Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts"

Transkript

1 Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999

2 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på niveau C i gymnasiet, hf og htx. Materialet henvender sig især til den gruppe af unge, der har afsluttet folkeskolen og er begyndt på en gymnasial uddannelse. Skiftet fra folkeskole til gymnasieskole signalerer også et kulturskift. Og det er netop i denne turbulente periode, at mange af eleverne begynder at ryge. Det er hensigten med materialet, at eleverne gennem arbejdet med et teoretisk stof om rygning får en grundlæggende viden om rygningens helbredsmæssige konsekvenser, således at de bliver mere afklarede omkring deres personlige valg i forhold til rygning. Materialet består af Teksthæfte med relevant fagligt materiale i forhold til biologiundervisningen og rygning 2 Denne vejledning Forslag til forsøg Overheads, der kan anvendes i undervisningen. Disse overheads er fra teksthæftet og andre, der kan være relevante i forhold til undervisningen Internetside med relevante oplysninger, video, litteraturhenvisning, debat m.m. som kan inddrages i undervisningen Opgavesæt Video til undervisningen Meget af dette materiale lægger op til at gennemføre et eller flere undervisningsforløb med fordybelse i faglige emner, som sikkert er beskrevet og uddybet i de undervisningsbøger, der allerede bruges. Man vil derfor kunne få stort udbytte af at bruge dette undervisningsmateriale sammen med det undervisningsmateriale, der i forvejen er i brug.

3 Materialet i forhold til bekendtgørelsen Dette materiale omhandler rygning og livsstil. Ser man det i forhold til bekendtgørelsen, vil man på gymnasieområdet få dækket områderne fysiologi, sundhed og sygdom. Materialet belyser især sundhedsmæssige og forebyggelsesmæssige problemstillinger, der tager udgangspunkt i det enkelte individ og dets samspil med omgivelserne. Eleverne vil igennem beskrivelse af deres egen sundhedsadfærd komme ind på forskellige faglige områder af fysiologi m.m. Der er især mulighed for at dække nedenstående afsnit i undervisningsvejledningen for gymnasiets biologiundervisning: "I den nævnte sammenhæng kan kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi belyses ved emnearbejde med tilknytning til f.eks. ernæring, motion og arbejdsfysiologi, arbejdsmiljø og stofbrug. Afhængig af de valgte emner uddybes de relevante organsystemers opbygning og funktion." 3 Ved htx-uddannelsen vil materialet kunne indgå i undervisning omkring det biologiske organisationsniveau "Individ", hvor forskellige organsystemer kan inddrages sammen med rygningens betydning for det enkelte individs helbred. "Individ: Målet er at give kendskab til et eller flere organsystemers funktion og regulering og menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan gøre rede for og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket og dets sundhed." Undervisningsforløbet kan planlægges tværfagligt med matematik, hvis den matematiske model i forbindelse med afsætning og transport i lungerne bliver brugt i større omfang. Dette kan tilrettelægges som en fælles rapport for biologi og matematik. Der vil også være mulighed for at lave et tværfagligt forløb med kemi, hvor røgens kemi inddrages. Der kan arbejdes med stofgrupper, identifikation og separationsmetoder.

4 Forslag til undervisningsforløb Materialet er opbygget, så det er muligt at kombinere forskellige undervisningsformer, f.eks. gruppearbejde, klassediskussion, tavleundervisning, forsøg, anvendelse af IT og informationssøgning. Det er derfor muligt at variere undervisningen og/eller lade eleverne arbejde på forskellige niveauer/områder. Hvordan man kan tilrettelægge undervisningsforløbet, vil især afhænge af, om der tidligere er blevet undervist i områder, der kan inddrages i dette forløb, bl.a. et eller flere organsystemer. Hvis der er enkeltlektioner eller dobbeltlektioner, skal dette også overvejes i forhold til forløbet. Nedenstående undervisningsforløb er kun et forslag, så man kan se intentionerne med materialet. 1. lektion introduktion til emnet og undervisningsforløbet skal have læst afsnit 2, 3, 4, 5, 5.1 og 5.2 klassediskussion om: Hvad er et sundt legeme, og hvilke rygevaner er der i klassen? gennemgang af lungesystemet og dets funktion hente film 1 fra internettet eller fra videokassetten. Eleverne får introduktion til internetsiden lektion skal have læst afsnit 5.3 og 5.4 gruppediskussion om film 1 og besvarelse af spørgsmål gennemgang af stoffers afsætning i lungesystemet, transport og udskillelse hjemmeopgave 1 udleveres. Beregning af omsætning af stoffer forsøgsbeskrivelse 1 udleveres. Fysiologiske undersøgelser ved tobaksrygning 3. lektion skal have læst og overvejet forsøgsbeskrivelse 1 hjemmeopgaven diskuteres gruppearbejde med forsøget, resultatvurdering og evt. arbejde med internetsiden

5 4. lektion skal have læst hele afsnit 6 resultaterne fra forsøget diskuteres gennemgang af nerveimpulstransmission og nikotins virkning gennemgang af kuliltes indflydelse på iltoptagelse hente film 2 på internettet eller fra video 5. lektion skal have læst afsnit 7, 8 og 8.1 gennemgang af blodsystemets opbygning, og hvordan blodpropper opstår gruppearbejde med film 2 og besvarelse af spørgsmål 6. lektion skal have læst afsnit 8.2 gennemgang af hvordan kræft opstår og kroppens immunsystem indøve immunsystemets funktion ved programmet "Cellekamp" fra internetsiden udleveret forsøgsbeskrivelse 2 "Rygere og ikkerygere" 5 7. lektion lave forsøget "Rygere og ikkerygere" diskussion om sammenhængen mellem immunsystemet, påvirkninger af organismen og udvikling af kræftsygdomme, især lungekræft bruge programmet "Cellekamp" hente film 3 på nettet eller fra video 8. lektion skal have læst afsnit 8.3 og 9 se på resultaterne fra forsøg 2 og diskussion af disse gruppearbejde med case 3 og besvarelse af spørgsmål hjemmeopgave 2, "Kroppens beskyttelsessystem", udleveres 9. lektion opsamling på forløbet elevernes udbytte hjemmeopgave 2 diskuteres

6 Brug af videoerne i undervisningen Der er lavet tre korte videofilm til at bruge i undervisningen. Filmene har følgende formål: at få eleverne til at kunne se deres egen situation nu, og hvilken konsekvens den kan få for fremtiden. at hver stump film lægger op til en klassediskussion, evt. ud fra nedenstående spørgsmål. at filmene kan indgå i undervisningen som variation i undervisningsformen. Filmene og spørgsmålene er placeret i ovenstående undervisningsforløb, så de svarer til det læste stof. Følgende spørgsmål kan bruges til at starte diskussionen i klassen: Film 1 er der sket ændringer i personernes livsstil og levevilkår, efter de er startet i gymnasiet? har rygning betydning for gruppedannelse, og hvilken livsstil man vælger? hvilke rygevaner er der i klassen? kan valg af livsstil få betydning for ens fremtid? 6 Film 2 har der været sammenhæng mellem livsstil, job og det at ryge i de enkelte personers beskrivelse af deres fremtid? hvordan har røgens indhold af nikotin haft indflydelse på rygernes livsforløb? kan man forstille sig, at røgen på nuværende tidspunkt har haft kroniske skadevirkninger på nogen af personerne? kan I selv forestille jer jeres livsstil og sundhed om 10 år? hvorfor er der nogen, der har svært ved at holde op med at ryge? hvordan optages og transporteres cigaretrøgens indhold at nikotin i kroppen? Film 3 hvad er forskellen i de to personers livsforløb? hvilken indflydelse har livsstil og valg af sundhedsvaner haft på de to personers liv? hvordan vil I foreslå, de eventuelt skulle ændre deres livsstil og sundhed?

7 vil en ændring af rygevaner og kost kunne ændre på deres helbred i denne alder? vil man kunne nedsætte kræftrisikoen ved at stoppe med at ryge og ved at spise mere frugt og grønt? Inddragelse af andre områder af biologien I forbindelse med emnet rygning er der flere biologiske fagområder, der vil være relevante at inddrage i undervisningen eller gennemføre i sammenhæng med emnet. Disse emner kan uddybes mere eller mindre efter behov. Det kan være, at fagområderne er berørt tidligere i undervisningen, eller at der ønskes en dybere forklaring af et område. Ved at sammensætte forløbet med nogle af nedenstående fagområder - enten sideløbende med forløbet eller før forløbet - kan man dække hele området "Fysiologi - sundhed og sygdom" i biologiundervisningen i gymnasiet. Dette vil svare til ca. 1/3 af undervisningstiden. 7 Fagområderne kan f.eks. være: immunsystemet lungesystemet blodsystemet celleudvikling og kræft toksikologi nervesystemet Der er også mulighed for at arbejde tværfagligt med dette materiale. Omkring tobakkens indhold kan man samarbejde med kemi, hvor man kan arbejdes med forskellige stofgrupper, analyser og beskrivelse af kemiske egenskaber. I denne forbindelse kan man anvende følgende bog: Petersen, Poul Møller og Nyvad, Annette: Tobakkens Kemi. Tobaksskaderådet, Toksikologi-modellen (afsætning og transport i lungesystemet) kan bruges til tværfagligt samarbejde med matematik. Det er muligt at arbejde med modellens matematik på flere niveauer og med forskellige matematiske områder. Yderligere information kan fås i hæftet: Nielsen, Per Kim, Lungerne og svejserøg, biologi-temahæfte. Industriens Forlag, Programmet til beregning af data i lungemodellen findes også på internetsiden

8 Information om internetsiden Internetsiden er opbygget, så den både kan bruges i forskellige undervisningssammenhænge og bruges af eleverne til erfaringsudveksling og debat omkring emnet "Unge og rygning". Der er på mulighed for at hente materiale direkte til biologiundervisningen, for at finde litteraturhenvisninger, og for at eleverne kan deltage i debatten.der er også mulighed for at bruge programmet "Cellekamp" og programmet "Lungemodel" på siden. Programmerne kan downloades og er gratis. Hensigten med internetsiden er ikke kun, at den skal bruges i undervisningen. De unge kan også bruge den hjemme, i klubber, eller når de har adgang til internettet på skolen. Vi vil gerne opfordre til debat imellem de unge og opfordre dem til at deltage i hjemmesidens udvikling. Vi kan henvise til følgende andre internetsider med relevant information i forhold til dette emne: Kræftens Bekæmpelse (hovedside) Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Information om bioteknologi og anvendt biologi Biosite: information om forskning og oplysningsmuligheder Novo Nordisk. Eksperimenter i the virtual lab Der skabes løbende nye internetsider, og nuværende ændrer form eller navn. Vi har derfor en redigeret liste over spændende internetsider på Yderligere relevant litteratur På internetsiden er der en litteraturdatabase. Her er der henvisninger til yderligere relevant materiale til biologiundervisningen. Det er også muligt at hente materiale fra andre undervisere, da der både er et debatforum for biologilærerne og mulighed for at hente filer med forslag til forsøg m.m.

9 Opgavesæt 1 Beregning af omsætning af stoffer i lungerne Ved hjælp af lungemodellen og de tilhørende beregninger skal der foretages vurderinger på, hvor høje koncentrationer af nogle stoffer der kan forekomme i lungerne ved forskellige situationer. Det er selvfølgelig muligt at lave mange forskellige beregninger ved hjælp af den matematiske model over lungerne, men man skal huske på, at dette er en model, som kun giver en grov skitse af virkeligheden, og at der er meget store individuelle forskelle på de menneskelige organismer. Tag derfor kun disse beregninger som retningslinier for, hvad der sker, og ikke som præcise resultater. En mand arbejder dagligt på en byggeplads og har et arbejde, der betyder, at han har en belastning på lungesystemet med en respirationsrate på 20 gange/min. og respirationsdybde på cm 3. Manden er kæderyger og har derfor stort set en cigaret i munden hele tiden, mens han arbejder. Hans forbrug af cigaretter pr. døgn betyder, at han ryger cigaretter med et indhold af 0,1 mg cadmium. Af disse føres ca. 10% ned i lungerne og afsættes i alveolerne. Samtidig bliver han påvirket af 48,0 mg nikotin pr. døgn i alveolerne. 9 Cadmium er svært omsætteligt, hvorfor det tilhører stofgruppen Z i lungemodellen, mens nikotin let bliver optaget igennem lungevævet, hvorfor det tilhører stofgruppen X. Ved hjælp af figur 11 i hæftet skal følgende besvares: vil nogle af disse to stoffer kunne ophobes i organismen? kender du nogle skadevirkninger, disse to stoffer kan have på organismen? vurder, om der er forskel på de to stoffers omsætning i organismen, og hvilken betydning det har for deres mulige skadevirkninger? beregn mængden af cadmium, der vil være i lungerne, når der er ligevægt efter konstant påvirkning af lungesystemet med røg OBS! Der findes et program på internetsiden som kan foretage disse beregninger.

10 Opgavesæt 2 Kroppens beskyttelsessystem Når der sker påvirkninger af vores krop, vil vores organisme forsøge at beskytte os og rette op på eventuelle skader. Hvis vi skærer os i fingeren, vil organismen straks forsøge at rette op på skaden ved at danne sår, lukke arret og danne nyt væv. Organismen vil også straks skabe et forsvar, så der ikke kommer fremmedstoffer ind og gør skade eller starter en sygdom. Dette sker bl.a. ved, at de hvide blodlegemer bekæmper bakterier i såret, og at immunsystemet i kroppen nedkæmper de bakterier, der kommet ind i f.eks. blodet og lymfen. Organismen har dannet et skjold til omgivelserne, så vi ikke direkte bliver påvirket af fremmedstoffer. Dette sker f.eks. ved huden, udskillelse af fedtstoffer og væske, der renser øjnene. hvilke forsvarsmekanismer findes i lungesystemet til beskyttelse mod røgen fra cigaretterne? 10 hvilke systemer findes i og omkring lungerne, som vil kunne nedkæmpe skadevirkende stoffer fra røgen?

11 Opgavesæt 3 Rygning og kræft I tobaksrøgen findes der mange forskellige stoffer. En del af disse er kræftfremkaldende. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om der opstår kræft i en celle. Risikoen for at få kræft, og hvor i organismen den kan opstå, er meget individuelt. Antallet af rygere i Danmark har været faldende, men der sælges stadig mere tobak. Dette betyder, at der er mange flere storrygere end tidligere. Find tal for følgende områder i litteraturen, i udleveret materiale eller på internetsiden hvor mange dør pr. år af sygdomme, hvor rygning er årsagen, i forhold til dødsfald ved selvmord, bilulykker, alkohol og AIDS? hvor mange ryger i Danmark? hvor mange leveår mister man som følge af rygning? hvor meget forøger man kræftrisikoen, når man ryger, i forhold til hvis man aldrig har røget? Find tallene for sygdommene lungekræft, strubekræft og urinblærekræft. 11 Vurder ud fra ovenstående, hvilken betydning rygning vil få for den enkelte person igennem et helt liv. Hvor stor en byrde vil rygningen være, og hvor stor en chance er der for at få en rygerelateret sygdom? Hvilken betydning har rygningen for samfundet og sundhedssystemet?

12 Opgavesæt 4 Nikotins indvirkning på kroppen Nikotin er et af de stoffer, der direkte har en effekt på kroppen, både mens man ryger en cigaret og perioden efter. Stoffet er vanedannende og skaber afhængighed af virkningen og stoffet. Men det er ikke kun afhængighed, nikotin skaber - der er også en del direkte skadevirkninger på kroppen. Ved hjælp af litteratur, udleveret materiale og internetadressen skal du undersøge følgende spørgsmål: hvorfor er der nikotin i cigaretten? i hvor store mængder forefindes nikotinen henholdsvis i cigaretterne og i røgen? hvordan optages og transporteres nikotin rundt i kroppen? hvilke skadevirkninger har nikotin på kroppen? Vurder, hvilken rolle nikotin spiller i forbindelse med, at man stopper med at ryge. 12

13 Forsøg 1 Fysiologiske undersøgelser ved tobaksrygning Formål At iagttage ændringer i kroppens fysiske tilstand ved rygning af cigaretter. Teori Kroppen påvirkes hurtigt ved rygning. Allerede efter få minutter opstår der en effekt på de fysiske tilstande som puls, blodtryk og hudtemperatur. I tekstmaterialet viser kurverne på side 30 sammenhængen mellem rygning af en cigaret og de fysiske effekter på kroppen. Hvis I bruger et spirometer og kymograf, vil I kunne registrere lungernes kapacitet. Nedenstående figur viser, hvordan man skal tolke en måling. vitalkapacitet = den totale mængde luft der kan udåndes og indåndes residualluft = den mængde luft der ikke kan udåndes, og som forbliver i lungerne respirationsluft = den mængde luft der flyttes ved ind- og udåndingen respirationsraten kan registreres ved antal gange pr. min. 13 Figur: Kurve over lungefunktionen henholdsvis i hvile og under arbejde. Materialer Der findes forskellige former for fysiologisk måleudstyr på skolerne, så det er ikke muligt her at beskrive, hvordan og hvad der skal bruges. Der er ofte en detaljeret beskrivelse i anvendelse af udstyret ved apparaturet. Brug denne. Brug udstyr som pulsmåler, blodtryksmåler, termoføler til hudtemperatur, spirometer med tilhørende mundstykke og kymograf samt et antal cigaretter.

14 Vejledning I behøver ikke følge denne vejledning fra punkt til punkt, da målingerne afhænger af det udstyr, I har. I er også velkomne til at finde på andre målinger og metoder. 1. Et antal forsøgspersoner bliver målt med det fysiologiske udstyr, I har. Noter, om personerne tidligere har røget, køn, vægt, og om de dyrker sport. 2. Hver forsøgsperson ryger nu en eller flere cigaretter. Husk at notere, hvor mange der bliver røget. 3. Foretag de fysiologiske målinger igen inden for de næste 20 min. Gør det tre eller flere gange og noter resultatet sammen med tidspunktet for målingen. 4. Alle resultater/data indføres på et skema for hver person og fotokopieres til alle i klassen. 14 Resultatbehandling opstil alle resultaterne i enten kurver, søjlediagram eller skema. sæt personer med ens udgangspunkt og antal cigaretter sammen og se, om der er sammenfald. Hvis dette ikke er tilfældet, så forklar dette. sammenlign personer med forskelligt udgangspunkt og antal cigaretter med hinanden og forklar de forskelle, der er. sammenlign resultaterne med kurverne, side 30, i hæftet "Hvad gør cigaretten?" forklar sammenhængen mellem tobaksrygning og ændringer i kroppens fysiske tilstand. skriv kommentarer, resultater eller andet på internetsiden, under debat. Se også om der er andre, der har kommentarer til dette forsøg.

15 Forsøg 2 Registrering af carbonmonoxidmængden i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere Formål At dokumentere forskellen på rygere og ikkerygeres belastning af lungesystemet og blodkredsløbet ved at måle koncentrationen af carbonmonoxid (CO) i udåndingsluften. Teori Carbonmonoxid findes i store mængder i tobaksrøgen. Gassen bliver optaget igennem lungerne og bundet til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det tager et stykke tid, inden gasmolekylerne igen har sluppet blodet og er udskilt igennem lungerne. Carbonmonoxid er giftig og vil kunne dræbe en person i større koncentrationer. Det er denne gas, der er dræbende i forbindelse med store koncentrationer af udstødningsgasser fra biler. Derfor er der fastsat en grænseværdi for, hvor stor koncentrationen af gassen må være på et arbejdssted. Denne værdi er 25 ppm. 15 Koncentrationen af CO i udåndingsluften er direkte i relation til koncentrationen af CO i blodet (ved højere koncentration i blodet vil der være højere koncentration i udåndingsluften). Resultaterne af målingerne kan derfor bruges til at sammenligne målinger mellem flere personer. Materialer Til registreringen af carbonmonoxid (CO) kan der enten bruges et drägerrør eller et instrument med måleelektrode. Resultatet kan direkte omsættes til CO-mætningsgraden i blodet (% Hb.CO). Yderligere oplysninger kan fås hos Dräger Teknik (telefon ). Ved brug af drägerrør får man en farvereaktion i prøverøret, som angiver, hvor meget CO der er i udåndingsluften. Ved brug af Drägers måleinstrument Pac IIIB med en CO-sensor kan man direkte måle CO i udåndingsluften og gentage måling flere gange efter hinanden uden yderligere omkostning til f.eks. rør.

16 Vejledning Alle personer i klassen skal måles for koncentrationen af CO i udåndingsluften. Der registreres samtidig følgende parametre hos hver person: køn ryger eller ikkeryger har aldrig røget eller har tidligere været ryger hvor meget ryger man? (antal cigaretter pr. dag i gennemsnit) hvornår har man røget sidst? hvor meget har man røget inden for det sidste døgn? Lav eventuelt et standardskema til alle oplysningerne, som I efter målingerne tager kopi af til alle i klassen. Hvis I anvender drägerrør, skal der bruges et nyt rør hver gang. Prøvepersonen blæser måleposen (1 liter) fuld gennem et modstandsrør. Fra den fyldte pose suges luften gennem CO-røret ved hjælp af gassporepumpen. 16 Hvis I anvender et måleinstrument med CO-sensor, skal hver person udånde i prøverøret efter brugsanvisningen til instrumentet. Resultatbehandling opstil ud fra måleresultaterne et antal kurver, hvor koncentrationen af CO i udåndingsluften sammenlignes med de personlige data - f.eks. ryger og ikkeryger, hvor meget ryges der pr. døgn, og hvor meget er der røget det sidste døgn? hvordan optages CO fra lungerne til blodet, og hvordan bliver det udskilt igen? sammenlign koncentrationen af CO i udåndingsluften med grænseværdien for, hvor meget CO der må være i luften på en arbejdsplads. hvilke skadevirkninger har CO på organismen? giv et forslag på, hvor lang tid CO er om at blive udskilt fra organismen efter optagelsen.

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer

Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Forsøg 1.1 Fag: biologi Formål At få en forståelse for, at der er forskel på natur- og kunstgødning

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Helle Clausen Hold Klasse

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vuc Lyngby (407) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Poul Sander

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Carina Lomborg Hold

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Skive. Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013/2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Bio0908 modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bi. Evaluering af modul 2:
bio0908, vinter 2008

Bio0908 modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bi. Evaluering af modul 2: <br>bio0908, vinter 2008 Survey Bio0908 modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bi Forfatter: Karen-Marie Olesen Publiceret: 01-02-2009 12:05:06 Beskrivelse: Evaluering af modul 2: bio0908, vinter 2008 Forventet: 18 Påbegyndt:

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Studieplan modul 10 Teori og metode Forår 2015

Studieplan modul 10 Teori og metode Forår 2015 Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 17 1 Modul introduktion Modul 10 beskrivelsen Vigr 0/4 15 Introduktion til projektorienteret arbejde i modul 10 Pjecen at arbejde i projekt (Fronter) Pijo Fordeling af

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 KTG -

Læs mere

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 2 Sundhed og sygdom Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfag - Biologi C

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2014 Vestegnen

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Torben Christensen

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec. - jan 2016/17 Institution HF og VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg (Skive) Hfe Biologi C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 2012/13 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere