AMU-uddannelsesstrukturer på industriens område. Udarbejdet for Industriens Uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMU-uddannelsesstrukturer på industriens område. Udarbejdet for Industriens Uddannelser"

Transkript

1 AMU-uddannelsesstrukturer på industriens område Udarbejdet for Industriens Uddannelser Kubix Mette Semey Juli 2007

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Baggrund... 3 Procesindustrien... 5 AMU-SYD: Proces... 5 AMU-Nordjylland: Proces... 9 Københavns Tekniske skole (KTS): Proces Opsamlende på procesområdet Et virksomhedsperspektiv på proces Elektronik Opsamling for elektronik Et virksomhedsperspektiv på elektronik Appendix... 27

4 Baggrund Uddannelsesmål I dag er AMU's efteruddannelsestilbud synlige som målbeskrivelser under de fælles kompetencebeskrivelser (FKB). Det betyder at der ikke fremgår nogle tydelige strukturer længere. Skolerne kan sammensætte uddannelsesforløb langt mere forskelligt end tidligere. Der er ikke længere faste uddannelsesforløb, men i stedet en række uddannelsesmål som kan sammensættes på et utal af forskellige måder. På den ene side giver dette nye muligheder for at sammensætte præcis det uddannelsesforløb en virksomhed efterspørger. På den anden side kan det være svært at overskue mulighederne i alle disse valg og det stiller derfor nye krav til samarbejdet mellem skole og virksomhed når uddannelse skal planlægges. Denne rapport har sit primære fokus på hvordan lærerne håndterer de nye uddannelsesmål. Er der struktur i det tilsyneladende strukturløse? Hvis der er, hvordan er tankegangen bag de strukturer lærerne tænker i? Hvad er styrken i de nye uddannelsesmål og hvor efterlader de nye problemstillinger omkring fx uddannelsesmerit og jobmobilitet? Udviklingsarbejde AMU-SYD AMU-Nordjylland Københavns Tekniske Skole Undersøgelsen dækker udviklingsarbejde på tre større skoler: AMU-SYD, AMU-Nordjylland og Københavns Tekniske Skole (KTS) inden for områderne procesindustriel produktion og elektronik. Udviklingsarbejdet er ikke nået lige langt alle steder og går heller ikke altid de samme steder hen. På nogle skoler er de stadig i gang, mens der på andre skoler allerede er udviklet strukturer. Målet med denne undersøgelse er at synliggøre hvilke erfaringer lærerne har med de nye uddannelsesmål. Hvordan de bruger dem? Hvilke mål bør komme før andre? Og hvilke mål mangler måske helt? Sideløbende med undersøgelsen har to lærere på AMU- Nordjylland, Per Nissen og Mouritz Knudsen, arbejdet med at beskrive hvilke uddannelsesstrukturer de kunne forestille sig inden for elektronikområdet. Dette arbejde er vedlagt rapporten som et selvstændigt appendix. Uddannelsesforløb Rapporten indeholder beskrivelser af konkrete uddannelsesforløb sammensat af uddannelsesmål fra de fælles kompetencebeskrivelser. Den er langt fra entydig i sine konklusioner. Snarere peger den på at moduliseringen både betyder en øget fleksibilitet og mulighed for at tilrette uddannelsesforløb langt bedre i forhold til en konkret målgruppe, men også at det er svært for virksomhederne at overskue hvilke uddannelsesforløb de kan anvende. Det er heller ikke entydigt hvorvidt moduliseringen gør det sværere eller lettere for medarbejderne at dokumentere viden og på den måde opnå uddannel- 3

5 sesmerit og forbedre deres muligheder for jobskifte til nye områder. Rapporten er opdelt således at den gennemgår hver enkelt skole for sig og derefter kort opsummerer ligheder, forskelle, tendenser og problemstillinger. Virksomhedserfaringer Sidst i hvert hovedafsnit er der desuden et kortere afsnit der beskriver i alt 5 virksomheders erfaringer med planlægning af uddannelser ud fra målbeskrivelserne. De 5 virksomheder dækker over 2 virksomheder inden for elektronikbranchen og 3 inden for procesområdet. 4

6 Procesindustrien Inden for det procesindustrielle fagområde deltager tre skoler: AMU-SYD, AMU-Nordjylland og KTS. Da der er store variationer skolerne imellem og da det er et formål i sig selv at tydeliggøre variationerne, vil skolerne blive fremstillet hver for sig. Herefter uddrages de mere generelle tendenser og problemstillinger kort. AMU-SYD: Proces På AMU-SYD har lærergruppen udviklet en struktur, der består af et grundforløb, 2 korte specialforløb for henholdsvis pakkeoperatører og driftsoperatører og en overbygning. Pakkerne udgøres af følgende mål: Grundforløb 1-5: Grundforløb 1 Anvendelse af lokalvisende procesmåleudstyr 2 dage 1 PC'en på arbejdspladsen 3 dage 2 Betjening af pneumatiske styringer for operatører 4 dage 3 On/off regulering af procesanlæg 2 dage 3 Arbejde med elektricitet for operatører 2 dage 4 El-pneumatiske styringer for operatører 3 dage 4 Montage/justering af sensorer i procesindustrien 2 dage 5 Anvendelse af digitale PLCere for operatører 4 dage Specialforløb pakkeoperatører Forløb for pakkeoperatører 1 Anvendelse af emballage for operatører 3 dage 1 Instruktion og oplæring på procesanlæg 3 dage 1 Procesoptimering for operatører 4 dage Specialforløb driftsoperatører Forløb for driftsoperatører 1 Instruktion og oplæring på procesanlæg 3 dage 1 Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer 2 dage 2 Betjening af hydrauliske styringer for operatører 3 dage 3 Maskinkendskab i procesindustrien 5 dage 3 Produktionskemi for operatører 2 dage 3 PID-regulering på procesanlæg 3 dage 4 Procesoptimering for operatører 4 dage Overbygning Overbygning 1 Procesovervågning med SRO 3 dage 2 Reparation og vedligeholdelse for operatører 10 dage 5

7 Tallene skal forstås sådan at grundforløbet er opdelt i 5 pakker, benævnt 1-5. Forløbet for driftsoperatører er opdelt i 4 pakker, benævnt 1-4, mens pakkeforløbet alene udgøres af en pakke. Overbygningen indeholder til sidst 2 pakker, benævnt 1-2. Grundstrukturen: Fra det konkrete mod det mere abstrakte Kurserne i grundforløbet er alle kendetegnet ved at være grundlæggende og tæt på processen. Her lærer deltagerne selve processen at kende. Det er ikke sådan at man skal have alle kurserne på grundforløbet. Oftest plukker virksomhederne de relevante kurser ud. Der er heller ikke nogen entydig progression mellem uddannelsespakkerne på grundforløbet, dog anbefaler lærerne at deltagere der har en gammel driftsoperatør trin 1, starter med pakke 2, deltagere der har driftsoperatør trin 2, starter med pakke 4 og deltagerne der har en driftsoperatør trin 3, starter med specialforløbet. Overbygningen svarer i grove træk til de gamle kurser: 'automatik' og 'regulering'. Kendetegnende for overbygningskurserne er at de står 'over' processen. De bevæger sig væk fra selve processen og beskæftiger sig med overvågning, regulering, måling, kvalitetsvurdering og fejlfinding. Som en lærer udtrykker det: "Man kan altså bygge et overvågningsbillede op, efter at man har et billede af selve processen". Almene fag på AMU-SYD Struktur som samtaleredskab På AMU-SYD er de almene fag fra de gamle drifts- og pakkeoperatøruddannelser væk i dag. De efterspørges simpelthen ikke af virksomhederne. De nye holdningsbearbejdende kurser, som fx teambuilding og kvalitetsbevidsthed, er lagt over i værktøjskassen og udbydes af andre på skolen. Selv om grundforløbet, hhv. drifts- og pakkeoperatør forløb og overbygningen, som er skitseret her, ligner en struktur, er det nærmere en skabelon der tages udgangspunkt i. Et vigtigt formål med strukturen er at skabe overblik for virksomhederne, og den bruges snarere som et samtaleredskab, end et forslag til et fastlagt forløb. 6

8 Udover de førnævnte forløb udbyder AMU-SYD 7 ekstra kurser. Disse er kurser der kun udbydes når de efterspørges konkret: 7 ekstra kurser Sammensat regulering af procesanlæg 3 dage Almen produktionshygiejne og egenkontrol Anvendelse af analoge PLC ere for operatører Dokumentation af procesindustriel produktion Organisk kemi for operatører Prøvetagning og driftsanalyse for operatører Uorganisk kemi for operatører 5 dage 4 dage 4 dage 5 dage 3 dage 5 dage Konkrete uddannelsesforløb på AMU-SYD 1. Eksempel på et konkret og målrettet uddannelsesforløb på AMU-SYD Oftere og oftere planlægges uddannelsesforløb i et konkret samarbejde med virksomhederne. Her plukkes i uddannelsesmålene ud fra den konkrete virksomheds behov. Nedenfor ses to eksempler på virksomhedstilrettede uddannelsesforløb afholdt af AMU-SYD. Selv om de plukker i målene, vælger de stadig pakker der ligger forholdsvist tæt på hinanden og ikke fx pakke 1 sammen med et mål fra overbygningen. 4 Arbejde med elektricitet for operatører 2 dage 4 El-pneumatiske styringer for operatører 3 dage 3 Maskinbetjening i procesindustrien 5 dage 5 Anvendelse af digitale PLC ere for operatører 4 dage 5 Montage og justering af censorer i procesindustrien 2 dage 8 Fjernvisende instrumenter 3 dage 9 PID regulering 3 dage 2. Eksempel på et konkret og målrettet uddannelsesforløb på AMU-SYD 3 Maskinbetjening i procesindustrien 5 dage 2 Betjening af pneumatiske styringer for operatører 4 dage 7

9 Tværfagligt uddannelsesforløb på AMU-SYD På AMU-SYD har de netop fået godkendt et nyt mål: 'anvendt bryggeriteknik for operatører'. Dette har de sat sammen med et eksisterende mål: 'rengøring af fødevarevirksomheder' og dermed lavet et uddannelsesforløb rettet mod mikrobryggerierne. Gruppen der har udviklet forløbet, består af en rengøringslærer, en gartner der ved noget om marketing og ølbrygning, og en proceslærer. De arbejder i øjeblikket på at udvikle forløbet ved at supplere med uddannelsesmål inden for medarbejderudvikling og organisationsudvikling. 8

10 AMU-Nordjylland: Proces Der er travlt i industrien i øjeblikket. I Aalborg mærkes dette ved at der er meget lille søgning på de værkstedskurser der udbydes på hjemmesiden. Udbuddet på hjemmesiden er bestemt ud fra: At kurserne er grundlæggende (svarer til den gamle driftsoperatør trin 1 og 2) At lærerne tror der er efterspørgsel At lærerne vurderer et behov At lærerne råder over kompetencerne i lærergruppen Disse kurser er teknisk faglige og uden almene fag eller andre holdningsbearbejdende fag/bløde fag. Når virksomhederne vælger et kort kursus, har de en forventning om et rent teknisk fagligt kursus. Selv om søgningen er lav på de fast udbudte kurser, er det vigtigt de er der da de skaber synlighed, og på den måde kan være en indgang til en konkret kontakt til virksomhederne. Grundstruktur på AMU- Nordjylland? "For os er det en selvfølgelighed at vi tager udgangspunkt i det de kan. Vi har ikke længere hyldevarer". (Proceslærer på AMU-Nordjylland) Procesindustrien er en fælles betegnelse for en række meget forskellige virksomheder. Det er derfor det er svært med en fælles grunduddannelse i efteruddannelsesregi. AMU-Nordjylland har tidligere kørt et 6 ugers kursus for nyledige, med et indhold som lærerne (i samarbejde med et par virksomheder) vurderede var vigtigt for at kunne begå sig som nyansat i procesindustrien. Uddannelsesforløbet indeholdt: Pneumatik El-pneumatik El for operatører Hygiejne for operatører Prøvetagning + 6 dages kursus: 'Produktion og samarbejde', som blev udbudt som enkeltfag på Teknisk Skole. Med den nye regionsopbygning er der ikke længere efterspørgsel på dette forløb. Nogle af de daværende kursister (10 personer) er i dag startet på procesoperatøruddannelsen (1 ½ år). Kurset var basis for at de kunne gøre dette. 9

11 FKBere Fælles kompetencebeskrivelser (FKB) Selv om der med de nye målbeskrivelser ikke er nogen grunduddannelse længere, har lærerne dog nogle uformelle anbefalinger som eksempelvis: On/off kommer før PID regulering PID regulering kommer før sammensat regulering Anvendelse af fjernvisende måleinstrumenter kommer allerførst efterfulgt af PID regulering. (Hvis man ikke ved hvordan man skal måle, kan man ikke regulere) Pakkeoperatør - specialforløb Selv om der ikke længere er noget fastlagt forløb til fx pakkeoperatør, er der i mejeriernes overenskomst indskrevet at de skal bruge pakkeoperatører. Så lærergruppen er i øjeblikket i gang med, sammen med repræsentanter fra fagforeningen og mejerierne, at sammensætte et specialforløb til mejerierne. Der er omkring 31 virksomheder i Nordjylland der har med mejeriproduktion at gøre. Lærergruppen håber på at de kan lave et åbent værkstedsforløb til efteråret som retter sig mod denne gruppe af virksomheder. På den måde kan de måske nå små virksomheder hvor der er en enkelt mand eller to der trænger til et løft. På den måde kan værkstedskurserne blive en del af fødekæden: "Virksomhederne er der, men vi skal finde dem". (Proceslærer på AMU-Nordjylland). Der er ikke længere detailstyring. Det betyder at der skal en 'måltolkning' til hver gang skolen skal udbyde noget. Jo mindre detailstyring, jo mere måltolkning, jo mindre landsmerit kan kursisterne også forvente. (Proceslærer på AMU-Nordjylland). I følge denne lærer, er opgaverne mere specialiserede i industrien i dag. Der er ikke mange brede jobs tilbage. Dette betyder ikke nødvendigvis at de ansatte er dårligere rustet i forbindelse med jobskifte, da der "er færre steder at hoppe hen, men de er til gengæld dygtigere". Den øgede specialisering betyder dog at det kan være svært for virksomhederne at gennemskue og anerkende de kompetencer de ansatte har med. Til gengæld får kursisterne en langt mere målrettet undervisning der har fokus på deres særlige behov. Dette betyder at de har lært stoffet bedre og derfor er i stand til at overføre specialviden til andre områder. "I øjeblikket har vi makrel, kylling osv. De ser maskineriet på hver sin måde, men det kan de sagtens forholde sig til. Det er ikke noget problem". (Proceslærer på AMU-Nordjylland). Uddannelsesforløb - samarbejde med virksomheder Langt de fleste uddannelsesforløb planlægges i samarbejde med en konkret virksomhed og er målrettet virksomhedens behov. 10

12 Lærergruppen har gennem de seneste år udviklet sig hen imod en større tværfaglighed. De har interesseret sig særligt for lean og produktionsoptimering og bruger denne viden hvor de kan. Der er andre steder på skolen hvor lærergruppen arbejder med lean. Det kan dog være svært at bruge disse ansatte fra andre afdelinger på skolen direkte da de ikke altid har fokus på det teknisk faglige inden for det procesindustrielle felt. Dette betyder at proceslærerne ikke altid bliver tilkoblet problemstillinger hvor de kan se der er behov for det. Samarbejde med virksomheder "Det er måske sværere at få anerkendt, men til gengæld får man lige præcis det man skal bruge i dag. De skal ikke sidde og lytte til en masse som de ikke har brug for. Jeg synes virksomhederne er mere tilfredse i dag". (Proceslærer på AMU-Nordjylland). Flere og flere opgaver kommer direkte fra virksomhederne. På AMU-Nordjylland synes de selv de er gode til at komme i kontakt med virksomhederne lokalt. De har tilknyttet en virksomhedskonsulent, som de har et meget fint samarbejde med. Hun åbner ofte dørene til det første møde med virksomheden. Eksempelvis har en større industrivirksomhed netop bedt om at få 28 nye medarbejdere oplært som afløsere gennem et AMUforløb på 10 uger. Her undervises de i: El-pneumatik, pneumatik, sensorer og holdningsbearbejdende kurser. På den holdningsbearbejdende del tager de udgangspunkt i virksomhedens strategi og målsætning og lærer så om kvalitetsstyring ud fra denne. De arbejder også med emner som: Hvordan modtager man en mundtlig besked. Ofte starter de med at lave et kompetenceafklaringsforløb (IKA) på virksomheden. På den måde kvalificeres uddannelsesforløbet og målrettes optimalt. IKA forløbene er også meget gavnlige for lærergruppen da de hele tiden holdes a jour med udviklingen inden for området og kan vejlede virksomhederne bedre. Det meste af undervisningen er fordelt så lidt mindre end halvdelen foregår på skolen, mens lidt over halvdelen ligger ude på virksomhederne. Både IKA og den praksisnære form som undervisningen har, er med til at skabe gode resultater. Fjerkræindustri Eksempler på konkrete forløb Fjerkræindustri: En proceslærer følger de ansatte ude i produktionen. Han laver både et kompetenceafklaringsforløb og kurset 'instruktion og oplæring på procesanlæg' (sidemandsoplæring). Kompetenceafklaringen er med til at kvalificere medarbejderudviklingssamtalen: De ansatte finder ud af: "Hvad er det for nogle ting som 11

13 jeg ikke er så god til" og "hvor er det jeg skal styre hen med uddannelse". Det er også givtigt for virksomheden da den får et mere helt billede af hvor der skal sættes ind med uddannelse. Staldrengøring Medicooperatør Staldrengøring: De er i gang med at planlægge et forløb omkring staldrengøring. Proceslærerne har hygiejnedelen. Medicooperatørforløb: 10 dages grundforløb (Betjening af procesanlæg under GPM og ISOregler), 5 dage lean og samarbejde og 15 dage pakkeri og montage. Her kombineres nogle grundlæggende teknisk/faglige fag med nogle bløde fag: statistik og validering (prøvetagning og driftsanalyse for operatører.) 12

14 Københavns Tekniske skole (KTS): Proces Medicoforløb På KTS udbydes et medicoforløb samt proces- og industrioperatøruddannelsen. Medicoforløbet er en slags grunduddannelse der giver merit til proces- og industrioperatøruddannelserne. Nedenfor ses Medicoforløbets struktur: Grundkursus Betjening af anlæg 2 uger V a l g t e m a e r Lean 1 uge Statistiske beregninger og kvalitetsstyring 1 uge Videndeling 3 dage Kommunikation og samarbejde 1 uge S p e c i a l e r Basisproduktion 3 uger Kvalitet QC 2 uger Pakkeri og montage 3 uger Medicoplast Steril batch Tabletanlæg 2,6 uger 3 uger 1 uge Dette forløb kører som et fast forløb (med løbende justeringer) som alle nye medarbejdere inden for medicinalindustrien skal følge. Der er kommet flere hundreder gennem uddannelsen hvert år de senere år. Undervisningen foregår med udgangspunkt i medicinske fagudtryk, men er åben for andre deltagere der har brug for et grundlæggende forløb rettet med procesindustrien: "For måling er jo måling". Specialerne er dog oprettet ud fra et ønske fra medicinalindustrien, men kan også anvendes inden for andre typer af industri. I øjeblikket er situationen dog den at næsten alle ansatte inden for medicinalindustrien har fulgt medicoforløbet. Det betyder at medico kører på et vedligeholdelsesniveau, således at kun nyansatte starter på forløbet. 13

15 Industrioperatøruddannelsen Industrioperatøruddannelsen I stedet er der i dag vækst i industrioperatøruddannelsen. Industrioperatøruddannelsen er en arbejdsorganiseringsuddannelse som udelukkende kører som efteruddannelse for voksne. Hovedformålet er at kunne organisere sit arbejde. Den indeholder både teknisk/faglige fag og de mere bløde. De gamle betegnelser drifts- og pakkeoperatør trin 1,2 og 3 sidestiller KTS med medicoforløbet. Det er ikke helt det samme, men metodikkerne er meget ens: "Så skifter vi bare lidt med eksemplerne".(proceslærer på KTS). De får så merit og kan blive industrioperatør på 29 uger i stedet for 38 uger. Det er vigtigt at deltagerne kan det grundlæggende inden for styringsteknik, arbejde med elektricitet, produktionskemi, on/off, anvendelse af lokale måleinstrumenter, fjerntliggende måleinstrumenter og dokumentation. Hvis de mangler noget for at have et fuldt driftseller pakkeoperatørforløb, må de supplere med kurser på medicoforløbet. Det er blevet indskrevet i medicinalvirksomhedernes medarbejderkrav at nøglemedarbejdere skal have en industrioperatøruddannelse. Medarbejdere der allerede har et medicoforløb, får merit for 9 uger, således at industrioperatøruddannelsen varer 29 uger i stedet for 38 uger, som normalt. Procesoperatør Procesoperatør Procesoperatøruddannelsen varer 2½ år og deltagerne kan få merit for både medicoforløb, de gamle drifts- og pakkeoperatør trin 1,2 og 3 og/eller et industrioperatørforløb. Et eksempel er en københavnsk virksomhed som vil lade deres industrioperatører videreuddanne sig til procesoperatører. På den måde vil de kvalificere deres medarbejdere til at udføre andre opgaver i vinterhalvåret, hvor de ellers ikke har arbejde til deres medarbejdere. Fremtidige planer I øjeblikket er lærerne i gang med at planlægge to åbne værkstedsøjler: Et værkested med styringsteknik og et med regulering og proces. Værksstederne er fælles for pakkeri og drift. Grunden til at værkstederne adskilles, er at det er forskellige lærere og forskelligt udstyr der kræves. Desuden vil KTS gerne udbyde værkstedskurserne som efteruddannelsesblokke der kan tages inden for Metalindustriens Efteruddannelse (ME). ME ligger på et højere niveau hvor deltagerne får et såkaldt 'tillært svendebrev'. Men selv om deres slutmål er skarpere beskrevet og de skal kunne noget som en ufaglært pro- 14

16 cesarbejder ikke skal, kan de godt arbejde i samme værksted med det samme udstyr. FKB Denne lærer tror ikke at de nye målbeskrivelser skaber større uigennemsigtighed for virksomhederne. I stedet fokuserer han mere på de fordele der er: Tidligere skulle de ansatte på 6 ugers kursus når de skiftede fra produktion til pakkeri, uanset at de 4 uger var de samme. Nu gennemgår de kun de relevante forløb: "Alle presser på med at få at vide hvad det svarer til i det gamle. Men det er aldrig det der har været intentionen. Selvfølgelig er der grundforløb plus minus afhængende af vedkommendes jobprofil i virksomheden. Men det er ikke hensigten at tale i niveauer." (Proceslærer på KTS) På KTS laver de ikke IKA, men skal lave realkompetencevurderinger, gennem deltagernes forløb, således at forløbene eventuelt afkortes: "Du må gerne afkorte tiden, men ikke forlænge". (Proceslærer på KTS). Typisk har KTS ikke undervist almene fag: Sprog og regning. Men de er netop nu i gang med at planlægge et forløb for en stor gruppe af anden etisk herkomst for en virksomhed. De skal undervises i 32 uger plus sprog og regning. Dette har der ikke været behov for før. Den typiske procesmedarbejder i København er kendetegnet ved et højt alment uddannelsesniveau. 75 % har en faglig uddannelse såsom fx tømrer eller smed. Så der har traditionelt ikke været brug for de almene fag. 15

17 Opsamlende på procesområdet AMU-SYD, AMU-Nordjylland og KTS Grundstruktur: Fra det konkrete mod det abstrakte Fælles for de tre uddannelsessteder er at de ikke benævner en grunduddannelse da dette ikke er intentionen med den nye moduliserede struktur. De er dog alle steder i stand til at pege på nogle mere grundlæggende fag inden for procesindustrien som svarer til det der tidligere hed drifts- og pakkeoperatør trin 1,2 og 3. En grundstruktur starter typisk med de mere grundlæggende målbeskrivelser som er mest procesnære. Soklen, der giver en bred indføring og gør det muligt for nye inden for fagområdet at varetage grundlæggende funktioner på et procesanlæg. En lærer nævner også terminologien, at de ansatte får en indføring i hvilket sprog og hvilke begreber man bruger og på den måde kan begå sig. Fra de generelle mod det specifikke Fra det enkle mod det komplekse Efter de grundlæggende fag bygges der ovenpå med mere abstrakte kvalifikationer. Det er ikke længere procesnært, men der bygges et billede op af processen og her handler fagene om at programmere, styre og regulere dette billede. På KTS er overbygningen desuden karakteriseret ved en specialisering: Efter det grundlæggende og procesnære har deltagerne på et Medicoforløb mulighed for at specialisere sig inden for en bestemt gren af medicinalindustrien. Til sidst er det også typisk at strukturen bevæger sig fra det mere enkle mod det mere komplekse. Fx kommer anvendelse af digitale PLC ere naturligt før anvendelse af analoge PLC ere og PID regulering kommer naturligt før sammensat regulering. Selv om strukturen nogle steder er tydeligere end andre steder, er det vigtigt at slå fast at den ingen af stederne blev opfattet som fast. Også AMU-SYD lægger vægt på at strukturen mest af alt er et samtaleredskab og har til formål at gøre udbuddet overskueligt og på den måde få en god kontakt med virksomhederne. Samarbejde med virksomhederne Alle lærerne bruger meget tid på opsøgende kontakt til virksomhederne. Dette gælder måske især AMU-SYD og AMU-Nordjylland, og handler nok om at disse skoler har et opland med mange små og mellemstore virksomheder. Selv om der er lav tilslutning til de åbne værkstedskurser, der udbydes på hjemmesiden, har de dog den funktion at de synliggør uddannelsesudbuddet og er vigtige at beholde som undervisningsform for især små og mindre virksomheder, der ofte kun har en eller to medarbejdere der mangler at blive opkvalificeret på et ganske bestemt område. 16

18 Kurserne på hjemmesiderne er næsten alle teknisk faglige, og den almene dimension er fjernet da lærerne ikke vurderer at disse efterspørges på korte forløb, hvor kun nogle af medarbejderne fra en virksomhed deltager. Tendens til specialisering Alle tre skoler nævner en klar tendens til specialisering. Virksomhederne ønsker uddannelsestilbud der er målrettede efter deres behov. I denne optik giver moduliseringen mange nye muligheder for at imødekomme disse ønsker. Flere nævner at virksomhederne er mere tilfredse i dag end tidligere da de får netop den opkvalificering af deres medarbejdere de ønsker. Samtidig er det dog også sværere at overskue mulighederne og et tæt samarbejde mellem lærere og virksomheder giver de bedste resultater. Når kravene til beskrivelsen af målene lempes, bliver det, i følge nogle af lærerne, samtidig sværere at opnå landsmerit. Det bliver mere uoverskueligt hvad det konkret er en deltager sidder med et bevis på at kunne. Dette kan også være et problem for arbejdsgiverne, da det bliver en mere krævende øvelse at gennemskue og sammenligne medarbejdernes kvalifikationer, hvis de beskrives mere forskelligartet. IKA Nordjyllands erfaringer med IKA er meget positive, dels får lærerne opdateret deres viden om hvad der sker i virksomhederne hvilket gør dem til bedre rådgivere, og dels får de ansatte en større klarhed over egne kompetencer og kan tydeliggøre egne uddannelsesønsker. Endvidere får virksomheden et mere helt billede af de ansatte, som kvalificerer deres uddannelsesinitiativer. Problemet med IKA-forløbene er at de ikke giver ret høj VEU-godtgørelse. Det er således ingen god forretning for virksomhederne eller skolerne. Det kan derfor være fristende for virksomhederne at fravælge disse forløb. De almene fag indgår ikke længere automatisk i et uddannelsesforløb. Det betyder at fristelsen til at vælge dem fra kan være stor. Det er dog ikke helt entydigt om de i stigende grad faktisk bliver valgt fra. På AMU- Nordjylland er det deres erfaring at de bløde fag vælges fra på de kortere kursusforløb. Men at udbuddet af bløde fag er en forudsætning for at kunne sælge de konkrete uddannelsesforløb hos virksomhederne. Det kunne yderligere se ud som om der er en tendens til at interessen for de traditionelle almene fag (brandslukning, faglig regning, førstehjælp, samfundsfag) er dalende, mens der kommer nye bløde fag til som lean, kommunikation og samarbejde. Dog er det ikke entydigt da KTS netop har fået en større opgave med en del sprog. De steder hvor denne tendens slår igennem, kan være steder hvor lærergruppens kompetencer også har bevæget sig hen imod nye fagområder. 17

19 Tværfaglighed På alle tre skoler arbejder lærerne i en stigende grad tværfagligt. På AMU-SYD er det mest som et samarbejde med andre faggrupper, mens AMU-Nordjylland selv har opkvalificeret lærergruppen og arbejder meget med fx lean i dag. Fordelene er at skolerne på den måde kan matche et mere komplekst behov for uddannelse da de selv dækker bredere og dermed kan give uddannelsesmæssig vejledning på en bredere basis. Dette kan også være med til at skabe nye opgaver og åbne for at dække nye uddannelsesbehov i industrien. Et andet vigtigt aspekt af lærernes tværfaglighed er at de på den måde måske er med til at fremtidssikre medarbejdernes kvalifikationer: De gøres bredere og bedre rustet til at skifte/udvide jobområde, da lean er et optimeringsprincip der kan anvendes inden for mange fagområder. Risikoen ved ikke selv at dække det tværfaglige kan være at de bløde fag løsrives fra det teknisk faglige. De der har kompetencer inden for de bløde fag, knytter det ikke til det teknisk faglige, og de der har kompetencer inden for det teknisk faglige, knytter ikke denne viden til de bløde fagområder. 18

20 Et virksomhedsperspektiv Partnerskaber mellem skoler og virksomheder Ny fleksibilitet Et virksomhedsperspektiv på proces De tre virksomheder er enige om at være glade for den udvikling der er sket inden for AMU i løbet af de senere år. De synes generelt at AMU-lærerne er meget dygtige og kvalificerede sparringspartnere når de skal planlægge efteruddannelsesaktiviteter. De har alle et tæt samarbejde med AMU-lærerne omkring planlægning af efteruddannelse, et samarbejde som er blevet bedre de senere år. En virksomhed fortæller at Medicoforløbet, som de anvender til alle nyansatte, i en periode kørte dårligt. De ansatte blev dårligt forberedte før kursusstart, mange ansatte fik de forkerte kurser og opfølgningen og muligheden for at anvende den nyerhvervede viden i praksis var dårlig. Det var ikke lærerne der var dårlige, men samspillet mellem skole og virksomhed som ikke fungerede. Virksomheden valgte at rette fornyet fokus på uddannelsen og inviterede AMU-lærerne til at deltage i nye planlægninger af uddannelsesinitiativer, samtidig med at de selv mødte op til kursusevalueringerne. Dette tættere samarbejde har betydet at virksomheden i dag er meget mere tilfreds med kvaliteten af undervisningen. Alle tre virksomheder er glade for den fleksibilitet der ligger i opsplitningen i målbeskrivelser. Det giver dem bedre muligheder for at sammensætte uddannelsesforløb der passer til deres konkrete behov. To af virksomhederne peger dog samtidig på at det er noget uoverskueligt med alle disse målbeskrivelser. Disse to nævner at de er glade for at indgå i et samarbejde med AMUlærerne, hvor de kan komme med nogle konkrete anbefalinger til forløb. Konkret nævnes de gamle uddannelser driftoperatør 1,2 og 3, hvor virksomheden i starten havde lidt svært ved at oversætte disse gamle betegnelser til de nye målbeskrivelser: Hvad svarer til hvad. I den forbindelse kom en lærer ud og gav dem et tiltrængt overblik. Flere af virksomhederne peger også på at processen med at få beskrevet, godkendt og implementeret nye mål i dag går hurtigt. På det område er systemet god til at håndtere forandringer. Er fleksibiliteten stor nok? De tre virksomheder er enige om at fleksibiliteten er stor. AMU-lærerne er meget imødekommende og indretter sig i vid udstrækning på at lave praksisnær undervisning. En af virksomhederne nævner dog et par områder hvor samarbejdet stadig giver problemer: Det er svært at sende 16 mand af sted på kursus, og ofte betyder en sygemelding at et kursus aflyses. To virksomheder nævner ønsket om en mulighed for at betale den ekstra udgift og så kunne sende 10 eller 12 mand af sted. 19

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Rynkeby Foods A/S Idégrundlag: Rynkeby Foods A/S udvikler, producerer og afsætter frugtbaserede fødevarer Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Mest attraktive produktionsvirksomhed på Fyn

Læs mere

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg Medicooperatør -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Medicooperatør Medicooperatøren er en serie af kurser designet til at give en grundlæggende viden til nyansatte i medicinalindustrien

Læs mere

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling forord TRIVSEL VÆKST OG UDVIKLING Kompetente veluddannede medarbejdere er afgørende for trivsel, vækst og udvikling i enhver virksomhed og organisation.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør BEK nr 556 af 28/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.96T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 240 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Pakkeriuddannelse 2005

Pakkeriuddannelse 2005 Uddannelses Udvalget for Ufaglærte 3 U Et uddannelsesudvalg mellem DDFF og KAD, SID og Lager- og Handel 3U Pakkeriuddannelse 2005 Driftoperatør Procesautomatik Se mere om vores uddannelser på vores nye

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Industri- og proceskurser

Industri- og proceskurser B e tj e n i n g a f p r o c e s a n l æ g Pa k k e r i o g m o n ta g e p lc g r u n d l æ g g e n d e s t y r i n g s t e k n i k Industri- og proceskurser A r b e j d s m a r k e d s u d da n n e l

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2749 Titel: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Kort titel: Kran Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Undervisningsmaterialer XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Målbeskrivelse XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Side 1 af 3 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: Titel: Kort titel:

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2761 Titel: Opbygning og drift af offshore installationer Kort titel: offshore inst. Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri. Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg

Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri. Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Torsdag den 16. juni 2016 kl. 10.00-14.00 På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg Udviklingsudvalgets medlemmer: Medlemmer udpeget af DI:

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Procesoperatør 2008. -på Processkolen i Kalundborg

Procesoperatør 2008. -på Processkolen i Kalundborg Procesoperatør 2008 -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Procesoperatør En procesoperatør arbejder med produktion indenfor procesindustrien. Procesindustrien omfatter f. eks. medicinalvarefabrikker,

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN SSK REFERAT FRA MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 7. JUNI 2012 KL. 10.00-12.30 HOS GÅSDAL BYGNINGSINDUSTRI, BÆKGÅRDSVEJ 40, 6900 SKJERN VI MØDES VED RECEPTIONEN EFTER MØDET ER DER FROKOST

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Pakkeriuddannelse. efterår 2002. Nyt!! Driftsoperatør styringer / reguleringer

Pakkeriuddannelse. efterår 2002. Nyt!! Driftsoperatør styringer / reguleringer 3 Pakkeriuddannelse efterår 2002 Nyt!! styringer / reguleringer 3 Sekretariat: ddannelseschef Hanne Hampe-Mogensen Tlf. 3397 4000 Fax. 3314 2325 DDFF ddannelse, Skindergade 7, 1159 København K E-mail:

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest Teknologicenter Forår 2015 Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid Produktion og udvikling euc nordvest Grundlæggende robotkendskab Robotter i industrien for operatører Varighed: 2 dage AMU 42838 Efter

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

industri operatør uddannelsen

industri operatør uddannelsen industri operatør uddannelsen Hvad er en industrioperatør? industrioperatøren har overblik over processerne i produktionen og har en grundlæggende forståelse af, hvordan produktionen kører i en industrivirksomhed.

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesoperatører arbejder med produktion af mange forskellige produkter, som er en vigtig del af vores hverdag. Det er for

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

EUC Syd 304 188 30 522 Københavns Tekniske Skole 37 16 52 105 Learnmark Horsens 309 17 52 378 Mercantec 44 47 119 210 Tradium 175 180 237 592

EUC Syd 304 188 30 522 Københavns Tekniske Skole 37 16 52 105 Learnmark Horsens 309 17 52 378 Mercantec 44 47 119 210 Tradium 175 180 237 592 (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Bilag 5.2 AO kursusaktivitet fordelt på hovedskoler 2011 2012 2013 Total AMU Nordjylland 122 254

Læs mere

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 91 Processer ved fremstilling af non-food produkter 911 Beskæftigelsesudsigter af produktionen og flytning af en del af produktionen til udlandet senere år

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker Til brug for praktikperioden i virksomheden forud for 1. skoleperiode. Praktik i virksomheden Praktikvejledning bruges som redskab til at sikre, at eleven opnår de praktikmål, som er beskrevet for uddannelsen

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service December 2014 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service September 2014 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hvad ønsker gæsterne?

Hvad ønsker gæsterne? God service Hvad ønsker gæsterne? God pris God beliggenhed Rene værelser, ja tak! Housekeeping med god kvalitet og service Rengøringsassistenter er en væsentlig ressource på et hotel! At gøre rent er ikke

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet Rengøringskurser for professionelle Rengørings- og hygiejneområdet 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov Uddannelse i bedre arbejdsmiljø Kurser efter virksomhedens behov 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Industrioperatør uddannelsen

Industrioperatør uddannelsen Skive Tekniske Skole Industrioperatør uddannelsen Industrioperatør En industrioperatør arbejder med produktionsmaskiner. På skolen lærer du om de forskellige typer maskiner og anlæg, der styres af computere.

Læs mere

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov 2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov A. HAKL har truffet en strategisk beslutning om at skabe større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i kursusudbuddet: Digital læring skal gøre

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Fra Industrioperatør til Procesoperatør

Fra Industrioperatør til Procesoperatør Fra Industrioperatør til Procesoperatør -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Procesoperatør Industrioperatører der ønsker at blive procesoperatør, kan gennemføre uddannelsesforløbet

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse

Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse August 2015 Danske Erhvervsskoler Lederne (DE-L) har i juni 2015 gennemført en undersøgelse om erhvervsskolernes udbud og aktivitet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? SWOT- Hvad fandt vi ud af i 2012? A Styrker - Relevante kurser - amukurs.dk - LUU og UU medlemmer = fagligt netværk i brancherne Svagheder - UU ernes sammensætning:

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Juni 2016 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Hvordan kan man bruge automatikteknikerlærlinge i virksomheden? Ved faglig pædagogisk leder Gitte Clemmensen, TEC

Hvordan kan man bruge automatikteknikerlærlinge i virksomheden? Ved faglig pædagogisk leder Gitte Clemmensen, TEC Hvordan kan man bruge automatikteknikerlærlinge i virksomheden? Ved faglig pædagogisk leder Gitte Clemmensen, TEC 1 Hvad kan automatikteknikerlærlinge? Opbygger, fejlfinder og reparerer elektromotorer,

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et VVS - en ergitek nik Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere