Systematisk samarbejde om kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systematisk samarbejde om kvalitet"

Transkript

1 Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk Marie Lund Nielsen Jakob Hansen Louise Stage Pernille Sommer

2

3 Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk Marie Lund Nielsen Jakob Hansen Louise Stage Pernille Sommer Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport

4 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2009 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) ISSN DSI rapport Foto: Stuegang hos syg pige, Kort og Billedsamlingen, Det kgl. Bibliotek Omslag: Peter Dyrvig Grafisk Design Design: DSI

5 Forord Personalepolitik og udvikling af kvaliteten af ydelserne er to forhold, der har været på dagsordenen i det danske sygehusvæsen gennem en række år. Begge forhold er relateret til ledelse, og det er denne undersøgelses formål at søge at belyse, hvilken sammenhæng der er mellem de to fænomener set fra sygehusgulvet forstået som de erfaringer, som ledere og medarbejdere på fire medicinske sengeafsnit gjorde rede for i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen indgår som led i en række af undersøgelser i Dansk Sundhedsinstitut om de organisatoriske forhold på sygehusene. Dette omfatter bl.a. den fokusering på mødet mellem de formelle forhold og regler, som fx udgøres af personalepolitikken og den daglige ledelsesmæssige praksis, som den ses i de initiativer, der tages hver dag af ledere på afdelingsniveau. Undersøgelser som denne sætter fokus på den daglige indsats for at sikre et godt tværfagligt samarbejde, sammenhængende patientforløb og dermed at opnå en god faglig kvalitet. Projektet Systematisk samarbejde om kvalitet er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Sundhedsinstitut, det nu nedlagte sekretariat for projektet Den gode Medicinske Afdeling (DGMA) og Partssamarbejdet, som udgøres af et samarbejde mellem Danske Regioner, Det kommunale Kartel, Sundhedskartellet, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Projektet er finansieret af Partssamarbejdet og Dansk Sundhedsinstitut. Projektets styregruppe har bestået af: Praktiserende læge Jørgen Steen Andersen, konsulent for DAK-E og tidligere projektleder for Den Gode Medicinske Afdeling Seniorkonsulent Kirsten Gregens Dalsjö, Yngre Læger, Partssamarbejdet Chefkonsulent Mie Andersen, FOA, Partssamarbejdet. Rapporten har gennemgået eksternt review ved: Ledende overlæge, dr.med. Peter Lange, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Lektor, ph.d. Anne Reff Pedersen, Center for Health Management, Institut for Organisation, Copenhagen Business School. Henrik Hauschildt Juhl Vicedirektør Dansk Sundhedsinstitut Forord 3

6 4 Systematisk samarbejde om kvalitet

7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Indledning Formål og problemstilling Formål Problemstilling Undersøgelsesspørgsmål Baggrund for projektet Den gode medicinske afdeling Tværsnitsundersøgelser Interviewundersøgelse blandt DGMA-afdelinger Partssamarbejdet SUS Samspil mellem DGMA og Partssamarbejdet Teori og metode Forhandlet orden som teoretisk perspektiv Personalepolitik som resultat af forhandling Metode Rekruttering af afdelinger Begrebet personalepolitik Personalepolitik som begreb - en del af personaleledelse Personalepolitikkens historie Aftaler og praksis Personalepolitik og ledelse på sygehuse Personalepolitik i denne analyse Litteratur Personalepolitik og tværfaglig kvalitet Tværfaglige teams Teamet og behovet for kulturudvikling Holdninger til tværfaglighed og teamwork Forandringsledelse og tværfaglighed Ledelse i skabelsen af tværfaglighed i teams Udvikling og holdningsbearbejdelse i teamarbejdet Ledelse og kultur Sammenfattende om litteraturen Beskrivelser af fire cases Afsnit A Organisering af arbejde og samarbejde Arbejdet med kvalitet på afsnittet Den formelle personalepolitik Det tværfaglige element Indholdsfortegnelse 5

8 7.1.5 Ledelse og personalepolitisk praksis Personalepolitik og arbejdet med kvalitet Afsnit B Organisering af arbejde og samarbejde (og stuegang) Hvordan er der arbejdet med kvalitet på afdelingen? Den formelle personalepolitik Det tværfaglige element Personalepolitik og arbejdet med kvalitet Afsnit C Organisering af arbejde og samarbejde (og stuegang) Arbejdet med kvalitet på afdelingen Den formelle personalepolitik Ledelse og personalepolitisk praksis Personalepolitik og arbejdet med kvalitet Afsnit D Organisering af arbejde og samarbejde Arbejdet med kvalitet Den formelle personalepolitik Det tværfaglige element Ledelse og personalepolitisk praksis Personalepolitik og arbejdet med kvalitet Tværgående analyse Den aftalte personalepolitik Personalepolitikken som skriftlig aftale Den personalepolitiske praksis og personaleledelse Personalepolitik og ledelse Tværfaglighed i personalepolitikken Kvalitet, tværfaglighed og personalepolitik Forhandling Sammenhængen mellem sociale arenaer for personalepolitik og kvalitet En aktiv personalepolitik? Litteraturliste Bilag I: Søgeprofil i litteratursøgning Systematisk samarbejde om kvalitet

9 Resumé Denne undersøgelse fokuserer på sammenhængen mellem den aftalte og praktiserede personalepolitik på sygehusene og de ledelsesmæssige initiativer, der bliver taget på sygehusafdelinger i forbindelse med udviklingen af tværfaglighed og kvalitet. Undersøgelsen omfattede fire sygehusafdelinger, der alle har opnået gode resultater ved deltagelse i det landsdækkende projekt Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA). Undersøgelsens antagelse var, at der kunne identificeres konkrete ledelsesmæssige initiativer på de fire afdelinger, som havde betydning for kvalitet og tværfaglighed og samtidig havde sit grundlag i den vedtagne personalepolitik. Der er gennemført dataindsamling på de fire afdelinger, som har fokuseret på dokumenter, observationer og interviews. Forholdet mellem ledelse, kvalitet og personalepolitik Undersøgelsens formål er at afklare, om der med den aftalte personalepolitik tilføjes elementer til de ledelsesmæssige initiativer, der tages vedrørende tværfaglig kvalitet. Undersøgelsen forsøger at knytte en forbindelse mellem forhold, der alle har en ledelsesmæssig relevans i organisationer, som er præget af faggruppernes relative autonomi og professionelle engagement. Den fælles ledelsesmæssige relevans er imidlertid ikke nogen garanti for, at der rent faktisk er skabt en sammenhæng mellem disse forhold. Der kan argumenteres for, at kvalitet, tværfaglighed og personalepolitik har forskellige udgangspunkter i forhold til det ledelsesmæssige perspektiv. Den faglige kvalitet udgør kernen i faggruppernes selvforståelse og identitet. Det ledelsesmæssige perspektiv består i at koble faggruppernes autonomi og engagement til den ledelsesmæssige strategi, der er lagt, og de mål for fx en sygehusafdeling der er opstillet. I forlængelse af dette vil det tværfaglige samarbejde indgå som et element, der skal styrkes for at sikre kvalitet og udvikling. Over for dette står personalepolitikken som et fælles grundlag for en række forhold på arbejdspladsen, som er aftalt mellem repræsentanter for ledelsessiden og medarbejdersiden. Det særlige ved personalepolitik er således, at den skal kunne dække alle typer af faggrupper og samarbejdsrelationer inden for sygehusene. Spørgsmålet for undersøgelsen blev derfor, om det brede perspektiv, der ligger bag personalepolitik, kunne indgå på en meningsfuld måde i et samspil med den ledelsesindsats, som var forbundet med den faglige kvalitet og faggruppernes engagement. Dette krævede en gennemgang af de aftalte personalepolitiske grundlag inden for sygehusvæsenet generelt og på de medvirkende sygehusafdelinger specielt. Personalepolitik er blevet en fast del af aftalerne mellem ledelses- og medarbejdersiden om en række forhold i sygehusvæsenet. Der eksisterer personalepolitiske grundlag for hvert sygehus og/eller region. Der er store sammenfald i indholdet mellem de enkelte aftaler i regionerne. Personalepolitikken på sygehusene omfatter så forskelligartede emner som værdigrundlag, regler vedrørende ansættelse og afskedigelse, seniorpolitik, barselspolitik, Resumé 7

10 gensidig information og kommunikation, uddannelse og kompetenceudvikling, orlov, sundhed og trivsel, fravær, medarbejderfastholdelse, alkohol og rygning etc. samt mere eksotiske emner som power-nap politik. Politikken har oftest bestået af en række grundlæggende hensigter vedrørende de inddragede emner suppleret med egentlige regler, hvor det er fundet muligt eller hensigtsmæssigt. Personalepolitikken har også omfattet pligter, det var aftalt at pålægge såvel ledelse som medarbejdere. De fire cases Personalepolitik og kvalitet De fire cases viste, at den aftalte personalepolitik kunne relateres til tværfaglighed og kvalitet, da personalepolitikken omfattede emner som kompetenceudvikling, samarbejde etc. Det var dog ikke muligt i nogen af de fire cases at pege på noget element i de aftalte personalepolitiske grundlag, som konkret omhandlede, hvordan tværfaglighed og kvalitet kunne styrkes. Dette svarer til de erfaringer med hensyn til den personalepolitiske praksis, der fremkom blandt ledere og medarbejdere gennem undersøgelsen. Ses der omvendt på en række af de ledelsesmæssige initiativer, som havde til formål at styrke kvalitet og tværfaglighed, er det muligt at finde eksempler på, at disse havde relevans for personalepolitikken. Dette har været tilfældet, når et ledelsesmæssigt initiativ vedrørende kvaliteten af behandling og pleje har haft betydning for samarbejde, kompetencer mv. Et eksempel på dette var etablering af teamstruktur på en sengeafdeling, som havde til formål at øge den tværfaglige sammenhæng i tilbuddene til patienterne. Et andet eksempel omhandlede udvikling af stuegangsfunktion og kontaktpersonordninger. Endelig omhandlede et eksempel den gennemgående tendens til at etablere teamledelser for fx sengeafsnittene, hvor den placering, som den lægelige teamleder placeres i, relateres til kvalitet og tværfaglighed og samtidig har betydning for den personalepolitiske praksis. Som forholdene er fremstået på de fire afdelinger, har personalepolitikken ikke haft rollen som fællesnævner i forhold til udvikling af tværfaglig kvalitet. Arbejdet med kvalitet og kvalitetsudvikling er det tema, som bringer tværfaglighed og udvikling af denne på banen. Baggrunden for udvikling af teamfunktionen, for udvikling af kompetencer hos social- og sundhedsassistenter, tværfaglig undervisning mv. blev begrundet i ønsket om forbedring af den faglige kvalitet. Den primære løftestang til udvikling af tværfagligheden bestod i initiativerne til udvikling af den faglige kvalitet, mens personalepolitikken var sekundær i denne sammenhæng. Personalepolitisk praksis Når personalepolitikkens indhold anvendes konkret, skabes en personalepolitisk praksis, som indgår i den ledelsespolitik, der fx anvendes på et sengeafsnit på et sygehus. På de fire sengeafsnit i undersøgelsen indgik personalepolitikkens hensigter, værdier og regler derfor som et led i de muligheder, som ledelsen havde for at tage initiativer på de aftalte områder. I undersøgelsen pegede ledelsesrepræsentanter på, hvordan personalepolitikken spillede en aktiv rolle i en række konkrete sammenhænge, fx forbundet med, at ledelsen stod over for problemer med mobning eller stort sygefravær. Der var også andre eksempler på, at der var et behov for at kunne anvende de personalepolitiske regler for håndtering af konkrete situationer. 8 Systematisk samarbejde om kvalitet

11 De interviewede forbandt primært personalepolitik med strukturer som fx medarbejderudviklingssamtaler, eller som emner der tages op ved specifikke medarbejdermøder. Der blev peget på, at der eksisterede en personalepolitisk praksis på de fire afdelinger, herunder også strukturer for medarbejderudvikling (og de tilhørende samtaler), kompetenceudvikling mv. De ledere og medarbejderne, der blev interviewet i undersøgelsen, oplevede til gengæld ikke, at personalepolitikken og den personalepolitiske praksis hang samme med afdelingernes daglige tværfaglige samarbejde eller sikringen og udviklingen af den faglige kvalitet. Standarder for kvalitet Den tresidede relation, der udgøres af personalepolitik, kvalitet og tværfaglighed, var drevet af ønsket om udvikling af den faglige kvalitet. Det kan efterfølgende diskuteres, i hvilket omfang den øgede anvendelse af metoder til kvalitetsudvikling, som har været baseret på brugen af standarder for kvalitet, har øget udviklingen af tværfaglighed i arbejdet med faglig kvalitet. Ses der på arbejdet med Den Gode Medicinske Afdeling på de fire sengeafsnit, var der meget varierende tolkninger af, om denne indsats havde haft betydning for kvalitet og tværfaglighed. Der var dog eksempler på, at der var taget konkrete initiativer til udvikling af den faglige kvalitet ud fra DGMA s tilbagemeldinger om opfyldelse af kvalitetsstandarderne. Deltagelse i Det Nationale Indikatorprojekt havde på nogle afdelinger haft en tilsvarende effekt, idet NIP s indikatorer havde fungeret som løftestang for det tværfaglige kvalitetsarbejde. Det er en rimelig antagelse, at den øgede brug af standardiserede procedurer og retningslinjer i udviklingen af den kliniske kvalitet potentielt kan have betydning for kravene til samarbejde, da behovet for fælles beslutninger om fremgangsmåder og procedurer udvides. Herunder hører også kravene til at følge retningslinjer vedrørende samarbejde, som de kunne være nedfældet i en fælles personalepolitik. Ledelse At der alligevel er forekommet ledelsesmæssige initiativer med en personalepolitisk relevans, ses dog eksempelvis i de initiativer, der blev taget til forbedring af teamfunktionen gennem forskellige teambuilding aktiviteter. En række ledelsesmæssige initiativer medvirkede på denne måde til at give personalepolitikken et praktisk indhold. Udviklingen af tværfaglighed blev støttet gennem ledelsesmæssige initiativer, der trak på det personalepolitiske fundament sideløbende med den organisationskultur og den ledelsespraksis, som organisationen sengeafsnittet var præget af. Undersøgelsens samlede konklusion vedrørende ledelse peger dog overvejende på, at det er medarbejdernes oplevelse af, at de ledelsesmæssige initiativer har et indhold af faglig relevans, som er den primære forudsætning for udvikling. Hvis de målsætninger, som ledelsen opstiller, skal realiseres, peger undersøgelsen på, at ledelse skal tage udgangspunkt i, at den professionelle faglighed er kernen i faggruppernes identitet. De organisatoriske ændringer, som skal gennemføres, har derfor størst mulighed for at lykkes, hvis de forbindes med og kommunikeres via de opfattelser af faglig relevans, som medarbejderne identificerer sig på baggrund af og agerer ud fra. Skal der derfor etableres en stærkere forbindelse mellem personalepolitik og kvalitet på sygehusene, og skal der skabes en personalepolitisk praksis, der i højere grad støtter Resumé 9

12 udviklingen af kvalitet og tværfaglighed, må personalepolitikken målrettes mod dette. Personalepolitikken skal muligvis i denne sammenhæng have et større lokalt element, så den fælles indsats for bedre kvalitet på fx en sygehusafdeling forbindes med de aftalemuligheder, der ligger lokalt om at styrke kompetenceudvikling og samarbejdsformer efter netop de behov, der kan opnås enighed om eksisterer på netop den specifikke afdeling. Dette indeholder en videreudvikling af den eksisterende personalepolitiske platform, hvilket i videre forstand indebærer, at der skal foretages en udvidelse af ledelsens anvendelse af initiativer baseret på principperne bag Human Resource Management (HRM). Forhandling om kvalitet og personalepolitik Effekten af et initiativ, der indebar, at den faglige kvalitet skulle udvikles gennem personalepolitiske tiltag, vil afhænge af faggruppernes accept, som skabes ud fra, om faggruppernes medlemmer finder, at forslagene er meningsfulde. Den kommende landsdækkende introduktion og lancering af Den Danske Kvalitetsudviklingsmodel kan potentielt styrke tværfagligheden yderligere, forudsat at initiativet opleves som meningsfuldt af faggrupperne på sygehusene. Personalepolitikkens status af at være et resultat af formelle forhandlinger mellem repræsentanter for henholdsvis ledelse og medarbejdergrupper i samarbejdssystemet placerer denne naturligt som et eksempel på opnåelse af en forhandlet orden mellem grupper af interessenter. Som det er fremgået af undersøgelsen, foregår disse forhandlinger dog inden for en bestemt social arena. Denne arena udgøres af generelle værdier og regler for, hvordan parterne på arbejdspladsen skal forholde sig over for hinanden. Den sociale arena består derfor af de generelle bestemmelser, der kan opstilles for at fremme de organisatoriske forhold som kommunikation, fastholdelse etc. Til gengæld viser undersøgelsen, at den sociale arena for generelle personalemæssige forhold på arbejdspladsen ikke er så direkte forbundet med en anden social arena, som omfatter professionalismen og den faglige kvalitet blandt faggrupperne. Denne sociale arena er tæt knyttet til de enkelte faggruppers opfattelse af, hvad god faglig praksis består i, samt i den tilhørende forståelse af hvilken rolle tværfaglighed spiller i denne sammenhæng. Kvalitet og tværfaglighed er emner for en fortsat forhandling mellem parterne på mange niveauer. Forhandlingerne omfatter bl.a., hvad faglig kvalitet er, hvordan der skal arbejdes med udviklingen af den, samt hvordan tværfagligheden er placeret som led i at fastslå, hvad kvalitet er. Forhandlingen af kvalitet og tværfaglighed bliver bl.a. synlig i de situationer, hvor ledelsesmæssige og faglige initiativer til udvikling af sengeafsnittenes faglige kvalitet indeholder elementer af en personalepolitisk praksis. Dette kan fx omhandle et initiativ til styrkelse af teamfunktionen på et sengeafsnit gennem etablering af strukturer som teams med deltagelse af en speciallæge og en mindre gruppe sygeplejersker. Forhandlingen foregår mellem deltagere fra forskellige sociale verdener (fx læger, sygeplejersker, ledelse) i de relevante sammenhænge, der fx kan udgøres af morgenmødet, forberedelsen af stuegangen, gennemførelsen af stuegangen etc. Denne forståelse af personalepolitik og faglig kvalitet som to forskellige sociale arenaer leder videre til at understrege vigtigheden af det ledelsesmæssige perspektiv. Når der løbende foregår forhandlinger mellem de involverede grupper eller aktører om tilret- 10 Systematisk samarbejde om kvalitet

13 telæggelse af den faglige kvalitet og indsats, er det væsentligt for ledelsen at sikre, at forhandlingerne får et forløb og et resultat, der er foreneligt med ledelsens interesser og med de planer, der er lagt for udvikling. Det er derfor vigtigt for ledelsen, at den forhandlede og aftalte personalepolitik får et indhold og praktiseres på en måde, der er acceptabel set fra ledelsesside. Ledelsen skal med andre ord være en aktiv part i de løbende forhandlinger. Set i dette perspektiv er det væsentligt for både ledelse og medarbejdere at afdække, på hvilke tidspunkter og i hvilke sammenhænge forhandlingerne om udviklingen af den faglige og tværfaglige kvalitet foregår. Det er herunder væsentligt at afdække, i hvilket omfang personalepolitikken spiller en rolle i den forbindelse. Man kan efterfølgende stille spørgsmålet, om det er relevant at søge at styrke og fokusere personalepolitikken med henblik på at kunne anvende det aftalte og forhandlede grundlag for personalepolitiske initiativer, som mere eksplicit er rettet mod udvikling af kvalitet og tværfaglighed. Det er fx muligt at forestille sig, at der tages mere målrettede personalepolitiske initiativer, der sigter på at bringe faggrupperne i dialog om udvikling af den faglige kvalitet på et tværfagligt grundlag. Gennemgangen af udenlandsk litteratur pegede primært på, hvordan ledelsesmæssige initiativer har kunnet medvirke til en øget positiv indstilling til arbejdet med kvalitetsudvikling og til en tværfaglig indsats generelt. En mere omfattende aftalebaseret udvikling af arbejdet med kvalitet vil dog sandsynligvis kræve en ny og revideret opfattelse af personalepolitikkens indhold og organisatoriske placering. Resumé 11

14 12 Systematisk samarbejde om kvalitet

15 1. Indledning Systematisk udvikling af kvalitet i sygehusvæsenet har været på dagsordenen i et par årtier og har været knyttet til planlægning og udøvelse af ledelse af sygehusene på såvel nationalt og amtsligt niveau som på afdelingsniveau. Personalepolitik karakteriserer en anden type initiativ, der ligeledes er knyttet til ledelsesfunktionen, men udgør et forhandlet og aftalt grundlag for forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Hvor ledelse af udvikling af kvaliteten tager direkte udgangspunkt i at styrke resultaterne af sygehusenes og afdelingernes indsats, udgøres personalepolitikken af de aftaler, som parterne på ledelses- og medarbejderside er blevet enige om vedrørende, hvad ledelse og medarbejdere skal bidrage med for at skabe en god arbejdsplads. Udvikling af kvaliteten har primært et fagligt sigte, mens personalepolitikken primært er rettet mod trivsel og samarbejde generelt. Begge forhold er relateret til, hvordan ledelse udøves på sygehusene, og begge forhold har relevans for, hvordan arbejdet tilrettelægges på sygehusene, herunder ikke mindst for det tværfaglige samarbejde. Det er derfor også oplagt at forestille sig, at personalepolitik og udviklingen af kvalitet har en fælles berøringsflade gennem de ledelsesmæssige initiativer, der tages på sygehusafdelingerne. Det er også en rimelig antagelse, at tværfaglighed, som spiller en rolle både i forhold til kvalitet og trivsel, udgør et centralt fælles punkt for kvalitetsudvikling og personalepolitik. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan denne sammenhæng mellem den aftalte personalepolitik og arbejdet med udvikling af den faglige kvalitet udfolder sig i praksis på sygehusafdelingerne. Denne rapport skal bidrage til at belyse forholdet mellem personalepolitik, ledelse og tværfaglig kvalitetsudvikling, som det opleves af ledere og medarbejdere på afdelingsniveau. I rapporten beskrives forholdene på fire medicinske sygehusafdelinger med hensyn til udformningen af den aftalte personalepolitik og erfaringerne med personalepolitikkens anvendelse i forbindelse med en styrkelse af det tværfaglige samarbejde om udvikling af kvaliteten. Projektets konkrete planlægning og gennemførelse er forestået af Dansk Sundhedsinstitut: Senior projektleder Jens Albæk har stået for den primære planlægning af projektet, herunder udarbejdelse af projektbeskrivelse. Han har efterfølgende stået for dataindsamling, supplerende dataindsamling, gennemgang af litteratur samt afrapportering af projektet. Projektledere Marie Lund Nielsen og Jakob Hansen har stået for den indledende kontakt til sygehusafdelinger, indsamling af skriftligt materiale fra afdelingerne samt planlægning og gennemførelse af dataindsamling. Indledning 13

16 Forskningsassistenterne Pernille Sommer og Louise Stage er indgået i planlægning og gennemførelse af dataindsamling samt gennemførelse af litteraturstudium. Udarbejdelse af søgeprofil og søgning af litteratur er gennemført af ledende bibliotekar, dokumentalist Ilse Schødt. Projektet er finansieret af Partssamarbejdet og af Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten har gennemgået eksternt review ved: Ledende overlæge, dr.med. Peter Lange, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Lektor, ph.d. Anne Reff Pedersen, Center for Health Management, Institut for Organisation, Copenhagen Business School. 14 Systematisk samarbejde om kvalitet

17 2. Formål og problemstilling Projektet har et overordnet formål, en problemstilling, som søges belyst, og endelig nogle undersøgelsesspørgsmål, der besvares med henblik på at opfylde formålet. 2.1 Formål Projektets overordnede formål er at bidrage til viden om sammenhængen mellem det tværfaglige perspektiv i personalepolitikken og det systematiske samarbejde om kvalitetsudvikling på sygehusafdelingerne. Dette udgør en central organisatorisk problemstilling på sygehusene, da kvaliteten på sygehusafdelingerne er præget af, hvordan samarbejdet mellem faggrupperne forløber. Den systematiserede udvikling af kvaliteten kan derfor bl.a. sættes i sammenhæng med en personalepolitik, der skal medvirke til at sikre et optimalt tværfagligt samarbejde. 2.2 Problemstilling Projektets problemstilling omfattede tre aspekter: 1. At analysere hvorledes det tværfaglige indhold i arbejdet med kvalitet indgår i et samspil med personalepolitik på sygehusafdelingerne, 2. at analysere hvordan samspillet mellem personalepolitik og initiativerne til tværfaglig kvalitetsudvikling udmøntes i ledelsesinitiativer på sygehusafdelingerne, 3. at søge at formidle den opnåede viden i en form, der omfatter idéer til videre udvikling. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i de forskelligartede relationer mellem personalepolitik, kvalitetsudvikling og tværfaglighed, der alle befinder sig som elementer forbundet med ledelse af det komplekse samarbejdsfelt på sygehusafdelingerne. De personalepolitiske initiativer, som er i fokus i dette projekt, udgøres af de initiativer, der er forbundet med ledelse af udviklingen af det tværfaglige samarbejde på afdelingerne. Da personalepolitik er et resultat af forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere i regionerne, på sygehusene og evt. på afdelingerne gennem de repræsentative samarbejdsudvalg, bliver spørgsmålet derfor, om denne personalepolitik anvendes i en praksis, som styrker tværfaglighed og kvalitet. Tværfagligheden kan ses som en organisatorisk kompetence, hvor de personalepolitiske initiativer, der skal støtte tværfagligheden, fx kan bestå i afholdelse af temadage, udarbejdelse af fælles instrukser, gennemførelse af fælles efteruddannelse etc. Ledelsens initiativer i forbindelse med kvalitetsudvikling i sygehusvæsenet er rettet mod den centrale faktor i sygehusenes funktion, nemlig den faglige indsats og kvalitet, som udøves af faggrupperne. Med den autoritet og autonomi, som traditionelt har præget faggrupperne, og herunder særligt lægerne, bliver ledelse af kvalitetsudvikling bl.a. et spørgsmål om motivation og styring af det engagement, som faggrupperne besidder. Dette omfatter også motivationen til at indgå i tværfaglige sammenhænge, som styrker kvaliteten. Formål og problemstilling 15

18 Det er undersøgelsens problemstilling, om der er en sammenhæng mellem anvendelsen af aftalerne om personalepolitik i praksis og den indsats, der gøres for at udvikle kvaliteten på sygehusafdelingerne. Problemstillingen fokuserer særligt på den tværfaglighed, som forventes at indgå som et element i personalepolitikkens mål, og som samtidig forventes at indgå i indsatsen for udviklingen af den faglige kvalitet. Undersøgelsens problemstilling kan ses i et forhandlingsperspektiv forstået således, at den formelle forhandling, der ligger bag personalepolitikken, suppleres med mere uformelle forhandlinger, der foregår på sygehusafdelingerne mellem ledelse og medarbejdere og mellem faggrupperne indbyrdes. De uformelle forhandlinger foregår, når arbejdet skal tilrettelægges og udføres, samt når kvaliteten skal udvikles gennem ændringer af procedurer og fremgangsmåder. Kvalitet, ledelse og forhandling Den kvalitetsudvikling på sygehusafdelingerne, der er foregået på tværs mellem faggrupperne, har haft mange udformninger vekslende fra enkeltstående projekter til deltagelse i landsdækkende initiativer som Den Gode Medicinske Afdeling. Med den stigende anvendelse af landsdækkende projekter som Det Nationale Indikatorprojekt (1) og Den Danske Kvalitetsmodel (2; 3) er der givet højere prioritet til styrkelse af kvaliteten af patientforløbene gennem overholdelse af en række centrale kvalitetsstandarder. Dette øger opmærksomheden på den ledelsesindsats, der kræves for at introducere disse initiativer, og hermed på den personalepolitiske satsning. Skabelse af procedurer og praksis ses i projektet som et resultat af en løbende dialog eller forhandling mellem ledelse og medarbejdergrupper og mellem medarbejdergrupperne indbyrdes. Det betyder fx, at der til stadighed foregår formelle og uformelle forhandlinger om, hvordan praksis på kvalitetsområdet skal udformes mellem de involverede parter, herunder faggrupperne, ledelsen og andre med direkte eller indirekte engagement på det felt, der forhandles om 1. Set i dette lys udgør personalepolitikken en særlig struktureret del af denne forhandling, som bliver foretaget i samarbejdsorganer som hovedsamarbejdsudvalg, centrale samarbejdsudvalg og evt. lokale samarbejdsudvalg. Personalepolitikken bruges til at styre eller standardisere forhandlingssituationen mellem ledelse og medarbejdere og potentielt mellem medarbejdergrupperne gennem etablering af et regelsæt for samspillet. Problemstillingen omhandler, hvordan personalepolitikken er formuleret og realiseret i en personalepolitisk praksis på de medicinske sygehusafdelinger, og hvorledes dette har spillet sammen med udviklingen af kvalitet og tværfaglighed. I denne forbindelse kan der konkret peges på to vigtige tværfaglige samarbejdsrelationer, som er relateret til udviklingen af kvalitet på afdelingerne. Den ene samarbejdsrelation omhandler læge- og plejegruppernes forståelse af kvalitet og tværfagligt samarbejde, mens den anden samarbejdsrelation omhandler, hvorledes samarbejdet internt i plejegruppen er tilrettelagt med henblik på social- og sundhedsassistenternes udvidede varetagelse af plejeopgaver og integration i det tværfaglige kvalitetsarbejde. 1 Kvalitetsudvikling af patientforløbet for en bestemt patientgruppe kan være genstand for forhandling mellem ledelsen, lægerne, plejegruppen, laboranterne, sekretærerne, fysioterapeuterne og andre. Forhandlingerne vil omfatte alt lige fra formelle beslutninger til den daglige udvikling af praksis, der foregår ved, at nogen får en idé til at gøre tingene lidt anderledes, præsenterer det for de andre og gennemfører det. 16 Systematisk samarbejde om kvalitet

19 2.3 Undersøgelsesspørgsmål Projektet søger at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan er initiativer til bedring af samarbejdet på tværs af faggrupperne indarbejdet i de ledelsesmæssige personalepolitiske initiativer på sygehusafdelingerne? 2. Hvordan har de tværfaglige elementer været en del af kvalitetsudviklingen, som fx i sammenhæng med overholdelsen af kvalitetsstandarderne fra Den Gode Medicinske Afdeling? 3. Hvorledes er samspillet på de enkelte afdelinger forløbet mellem personalepolitiske initiativer vedrørende tværfagligt samarbejde og arbejdet med udvikling af den kliniske kvalitet? 4. Har de personalepolitiske initiativer medvirket til at udvikle den dialog, der føres blandt faggrupperne på afdelingerne om initiativerne til forbedringer af den kliniske kvalitet? 5. Hvilke holdninger og erfaringer har ledere og medarbejdere med hensyn til personalepolitikkens indflydelse på den tværfaglige kvalitetsudvikling? Undersøgelsen omfatter erfaringer fra fire danske sygehusafsnit, som har deltaget i kvalitetsinitiativet DGMA og opnået gode resultater i DGMA s tværsnitsundersøgelse. I udvælgelsen af afdelinger til deltagelse i undersøgelsen blev disse resultater anvendt som en indikator for, at der har været taget ledelsesmæssige initiativer til udvikling af kvaliteten på pågældende afdelinger. I den konkrete tilrettelæggelse af undersøgelsen er der lagt vægt på, hvorledes der er udviklet nye procedurer og ny praksis i samarbejdsprocesserne mellem læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre relevante professioner og faggrupper. Formål og problemstilling 17

20 18 Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen. SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Klinikchef. Klinikchefen er garant for: Funktionsbeskrivelse Klinikchef Stillingsbetegnelse: Klinikchef Målsætning: Klinikchefen er øverste ansvarlig for klinikken, og er dermed ansvarlig for den samlede kvalitet og drift i klinikken. Klinikchefen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere