Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts"

Transkript

1 Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999

2 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på niveau C i gymnasiet, hf og htx. Materialet henvender sig især til den gruppe af unge, der har afsluttet folkeskolen og er begyndt på en gymnasial uddannelse. Skiftet fra folkeskole til gymnasieskole signalerer også et kulturskift. Og det er netop i denne turbulente periode, at mange af eleverne begynder at ryge. Det er hensigten med materialet, at eleverne gennem arbejdet med et teoretisk stof om rygning får en grundlæggende viden om rygningens helbredsmæssige konsekvenser, således at de bliver mere afklarede omkring deres personlige valg i forhold til rygning. Materialet består af Teksthæfte med relevant fagligt materiale i forhold til biologiundervisningen og rygning 2 Denne vejledning Forslag til forsøg Overheads, der kan anvendes i undervisningen. Disse overheads er fra teksthæftet og andre, der kan være relevante i forhold til undervisningen Internetside med relevante oplysninger, video, litteraturhenvisning, debat m.m. som kan inddrages i undervisningen Opgavesæt Video til undervisningen Meget af dette materiale lægger op til at gennemføre et eller flere undervisningsforløb med fordybelse i faglige emner, som sikkert er beskrevet og uddybet i de undervisningsbøger, der allerede bruges. Man vil derfor kunne få stort udbytte af at bruge dette undervisningsmateriale sammen med det undervisningsmateriale, der i forvejen er i brug.

3 Materialet i forhold til bekendtgørelsen Dette materiale omhandler rygning og livsstil. Ser man det i forhold til bekendtgørelsen, vil man på gymnasieområdet få dækket områderne fysiologi, sundhed og sygdom. Materialet belyser især sundhedsmæssige og forebyggelsesmæssige problemstillinger, der tager udgangspunkt i det enkelte individ og dets samspil med omgivelserne. Eleverne vil igennem beskrivelse af deres egen sundhedsadfærd komme ind på forskellige faglige områder af fysiologi m.m. Der er især mulighed for at dække nedenstående afsnit i undervisningsvejledningen for gymnasiets biologiundervisning: "I den nævnte sammenhæng kan kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi belyses ved emnearbejde med tilknytning til f.eks. ernæring, motion og arbejdsfysiologi, arbejdsmiljø og stofbrug. Afhængig af de valgte emner uddybes de relevante organsystemers opbygning og funktion." 3 Ved htx-uddannelsen vil materialet kunne indgå i undervisning omkring det biologiske organisationsniveau "Individ", hvor forskellige organsystemer kan inddrages sammen med rygningens betydning for det enkelte individs helbred. "Individ: Målet er at give kendskab til et eller flere organsystemers funktion og regulering og menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan gøre rede for og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket og dets sundhed." Undervisningsforløbet kan planlægges tværfagligt med matematik, hvis den matematiske model i forbindelse med afsætning og transport i lungerne bliver brugt i større omfang. Dette kan tilrettelægges som en fælles rapport for biologi og matematik. Der vil også være mulighed for at lave et tværfagligt forløb med kemi, hvor røgens kemi inddrages. Der kan arbejdes med stofgrupper, identifikation og separationsmetoder.

4 Forslag til undervisningsforløb Materialet er opbygget, så det er muligt at kombinere forskellige undervisningsformer, f.eks. gruppearbejde, klassediskussion, tavleundervisning, forsøg, anvendelse af IT og informationssøgning. Det er derfor muligt at variere undervisningen og/eller lade eleverne arbejde på forskellige niveauer/områder. Hvordan man kan tilrettelægge undervisningsforløbet, vil især afhænge af, om der tidligere er blevet undervist i områder, der kan inddrages i dette forløb, bl.a. et eller flere organsystemer. Hvis der er enkeltlektioner eller dobbeltlektioner, skal dette også overvejes i forhold til forløbet. Nedenstående undervisningsforløb er kun et forslag, så man kan se intentionerne med materialet. 1. lektion introduktion til emnet og undervisningsforløbet skal have læst afsnit 2, 3, 4, 5, 5.1 og 5.2 klassediskussion om: Hvad er et sundt legeme, og hvilke rygevaner er der i klassen? gennemgang af lungesystemet og dets funktion hente film 1 fra internettet eller fra videokassetten. Eleverne får introduktion til internetsiden lektion skal have læst afsnit 5.3 og 5.4 gruppediskussion om film 1 og besvarelse af spørgsmål gennemgang af stoffers afsætning i lungesystemet, transport og udskillelse hjemmeopgave 1 udleveres. Beregning af omsætning af stoffer forsøgsbeskrivelse 1 udleveres. Fysiologiske undersøgelser ved tobaksrygning 3. lektion skal have læst og overvejet forsøgsbeskrivelse 1 hjemmeopgaven diskuteres gruppearbejde med forsøget, resultatvurdering og evt. arbejde med internetsiden

5 4. lektion skal have læst hele afsnit 6 resultaterne fra forsøget diskuteres gennemgang af nerveimpulstransmission og nikotins virkning gennemgang af kuliltes indflydelse på iltoptagelse hente film 2 på internettet eller fra video 5. lektion skal have læst afsnit 7, 8 og 8.1 gennemgang af blodsystemets opbygning, og hvordan blodpropper opstår gruppearbejde med film 2 og besvarelse af spørgsmål 6. lektion skal have læst afsnit 8.2 gennemgang af hvordan kræft opstår og kroppens immunsystem indøve immunsystemets funktion ved programmet "Cellekamp" fra internetsiden udleveret forsøgsbeskrivelse 2 "Rygere og ikkerygere" 5 7. lektion lave forsøget "Rygere og ikkerygere" diskussion om sammenhængen mellem immunsystemet, påvirkninger af organismen og udvikling af kræftsygdomme, især lungekræft bruge programmet "Cellekamp" hente film 3 på nettet eller fra video 8. lektion skal have læst afsnit 8.3 og 9 se på resultaterne fra forsøg 2 og diskussion af disse gruppearbejde med case 3 og besvarelse af spørgsmål hjemmeopgave 2, "Kroppens beskyttelsessystem", udleveres 9. lektion opsamling på forløbet elevernes udbytte hjemmeopgave 2 diskuteres

6 Brug af videoerne i undervisningen Der er lavet tre korte videofilm til at bruge i undervisningen. Filmene har følgende formål: at få eleverne til at kunne se deres egen situation nu, og hvilken konsekvens den kan få for fremtiden. at hver stump film lægger op til en klassediskussion, evt. ud fra nedenstående spørgsmål. at filmene kan indgå i undervisningen som variation i undervisningsformen. Filmene og spørgsmålene er placeret i ovenstående undervisningsforløb, så de svarer til det læste stof. Følgende spørgsmål kan bruges til at starte diskussionen i klassen: Film 1 er der sket ændringer i personernes livsstil og levevilkår, efter de er startet i gymnasiet? har rygning betydning for gruppedannelse, og hvilken livsstil man vælger? hvilke rygevaner er der i klassen? kan valg af livsstil få betydning for ens fremtid? 6 Film 2 har der været sammenhæng mellem livsstil, job og det at ryge i de enkelte personers beskrivelse af deres fremtid? hvordan har røgens indhold af nikotin haft indflydelse på rygernes livsforløb? kan man forstille sig, at røgen på nuværende tidspunkt har haft kroniske skadevirkninger på nogen af personerne? kan I selv forestille jer jeres livsstil og sundhed om 10 år? hvorfor er der nogen, der har svært ved at holde op med at ryge? hvordan optages og transporteres cigaretrøgens indhold at nikotin i kroppen? Film 3 hvad er forskellen i de to personers livsforløb? hvilken indflydelse har livsstil og valg af sundhedsvaner haft på de to personers liv? hvordan vil I foreslå, de eventuelt skulle ændre deres livsstil og sundhed?

7 vil en ændring af rygevaner og kost kunne ændre på deres helbred i denne alder? vil man kunne nedsætte kræftrisikoen ved at stoppe med at ryge og ved at spise mere frugt og grønt? Inddragelse af andre områder af biologien I forbindelse med emnet rygning er der flere biologiske fagområder, der vil være relevante at inddrage i undervisningen eller gennemføre i sammenhæng med emnet. Disse emner kan uddybes mere eller mindre efter behov. Det kan være, at fagområderne er berørt tidligere i undervisningen, eller at der ønskes en dybere forklaring af et område. Ved at sammensætte forløbet med nogle af nedenstående fagområder - enten sideløbende med forløbet eller før forløbet - kan man dække hele området "Fysiologi - sundhed og sygdom" i biologiundervisningen i gymnasiet. Dette vil svare til ca. 1/3 af undervisningstiden. 7 Fagområderne kan f.eks. være: immunsystemet lungesystemet blodsystemet celleudvikling og kræft toksikologi nervesystemet Der er også mulighed for at arbejde tværfagligt med dette materiale. Omkring tobakkens indhold kan man samarbejde med kemi, hvor man kan arbejdes med forskellige stofgrupper, analyser og beskrivelse af kemiske egenskaber. I denne forbindelse kan man anvende følgende bog: Petersen, Poul Møller og Nyvad, Annette: Tobakkens Kemi. Tobaksskaderådet, Toksikologi-modellen (afsætning og transport i lungesystemet) kan bruges til tværfagligt samarbejde med matematik. Det er muligt at arbejde med modellens matematik på flere niveauer og med forskellige matematiske områder. Yderligere information kan fås i hæftet: Nielsen, Per Kim, Lungerne og svejserøg, biologi-temahæfte. Industriens Forlag, Programmet til beregning af data i lungemodellen findes også på internetsiden

8 Information om internetsiden Internetsiden er opbygget, så den både kan bruges i forskellige undervisningssammenhænge og bruges af eleverne til erfaringsudveksling og debat omkring emnet "Unge og rygning". Der er på mulighed for at hente materiale direkte til biologiundervisningen, for at finde litteraturhenvisninger, og for at eleverne kan deltage i debatten.der er også mulighed for at bruge programmet "Cellekamp" og programmet "Lungemodel" på siden. Programmerne kan downloades og er gratis. Hensigten med internetsiden er ikke kun, at den skal bruges i undervisningen. De unge kan også bruge den hjemme, i klubber, eller når de har adgang til internettet på skolen. Vi vil gerne opfordre til debat imellem de unge og opfordre dem til at deltage i hjemmesidens udvikling. Vi kan henvise til følgende andre internetsider med relevant information i forhold til dette emne: Kræftens Bekæmpelse (hovedside) Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Information om bioteknologi og anvendt biologi Biosite: information om forskning og oplysningsmuligheder Novo Nordisk. Eksperimenter i the virtual lab Der skabes løbende nye internetsider, og nuværende ændrer form eller navn. Vi har derfor en redigeret liste over spændende internetsider på Yderligere relevant litteratur På internetsiden er der en litteraturdatabase. Her er der henvisninger til yderligere relevant materiale til biologiundervisningen. Det er også muligt at hente materiale fra andre undervisere, da der både er et debatforum for biologilærerne og mulighed for at hente filer med forslag til forsøg m.m.

9 Opgavesæt 1 Beregning af omsætning af stoffer i lungerne Ved hjælp af lungemodellen og de tilhørende beregninger skal der foretages vurderinger på, hvor høje koncentrationer af nogle stoffer der kan forekomme i lungerne ved forskellige situationer. Det er selvfølgelig muligt at lave mange forskellige beregninger ved hjælp af den matematiske model over lungerne, men man skal huske på, at dette er en model, som kun giver en grov skitse af virkeligheden, og at der er meget store individuelle forskelle på de menneskelige organismer. Tag derfor kun disse beregninger som retningslinier for, hvad der sker, og ikke som præcise resultater. En mand arbejder dagligt på en byggeplads og har et arbejde, der betyder, at han har en belastning på lungesystemet med en respirationsrate på 20 gange/min. og respirationsdybde på cm 3. Manden er kæderyger og har derfor stort set en cigaret i munden hele tiden, mens han arbejder. Hans forbrug af cigaretter pr. døgn betyder, at han ryger cigaretter med et indhold af 0,1 mg cadmium. Af disse føres ca. 10% ned i lungerne og afsættes i alveolerne. Samtidig bliver han påvirket af 48,0 mg nikotin pr. døgn i alveolerne. 9 Cadmium er svært omsætteligt, hvorfor det tilhører stofgruppen Z i lungemodellen, mens nikotin let bliver optaget igennem lungevævet, hvorfor det tilhører stofgruppen X. Ved hjælp af figur 11 i hæftet skal følgende besvares: vil nogle af disse to stoffer kunne ophobes i organismen? kender du nogle skadevirkninger, disse to stoffer kan have på organismen? vurder, om der er forskel på de to stoffers omsætning i organismen, og hvilken betydning det har for deres mulige skadevirkninger? beregn mængden af cadmium, der vil være i lungerne, når der er ligevægt efter konstant påvirkning af lungesystemet med røg OBS! Der findes et program på internetsiden som kan foretage disse beregninger.

10 Opgavesæt 2 Kroppens beskyttelsessystem Når der sker påvirkninger af vores krop, vil vores organisme forsøge at beskytte os og rette op på eventuelle skader. Hvis vi skærer os i fingeren, vil organismen straks forsøge at rette op på skaden ved at danne sår, lukke arret og danne nyt væv. Organismen vil også straks skabe et forsvar, så der ikke kommer fremmedstoffer ind og gør skade eller starter en sygdom. Dette sker bl.a. ved, at de hvide blodlegemer bekæmper bakterier i såret, og at immunsystemet i kroppen nedkæmper de bakterier, der kommet ind i f.eks. blodet og lymfen. Organismen har dannet et skjold til omgivelserne, så vi ikke direkte bliver påvirket af fremmedstoffer. Dette sker f.eks. ved huden, udskillelse af fedtstoffer og væske, der renser øjnene. hvilke forsvarsmekanismer findes i lungesystemet til beskyttelse mod røgen fra cigaretterne? 10 hvilke systemer findes i og omkring lungerne, som vil kunne nedkæmpe skadevirkende stoffer fra røgen?

11 Opgavesæt 3 Rygning og kræft I tobaksrøgen findes der mange forskellige stoffer. En del af disse er kræftfremkaldende. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om der opstår kræft i en celle. Risikoen for at få kræft, og hvor i organismen den kan opstå, er meget individuelt. Antallet af rygere i Danmark har været faldende, men der sælges stadig mere tobak. Dette betyder, at der er mange flere storrygere end tidligere. Find tal for følgende områder i litteraturen, i udleveret materiale eller på internetsiden hvor mange dør pr. år af sygdomme, hvor rygning er årsagen, i forhold til dødsfald ved selvmord, bilulykker, alkohol og AIDS? hvor mange ryger i Danmark? hvor mange leveår mister man som følge af rygning? hvor meget forøger man kræftrisikoen, når man ryger, i forhold til hvis man aldrig har røget? Find tallene for sygdommene lungekræft, strubekræft og urinblærekræft. 11 Vurder ud fra ovenstående, hvilken betydning rygning vil få for den enkelte person igennem et helt liv. Hvor stor en byrde vil rygningen være, og hvor stor en chance er der for at få en rygerelateret sygdom? Hvilken betydning har rygningen for samfundet og sundhedssystemet?

12 Opgavesæt 4 Nikotins indvirkning på kroppen Nikotin er et af de stoffer, der direkte har en effekt på kroppen, både mens man ryger en cigaret og perioden efter. Stoffet er vanedannende og skaber afhængighed af virkningen og stoffet. Men det er ikke kun afhængighed, nikotin skaber - der er også en del direkte skadevirkninger på kroppen. Ved hjælp af litteratur, udleveret materiale og internetadressen skal du undersøge følgende spørgsmål: hvorfor er der nikotin i cigaretten? i hvor store mængder forefindes nikotinen henholdsvis i cigaretterne og i røgen? hvordan optages og transporteres nikotin rundt i kroppen? hvilke skadevirkninger har nikotin på kroppen? Vurder, hvilken rolle nikotin spiller i forbindelse med, at man stopper med at ryge. 12

13 Forsøg 1 Fysiologiske undersøgelser ved tobaksrygning Formål At iagttage ændringer i kroppens fysiske tilstand ved rygning af cigaretter. Teori Kroppen påvirkes hurtigt ved rygning. Allerede efter få minutter opstår der en effekt på de fysiske tilstande som puls, blodtryk og hudtemperatur. I tekstmaterialet viser kurverne på side 30 sammenhængen mellem rygning af en cigaret og de fysiske effekter på kroppen. Hvis I bruger et spirometer og kymograf, vil I kunne registrere lungernes kapacitet. Nedenstående figur viser, hvordan man skal tolke en måling. vitalkapacitet = den totale mængde luft der kan udåndes og indåndes residualluft = den mængde luft der ikke kan udåndes, og som forbliver i lungerne respirationsluft = den mængde luft der flyttes ved ind- og udåndingen respirationsraten kan registreres ved antal gange pr. min. 13 Figur: Kurve over lungefunktionen henholdsvis i hvile og under arbejde. Materialer Der findes forskellige former for fysiologisk måleudstyr på skolerne, så det er ikke muligt her at beskrive, hvordan og hvad der skal bruges. Der er ofte en detaljeret beskrivelse i anvendelse af udstyret ved apparaturet. Brug denne. Brug udstyr som pulsmåler, blodtryksmåler, termoføler til hudtemperatur, spirometer med tilhørende mundstykke og kymograf samt et antal cigaretter.

14 Vejledning I behøver ikke følge denne vejledning fra punkt til punkt, da målingerne afhænger af det udstyr, I har. I er også velkomne til at finde på andre målinger og metoder. 1. Et antal forsøgspersoner bliver målt med det fysiologiske udstyr, I har. Noter, om personerne tidligere har røget, køn, vægt, og om de dyrker sport. 2. Hver forsøgsperson ryger nu en eller flere cigaretter. Husk at notere, hvor mange der bliver røget. 3. Foretag de fysiologiske målinger igen inden for de næste 20 min. Gør det tre eller flere gange og noter resultatet sammen med tidspunktet for målingen. 4. Alle resultater/data indføres på et skema for hver person og fotokopieres til alle i klassen. 14 Resultatbehandling opstil alle resultaterne i enten kurver, søjlediagram eller skema. sæt personer med ens udgangspunkt og antal cigaretter sammen og se, om der er sammenfald. Hvis dette ikke er tilfældet, så forklar dette. sammenlign personer med forskelligt udgangspunkt og antal cigaretter med hinanden og forklar de forskelle, der er. sammenlign resultaterne med kurverne, side 30, i hæftet "Hvad gør cigaretten?" forklar sammenhængen mellem tobaksrygning og ændringer i kroppens fysiske tilstand. skriv kommentarer, resultater eller andet på internetsiden, under debat. Se også om der er andre, der har kommentarer til dette forsøg.

15 Forsøg 2 Registrering af carbonmonoxidmængden i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere Formål At dokumentere forskellen på rygere og ikkerygeres belastning af lungesystemet og blodkredsløbet ved at måle koncentrationen af carbonmonoxid (CO) i udåndingsluften. Teori Carbonmonoxid findes i store mængder i tobaksrøgen. Gassen bliver optaget igennem lungerne og bundet til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det tager et stykke tid, inden gasmolekylerne igen har sluppet blodet og er udskilt igennem lungerne. Carbonmonoxid er giftig og vil kunne dræbe en person i større koncentrationer. Det er denne gas, der er dræbende i forbindelse med store koncentrationer af udstødningsgasser fra biler. Derfor er der fastsat en grænseværdi for, hvor stor koncentrationen af gassen må være på et arbejdssted. Denne værdi er 25 ppm. 15 Koncentrationen af CO i udåndingsluften er direkte i relation til koncentrationen af CO i blodet (ved højere koncentration i blodet vil der være højere koncentration i udåndingsluften). Resultaterne af målingerne kan derfor bruges til at sammenligne målinger mellem flere personer. Materialer Til registreringen af carbonmonoxid (CO) kan der enten bruges et drägerrør eller et instrument med måleelektrode. Resultatet kan direkte omsættes til CO-mætningsgraden i blodet (% Hb.CO). Yderligere oplysninger kan fås hos Dräger Teknik (telefon ). Ved brug af drägerrør får man en farvereaktion i prøverøret, som angiver, hvor meget CO der er i udåndingsluften. Ved brug af Drägers måleinstrument Pac IIIB med en CO-sensor kan man direkte måle CO i udåndingsluften og gentage måling flere gange efter hinanden uden yderligere omkostning til f.eks. rør.

16 Vejledning Alle personer i klassen skal måles for koncentrationen af CO i udåndingsluften. Der registreres samtidig følgende parametre hos hver person: køn ryger eller ikkeryger har aldrig røget eller har tidligere været ryger hvor meget ryger man? (antal cigaretter pr. dag i gennemsnit) hvornår har man røget sidst? hvor meget har man røget inden for det sidste døgn? Lav eventuelt et standardskema til alle oplysningerne, som I efter målingerne tager kopi af til alle i klassen. Hvis I anvender drägerrør, skal der bruges et nyt rør hver gang. Prøvepersonen blæser måleposen (1 liter) fuld gennem et modstandsrør. Fra den fyldte pose suges luften gennem CO-røret ved hjælp af gassporepumpen. 16 Hvis I anvender et måleinstrument med CO-sensor, skal hver person udånde i prøverøret efter brugsanvisningen til instrumentet. Resultatbehandling opstil ud fra måleresultaterne et antal kurver, hvor koncentrationen af CO i udåndingsluften sammenlignes med de personlige data - f.eks. ryger og ikkeryger, hvor meget ryges der pr. døgn, og hvor meget er der røget det sidste døgn? hvordan optages CO fra lungerne til blodet, og hvordan bliver det udskilt igen? sammenlign koncentrationen af CO i udåndingsluften med grænseværdien for, hvor meget CO der må være i luften på en arbejdsplads. hvilke skadevirkninger har CO på organismen? giv et forslag på, hvor lang tid CO er om at blive udskilt fra organismen efter optagelsen.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Torben Christensen

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Projektbeskrivelse af Sund SOSU C

Projektbeskrivelse af Sund SOSU C Projektbeskrivelse af Sund SOSU C Sund SOSU C: SOSU C s opgave i forhold til elevernes sundhed er at sætte rammer op, sådan at eleverne selv kan være med at opfylde deres egne mål for sundhed. Formål:

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet.

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg. NyCigaret kan man ikke kæderyge på NyCigaret

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi A Michael

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere