Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /39. Om Ishøj...3/39. Ishøj den grønne port...5/39. Ishøj en del af Fingerbyen...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse kommuneplan /39 Om Ishøj...3/39 Ishøj den grønne port...5/39 Ishøj en del af Fingerbyen...6/39 Ishøj i tal...7/39 Samarbejde med andre kommuner...8/39 Vestegnssamarbejdet...9/39 Ringbyen...10/39 Offentlig service...12/39 Sundhed...13/39 Børn...14/39 Unge...15/39 Ældre...16/39 Handicappede...18/39 Kulturtilbud...20/39 Arken Museum for Moderne Kunst...21/39 Bibliotek...23/39 Bredekærgård...24/39 Ishøj Dyrepark...25/39 Ishøj Golf Center...26/39 Ishøj Idræts & Fritidscenter...27/39 Ishøj Kultur Café...28/39 Ishøj Motor Center...29/39 i

2 Indholdsfortegnelse Ishøj Musik og Billedskole...30/39 Ishøj Strand Vandrehjem...31/39 Ishøj Svømmehal...32/39 Ishøj Teater...33/39 Ishøj Naturcenter...34/39 Thorsbro Vandværk...35/39 Skoler og Institutioner...36/39 Daginstitutioner...38/39 Skole og uddannelse...39/39 ii

3 kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/39

4 Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. ny tekst 2/39

5 Om Ishøj Ishøj er en spændende og alsidig kommune med både byområde og landsbyer. Ishøj skal stå stærkt, samtidig med at samarbejde med andre kommuner vægtes højt. Ishøj Kommune blev oprettet i 1842 under navnet Torslunde Ishøj Sognekommune. Dengang bestod kommunen af Torslunde sogn med landsbyen Torslundemagle og Ishøj sogn med landsbyerne Ishøj og Tranegilde. Efter den store udbygning i forbindelse med Køge Bugt planen skiftede kommunen i 1975 navn til Ishøj. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Udviklingen af Ishøj var en del af Køge Bugt planen. Planlægningen skulle sikre gennemplanlagte forstæder til København og initiativet blev iværksat med Køge Bugt loven fra Loven tog planmæssig udgangspunkt i Fingerplanen og udbygningen af S togslinien til Køge. Køge Bugt planen var en ambitiøs plan for et nyt vækstområde for mennesker. Med baggrund i planen udarbejdede kommunerne efterfølgende detailplaner, der var i tidsmæssig overensstemmelse med udbygningen af jernbane og vejnet. De ni S togsstationer fra Avedøre til Jersie skulle udgøre nye centre for nye byer med indbyggere. Generelt for udbygningen var, at bebyggelsestætheden var større tæt ved stationerne, at parcelhuskvartererne blev placeret tæt ved stranden og erhvervsområderne adskilt fra boligområderne. Befolkningstallet i Ishøj steg enormt med udbygningen. I 1965 boede der i Ishøj og allerede i 1979 var det steget til cirka , hvilket nogenlunde svarer til indbyggertallet i dag. Det meste af den offentlige og private service er placeret i Ishøj Bycenter, der ligger ved stationen. I 1980 blev Ishøj Strandpark indviet som en del af Køge Bugt Strandpark, hvilket var med til at give hele kyststrækningen et positivt løft. Strandparken er en kunstig planlagt kystlinie placeret meter foran den oprindelige. Køge Bugt Strandpark rummer 7 km sandstrand, heraf cirka 2,5 km i Ishøj. Strandparken har medført mange lokale forbedringer blandt andet for vandkvaliteten og sikring mod stormflod i de lavtliggende parcelhuskvarterer. Endvidere har Strandparken udviklet sig til et vigtigt yngle og rasteområde for en lang række fuglearter af ornitologisk interesse. Strandparken er et alsidigt fritidsområde med strand, store grønne områder, lystbådehavn og vandsportsklubber. I 1996 fik Strandparken endvidere en kulturel attraktion med åbningen af Arken, Museum for Moderne Kunst. Mange af tilflytterne i 1970'erne var unge børnefamilier. I dag er befolkningssammensætningen meget blandet. I 2009 bor der knapt indbyggere i kommunen, heraf er cirka indvandrere eller efterkommere af indvandrere, svarende til cirka 32%. Lidt flere end 60% kommer fra Europa heraf mange fra Tyrkiet. 3/39

6 Historisk trækker Ishøj spor tilbage til Bronzealderen. Den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder. Ved Torslunde Mark er der fundet en rig grav fra yngre romersk jernalder med blandt andet romerske glas og bronzekar. 4/39

7 Ishøj den grønne port Ishøj ligger smukt placeret ud til Køge Bugt, hvor der er udsigt over København mod nordøst, Greve og Stevns Kommuner, samt Sverige på den modsatte side af Øresund. Her er både strand, strandeng og havn der indbyder til forskellige oplevelser og brug. Det er også her, at kunstmuseet Arken ligger flot placeret som et skib lige ud til vandet. Mod vest strækker kommunen sig ind i landet med åbne grønne vidder, her er landbrugsjorde, der afspejler dansk landsbrugstradition med flere gårde og mindre husmandssteder, dyrepark og skov, og længst mod vest det storslåede Herregårdslandskab, med store marklodder, enkeltstående egetræer og herregårdene Benzonsdal og Barfredshøj. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Ishøj har én større by, Ishøj By, som ligger placeret mellem stranden og det åbne land. Det er her, de fleste af kommunens kulturelle, sociale og servicemæssige tilbud er placeret. I det åbne land ligger landsbyerne Ishøj Landsby, Torslunde og Tranegilde smukt placeret i hvert sit landskabelige område. 5/39

8 Ishøj en del af Fingerbyen Ishøj er en del af Københavns fingerbystruktur, der siden den første Fingerplan i 1947 har dannet basis for planlægningen af den samlede hovedstad. Fingerplanen danner et let opfatteligt billede af de overordnede sammenhænge i byen med København som håndfladen hvor fingrene, der alle er bygget op omkring infrastruktur og offentlig transport, strækker sig ud til de fem købstæder Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør samt Farum. Planen med Fingerbyen har været at skabe sammenhæng mellem byens overordnede funktioner og infrastrukturen. Samtidig har Fingerplanen haft fokus på at fastholde et enestående fritidslandskab, som forgrener sig ind i de tætte byområder mod København. Strukturen i Fingerbyen har ligeledes vist sig bæredygtig ved at kunne tilpasse sig ændringer i vækst, erhverv, teknologi og livsformer. Ishøj er centralt placeret på den sydlige finger med let tilgængelighed til hele Københavnsområdet. Adgangen og muligheden for at komme hurtigt til og fra kommunen, gør Ishøj attraktiv for både borgere og virksomheder. 6/39

9 Ishøj i tal Ishøj dækker et areal på 25,94 km². Der bor knap borgere i kommunen et indbyggertal der har ligget forholdsvis stabilt gennem mange år. Der forventes en lille tilvækst de næste 10 år på cirka 500 borgere. Befolkningsstrukturen vil ændre sig over de næste 20 år. De mest markante ændringer er, at der sker et fald i gruppen af erhvervsaktive samtidig med at der bliver flere ældre. Gruppen af ældre over 60 stiger med godt 70 procent, selvom der er et lille fald i gruppen af 60 årige. Af børn og unge er forandringen ikke stor, med undtagelse af de årige. Denne gruppe vil falde med cirka 15 procent. Det betyder, at der om 20 år vil være færre til at forsørge de unge og ældre. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Mere end 95 % af borgerne bor i bymæssig bebyggelse, hvilket afspejler bystrukturen i Ishøj med Ishøj By, som dækker et areal på cirka 5,5 km² og de tre mindre landsbyer. Halvdelen af alle boliger i kommunen er almene boliger, mens der er godt 42 % ejerboliger. Fordelingen på landsplan er væsentlig anderledes. Her er kun knap 20 % almene boliger, mens godt 55 % er ejerboliger. I Ishøj er der cirka arbejdspladser. På trods af, at der er mange arbejdspladser, pendler godt 70 % af arbejdsstyrken ud af kommunen, hvilket er lidt flere, end der pendler til kommunen for at arbejde. Antallet af fuldtidsledige ligger højere i Ishøj end på landsplan. I Ishøj er 3,9 % af arbejdsstyrken fuldtidsledige, mens det kun gælder for 2,6 % for hele landet. Generelt er der sket en stigning i antallet af ledige. På landsplan er ledigheden gået fra 2,3 % i januar 2008 til 2,6 % til januar I den samme periode er ledigheden i Ishøj steget fra 3,7 % til 3,9 %. Dette betyder at ledigheden på landsplan er steget 13 % hvorimod den i Ishøj Kommune kun er steget 5,4 %. Der er sket en ændring i fordelingen af ledigheden i forhold til køn fra 2008 til Førhen har der på landsplan været flere ledige kvinder end mænd. Dette billede har ændret sig således, at der i dag på landsplan er flere ledige mænd end kvinder. I Ishøj har billedet også ændret sig således, at der er næsten lige mange ledige mænd og kvinder. Men hvor der er kommet flere ledige mænd, er antallet af ledige kvinder faldet svagt. En del af årsagen til dette skal findes i, at der er nedgang i de traditionelle mandefag. 7/39

10 Samarbejde med andre kommuner I udviklingen af Ishøj er det i mange sammenhænge hensigtsmæssigt at se kommunen i en større sammenhæng og se ud over kommunens grænser. Planlægningen for forhold som et kommunalt bymønster, en detailhandelsstruktur og tekniske anlæg er afhængig af udviklingen i nabokommunerne. Samtidig fortsætter vejnettet, naturområderne, vandløb over kommunegrænserne og kræver derfor koordinering mellem kommunerne. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Byrådet ønsker at indgå i tværkommunale samarbejder for at sikre en overordnet visionær og langsigtet planlægning, der tilgodeser og understøtte mulighederne i kommunerne imellem. De tværkommunale samarbejder arbejder med emner af overordnet regional karakter og skal sikre sammenhæng og regionale hensyn. Ishøj Kommune deltager i to etablerede arbejdsgrupper, Vestegnssamarbejdet og Dialogprojekt Ringbyen. Herudover opfordrer og understøtter Ishøj samarbejde med andre kommuner, herunder specielt nabokommunerne. Nabokommunerne Vallensbæk og Høje Taastrup er en del af Vestegnssamarbejdet. Med Greve Kommune, naboen mod syd, udveksles der oplysninger, blandt andet i forbindelse med den regionale udvikling. 8/39

11 Vestegnssamarbejdet Ishøj Kommune er gået sammen med seks andre kommuner på Vestegnen for at styrke erhvervsliv, arbejdsmarked og uddannelser på Vestegnen. Endvidere arbejder Vestegnssamarbejdet sammen om planlægning, miljø, trafik, sundhed og turisme. Vestegnssamarbejdet er et samarbejde mellem: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Samarbejdet har to hovedformål. Vestegnssamarbejdet skal aktivt markere Vestegnens synspunkter indenfor en række fokusområder samt profilere Hovedstadens Vestegn som en velfungerende del af Region Hovedstaden. Og Vestegnssamarbejdet skal arbejde for at skabe optimale betingelser for virksomheder og borgere på Vestegnen. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. Link til Vestegnssamarbejdets hjemmeside Formålene skal opnås gennem vidensbaseret dialog mellem myndigheder, organisationer, erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Målsætningerne skal realiseres via debat, erfarings og informationsudveksling mellem deltagerne i Vestegnssamarbejdet med henblik på at udarbejde fælles udviklingsstrategier for området og gennem fælles initiativer vedrørende erhvervsudviklingen i området. 9/39

12 Ringbyen Samarbejdet om Ringbyen er skabt i sammenhæng med etableringen af en mulig kommende letbane en moderne sporvogn langs Ring 3, fra Lundtofte i Lyngby Taarbæk til Ishøj og Avedøre Holme i Hvidovre. Samarbejdet er et dialogprojekt, som kommunerne langs Ring 3 har startet for at sikre, at der kan etableres en letbane samt, at der udvikles en fælles byvision for Ringbyen byen langs Ring 3. Kommunerne i Dialogprojekt Ringbyen er Ishøj, Hvidovre, Vallensbæk, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Lyngby Taarbæk. Byvisionen skal sikre en langsigtet og holdbar planlægning af områderne langs letbanen. Byvisionen skal blive et vigtigt element i valget af transportløsning, og den nødvendige fokus på sammenhæng mellem byudvikling og infrastruktur. Intentionspapir for Dialogprojekt RINGBYEN Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs letbanen. Derfor er kommunerne langs Ring 3 gået sammen om at udvikle en fælles byvision for Ringbyen. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker de stolte byplantraditioner og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af den tætte, bæredygtige by skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele Hovedstadsområdet. 10/39

13 11/39

14 Offentlig service Det er godt at bo i Ishøj. Men det skal være endnu bedre. Derfor arbejder Ishøj Kommune hele tiden på at forbedre de mange offentlige servicetilbud til borgerne i kommunen. Borgerne i kommunen har mange forskellige kulturelle baggrunde. Mere end hver fjerde indbygger har en anden etnisk baggrund end dansk. Kommunen er karakteriseret ved en befolkning der uddannelses og indkomstmæssigt dækker et bredt spekter. Samlet set er der tale om en befolkningssammensætning, der efterspørger vidt forskellige servicetilbud, og en god offentlig service er i Ishøj Kommune i mange år blevet prioriteret højt. I Ishøj Kommune skal der skabes mulighed for at omstille og tilpasse servicefaciliteterne i takt med økonomiske og samfundsmæssige forandringer. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Ishøj Kommunes servicestrategi 12/39

15 Sundhed Byrådet ønsker at sikre gode rammer for en sund levevis. Det skal være let at vælge den sunde livsstil og sværere at vælge den usunde. Uddannelse, arbejde og etnisk baggrund har betydning for vores livsstil, og hvilke livsstilssygdomme vi kan udvikle. Derfor er det vigtigt, at sundhedsindsatsen er målrettet dem, der har brug for særlige tilbud. Byrådet ønsker at sikre lighed i sundhed, så alle har mulighed for at træffe det sunde valg. Sundhed skal være en naturlig del af vores hverdag. Sundhed skal tænkes ind i alle kommunens aktiviteter fra sund mad i daginstitutionerne, motion på plejehjemmene, gode og trafiksikre cykelstier, spændende legepladser, gode idrætsfaciliteter, rygestopkurser, specialtilbud til patienter med sukkersyge og meget andet. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Ishøj Kommunes sundhedspolitik Med det nye Læge og Sundhedscenter er der skabt et centrum i byen for forebyggelse og sundhedsfremme. Her vil borgerne fremover tage hen, hvis de fx har brug for hjælp til kostvejledning hos en af Ishøj Kommunes to diætister, skal have tilset et sår af kommunens sygeplejersker, har en tid hos jordemoderen eller skal deltage på et kursus om at leve med en kronisk sygdom. Det at samle flere sundhedsfaglige personalegrupper på tværs af kommunale og regionale skel vil give en positiv synergi og i sidste ende en bedre og helhedsorienteret indsats til gavn for Ishøjs borgere. 13/39

16 Børn Byrådet ønsker, at der i kommunen skabes rammer for, at forældre, lærere, pædagoger, idrætsledere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og andre kan give børnene en tryg, lærerig og udviklende tilværelse. Alle børn i Ishøj Kommune skal have muligheden for at træffe gode og sunde valg, så de kan få et rigt, trygt og udviklende ungdoms og voksenliv. De fysiske rammer kommunens børn færdes i skal have æstetisk kvalitet. Her er det også et mål, at børnene skal møde 'uberørthedens æstetik' i form af de mange naturområder, kommunen har til rådighed. De fysiske rammer, inde såvel som ude, skal indbyde til fysisk aktivitet og selvstændig leg. Børnenes kreative og innovative talenter skal udvikles gennem fritids og kulturaktiviteter, og deres evner til at fungere i grupper, på hold og i teams skal fremmes i de tilbud kommunen og foreningslivet tilbyder. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Ishøj Kommunes børnepolitik Læs mere om børn under Skoler og Institutioner Kommunens medarbejdere skal sammen med forældrene støtte det enkelte barn og den unge i en alsidig udvikling og tilegnelse af kompetencer og kvalifikationer. En målsætning er ligeledes, at alle familier i kommunen der ønsker det, kan få hjælp og vejledning til at understøtte deres barns opvækst, opdragelse, udvikling og uddannelse. 14/39

17 Unge Ishøj er et multikulturelt samfund. Der skal arbejdes for at udnytte denne mulighed og styrke til glæde for de unge. Ishøj Kommune vil arbejde for at styrke de unges forudsætninger for at deltage aktivt i demokratiet samtidig med, at de unge gives medansvar og indflydelse i anliggender, der vedrører dem. Der skal gøres en særlig indsats for, at alle unge får en uddannelse og videre er i beskæftigelse. Der skal sættes ind med opfølgning, så uddannelsen gennemføres, eller der findes alternative muligheder. Alle unge skal have grundlæggende kvalifikationer indenfor IT, således at de selv kan tilegne sig ny viden indenfor området. Samtidig skal der være fokus på at kvalificere de unge til at begå sig i det internationale samfund. Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. klik her. Ishøj Kommunes ungdomspolitik De unge i kommunen, der har vanskeligheder af den ene eller anden slags, skal have støtte og hjælp. Der skal så tidligt som muligt gøres en særlig indsats for denne gruppe. For at sikre de unge den bedst mulige basis for en sund udvikling, skal der arbejdes for, at de unge i Ishøj kan bo i velfungerende boligområder med alsidige udfoldelsesmuligheder. Danske og udenlandske undersøgelser peger på, at flere og flere børn og unge er i sundhedsmæssig fare. Gennem en analyse og kortlægning af området skal der arbejdes på at mindske de unges sundhedsproblemer. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for unge. 15/39

18 Ældre Ishøj Kommune arbejder hele tiden målrettet på at forbedre de mange tilbud til de ældre borgere i kommunen. Ældreområdet står over for mange nye udfordringer. En af de største udfordringer i det kommende årti er, at Ishøj Kommune vil opleve en stigning i antallet af ældre over 60 år. Det fører til et stigende pres på og stiller krav til serviceudbuddet og kapaciteten af kerneydelser såsom aktivitets og botilbud til de ældre. Kommunen skal sikre, at den gode service fastholdes samtidig med, at kapaciteten på ældreområdet følger den voksende gruppe af ældre i Ishøj. Den kommende generation af ældre stiller nye krav til et aktivt seniorliv. Stigningen af borgere med demens stiller flere og anderledes krav til ældrepleje. Samtidig oplever landets kommuner stigende vanskeligheder med rekruttering af personale til ældreplejen. Derfor står ældreplejen overfor mange nye udfordringer. Ishøj Kommunes ældreplan De ældre skal have de rette botilbud. Udvidelsen af omsorgscentret Kærbo og planerne om at renovere og ombygge Torsbo er med til at sikre behovet for ældre og plejeboliger et godt stykke ind i fremtiden. Samtidig har langt de fleste mennesker det bedst i eget hjem, hvor man kender omgivelserne. Ishøj Kommune vil derfor fortsat støtte, at man kan blive boende længst muligt i eget hjem. Der bliver brug for flere hænder i ældreplejen samtidig med, at rekruttering af medarbejdere bliver sværere. Det stiller nye krav til arbejdspladsen, og kommunen vil arbejde for at skabe en god arbejdsplads i ældreplejen. Rekruttering og fastholdelse er her vigtige temaer. Ishøj Kommune har på nuværende tidspunkt 204 ældreboliger fordelt i Vejleåparken, Vejledalen, Åparken, Ishøj Bygade, Torsbo og Kærbo. Af plejeboliger har kommunen på nuværende tidspunkt 24 på Torsbo og 64 på Kærbo. For borgere med demenssygdomme har kommunen på Torsbo et daghjem samt otte plejeboliger. Den kraftige fokusering på et aktivt og sundt ældreliv er for alvor ved at slå igennem. Ishøj Kommune har et rigt foreningsliv med mange sociale aktiviteter, frivillige foreninger og sportsklubber. De frivillige foreninger, sportsforeninger og Omsorgscentret Kærbo tilbyder hver uge fysiske aktiviteter for en stor del af borgerne over 60 år. 16/39

19 17/39

20 Handicappede Ishøj Kommune vil aktivt arbejde for at ligestille borgere med handicap med kommunens øvrige borgere. Alle borgere med et handicap udgør en ressource, og kommunen finder det centralt at understøtte det enkelte menneskes evner og kompetencer. Der skal således ydes hjælp til selvhjælp, så den enkelte så vidt muligt kan tage vare på eget liv og deltage i samfundslivet. På handicapområdet har kommunen en række målsætninger. Det er et mål, at kompetence og god koordination skal skabe grundlaget for en god service. Kendskabet, til hvilke muligheder man som handicappet har i kommunen, skal udbredes. Handicappede skal blandt andet have gode muligheder for oplevelser og aktiv deltagelse i kommunens fritids, idræts og kulturliv. Ishøj Kommunes handicappolitik Børn med særlige behov som følge af handicap skal der tages særligt hånd om, og handicappede borgere skal sikres adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Kommunen vil arbejde for, at de handicappede borgeres boliger opfylder de særlige behov, og generelt skal det sikres, at man har mulighed for at bevæge sig rundt i samfundet med et handicap. For at sikre de bedst mulige forhold og vilkår for handicappede er der udarbejdet en samlet plan for, hvordan kommunen ønsker at udvikle handicapområdet en handicappolitik. For at kunne realisere målene er der i forbindelse med politikken udarbejdet en tilhørende handleplan, der gælder for perioden Kommunen tilbyder en række ydelser til borgere, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne, har behov for en særlig støtte til at klare de daglige opgaver i hjemmet, komme omkring, tage en uddannelse, bestride et arbejde eller deltage i det lokale kulturliv. Borgere med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse skal så vidt muligt sikres samme muligheder som andre til at opnå dette. Borgere der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at klare sig i egen bolig, har mulighed for enten at modtage hjælp i boligen eller at blive tilbudt en handicapvenlig bolig. Kommunen har to botilbud Søvangs Allé og Spindehuset og derudover er der Løkkekrogen der ligger i Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune arbejder løbende på at forbedre adgangen til Ishøj Kommunes udendørsarealer samt adgangen til de kommunale bygninger. Ishøj Kommunes planlægning i forhold til anlæg og bygninger skal tilrettelægges med henblik på at opnå størst mulig uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed for borgere med et handicap. Ishøj Kommune vil endvidere sætte fokus på handicapbestemmelser i forbindelse med byggeri og renoveringsprojekter. 18/39

21 19/39

22 Kulturtilbud Det overordnede mål for kommunen på kulturområdet er at sikre, tage initiativ og medvirke til et bredt udbud af kulturelle aktiviteter og oplevelser i forskellige sammenhænge. Dette kan forme sig som individuelle aktiviteter eller som aktiviteter i fællesskab med andre og omfatter foreningsliv, musik, undervisning, idræt, friluftsliv, traditionelle og nyskabende aktivitetsområder samt kunstneriske udtryk både i etablerede sammenhænge og i det uorganiserede vækstlag. De forskellige aldersgrupper har forskellige tilgange til kulturen. Befolkningsudviklingen med det stigende antal ældre resulterer i et behov for udvikling af nye muligheder for kulturel udfoldelse. Ishøj Kommunes kulturpolitik De aktive kulturelle fællesskaber skal prioriteres, og kulturområdet skal karakteriseres ved en balance mellem tradition og fornyelse. 20/39

23 Arken Museum for Moderne Kunst ARKEN Museum for Moderne Kunst, der blev indviet i 1996, er både en arkitektonisk seværdighed og et aktivt centrum for den moderne kunst. ARKEN ligger som et skib, med stævn og sejl, på kanten af havet. Museets bemærkelsesværdige arkitektur er en stor del af udstillingsoplevelsen m² beton, metal og glas danner en bygning med overraskelser. Den markante bygning skærper og vækker sanserne og den originale arkitektur skaber de gode rammer for ARKENs udstillinger. ARKEN er forum for den danske, nordiske og internationale kunst, med hovedvægten lagt på perioden efter ARKENs samling og skiftende udstillinger omfatter både traditionelle udtryksformer som maleri, skulptur og grafik og nye medier som video, installationer og fotografi. Arkens hjemmeside ARKEN lægger stor vægt på formidlingen af kunsten, ikke blot i form af de populære omvisninger i udstillingerne. Der bliver for eksempel også vist film, som knytter sig til de aktuelle udstillinger, og i skolernes ferier er der oftest særlige arrangementer for børn og unge. Gennem tiden har ARKENs nye og anderledes arkitektur huset udstillinger af verdenskendte kunstnere som Pablo Picasso, Edvard Munch, Chagall og Asger Jorn og fået tidssvarende modspil af den nyeste samtidskunst i bl.a. ARKENs samling. Der er en storslået udsigt over vandet fra ARKENs café og museumsbutikken har et stort udvalg af dansk design, kunstbøger og gaveartikler. I løbet af året arrangeres der desuden diverse koncerter og foredrag på museet. Der er planer om en fremtidig mindre udvidelse af Arken for at få mulighed for flere administrationsfaciliteter. Derfor er rammerne for den maksimale bebyggelsesprocent med denne kommuneplan hævet til /39

24 22/39

25 Bibliotek Ishøj Bibliotek ligger i nederste etage af Ishøj Bycenter. Biblioteket har en stor samling af bøger, film og musik for både børn og voksne. Udover bøger på dansk tilbyder biblioteket litteratur på de skandinaviske sprog, på engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk, samt på urdu, tyrkisk og arabisk. Biblioteket abonnerer på mange daglige aviser fra både ind og udland. I hele åbningstiden er der adgang til internettet. Forår og efterår er der mange aktiviteter på biblioteket for både børn og voksne. Ishøj biblioteks hjemmeside 23/39

26 Bredekærgård Bredekærgård er Ishøj Kommunes aktive landbrug med dansk bondegårdskultur som i første halvdel af 1900 tallet. Bredekærgård ligger i Tranegilde, Ishøjs ældste landsby med en historie der kan føres tilbage til stenalderen. Bredekærgårds historie kan spores tilbage til 1624, hvor Kong Christian IV overtog gården, og den var en del af kongens jagtmarker indtil midten af 1700 tallet. Herefter kom gården i privat eje frem til 1974, hvor Miljøministeriet overtog den. I 1975 overtog Ishøj Kommune gården, der nu huser en lang række forskellige aktiviteter. Formålet med Bredekærgård er at bevare et stykke dansk bondegårdskultur fra tiden 1930 til Gården skal give borgerne, især børnene, mulighed for indblik i landbrugets forhold, herunder drift med dyr, maskiner osv. Samtidig er Bredekærgård udgangspunkt for andre aktiviteter i Den Grønne Kile. Læs mere om Bredekærgård 24/39

27 Ishøj Dyrepark En tur ud i Ishøjs grønne natur går naturligt gennem Ishøj Dyrepark ved Tranegilde. Der finder man får, wallisergeder, muffloner (en fårerace) og skotsk højlandskvæg. Parkområdet har engang hørt under de kongelige vildtbaner. I udkanten af dyreparken mod vest står en vildtbanesten, et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775 til markering af kongens eneret på jagten. Skoven, der skærmer mod motorvejen, og beplantningerne langs med stierne, lader naturens farvespil udfolde sig på alle årstider og er en pragtfuld ramme om dyrene, som trives i store indhegninger. En rigtig lille oase. Ved indgangen til dyreparken står en flot, rød kinesisk inspireret portal, som har en helt særlig historie. Den blev fremstillet til en udstilling i København i 1888 som en del af de internationale udstillinger i forbindelse med verdensudstillingen. Her blev den placeret ved Tivolis indgang, hvor den stod i mange år. Da den blev udskiftet i 30'erne, kom den til Jægerkroen ved Ishøj Strand. Læs mere om Ishøj Dyrepark I 1935, da den nye landevej mellem København og Køge kom til at gå bag om Jægerkroen, blev portalen opstillet som blikfang ved vejen. Kroen brændte i 1975, og Ishøj Kommune overtog portalen. Nu er den restaureret og sat ud i det grønne på stolper af pommersk fyr. Et stykke historisk design. 25/39

28 Ishøj Golf Center Ishøj Golf Center stod færdigt i 2007 og minder i sit design om Grand Canyon i miniformat, hvor selve terrænet forskydes i en række niveauer. Udover et stort træningsanlæg med bl.a. fire putting greens tilbyder Ishøj Golf Center 27 huller, hvor ni af dem er pay & play, Driving range med 30 udslagssteder, heraf seks overdækkede. Ishøj Golf Center er åben alle ugens dage. Læs mere om Ishøj Golf Center 26/39

29 Ishøj Idræts & Fritidscenter Ishøj Idræts og Fritidscenter er et moderne og veludbygget center med mange udfoldelsesmuligheder. Centeret danner unikke rammer og muligheder for kursusophold, konferencer, seminarer, dagmøder, firma og familieselskaber, idræts og træningsophold, teambuilding samt udstillingsfaciliteter. Samtidig danner centeret ramme om mange borgeres fritidsaktiviteter i hverdagen som håndbold, fodbold, kampsport og så videre. Læs mere om Ishøj Fritids & Idrætscenter 27/39

30 Ishøj Kultur Café Ishøj Kultur Café rummer kulturelle og musikalske arrangementer hele året rundt. Caféen lægger hus til store og små koncerter, teaterforestillinger, biograffilm, jazz hver søndag, særarrangementer og en række skiftende kunstudstillinger. Stedet samarbejder løbende med foreninger og øvrige kulturelle institutioner i Ishøj Kommune. Biografen er en del af Ishøj Kultur Café. Her vises aktuelle film for både børn og voksne. Ishøj Kultur Café Ishøj Bio 28/39

31 Ishøj Motor Center Ishøj Motor Center er en fritidsklub med mange muligheder. Klubben stiller både motocross maskiner og gokarter til rådighed, og værkstedet er altid til fri afbenyttelse. Ishøj Motor Center 29/39

32 Ishøj Musik og Billedskole Visionen for musikskolen er at være et skabende læringsmiljø, hvor oplevelser, egen udfoldelse i fællesskaber på tværs af aldersgrupper, fag, nationalitet og kreative interesser trives under samme tag. Kreativ beskæftigelse, leg og læring er nødvendige forudsætninger for det holistiske menneskesyn hvor der er tanke på "det hele menneske". Derfor er målet at udvikle en kulturskole med sammenhæng mellem bredde og elite, med ambition, kvalitet og kærlighed til kreativitet og læring. Skolen skal tilbyde både egen udfoldelse, læring i fællesskab med andre, og oplevelser, koncerter mv. på professionelt niveau. Aktiviteterne organiseres for børn og voksne, skoler, institutioner, foreninger, virksomheder m.v. i lokalsamfundet. Billedskolens målsætning er, at give børn og unge de bedst mulige rammer for at udvikle deres billedsprog og kreativitet og at arbejde undersøgende, eksperimenterende og reflekterende med billeder. Målet med undervisningen er at stimulere elevernes kreativitet og billedsproglige udvikling gennem praktisk arbejde med kunstneriske udtryksformer. Ishøj Musik og Billedskole Billedskolen samarbejder med ARKEN Museum for Moderne Kunst, samt folkeskoler og øvrige institutioner i Ishøj Kommune. Undervisningen foregår efter skoletid dels i Strandgårdskolens rummelige værksteder og dels i ARKENs gallerier og undervisningslokaler. 30/39