument. Alle data er indsamlet i zenit og helst på nætter uden skyer eller måne. SQM-LU-DL har indbygget datalogging hvilket muliggør målinger hvert 5 minut, hele natten. Efterfølgende er det muligt at sorter i de indsamlede data, så kun målingerne uden skyer og måne indgår i vurderingen af nattehimlens kvalitet. En kort forklaring om fortolkning af graferne er givet i Figure 1. Målingerne i reflief På alle grafer er der afsat en skala som viser hvor lys nattehimlen er, men hvor meget er eller,90 magnitude/arcsec. 2? Rejser vi et sted hen hvor der stadig er naturlig nattemørke, det vil sige mange hundrede kilometer til nærmeste kunstige lys, har nattehimlen en klarhed på,0 til,1 magnitude/arcsec. 2. Bevæger vi os nu mod civilationen, så stiger lysforureningen og nattehimlen bliver lysere. Er der kun ganske lidt lysforurening har vi,90 magnitude/arcsec. 2. Gennemsnittet for de største observatorier i Sydamerika, ligger her. Lidt mere lysforurening finder vi ved de store observatorier i USA, som typiske ligger under en himmel som er mellem,80 og,90 magnitude/arcsec. 2. Tager vi nu til Høje Taastrup, Måløv, Smørum eller en anden by lige unden for Storkøbenhavn, finder vi værdier på omkring 0 magnitude/arcsec. 2, her er der så meget lysforurening, at kun de klareste dele af Mælkevejen kan ses på de bedste aftner. Helt inde inde på Rådhuspladsen nås værdier på omkring 18,5 magnitude/arcsec. 2, det er lige så lys som når fuldmånen lyser himlen op. Og kun de klareste stjerner er synlige. 1

4 Resume af målingerne I perioden august til omkring årsskiftet, påvirker Mælkevejen målingerne. Mælkevejen, set fra Danmarks breddegrader, kulminerer i denne periode i zenit. Målingerne af Mælkevejen bliver ikke mørkere end,30-,40 magnitude/arcsec. 2, da Mælkevejen er så lys. Den mørkeste nattehimmel måles i marts til april, hvor Mælkenvejen er længst muligt væk fra zenit. Her når målingerne ned på,80-,85 magnitude/arcsec. 2 i sjældne tilfælde kan målingen nå ned på,94 magnitude/arcsec. 2. I perioden fra primo oktober til ultimo februar kan airglow bidrage med ganske med lys. Airglowet virker som naturens lysforurening og mindsker kontrasten på himlen. Stjernehimlen fremstår da som flad og stjernerne er mindre strålende end på de bedste nætte, med meget lidt airglow. Airglow forekommer hele året og er ikke begrænset til den nævnte periode. Den største oplevelse af en billiant og næsten tre dimensionel stjernehimmel, hvor stjernerne opleves til at være lige udenfor ens finggerspidser, fås når nattehimlen kommer ned på eller under,75 magnitude/arcsec. 2. Sådan tolkes graferne Teksten i dette afsnit er på engelsk, da afsnittet er taget direkte fra ansøgningen. 1 7, , : :00 Figure 1: How to intrepring the graphes in this section. The numbers in the figure referes to the key below. 1. Normal night sky brightness-scale, with black lables. Measurements between to magnitude/arcsec. 2 are shown. 2. Fluctuation in night sky brightness due to clouds. 3. Start of astronomical twilight, morning. 2

5 4. Clear sky. Very small, if any, fluctuation of night sky brightness. 5. Start date. A measurement runs from evening at 17:00 to 07:30 the next morning. 6. Time scale follows local time. Major ticks every 4 hour. The first major tick is at, the second at midnight and the last major tick at 4:00 in the morning. Inbetween are minor ticks for every hour. 7. Extended night sky brightness-scale, with red lables. Typical use on nights with increased airglow. Measurements between to magnitude/arcsec. 2 are shown. 8. Clear sky, with airglow. 9. Moonrise with steady increase in night sky brightness. The setting Moon will give a steady decrease in night sky brightness. 3