Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen"

Transkript

1 Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold, Socialdemokraterne. Værsgo. Lotte Cederskjold (S): Vi kan ikke bakke om det her forslag, men bakke op om udtalelsen fra Børn og Unge. Vi er store fortalere for fleksibilitet og medbestemmelse, og generelt så er vi utrolige positive over for at lægge så meget som muligt ud til decentral beslutningstagen. Dog er vi ikke så positive over for det her forslag. Vi ser en klar fordel i en fælles ferieplan, som besluttes centralt. Og på samme måde, som Børn og Unge også beskriver i deres udtalelse, så mener vi, at vedtagelsen af det her forslag vil give nogle praktiske problemstillinger, og det vil tilmed medføre nogle praktiske og logistiske udfordringer for mange familier. For eksempel så vil det skabe nogen udfordringer for familier med børn på forskellige skoler, det vil skabe nogle udfordringer i forhold til vores fritids- og efter skole-tilbud, når de skal tilrettelægge deres aktiviteter, det vil også skabe nogle udfordringer for forældrenes arbejdsgivere, når de skulle planlægge ferieafholdelse og så videre. Derudover kan vi også se, at langt de fleste høringssvar, faktisk 30 ud af 37, ligeledes er imod Liberal Alliances forslag. Så der lægger vi os i strømmen af dem, og kan derfor tiltræde udtalelsen fra Børn og Unge. Så er det Hans Skov, Venstre. Hans Skov (V): Tak for det. I Venstre der har vi stor sympati for forslaget fra Liberal Alliance. Vi er store tilhængere af retten til og friheden til at bestemme selv, eksempelvis her at lægge beslutningskompetencen så langt ud som overhovedet muligt, også til skolebestyrelser som vil være det konkrete her. Vi har også kigget ind i selve sagen og set, at der er afgivet 37 høringssvar, hvoraf de 30 er negative over for Liberal Alliancens forslag, og derfor støtter vi helt klart anbefalingen fra rådmanden, om at planer for ferie og fridage, herunder sommerferie, stadigvæk og fortsat vil være fælles for de århusianske skoler. Men stor sympati for at lægge kompetencen så langt ud som overhovedet muligt, men man skal bare være villig til at tage kompetencen derude. Tak. Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): I Enhedslisten der bakker vi op om, at så mange beslutninger som muligt skal besluttes lokalt af de mennesker, som påvirkes af beslutningerne. Men en mangel på organisering af ferieområdet, det giver ikke mere selvbestemmelse, det giver blot mere kaos. Derfor er vi

2 også helt enige med det store flertal af høringssvar, som siger nej tak, både for børnenes, forældrenes og de ansatte skyld. Så lad ferien ligge fast. Tak for det. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Vi ligger os fuldstændig i forlængelse af Socialdemokraternes ordfører, og vi kan også tiltræde forvaltningens udtalelse. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Vi kan også godt se fornuften i den udtalelse, der er kommet fra Børn og Unge, men omvendt så må vi også en vis sympati for forslaget. Så derfor synes jeg måske, at netop sådan et forslag, det skylder vi måske, at det tager et udvalgsbehandling, så det synes jeg, at det vil vi foreslå, at det kommer i udvalg. Tak. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Der er ikke nogen tvivl om, vi var ret positive over for forslaget, dengang det blev behandlet i første omgang i byrådssalen, men jeg må også sige, at de høringssvar der er kommet ind og også den argumentation der kommer fra forvaltningen og rådmandens side, synes jeg også meget tydeligt viser mange af de problemstillinger, der vil være ved at liberalisere det her område fuldstændigt, at der er en masse uhensigtsmæssigheder, både for erhvervsliv, for familier, for familier med børn på forskellige skoler, og så videre. Så vi kan bakke op om den udtalelse, som rådmanden har sendt frem, og dermed ikke bakke op om forslaget fra Liberal Alliance. Godt. Jeg skal lige høre, om der er en Konservativ ordfører. Nej, godt. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance, og forslagsstiller. Værsgo. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen jeg har lyst til at sige, at når jeg hører på kommentarer fra folk her, så har de simpelthen ikke forstået forslaget og hensigten bag forslaget, og det kan måske være, ligge tilbage på mine skuldre. For det her det handler om at sætte handling bag de her flotte ord, som vi snakker om. De her overskrifter, som vi så flot i byrådet siger, at der skal være lokalt demokrati og forældreengagement, lokal frihed og råderum, lokalt forankret samarbejde og en varieret skoledag, øget differentieringen er for enkelt. Det er de overskrifter, som vi så gerne vil pynte os med i Aarhus kommune, at vi har til skolebestyrelserne. Og derfor synes jeg da, at

3 jamen fra Liberal Alliances side vil vi gerne rent faktisk sætte handling bag de her flotte ord, for ellers er det bare skåltaler. Og derfor er det her forslag, går det ud på at give de enkelte skolebestyrelser noget selvbestemmelse. Og når vi får det her høringssvar tilbage, at der er 30, der synes, det er en dårlig ide, men der er 6, der synes, det er en god ide, så bliver vi da glade i Liberal Alliance. Fordi det her forslag handler netop om, at vi ikke skal sidde herinde og beslutte, hvad der er bedst for de enkelte skoler, det ved de enkelte skoler, skolens ledelse og skolebestyrelsen selv, det er den beslutning, de skal træffe. Hvad passer til de, hvad vil de forældre, som har børn på den her skole gerne, det er derfor vi har nærdemokratiet i skolebestyrelsen, det er hele formålet med den. Så kan det godt være, at vi her indefra synes, at der er nogle uhensigtsmæssigheder omkring det, det kan godt være, at vi synes, at det ikke er særlig praktisk, og det giver noget bøvl ja, men det er jo op til de skoler og den skolebestyrelse, som vælger at træffe den her beslutning. De forældre har en mulighed for at gøre deres indflydelse gældende der. Og de 30 skoler som ikke ønsker og som ikke synes, det er en god ide det her, der er jo ingen, der tvinger dem til at gå ind i det her. Vi siger ikke fra Liberal Alliances side, at alle skal gøre det nej, vi siger, hvis der er nogen, der har lyst til at gøre det her, så skal de altså have mulighed for det. Det synes vi er nærdemokrati, og det er den rigtige måde at gøre det på. Når vi så får sådan en udtalelse, som kommer fra Børn og Unge, hvor man så ridser op alle de her uhensigtsmæssigheder, så vil det også klæde dem, Børn og Unge, synes jeg, hvis nogen af de hensigtsmæssigheder, som så kunne være, ved at vi får sådan et forslag op, også. Det kunne for eksempel være, at der var bedre mulighed for at planlægge ferien fra forældrenes side. Vi ved, jeg hører tit fra forældre igennem mit arbejde, at det kan være svært for dem at få ferien passet ind, fordi den er lang, og hvis de også vil have ferie sammen, jamen så har de måske et børnepasningsproblem i noget af tiden. Det vil også give bedre mulighed for at deltage i foreningslivet. Man henviser hertil, at det vil gå ud over en fodboldcamp, der ligger eller noget andet, men man nævner ikke alle de gode ting, at det måske kunne gøre, at børn får tidligere fri i skolen og bagefter derfor bedre kan deltage i foreningslivet. Det nævner man overhovedet ikke, at der også er den gode mulighed ved det. Der er også den mulighed for, at børnene i udskoling de har en større chance for at få og bibeholde et eftermiddagsjob, fordi de får lidt før tidligere fri. Så der er altså også mange positive ting ved det her forslag. Bare den simple ting, at nogle forældre får mere tid at tilbringe hverdagene sammen med deres børn. Masser af gode ting. Og jeg anerkender også, at der er noget praktisk bøvl ved det, men det er da netop derfor, at beslutningen ikke skal tages af os herinde, som ikke har børn på den pågældende skole, som ikke har den hverdag nej, kompetencen til det, skal netop lægges ud til den enkelte skolebestyrelse, som kan træffe beslutningen for, hvad er bedst for vores børn her. Det er jo det, forslaget her handler om. Og så er det er sådan set ligegyldigt, om vi synes det ene eller det andet er mest hensigtsmæssigt, nej hvad synes den enkelte skolebestyrelse. Men jeg glæder mig til at få den her i udvalget, for jeg håber, at vi kan komme lidt længere ind på, hvad er det der ligger til grund for, at man mener inden centralt for, at man ved bedst, hvad der er bedst ude på de enkelte skoler, for det er jo det, der ligger til bunds for det her. Så jeg glæder mig til at få en udvalgsmelding. Så er det rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, Venstre.

4 Bünyamin Simsek (V): Jeg synes, at der er rejst nogle gode spørgsmål fra Lars Boje Mathiesen i forhold til en udvalgsbehandling. Omvendt må jeg sige til Knud N. Mathiesen, at når man ikke sidder i udvalget som parti, og på det grundlag at man sender sagen til udvalgsbehandling, det synes jeg er lidt tyndt. Jeg havde gerne set, at man havde underbygget nogle spørgsmål, som man ønskede, at de øvrige partier, der sidder i udvalget, kunne behandle, som Dansk Folkeparti naturligvis så kunne se senere i behandlingen, når den kom tilbage til byrådet, og så fik vi en drøftelse ud fra det. Men lad det ligge, fordi det har Lars Boje Mathiesen sådan set fint gjort. Jeg tror ikke på, at de øvrige ordførere har læst eller forstået Liberal Alliancens forslag på en forkert måde. Jeg hører, og det var også det jeg hørte første gang, at man sådan set har forstået intentionen bag forslaget, som er sympatisk, som man stærkt bakker op omkring, nemlig mest mulig decentral kraft og styrke ude i bestyrelserne til at bestemme over egen hverdag. Og det er ikke kun ord, der er til pynt fra de øvrige partier og ordførerne, det vil jeg bare understrege. Et lille eksempel på det, det er i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, efter høringsfasen var der yderligere tre punkter, som dette byråd gav større kompetence helt ude i yderste led, i skolebestyrelserne om at de havde indflydelse på, hvad de ville beslutte, at det ikke var en rådmandsbeslutning eller at beslutningen skal foretages her i byrådet. Så der hvor det giver mening, synes jeg faktisk, at der er bred enighed om i byrådet, at vi giver mest mulig decentral kraft og beslutning yderst centralt. Men det betyder jo ikke at med den dagsorden, at vi bare skal gå i den retning hver eneste gang, fordi vi synes, det er det rigtige. Og det er der, hvor jeg synes, at vi som politikere skal være lidt ydmyge, det er så når vi spørger de mennesker, som skal få beslutningskompetencen, er det noget I ønsker? Og de rejser en masse uhensigtsmæssigheder i deres høringssvar, så siger vi ej, det var ikke fornuftigt, det bevarer vi stadigvæk centralt i forhold til at planlægge en ensartet ferieafvikling, for det er det, vores skolebestyrelser ønsker, og det er sådan set også det, vores skolebestyrelser fremhæver i deres høringssvar. Så jeg synes, man skal høre, det der bliver sagt, og fair nok at man er uenig, fair nok at man havde set og håbet, at ens forslag kom igennem. Men lægge noget bagved at det ønsker man ikke, det er ikke et ønske om, at man ikke vil give beslutningskraft yderst, det er et spørgsmål om i en stor kommune som Aarhus kommune med 49 skoler, 47 plus 2, der er det, altså ifølge vores skolebestyrelser, mest hensigtsmæssigt, at vi har ens ferieafvikling, også af hensyn til børnene, og i særdeleshed af hensyn til forældrene. Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, og så får vi en debat, når den kommer tilbage. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg frafalder helt, jeg er helt ( ) med rådmanden. Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne.

5 Maria Sloth (EL): Det er faktisk også meget på linje med rådmanden, som jeg hørte ordførerindlæggene, så er der altså ikke nogen, der har misforstået det, der står i forslaget, om Lars Boje Mathiesen har ment noget andet, end det han har skrevet ned, det skal jeg selvfølgelig ikke kunne gøre mig til dommer over. Når vi så ikke stemmer for det her forslag, selv om vi har alle de gode intentioner, så er det fordi, at det her ikke giver bedre vilkår for hverken skolerne eller familierne. Tværtimod tager det handlemuligheder fra familierne, det giver altså aktivt det modsatte af de gode intentioner, vi alle sammen har. Det bliver sværere for familierne at sende deres unger på spejderlejr, eller fodboldskole, eller holde ferie sammen. Og det gør det sådan set uanset om deres børns skole vælger at gå med i at ændre feriekalenderen eller ej, lige så snart muligheden er der, hvis der så er én skole, der ændrer det, så kan man godt arbejde imod i sin lokale skolebestyrelse, men det ændrer altså ikke på, at pludselig så har børnene ikke ferie samtidig med deres legekammerater, som de ellers gerne vil lave ting sammen med. Og så klinger det altså også en lille smule hult herovrefra, hvor vi sidder, når Lars Boje Mathiesen siger, at vi skal lade skolerne selv bestemme, samtidig med at han indædt prøver at trumfe noget igennem, som skolerne meget tydeligt har sagt, at vi ønsker det ikke. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen det bekræfter mig blot i, at i hvert fald Enhedslisten har i hvert fald ikke forstået det jeg sagde, for jeg siger netop, at jeg ikke vil tvinge nogen til noget som helst, det er et tilbud, som jeg synes, de skal have lov til at tage, som de gerne vil. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge, når man nu siger, jamen skolebestyrelserne de vil ikke det her, men det er der altså 17 procent af skolerne, som gerne vil. Så ja, man lytter til et flertal, men man giver ikke mindretallet muligheden for at gøre, hvad de gerne vil, at give dem nogle muligheder. Jeg synes personligt, at det er en af styrkerne ved demokrati og ved nærdemokrati, at man kan tage hensyn til flertallet, men man kan absolut også tage hensyn til mindretallet, og give dem mulighed for nogle ting. Og der er knap 17 procent af skolerne i Aarhus kommune, som godt kunne tænke sig det her, eller i hvert fald have muligheden for det. Jeg skal ikke stå herfra og sige om de skal det, eller om de ikke skal det. Jeg skal faktisk ikke engang mene, om jeg synes, det er en god ide eller om jeg synes det er en dårlig ide. Jeg kan have en holdning omkring det, men jeg mener ikke, at det er min opgave at beslutte om de skal gøre det. Det er skolebestyrelsen selv, der skal have lov til at træffe den beslutning, hvad synes vi for vores skole er det rigtige, og så skal de som skolebestyrelse stå til ansvar over for de forældre, som er tilknyttet den skole, for de forældre har valgt nogle mennesker ind i en skolestyrelse til at repræsentere dem og deres holdninger, derfor skal de have lov til at varetage det hverv, som de har fået. Det er det, vi giver dem lov til ved sådan et forslag. Så kan vi have den ene holdning om det er en god ide, vi kan mene det bliver upraktisk, vi kan mene det ene og det andet, men det i bund og grund sagen ligegyldigt, medmindre at vi mener, at de her 17 procent af skolerne ikke er i stand til at varetage det her ordentligt, vi har simpelthen ikke tillid til, at de kan løfte den her opgave, og komme ud over alt det praktiske, se sig udover de problemer. 17 procent af skolerne mener, at det kan de godt, de kan sagtens magte det her,

6 men der mener vi, altså det kan godt ske i siger det, men det tror vi ikke på. Det er det signal, vi sender nu til dem, med det vi gør her. Så er det rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jeg ved ikke, hvad det er for et signal Liberal Alliances ordfører sender, men det signal jeg sender og som byrådet har sendt, det er, at der hvor det giver mening, der vil vi meget gerne lytte til vores bestyrelser, der hvor vores bestyrelser kommer til os og siger, det kunne vi godt tænke at bestemme selv, der går vi den vej, der hvor vores bestyrelser kommer til os og siger, vi synes det er uhensigtsmæssigt, der lytter vi til dem og bevarer ansvaret her. Så hvis man ser isoleret på det, så hvis man læser Liberal Alliances forslag isoleret set uden høringssvarene, så tror jeg rigtig mange her er positiv, men efter høringssvarene og det vores skolebestyrelser siger, jamen så er det et nej. Og demokrati er jo engang således, at de 30 skoler der sidder der jo også nogle forældre bagved, som måske ikke er enig med det bestyrelsen har udtalt. Og i de 17 procent af skolerne, som Lars Boje Mathiesen henviser til, som er positiv, der sidder der også nogle forældre bagved, som ikke er enige, men det kan vi ikke tage højde for. Vi har et ansvar for at strukturere og drive en kommune, at give nogle rammer for vores skoler, så de kan fungere. Og jeg tror på, at det er det hensigtsmæssigt. Men jeg vil foreslå at vi gør det, for at skabe lidt balance, at i forbindelse med udvalgsbehandlingen, der inviterer vi en skole-, hvis de har lyst, bestyrelse, som er positiv, og en skolebestyrelse som er negativ til udvalgsmødet, for at få de positive og negative argumenter opvejet. Jeg tror ikke på at det ændrer ved flertallets tilgang, det ændrer i hvert fald ikke ved min tilgang en udvalgsbehandling, for jeg synes det er klar tale fra høringssvarene, men det synes jeg, at vi er åben over for. Godt. Helt kort Lars Boje Mathiesen, sagen er sendt i udvalg, så hvis vi kan få den afsluttet her, så vi kan komme videre i teksten. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Værsgo. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen det kan vi godt, og jeg tror også, at det er tredje gang, så jeg må ikke sige mere, medmindre jeg får stillet et direkte spørgsmål, og det er der nok ikke chance for her. Men det som jeg synes rådmanden misser det er, at jeg gerne vil trække det her væk fra at være en politisk beslutning vi skal træffe herinde, og det der med at man siger, at hvis der er et flertal af høringssvarene, at så skal vi følge det som politikere, jamen det glæder jeg mig til at se at vi lægger ud over samtlige beslutninger herindefra, så hvis der er høringssvar, der peger den ene vej, så gør vi så som politikere, så gør vi det som høringssvarene siger. Det tror jeg ikke, at det er sådan altså, at vi træffer beslutningerne, nogle gange går vi måske nok også imod hvad høringssvarene gør. Så derfor kan høringssvarene fint være en retningslinje, men om der ikke var en eneste skole, som har synes det her kan være en god ide lige nu, så har jeg stadig ment, at de skulle have haft retten til at vælge, og det er den jeg kæmper for. Det er rettet til selv at vælge. Det er ikke om det er en god eller dårlig ide.

7 Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Hvis vi altid lyttede til flertallet af høringssvarene, så ville vi stave vores by med Å. Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge. Bünyamin Simsek (V): Jamen det handler jo ikke om at ikke vil lytte til en eneste skole eller de 17 procent af de skoler der indgiver høringssvar, som er positive, det handler om at lytte til det massive høringssvar, der siger, det rejser nogen uhensigtsmæssigheder. Så kan det godt være, at 17 procent af skolerne indfører det, og de synes, at det var rigtig dejligt, at de fik lov til at bestemme det, det var det vi ville, hvis de 30 skolers høringssvar, som kommer til trone, og de bekymringer de bliver skabt. Så kan det være lige meget, for så er der en masse uhensigtsmæssigheder, som er kommet ud af et forslag, et iver på at give noget decentralt beslutningskraft. Og det er ikke det, det handler om. Det handler ikke om, at vi skal skabe besværligheder, skabe bom for vores skolebestyrelser, for vores ledere, lærer, i deres arbejde. Vi skal gøre deres hverdag nemmere. Og det er det, skolebestyrelserne siger, det bliver sværere for os, det ønsker vi ikke. Godt. Sagen er sendt til behandling i Børn og Unge-udvalget.