Den pædagogiske og didaktiske betydning af autencitetsbegrebet set i lyset af livsoplysningens eksistenstænkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den pædagogiske og didaktiske betydning af autencitetsbegrebet set i lyset af livsoplysningens eksistenstænkning."

Transkript

1 Den pædagogiske og didaktiske betydning af autencitetsbegrebet set i lyset af livsoplysningens eksistenstænkning og erfaringspædagogikkens kritiske tænkning Kandidatafhandling, cand.pæd. Danmarks Pædagogiske Universitet Af Iben Benedikte Valentin Jensen (cpr.nr ) Vejleder : Per Fibæk Laursen

2 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BEGRÆNSNINGER, METODE OG TEORI Andetheden Åndelig dimension DISPOSITION MYNDIGHEDSBEGREBET IMMANUEL KANT MARTIN LUTHER DEN RELATIONELLE KONSTRUKTIVISME AT VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED SIG SELV EN DIALEKTISK BEVÆGELSE Kants maksimer Grundtvigs kritik af Kants myndighedsbegreb Myndighedens dialektik Individualismen og relativisme DELKONKLUSION PÆDAGOGIKKENS TRANSFORMATION LARS-HENRIK SCHMIDTS ANDETHED Kontinental og Angelsaksisk tradition DELKONKLUSION LÆRERROLLEN I SEN-MODERNITETEN LÆRERENS AUTORITETSTAB MELLEM UNDERVISNING OG LÆRING PROFESSIONALISERING PERSONLIGHEDEN RELATIONSPROFESSIONALISME Kritik af professionalitetsbegrebet Kritik af personliggørelsen af lærerrollen Kritik af relationsprofessions-begrebet DELKONKLUSION AUTENTICITETSBEGREBET MANGLENDE INTEGRITET I DET SEN-MODERNE SAMFUND CHARLES TAYLORS SELVREALISATION OG AUTENTICITET Det betydningsfulde andet Autenticitet en dialektik bevægelse ii

3 5.2.3 Subjektivisme som socialisering Horisontpluralisme DELKONKLUSION PER FIBÆK LAURSENS FORSTÅELSE AF LIVSVÆRDIER Rationalitet Personlighedsprocessen som viljesakt DEBATTEN OM AUTENTICITETSBEGREBET DELKONKLUSION LIVSOPLYSNING OG EKSISTENSTÆNKNING PÆDAGOGIKKENS EKSISTENSFILOSOFISKE KARAKTER SØREN KIERKEGAARD OG KNUD EJLER LØGSTRUPS SEKULARISERINGSAFSÆT Søren Kierkegaards kontingensforståelse Livsværdier hos Per Fibæk Laursen og Kierkegaard Taylors kritik af monologisme og Løgstrup Det autentiske menneskes dialektik illustret vha. Kierkegaard og Løgstrup DELKONKLUSION DEN ÅNDELIGE DIMENSION KRITISK TÆNKNING I DEN ÅNDELIGE DIMENSION BO SALMONSENS OM-MYTOLOGISERING LARS BO BOJESENS ÅNDELIGE DIMENSION Samvittighed Selvet DELKONKLUSION HANDLEKOMPETENCEIDEOLOGIEN VIDENSKABSBRUG POLITISERING Bo Jacobsens møde DELKONKLUSION KONKLUSION ENGLISH SUMMERY Noter iii

4 1 Indledning Som seminarielærer med fagene almen didaktik og pædagogik er man til stadighed i gang med to processer; en forståelse af fagenes faglighed og fagenes relevans på lærerseminariet. Internationaliseringen og dermed harmoniseringen inden for de videregående uddannelser i globalt regi, gør disse processer meget relevante og aktuelle. Hvad berettiger lærerseminarierne; hvorfor skal de ikke høre ind under universiteterne som i mange andre lande? Og hvorledes kan der overhovedet laves en kobling mellem praksis og teori, således at lærerstuderende oplever fagene som meningsfulde i forhold til deres praktik og professionalitetsbegrebet? I denne forbindelse har det været altafgørende for mig, at beskæftige mig med pædagogik som en del af en tværfaglighed, der indbefatter eksistens- og livsfilosofiske aspekter. Dette understøtter en seminariedidaktik, der arbejder med begrebet personlighed som en del af lærerprofessionen. Således handler almen didaktik og pædagogik primært om en selvudvikling eller selvdannelse, som understøtter lærerprofessionen. Lærerprofessionen er således en evig proces, hvor etik og kritik indgår i en dialektik, der hhv. fordrer engagement og refleksion. Læreren skal på en gang være nærværende og analyserende. Denne tradition findes eksplicit i eksistens- og livsfilosofien. Den er derfor vigtig at formidle til den angelsaksiske verden, der ikke har denne dannelsestradition. Dette speciale er et forsøg på netop dette. Da specialet har været en del af min personlige og professionelle udvikling som seminarielærer, snubler jeg måske i at ville for meget og være for involveret. Jeg takker alligevel på forhånd Per Fibæk Laursen for at have været lyttende og følge mine intentioner processen med ham har været altafgørende for min arbejdsglæde med specialet og som seminarielærer. Hermed er der en rød tråd gennem min profession, specialet og den bog, der inspirerede mig: Den autentiske lærer. 1

5 1.1 Problemformulering Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med autenticitetsbegrebet, således som det formuleres hos Charles Taylor og anvendes hos Per Fibæk Laursen. Jeg er overbevist om, at autenticitetsbegrebet er af afgørende betydning for opfattelsen af lærerrollen i en senmoderne kontekst. I disse år evalueres og revideres mange uddannelser heriblandt læreruddannelsen. Tendensen går mod liberalisering, akademisering og angelificering. I denne forbindelse forsøger lærere, forskere og seminarier at beskrive deres professionalisme i forhold til de klassiske professioner. En række bøger har de sidste 5 år tematiseret lærerprofessionen og dette har forstærket diskussionen om dannelsesbegrebet og lærerrollen. Et af de mest meningsfyldte indlæg i denne forbindelse er Per Fibæk Laursens undersøgelse af 30 gode lærere, der udkom med titlen Den Autentiske Lærer i vinteren Bogens indhold er af afgørende betydning, fordi den dokumenterer, at der ikke nødvendigvis er forbindelse mellem undervisningsform/indhold og undervisningskvalitet. I stedet synes der, at være en forbindelse mellem lærerens personfaglige kompetence og undervisningens kvalitet. Lærerpersonligheden har været tabu i mange år p.ga. indoktrineringsdebatten, og kvalitetsdiskussionen er vanskelig i en senmoderne/postmoderne tid 1, der fremmer en relativismetænkning. I forsøget på at karakterisere den gode lærer bruger Per Fibæk Laursen begrebet autenticitet. Han trækker hermed nogle eksistentielle begreber ind i forskningsøjemed og dette bør have stor bevågenhed. Den pædagogiske videnskab har i dette århundrede primært legitimeret sig ved hjælp af udviklingspsykologien eller sociologien. Autenticitetsbegrebets aktualitet, er en del af et udtryk for at pædagogikken nu foretager en transformation; eksempelvis legitimerer sig ved hjælp af eksistensfilosofien. Autenticitetsbegrebet har mange sammenfald med eksistenspædagogikken, tilværelses- /livsoplysningen og en åndelig dimension i pædagogikken. Jeg tror, det er vigtigt at få disse perspektiver med, når vi skal tale om relationsprofessioner og lærerrollen i en senmoderne kontekst. Pædagogik og almen didaktik er tværfaglige fag, der kan belyses 2

6 i et spektrum lige fra naturvidenskaben til religionen og det er vigtigt at bevare en ligevægt i fagspekteret. Dette kan autenticitetsbegrebet bidrage med. Min problemformulering lyder således: Hvorledes kan autenticitetsbegrebet bidrage til den senmoderne dannelsesdebat set i lyset af eksistenstænkning & livsoplysningen og frigørelsespædagogikken? 1.2 Begrænsninger, metode og teori Jeg belyser autenticitetsbegrebet ud fra forskellige retninger/tænkere, der bidrager til en nuancering og perspektivering. I denne belysning indgår en analyse, en vurdering og en diskussion af autenticitetsbegrebets mangfoldighed og det er alene min intention at dokumentere og sandsynliggøre, at autenticitetsbegrebet i sig selv er relevant didaktisk og pædagogisk og at begrebet nødvendigvis indeholder en eksistentiel/åndelig dimension. Derfor unddrager autenticitetsbegrebet sig delvist empirien og lægger op til hermeneutisk/fænomenologisk undersøgelsesmetode. Jeg har i dette speciale valgt at foretage en idehistorisk og filosofisk undersøgelse af autenticitetsbegrebet, idet jeg tager afsæt i menneskets åndelige dimension, som den kommer til udtryk i Søren Kierkegaards tredeling 2. Mennesket er ånd. Hvad er ånd? Ånd er selvet. Men hvad er selvet? Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i forholdet, at forholdet forholder sig til sig selv; selvet er ikke forholdet, men at forholdet forholder sig til sig selv. Mennesket er en syntese af uendelighed og endelighed, af det timelige og det evige, af frihed og nødvendighed, kort sagt syntese Tredelingen bidrager til præciseringen af autenticitetsbegrebet set i pædagogisk belysning, idet den implicerer en åndelige dimension og en dialektisk tænkning (syntese). Accepten af Søren Kirkegaards opdeling af det legemlige, det sjælelige og det åndelige er hermed en forudsætning for mit speciales berettigelse. 3

7 1.2.1 Andetheden Den åndelige dimension fordrer en forståelse for menneskets udleverethed til ydre instanser og i denne forbindelse benytter jeg mig af begrebet det andet, som er et udtryk for en vertikal ydre instans; det overmenneskelige i form af Fader vor eller moder natur, som er en af Lars-Henrik Schmidts variationer over den principielle ydre instans 3. Det andet indeholdes dog i Lars-Henrik Schmidts begreb andethed, som udtryk for en generaliseret indre og ydre instans, idet han mener det moderne menneskets er henvist hertil i sin moderne selvdannelse. Andetheden er et dialektisk begreb forstået som en konstant bevægelse mellem modsætninger, eksempelvis fællesskabet og individet, eller det absolutte og det subjektive. Begrebet andethed vil her blive brugt, da jeg ser Lars- Henrik Schmidts instans det andet, som en del af andethedens dialektik. Det andet er kort sagt ikke i moderne forstand meningsfyldt isoleret set. Vi må i dag pga. kontingensen forholde os til vores forhold til det andet. og derfor er det abstrakte begreb andethed nødvendigt, som metaforståelse. Det andet indgår således i den dialektiske bevægelse, som andetheden implicerer. I forsøget på at forstå autenticitetsbegrebet idehistorisk og filosofisk tager jeg historisk udgangspunkt i Luthers og Kants myndighedsbegreb, der implicerer et selvdannelsesprojekt. Denne selvdannelse har autenticitetsbegrebet som sit umiddelbare objekt og dette begreb vil jeg perspektivere via eksistensfilosofiske tænkere. Eksistenstænkningen dominerer i dette speciale min perspektivering af autenticitetsbegrebet, da jeg har valgt af trække K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaard frem som repræsentanter for en dansk/kontinental eksistenstænkning. Derfor er det nærliggende at inddrage Finn Thorbjørn Hansens argumenter for en ny eksistenspædagogik. Begrebet andethed som dialektisk bevægelse illustrerer jeg i specielt ved; på den ene side at trække den udleverethed frem,som både Kierkegaard og Løgstrup pointerer og på den anden side den kontingens, som begge forudsætter, idet disse teologer taler ind i en sekuleringsproces. Jeg har valgt at bruge en bog fra 1965 af Bo Salomonsen om forholdet mellem virkelighed og religion som afsæt til en gennemgang af den åndelige dimension i autenticitetsbegrebet. Denne lille bog illustrerer i sin enkelthed diskussionen om det andet og/eller andetheden som Lars Henrik Schmidt forudsætter og Taylor implicerer i autenticitetsbegrebet. I denne forbindelse anvendes også Lars Bo Bojesen (religionspsykolog 4

8 og seminarielærer) som eksempel på, hvorledes en åndelig dimension kan tænkes ind i en senmoderne pædagogisk kontekst - således at der til stadighed indtænkes Immanuel Kants myndighedstækning, Martin Luthers toregimentelære og den moderne kontingens. Disse elementer mener jeg i dag er udgangspunkter for modernitetsprojektet Åndelig dimension Det vil kendetegne dette speciale, at der refereres til et bredt spektrum af forfattere, fra skønlitteraturen over idehistorien til markante folk i den aktuelle pædagogiske debat denne arbejdsform svarer til eksistenstænkningens og livsfilosofiens meget tværfaglige udgangspunkt og arbejdsform. Modernitetsprojektets dannelsesideal defineres i dag som selvdannelse. Med vægtlægning i den pædagogiske debat og forskning på ordet Selv i selv-dannelse, selvrefleksion, selv-forståelse osv., er dette Selv vigtigt at definere og dette bidrager Lars Bo Bojesen til. Han understreger, at en åndelig dimension må impliceres, hvis ordet selvdannelse skal være meningsfuldt. Også Signe Holm Pedersen har behandlet begrebet Selvet og hendes dialektiske forståelse af det essentielle og det konstruerede Selv bruges som uddybning af Taylors dialektiske tydning af autenticitetsbegrebet. Som modsætning til eksistenstænkningen har jeg valgt den kritiske tænkning, som primært repræsenteres ved Bo Jacobsen sammen med en overordnet analyse af Knud Illeris og Karsten Schnacks erfaringspædagogik. Jeg problematiserer kritisk tænkning, som den forstås indenfor erfarings- og frigørelsespædagogikken, fordi den ikke implicerer eller er bevidst om autenticitetsbegrebets danske tradition, som den findes i livsoplysningen og eksistenstænkningen. Mit sidste kapitel forsøger således at finde grænserne for brugen af autenticitetsbegrebet. Jeg behandler derfor pædagogiske forfattere meget tekstnært, for at påvise at deres valg af ord og begreber lægger op til mere end konteksten omfatter. Deres valg af begreber forudsætter en åndelig dimension, som forfatterne ikke hverken implicit eller eksplicit forudsætter. Dette speciales fokus på autenticitetsbegrebet bidrager forhåbentlig således til en nuancering af lærerrollen, relationsprofessionaliseringen og det almen didaktiske virkefelt og 5

9 ligeledes som argument for, at pædagogikken og almen didaktikken på lærerseminariet er selvudviklende fag, der har det eksistentielle møde og selvdannelse som formål. Begrænsningen i specialet er min manglende behandling af samfundsmæssige og politiske aspekter ved autenticitetsbegrebet. Jeg kan kun kort slå en diskussion an, hvorefter jeg må forlade denne indfaldsvinkel. Jeg forsøger så at sige at forfølge et vertikalt plan, jeg her har valgt at definere som den åndelig dimension og må derfor give køb på et mere horisontalt plan; her defineret som den sociologisk og psykologisk indfaldsvinkel. Endvidere kan det være en begrænsning at have valgt flere forfatteres synspunkter end alene at gå i dybde med få. I dette tilfælde håber jeg, at det vil forekomme relevant at se på pædagogikkens bredde, mere end dybden. Senmodernitetens fænomener, som kontingens og emergens, lægger op til almene filosofiske og religiøse 4 problemstillinger. Sluttelig skal jeg understrege, at jeg ikke skelner mellem voksenpædagogik og børnepædagogik. Voksenpædagogiske begreber som Ansvar for Egen Læring og Metalæring er blevet dele af grundskolens pædagogiske univers. De filosofiske og idehistoriske overvejelser i pædagogikken og didaktikken er knyttet til forestillingen om livsvilkår, og ikke en udviklingspsykologi med udgangspunkt i en bestemt alder/fase 5. Det kan være relevant at skelne mellem børne- og voksenpædagogik; her er det ikke. 1.3 Disposition Det er afgørende for mig ikke at miste forbindelsen til oplysningsidealerne og at tale ind i det socialkonstruktivistisk diskurs og læringssyn, da disse i øjeblikket dominerer de pædagogiske teorier/debatter. Derfor indleder jeg med en analyse og diskussion om oplysningstidens myndighedsbegreb. Den kritiske tænkning er den aktuelle kontekst, jeg forstår autenticitetsbegrebet indenfor og argumenterer udfra. Efterfølgende kapitel undersøger konsekvenserne af første kapitel ved en karakteristik af pædagogikkens status i dag og et bud på en nuværende transformation set i lyset af oplysningstidens udvikling. Herefter følger et kapitel om lærerrollen i senmoderniteten, som igen en konsekvens af pædagogikkens transformation. Næste kapitel giver et bud på den aktuelle lærerrolle ved en analyse af Taylor og Fibæk Laursens autenticitetsbegreb og diskussioner. Sideløbende laver jeg en sammenligning 6

10 mellem deres autenticitetsbegreb og den danske eksistenstænknings og livsoplysningstraditions brug af åndelige eksistentielle dimensioner. Kapitel 7 undersøger livsoplysningen og eksistenstænkning, således at autenticitetsbegrebet bliver nuanceret og defineret ved hjælp af den kontinentale retning, som også Charles Taylor bla. tager udgangspunkt i via Heidegger. Dette leder mig til næste kapitel, hvori jeg vil udvide autenticitetsbegrebet med nogle bud på autenticitetsbegrebets åndelige dimension. Pædagogikkens transformation indebærer en forståelse af Kierkegaards tredeling, hvori en åndelige dimension er altafgørende for menneskets identitet og selvdannelse. Sidste kapitel handler om autenticitetsbegrebets begrænsninger eller grænser for anvendelse. Autenticitetsbegrebet er mangfoldigt, men ikke hvad som helst. Frigørelsespædagogikken, med dens ideologiske udgangspunkt, bruger autenticitetsbegrebet anderledes end Taylor/Fibæk Laursen. Således undersøger jeg Karsten Schnacks handlekompetence, Illeris læringssyn og Bo Jacobsens handleanvisninger (i lærebogen: Mød eleven) for at påvise, at den kritiske tænkning, som den kommer til udtryk i erfaringspædagogikken, delvis er uforenelighed med autenticitetsbegrebets implicitte/epistemologiske eksistensfilosofiske og livsoplysende elementer. Autenticitetsbegrebet bliver kun meningsfuldt, hvis det ikke kan bruges til hvad som helst i hvilke som helst sammenhænge. 7

11 2 Myndighedsbegrebet Mit ærinde i dette kapitel er at undersøge om Immanuel Kants myndighedsbegreb og autenticitetsbegrebet er hinandens modsætninger. Dette er opklarende i forhold til Fibæk Laursens påstand om, at autenticitet/personligheden og professionalitet er hinandens forudsætninger 6. Når autenticitetsidealet skal tænkes ind i forhold til professionalitetbegrebet, er det forholdet mellem autenticitetsidealet og myndighedsidealet, der kommer i fokus, for så vidt som myndighed er forudsætning for professionalisme. Spørgsmålet er om disse komponenter er komplementære eller modsætningsfyldte? 2.1 Immanuel Kant Immanuel Kant ( ) tager udgangspunkt i den aristotelisk inspirerede naturteologiske grundsætning om, at ethvert væsens anlæg er bestemt til engang at udvikle sig fuldstændigt og formålstjenligt 7. Deraf følger videre, at naturens hensigt med mennesket først og fremmest må være at udvikle den fornuftsevne, som udmærker dette frem for alle andre skabninger naturens formål med mennesket er, at det skal overskride sin blotte natur, sin rent dyriske værens mekaniske indretning 8. Hvis mennesket vil være andet end et dyr, skal det handle myndigt: Oplysningen er mennesket udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en anden ledelse. Sauper aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog 9 Kant formulerer her i skriftet Hvad er oplysning? påstanden om, at mennesket gør sig umyndigt, når det blindt lytter til autoriteter som bøger, sjælesørgere eller læger 10. Mennesket er født med en fornuft, der kan rationalisere mellem godt og ondt. Vi har her med det omvendte syndefald at gøre. Mennesket kan og skal ræsonnere mellem godt og ondt, hvis det vil være menneskelig, dvs. myndigt. Kant forsøgte at løse det pædagogiske paradoks, hvilket formuleres således: Et af opdragelsens største problemer er, hvordan man kan forene underkastelse under lovens tvang med evnen til at betjene sig af sin frihed. For tvang er nødvendig! Hvordan kultiverer jeg friheden ved tvangen 11 8

12 Ved at knytte forbindelse mellem dannelse og selvdannelse forsøger Kant at håndtere dette paradoks 12. Og netop selvdannelsen er autenticitetsbegrebets implicitte dannelsesideal, for så vidt som det er menneskets kommen overens med sine livsværdier, der karakteriserer selvdannelse hos Kant. Selvdannelse og autenticitet er begge begreber om en subjektiv dannelse i modsætning til både den sociale og den intellektuelle dannelse Martin Luther Kants myndighedsbegreb blev en del af den protestantiske udvikling, hvor der i forvejen var fokus på myndighedsbegrebet. Martin Luthers ( ) toregimentelære udfordrede skolastikken, der siden den efterfølgende reformation ikke har forholdt sig teologisk til et samfund i differentiering. Luthers opgør med den aristoteliske etik, førte til to afgørende forestillinger: 1) god/frelst bliver man ikke ved sig selv, kun ved Gud (alt af nåde) 2) og 2) Gud kommer alene ved troen og ikke via kirkelige ritualer og gejstliges mellemværen 14. Igen et paradoks, der kan sidestilles med Kants pædagogiske paradoks. Med denne helt grundlæggende forskel til den skolastisk lære, blev troen til et singulært forhold mellem den enkelte og Gud. Ved troen emanciperes mennesket som myndigt fra verdens gejstlige og verdslige magter. Allerede Luther forstod myndighedsbegrebet, og oplysningstiden i protestantisk tradition er således ikke en modsætning til hverken Kaldet eller troen/religiøsiteten. Mennesket bevæger sig i sin kristne selvforståelse allerede ved Luthers tanker ud på selvrefleksionens dybder og denne myndighed fører således til en sekulær verden, der ikke nødvendigvis betyder en a-religiøs tilværelsesforståelse. Det vil sige, jf. Luthers afgørende forestilling (toregimentelære) om, at mennesket er både selvstændigt og underlagt et Kald ; mennesket er sekulært og i dialektik mellem Guds indgriben og egen selvstændighed 15. Luthers individuelle tro skal ikke opfattes som eskapisme, men troen kommer gennem det, at nogen kalder og at der høres - og dette sker i en samtidig bevægelse 16. Ingen frihed uden lydighed; ingen lydighed uden frihed. Det samfundsmæssige sidestykke til 9

13 troens singulære forhold er adskillelsen af den guddommelige førelse i et verdsligt og gejstligt regimente. Når retfærdiggørelsen ikke længere er i menneskets egne hænder, og munkevæsnet ikke længere er nærmere Gud, er alle samfundets arbejdsdelte professioner potentielle Kald 17. Dette er relevant i forhold til Fibæk Laursens reaktualisering af Kalds-diskussionen. Profession og Kald er ikke modsætninger, men komplementære for så vidt, at et myndigt menneske er udspændt mellem Guds nåde og sine egne gerninger Den relationelle konstruktivisme Martin Luther lader mennesket være et animal rationale uafhængigt af dets gudsforhold (tro), dernæst lader han syndefaldet være et aldeles tab af guddommelighed, som et gudsforhold in aversio (mistro). Dermed erstatter Luther en skolastisk ontologi med en relationel konstruktivisme. Mennesket må nemlig nødvendigvis rekonstrueres, når den enhed, det først var skabt i billedet af, nu er blevet til en forskel. Mennesket er herefter, hvad det forholder sig til 19. Men denne konstruktivisme er netop relationelt og derfor ikke relativistisk forholdet betinger en etik. Mennesket er på en og samme tid sekulær og en guddommelig kreation 20. Men eftersom dette iagttages fra det dennesidige, må forholdet vendes om (via et revers re-entry) i den teologiske selviagttagelse af system (kirke som organisation) og den dobbelte omverden (Gud og menneske) 21. Denne kompleksitet involverer divergerende etikker (omverdensforhold). Samtidig er denne gudbilledlighed en teologisk nødvendighed; herigennem mennesket er forpligtet på sin herkomst, således at etikken kan begrundes. Som Løgstrups skabelsesteologi/tilværelsesoplysning og Kierkegaards eksistenstænkning senere også udfolder; så er det absurd at tale etik uden at implicere en form for religiøsitet. Dette harmonerer med Charles Taylors argumenteren for autenticitetsbegrebets signifikans. 2.4 At være i overensstemmelse med sig selv en dialektisk bevægelse. Renæssancens intellektuelle bevægelse bliver dog et opgør med troen 22. Oplysningstiden og pædagogikken fokuserer på menneskets legemlige dimension via lægekunsten 10

14 og menneskets sjælelige dimension via psykologien, mens den åndelige dimension forstås adskilt fra fornuften 23. Dette ender i en situation, hvor sekulariserings udvikling negligerer den åndelige dimension. Konsekvensen af oplysningstiden er hermed et monologistisk syn på mennesket det vil sige en ensidig fokusering på intellektet. Dette er der dog næppe belæg for hos Kant, hvis myndighedsbegreb er langt mere nuanceret og i samklang med Luther Kants maksimer I Kants tænkning argumenteres for et mere dialogisk myndighedsbegreb. Eksempelvis mener Kant, at vejen til dyden går gennem tre maksimer : 1) at kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi 2) at kunne indføle sig i ethvert menneske og 3) at være i overensstemmelse med sig selv 24 Sidste dyd er essensen af det autentiske menneske, som det findes i Taylor og Fibæk Laursens version (se kap. 6) og hermed et menneske, der ikke udelukkende baserer sin tilværelse på fornuften. At være i overensstemmelse med sig selv, er også at finde sit Kald, at finde ud af, hvad omverdenen vil en. Om Gud vil en, om man vil. At være i overensstemmelse med sig selv er ikke en introvert proces, men en åben op udadtil, en suveræn livsytring. Alternativet er at blive kredsende (jf. Løgstrup) eller indkroget (jf. Luther) hvilket ikke fører til overensstemmelse, fordi den indre stemme nødvendigvis må harmonere med en anden/noget andet/en ydre stemme. Overensstemmelse kommer der ikke uden, der er to elementer, der er til forskel fra hinanden. I dette tilfælde en indre og en ydre stemme; et Kald. Fibæk Laursen formulerer det således Autenticitetsidealet er ikke i modsætning til noget uden for os, der stiller krav til os, tværtom forudsætter det autentiske sådanne krav 25. Eller som Lars-Henrik Schmidt benævner dette; en bevidsthed om andetheden. Man kan vove den påstand at Kants myndighedsprojekt fejlagtigt er ført til en monologisk intellektualisme, der har gjort uddannelsen til et umyndighedsprojekt. Den kritiske teori, der udspringer af oplysningsbegrebet 26, er endt med en ensidig fokus på fornuft- 11

15 mennesket 27 og en dogmatisk tro på fornuften som boglig intellektualisme 28. Uddannelsesinstitutionerne tog så at sige over fra præsten Grundtvigs kritik af Kants myndighedsbegreb N.S.F. Grundtvig ( ) formulerede en kritik af Kant med definitionen på en anden myndiggørelse. Han mente, at Kants erkendelsesfilosofiske grundlag for udsagnet om videnskabens placering, var for menneskeligt enerådigt. Grundtvig tog afstand fra Kants transcendentalfilosofiske erkendelsesteori, der indebærer den tanke, at mennesket er sin egen erkendelsesmæssige og moralske lovgiver 29. Ifølge Kant nøjes fornuften ikke med at finde den orden, der er indlagt i tilværelsen. Fornuften foreskriver så at sige denne orden. Den filosofiske konstruktion vender Grundtvig på hovedet ved at hævde, hvad senere Løgstrup og Kierkegaard havde øje for; at det eksisterende menneske går forud for det erkendende menneske. Grundtvigs pointe kan indtænkes i Kants tre dyder, således at der nødvendigvis ikke behøver at være et misforhold mellem myndiggørelse og eksistensen 30. De to forskellige indfaldsvinkler til myndighedsbegrebet er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Grundtvig er her på linie med Hegels fænomenologiske analyse, hvor Selvet ikke bare er selvbestemt, men bestemmer sig i forhold til den anden som anerkendt og derfor får sig selv i gave. Dannelse er ikke hos Grundtvig (og senere Løgstrup), som hos Kant, et indre moralsk projekt, men et ydre, socialt og arbejdsmæssigt projekt 31. Men målet er det samme for Grundtvig og Kant: myndighedsgørelse. I autenticitetsbegrebet som det foreligger hos Taylor ses, at disse indfaldsvinkler er to sider af samme sag og ikke dikotomier (se kap. 5) Kant mente, at oplysningen først og fremmest er et personligt anliggende, et Kald, som retter sig til den enkelte, og som tilsiger ham at befri sig for sin tilstand af umyndighed. Naturen har ved for længst at have kendt menneskene fri for fremmed styrelse - udspillet sin rolle i processen; den hverken hæmmer eller befordrer i og for sig oplysningen, men har så at sige overladt det til mennesket selv at tænke og handle for egen regning og risiko 32. Dette er angstfremkaldende 33, men en del af en personlighedsproces, hvor igennem man skal komme overens med sine livsværdier. Dette er meget lig den eksistenstænkning S. Kierkegaard formulerede; at kontingensen er angstfremkal- 12

16 dende, men en del af det åndfulde; at mennesket ikke er et dyr, men selv skal forholde sig til sig selv og det gode/onde. Sløk formulerer det således Mennesket begynder altså i grunden med kun at være en mulighed; det har mulighed for at blive et autentisk menneske 34. Denne bevidsthed er angstfremkaldende men samtidig det, der udmærker mennesket frem for dyret Myndighedens dialektik Kant formulerer det således, at det er først med den vågnende fornuft, at bud og forbud installeres, det er først i fornuftens konflikt med dyriskheden, at onderne opstår, og det er først i kraft af kultiveringen, at lasterne vokser frem 35. Naturens historie tager således sin begyndelse i det gode for den er Guds værk; frihedens historie tager sin begyndelse i det onde, for den er menneskeværk 36. Dette dobbeltblik er modernismen og det som foranlediger Lars-Henrik Schmidt til at tale om andethed som begreb (se kap 4) Dobbeltblikket, det vi i dag vil kalde refleksion; fordrer at vi er selvforskyldte og en del af en helhed/art. 37. Enhver er af naturen kaldet til at yde sit bidrag 38. Det etiske rykker ud af verden og trækkes tilbage til en subjektiv inderlighed 39 Der er altså ingen modsætning mellem at være en del af noget og været et individ. At være fornuftig/myndig/professionel og være personlig. At være kaldet udadtil og have integritet. Kant forudsætter, at menneske er det højeste formål 40 fornuftens retrospektive rekonstruktion af dens egen naturhistoriske befordring 41 Thi vi har at gøre med frit handlende væsener, som ganske vist nok forud kan dikteres, hvad de bør gøre, men om hvilke man ikke kan forudsige, hvad de vil gøre 42. Der er altså en dialektik mellem menneskets inderste kerne og selvstændige egenart og den ydre trækken i mennesket, det at ville noget uden for sig selv. Kant siger det poetisk således Kun fordi disse ideer i en vis forstand allerede er til stede hos tilskuerne, er det muligt for dem at høre frihedens kalden midt i revolutionens kaotiske og formløse skuespil 43. Man kan også forklare denne sætning omvendt: kun fordi mennesket har en indre bestemmelse, kan de navigere i kaos 44 og forholde sig til friheden som kendsgerning. Forholdet mellem individ og betydningsfuldheden udenfor mennesket er dialektisk. 13

17 Fremskridtet er således ikke så meget en kendsgerning, der indfinder sig, men snarere en opgave, man påtager sig 45 dette minder om Luthers kaldstanke 46 og Kierkegaards pligtforståelse (se kap 7). Det vil sige, at mellem relativismen og absolutismen er myndigheden. Det er ikke et spørgsmål om individet eller helheden, mellem fornuft og livsværdier. Myndighed og autenticitet er komplementære begreber. Hvor meget og med hvilken rigtighed ville vi vel imidlertid tænke, hvis ikke vi så at sige tænkte i fællesskab med andre, som vi kunne meddele vores tanker, og som kunne meddele deres tanker til os! 47 På den ene side beskrives oplysningen som en forpligtende opgave, der stiller sig for hver enkelt af os; på den anden side fremstilles den imidlertid også som en fortløbende udvikling, der omfatter hele menneskeheden 48. Den fylogenetiske udvikling af menneskenes fornuftsevne beror i sidste instans på det ontogenetiske mod til at betjene sig af sin egen forstand uden en andens ledelse 49. Konklusionen er som nævnt, at skabelsen af individet og fællesskabet er en og samme bevægelse Individualismen og relativisme Brugen af fornuften skal altså frigøre mennesket fra sin selvforskyldte umyndighed; et projekt, der siden har ført til demokrati, men også til individualisme. Finn Thorbjørn Hansen problematiserer det således: På den ene side ville man med oplysningstraditionen fra Kant til Habermas frigøre det enkelte individ ud fra et ideal om det suveræne, myndige og fornuftige menneske i en demokratisk og selvbestemmende stat eller nation. På den anden side har oplysningsprojektet ført til en individualisme og værdirelativisme, som i dag er ved at sprænge nationen og det demokratiske samfund i fragmenter af subkulturer og atomiserede enkeltindivider 50 Individualismen er en konsekvens af oplysningstidens oplæg til erfaringspædagogikken, der har grobund i Rousseau og Kant. Denne fokus på individets unikke selvbestemmelse fører til en relativisme, der i dag er en del af de senmoderne karakteristika. Dannelsesidealet om det myndige kritiske menneske har taget en cirkelslutning. Sekulariseringens monologiske udvikling af myndighedsbegrebet overså menneskets åndelige dimension 14

18 og endte en ensidig fokus på krop og sjæl. I senmoderniteten kommer reaktionen og vi begynder nærmest at genopfinde troen 51. I stedet kunne besinde vi os på, at Luther og Kant allerede havde forståelse for andetheden; moderniteten livsvilkår. 2.5 Delkonklusion Kants myndighedsidealer udviklede sig i modernismens sekulariseringsproces monologisk, der førte til en intellektualisme og individualiseret relativisme. Dette harmonerer ikke med Kants selvdannelsesideal præget af fællesskab og kaldstanken. Netop Kants forståelse for selvdannelse har fornyet interesse i et senmoderne samfund præget af individualisme og hermed reaktualiserende for en diskussion om begrebet dannelsesideal og autenticitetsbegrebet. Som modsætning til sekulariseringens relativisme kan jeg konstatere, med afsæt i Luther og Kant, at myndighedsprojektet ikke er i modsætning til hverken kaldstanken eller en religiøs tydning, for så vidt den defineres som noget betydningsfuldt uden for mennesket. Hvilket igen ikke er en modsætning til professionalisme, idet en forholden sig til sit forhold til det andet, er et livsvilkår, der hører til en moderne selvforståelse og ikke kan elimineres ved en professionalisering. Tværtom aktualiseres kaldstanken, når relationsprofessionalismen defineres for hvad eller hvem skal konstituere eller normsætter forholdet mellem mennesker?. Kants myndighedsbegreb er ikke alene et spørgsmål om individets solipsistiske fornuft, men også det fællesskab og den omverden, der definerer fornuften. Autenticitetsbegrebet og myndighedsidealet er således komplementære komponenter i dannelsesdebatten. Dette fører mig til en analyse og diskussion om pædagogikken i en sen-moderne kontekst, da den har betydning for forståelsen af den fornyede interesse for og brug af autenticitetsbegrebet. Hvad er sammenhængen mellem at vi lever under sen-moderne vilkår og autenticitetsbegrebets aktualitet

19 3 Pædagogikkens transformation Jeg vil i dette kapitel beskrive, hvorledes pædagogikken har foretaget en transformation fra de videnskabelige fag hen imod filosofien og idehistorie dette har ikke mindst Lars Henrik Schmidt (dpu-rektor) været en del af. Pædagogikkens legitimitet var i sidste århundrede baseret på videnskaben, som den kom til udtryk i sociologien, psykologien og biologien, hvilket Knud Illeris er repræsentant for 53. Men det senmoderne samfunds selvdannelsesideal, præget af fleksibilitet og mobilitet, fordrer andre forståelseshorisonter. Eleven skal i dette århundrede foretage en selvdannelse, der baseres på en sokratisk møde med andetheden. Det vil sige at udvikle et menneske- og livssyn, der er præget af selvudvikling eller selvdannelse, der kan håndtere fleksibiliteten og mobiliteten. Eller med Fibæk Laursens ord; at være i overensstemmelse med egne livsværdier, være autentisk. Dette er et filosofisk projekt, der har rødder tilbage til Kant og Rousseau og implicit problematiserer den angelificering af uddannelsessystemet, der pga. internationaliseringen aktuelt er i gang. 3.1 Lars-Henrik Schmidts andethed. Lars-Henrik Schmidt gør i indledningen til Diagnosis 3 54 opmærksom på, at pædagogikken i dag må acceptere, at den ikke alene ved hjælp af videnskaben; eksempelvis sociologien og psykologien, kan legitimere faget. Pædagogikkens transformation er idehistorie og ikke videnskabshistorie. Det vil sige, at konstruktivismen og det læringsbegreb vi diskuterer udfra i dag 55, nok kan sige noget om operationelle og målbare undervisningssituationer og -teknikker. Til gengæld er videnskabens felt og sprog ikke egnet til at afdække og debattere etiske, æstetiske og eksistentielle dannelsesprocesser 56. Denne tankegang er en del af en dansk pædagogikforståelse, der er inspireret af livsog tilværelsesoplysningen. Lars-Henrik Schmidt skriver om en væsentlig transformation i pædagogikken og almen didaktikken. Som kristendommens sprog og univers langsomt levede sig selv ud og blev overtaget af videnskaberne 57, er videnskaberne nu ved at blive overtaget af idehistorien og det kunstneriske udtryk i den pædagogiske debat. Vi har i en senmoderne sammenhæng brug for at se større sammenhænge, vi har behov for at perspektivere på sokratisk 16

20 vis 58 og vi har brug for at besinde os på, hvad der er betydningsfuldt og hvad det vil sige, at noget er betydningsfuldt. Lars-Henrik Schmidts udgangspunkt er, at mennesket pr. definition er uselvstændigt. Det står ikke i kraft af sig selv. Uden den anden instans kan det ikke gøre anstand, uden en instans kunne det ikke stå på de fødder, der ikke har rødder. Vi vil så gerne stå selv, i og ved os selv, men forbliver dog henvist til andre instanser til be- eller afgrænsende instanser 59. Redegørelsen for den fremmede instans nissens flytten omkring, forekommer at være beretningen om det moderne menneskets vilkår. Som u-selv-stændige står vi ikke i kraft af os, selv, men vi må støtte os til noget, nemlig til noget andet der er utilgængeligt, men også uomgængeligt for os. At vi kun kan være med til ved henvisning til instanser finder vi reflekteret i vesterlandets tre store tænketraditioner, nemlig Kristendommen, Humanismen og Oplysningen. Der er ikke noget modsætningforhold mellem disse traditioner, som hver på deres måde iscenesætter de omtalte tænkermåder. De arver og transformerer den samme hjemløsheds- eller fremmedhedsproblematik 60. De store religionerne er på ingen måde denne fremmedheden og -gørelsen fjern, det er deres udgangspunkt. Mennesket forholder sig til ydre og indre instanser, dette er modernitetens vilkår. Denne anden instans, som mennesket definerer sig i forhold til, i lighed eller forskellighed, kan have forskellige udformninger : a) Den vertikal ydre instans; det andet: det overmenneskelige i form af Fader vor eller moder natur (kristendom) b) En horisontal ydre instans; de andre: næsten eller medmennesket (humanismen) c) En kombineret indre og ydre instans: mit andet. Det i mig, som jeg står i kraft af, men ikke kan overskue: menneskeligheden og menneskeheden(s historie) (oplysning) d) En generaliseret og dermed splittet indre og ydre instans: andethed eller hinanden: Det i mig, som er ubevidst og utilgængeligt og uomgængeligt på den ene side, og så flerheden af kulturer på den anden (kulturalisme) 17

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere