Formål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik
|
|
- Ada Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 169 Kommentarartikel Formål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik Hvad er formålet med sammenlignende fagdidaktik? Diskussionen om sammenlignende fagdidaktik (SFD) mangler, så vidt jeg kan se, en tydelig diskussion af, hvorfor vi skal bruge kræfter på en sammenlignende fagdidaktik. For det første må SFD ses som et fagdidaktisk forskningsprojekt eller det, som Frede V Nielsen (FVN) kalder en didaktologi (Nielsen 2007), og ikke et fagdidaktisk praksisprojekt (som i Nielsens terminologi ville hedde en didaktik). Selvom det formentlig er indlysende for alle fagdidaktiske forskere (didaktologer), kan det, for det andet, være på sin plads, af hensyn til omverdenens forståelse af projektet, at slå fast, at formålet ikke kan være at afskaffe de enkelte fags didaktik til fordel for en faglig fællesdidaktik. Det ville være en absurditet på denne måde at se bort fra fag og dermed de enkelte fags egenart. På trods heraf har SFD blikket rettet mod fælles problemstillinger for de forskellige fagdidaktikker. Hvis der skal være perspektiv i SFD, må det nemlig forudsætte, at fagdidaktik på tværs af fag deler problemstillinger, og hermed at fagdidaktik i de enkelte fag har relevans for fagdidaktik i andre fag. Det kan begrundes med, at fagene deler grundbetingelser i form af elever, skoler og politisk styring. Det kan også begrundes med, at fagene i et vist omfang deler redskaber, hvoraf nogle (måske) er generelle (forstået som ikke fagspecifikke), sådan som det forstås i den norske skolereform fra 2006, Kunnskapsløftet 1. Her skal alle elever trænes i fem grundlæggende færdigheder (brug af redskaber) på tværs af fag: at kunne udtrykke sig mundtligt, at kunne læse, at kunne regne, at kunne udtrykke sig skriftligt og at kunne bruge digitale værktøj. Det kan også begrundes med, at en uddannelse altid indeholder
2 170 flere fag, og at fagene derfor er i en konstant samarbejds- og konfliktsituation i løsning af den fælles opgave, der hedder uddannelse. Hertil kommer endelig et fælles træk i fagdidaktikkernes grundlæggende opgaveløsning, nemlig at de alle har som opgave at fastholde et fagligt moment i undervisningen (at koble fag og undervisning). Det giver fire arbejdsfelter for SFD: 1. fælles betingelser 2. fælles redskaber 3. fælles uddannelser 4. fælles grundopgave. Forslag til formål med SFD: a. Det overordnede formål med SFD kan i forlængelse heraf formuleres som at undersøge de fælles betingelser, redskaber, uddannelser og grundopgaver for fagdidaktikken med henblik på at skabe et input til refleksioner i de enkelte fagdidaktikker. b. Som et heraf afledt formål kan man tænke sig, at SFD kan bidrage til tværfaglig didaktik og fagsamspilsdidaktik. Som illustration kan vi tage et eksempel (som vedrører punkt 4, den fælles grundopgave) fra det fagdidaktiske symposium i november Her problematiserede Frede V. Nielsen udviklingen i billedkunstfaget i forlængelse af Mie Buhls (MB) indlæg om den nyere udvikling i faget (se MB sartikel andetsteds i dette nr. af Cursiv). Jeg lyttede med stor interesse til kritikken, fordi den viser, hvordan fagenes didaktik ved systematiske sammenligninger med andre fags didaktikker vil kunne opnå viden om alternative måder at forstå sig selv på. I diskussionen mellem FVN og MB er det mit eget fagområde, samfundsfagsdidaktik, som profiterer af at lytte til sammenligningen mellem musik og billedkunst. Jeg gengiver her samtalen på grundlag af de noter, jeg tog: MB havde talt om billedkunstfagets engagement i it og fremlagde en tese om, at billedkunstfaget var ved at redefinere sig selv i en tidligere rolle, hvor billedkunst var en del af alle fag. FVN påpegede, at billedkunstfaget havde skiftet karakter flere gange, illustreret ved modsvarende navneskift (tegning, formning, billedkunst), og nu talte MB om faget som visualisering, som en funktion i alle fag, og sammenlignede denne funktion med anskuelsesbilleder mv. i tidligere tiders undervisning. I FVN s kommentar lå en meget klar kritik heraf, samt en påpegning af den modsatte tendens i musikfaget i form af fastholdelse af en kerne. Hvis musikfaget skulle følge trenden i billedkunst, skulle det ifølge FVN hedde audiologisering og beskæftige sig med lyd og ikke musik.
3 Kommentarartikel - Formål og ambitionsniveau i SFD 171 Skolefaget musik begrunder sig ud fra fænomenet musik, som både er kunst (normativ fastlæggelse) og genstandsområde for musikvidenskab. Skolefaget musik har dermed samme genstandsområde (i hvert fald samme kerneområde) som musikvidenskab. Både musikvidenskab og musik som kunst bliver herved forankringer for musik som skolefag. Kritikken er meget interessant og har også relevans for samfundsfag. Samfundsfag knytter sig godt nok ikke til et, men til flere videnskabsfag. Alligevel er faget i meget stort omfang begrundet uden for disse. Samfundsfag som skolefag er nemlig begrundet i fænomenet samfundsdeltagelse eller samfundsproces. Analogt med musik-eksemplet er dette fænomen fælles for samfundsvidenskaberne og undervisningsfaget. Samfundsdeltagelse er også normativt fastlagt, og derved bliver både samfundsvidenskab og demokratisk dannelse forankringer for samfundsfag som skolefag. Faget ville tabe sig selv og billedligt talt risikere at flyde med strømmen, hvis det primært forankrede sig i den samfundsmæssige aktualitetsproces, og skulle derfor hvis vi følger den sproglige logik fra eksemplet med billedkunst benævnes participatiering og beskæftige sig med deltagelse og aktualitet. Det ville ikke systematisk kunne levere redskaber til at kvalificere arbejdet med denne proces, og eleverne ville dermed være overladt til udøvernes (lærernes) tilfældige viden og interesser, hvilket bringer tankerne hen på de nu afskaffede folkeskolefag samtidsorientering og orientering, som netop var så fagligt utydelige, at det var vanskeligt at tale om dem som fag. Et fag er ifølge denne tankegang nødt til at definere sig uden for det fænomen, det studerer, hvis det skal kunne lægge kritiske blikke ind på fænomenet, og som den tyske samfundsfagsdidaktiker Wolfgang Hilligen (1976) udtrykker det, kan der på grundlag af fagvidenskabelig viden og fagkategorier opbygges et stillads for elevernes forståelse af fænomenet. Derfor er den fagvidenskabelige forankring så vigtig. Objektfelt for SFD FVN opstiller i sin artikel i dette nummer af Cursiv et spændende forslag til forskningsprogram for SFD. I hvert fald opstiller han en ambitiøs model for et analytisk og empirisk objektfelt for SFD. Jeg opfatter hans empiriske objektfelt som ukontroversielt, hvorimod hans analytiske objektfelt nok kan kalde på en del diskussion. I midten af modellen for det analytiske objekt har vi fag (skolefag) og det didaktiske perspektiv, hvilket er oplagt, da fag (i flertal) og disses didaktiske perspektiver netop er SFD s genstandsfelt. Dette genstandsfelt indlejres i FVN s model i en række dimensioner, som jeg ikke vil gå nærmere ind på her, udover at nævne, at jeg finder dem særdeles relevante. Men jeg vil pege på, at modellen ikke er lige velegnet til at indfange alle de arbejdsfelter for SFD, jeg har opstil-
4 172 let ovenfor. Det er i forhold til de fælles redskaber og især i forhold til den fælles grundopgave, at modellen kommer til kort. Problemet med de fælles redskaber kan måske klares ved at tilføje dem som en dimension i modellen, men problemet med den fælles grundopgave kan ikke løses så enkelt. Den fælles grundopgave handler om at koble basisfag og andre faglige forankringer i undervisningens praksis (illustreret ved eksemplet ovenfor), og et interessant forskningsspørgsmål kunne være, hvordan forskellige skolefag kobler basisfag og andre faglige forankringer i undervisningen. Koblingens karakter er udtryk for et didaktisk grundsyn. I samfundsfag vil det være en katastrofe alene at koble undervisningsfaget til videnskabsfaget, fordi det normative element (demokratisk dannelse) og handlingselementet (aktiv deltagelse i civilsamfundet) ville forsvinde. Ligeledes ville det være en katastrofe alene at koble faget til det normative eller alene at koble det til handlingsorienterede. Faget ville enten blive et pegefingerløftende moralistfag eller et lalleglad aktivistfag. Det er netop den balancerede kobling til alle tre elementer og den fortløbende didaktiske diskussion om balancen mellem dem, der er afgørende. Man kan argumentere for, at forskningsspørgsmålet om koblingen af fag og undervisning kan indeholdes i det FVN i sin model betegner didaktisk perspektiv. Men dette fremstår i modellen som en deskriptiv kategori. Hvis SFD skal blive i stand til at sætte en forskningspolitisk dagsorden, må modellen suppleres med fx med de formål, jeg har opstillet ovenfor. Ambitionsniveauet i SFD En anden relevant diskussion i forhold til modellen er den indvending, der indirekte ligger i Ellen Kroghs (EK) artikel i dette nummer af Cursiv. EK fremfører netop den pointe, at fagdidaktik i hendes forskning opfattes som en reflekterende videnskabelig praksis der på sin vis undviger disciplinering inden for en videnskabelig bygning. FVN s model er måske netop et eksempel på en sådan bygning, som EK s reflekterende videnskabelige praksis søger at undgå? Jeg er ikke sikker på, at jeg har det fulde overblik over betydningen af de to positioner, der her toner frem. Derimod har jeg en fornemmelse at, at det er meget vigtigt for SFD s fremtidige udvikling, at der fokuseres på de to positioner med henblik på at beskrive dem. I første omgang kan vi fastslå, at de i hvert fald er udtryk for et forskelligt ambitionsniveau i SFD s disciplinbygning, og at der derfor inden for projektet må gøres plads til begge, hvilket er søgt illustreret i figur 1. SFD må ifølge dette forslag forstå sig selv i de tre felter i figuren, der har et element af fællesskab inkluderet i ambitionsniveauet.
5 Kommentarartikel - Formål og ambitionsniveau i SFD 173 Ambitionsniveau Segregation Fælles forskningsinteresse Fælles forskningsprojekter Sammenholdningsfaktor Tilfældigheder Sprog, kognition, blikskifte, kommunikationsformer, modeller, forskning i sammenhæng, modvirke fagidioti (dannelse, kompetence, fagsamspil etc.) FoS (Faglighed og skriftlighed), forskningsprojekt på SDU med deltagelse af DPU/AU, AU og RUC Forskning om forskning i fagdidaktik (forslag) Fælles forskningsprogram Sammenlignende fagdidaktik, FVN s model. Figur 1: Ambitionsniveau og sammenholdningsfaktor i sammenlignende fagdidaktik, SFD. Figuren peger på, at der kan tænkes forskellige ambitionsniveauer inden for SFD rækkende fra fælles forskningsinteresse til fælles forskningsprogram. Pilen i figuren er udtryk for et stigende ambitionsniveau for en decideret SFD-disciplinopbygning, hvilket ikke er det samme som et stigende forskningsmæssigt ambitionsniveau, men snarere må ses som et stigende organisatorisk ambitionsniveau. Sammenfatning Det forekommer meget perspektivrigt at arbejde med SFD, og vi får et meget vigtigt input hertil fra FVN. Men det er vigtigt, at projektet ikke på forhånd lægger sig fast på et bestemt ambitionsniveau for SFD som selvstændig videnskabelig disciplin og på en bestemt analysemodel, men er åben over for forskellige impulser, og selv er opsøgende i forhold hertil, og det er vigtigt at arbejde videre med udvikling af formålet for projektet. Derfor opfordrer jeg til, at de to positioner, som vi måske kan se tone frem som en forskellighed hos initiativtagerne (Frede V. Nielsen og Ellen Krogh), undersøges og fastholdes som mulige positioner for et frugtbart spændingsfelt for SFD. Vælger vi en snæver afgrænsning til bestemte analysemodeller og tilgange til fagdidaktisk forskning, risikerer vi at fjerne dynamikken. Referencer Hilligen, Wolfgang (1976). Zur Didaktik des politischen Unterrichts 1 Wissenschaftliche Voraussetsungen Didaktische Konzeptionen Praksisbezug. Ein Sudienbuch. Leverkusen: Leske Verlag + Budrich GmbH Opladen. Nielsen, Frede V. (2007). Fagdidaktikkens kernefaglighed. In: Karsten Schnack (red.). Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
6 174 Note 1 English summary Aim and ambition in comparative disciplinary didactics Why should we engage in comparative disciplinary didatics? Two suggestions are made: 1) Investigations of shared conditions, tools, educations and basic tasks may create important inputs and new perspectives to the study of didactics in the various disciplines and 2) comparative studies could yield a contribution to research in interdisciplinary didactics. It is furthermore considered important that comparative disciplinary didactics includes research projects at various levels of ambition ranging from (explorative) projects tied together only by a common research interest to fully integrated research projects.
7 1 Denne artikel er et uddrag af CURSIV #7: Sammenlignende fagdidaktik CURSIV En skriftserie om didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. CURSIV udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. CURSIV er et tilbud til alle, som gerne vil følge med i den seneste forskning inden for didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. Skriftet henvender sig til forskere, lærere, pædagoger, studerende og politikere. CURSIV er et peer-reviewed tidsskrift og er pointgivende i det bibliometriske system. Indholdet i de enkelte numre kan enten være organiseret omkring et tema eller handle om et enkelt fagområde. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Hanne Løngreen, institutleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Chefredaktør: Mads Haugsted, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Bag skriftet står herudover en redaktionsgruppe af medarbejdere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), samt gæsteredaktører. Redaktionen kan kontaktes på mads@dpu.dk Kontakt og adresse Iben Nørgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV. ibno@dpu.dk Tlf.: , Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne skriftserie eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er, uden skriftseriens- og forfatternes skriftlige samtykke, forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelse. 2012, CURSIV, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) samt forfatterne. CURSIV nr kan (så længe lager haves) bestilles i trykt form på nettet: edu.au.dk/cursiv eller ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Aarhus Universitet Tuborgvej 164, Postboks København NV dpb@dpu.dk Alle titler (nr. 1-10) kan frit downloades på: edu.au.dk/cursiv/
Færdigheder og produktion af udtryk
205 Kommentarartikel Færdigheder og produktion af udtryk Lena Lindenskov En spejlmodel for sammenlignende fagdidaktik Forskning i fagdidaktikker og fagområdedidaktikker udvikler sig i forskellige institutionelle
Læs mereRelationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereTema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mere... fra vinyl og CD til bits og bytes
... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereJørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling
Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereJØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereNordic Offshore - fra lokal til global
Forskningsrapport Nordic Offshore - fra lokal til global Forskningsrapport udarbejdet af Adjunkt Troels Michael Lilja, ph.d. Juridisk Institut og Lektor Per Servais, ph.d. Institut for Marketing & Management
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereFagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning
225 Kommentarartikel Fagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning Den fagdidaktiske teori og praksis bevæger sig i et mangfoldigt landskab af forskellige
Læs mereForskningsintegritet og etik 2018
Forskningsintegritet og etik 2018 Ph.d.-kursus, Graduate School Arts, Aarhus Universitet Kursusledere: Morten Dige og Jette Kofoed Tid og sted: Aarhus Universitet, Campus Aarhus 13.-14. juni 2018 og Campus
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereUdliciteringen af beskæftigelsespolitikken
Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland
Læs merePÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015
PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige
Læs mereSammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept
193 Kommentarartikel Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept Frede V. Nielsen peger i sin artikel i denne udgivelse Sammenlignende fagdidaktik: Genstandsfelt,
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereOLE WINCKLER ANDERSEN
STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereHistoriefagets og samfundsfagets didaktisering
183 Kommentarartikel Historiefagets og samfundsfagets didaktisering Leon Dalgas Jensen Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets
Læs mereKommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk
U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereNaturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?
Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereHR- Chefens svar. Job-guide
HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mere